Planlægningen for byggerier overser biodiversitet

Transkript

1 Planlægningen for byggerier overser biodiversitet Den nuværende måde at tilgå planlægningsprocesser for byggerier er med til at skade den værdifulde biodiversitet, vi har tilbage. Det mener Danmarks Naturfredningsforening og en række eksperter. Af Emil Lohse og Thomas Kellermann Gnisterne i rød og blå flyver rundt i luften i takt med, at svejsemaskinen bevæger sig henover det kobberbrune rør, som manden, der fører svejseren, sidder overskrævs på. Røret, han sidder på, er et af fire store rør, der bevæger sig fra den ene til den anden side, i det enorme rektangulære hul, som Aarhus Kommune har besluttet skal udgøre det nye fundament til Arkitektskolens nye afdeling i Aarhus. Før maskinerne satte deres spor i jorden, kværnede blomsterne og maste tjørnekrattet sammen, var Godsbanen i Aarhus et sted for sjældne arter, som kun findes få steder i Danmark. Nu skal pladsen bruges til den nye del af Arkitektskolen. Danmarks Naturfredningsforening udgiver hvert år en rapport over, hvordan Danmark står i forhold til at nå de 20 Aichi mål for at forbedre biodiversitets vilkår, som Danmark tilbage i 2001 og 2010 forpligtede sig til at opfylde inden år Rapporten viser, at Danmark ikke opfylder 18 af de 20 mål. Et af målene går ud på, at værdien af biodiversitet skal indgå i nationale og lokale planlægningsprocesser, men endnu har ingen af de skiftende regeringer indført en lov, der gør det til en fast del af et bygningsprojekt at indtænke biodiversitet. FAKTA: Danmark forpligtede sig både i 2001 og 2010 til de 20 Aichi mål, som er FN opstillede mål, der skal forbedre vilkårene for biodiversiteten. Her ses mål to, der handler om at integrere værdien biodiversitet. Svært at erstatte Ovenstående gælder også for den nye Arkitektskole, der skal ligge på området ved Godsbanen i Aarhus. Lars Brøndum, der er biolog og projektleder på Rethink Urban Habitats, der handler om at integrere naturen i bylivet, mener, at en unik biodiversitet går tabt, når man bygger på Godsbanen. Det miljø, der findes nede på Godsbanen, er tørt og varmt på en måde, som vi ikke finder mange andre steder i Danmark, og det betyder, at vi har nogle arter dernede, som kun kan leve på sådan et område, siger han.

2 Lars Brøndum forklarer, at sammensætningen af varme-koncentrationen fra asfalt, forskellige buskadser og forskellige typer jord på Godsbanen danner grundlag for noget, man ikke kan erstatte. For eksempel lever den rubinrøde seksøjespinder, der er en sjælden edderkoppeart, på Godsbanen. Arten vil normalt ikke kunne overleve i Danmark, hvilket ifølge Lars Brøndum er et eksempel på, at man ved at ændre i forholdene på Godsbanen lader natur og sjældne arter gå tabt. Når vi bruger pladsen til os selv i stedet for naturen og biodiversiteten, som med Arkitektskolen, så er det klart, at sjældne arters mulighed for overlevelse bliver forringet. Peter Søgaard, der er ansat som biolog i Aarhus Kommune og har været med til at planlægge bygningen af Arkitektskolen, fortæller, at de ikke havde biodiversitet i tankerne, da de planlagde den nye del af Arkitektskolen på Godsbanen i Aarhus, hvilket skyldtes, at man ikke blev bedt om at tjekke området for biodiversitet, før man startede projektet. Jeg tror ikke, man tænkte, der var noget dernede, der var noget værd. Vi var heller ikke forpligtede til at overveje værdien af biodiversitet, da vi startede projektet, siger han. Samtidig understreger han, at kommunen har gjort sit for at flytte noget af den natur, der befandt sig på Godsbanen videre ud i Aarhus by. For eksempel ved at flytte flora fra Godsbanen op langs letbanestrækningen på Randersvej. Selvom det ikke redder de sjældne arter, mener Peter Søgaard, at det er svært at gøre mere for at bevare den sjældne biodiversitet. Godsbanens grund er meget værdifuld, fordi den ligger inde i byen, så det er lidt en utopi at forestille sig, at det hele kunne forblive uberørt til fordel for biodiversitet. Tænk biodiversitet ind Da Amager Fælled i 2017 skulle bruges til at opføre til nye boliger, mødte det stor modstand, da de viste sig, at den spidssnudede frø ikke ville overleve. Et eksempel på, at en biodiversitetsargumentation fyldte i planlægningsprocessen. Danmarks Naturfredningsforening var begejstrede, da planerne på Amager Fælled måtte annulleres, men mener stadig, at byggeprojekter som Arkitektskolen er problematiske. At Aarhus Kommune ikke overvejer at tjekke, om der er noget interessant natur i planlægningsprocessen af den nye del af arkitektskolen, er ifølge DN kernen af problemet. Ann Berit Frostholm, der er naturpolitisk rådgiver og projektleder hos Danmarks Naturfredningsforening, fortæller, at Aarhus ikke er noget enkeltstående tilfælde. I rapporten Biodiversitetsbarometeret 2017, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet i samarbejdet med Verdensnaturfonden, konkluderer de, at der mangler en indtænkning af biodiversitet på lovgivningsområdet for planlægningsprocesser for bygninger.

