Brugerportalinitiativet

Transkript

1 Brugerportalinitiativet Konference om digital samarbejdsplatform og læringsplatform den 23. april 2015 Sted: Comwell Middelfart

2 Kontoret for Digitalisering og Borgerbetjening Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf

3 Brugerportalinitiativet fremtidens intranet for skoler og daginstitutioner Som et led i den senere års fokus på at gøre folkeskolen mere digital, indgik regeringen og KL en aftale i 2014 om at realisere en fælles brugerportal for folkeskolen. Brugerportalinitiativet skal bringe den digitale folkeskole et stort skridt videre ved at etablere tidssvarende digitale platforme, som kan understøtte kommunikation, læring og trivsel i folkeskolen og understøtte målene i folkeskoleformen. Brugerportalinitiativet indebærer, at brugerne får en samlet digital indgang til skolen. I denne forbindelse handler initiativet om, at alle kommuner anskaffer to hovedplatforme til skolerne; samarbejdsportalen og læringsportalen. Det tilstræbes, at samarbejdsplatformen bliver en landsdækkende løsning, hvor alle væsentlige informationer om barnets trivsel og læring samles på tværs af lærer-, klasse og evt. skift af folkeskole. Læringsplatformen skal den enkelte kommune derimod selv anskaffe og sikre, at der er en række fællesoffentlige standarder, hvor bl.a. mulighed for dataudveksling er opfyldt. Der er allerede nu en lang række leverandører, der leverer en del at den funktionalitet, som skal anvendes. Aftalen fra 2014 indebærer, at alle kommuner frem mod skolestart i 2016/2017 har påbegyndt en udbredelse af de digitale løsninger og sikret udbredelse til alle skoler ved udgangen af Aftaler om brugerportalinitiativet: I juni 2013 indgik regeringen sammen med Venstre og Dansk Folkeparti den første aftale om udvikling af en fælles brugerportal som et led i at give folkeskolen et fagligt løft. I juni 2014 aftalte regeringen og KL at realisere initiativet om en brugerportal for folkeskolen som følge af aftalen om kommunernes økonomi i I oktober 2014 indgik regeringen og KL en mere uddybende aftale om, hvorledes brugerportalinitiativet skulle realiseres. Hvad kommer brugerportalinitiativet til at betyde for en forandring på skolerne? Brugerportalinitiativet skal understøtte folkeskolereformen og medvirke til at give skolerne et digitalt løft. Dette fordrer, at der etableres en rammearkitektur, som kort fortalt betyder, at der kan udveksles informationer mellem de mange enkeltsystemer. På det brugernære konkrete plan vil brugerportalinitiativet betyde, at elever kan arbejde digitalt med deres læringsproces og få mulighed for at kommunikere med det pædagogiske personale og dele materiale med gruppekammerater. Samme sted har eleven adgang til læringsforløb, mål og opgaver. På samme måde kan forældre få overblik over elevens skoledag, understøtte eleven i læringsprocesserne og følge elevens faglige og trivselsmæssige udvikling. Derudover kan det pædagogiske personale digitalt arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og følge op på læringsforløb med udgangspunkt i Fælles Mål, videndele med deres kollegaer og kommunikere med elever og forældre om faglig udvikling og trivsel. Samarbejdsplatformen Brugerportalinitiativet består som sagt af to hovedplatforme, hvoraf den ene, samarbejdsplatformen, har til formål at sikre kommunikation mellem de forskellige brugergrupper som fx lærere, forældre og elever via mail, chat, fildeling etc. I dag har (næsten) alle kommuner skole-intra, der i store træk fungerer som en samarbejdsplatform, men er teknologisk utidssvarende. Som noget nyt vil man via Dashboard / samarbejdsplatform kunne tilgå informationer om den enkelte elev fra andre systemer. Det kan f.eks. være elevens læringsproces eller trivselsmålinger.

