Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708

Transkript

1 Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross vfl.dk 1

2 Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708 Udgivet: December 2010 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for Landbrug Fjerkræ Agro Food Park 15, Skejby DK-8200 Århus N T F E vfl@vfl.dk Anerkendelser: Der rettes en stor tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne i boksforsøget for at have været behjælpelig med at tage billeder undervejs i forsøget. Yderligere rettes en tak til Videncenter for Svineproduktion for udlån af termovisionskameraet. Finansiering: Projektet er finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. 2

3 Indhold Sammendrag... 4 Baggrund... 5 Formål... 5 Materiale og metoder... 5 Boksenes indretning... 5 Dyremateriale... 5 Drikkenipler og vandtildeling... 5 Foder... 5 Forsøgsdesign og varmetilførsel... 6 Registreringer... 7 Termovisionskamera... 7 Temperatur og luftfugtighed... 7 Statistisk analyse af data... 8 Resultater og diskussion... 9 Kyllingernes liggeadfærd... 9 Termovisionskamera Temperaturen i boksene i perioden dag Produktionsresultater Konklusion Perspektivering Bilag 1. Hvedeprogram Bilag 2. Temperaturskala

4 Sammendrag I Boksforsøg nr. 114 blev det undersøgt, om tilsætning af varme i de første syv dage efter indsættelse havde en effekt på produktionsresultaterne hos slagtekyllingelinien Ross 708. Der indgik tre behandlinger i forsøget: Behandling 1: Ingen ekstra varme (kontrol) Behandling 2: Tilsætning af varme (konstant temperatur de første syv dage) Behandling 3: Tilsætning af varme (2-3 C højere end den normale temperaturkurve de første syv dage) I behandling 2 og 3 blev der opsat to varmelamper til opvarmning af halvdelen af boksen. Varmelamperne blev fjernet efter dag syv, hvorefter den normale temperaturskala blev fulgt i resten af boksforsøget. Forsøget viste, at der ikke var nogen forskel i produktionsresultaterne ved at tilsætte varme i den første uge efter indsættelse. På dag 34 var der en tendens (p=0,06) til en lidt højere vægt i behandling 3 sammenlignet med behandling 1 og 2. Resultaterne viser derfor, at kyllingerne vokser bedre, når de har fået tilsat ekstra varme de første fire dage. Resultaterne af slagtekyllingernes liggeadfærd viste nemlig, at de gerne vil ligge i den ekstra varme indtil dag fire, på trods af at der er tale om kyllinger fra forældredyr med en alder på 43 uger. Beregninger af middeltemperaturen i boksene de første syv dage viste, at temperaturen i bokse uden tilsat varme var ca. 2-3 C lavere end den ønskede staldtemperatur de første dage efter indsættelse. Det tager derfor længere tid end beregnet at få opvarmet slagtekyllingehuset/gulvet før den ønskede staldtemperatur opnås i slagtekyllingernes opholdszone, selvom alle forskrifter blev fulgt i klargøring af slagtekyllingestalden inden indsættelse. Forsøget har dermed vist, at der er forskel i temperaturen målt med temperatur-føleren (1,0 meter over gulvet) og temperaturen målt i kyllingernes opholdszone. Resultaterne af temperatur- og luftfugtighedsmålingerne i perioden dag 7-34 viste, at der ikke var nogen forskel mellem boksene. Forsøgsmæssigt var det svært at regulere varmelamperne med henblik på, hvilken temperatur der ønskedes. På trods af dette blev det synliggjort, at kyllingerne foretrækker varme de første fire dage efter indsættelsen, og at de ved afslutning af produktionsperioden kvitterer for dette med en tendens til højere vægt. Der er en forventning om, at kyllinger fra unge forældredyr vil forbedre produktionsresultaterne, hvis der er en optimal varme i stalden ved indsættelse. Det er første gang, at forsøg med temperaturen i kyllingernes opholdszone afprøves i et boksforsøg. Resultaterne viser, at det netop er muligt at gennemføre sådanne forsøgsdesigns i boksforsøgene. Dette åbner op for mange muligheder for fremtidige boksforsøg, hvor kyllingernes nærmiljø kan studeres nærmere. 4

