Fødevarehygiejne og kvalitetsstyring
|
|
|
- Freja Johannsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fødevarehygiejne og kvalitetsstyring Almen fødevarehygiejne - obligatorisk certifikat : Der lægges særligt vægt på, at deltagerne kan anvende de overordnede principper om egenkontrol ved produktion, opbevaring og salg af mad, herunder de relevante branchekoder. Deltagerne kan anvende principperne i risikoanalyse, påpege kritiske punkter og fastlægge systematiske overvågningsprocedurer, ligesom de kan udføre egenkontrol i en aktuel produktion. Deltagerne kender til mikroorganismers forekomst, vækst og udbredelse i fødevarer og kan anvende denne viden til at hæmme mikroorganismers udvikling i det praktiske arbejde med fremstilling, opbevaring og salg af fødevarer. Deltagerne kender de mest almindelige fødevarebårne sygdomme, deres årsag og udbredelse samt sammenhængen mellem udbrud og produktionsovervågning. Deltagerne kender gældende lovgivning om fremstilling, opbevaring, opvarmnings-, varmholdnings- og nedkølingsfasen og salg af fødevarer. Deltagerne kan efterleve principperne for god personlig hygiejne og produktionshygiejne og kender betydningen heraf ved håndteringen af fødevarer. Deltagerne kender til fødevareregionernes funktion ved tilsyn og godkendelse af virksomheder samt ved offentliggørelse af kontrolresultater Fødevarehygiejne og egenkontrol Varighed: 4.3 dage : Deltagerne kan efterleve gældende lovgivning vedrørende fremstilling, opbevaring og salg af fødevarer samt personlig hygiejne og produktionshygiejne. Deltagerne har opdateret deres viden om mikroorganismers rolle ved tilvirkning, opbevaring og salg af fødevarer. Deltagerne kan anvende de overordnede principper om egenkontrol ved produktion, opbevaring og salg, herunder branchekoder, og ved hvilke områder egenkontrol skal omfatte. Endvidere kender deltagerne principperne i risikoanalyse, kan udpege kritiske punkter, fastlægge systematiske overvågningsprocedurer og løse problemer, hvis overvågningen afslører uregelmæssigheder. Deltagerne kan vurdere mulige fødevarefarer i egen virksomhed og udarbejde overvågningsprocedurer til egen virksomhed med udgangspunkt i relevante branchekoder Råvarekvalitet i fødevareproduktion : Ud fra kvalitetsmodeller og sundhedsmæssige aspekter kan deltagerne kvalitetsvurdere råvarer i forhold til pris, udseende, smag og mærkning. Deltagerne kan anvende viden om kvalitet og sundhed, om sammenhæng mellem krav til leverandører, råvarekvalitet, tilberedningsmetoder, økologi og genteknologi. Deltagerne kan endvidere kvalitetsvurdere i forhold til råvarers og tilberedte produkters sensoriske kvaliteter. Deltagerne kan anvende relevante ITbaserede værktøjer og internet Kvalitetsstyring i køleproduktion : Deltagerne har viden om kvalitetsudvikling i produktion og distribution og kender en metode til systematisk kvalitetsudvikling. Deltagerne kender et produktionsflow til kølet produktion og de specielle forhold, der gælder ved produktion til køl, herunder påvirkning af næringsstoffernes kvalitet. Deltagerne kan under hensyntagen til hygiejne, syns- og smagsmæssig kvalitet samt produktets samlede kvalitet foretage valg af emballering til køleproduktion. Deltagerne kan efterleve gældende lovgivning for mærkning af mad efter regler om kort og lang mærkning. Deltagerne kan arbejde systematisk med kvalitetsudvikling i relation til køleproduktion Ledelse af hygiejne og egenkontrol Varighed: 4,3 dage : Deltagerne kan lede udvikling og implementering af egenkontrol i virksomheden. Deltagerne kan sikre at virksomhedens medarbejdere har lovpligtig uddannelse i fødevarehygiejne og