What s next? KL-KTC KONFERENCEN 21. NOVEMBER 2014

Transkript

1 What s next? KL-KTC KONFERENCEN 21. NOVEMBER 2014 HVAD ER DE VIGTIGSTE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER SOM DEN NÆSTE DIGITALISERINGSSTRATEGI SKAL ADRESSERE? EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR EJJ@RAMBOLL.COM

2 BAGGRUND 30 år som management konsulent og leder med fokus på forretningsudvikling og teknologi Opbygget it-consulting og efterfølgende Busines Transformation i Rambøll Interesse for it politisk arbejde gennem fx DANSK IT (fagråd, bestyrelse, næstformand) Formand for DANSK IT s udvalg for it i den offentlige sektor Medstifter af og formand for Danmark 3.0 idedebat projektet ( Medlem af DI s digitaliseringsudvalg Medlem af it politisk råd (Norge) Medlem af regeringens IKT vækstteam Udpeget som særlig sagkyndig ved Vestre Landsret

3 Agenda 01 Afsæt: udfordrings- og mulighedsbilledet 02 Den nuværende strategi hvor ligger udfordringerne? 03 Hvad tænker offentlige topledere om den næste strategi? 04 Hvordan ser den organisatoriske virkelighed ud i kommunerne? 05 Tanker om en ny strategi på tærsklen til et digitaliseret samfund - d-land 06 Hvad er de helt grundlæggende strategiske issues som en ny strategi skal adressere? 07 Debat

4 OPBAKNINGEN TIL VELFÆRDSTEKNOLOGI I BEFOLKNINGEN DALER. ANTALLET AF TVIVLERE TAGER TIL 60% 40% % 0% 44% 48% 38% 19% 36% 32% Helt eller delvist enig Helt eller delvist uenig BORGERNES HOLDNING TIL HVORVIDT DET ER ACCEPTABELT AT ANVENDE VELFÆRDS- TEKNOLOGI TIL PERSONLIG PLEJE OG OMSORG, FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER (BORGERE) DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR 4

5 BORGERNE TROR PÅ, AT VELFÆRDSTEKNOLOGI SPARER RESSOURCER MEN IKKE NØDVENDIGVIS ØGER KVALITETEN Velfærdsteknologi er med til at give øget kvalitet (fx tryghed, sikkerhed, fleksibilitet) i hverdagen) 14% 23% 27% 11% 16% 9% Velfærdsteknologi er med til at spare ressourcer i det offentlige 29% 24% 16% 9% 9% 12% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Helt enig Delvist enig Hverken eller Delvist uenig Helt uenig Ved ikke BORGERNES VURDERING AF GEVINSTERNE VED VELFÆRDSTEKNOLOGI (BORGERE) DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR 5

6 OPGØR MED MYTE # 1: STOR VILJE TIL AT IGANGSÆTTE OG GØRE ERFARINGER GERNE SAMMEN MED ANDRE Vi går helst sammen med andre kommuner/regioner om udvikling og indkøb af løsninger Vi foretrækker at udvikle og indkøbe løsninger på egen hånd Vi tilrettelægger udbud af velfærdsteknologi, så vi starter småt uden udbud og senere kan gå i stort udbud Vi tilrettelægger udbud af velfærdsteknologi, så løsningerne umiddelbart kan skaleres til hele kommunen/regionen Vi tager gerne chancen og afprøver avanceret velfærdsteknologi, selvom vi er de første Vi afstår fra at afprøve avanceret velfærdsteknologi, men afventer andres erfaringer Vi lægger stor vægt på samarbejdet mellem kommune og region om velfærdsteknologi på sundhedsområdet Vi fokuserer lige nu på vores interne processer på sundhedsområdet 67% 17% 46% 26% 50% 37% 61% 19%! Kommunerne tager lidt mindre skridt og helst sammen med andre kommuner. Men er også villig til at prøve ny veje Kommunerne prioriterer samarbejdet med regionerne højt. Regionerne tilrettelægger i udstrakt grad udbud af velfærdsteknologi, så løsningerne umiddelbart kan skaleres. 0% 20% 40% 60% 80% KARAKTERISTISK FOR VIRKSOMHEDENS TILGANG TIL VELFÆRDSTEKNOLOGI (KOMMUNER) DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR 6