5 Baggrund For at kyllingerne får en optimal start ved indsættelse, er det vigtigt, at blandt andet varme er tilpasset kyllingernes behov. Temperaturføleren i slagtekyllingestalde er placeret i en højde af 0,5-1,0 meter over gulvet, og det er denne temperatur, som ventilationsbehovet reguleres efter. Et mini-boksforsøg med varmetilsætning viste, at der var 5-6 C forskel mellem temperaturføleren i 1,0 meters højde og kyllingernes opholdszone. I mini-forsøget var staldtemperaturen (målt med temperaturføleren i stalden) 35,0-36,0 C, mens temperaturen i kyllingernes opholdszone blev målt til ca. 30,0-30,5 C. Tidligere boksforsøg med linieafprøvninger af Ross 708 (Boksforsøg 99 og 102) samt erfaringer fra praksis har vist, at kyllinger af Ross 708 afstamning vokser langsommere sammenlignet med kyllinger af afstamningen Ross 308. Det vil derfor være en oplagt mulighed at undersøge, om Ross 708 vil få en bedre start ved, at der tilføres ekstra varme i den første uge efter indsættelse. Formål Formålet med afprøvningen er at undersøge, om produktionsresultaterne forbedres ved at tilsætte ekstra varme i den første leveuge. Forsøget blev gennemført med slagtekyllingelinien Ross 708 kyllinger. Materiale og metoder Forsøget startede ved indsættelse den 10. juni 2010 og blev afsluttet på dag 34, den 14. juli Boksenes indretning Forsøget blev udført i 12 bokse opstillet på én række i hus 3 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Hver forsøgsboks har et areal på 3,59 m 2, og der blev indsat 66 kyllinger (33 høner og 33 haner) i hver boks. Med en beregnet dødelighed på ca. to procent svarede det til en belægningsgrad på omkring 40 kg pr. m 2. Der blev i alle bokse anvendt træspåner som strøelsesmateriale svarende til en mængde på gram/m 2. Dyremateriale Alle kyllingerne blev leveret af DanHatch A/S. Kyllingerne var af Ross 708 afstamning og fra en forældredyrsflok på 43 uger. Drikkenipler og vandtildeling Til hver boks var der etableret vandforsyning med drikkenipler af typen Corti 110 monteret med spildbakke. Bærerørets højde blev reguleret i forhold til kyllingernes størrelse. Foder Hver boks var forsynet med én fodersilo. Kyllingerne fik tildelt DLG s Optima serie (start-, medio-, vokse-, og slutfoder). Der blev tildelt startfoder på papir til og med dag 1 (dvs. 1½ dag). Startfoderet blev anvendt de første seks dage, og på dag 7 blev der skiftet til mediofoder. Voksefoderet blev anvendt fra dag 11 og indtil dag 29, hvorefter der blev skiftet over til slutfoder på dag 30. Alle kyllingerne blev fodret ens og med stigende tildeling af hel hvede fra dag 7 og gennem resten af produktionsperioden. Det anvendte hvedeprogram i forsøget følger anbefalingen til konceptfoder af Optima-serien. Mængden af tildelt hvede gennem produktionsperioden kan ses i bilag 1. 5