egenkontrol samt motivere medarbejdere til at anvende egenkontrol i deres arbejde. Der lægges særlig vægt på at deltagerne kan fremstille et virksomhedstilpasset egenkontrolprogram, der opfylder gældende lovgivning, samt at deltagerne kender til fødevareregionens funktion i relation til virksomhedens efterlevelse af gældende lovgivning for hygiejne og egenkontrol. Deltagerne kan vurdere om tilvirkningen af fødevarer foregår i overensstemmelse med gældende lovgivning, kender de faktorer, der har indflydelse på mikroorganismers vækst. Deltagerne er bevidste om deres produktansvar ved fremstilling, opbevaring og salg af fødevarer. Side 1 af 8
2 Ernæring og sundhed Ernæringslære 1 ( enkeltfag) Varighed: 2,5 dage : Deltageren kan vurdere næringsdeklarationer for enkeltretter og menuer. Deltageren kan producere færdige retter på en måde, så næringsindholdet i videst muligt omfang bevares. Deltageren kan opnå indsigt i næringsstoffernes forandring ved tilberedning og opbevaring. Deltageren kan producere enkeltretter og menuer i henhold til gæsters ønsker om specialkost. Deltageren kan redegøre for næringsstoffernes funktion i kroppen 1393 Ernæringslære 2 (enkeltfag, som evt. tilkobles fra Udd.ordning for Gastronom) Varighed: 2,5 dage : Deltageren kan foretage næringsberegning og tage stilling til energibegrebet samt redegøre for energiprocentfordelingen. Deltageren kan redegøre for vitaminer og mineralers forekomst, betydning og optagelse i organismen. Deltageren kan anvende relevante ITbaserede værktøjer til næringsberegning, beskrivelse af varedeklarationer og informationssøgning Diæt- og allergikost (tilkoblet fra FKB 2778) : Der lægges særlig vægt på, at deltagerne kan sammensætte, beregne og fremstille retter til diæter for personer med behov for energireduceret kost, personer med diabetes og småtspisende. Deltagerne kan endvidere sammensætte, beregne og fremstille retter uden anvendelse af mel, mælk eller æg med afsæt i viden om de mest almindelige kostrelaterede allergiformer. Deltagerne kan planlægge og tilberede retter til diæter med baggrund i kendskab til de mest aktuelle velfærdssygdomme og disses forebyggelse. Deltagerne kan udarbejde dagskostplaner til sygehus- og plejehjemsområdet og har indsigt i ansvarsfordelingen for kosten inden for området. Deltagerne kan endvidere udføre kostberegning og kostplanlægning med anvendelse af IT samt søge relevante informationer om diæt- og allergikost på internettet. Side 2 af 8
3 Grundlæggende madfremstilling i restaurant og kantine Grundtilberedning i restaurant og kantine Deltageren kan anvende de i restaurant og kantine almindeligt forekommende grundtilberedninger ud fra de fem sensoriske grundsmage, samt anvende forskellige råvarer i forhold til tilberedningsmetoder. Endvidere kan deltageren kontrollere modningsforhold og vurderer de korrekte opbevaringsforhold af forskellige råvaretyper. Deltageren kan inden for arbejdsområdet efterleve gældende hygiejneregler Anretning af mad i cafeteria og kantine Varighed: 4,0 dage Deltageren kan anrette, portionere og servere almindeligt forekommende retter i cafeteria og kantine samt foretage relevant opdækning og afdækning set i relation til virksomhedens koncept. Deltageren kan efterleve gældende hygiejneregler Supper og saucer i restaurant og kantiner Deltageren kan fremstille restaurant- og kantinekøkkenets grundsupper og bouilloner samt fremstille consommé, creme, puré og veloutesupper. Deltageren kan anvende grundsupper og bouilloner i forhold til fremstilling af saucer til forskellige kødtyper. Endvidere kan deltageren anvende faglige udtryk og efterleve gældende hygiejneregler