3 Værdien af biodiversitet skal indarbejdes i de lokale plansystemer, hvis Danmark skal opfylde Aichi målene frem imod 2020, og hvis vi ønsker at beholde den biodiversitet, som vi har nu, siger Ann Berit Frostholm og forklarer, at staten og kommunerne herhjemme stadigvæk ikke vurderer værdien af biodiversitet, når de udarbejder lokalplaner. Vi har blandt andet bygget konklusionen på, at der ikke er noget lovgivning, der tilsiger kommunerne at vurdere værdien af biodiversitet. Det er ikke en del af rammen for at udarbejde lokalplaner eller byggeprojekter, og det er derfor vi konkluderer, at der ikke er gjort tilstrækkeligt på området. Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, fortæller, at det er problematisk, når der ikke tages højde for sjældne arter, når man har med lokalplaner og byggeprojekter at gøre. Det bliver et problem for biodiversiteten, fordi den mangler plads. Vi lever i et land, hvor der er konkurrence om pladsen, og når vi skal bruge pladsen til noget, er det selvfølgelig afgørende, om man tillægger naturen en værdi eller ej, siger Rasmus Ejrnæs. Han forklarer, at det svære ved at inddrage værdien af biodiversitet i planlægningsprocesser og lokalplaner er, at biodiversiteten ikke har nogen økonomisk værdi, men derimod har en kulturel- og herlighedsværdi i og med, at den bidrager til menneskets livskvalitet. Problemet er, at biodiversiteten ikke har en let omsættelig værdi. Man bliver ikke rig ved at sælge den, så den er let at nedprioritere. Kranen sænker stille og roligt materialer ned i det store hul, der førhen var et levested for sjældne arter. Det bedste vi kan gøre Anni Mathiesen, der er naturordfører for Venstre, mener, at regeringen har gjort sit for at stoppe biodiversitetens tilbagegang, men siger samtidig, at der ikke er gjort mere, fordi det er et spørgsmål om politisk prioritering. Jeg synes, at vi gør en stor indsats på området. Det grønne Danmarkskort er for eksempel noget, der forpligter os til at holde øje med, hvordan kommunerne håndterer opgaven, siger Anni Matthiesen og fortsætter: Alt koster penge, og det gør biodiversitet også, og der er også andre ting, som vi er nødt til at prioritere. Vi er nødt til at bruge penge på sygehusområdet, dagpengeområdet og meget andet, siger Anni Matthiesen.

4 Hun understreger, at den nye biodiversitetslov, om end den får svært ved at integrere hensynene i planlægningsprocesser, er det bedste bud regeringen har på at rette op på problemet. Det er jo en politisk beslutning, hvad man vælger at bruge pengene til. Biodiversitetsloven er den bedste løsning, vi kan komme med på nuværende tidspunkt. DN forholder sig kritiske Jens La Cour, der er EU og miljøpolitisk rådgiver for Danmarks Naturfredningsforening, påpeger, at DN vil være glad, hvis der kommer en ny natur- og biodiversitetslov, men at de ikke har de store forhåbninger om en aftale inden for det næste stykke tid. Det er glædeligt, at regeringen tænker på at lave en biodiversitetslov, men spørger du mig og folk, der har forstand på det, så kommer det nok ikke til at ske i denne regeringsperiode, fordi det simpelthen er en kæmpe opgave, siger Jens La Cour. Han forklarer, at regeringen allerede for år siden snakkede om en revision af miljølovene, og at han derfor vurderer, at der ikke er nogen nært forestående miljø- og naturlov, der tager biodiversiteten i betragtning. Det forslag, der er nu, er blot koncept-tænkning. Hvis først forslaget bliver vedtaget vil regeringen skulle lave en gennemtænkning af hele lovområdet på miljø- og naturområdet, for derefter at diskutere sig frem til, hvordan det skal se ud, siger han. Naturen er den store taber DN konkluderede i 2015, at kun 25 % af landets 98 kommuner havde en plan og strategi, der sikrer bedre vilkår for biodiversiteten. I dag skønner Ann Berit Frostholm, at tallet er steget til cirka 30 %. Alligevel mener hun, at man både i forhold til strategier for biodiversitet og i lokalplaner kunne gøre noget mere for at tænke på sjælden natur og arter. Den betragtning er professor og leder for Center for Makroøkologi, Evolution og Klima hos Københavns Universitet, Carsten Rahbek, enig i. Truslen er, at hvis man ikke begynder at inkorporere værdien af biodiversitet i nationale og lokale planer, så vil man øge truslerne imod den, siger Carsten Rahbek og påpeger, at vi ikke når Aichi-målsætningen, hvis vi ikke tager hånd om problemet. Peter Wind, der er akademisk medarbejder ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, vurderer ligeledes, at det vil gå udover naturen, hvis hensynet til biodiversitet ikke bliver inddraget som en fast proces i byggeriernes planlægningsprocesser. Hvis der ikke foregår nogen inddragelse af biodiversitet og arters mulighed for at overleve i kommunale strategier er det naturen, der kommer til at tabe, siger Peter Wind og fortsætter:

5 Biodiversiteten skal indgå i den kommunale planlægning på alle niveauer. Hvis vi bare lader bulldozeren tromle hen over biodiversiteten, så kan vi ikke rette op på problemet. Dybbølsbro er sidste levested I takt med at eftermiddagsmørket sænker sig over Godsbanen er den gule kran stadigvæk i gang med at lægge materialer ned i det store hul, der før byggeriet var med til at udgøre et levested for den rubinrøde seksøjespinder. Den rubinrøde seksøjespinder er stadig at finde på godsbanearealet ved Dybbølsbro i København, på trods af snart at have et levested mindre til rådighed.