7 FORTSAT SKEPSIS HOS MERE END HVER TREDJE BORGER OVER FOR DIGITAL KOMMUNIKATION MED DET OFFENTLIGE. MEN RETNINGEN ER RIGTIG OG DE UNGE ER NU MED 60% 40% % Nu kun 14 % som ikke har taget stilling mod 19% i % 0% 42% 59% 48% 51% 41% 32% 36% 35% Helt eller delvist enig Helt eller delvist uenig % Markant stigning i accept blandt de unge fra 45% i 2013 til nu 63%. Blandt de ældste (>65 år) er kun 29% positive. BORGERNES HOLDNING TIL HVORVIDT FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 ER ACCEPTABELT, TILKENDEGIVET I (BORGERE) DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR 7

8 HVER TREDJE BORGER FORETRÆKKER DIGITAL SELVBETJENING ER DET GODT NOK? 40% % 0% 20% 35% 28% 34% 30% 24% 27% 22% 22% 17% 22% 19% 21% 18% 16% 15% 3% 3% 3% 5% Via digital selvbetjening (fx via hjemmeside) Fysisk, ved fremmøde Via Pr. telefon Pr. almindeligt brev BORGERNES FORETRUKNE MÅDE AT KOMMUNIKERE MED DET OFFENTLIGE PÅ (BORGERE) Den øgede brug af digital selvbetjening og minimeret brug af de dyrere kanaler skal ikke alene fungere effektiviserende, men også bibringe reel øget værdi for borgerne. Ellers vil filmen knække! Legitimiteten for at trække digitaliseringen igennem står og falder i sidste ende med, om befolkningen køber ind på den dagsorden, fordi de kan se, at det faktisk hjælper dem i deres hverdag, foruden at det bidrager væsentligt til at kunne rationalisere den offentlige! DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR 8

9 60% BEHOV FOR AT GENTÆNKE KUNDE -PROCESSER OG KUNDE -SERVICE NU HVOR FOKUS PÅ VÆRDISKABELSE TAGER TIL OG RISIKOVILLIGHED ØGES 40% 53% 47% 46% 46% 44% 42% Strategisk tænking tænkning: er langsigtet; målsætninger, Langsigtet vs rammevilkår kortsigtet og grundlæggende antagelser udfordres Risiko: organisationen er præget af risikovillighed Accept vs modstand 32% 30% 30% 28% 23% 34% 26% Strategisk prioritering: kundeservice vægtes Borger/virksomhed over ressourceomkostninger (eksternt) vs ressourcer (internt) Økonomisk Økonimisk fokus: fokus: værdiskabelse vægtes over Ø Værdi omkostninger vs omkostning 20% 18% 16% UDVIKLING I STRATEGISK PRIORITERING OG FOKUS (OFFENTLIGE, FORRETNINGSANSVARLIGE) 0% FORRETNINGSUDVIKLING OG INNOVATION 9

10 TOPLEDERNE ER BEVIDSTE OM DET STRATEGISKE POTENTIALE I DIGITALISERING 60% 40% 20% 0% 60% 40% 20% 0% 3% 0% 3% 0% 23% 13% 17% 27% 10% 17% 43% 43% It er primært en omkostning It understøtter primært den enkelte medarbejders arbejde It understøtter direkte forretningsprocesserne It understøtter direkte forretningsstrategierne Stat Kommuner It muliggør direkte forretningsstrategierne It er et strategisk redskab 6% 4% 8% 4% 41% 35% 8% 7% 18% 13% 18% 37% It er primært en omkostning It understøtter primært den enkelte medarbejders arbejde It understøtter direkte forretningsprocesserne It understøtter direkte forretningsstrategierne 70% 87% 44% 57% Stat It muliggør direkte forretningsstrategierne Kommuner It er et strategisk redskab IT S BETYDNING FOR VIRKSOM-HEDENS KONKURRENCE (OFFENTLIGE, FORRETNINGS- ANSVARLIGE) De som er mest bevidst om det strategiske potentiale er også dem der høster størst forretningsværdi (69% vs 31 %) IT S BETYDNING FOR VIRKSOM-HEDENS KONKURRENCE (OFFENTLIGE, IT-ANSVARLIGE) FORRETNINGSUDVIKLING OG INNOVATION 10