inden for arbejdsområdet Fisk og skaldyr i restaurant og kantine Varighed: 4,0 dage Drikkevarer i cafeteria og kantine Varighed: 1,5 dage Deltageren kan håndtere de i cafeteria og kantine almindeligt forekommende former for kolde og varme drikke samt vejlede kunder i eventuelle valg af øl, vand og vin. Deltageren kan rengøre og vedligeholde de tilhørende maskiner og anlæg hygiejnisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Deltageren kan efterleve gældende hygiejneregler. Deltageren kan kvalitetsvurdere og arbejde med saltvands- og ferskvandsfisk samt skaldyr og bløddyr. Deltageren kan anvende fisk og skaldyr som inspiration ved fremstilling af hovedretter og ved fremstilling af retter til buffet og receptioner. Deltageren kan endvidere efterleve gældende hygiejneregler inden for arbejdsområdet. Side 3 af 8
4 Vin og menuer - nogle af målene herunder er udviklet til FKB 2777 Reception, servering og service Vinlære (enkeltfag) Eleven kan anvende den franske vinlov i bedømmelse af franske vine. Eleven kan bedømme vine fra andre lande også oversøiske på basis af etikette, banderole, flaske og smag. Eleven kan bedømme hedvine og aperitif vine. Eleven kan foretage vinsmagning (fejl i vinen). Eleven kan foretage korrekt opbevaring af vinen Ultimative vinoplevelser og gæstebetjening Menuvejledning ved gæstebetjening Deltageren kan på baggrund af viden om de mest anvendte tilberedningsmetoder og sæsonaktuelle råvarer sammensætte menuer ud fra virksomhedens sortiment. Deltageren kan anvende denne viden om tilberedningsmetoder og sammensætning af menuer ved gæstebetjeningen. Deltageren kan vejlede og servicere gæsten i valget af velegnede drikkevarer. Deltageren kan efterleve gældende hygiejneregler. Deltageren kan vejlede gæster om valg af vin på baggrund af viden om vindyrkning, vintyper, fremstillingsmetoder og sensorik. Deltageren kan sammensætte menuer med hensyntagen til specielle ønsker og kunne sætte vine dertil. Deltageren kan ud fra et givent virksomhedskoncept og/eller gastronomisk specialeområde planlægge memuer og vælge vine under hensyntagen til råvarer, gastronomiske produktionsmetoder og kultur/traditioner. Deltageren kan vejlede gæster under iagttagelse af deres kulturelle baggrund og spise- og drikkevaner Deltageren kan sammensætte menuer med drikkevarer ud fra viden om oplevelse af vinens smag i sig selv og i forhold til mad. Side 4 af 8
5 Kreativ gastronomi Innovativ gastronomi. Deltageren kan arbejde innovativt med at udvikle nye retter. Deltageren kan anvende brainstorming og mindmap som konkrete værktøjer til at fremme den innovative proces i udvikling af nye retter. Deltageren afprøver og kan anvende råvarer, benytte tilberedningsmetoder og anrette på nye måder. Deltageren afprøver og kan udvikle nye retter med udgangspunkt i de sæsonbetonede råvarer, som er til rådighed. Deltageren kan på baggrund af viden om sensorik arbejde med at udvikle og forfine smagsoplevelsen Molekylær gastronomi Deltageren kan forstå grundprincipperne bag molekylær gastronomi og kan arbejde ud fra denne videnskabelige metode i tilberedningen af mad. Deltageren kan anvende utraditionelle råvaresammensætninger, nye køkkenteknikker og tilberedningsmetoder i madfremstillingen på baggrund af viden om, hvordan mad - som et resultat af kemiske processer - ændrer form, konsistens og smag under tilberedningen. Deltageren kan arbejde med at udvikle og forfine smagsoplevelser på kendte råvarer på baggrund af viden om molekylære interaktioner. Deltageren kan i madfremstillingen anvende viden om, hvorledes sanserne og madoplevelsen påvirkes ved indtagelse af mad tilberedt efter