6 Forsøgsdesign og varmetilførsel Der blev anvendt tre behandlinger i forsøget med forskellig temperaturstrategi, hvilket er angivet i tabel 1. Tabel 1. Oversigt over staldtemperaturen samt temperaturstrategien i hver enkelt behandling. Bemærk! I behandling 1 er der ikke tilsat ekstra varme, hvorfor et estimat for temperaturen i kyllingernes højde er angivet. I behandling 2 og 3 er den forventede temperatur i kyllingernes højde angivet. Dag Staldtemperatur, C Behandling 1 Behandling 2 Behandling 3 Temperatur i kyllingernes højde, C Temperatur i kyllingernes højde i den opvarmede del af boksen, C 0 36,0 32,5 38,0 38,0 1 35,0 32,5 38,0 37,0 2 34,0 33,5 37,0 37,0 3 33,5 33,5 36,0 36,0 4 33,0 33,5 36,0 36,0 5 32,5 32,5 36,0 35,0 6 32,0 32,0 36,0 34,0 7 32,0 32,0 36,0 34,0 Behandling 1 er kontrol. Temperaturkurven for hele produktionsperioden er angivet i bilag 2. Det skal bemærkes, at temperaturen reguleres efter temperaturføleren, som sidder i en højde af 1,0 meter over gulvet. I behandling 2 blev det tilstræbt at have en temperatur, som lå 2-4 C over den normale temperaturkurve i den første uge efter indsættelse. Temperaturen blev målt i slagtekyllingernes højde i den del af boksen, hvor der blev tilsat varme. I behandling 3 blev det tilstræbt at have en temperatur, som lå 2-3 C over den normale temperaturkurve, målt i slagtekyllingernes højde i den del af boksen med tilsat varme. Regulering af temperaturen blev foretaget ved at hæve lampernes højde. Efter dag 7 blev varmelamperne fjernet. For at give kyllingerne mulighed for at vælge varme eller ej, blev der opsat varmelamper i halvdelen af boksen. Der blev anvendt to varmelamper med en pære på 150 W. Varmelamperne var opsat, således at det var muligt at regulere lampernes højde. I figur 1 er forsøgsopstillingen skitseret. 6

7 Varmelampe Foder Varmelampe Vandstreng Figur 1. Skitse af forsøgsopstillingen, hvor varmelamperne var hængt op i halvdelen af boksen (behandling 2 og 3). Billede 1. På billedet ses én boks med varmelamper, hvor der er opsat en afskærmning i bunden af boksen for at undgå opvarmning i den nærliggende boks. Den anvendte temperaturskala gennem hele boksforsøget er angivet i bilag 2. Registreringer Kyllingerne blev vejet på dag 7, 21 og 34. Samtidig blev foderforbruget registreret for hver boks. På dag 7 og 34 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Trædepudebedømmelserne blev udført i henhold til bekendtgørelse nr. 757 af 23. juni 2010 Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion. Døde kyllinger blev registreret dagligt. Termovisionskamera I de første 7 dage efter indsættelse blev der ca. kl hver dag taget et billede med et termovisionskamera af typen Smart Imager fra Fluke. Kameraet er i stand til tage billeder af infrarød energi eller temperatur. Det er derfor muligt at se temperaturforskelle på billederne og beregne en middeltemperatur i et område af billedet. Temperatur og luftfugtighed På dag 7 blev der opsat temperatur- og luftfugtighedsloggere i ni bokse. De var af mærket Tinytag, TGP 4500 og var indstillet til at logge information om temperatur og luftfugtighed hvert 5. minut. Loggerne blev placeret i midten af boksen på vandstrengen og i kyllingernes højde. Det blev vurderet, at det på trods af placeringen på vandstrengen ville have minimal betydning for resultaterne for luftfugtigheden, men det kan ikke afvises, at det kan have haft indflydelse på resultaterne. Placeringen af loggeren ses på billede 2. 7

8 Billede 2. Temperatur- og fugtighedsloggeren er placeret midt i boksen på vandstrengen i kyllingernes højde. Liggeadfærd Der blev én gang dagligt de første fem dage efter indsættelsen registreret, hvor 90 procent af slagtekyllingerne lå i boksen. Statistisk analyse af data Produktionsresultaterne blev analyseret ved hjælp af GLM-proceduren i programmet SAS (SAS 9.2). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af temperatur (behandling). For hver behandling er gennemsnitsværdierne for de undersøgte egenskaber beregnet. Data er korrigeret for antallet af døde kyllinger. Fishers Exact Test blev benyttet til at teste for en effekt af behandling på trædepudescore. ANOVA proceduren i R blev anvendt til at teste, om der var forskel på temperaturen og luftfugtigheden i boksene. Det antages, at der er en statistisk sikker effekt af behandlingerne, når sandsynligheden (p-værdien) er mindre end eller lig med 0,05. 8

