Kontanter i hård konkurrence

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 6, 2013 Finansfolk truet på helbredet Side 24 Kontanter i hård konkurrence Smartphonens fortsatte udbredelse kan meget vel blive enden for sedler og mønter Side 10

2 Med Vækstlån bliver din gode kunde endnu bedre! Som erhvervsrådgiver har du sikkert mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering. Ud over den finansiering du selv kan bidrage med, kan vækstfonden supplere med nye vækstlån. vækstlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, du selv yder til din kunde. hvis du tager et vækstlån med i den samlede finansiering til kunden, reducerer du derfor din risiko. Samtidig kan du føje en større og stærkere kunde til din portefølje. vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr. vækstfonden yder vækstlån direkte til små og mellemstore virksomheder i alle brancher. vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte. LÆS MERE PÅ VF.DK ELLER RING statens finansieringsfond

3 Finans leder 3 Trivsel bør være et grundvilkår Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen At vi er ansatte i en sektor i forandring, er næppe nyt for de fleste af os. Det nye kaldes noget forskelligt og har forskelligt udtryk fra virksomhed til virksomhed, men vi har alle til fælles, at vores arbejdsliv forandres gennem grundlæggende ændringer i vores job og i det at drive finansiel virksomhed. I 2013, hvor der jo findes en app til alting, kan det måske lyde som anekdoter fra en fjern fortid, men det er faktisk ikke så vanvittigt mange år siden, at kontanthåndtering fyldte ganske meget i hvilken som helst bankvirksomhed. Siden har betalingskort, netbank og nu smartphone presset kontanterne helt ud af dagligdagen for rigtig mange mennesker. Penge er digitale, virksomhedernes infrastruktur er digitaliseret, og mange af kundernes interaktioner med banken foregår digitalt og det er en af de helt afgørende forandringer i vores hverdag som ansatte i sektoren. Det betyder ikke, at den lokale og fysiske tilstedeværelse er en saga blot. Vi har i al fald over de seneste måneder set COOP melde sig på banen som en interessant ny spiller i den finansielle sektor netop med den profil. Det er en ny forretningsmodel på danske breddegrader, som faktisk satser kraftigt på en ny form for lokal tilstedeværelse, som filiallukningerne fra de store, etablerede virksomheder ellers tynder gevaldigt ud i. Begge dele kan du læse mere om i dette nummer af Magasinet Finans, fordi forandring er et grundvilkår, som vi skal blive ved med at ruste os til. Det er kravet til os som medarbejdere. Men derfor må der også følge et krav med til arbejdsgiverne om, at rimelig trivsel er forudsætningen for, at tingene hænger sammen. Det kræver, at den væsentligste del af produktionsapparatet nemlig medarbejderne tages alvorligt som ansatte og som virksomhedernes helt afgørende aktiv. Uden trivsel blandt medarbejdere, ingen bæredygtig forretning. Derfor er det også dybt problematisk, at vores helt friske trivselsundersøgelse desværre peger i forkert retning. Mere end hver tredje ansatte i sektoren er bange for at miste deres job, og mere end hver sjette døjer med stress på et helbredstruende niveau. Det er katastrofale tal, som er helt uacceptable, i en tid hvor medarbejderne løber ufatteligt stærkt for at honorere kravene. Som medarbejdere skal vi ikke være bange for forandring. Den er vi indstillet på. Men vi accepterer ikke at blive kvalt i processen, for rimelig trivsel må så sandelig også være et grundvilkår. Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50

4 VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE SUCCES FOR DINE EKSPORTKUNDER DANMARKS EKSPORTKREDIT Du er positiv overfor kunden men har brug for ekstra sikkerhed for at kunne sige Ja til finansieringen. Det kan vi hjælpe dig med. Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virksomheder, som jagter succes på eksportmarkedet. Med vores hjælp kan du bedre få enderne til at mødes. Hvad enten det drejer sig om driftsfinansiering, udvidelse af produktionen eller en finansieringsløsning til den udenlandske køber, kan vi stille en garanti, som dækker typisk 80-95% af risikoen. Vores særlige SMV-garanti dækker tilmed op til 100% af bankens risiko. Se mere på ekf.dk eller ring og få en snak med en af vores rådgivere på FREM I VERDEN

5 Finans Indhold 5 Faste sider 3 Leder 48 Arrangementer 6 Nyheder 32 job og karriere for seniorer 31 internationalt Læs om hvor finanskrisen har skabt flere job side Det juridiske hjørne 50 Politisk klumme Læs om hvordan bankrådgiveren gør en forskel side Det skal ikke være en guldgrube Direktør Charlotte Skovgaard fra Coop Bank, der slår dørene op for kunder i løbet af efteråret, glæder sig over, at man ikke har griske aktionærer til at puste sig i nakken 10 Tegnebogens tid lakker mod enden Hver anden dansker mener, vi er på vej til et samfund uden kontanter 24 Finansfolk truet på helbredet Finansforbundet slår alarm, efter ny undersøgelse, der viser meget dårlig trivsel blandt ansatte 38 På arbejde når kunderne har fri I Nykredit Direkte har rådgiverne indstillet sig på at arbejde til kl. 21 om aftenen og i weekenden 18 Lynges exit Lynge Thang Jørgensen taler ud sin bratte afsked som direktør i SparLolland 26 fedt på kroppen er dejligt for en bank Debatmøde om SIFI-krav 42 Dj ens mix af forsikringer og fest Assurandør Søren Seidler bruger mange weekender på at skabe fest i Danmarks bedste klubber 22 God rådgivning på dagsordenen Over 100 deltog i Finansforbundets forbrugerpolitiske høring bankansatte til 4,2 mio. kunder Japansk bank har succes med ekstrem forretningsmodel 44 London var en præmietur Vinderne i forbundets hvervekonkurrence nød London