molekylære, gastronomiske principper Spakøkken Deltageren kan tilrettelægge den gastronomiske del af et spakoncept med baggrund i viden om filosofien bag spakøkken, der rummer sundhed, kulinariske oplevelser og madglæde. Deltageren kan med anvendelse af sæsonaktuelle råvarer sammensætte, klargøre og fremstille både morgen-, frokost- og aftenmåltider efter spakonceptet. Deltageren kan bedømme mad tilberedt efter spakonceptet ud fra sensoriske kvaliteter, så måltidet fremstår velkomponeret med hensyn til smag, udseende, duft, konsistens samt mængde. Deltageren kan i dialog og erfaringsudveksling med kolleger skabe bedre forudsætninger for at udvikle eget spakoncept Det klimavenlige køkken Deltageren kan udvikle og fremstille klimavenligt mad baseret på hensyntagen til miljø- og klimaforhold og sæsonvarer. Deltageren kan anvende viden om lokal produktion, kvalitet, økologi og bæredygtighed til indkøb, tilberedning og madfremstilling med henblik på at udvikle et klimavenligere køkken. Deltageren kan fremstille smagfuldt klimavenligt mad ud fra kendskab til danske madtraditioner og madkultur og principperne i "Ny nordisk køkken". Deltageren kan anvende viden om økonomisk bæredygtighed og potentielle kundegrupper ved udvikling af koncepter for klimavenligt mad. Det nordiske køkken Det nye nordiske køkken er idéen om at skabe (eller måske rettere genskabe) traditioner omkring det nordiske køkken og i høj grad bruge de traditionelle nordiske råvarer og udvikle nye måder at anvende traditionelle nordiske fødevarer og forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinariske traditioner med impulser udefra. Side 5 af 8
6 Det kolde køkken Det kreative kolde køkken Deltagerne kan selvstændigt kombinere klassiske og kreative retter i det kolde køkken, herunder planlægge, klargøre, fremstille og anrette smørrebrød, specialiteter, tallerkenanretninger, emner til receptioner og kolde buffeter. Deltagerne kan arbejde ud fra sæsonens råvarer samt efterleve gældende regler for hygiejne Det grønne køkken Smørrebrød nu og i fremtiden Deltageren kan forstå smørrebrødets betydning for dansk madkultur og den store interesse for smørrebrød, der genoplives både i en klassisk og i en ny fortolkning. Deltageren kan arbejde med tilberedningsmetoder, emner og sæsonaktuelle råvarer på en ny måde. Deltageren kan fremstille nye pålægstyper, garniture og pynt, der ikke følger de klassiske regler, med baggrund i praktiske øvelser med smushi, trendy smørrebrød, ny opstilling og anretning af smørrebrød. Deltageren kan sammensætte et anderledes og nyskabende smørrebrødskort ud fra virksomhedens sortiment og stil. Deltageren kan efterleve gældende hygiejneregler Overskudsproduktion i restaurant og kantine Deltageren kan planlægge og udnytte restaurant- og kantinekøkkenets overskudsproduktion på en kreativ og økonomisk måde. Deltageren kan anrette buffet med udgangspunkt i gårsdagens produktion samt anvende varme retter serveret som kolde. Deltageren kan inden for arbejdsområdet anvende faglige udtryk og efterleve gældende hygiejneregler Salat og salatbar i madfremstilling Deltageren kan anvende et bredt udvalg af råvarer/produkter - der kan anvendes i salater, herunder råvarernes sensoriske og ernæringsmæssige kvaliteter. Deltageren kan planlægge og sammensætte salater/salatbar ud fra forskellige aspekter såsom råvarernes sæson, økonomi, gastronomi, sensorik og ernæringsmæssige hensyn. Deltageren kan vælge og anvende forskellige tilberedningsmetoder, der er velegnede til de forskellige råvarer i salater/salatbar. Deltageren kan anrette salater/salatbar på en indbydende og delikat måde med forskellige typer af service og anretningsformer. Deltageren kan efterleve de gældende hygiejneregler/egenkontrol inden for fremstilling, opbevaring og servering af salater/salatbar Frugt og grønt i det varme køkken Deltageren kan planlægge og tilberede grønsagsretter og garniture af frugt og grønt i det varme køkken i restaurant og kantine. Endvidere kan deltageren kvalitetsvurdere frugt og grønt samt håndtere modningsprocessen og den videre opbevaring. Deltageren kan i den forbindelse efterleve gældende hygiejneregler. Side 6 af 8