9 Resultater og diskussion Kyllingernes liggeadfærd De første 6 dage blev kyllingernes adfærd registreret én gang dagligt i alle boksene. Resultaterne er illustreret for de tre behandlinger i figur 3, 4 og 5. Den skraverede cirkel (gennemsnittet af de fire bokse) illustrerer, hvor 90 procent af kyllingerne befandt sig på registreringstidspunktet. Figur 3. Kyllingernes liggeadfærd i boksene på dag 1-6 i behandling 1. Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Figur 4. Kyllingernes liggeadfærd i boksene på dag 1-6 i behandling 2. Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Figur 5. Kyllingernes liggeadfærd i boksene på dag 1 til dag 6 i behandling 3. Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Symbolforklaring: Fodersilo 90 % af kyllingerne ligger i dette område Det område af boksen, hvor der er tilsat varme Det ses tydeligt af figur 3, at kyllingerne i behandling 1 (kontrol) placerede sig i midten af boksen de første seks dage efter indsættelse. 9

10 Figur 4 og 5 viser kyllingernes placering på registreringstidspunktet i behandling 2 og 3. I begge behandlinger søgte kyllingerne hen mod den del af boksen, hvor varmen var tilsat de første dage efter indsættelsen. På dag fire er det tydeligt, at kyllingerne ikke længere vil ligge i den del af boksen, hvor varmen var tilsat. Dette skete også i mini-boksforsøget, hvor kyllingerne flyttede sig væk fra varmen på dag fire. Termovisionskamera Der blev, som tidligere nævnt, taget billeder den første uge med et termovisionskamera. Billede 3 og 4 viser et billede taget i henholdsvis den del af boksen, hvor der er tilsat varme og i den halvdel af boksen, hvor der ikke er tilsat varme. Billederne er taget med termovisionskameraet. 41,6 40,0 38,9 37,7 36,7 35,6 34,4 33,3 32,2 31,1 30,0 28,9 27,2 C Billede 3. Billede taget med termovisionskamera i den halvdel af boksen, hvor der er tilsat varme. Temperaturen er angivet i fahrenheit og celcius. 26,7 10

11 Temperatur, C 41,6 40,0 38,9 37,7 36,7 35,6 34,4 33,3 32,2 31,1 30,0 28,9 27,2 Billede 4. Billede taget med termovisionskamera i den halvdel af boksen, hvor der ikke er tilsat varme. Temperaturen er angivet i fahrenheit og celcius. 26,7 C I et program, som medfølger kameraet, er det muligt at vælge et område på billedet og udregne en middelværdi for den målte temperatur. Dette er gjort for hver af de tre behandlinger, og resultatet er skitseret i figur 6. Middeltemperatur målt i boksene 39,0 38,9 37,0 35,0 33,0 31,0 36,9 32,3 37,2 32,7 33,2 35,4 30,4 35,8 32,5 36,6 34,3 Behandling 1 Beh 2, varme Beh 2, kold Beh 3, varme Beh 3, kold 29, Dag Figur 6. Middeltemperatur målt i boksene i hhv. zone tilsat varme og zone uden tilsat varme. 11

12 I figur 6 er middeltemperaturen skitseret for de tre behandlinger. For behandling 2 og 3 er der en kurve for middeltemperaturen udregnet for et område midt i zonen tilsat varme. Tilsvarende er gjort for den zone i boksen uden tilsat varme. For at gøre det lettere at læse grafen er der sat datamærker på kurven for behandling 1 (limegrøn kurve) samt for behandling 2, varme (grå kurve). Der er ingen målinger for dag 4, da kameraet skulle anvendes hos Videncenter for Svineproduktion denne dag. Faldet i kurven på dag 5 skyldes, at ventilationen blev igangsat, lige inden billederne blev taget. Når den røde kurve (behandling 1) sammenlignes med temperaturstrategien, som anvendes i stalden (se tabel 1), så er temperaturen 2-3 C lavere i slagtekyllingernes højde de første dage efter indsættelse sammenlignet med temperaturen, som føleren regulerede efter. Det skal bemærkes at temperaturføleren sidder i en højde af 1,0 m. Til gengæld er temperaturen ca. 2 C højere end forventet på dag 6 og 7 i behandling 1. I den del af boksen, som blev opvarmet med varmelamperne, er temperaturen næsten ens i behandling 2 og 3. Det er svært at regulere temperaturen via højden på varmelamperne, og derfor er der ikke opnået den ønskede temperaturforskel mellem de to behandlinger. 12