4 Fakta om samarbejdsplatformen: Har fokus på kommunikation og videndeling mellem alle målgrupper i folkeskole og dagtilbud. Skal afløse det nuværende SkoleIntra og alle målgrupper får en samlet indgang. Kommunernes IT fællesskab Kombit vil stå for udbud af en fælleskommunal samarbejdsplatform. Dashboards Kommunerne vil i forbindelse med samarbejdsplatformen få mulighed for at få forskellige dashboards. Dashboards er brugergrænseflader, som kan variere afhængig af brugergruppen, så de er tilpasset det behov elever (i forskellige aldersgrupper), forældre og det pædagogiske personale har. Dashboardets formål er dermed at præsentere brugerne for relevant og lettilgængelig information, skræddersyet den enkelte målgruppe og tilknytning til den enkelte folkeskole. Dashboardets visuelle og funktionelle udformning vil således være afhængigt af, om brugeren er elev, underviser, forælder eller leder og vil derfor opleves forskelligt, alt efter hvilken brugergruppe der benytter det. Læringsplatformen Den anden hovedplatform, læringsplatformen, udgør den digitale understøttelse af elevens læring. Gennem denne platform sikres det, at elever, forældre og pædagogisk personale får adgang til elevplan, elevportfolio, digitale værktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder i. Elever og pædagogisk personale skal endvidere kunne se, planlægge, gemme og dele læringsforløb ud fra Fælles Mål og individuelle læringsmål, ligesom ledelsen skal have adgang til relevante områder. De digitale læremidler skal anskaffes lokalt og er dermed ikke en del af det fælles udbud. Fakta om læringsplatformen: Har fokus på elevens læringsproces. Har fokus på undervisning og læring herunder mål, forberedelse, gennemførelse og opfølgning. Skal kunne interagere med digitale læremidler og nationale komponenter fx test og trivselsmåling. Der udarbejdes fælles kravspecifikation, som kommunerne kan anvende eller tage udgangspunkt i egne udbud.

5 Fremtidigt systemlandskab Fremtidigt systemlandskab Brugerportalinitiativet Fælleskommunal samarbejdsplatform med UNI-Login (bl.a. via NemID) Dashboards med rollestyret adgang til indhold i brugerportalen Hjemmeside Intranet Søgning Besked Danmarks Digitale Bibliotek Kommunens læringsplatform Elevplan Progression og trivsel Trivselmåling Licensstyring Arkivfunktion Portfolio styring Administrator værktøjer Administration og konfiguration Samarbejds- og kommunikations værktøjer Fildeling (1) Gruppe-rum (2) Chat Mail og SMS Video/ lyd Billeder/ tegning Blog og wiki Nye komponenter Videns-portal Fælles mål Materialeplatformen Optagelsesvejledning Nationale it-services Eksterne itservices Digitale læremidler Læringsforløb Prøver (FAP) Test (DNT) Data-varehus Kommunale administrative systemer på børne- og ungeområdet Registrering komme/gå og fravær Registrering stamdata Planlægning (plan for dagen) Rapporter og udtræk Fælles program skal understøtte, at kommunerne sammen med KL når sikkert i mål Der er tale om ambitiøse mål og stramme tidsfrister for initiativet, og i denne forbindelse har Kommunernes Landsforening (KL) ansvaret for, at der bliver etableret et fælleskommunalt program, som skal støtte kommunernes anskaffelse og implementering af de nye løsninger til folkeskolen frem mod udgangen af KL s bestyrelse har nu bestemt en række anbefalinger til kommunerne samt rammerne for det fælles kommunale anskaffelsesprogram. Det fælleskommunale program: Der etableres flere kommunegrupper, som vil blive bedt om at hjælpe med at udarbejde eller kvalitetssikre de væsentligste leverancer i programmet som fx beskrivelse af standarder, it-arkitektur, kravspecifikationer, drejebog osv. I relation til samarbejdsplatformen anbefaler KL, at alle kommuner tilslutter sig ét fælles udbud af en ny løsning, da den vil være mest omkostningseffektiv, og opgaven, som samarbejdsplatformen skal løse, vurderes at være ensartet fra kommune til kommune. I tråd med mange kommuners tilkendegivelser anbefaler KL, at en samarbejdsplatform skal kunne anvendes i sammenhæng med dagtilbud og kommunale fritidstilbud. KL har anmodet Kommunernes IT Fællesskab KOMBIT om at varetage opgaven med et fælles udbud af en fælles samarbejdsplatform på vegne af kommunerne. Der vil i løbet af foråret/sommeren blive gennemført en tilslutningsproces, og der vil blive en kommunalinddragelse og indflydelse på løsningen. For læringsplatformen vurderes det, at kommunerne på nuværende tidspunkt har ret forskellige udgangspunkter, hvilket ikke taler for én fælles løsning. Digitale læringsplatforme er endnu relativt nyt i folkeskolen, og mange kommuner afprøver forskellige løsninger. KL vil i første omgang udarbejde forslag til fælles krav til læringsplatformen samt en vejledning, som kommunerne kan anvende ved eget udbud eller gruppevis.