11 NATIONAL STRATEGI: OPBAKNING HAVES LEVERINGSEVNE OG RESSOURCER ØNSKES Manglende økonomiske ressourcer Manglende support og leverance fra de centrale organisationer, som skal understøtte de fællesoffentlige initiativer (fx Digitaliseringsstyrelsen, KOMBIT, NSI/RSI, Danske regioner, KL) 42% 48% 42% 26% Borgernes bekymring (om de kan finde ud af det, om det er gennemskueligt, om det er sikkert etc.) Manglende lovgivningsmæssige initiativer Manglende kompetencer i egen organisation Manglende politisk opbakning/prioritering i egen organisation 40% 24% 35% 31% 27% 33% 19% 22% % Kun 5 pct. af de offentlige virksomheder vurderer, at ny lovgivning i høj grad understøtter digitaliseringspotentialet % 20% 40% 60% DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER FOR AT REALISERE INITIATIVERNE I DEN NATIONALE FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI, ANGIVET I 2013 OG 2014 (OFFENTLIGE) DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR 11

12 DE BEDSTE EFTERSPØRGER NATIONALE STRATEGISKE TILTAG OG RAMMER, MENS DE SVAGESTE SER INDAD Sikre sammenhæng i de digitale fundamenter og grundsystemer Borgernes bekymring (om de kan finde ud af det, om det er gennemskueligt, om det er sikkert etc.) Manglende support og leverance fra de centrale organisationer, som skal understøtte de fællesoffentlige initiativer (fx Digitaliseringsstyrelsen, KOMBIT, NSI/RSI, Danske regioner, KL) Manglende lovgivningsmæssige initiativer Manglende økonomiske ressourcer 64% 44% 54% 44% 46% 22% 39% 47% Manglende kompetencer i egen organisation Manglende politisk opbakning/prioritering i egen organisation 25% 41% 11% 34% Best practice Worst practice 0% 20% 40% 60% 80% DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER FOR AT REALISERE INITIATIVERNE I DEN NATIONALE FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI (OFFENTLIGE) DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR 12

13 DE BEDSTE EFTERSPØRGER EMPOWERMENT, HELHEDSTÆNKNING OG SIKKERHED.. have fokus på at få de eksisterende løsninger til at virke bedre og mere sammenhængende for borgere og virksomheder.. gå videre end den offentlige sektor og adressere hvordan hele samfundet (dvs. også den private sektor, 3. sektor) kan løftes gennem digitaliseringen.. maksimalt udnytte de muligheder teknologien giver for at "empower" borgeren (og virksomhederne) og gør dem til medskabere.. sikre samfundets kontrol med digitale fundamenter og infrastrukturer.. have fokus på sikkerhed for samfund, borgere og virksomheder i den digitale verden.. fortsat have fokus på at digitalisere det offentliges ydelser (undervisning, velfærd, ).. sætte offentlige data i spil maksimalt.. øge fokus på at lukke andre kanaler til det offentlige end de digitale 54% 72% 50% 34% 50% 25% 36% 44% 36% 28% 32% 44% 25% 34% 18% 6% Best practice Worst practice Regionerne har særligt fokus på empowerment af borgerne og digitalisering af kerneydelser. Kommunerne har særligt fokus på, at strategien skal tage afsæt i hele samfundet samt empowerment. Staten er optaget af sikkerked og samfundets digitale fundamenter. % 0% 20% 40% 60% 80% DE VIGTIGSTE ELEMENTER SOM EN NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI BØR OMFATTE (OFFENTLIGE) DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR 13

14 DIGITALISERINGENS KONSEKVENS FOR ORGANISATIONEN UNDERVURDERES Samarbejde imellem it-organisationen og resten af virksomheden er afgørende for at anvende it og digital teknologi til at opnå forbedringer Det kræver andre kompetencer og anden viden at bidrage til digital forretningsudvikling frem for drift af it 68% 79% 34% 50% Virksomhedens fremtid afhænger af vores evne til at udnytte mulighederne i digital teknologi 31% 42% Virksomheden har stor succes med at opnå fordele via bedre anvendelse af digital teknologi Den nuværende it-organisation vil ikke kunne rumme at skulle yde en indsats i forhold til digital forretningsudvikling, ved siden af de eksisterende it-opgaver Virksomheden er gået glip af oplagte muligheder, fordi itorganisationen ikke handlede hurtigt nok 16% 30% 15% 19% 6% 10% Forretningsansvarlige It-ansvarlige 0% 20% 40% 60% 80% FORHOLD GÆLDENDE FOR IT-ORGANISATIONEN I RELATION TIL VIRKSOMHEDENS FORRETNINGSUDVIKLING (OFFENTLIGE) Hos de bedste evner it-organisationen at levere forretningsudviklingsmæssige gevinster ved hjælp af digital teknologi. De tror også på, at virksomhedens succes er afhængig af evnen til at udnytte de digitale teknologier. SOURCING OG ORGANISERING AF IT 14