13 Temperaturen i boksene i perioden dag 7-34 Der er foretaget en statistisk analyse på registreringerne af temperatur og luftfugtighed i boksene i perioden dag Resultaterne af analysen viste, at der ikke var nogen statistisk forskel mellem boksene, så temperaturen og luftfugtigheden har været ens i de målte bokse. I figur 7 er en grafisk fremstilling af temperatur og luftfugtighed, målt i én boks i forsøget, afbilledet. Indtil ca. dag 18 var der ikke de store udsving i temperaturen i boksen, men derefter varierede temperaturen mellem 4-5 C sammenlignet med dag og nat. Dette kan forklares ved, at kyllingerne har en stigende varmeproduktion gennem produktionsperioden, samtidig med at det var en periode med varmt vejr. Med denne kombination er det naturligvis ikke altid muligt at opretholde den ønskede temperatur i stalden om dagen, mens der om natten er den ønskede temperatur i stalden. Dette kan sagtens give en temperaturforskel gennem et døgn på 4-5 C. Ligesom ved temperaturen er der ligeledes større udsving efter dag 18 i luftfugtigheden. Mens temperaturkurven er langsomt faldende gennem produktionsperioden, er luftfugtigheden svagt stigende. Figur 7. Temperatur og luftfugtighed målt i en boks i perioden dag Den blå kurve er den målte temperatur, mens den grønne kurve er den målte relative fugtighed. Produktionsresultater De opnåede produktionsresultater i forsøget er angivet i tabel 3. Der var ingen forskel i produktionsresultaterne på dag 7, hvor alle kyllinger havde samme vægt på henholdsvis 171 og 172 gram/kylling. Der har derfor ikke umiddelbart været en synlig effekt af at tilsætte varme de første syv dage efter indsættelsen. Det blev i forsøget observeret, at slagtekyllingerne var livlige og ener- 13

14 giske i de to behandlinger, som fik tilsat ekstra varme, hvilket også afspejler sig i kyllingernes vægt på dag syv det vil sige, at kyllingernes vægt ikke blev forringet ved tilsætning af den ekstra varme (se tabel 3). Der var heller ingen signifikant forskel mellem behandlingerne på dag 21 og ved afslutning af forsøget på dag 34 (se tabel 3). Der var dog en tendens (p=0,06) på dag 34 til en lidt højere vægt i behandling 3 sammenlignet med behandling 1 og 2. Kyllingerne i behandling 3 vejede gennemsnitligt gram/kylling. Til sammenligning vejede kyllingerne henholdsvis og gram/kylling i behandling 1 og 2. Der var ligeledes en tendens til en lidt kortere produktionsperiode i behandling 3, hvor kyllingernes alder beregnet ved gram var 35,9 dage sammenlignet med 36,5 og 36,6 dage i behandling 1 og 2. Strøelsen var fin, og der var ikke signifikant forskel i trædepudesundheden mellem de enkelte behandlinger på dag 7 og dag 34. Da der ikke er nogen forskel mellem behandlingerne, er der ikke beregnet økonomi. Der må dog påregnes en ekstra udgift til at øge varmen i stalden. Dette skal selvfølgelig holdes op imod en eventuelt øget vægt hos kyllingerne. Tabel 3. Gennemsnittet af kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug, foderudnyttelse, andel hel korn tildelt, dødelighed og trædepudesundhed i forsøget. Behandling 1 Behandling 2 Behandling 3 Ingen varme Varme 1 Varme 2 p-værdi Antal bokse Vægt dg 7, g/kyll ,93 Foderopt. dg 0-7, g/kyll ,46 FU, dg 0-7, kg foder/kg kyll. 0,90 0,91 0,91 0,30 Trædepudepoint dag 7 ny skala* 0,0 2,3 0,6 0,77 Trædepudepoint dag 7 gammel skala** 0,0 2,5 1,3 - Vægt dg 21, g/kyll ,36 Foderopt. dg 0-21, g/kyll ,75 FU, dg 0-21, kg foder/kg kyll. 1,30 1,27 1,27 0,09 Vægt dg 34, g/kyll ,06 Foderopt. dg 0-34, g/kyll ,56 FU, dg 0-34, kg foder/kg kyll. 1,54 1,54 1,52 0,32 Trædepudepoint dag 34 ny skala* 3,8 3,8 6,9 0,91 Trædepudepoint dag 34 gammel skala** 7,5 7,5 11,3 - Vægt korrigeret til dag ,06 FU korrigeret til dag ,67 1,67 1,65 0,18 Alder ved gram 1 36,5 36,6 35,9 0,06 Andel helt korn, % 18,5 18,5 18,5 - Dødelighed, % 3,0 3,8 3,8 - * Trædepudepoint beregnet efter pointskalaen: 0, 1 og 2 point. ** Trædepudepoint beregnet efter pointskalaen: 0, 0,5 og 2 point. 1 Vægt korrigeret til dag 38: Slutvægten på dag 34 er fratrukket et forventet faste og transportsvind på 79 g. Herefter er der foretaget omregning til korrigeret vægt på dag 38. Alder og FU ved gram er ligeledes korrigeret for faste og transportsvind, da den korrigerede vægt på dag 38 benyttes til at bereg- 14