7 Brød & desserter i restaurant og kantiner Bagværk i restaurant og kantine Varighed: 4,0 dage Deltageren kan fremstille de i restaurant og kantine almindeligt forekommende brød og kagetyper med udgangspunkt i forskellige mel og korntyper samt anvendelse af forskellige hævemidler. Deltageren kan fremstille og anvende forskellige typer kager, samt forestå afpyntning og anretning. Endvidere kan deltageren efterleve de inden for arbejdsområdets gældende hygiejneregler. og enten Brød, kager og desserter i cafeteria og kantine Deltageren kan fremstille kolde og varme desserter tilhørende cafeterier og kantiners grundsortiment. Deltageren kan fremstille forskellige typer dej til produktion af brød og kager samt anvende forskellige bake off produkter. Deltageren kan anrette og dekorere de fremstillede produkter til salg. eller Søde sager i restaurant og kantine Varighed: 4,0 dage Deltageren kan fremstille og anrette kolde og varme desserter a la carte, samt fremstille og anrette kager og desserter til buffet og receptioner. Deltageren kan inden for arbejdsområdet anvende faglige udtryk og efterleve gældende hygiejneregler. Side 7 af 8
8 Bæredygtighed i madfremstilling Det klimavenlige køkken Deltageren kan udvikle og fremstille klimavenligt mad baseret på hensyntagen til miljø- og klimaforhold og sæsonvarer. Deltageren kan anvende viden om lokal produktion, kvalitet, økologi og bæredygtighed til indkøb, tilberedning og madfremstilling med henblik på at udvikle et klimavenligere køkken. Deltageren kan fremstille smagfuldt klimavenligt mad ud fra kendskab til danske madtraditioner og madkultur og principperne i "Ny nordisk køkken". Deltageren kan anvende viden om økonomisk bæredygtighed og potentielle kundegrupper ved udvikling af koncepter for klimavenligt mad Overskudsproduktion i restaurant og kantine Deltageren kan planlægge og udnytte restaurant- og kantinekøkkenets overskudsproduktion på en kreativ og økonomisk måde. Deltageren kan anrette buffet med udgangspunkt i gårsdagens produktion samt anvende varme retter serveret som kolde. Deltageren kan inden for arbejdsområdet anvende faglige udtryk og efterleve gældende hygiejneregler Det økologiske køkken Et enkeltfag fra uddannelsen til gastronom. Faget giver kompetencer til at deltageren kan: klargøre, tilberede, anrette og prissætte økologiske retter anvende grundtilberedningsmetoderne på økologiske råvarer anvende økologiske råvarer i det almindeligt forekommende repertoire samt udvise kreativitet tyde økologisk mærkning og producere på basis af økologisk teori og grundholdning vurdere forskelle på økologiske og konventionelle råvarer fremstille retter i overensstemmelse med økologisk grundholdning, herunder ressource forbrug, affaldshåndtering og forsyningssikkerhed sammensætte dagsmenuer ud fra dagens tilbud Side 8 af 8
Kok: Valg af valgfri specialefag
Kok: Valg af valgfri specialefag Til arbejdsgiver I uddannelsen til gastronom med specialet kok indeholder 3. skoleperiode i hovedforløbet s valgfri specialefag. Faget skal ses som en mulighed for eleven
Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.
UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage
AMU-KURSER HOTEL OG RESTAURANT FORÅR 2017
AMU-KURSER HOTEL OG RESTAURANT FORÅR 2017 LEARNMARK.DK/EFTERUDDANNELSE KURSER FÅ STYR PÅ HYGIEJNEN INDEN FOR FØDEVAREHÅNDTERING UNDER BAGATELGRÆNSE Du lærer at anvende almindelige hygiejneprincipper og
FKB 2281 Madfremstilling restaurant, kantine og catering
Oversigt over uddannelser med uddannelsesmål tilknyttet FKB 2281 Madfremstilling restaurant, kantine og catering FKB 2281 TAK TAK TAK TAK TAK Menuplanlægning i madfremstilling Produktion og afvikling/
Kokken arbejder professionelt med fremstilling af mad. Du kan arbejde i et restaurantionskøkken, men uddannelsen giver også mange andre muligheder.
KOK FAKTAARK Kok Kokken arbejder professionelt med fremstilling af mad. Du kan arbejde i et restaurantionskøkken, men uddannelsen giver også mange andre muligheder. Professionel fremstilling af mad Som
Smørrebrød og catering
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Smørrebrød og catering 2. skoleperiode (7 uger) Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 2. skoleperiode i uddannelsen for smørrebrød og catering. (3. niveau) 28.
DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser
> Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med
Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling
Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng
Som smørrebrødsjomfru arbejder du kreativt med et bredt spektrum inden for madlavning, hvor udseende, former og farver spiller en stor rolle.
SMØRREBRØDSJOMFRU FAKTAARK Smørrebrødsjomfru Som smørrebrødsjomfru arbejder du kreativt med et bredt spektrum inden for madlavning, hvor udseende, former og farver spiller en stor rolle. En uddannelse
Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.
Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage
Cater CATER FAKTAARK. Cateren tilbereder og anretter kolde og varme retter, står for salget og har kontakt med mange mennesker.
CATER FAKTAARK Cater Cateren tilbereder og anretter kolde og varme retter, står for salget og har kontakt med mange mennesker. Jobmulighederne er mange Cateren tilbereder og anretter kolde og varme retter
Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål
Side 1 af 5 Køkken-Hotel-Restaurant-Bager-Konditor-Kødbranchen 2257 Mad til grupper med varierede behov for ernæring Følgende mål har denne FKB som moder-fkb: Mål Periode 40037 Sundere måltider til patienter/borgere
Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent
Formalia Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og danner grundlag for bedømmelse af din opfyldelse af de faglige
Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen
Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen Navn: Opstartsdato: Husk - ved afslutning af hvert praktikophold udfyldes skemaerne - ved første praktikophold afkrydses alle arbejdsfunktioner - at de efterfølgende
Ernæringsassistent. Lokal Undervisningsplan for hovedforløb. 3. skoleperiode (10 uger) Beskrivelse af
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Ernæringsassistent 3. skoleperiode (10 uger) block Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 3. skoleperiode i ernæringsassistentuddannelsen (3. niveau) 1 20. juli
Gastronomassistenteksamen
Gastronomassistenteksamen Tema: Efterår Afsluttende opgave Navn: Klasse: Side 1 af 11 Gastronomassistenteksamen Uddannelsen til gastronomassistent afsluttes på 1. skoleperiode med en praktisk orienteret
Køkken, kantine og rengøring kurser og efteruddannelse
Køkken, kantine og rengøring kurser og efteruddannelse På Erhvervsskolen Nordsjælland finder du et stort udbud af kurser om fx ernæring, hygiejne, fødevaretilberedning og rengøring. Vi gennemfører kurser
Eventassistent. 1. skoleophold. Idéudvikling og storytelling. Varighed: 10 dage Afvikles på: IBC, Tvedvej 7, 6000 Kolding