15 OPGØR MED MYTE #2: KOMMUNERNE OPRUSTER ORGANISATORISK FOR AT UDNYTTE TEKNOLOGIEN OG DE SØGER SAMMEN Vi opruster internt for at have de nødvendige ressourcer til at udnytte de teknologiske muligheder 21% 42% 28% 5% 4% Udnyttelse af velfærdsteknologi betyder eller vil komme til at betyde væsentlige ændringer i måden, vi organiserer it på 14% 40% 32% 9% 5% Vi overvejer eller indgår allerede i samarbejde med en eller flere kommuner/regioner i forhold til at etablere shared service-enheder og/eller center of excellence på udvalgte områder 14% 32% 33% 16% 5% Vi arbejder i stigende grad med at etablere shared service-enheder og/eller center of excellence på udvalgte områder 11% 28% 33% 19% 9% Vi vil i stigende grad indgå aftaler med private aktører (OPP) 4% 19% 60% 9% 9% KENDETEGN VED KOMMUNENS OVERVEJELSER VEDR. DEN FREMTIDIGE ORGANISERING AF DIGITALISERINGSINDSATSEN (KOMMUNER) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Ved ikke DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR 15

16 OM BETYDNINGEN AF DIGITALISERING Vi er ikke ved afslutningen af en krise, men ved begyndelsen af en voldsom omstrukturering af vores økonomi. Den er drevet frem af en teknologisk udvikling i et tempo, hvis omfang og konsekvenser får betydning af ufattelige dimensioner. I mine øjne kan vi ikke forstå udviklingen fuldt ud, hvis vi ikke også forstår digitaliseringens betydning Erik Brynjolfsson, Professor i økonomi Massachusetts Instituite of Technology (MIT) Kilde: MM19. Interview med Erik Brynjolfsson, MIT, maj

17 MERE OM BETYDNINGEN AF DIGITALISERING Den teknologiske udvikling forløber efter en eksponentiel kurve, og det gør udviklingen af vore kompetencer, organisering og hele vores tankesæt ikke Eksperiment Pool 12x6x2 m 1 mand lænkes fast 1 dråbe vand første minut Fordobles hvert minut Manden drukker i det 43. minut. Kilde: Danmark 3.0, DANSK IT Men det går først op for ham i det 38. minut 17

18 For vi kan ikke blive ved med at forlænge verdenen med brædder. Kilde: Danmark 3.0, DANSK IT 18

19 TID OG STED OPHÆVES I D-LAND! DIGITALISERINGEN PÅVIRKER. Hvordan vi arbejder Hvordan vi uddanner Kultur og sociale relationer Demokratiets vilkår og former Lovgivning Borgernes rettigheder Forholdet mellem borger og stat Samfundets og virksomhedernes værdikæder Samfundets sårbarhed Hvad betyder det for vores samfund? Hvilke konsekvenser får det? Og ikke mindst hvilke konsekvenser vil vi drage? Kilde: Danmark 3.0. DANSK IT