6 6 Nyheder Finans Slut med investeringer i atomvåben Fra næste år vil Danske Bank ikke længere tjene penge på produktion af atomvåben. Hverken i aktier, som banken selv ejer eller aktier, som banken tilbyder investorer gennem investeringsfonde. "Hvis et atomvåben bliver brugt, så vil det medføre utrolig stor ulykke. Samtidig vil det også være en overtrædelse af menneskerettighederne og krigens love, siger Thomas H. Kjærgaard, ansvarlig for Danske Bank-koncernens ansvarlige investeringer til TV2 Nyhederne. Tidligere har Nordea besluttet også at droppe investeringer i atomvåben. Nedskrivninger på 174 mia siden 2008 Ifølge en oversigt fra Finanstilsynet beløber nedskrivningerne for udlån mv. for perioden sig i alt til 174,7 milliarder kroner for de pengeinstitutter, som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. I 2012 løb nedskrivninger op i 26,9 milliarder kroner. Det var 2,6 milliarder mere end i 2011, men under halvdelen af nedskrivningerne i Her beløb de sig til 58,4 milliarder kroner. Flere tillidsmænd fyres Antallet af fyringer blandt de tillidsvalgte er steget dramatisk siden I princippet skal den tillidsvalgte være den sidste, der lukker og slukker, når en filial, en særlig funktion, en sektion eller en hel afdeling bliver skåret væk, og det er da som regel også tilfældet. Men i de seneste år er det sket en del gange, at det er gået netop så drastisk til værks i virksomhedernes forsøg på at tilpasse organisationerne. Når en tillidsvalgt fyres, går Finansforbundet ind i sagen med fuld musik. Der bliver spillet på alle tangenter og holdt møder med både virksomheden og med arbejdsgiverforeningen. I de allerfleste sager lykkes det at opnå fornuftige løsninger. Først og fremmest arbejder vi naturligvis på, at fyringen bliver trukket tilbage. Vi undersøger, om der virkelig ikke er andet arbejde i virksomheden, den fagligt valgte fornuftigt kan sættes til. Når de muligheder er udtømte, handler det om at sikre så gode løsninger økonomisk og på øvrige vilkår som overhovedet muligt. Det være sig fritstilling i opsigelsesperioden, forlængede opsigelsesfrister, uddannelse med mere, siger faglig koordinator og advokat Rikke Agervig Helles. Der skal ikke være tvivl om, at vi gør vores yderste for at beskytte vores tillidsvalgte. De er vores hjerteblod. Det er vigtigt for os at hjælpe alle medlemmer, der bliver ramt af fyringer, men det er helt centralt at gøre en særlig indsats for de fagligt valgte. De er medlemmernes repræsentanter, det er som udgangspunkt dem, der skal værne medlemmerne. Derfor skal Finansforbundet i særlig grad slå et gærde om dem, der er det faglige system ude på arbejdspladserne, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. /ET Pengeinstitutternes samlede regnskaber i Mio. kr Netto renteindtægter Nettogebyrindtægter Nedskrivninger på udlån m.v Årets resultat: Egenkapitalforrentning før skat -2,8-6,5 1,7 1,4 3,0 Solvensprocent (koncernniveau) 12,6 15,7 16,1 17,4 19,4 Kerenkapitalprocent (koncernniveau) 9,4 12,7 13,4 14,8 16,7 (Kilde: Finanstilsynet) Der er kolossale forskelle mellem, hvad det koster at være kunde i de forskellige banker. Så kan man jo spørge, hvorfor det er mere normalt, at folk bliver skilt fra deres ægtefælle end fra deres bank Vagn Jelsøe, konstitueret direktør for Forbrugerrådet til Berlingske Business Ny OK på plads på Færøerne Onsdag den 24. april lykkedes det Finansforbundet og arbejdsgiverforeningen FAG at nå til enighed om en ny toårig overenskomst, der omfatter i alt 204 færøske finansansatte i Bank Nordik, Trygd og Skyn. Aftalen udløser en generel lønstigning på 1,13 procent den 1. maj 2013, når overenskomsten træder i kraft, og den 1. maj 2014 stiger lønnen generelt 1,89 procent. Forhandlerne havde kurs mod et sammenbrud efter den første forhandlingsrunde midt i marts måned, men i anden og afgørende forhandlingsrunde i dagene april lykkedes det at indgå et forlig, fordi der fra arbejdsgiverside kom flere indrømmelser på bordet i forhold til mere bløde bestemmelser. Blandt andet afsættes der nu midler i en rejse- og opholdsfond til medarbejdere, der er omfattet af sundhedsforsikringen og har behov for behandling i Danmark. På pensionsområdet er det nu klarere formuleret, at det skal tilstræbes at give medarbejderne de bedst mulige markedsvilkår. Og så er der i overenskomsten kommet en ny bestemmelse, der sikrer medarbejdere, som har været udsat for røveri, røveriforsøg, overfald og lignende. Et stort flertal stemte ja til overenskomsten ved urafstemningen. /CJO

7 Danske banker blandt de billigste Kun banker i Holland, Luxembourg og Belgien opkræver et lavere gennemsnitligt gebyr på basale indlånskonti end danske banker, viser en sammenligning af de 27 EU-lande fra EU-Kommissionen, som Finansrådets nyhedsbrev omtaler. Hver dansker betaler godt 50 euro om året, svarende til knap 375 kroner, mens italienske bankkunder betaler næsten fem gange så meget. Finans Nyheder Debat med vrede bankkunder Over 200 borgere deltog i debatmøde om tillid, mediestorme og krakkede banker, som Sparekassen Sjælland arrangerede på Amager torsdag den 2. maj. Bankers ry og rygte kan ikke plejes med helsideannoncer i aviser, og derfor håber jeg, at vi med dette debatmøde kan åbne for dialog, sagde Lars Petersson, ordførende direktør i Sparekassen Sjælland. Læs mere i Nyhedsbrevet Finans på Finansforbundet.dk. 7 Strafafgift på finansansatte Trods undren og protester fra en samlet finanssektor har regeringen og forligsparterne i forbindelse med vedtagelsen af Vækstplan DK valgt at lade lønsumsafgiften stige fra 12,3 til 15,3 procent. Absurd, lyder kommentaren fra Finansforbundets formand, Kent Petersen Flere tusinde finansjob er i fare. Det er konsekvensen, efter at en hovedaftale om Vækstplan DK i sidste uge blev forhandlet på plads mellem regeringen, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. For aftalen betyder, at lønsumsafgiften skal stige med tre procentpoint, sådan at den lander på 15,3 procent, frem mod år Baggrunden for det er, at den vedtagne skattelettelse, fra 25 procent til 22 procent i 2016, for erhvervslivet ikke må komme finanssektoren til gode. Både Finansrådet og tænketanken Cepos vurderer begge, at regeringens regnestykke, hvor det er intentionen, at selskabsskattelettelsen i finanssektoren skal gå lige op med stigningen i lønsumsafgiften, vil koste arbejdspladser. I starten vil der være en hurtigere negativ effekt på beskæftigelsen via den højere lønsumsafgift, end der vil være en positiv effekt af lettelsen af selskabsskatten. Det kan der ikke være nogen tvivl om, sagde cheføkonom i Finansrådet Niels Storm Stenbæk til Børsen den 19. april. Til samme avis forklarer specialkonsulent i Cepos Martin Kyed, at lønsumsafgiften skævvrider den optimale fordeling af produktionsfaktorer, fordi arbejdskraften bliver fordyret. Det giver den finansielle sektor tilskyndelse til at nedbringe antallet af medarbejdere. I Vækstplan DK fremgår det, at stigningen på lønsumsafgiften vil betyde et merprovenu på 1,27 milliarder kroner. Tilsammen giver det knap to milliarder kroner. Det svarer ifølge Finansforbundets beregninger til omkring fuldtidsstillinger, hvis man regner med gennemsnitslønnen i 2011 for medarbejdere uden ledelsesansvar. Den finansielle sektor har gennem de senere år fokuseret meget på besparelser inden for personaleområdet. Når man samtidig gør det dyrere at have medarbejdere ansat, må de stillinger vurderes til at hænge i en tynd tråd. Og det får Finansforbundets formand, Kent Petersen, til at tage sig til hovedet. Det er absurd. Lønsumsafgiften er jo en direkte afgift på lønninger, der gør, at en sektor, der i forvejen er hårdt presset, hvor man hele tiden er meget omkostningsfokuseret, får et klart incitament til at skære i medarbejderstaben, siger han. Det er jo et helt kontraproduktivt værktøj, forligsparterne har brugt over for den finansielle sektor. Det rammer skævt for sektorens virksomheder, det koster arbejdspladser i sektoren og det kommer til at hæmme den finansielle sektors funktion som vækstdriver for resten af erhvervslivet. Derfor er det også en voldsom og meget ærgerlig slagside på det, der skulle være en vækstplan og netop skabe arbejdspladser, mener Kent Petersen. Corydon: Banker rammes forskelligt Finansminister Bjarne Corydon (S) mener ikke, der er nogen vej uden om, at bankerne rammes vidt forskelligt af regeringens vækstpakke, der sænker selskabsskatten og hæver lønsumsafgiften. Pengeinstitutter med underskud betaler således ikke selskabsskat, men de får en ekstra byrde, når de samtidig kommer til at betale mere i lønsumsafgift. Mens institutter med en stærk indtjening kommer til at tjene mere på sænkningen af selskabsskatten, end de mister ved den øgede lønsumsafgift. Det erkender han i et svar til Enhedslistens Frank Aaen, som Børsen Finans refererer. Hensigten med den aftalte forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor er således ikke at neutralisere virkningen af lavere selskabsskat for hver enkelt berørt virksomhed, skriver Bjarne Corydon i svaret og fortsætter: En sådan neutralisering på virksomhedsniveau kan ikke gennemføres i praksis ved anvendelse af to instrumenter, da forholdet mellem selskabsskattepligtigt overskud og lønsum vil variere på tværs af virksomheder.