Eventassistent 1. skoleophold Varighed: 10 dage Afvikles på: IBC, Tvedvej 7, 6000 Kolding Idéudvikling og storytelling Forløbet er bygget op omkring en projektopgave med kulturhistorisk baggrund, hvor
Uddannelse i fødevarehygiejne
Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser JULI 2004 i redningsberedskabet Uddannelse i fødevarehygiejne Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren en sådan viden og sådanne færdigheder,
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb. Ernæringsassistent. 2. skoleperiode (10 uger) block. Beskrivelse af
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Ernæringsassistent 2. skoleperiode (10 uger) block Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 2. skoleperiode i ernæringsassistentuddannelsen (3. niveau) 28. juli 2016
Det Faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen. Nr. Målpind Gyldighedsperiode. Nr. Målpind Gyldighedsperiode
Side 1 af 112 Elevtypesamling: Ungdom og EUV3 Fag fælles for hovedforløb Praktikmål 14195 Varemodtagelse og klargøring 1 Praktikmål Praktikerklæring, -, - (gyldig fra 01-08-2015). 1 Eleven kan på rutine
Retningslinjer for gennemførelse og bedømmelse af certifikatprøve i. Almen fødevarehygiejne - Obligatorisk certifikat
Retningslinjer for gennemførelse og bedømmelse af certifikatprøve i Almen fødevarehygiejne - Obligatorisk certifikat Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Grundlag for arbejdsmarkedsuddannelsen
Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen. Nr. Målpind Gyldighedsperiode. Nr. Målpind Gyldighedsperiode
Side 1 af 110 Elevtypesamling: Ungdom og EUV3 Fag fælles for hovedforløb Praktikmål 14195 Varemodtagelse og klargøring 1 Praktikmål Praktikerklæring, -, -. 1 Eleven kan på rutine niveau modtage råvarer,
Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk
Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
til arbejdsmarkedsuddannelsen Innovativ gastronomi Nr. 40521 Udviklet af: Alex Nielsen, Frank Larsen & Peter Skotting Dalum UddannelsesCenter Landbrugsvej 55 5260 Odense S April 2008 1. Uddannelsesmålets
PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:
Ernæringsassistent Svendeprøve efteråret 2017 Version 7 PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE: Onsdag / torsdag den 22. og 23. november 2017 PRAKTISK / MUNDTLIG PRØVE: ONSDAG DEN 29.NOVEMBER.2017 Praktisk / mundtlig
HANDLINGSPLAN. Analyse af strukturforløb inden for madfremstilling i restaurant, kantine og catering
HANDLINGSPLAN Analyse af strukturforløb inden for madfremstilling i restaurant, kantine og catering Projektnummer: 138051 Projektpulje: KHRU UUL 016 Analyse af strukturforløb inden for madfremstilling
PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:
Ernæringsassistent Svendeprøve efteråret 2018 Version 7 PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE: Onsdag / torsdag den 5. og 6. december 2018 PRAKTISK / MUNDTLIG PRØVE: TORSDAG DEN 13. DECEMBER 2018 Praktisk / mundtlig
Godkendte kurser November 2014
Opdateret 10. juni 2015 Positivliste for kurser under Kantineoverenskomsten Godkendte kurser November 2014 Indhold: 1 Arbejdsmiljø/ergonomi 2 2 Brød, kager, desserter og konfektfremstilling 2 3 Dørmand
Orientering om mål, indhold og struktur i gastronomuddannelsen, specialet kok
Orientering om mål, indhold og struktur i gastronomuddannelsen, specialet kok Uddannelsen til gastronom, specialet kok, er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes
HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål
HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres
Valgfagskatalog Gastronom 1. skoleperiode
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Valgfagskatalog Gastronom 1. skoleperiode Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 1. skoleperiode - valgfag - i Gastronomuddannelsen (3. niveau) 25. juli 2016 1 Valgfagskatalog
Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.
Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Grundtilberedning 1 3,0 uger heraf ligger 1 uge på Trin 2B Niveau: Begynder Bedømmelse: 7-trins skala, standpunktskarakter
Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater
Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet
Orientering om mål, indhold og struktur i gastronomuddannelsen, specialet smørrebrød og catering
Orientering om mål, indhold og struktur i gastronomuddannelsen, specialet smørrebrød og catering Uddannelsen til gastronom, specialet smørrebrød og catering, er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan
UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab
UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til gastronom
BEK nr 441 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.79T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 236 af
Branchekurser 2014 Inspiration og nytænkning
Branchekurser 2014 Inspiration og nytænkning 2 Inspirerende kurser til inspirerende priser Velkommen til Food College Aalborgs kursuskatalog for 2014 Som noget nyt kan du nu se, hvilke kurser vi udbyder
Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab
Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den pågældende uddannelses
BRANCHEKURSER 2015 INSPIRATION OG NYTÆNKNING
BRANCHEKURSER 2015 INSPIRATION OG NYTÆNKNING VELKOMMEN TIL S KURSUSKATALOG FOR 2015 Kataloget er målrettet dig der arbejder inden for fødevarebranchen, eller som ønsker at komme til det. Kurserne er tænkt
BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave
Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng
Smørrebrød og catering
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Smørrebrød og catering 3. skoleperiode (7 uger) block Beskrivelse af smørrebrød og catering. (3. niveau) læringsaktiviteterne på 3. skoleperiode i uddannelsen for
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Kreative retter med korn og spirer
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kreative retter med korn og spirer Nr. 47731 Udviklet af: Tom Mørck Nielsen Hotel- og Restaurantskolen i København august2013 1. Uddannelsesmålet og
Eksamensprojekt for grundforløbet
Eksamensprojekt for grundforløbet Hotel- og Restaurantskolen, 2014 Kommunikation IT Miljø Eksamensprojekt Hygiejne og egenkontrol Sundhed og madkemi Eksamensprojektets omfang og indhold Eksamensprojektet
Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke
Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange
Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning
Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven
OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`
OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til gastronom
BEK nr 401 af 01/05/2018 Udskriftsdato: 8. maj 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/04016 Senere ændringer til forskriften
Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk
Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mange børn spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Måltiderne spiller derfor en vigtig rolle i børnenes hverdag, og de har betydning
Spørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb. Tjener. 2. skoleperiode. Valgfag
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Tjener 2. skoleperiode Valgfag Beskrivelse af læringsaktiviteterne, her de valgfag på 2. skoleperiode i tjeneruddannelsen (3. niveau) 27. juli 2016 1 Indholdsfortegnelse:
Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer
Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,
KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9
VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning...2 1. Fagets formål og relevans for EUD... 2 2. Undervisningens
Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted
Læseplan for valgfaget madkundskab
Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er
DeViKa. Velkommen til. Find ud af:
Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen
Mad til borgere i plejeboliger
Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Sandwich og caféretter Nr. 48375 Udviklet af: Lise-Lotte Larsen Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev allé 18, 2500 Valby Marts 2016 1. Uddannelsesmålet
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret
OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE
OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse
Vordingborg Madservice
Vordingborg Madservice God og veltilberedt mad lige til døren September 2015 Vordingborg Madservice mad med høj kvalitet - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af friske råvarer, fra de bedste
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved møder Nr. 47 532 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November 2012
APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Breelteparkens madservice
Velkommen til Breelteparkens madservice Hørsholm Kommune Breelteparkens madservice Breelteparken 1 2970 Hørsholm Telefon 45 16 09 75 Tak Kære Borger Fordi du har valgt Breelteparkens madservice som madleverandør.
MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke
Mad der smager af meget mere
Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der
Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner
Køkken-, Hotel- og Restaurantfagenes Uddannelsessekretariat
Ansøgning om godkendelse som praktikvirksomhed i gastronomuddannelsen specialet smørrebrød og catering Køkken-, Hotel- og Restaurantfagenes Uddannelsessekretariat Vigerslev Allé 18, 2500 Valby Tlf.: 33
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November
Læringsplan. For. Kurset. Hovmester
Læringsplan For Kurset Hovmester Udarbejdet af: KL Tom Grastrup Jensen HVS-MHS-01 Dato og år: 06/11- Side 1 af 13 Version 1409-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse af kurset: Hovmester...
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom
Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