20 Kilde: Danmark 3.0, DANSK IT 20

21 DET FÆLLES BRUGERPORTALINITIATIV FOR FOLKESKOLER OG DAGINSTITUTIONER LØSNINGEN Eksport, import så elevplan følger barnet og læringsforløb kan deles Læringsplatform Elevplan Læringsforløb Læringsaktiviteter kan udnytte samarbejdsværktøjer Samarbejdsplatform UNI Login Infotjeneste Fælles it-infrastruktur Forældre Stamdata, relationer, plan for dagen/skema Tegnforklaring Elev Lærer/ ansat Dashboard/rollestyret indhold Optagelse/e-vejl. Vidensportal Integrationsplatform Leder Viser oversigtsinformation og giver adgang til funktionalitet Link til og resultat med tilbage Info fra nationale itservices. Link til vidensportaler, DDB o.a. Fælles mål Identitet og autorisation via UNI Login Digitale læremidler Test (DNT) Prøver (FAP) Nationale it-services Kommunale anskaffelser i Brugerportalinitiativet Kommunale administrative systemer Plan for dagen/ dybt link til læringsaktivitet fra plan for dagen/fravær Trivselsmål Den fællesoffentlige infrastruktur i Brugerportalinitiativet KOMMUNE Fravær/ plan for dagen Kommunale adm. systemer Tegnforklaring Data varehus Fælles standarder Folke- og Kommunale anskaffelser i Brugerportalinitiativet skolebiblioteker Kommunale administrative systemer Den fællesoffentlige infrastruktur i Brugerportalinitiativet Nationale it-services Folke- og skolebiblioteker Fokus på differentieret kundeorientering 5 dashboards til 5 brugergrupper De digitale redskaber på til instututionerne anskaffes af kommunerne og leveres af markedet Det digitale fundament løses nationalt og fællesoffentligt Login, stamdata, fælles mål, ressourcer, test, prøver, videndeling, biblioteker. Et minimalt antal standarder, der sikrer sammenhæng og samspil

22

23 "Meget kalder allerede nu på en tænkning, der skal bringe hele samfundet ind i d-land. Strategien for det digitale samfund. Kilde: It i praksis 2013, Rambøll Strategien bør være en samfundsstrategi og ikke blot en digitaliseringsstrategi." Kilde: INDSPIL - En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst, DANSK INDUSTRI. Oktober 2014 "Digitaliseringsstrategien skal dække hele samfundets transformation til d- land. Det er ikke nok kun at have fokus på den offentlige sektor. Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved digitaliseringen, når hele samfundet indrettes digitalt. Kilde: Et ny MINDSET for digitaliseringsstrategi 2016+, DANSK IT, august 2014

24 HVAD ER DE GRUNDLÆGGENDE STRATEGISKE TEMAER SOM EN NY DIGITALISERINGSSTRATEGI BØR HÅNDTERE? (1) Rækkevidde: Fælles offentlig strategi? Samfundsstrategi? Hvor langt skal en strategi gå? Kunde /service-orientering af digitaliseringen Gør siloerne usynlige for borgere og virksomheder og skab sammenhæng i tjenester set udefra Digitalisering over landegrænser (fx adgang til danske tjenester fra udlandet det vil stige på 5-10 års sigt Fortsat fokus på de svage Hvordan sikres at borgerne kan klare springet? Hvordan håndteres de skæve, de svage, de udsatte? Nye analoge løsninger andre typer digitale løsninger? Styrk borgerne Tænk i hvordan digitaliseringen kan fremme empowerment og samskabelse Digital dannelse og kompetencer Lovgivning Er der den nødvendige lovgivning til at regulere det digitale samfund? Er lovgivningsprocessen klar til et digitalt samfund? Gentænk lovgivningsprocessen

25 HVAD ER DE GRUNDLÆGGENDE STRATEGISKE TEMAER SOM EN NY DIGITALISERINGSSTRATEGI BØR HÅNDTERE? (2) Digital tillid og tryghed Gentænk sikkerhed og privacy løsningen er ikke at bygge højere og højere mure Dereguler og fokuser sikkerhed Skab transparens - giv borgere og virksomheder ret til at se hvem der har set data om dem Løsn koblingen til CPR nummeret Nye tilgange til digitalisering.. Vi kan ikke tackle det digitale samfunds muligheder og udfordringer med industrisamfundets paradigmer Hvilke centrale infrastrukturer og digitale grundservices kan understøtte og accelerere en videre digitalisering? Lad dem der er tæt på virkeligheden skabe de borger- og virksomhedsrettede løsninger i samspil med markedet Markedet - Hvilke strategiske greb er der brug for med henblik på at sikre at markedet agerer optimalt Opgør med big is beautiful det passer ikke til hastigheden i det digitale samfund

26 TAG SOM TOPLEDER STRATEGISK EJERSKAB TIL DIGITALISERING