8 8 Nyheder Finans Kim Valentin dømt for injurier Den privatøkonomiske rådgiver Kim Valentin og hans firma Finanshuset i Fredensborg er i byretten blevet dømt for injurier, hvilket medfører, at han skal betale i alt kroner i offentliggørelsesomkostninger og sagsomkostninger. Anklageren var pensionskassen Sampension, som Valentin i et indlæg på sin egen hjemmeside havde beskyldt for lemfældig omgang med sandheden. Hver anden fortryder jobskifte 49 procent svarer, at de har følt fortrydelse over deres jobskifte, i en undersøgelse blandt nyansatte fra 33 forskellige erhverv i 28 lande, som det internationale konsulentfirma DDI står bag. De hårdest ramte er dem, hvor jobbet ikke lever op til deres forventninger, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Hvis man er blevet lokket til et job med nogle udsigter, der viser sig ikke at stemme overens med realiteterne, så bliver man skuffet. Og vi ved fra jobtilfredshedsundersøgelser, at så er man hurtigt på vej igen, siger Anders Frederiksen, professor ved Aarhus Universitet, til bladet. Langt den største udskiftning sker blandt de senest hyrede. Over 400 ledige finansfolk reddet Det var et nødvendigt initiativ, og jeg glæder mig over, at vores berørte medlemmer kan ånde lettet op, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen om regeringens dagpengeaftale med Enhedslisten TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf Omkring 450 ledige medlemmer af Finansforbundet kan for en stund ånde lettet op i kølvandet på regeringens dagpengeaftale med Enhedslisten, som faldt på plads mandag den 20. maj om aftenen. De 450 eller godt en tredjedel af det samlede antal ledige medlemmer af Finansforbundet tilhører nemlig en gruppe, som går under betegnelsen udfaldstruede. De ville, hvis ikke indførelsen af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse frem til 2016 holdt hånden under dem, ryge ud af dagpengesystemet inden 1. juli i år. Det var et nødvendigt initiativ, og jeg glæder mig over, at vores berørte medlemmer kan ånde lettet op, siger Finansforbundets formand Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans. Oprindelig skulle hovedparten af aftalen finansieres af en forhøjelse af a-kassekontingentet. Et udspil, der fik a-kasser og store dele af fagforeningen til at kritisere regeringen for at pille ved den danske model. Derfor glæder det formanden, at Enhedslisten fik trumfet en ny finansiering på plads, hvor hovedparten af aftalens to milliarder i stedet skal betales via poster på Beskæftigelsesministeriets og Finansministeriets budgetter. Kent Petersen ærgrer sig over, at godt 500 millioner af de to milliarder hentes ved at forringe de lediges adgang til seks ugers selvvagt uddannelse. I dag kan alle nye ledige således få seks ugers uddannelse efter eget valg med det samme. Nu kan de først få det efter fire måneder. Det er katastrofalt, at man endnu en gang forringer de lediges muligheder for uddannelse. Fire måneder inde i en ledighedsperiode er lang tid at vente i en tid, hvor konjunkturerne stadig er ringe. Vores erfaring med vores ledige medlemmer er, at netop de seks ugers uddannelse har stor betydning for deres videre færd imod beskæftigelse, siger Kent Petersen, der undrer sig over, at man finansierer aftalen ved at forringe den generelle beskæftigelsesindsats. Nu har vi haft fire lappeløsninger på grund af den dagpengereform, som den tidligere regering indførte. Den nye aftale er en socialløsning, som gør godt lige nu og her, men aftalen gør ikke op med de centrale problemstillinger i dagpengereformen. Dels at mulighederne for uddannelse er nødvendige for at bevare de lediges markedsværdi i en lavkonjunktur, dels at i et meget fleksibelt arbejdsmarked med en kort dagpengeperiode på to år er der brug for en kort genoptjeningsperiode på 26 uger, siger formanden og glæder sig over, at regeringen, trods Enhedslistens krav, stadig påtænker at nedsætte en dagpengekommission, som skal endevende dagpengeindsatsen i foråret /SF Hvis man ser på vores udlånsbog, fremgår det, at lånelysten er meget begrænset. Og kigger jeg lavpraktisk på det, kan jeg i min omgangskreds konstatere, at ingen bruger penge mere. Sådan har jeg det også selv. Det er kun min datter, der bliver ved med at købe nye sko, men hun kan ikke trække økonomien op alene Karen Frøsig, administrerende direktør i Sydbank, til Finanswatch