6 Programorganisationen Programorganisationen Styregruppen for IT i folkeskolen: Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring KL (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold) Programstyregruppe: Ralf Klitgaard, KL (programejer/formand) Hanne Lumholt (KL) Pia Færch (KL) Poul D. Kristensen (KOMBIT) Thomas Christiansen (KOMBIT) Programleder: Kit Roesen (KL) Spor 1: Arkitektur og standarder Projektledelse: KL 2-3 kommunerepræsentanter Spor 2: Samarbejdsplatform Projektledelse: Kombit 2-3 kommunerepræsentanter Spor 3: Læringsplatform Projektledelse: KL 2-3 kommunerepræsentanter Det fælleskommunale programs fire spor Det fælleskommunale programs fire spor Planlægning og koordinering Organisering af fælleskommunalt brugerportalinitiativ Koordination mellem projekter Aftale om finansiering Kommunikation og opstart Arkitektur og standarder Formulering af minimumskrav2017 og standardkatalog (koordineres fællesoffentligt) Kontraktformuleringer Drejebog for brugerportalsinitiativet Referencearkitektur Spørgeskemaundersøgelse om status i kommunerne Samarbejdsplatform Organisering og afklaring af tilslutninger fra kommuner Kravspecificering Udbud og anskaffelse Idriftsættelse og organisering Lokale implementeringer Læringsplatform Kravspecificering Organisering og afklaring af tilslutning fra kommuner Udbud og anskaffelser Idriftsættelse og organisering Lokale implementeringer

7 Ansvar og organisering For at realisere brugerportalinitiativet er der aftalt en arbejdsdeling, hvor der skelnes mellem det fællesoffentlige, kommunale og statslige ansvar. I denne forbindelse er der blevet nedsat en styregruppe, som skal varetage den samlede programledelse og prioritering af initiativets udvikling og efterfølgende drift af den fælles infrastruktur og standardiseringsindsats. Det er endvidere styregruppens opgave at bidrage til at sikre sammenhæng mellem brugerportalinitiativet og de øvrige initiativer vedrørende digitalisering af folkeskolen. Styregruppen består af Undervisningsministeriet/Styrelsen for It og Læring og KL. Styregruppen ledes af et formandskab bestående af Styrelsen for It og Læring (formand) og KL (næstformand), som løbende overvåger projektet. Styregruppen har ansvar for at sikre styring og fremdrift for så vidt angår de fællesoffentlige dele af initiativet. Styregruppen skal endvidere sikre overblik og koordination med det fælleskommunale program, der understøtter kommunernes anskaffelsesproces. I det følgende vises, hvordan arbejdsdelingen mere konkret er blevet organiseret: Arbejdsfordeling KOMBIT vil stå for anskaffelse af en fælleskommunal samarbejdsplatform. Kombit bliver ansvarlig for udbud, generelle krav, indkøb og etablering af løsningen på samarbejdsplatformen og dashboard samt leverandørstyring efter idriftsættelse. KL vil udarbejde konkrete vejledninger angående det fælleskommunale initiativ, som samtidig redegør for dels minimumskrav til funktionalitet/informationsbehov i samarbejdsplatformen og dels sammenhængene til fællesoffentlige standarder og komponenter. Kommunerne skal selv stå for implementeringen/etableringen af de nye platforme herudover skal kommunerne selv anskaffe relevante digitale læremidler. Staten leverer nationale komponenter til fx test og trivselsmåling, samt EMUén. Det fællesoffentlige samarbejde etablerer forbedret UNI-log-in, fælles standarder og en integrationsplatform som skal sikre kobling til nationale komponenter (fx nationale test).