15 2 ne alder v gram. Korrigeret FU: Er beregnet ud fra den samlede foderoptagelse, justeret for antal døde samt den korrigerede vægt v. dag 38. Konklusion Forsøget viste, at der ikke var nogen forskel i produktionsresultaterne ved at tilsætte varme i den første uge efter indsættelse. På dag 34 var der en tendens (p=0,06) til en lidt højere vægt i behandling 3 sammenlignet med behandling 1 og 2. Resultaterne viser, at kyllingerne vokser bedre, når de har fået tilsat ekstra varme de første fire dage. Resultaterne af slagtekyllingernes liggeadfærd viste, at de gerne vil ligge i den ekstra varme indtil dag fire, på trods af at der er tale om kyllinger fra forældredyr med en alder på 43 uger. Beregninger af middeltemperaturen i boksene de første syv dage viste, at temperaturen i bokse uden tilsat varme var ca. 2-3 C lavere end den ønskede staldtemperatur de første dage efter indsættelse. Det tager derfor længere tid end beregnet at få opvarmet slagtekyllingehuset/gulvet, før den ønskede staldtemperatur opnås i slagtekyllingernes opholdszone, selvom alle forskrifter blev fulgt i klargøring af slagtekyllingestalden inden indsættelse. Forsøget har dermed vist, at der er forskel i temperaturen målt med temperaturføleren (1,0 meter over gulvet) og temperaturen målt i kyllingernes opholdszone. Resultaterne af temperatur- og luftfugtighedsmålingerne i perioden dag 7-34 viste, at der ikke var nogen forskel mellem boksene. Forsøgsmæssigt var det svært at regulere varmelamperne med henblik på, hvilken temperatur der ønskedes. På trods af dette blev det synliggjort, at kyllingerne foretrækker varme de første fire dage efter indsættelsen, og at de ved afslutning af produktionsperioden kvitterer for dette med en tendens til højere vægt. Der er en forventning om, at kyllinger fra unge forældredyr vil forbedre produktionsresultaterne, hvis der er en optimal varme i stalden ved indsættelse. Perspektivering Det er første gang, at forsøg med temperaturen i kyllingernes opholdszone afprøves i et boksforsøg. Resultaterne viser, at det netop er muligt at gennemføre sådanne forsøgsdesigns i boksforsøgene. Dette åbner op for mange muligheder for fremtidige boksforsøg, hvor kyllingernes nærmiljø kan studeres nærmere. Det vil være muligt at undersøge/afprøve temperaturkurver, og om temperaturen kan styres mere jævnt i kyllingernes opholdszone i praksis. 15

16 Bilag 1. Hvedeprogram Bilag 1. Procent tildelt hel hvede i forsøget. Levedag Hel hvede (%) 0 0,0 1 0,0 2 0,0 3 0,0 4 0,0 5 0,0 6 0,0 7 5,0 8 5,0 9 5,0 10 5,0 11 7,0 12 7,0 13 9,0 14 9, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 16

17 Bilag 2. Temperaturskala Bilag 2. Den anvendte temperaturskala i staldrummet i forsøget. Levedag Temperatur, C 0 36,0 1 35,0 2 34,0 3 33,5 4 33,0 5 32,5 6 32,0 7 32,0 8 32,0 9 32, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0

18 18