9 K vil blokere for skrappe SIFI-krav De konservative, der er en del af forligskredsen omkring bankregulering, vil nedlægge veto mod skrappere krav til de såkaldte SIFI-banker. Det vil være et problem, at man stiller så skrappe krav til dem i forhold til udenlandske banker, at de ikke vil låne penge ud," siger partiets erhvervsordfører Brian Mikkelsen til Børsen Finans. Også Venstre og Dansk Folkeparti er betænkelige ved de skrappe krav. Forslaget til kravet til de systemisk vigtige er for nuværende, at de skal holde ekstra kapital på mellem 2,5 og 5 procent af deres risikovægtede aktiver. Læs også side 26 Finans 11 % Finanstilsynet. Nyheder Steg de samlede nedskrivningerne i pengeinstitutterne med i 2012 i forhold til året før. I alt blev der nedskrevet 26,9 milliarder i 2012 mod 24,3 milliarder kroner året før, oplyser 9 Bankers image styrket De danske banker kan notere sig for en markant fremgang i den store imagemåling, som Berlingske Business Magasin laver en gang om året. Hvis man måler i point, så går bankerne samlet frem med hele 49 procent, mens de øvrige virksomheder i undersøgelsen blot går frem med 11 procent. Nordea er den højest placerede bank som nummer 20, Nykredit er nummer 33, Jyske Bank nummer 46 rykket frem fra en plads som nummer 87 sidste år Sydbank er nummer 63 på årets liste. Herefter følger Saxo Bank som nummer 74, Arbejdernes Landsbank, der er ny på listen, er nummer 83, Spar Nord er nummer 11, Danske Bank nummer 125 og FIH Erhvervsbank er nummer 137 på listen. I undersøgelsen er det erhvervsledere, der giver deres bedømmelse af de forskellige virksomheder. Der spørges ind til i alt ni faktorer, som samlet set giver en imagescore. De ni parametre er ledelse, troværdighed, kvalitet, medarbejdere, kommunikation, konkurrenceevne, finansiel styrke, innovation og ansvarlighed. Målingen har været foretaget i 20 år, de seneste 10 år med den samme metode. Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt Finansforbundet på Folkemødet Fyringsbølgen stilner af 11 afskedigelser på Finanssektorens Uddannelsescenter, syv i Sparekassen Sjælland, fire i Bank Nordik og to i Sydbank. I alt mistede 24 finansansatte deres job i løbet af april ifølge de indberetninger, Finansforbundet modtager fra tillidsmændene. Tallet er markant lavere end i de foregående måneder. Ifølge Finansforbundets tal er 298 medarbejdere blevet afskediget siden 1. januar. Det er stadig mange, når man tager i betragtning, at omkring job i finanssektoren er forsvundet i perioden , sådan som tal fra Danmarks Statistik viser. Antallet af fyringer i årets fire første måneder er dog positivt, i forhold til at pengeinstitutterne ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforenings beskæftigelsesundersøgelse sidste efterår forventede at skulle skære stillinger væk i Nets (49 afskedigelser), Jyske Bank (45) og Danske Bank (32) er de tre virksomheder, der har fyret flest medarbejdere i årets første fire måneder ifølge Finansforbundets opgørelse. /CJO Den juni danner Bornholm rammen for Folkemødet, hvor politiske partier, journalister og organisationer fra hele landet mødes til tre dages debat på den politiske festival. Finansforbundet er også til stede og deltager i en række workshopper og debatter med blandt andet Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansrådet og FTF om blandt andet fremtidens finansielle arbejdsmarked, regulering af sektoren, fremtidens digitale bank, og hvordan god ledelse kan bidrage til vækst. Folkemødet er blevet et naturligt tilløbsstykke og mødested for hele det politiske miljø i Danmark. Vi får mulighed for at mødes og diskutere med både sektorrepræsentanter og arbejdsmarkedspolitiske medspillere. Derfor skal vi også være til stede for at indgå i debatterne og skabe kontakter, der kan komme vores medlemmer til gode på længere sigt, siger Kent Petersen, formand i Finansforbundet. Forbrugerne skal have en mere aktiv shopperolle, når de går ind ad bankens glasdør, og hvis de mener, banken er for dyr, bør de skifte bank Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen på forbrugerpolitisk høring på Christiansborg

10 10 Tema: Farvel til kontanterne Finans Smartphones er efterhånden blevet allemandseje, og de kloge mobiltelefoner vinder mere ind i dagligdagen. Det er derfor et naturligt skridt at gøre mobiltelefonen til en virtuel pengepung i fremtiden, og flere fronter er allerede gået ind i kampen for at gøre samfundet kontantløst. En måling fra 2012 viser også, at halvdelen af danskerne mener, at vi er på vej til en fremtid uden kontanter. Men kan man virkelig have et samfund helt uden 100-kronesedler Tegnebogens femkroner? Af Mille Morsing Foto: Jasper Carlberg lakker mod

11 Finans Tema: Farvel til kontanterne 11 tid enden Engang var hunden menneskets bedste ven. I dag kan det meget vel være smartphonen. Den er med overalt, hjælper med at købe ind, finde vej og underholde, når vi keder os. Derfor er flere virksomheder også begyndt at se smartphonen som en mulig erstatning for den gode gamle pengepung i baglommen, og det kan meget vel blive enden for sedler og mønter. Halvdelen af danskerne tror da også, at fremtidens samfund bliver kontantløst. Det viser en måling fra 2012, som analysefirmaet YouGov har foretaget for MasterCard. Det er dog ikke kun mobiltelefonen, der kan være med til at gøre vores samfund kontantløst. I mange år har Danmark haft en effektiv betalingsinfrastruktur, og antallet af korttransaktioner er også steget markant det sidste årti. Ifølge Nets blev der i 2002 foretaget 751 millioner transaktioner mod 5,6 milliarder i Trods det stigende antal kortbetalinger og mobilen som fremtidens pengepung holder vi stadig fast i kontanterne. Mikkel Krogsholm er konsulent hos Copenhagen Finance IT Region (CFIR), og de står bag projektet Fremtidens penge. Han mener, at vi i fremtiden vil have et helt kontantløst samfund, men for at få det er vi nødt til at tage et skridt ind i kontanternes domæne. Vi er nødt til at spørge os selv, hvor det er, kontanterne optræder. Der er selvfølgelig kontanter i butikkerne, men det er ikke en revolution nede i supermarkedet, for der har du allerede kunnet betale kontantløst i mange år. Det er alle de områder, hvor du ikke kan, for eksempel på kræmmermarkeder. Når man løser den gåde, så kommer det kontantløse samfund, siger Mikkel Krogsholm.