8 Styring af brugerportalinitiativet Styring af brugerportalinitiativet Styregruppen har ansvar for fremdrift på infrastruktur og standard (fællesoffentlige del) Følger og koordinerer sammenhæng til fælleskommunale leverancer. Programstyregruppe Fællesoffentlig styregruppe for IT i folkeskolen Fællesoffentlig styregruppe for projektet STIL er formand og KL er næstformand. Styregruppen afrapporterer til Undervisningsminister og KL s bestyrelse to gang årligt. Stil projektleder og KL programleder deltager Fællesoffentlig standardiseringsgruppe Læringsplatform Ansvar: KL Samarbejdsplatform/dashboard Ansvar: KL Udvidelse af UNI login Ansvar: STIL Integrationsplatform Ansvar: STIL Fælles strandarder Ansvar: STIL/KL Arkitektur og standarder Ansvar: KL Program Snitflader til Fælles Mål, Vidensplatform. Test m.v. Ansvar: STIL Fælleskommunal del Fællesoffentlig del Fælles på tværs af STIL og KL Projektets økonomi Som led i økonomiaftalen for 2015 er der aftalt en finansieringsmodel for udvikling og drift af den skitserede løsning til folkeskolen. Initiativet finansieres ud fra følgende finansieringsprincipper: Etableringsomkostninger til fællesoffentlig it-infrastruktur finansieres af staten, heraf er 35,7 mio. kr. fra Fonden for Velfærdsteknologi og 11,3 mio. kr. fra Undervisningsministeriet og 0,3 mio. kr. fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Udgifter til driften af fællesoffentlig infrastruktur til folkeskolen på 10,4 mio. kr. i gennemsnit pr. år deles ligeligt mellem Undervisningsministeriet og kommunerne. Kommunernes andel finansieres via en reduktion i bloktilskuddet. (Kommunernes andel er hhv. 3,6 mio. kr. i 2016, 6,1 mio. kr. i 2017, 5,9 mio. kr. i 2018, 5,4 mio. kr. i 2019, 5,35 mio. kr. i 2020, 4,55 mio. kr. i 2021, 4,4 mio. kr. i 2022, 4,4 mio. kr. i 2023 og 4,4 mio. kr. i 2024.) Kommuner, der ønsker at tilknytte kommunikationsløsninger for dagtilbudsområdet til infrastrukturen (den videreudviklede del af UNI-login), finansierer driften af de nyudviklede funktioner. Kommunerne afholder udgifter til lokalt indkøb af digitale løsninger til understøttelse af kommunikation, læring og trivsel i folkeskolen. Overordnet tidsplan for projektet Den overordnede tidsplan lyder således, at alle kommuner ved starten af skoleåret 2016/2017 har påbegyndt en udbredelse af løsningerne og sikret udbredelse til alle skoler ved udgangen af Den nødvendige fællesoffentlige infrastruktur skal være klar til ibrugtagning af skolerne og eventuelt dagtilbud ved starten af skoleåret 2016/2017, og de tekniske specifikationer for infrastrukturen skal være klar, så kommunerne kan bruge dem i kravspecifikationer senest i slutningen af2015.