12 12 Tema: Farvel til kontanterne Finans Naturlig udvikling Der var engang, hvor betalingssamfundet var baseret på byttehandler. Her var det udelukkende den materielle værdi, som havde betydning, men i takt med at handler blev mere aktuelle på tværs af landegrænser, blev det mere besværligt at slæbe en ged til Italien for at købe krydderier, og et betalingsmiddel blev opfundet. Guld, sølv og kobber fik en værdi svarende til den vare, man solgte. Senere kom sedler og mønter, og i 1980 erne fik vi Dankortet, og det elektroniske betalingsmiddel blev hurtigt udbredt. Efter at internettet for alvor slog igennem i 1990 erne, opstod der imidlertid et endnu større behov for digitale transaktioner som betalingskort, netbankoverførsel og digitale tegnebøger som Paypal. Penge har udviklet sig fra strandskaller over grønt papir til kunstfærdige systemer af binære tal, sagde Visas bestyrelsesformand Dee Hock i I takt med at nutidens samfund nærmest kun består af binære tal, er det derfor en naturlig udvikling at tage mobiltelefonen i brug som betalingsmiddel. Netop fordi vi har skabt et behov for at kunne betale hurtigt i en travl hverdag. Betaling med et bip Plastikkortene har i mange år banet vejen for et kontantløst samfund, og med det stigende antal korttransaktioner burde sedler og mønter være overflødige. Så hvorfor tage mobilen i brug, når plastikkortene lever i bedste velgående? Ved små køb er vi stadig mere tilbøjelige til at bruge kontanter, og det er her, mobilen kan blive revolutionerende som betalingsmiddel. Man kan have brug for et betalingsmiddel i hurtige situationer, og det er her, mobilen kan gøre en forskel. For eksempel hvis man skal nå at købe en billet eller en kop kaffe, inden toget kommer. Det er både en fordel for kunderne, fordi de kan betale hurtigt, men det er også en fordel for butikkerne, som øger omsætningen, fordi vi er tilbøjelige til at bruge penge, når det er nemt, fortæller Kristian Thure Sørensen, som er Senior Manager i Nets. Den hurtige betaling foregår ved hjælp af NFC (Near Field Communication). NFC er en netværksteknologi, som virker trådløst på korte afstande og gør det muligt for to enheder, som befinder sig tæt på hinanden, at skabe en trådløs forbindelse. Det kræver dog både, at forretningerne har installeret en terminal med NFC, og at mobilen også har teknologien indbygget, og det er her, de forskellige parter har gået som katten om den varme grød i mange år. Mobilselskaberne har været tilbageholdende med at bestille telefoner med NFC indbygget, fordi man ikke har kunnet bruge teknologien i butikkerne, og omvendt har butikkerne ikke haft NFC i terminalerne, fordi mange mobiler ikke har haft NFC indbygget. Men nu ser der ud til at ske noget. Alene i 2013 forventes salget at runde 285 millioner NFCtelefoner på verdensplan, og i 2014 er forventningerne 500 millioner telefoner, så volumen begynder at være på markedet. I april måned annoncerede de store teleselskaber og Coop også, at de er klar med mobilbetalinger inden for et år. Mikkel Krogsholm fra CFIR mener dog ikke, at de nye mobilbetalinger kommer til at gøre en forskel. At gøre en allerede eksisterende kontantløs betaling kontantløs tror jeg ikke får os tættere på et kontantløst samfund. Man skal jo kigge på de områder, hvor kontanter er dominerende, og så gøre noget ved det. Kontanter koster mange penge Ved et kontantløst samfund slipper man for at bære rundt på sedler og mønter, men der kan også være andre fordele. En undersøgelse fra Nationalbanken i 2011 viste, at det koster samfundet omkring seks milliarder om året at håndtere kontante betalinger. Og selvom antallet af korttransaktioner er eksplosivt stigende, så er antallet af 500- og 1000-kronesedler i omløb også stigende, men det er primært de mindre sedler som 50-, 100- og 200-kronesedler, der bliver brugt i detailhand-len, og derfor er der et stort spørgsmål om, hvad de store sedler laver ude i samfundet. Ifølge Det Økonomiske Råds vismandsrapport fra 2011 koster sort arbejde staten omkring 29 milliarder om året, og derfor ville der være en stor økonomisk gevinst ved at gøre alle betalinger elektroniske. Det er klart, at hvis man når til et kontantløst samfund, bliver alle betalinger sporbare, og man vil være i stand til at komme efter systematisk sort arbejde. De penge kunne bruges på mange andre udmærkede ting, siger Kristian Thure Sørensen. Ud over at komme sort arbejde til livs vil et kontantløst samfund også mindske risikoen for røverier og spredning af sygdomme. En undersøgelse fra universitetet i Oxford viste, at europæiske pengesedler i gennemsnit indeholder mere end bakterier, og selv de reneste og nyeste sedler indeholder bakterier. Men hvad så med de gamle og dem, som har brug for at styre deres forbrug ved at lægge kontanter i en kuvert hver uge? Ifølge Mikkel Krogsholm er der også plads til dem i et kontantløst samfund. Mobilen er klog og kan give feedback, for eksempel hvis man gerne vil kontrollere sit forbrug. Man kunne sagtens forestille sig, at hver gang man betaler, giver mobilen en opdatering på, hvor mange penge man har tilbage, eller hvis man bruger flere penge, end man plejer. Mere avanceret teknologi behøver ikke også at være mere kompliceret, nærmere tværtimod. Et turningpoint I disse år sker der rigtig meget på betalingsområdet. De fire store teleselskaber, Telia, TDC, 3 og Telenor, vil til august være klar med et nyt betalingssystem, som i første omgang skal håndtere sms-betalinger, men på længere sigt også NFCbaserede løsninger. Samtidig har detailvirksomheden Coop annonceret, at de inden årets udgang vil tilbyde mobilbetal-

13 Finans Tema: Farvel til kontanterne 13 Mobilen er mere sikker end plastikkortet Mobilbetalinger er for alvor ved at vinde ind på det danske betalingsområde, og der er ingen grund til sikkerhedsmæssige bekymringer ved at bruge mobilbetalinger i fremtiden. Ligesom ved plastikkortet kan mobile betalinger også have en pinkode ved betalinger, men mobilen har også nogle ekstra elementer. Man kan vælge at have pinkode på alle mobile betalinger, men man kan også have en låsekode på selve mobilen og derved gøre det endnu sværere for andre at misbruge ens oplysninger, siger Kristian Thure Sørensen, Senior Manager hos Nets. Mobilen kan også spores i tilfælde af tyveri, og det kan gøre det nemmere at finde frem til synderen. Hvis mobilen bliver stjålet, er bekvemmeligheden også højere i forhold til at få stjålet pungen, som indeholder kontanter, Dankort og alle andre nødvendige kort, som vi til daglig bærer rundt på i den fysiske pengepung. I dag er det besværligt og omkostningsfuldt at genbestille nye kort, men det ville man slippe for med mobilen, fordi kortene ville være placeret på en server og ikke i en fysisk plastikudgave. ing i deres butikker landet over. Det skal ske med nye opdaterede betalingsterminaler. Nets er også kommet med et udspil, hvor de vil tilbyde kortbetalinger via mobiltelefonen i butikkerne. I april måned meddelte alle danske banker, på nær Danske Bank, at de i løbet af forsommeren lancerer en app, hvor man kan overføre op til kroner til en anden person bare ved at kende deres mobilnummer. Samtidig er andre nicheprodukter begyndt at skyde op. Der er dog stadig nogle juridiske og politiske forhindringer på vejen til det kontantløse samfund. Loven siger, at forretninger skal kunne modtage kontant betaling ved fysisk salg, og derfor kan forretninger ikke gøre deres betalinger helt kontantløse. Dog arbejder Betalingsrådet, som består af repræsentanter fra Nationalbanken, Finansrådet, Forbrugerrådet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Nets samt de store erhvervsorganisationer, på en analyse af nye betalingsløsninger, herunder ikke mindst de barrierer, der er, for at implementere nye betalingsløsninger. Analysen, som forventes færdig til sommer, kan uden tvivl sætte mere gang i debatten. Samfundet kan dog først blive helt kontantløst, når det bliver så dyrt at håndtere kontanter, at det ikke længere kan svare sig, og et turningpoint vil være uundgåeligt. Men vil vi savne de sprøde sedler, og kan man overhovedet have tillid til penge, som kun er tal på en skærm? Pengesedler og elektroniske overførsler er egentlig det samme. De kræver begge, at du har tillid til systemet, og 1920 erne i Tyskland er også et bevis på, at selv kontanter kan miste deres værdi, så digitale penge er ikke anderledes end fysiske penge siger Kristian Thure Sørensen. Fremtidens mobilbetalinger Swipp Med denne app kan man bruge sin mobiltelefon til at overføre mindre pengebeløb til hinanden uden at bruge NemID eller kontonummer. Man swipper ved at indtaste modtagerens mobilnummer, beløbet tastes, og overførslen bekræftes. Der kan overføres op til kroner om dagen. Appen er et fællesprojekt mellem en lang række banker og forventes lanceret i forsommeren Mobileplay Danske Bank lancerede i maj måned app en Mobileplay, hvor man kan overføre penge til andre via sms. Den eneste information man skal bruge, er modtagerens mobilnummer. Dermed lægger app en sig helt op af de andre bankers alternativ Swipp. Man behøver ikke at være kunde i Danske Bank for at få glæde af tjenesten, det eneste krav er, at modtageren også er tilmeldt Mobileplay. Square Square er en lille kortlæser, som tilsluttes smartphonen og dermed forvandler telefonen til en betalingsterminal. Square koster cirka 50 kroner at købe, men til gengæld får man det samme beløb tilbage, når kontoen bliver aktiveret. Square tager et gebyr på 2,75 procent ved et salg. Indtil videre findes Square kun i USA. PayPal instore-app Denne app giver briterne mulighed for at betale med mobilen i flere kædebutikker. Appen fungerer ved, at kunden modtager en unik stregkode ved hver transaktion, og ekspedienten i butikken scanner så koden og trækker derved pengene fra kundens PayPal-konto. Indtil videre findes appen dog kun i Storbritannien. Tabbedout Tabbedout-appen kan bruges på forskellige barer og restauranter i USA. Appen fungerer ved, at man starter en regning i baren, og når man vil forlade stedet, lukker mobilen automatisk regningen og betaler. Med appen er det derfor muligt at overvåge aftenens køb, og appen minimerer også risikoen for at miste kreditkortet på en våd bytur.

14 14 Tema: Farvel til kontanterne Finans Danskerne er klar til mobilbetalinger Danskerne vil gerne skifte kontanter ud med mobiltelefonen, viser spritny brugerundersøgelse. Men der er forskel på, hvordan man vil betale i baren og i parkeringsanlægget Af Mille Morsing En ny rapport fra Copenhagen Finance IT Region (CFIR) viser, at danskerne gerne vil bruge mobilen som betalingsmiddel. Rapporten er resultatet af et års brugerstudier, hvor 30 testpersoner blev analyseret i fem forskellige betalingsscenarier. Her skulle de bruge mobilen til at betale i biografen, supermarkedet, parkeringsanlægget, baren og overføre penge til bekendte. Ved de fem betalingsscenarier var mellem 59 og 70 procent af testpersonerne positive over for at bruge mobilen som betalingsmiddel. Vi valgte de fem scenarier, fordi vi mente, at det var her, mobilen kunne tilføje ekstra værdi ud over betaling. Der var en værdi i at kunne betale for parkering på længere afstand eller købe sin billet på vej til biografen. Mobilen skulle ikke kun fungere som betalingsmiddel, men også give noget ekstra i betalingsflowet, fortæller konsulent i CFIR Mikkel Krogsholm. Selvom forskerne bag projektet ikke havde nogen specifikke forventninger til resultatet, blev de alligevel overraskede. Det var ikke forventet, at mobilbetalinger var så kontekstafhængige. Mobilen gør jo betalingssituationen hurtigere, men studierne viste, at en tur i baren ikke nødvendigvis behøver at gå hurtigt. Barer og cafeer bliver netop brugt til at socialisere og møde andre mennesker, og derfor gjorde en hurtigere betalingsløsning ikke nødvendigvis oplevelsen mere interessant, siger Mikkel Krogsholm. På festivaler var mobilbetalingen dog en kærkommen løsning, for her bliver baren ikke brugt til at socialisere. Det er et pitstop, hvor der tankes op, inden festivalgæsten smutter videre. Mobilbetaling ved parkering var en succes Parkeringsscenariet var en af de største succeser i brugerstudiet. Testpersonerne sammenlignede parkering med besværlige automater og irriterende mønter, og derfor var 70 procent begejstrede for at kunne bruge mobilen i stedet. Omvendt var der i supermarkedsscenariet nogle forhindringer ved mobilbetaling. Her skulle testpersonerne selv scanne varerne, mens de handlede, og til sidst betale med mobilen ved en kasse. Flere var begejstrede for at styre vareindkøbet selv, mens andre oplevede et stop i betalingsflowet, når de skulle bruge den ene hånd til at scanne med mobilen. Det blev nemlig sværere at holde styr på børn og indkøbsvogn og at tage varer ned fra hylderne. Samtidig vurderede næsten alle testpersoner, at mobilbetaling var hurtigere og nemmere end betaling med dankort og kontanter. Rapporten viste også, at testpersonerne forventede noget ekstra for at skifte kontanter ud med mobilen. Især i biografen og supermarkedet. Når jeg nu selv går og gør arbejdet (scanner), så skal jeg have noget igen, sagde en af testpersonerne eksempelvis. I supermarkedet foreslog flere testpersoner ekstra information om varerne, information om tilbud, kampagner og opskrifter, som kunne være en ekstra service i scanningsprocessen. Copenhagen Business School arbejder lige nu på en større statistisk analyse om mobilbetalinger blandt befolkningen som helhed, og analysen forventes færdig efter sommerferien.

15 Finans Tema: Farvel til kontanterne Et spørgsmål om tryghed 15 Flere politikere tror på et fremtidigt kontantløst samfund Af Mille Morsing Erhvervsordfører for Konservative Brian Mikkelsen mener ikke, at Danmark vil være kontantløst inden for få år, men når teknologien er klar, mener han, at det er værd at drøfte en udfasning af kontanter. Det kontantløse samfund har mange fordele, hvis man formår at udvikle nogle brugervenlige løsninger, der er hurtige og sikre. Om det så skal ske med mobiltelefoner, plastikkort eller noget helt tredje, er svært at sige på forhånd. Det vigtigste er dog, at danskerne føler sig trygge uden kontanter, og at alle med særlige behov bliver klædt ekstra godt på til omstillingen, skriver han i en mail til Magasinet Finans Erhvervsordfører for Radikale Venstre Andreas Steenberg er også sikker på, at fremtiden om mange år ser kontantløs ud, men det er DF s erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, ikke enig i. Jeg tror, fremtiden vil blive mere og mere kontantløs, men vi kommer ikke til at afskaffe kontanterne helt, lyder det fra DF s erhvervsordfører. De tre partier ser alle klare økonomiske fordele ved at have et kontantløst samfund. Omkostningerne ved at producere og håndtere kontanter kan reduceres, og Brian Mikkelsen påpeger også, at der kan være nogle sikkerhedsmæssige fordele. Tyverier og røverier fra privatpersoner og forretninger mindskes. Der kan naturligvis opstå andre former for elektroniske tyverier, men de vil ikke på samme måde indebære risici for personskader og traumatiserende hændelser for enkeltpersoner. Loven om betalingstjenester siger, at forretninger i dag er forpligtet til at modtage kontante betalinger ved fysisk salg. Konservative og Radikale Venstre er ikke afvisende over for en ændring af loven, dog kun i forhold til kriminalitet i butikker sent om aftenen. Regeringen har ingen aktuelle planer om en ændring af loven, men jeg imødeser gerne en debat i forhold til kriminalitet, siger Andreas Steenberg.

16 16 ny bank Finans Det skal ikke være en guldgrube De sprudler af gåpåmod og virketrang i Coops hovedsæde i Albertslund, hvor en ny bank er ved at blive skabt. Vi har heldigvis ikke griske aktionærer, der puster os i nakken. Men det skal hænge sammen økonomisk, siger direktør Charlotte Skovgaard Af Elisabeth Teisen Foto: Nana Reimers Banklicensen til Coops bank Finanstilsynets blåstempling og tilladelse til at drive bank kom i hus den 6. maj. Det må være den første helt friske banklicens, der er udstedt i rigtig mange år, siger direktør Charlotte Skovgaard glad og vælger dermed at se bort fra de licenser, der på det seneste er udstedt til fallerede banker, der måtte ind som nye selskaber under Finansiel Stabilitet. Charlotte Skovgaard har siden starten af året, sammen med en lille håndfuld kollegaer, arbejdet på at drive den nye bank frem. Hun har særligt ansvar for Kundeservice, IT- og Forretningsudvikling samt Salg og Marketing. I alt er der i skrivende stund ansat 18 medarbejdere. I starten af maj blev bankens nye administrerende direktør, Allan Nørholm, ansat. Det er en luksus og en fantastisk mulighed at være med til at etablere en ny bank helt fra bunden af, siger Charlotte Skovgaard. Coop har leget med banktanken i mange år, men siden Lasse Bolander, Coops bestyrelsesformand i Danmark, for et år siden sendte en prøveballon op i en artikel i Børsen, er det gået stærkt. KPMG fik opdraget med at vurdere og analysere perspektiverne for en ny bank. Og i KPMG var det Charlotte Skovgaard, der som en del af et konsulentteam var sat på opgaven med at lave en business case. Nu er hun så kommet over på den anden side af bordet og skal være med til at føre tankerne ud i livet. Vigtige elementer i forarbejdet har været kundeundersøgelser, fokusgrupper, erfaringer fra udlandet og på sidelinjen har projektet været tæt fulgt af Coops demokratisk valgte 124 mand store forsamling, landsrådet. Den 20. april sagde landsrådet endeligt ja til at gå fra skrivebord til virkelighed. At licensen fra Finanstilsynet kom kun fjorten dage efter, antyder, at der har været arbejdet konkret og målrettet, men under cover, gennem længere tid. Også aftalen med BEC om at drive hele bankens infrastruktur kom påfaldende hurtigt i hus. Enkelt og gennemskueligt Vores overordnede mål i Coop er at skabe værdi for medlemmerne og kunderne. Derfor har kundeundersøgelserne været helt centrale. De viste os, at efterspørgslen efter enkle, gennemskuelige bankprodukter var højt prioriterede. Faktisk var det kun benzin med rabat, der kunne trumfe ydelser som indlånskonti, forbrugslån og en kassekredit, siger Charlotte Skovgaard. Men også erfaringerne fra udlandet har spillet en stor rolle. Det engelske supermarked Tesco har tilbudt bankprodukter siden I dag har banken anslået 6,5 millioner kunder, og kæden sidder for eksempel nu på 7,2 procent af markedet for kreditkort. I Finland har S-Pankki, der sidder på 42 procent af dagligvarehandlen, knap 2,5 millioner bankkunder. På spørgsmålet om, hvor mange kunder Coops nye bank vil få, er Charlotte Skovgaard forsigtig. Vi satser på, at 18 procent af vores nuværende 1,3 millioner CoopPlusmedlemmer vil have et bankprodukt i løbet af de kommende 10 år, siger hun. Det ville i givet fald være omkring kunder i banken i De første år er man indstillet på underskud i den nye bank, men efter fire år skulle der gerne være et lille overskud. Vi kræver ikke høje afkast, det skal ikke være en guldgrube. Det er centralt, at vi kan give kunderne nogle gode renter, og vi har heldigvis ikke griske aktionærer, der puster os i nakken. Men det skal hænge sammen økonomisk, siger Charlotte Skovgaard. En bagtanke med banken er selvfølgelig også, at den skal generere en positiv spiral, så de tilfredse kunder bliver motiveret til at lægge flere af deres indkøb i SuperBrugsen, Dagli Brugsen, Fakta, Kvickly eller Irma.

17 Finans ny bank Der er jo desværre mange ledige bankfolk, og også i det lys er det dejligt, hvis vi kan skabe lidt vækst, siger Charlotte Skovgaard. 17 ikke i Coops bank i hvert fald ikke de første mange år. Enkelt, gennemsigtigt og kontante fordele er altså nøgleordene for den nye bank. Det kommer også til udtryk i beskedne fysiske rammer. Kundeservicefunktionen kommer til at ligge i Coops hovedkvarter i Albertslund. Der er ikke noget nyt, prangende hovedsæde på tegnebrættet. Charlotte Skovgaard forventer, at staben vil vokse til omkring bankmedarbejdere det første år. Kundeservicen skal klares fra et callcenter, hvor kunderne kan henvende sig via telefon eller mail. De fysiske transaktioner ude i butikkerne skal være så simple, at de skal kunne klares af medarbejderne ved kassen. Beskeden bank Charlotte Skovgaard vurderer ikke, at den nye spiller i markedet vil rykke voldsomt rundt i det finansielle landskab. Selv om vores ambition er at tilbyde meget konkurrencedygtige priser og vilkår blandt sammenlignelige banker banker, der ikke excellerer i særlige tilbud til særlige kunder så er vores produktudbud så enkelt, at det er min vurdering, at mange vil have os som den anden bank, et supplement, og at de kunder, for hvem vi bliver den eneste bank, er kunder med behov for så enkle bankprodukter, at de andre banker ikke finder dem specielt attraktive. Vil man have pensions- og investeringsrådgivning, bil- eller boliglån, bliver det Stor interesse for job At der har været stor interesse for stillingerne i den nye bank, der i starten var slået op gennem KPMG for at lægge røgslør ud, kan ikke undre. Der er jo desværre mange ledige bankfolk, og også i det lys er det dejligt, hvis vi kan skabe lidt vækst, siger Charlotte Skovgaard, der til de første funktioner har prioriteret ansøgere, der trives uden faste regler og med en god portion pionerånd. Charlotte Skovgaard forventer, at den nye bank er klar til kunder i løbet af efteråret. Også Finansforbundets formand, Kent Petersen, glæder sig over den nye bank, der signalerer lidt tiltrængt optimisme i sektoren. I en periode, hvor de væsentligste temaer har været krak, nedskæringer og fyringer, er det da befriende, at der er nogle, der har mod på at udvikle og skabe, siger Kent Petersen, der lige nu er i gang med konstruktive drøftelser om en overenskomst mellem den nye bank og Finansforbundet.

18 18 Spar Lolland Finans Man kan godt bagefter sige til sig selv, at man måske skulle have sat sig tilbage med armene over kors. Men ville det have været en spændende virksomhed at være i for nogen? Det tror jeg ikke, siger Lynge Thang Jørgensen, der på bestyrelsens foranledning fratrådte i marts 2012 efter 17 år som direktør i Spar Lolland. Mindre end et år senere blev sparekassen overtaget af Jyske Bank Af Mads Due Anker Foto: Jasper Carlberg Lynge Thang Jørgensen forlod direktørjobbet i Spar Lolland sidste forår. Hans historie er efter 17 år som direktør i pengeinstituttet tæt forbundet med det tidligere Spar Lolland, der nu er en del af Jyske Bank. Derfor er sparekassens fremgang og fald også historien om direktørens op- og nedtur. Nedturen indtræffer blandt andet i forbindelse med, at Finanstilsynet gransker sparekassen. Det kan skabe store dønninger, når Finanstilsynet rykker ud for at tage temperaturen på et pengeinstitut. Flere finansielle virksomheder har vaklet, efter at Tilsynet er gået ud ad døren igen. Det var også tilfældet med Spar Lolland, hvor Finanstilsynet kom forbi i februar måned Besøget betød, at sparekassen blev tvunget til yderligere nedskrivninger oven i de nedskrivninger, banken på forhånd selv havde foretaget. Men allerede inden Finanstilsynet var færdig med at granske sparekassens regnskaber og forhold, var Lynges skæbne forseglet. Den 13. februar 2012 kunne han nemlig til sin store overraskelse læse i Jyllands-Posten, at Spar Lolland søgte ny direktør. Det kom som et kæmpe chok for mig. Og så må man sige, at tillidsforholdet mellem bestyrelsen og mig bristede totalt. Når det gør det, må man skilles. Jeg havde slet ikke set det komme, men jeg kunne godt se skriften på væggen, efter at jeg læste den artikel, siger Lynge. Men jeg havde jo ikke lyst til at forlade sparekassen. Jeg var klar til at stå på mål for, hvilke udfordringer der måtte komme efter 17 år som direktør i Spar Lolland. Jeg kunne ikke kigge mine kolleger i øjnene og sige, at nu forsvinder jeg ud i den blå luft. Sådan noget kan min moral ikke bære. Men når jeg nu blev præsenteret for en fratrædelsesaftale, måtte vi jo skilles, og det skete altså den 19. marts 2012, forklarer han. Lynge Thang Jørgensen 1974: Elev i Lollands Bank, siden kreditchef. 1983: Direktionssekretær og siden underdirektør i Langelands Bank. 1991: Underdirektør i Ringkjøbing Landbobank. 1994: Direktør i Spar Lolland. 2012: Fratræder som direktør i Spar Lolland. Ud og hjem igen Lynge, der i dag er 57 år, er født og opvokset på Lolland. I 1974 kom han i lære i Lollands Bank og blev i banken i knap ti år, indtil han flyttede til Langelands Bank på Langeland, hvor han blev direktionssekretær og siden underdirektør. Efter otte år søgte Lynge til Vestjylland, hvor jobbet som underdirektør hos Bent Naur i Ringkjøbing Landbobank kaldte i Det var utrolig givtigt i forhold til det menneskelige, men også lærerigt, i forhold til hvordan man takler kreditsager, husker Lynge, der i Vestjylland havde meget med fiskeriet at gøre et erhverv, som havde det hårdt i de år. I 1994 slog Spar Lolland stillingen op som direktør. Efter en årrække uden for fødeøen var Lynge fristet af at vende tilbage, selvom han i første omgang var lidt forbeholden. På trods af at jeg havde nemt ved at falde til og kendte området, var det lidt svært at komme tilbage som direktør på et sted, hvor man er født, opvokset og har været i lære. Jeg har også altid haft den tilgang, at selve det at være direktør egentlig ikke har sagt mig noget. Jeg vil hellere ud at sejle, end jeg vil være med i Rotary. Men når du er inde i bankverdenen og er vokset i graderne, trigger det da én at være med til at træffe beslutningerne sammen med bestyrelsen, siger han. Kort forinden havde Lynge taget en HD i finansiering. Med den og oplevelserne i Ringkjøbing Landbobank i kufferten følte han sig rustet til opgaven og vendte hjem til Lolland. Køber sig ind på Strøget Lynge tager imod ude på vejen ved sin nye bolig. Et lejet hus i grønne omgivelser på den gamle sukkerfabriks matrikel i Sakskøbing. Sukkerfabrikken var en drivkraft for store dele af Lolland, indtil den lukkede

19 Finans Spar Lolland 19 Lynge Thang Jørgensen har hverken en yacht eller en stor motorbåd, men derimod en lille OK-jolle liggende i Sakskøbing Havn, som han ivrigt tager en tur på havet i

20 20 Spar Lolland Finans i Det samme var Spar Lolland med et filialnet, der spredte sig over hele øen foruden en filial i Nykøbing Falster og Næstved, da Lynge i 1994 satte sig i direktørstolen. Vi havde mange drøftelser om Lolland i bestyrelsesregi. Var det et udviklings- eller afviklingsområde? Jeg har altid haft en kæmpe kærlighed til Lolland, så du får mig ikke til at sige det sidste. Men man kunne jo se, at befolkningstallet faldt, og virksomhederne lukkede, siger Lynge. Derfor besluttede bestyrelsen og Lynge, at det gjaldt om at etablere sig i København, fordi der var et større indkomstniveau. Vi var i lidt af en omkostningsklemme. Vi havde forholdsvis mange kunder, men de havde ikke nødvendigvis så mange penge på bogen. Det var ikke dårlige kunder, for vi har altid været et pengeinstitut for alle, men vi kunne godt tænke os at placere os i et område, hvor indkomstgrundlaget var højere, fortæller Lynge. Efter en længere jagt på egnede lokaler i hovedstaden købte Spar Lolland Den Københavnske Banks bygning inde på den berømte gågade, Strøget, af norske Finansbanken, der forinden havde overtaget Den Københavnske Bank. Den nye filial i mondæne omgivelser kunne åbne i april 2000, og det var første skridt på vejen mod at udvide Spar Lolland. Siden fulgte filialåbninger i Roskilde, Køge og Vordingborg. Efter 17 år i spidsen for et pengeinstitut og så skal man fra den ene dag til den anden aflevere nøglen. Det havde jeg det da utrolig skidt med. Det er klart, at man får et stort psykisk knæk Træskobanken udvider forretningen I 2005 fik sparekassen en henvendelse om et eventuelt køb af samme Finansbanken, man havde købt den fine bygning på Strøget af. Da bestyrelsen samtidig havde et ønske om at blive større, valgte man at købe banken, der havde omkring kunder. Få, men formuende. Mange af dem var engagerede i ejendomsbranchen. Derfor var både kunder og medarbejdere af en lidt anderledes støbning. Det var en helt anden bank end vores. Spar Lolland var en træskobank, og derinde på Østerbro i København løb man rundt i laksko og mørkt jakkesæt. Men det var sådan set fint, og der var plads til forskellighederne på det tidspunkt, fortæller Lynge om Finansbanken, der fortsatte under samme navn som en datterbank med egen bestyrelse og direktion, skønt Lynge var bestyrelsesformand. I dag fortryder jeg dog, at vi ikke fik fusioneret banken ind med det samme. Det var en fejl. De synergier, vi havde håbet på, at der kunne være ved at købe et andet foretagende, kom aldrig nogensinde i spil. Vi var nærmest mere konkurrenter end venner, siger Lynge. På trods af modsætningerne bidrog Finansbanken positivt til forretningen, indtil finanskrisen brød ud i efteråret 2008, hvor mange af de formuende kunder mistede store summer på ejendomsprisernes kollaps. Lynge og bestyrelsen fik i 2010 en henvendelse om den grønne del af Eik Bank, der var havnet i Finansiel Stabilitet. Netop den del af Eik Bank havde et indlånsoverskud og omkring kunder. Efter intense forhandlinger omkring juletid 2010 kunne Spar Lolland overtage Eik Bank i januar 2011 og med den 50 medarbejdere. For at undgå at begå samme fejl som med Finansbanken blev banken fusioneret ind i sparekassen med det samme. Det gik utrolig smertefrit, og jeg vil betegne det som en af succeshistorierne i min tid i sparekassen, at det gik så hurtigt med at få skabt synergier mellem os, samtidig med at vi fastholdt deres forretningsfilosofi, fortæller Lynge. Spar Lolland havde 130 medarbejdere, da Lynge kom til, og nu var man oppe på omkring 330. Sparekassen oplevede opgang som så mange andre finansvirksomheder i 00 erne, og det var en enormt spændende tid, erindrer Lynge. I kølvandet på købet af Eik Bank besluttede sparekassen at lave en aktieemission i slutningen af Målet var at nå 230 millioner kroner. Lynge tog tasken i hånden og rejste riget rundt for at rejse penge. Han arbejdede i flere uger mellem 12 og 16 timer om dagen alle ugens dage. Men han og sparekassen havde ryggen mod muren, for aktionærerne var påpasselige med bankaktier, da Amagerbanken kort forinden havde drejet nøglen om, mens Fjordbank Mors røg i Finansiel Stabilitet, i den sidste uge hvor der var åben for tegningen af nye Spar Lolland-aktier. Resultatet blev 130 millioner kroner og ikke de ønskede 230. Afskeden I februar 2012 kom Finanstilsynet på ordinært besøg. Et besøg, der ender med, at sparekassens solvensbehov må ændres fra 10,3 til 10,7, mens der skal foretages yderligere nedskrivninger, i forhold til dem banken forinden havde