Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg
|
|
- Helle Kjeldsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget Jakob Kjellberg
2 Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt at føre et skib uden et søkort! De gentagne sundhedsprofiler et unikt redskab til at monitorere udviklingen af sundhedsindikatorer over tid.
3 Sundhedsprofil bruges i praksis til Monitorering af udviklingen over tid Fastholdelse af fokus Prioritering og målretning af indsatser Viser hvor udfordringerne/byrden ligger Evaluering og forskning Kræver ofte samkøring med andre data. 3
4 Sundhedsprofil bruges i praksis til Monitorering af udviklingen over tid Fastholdelse af fokus Prioritering og målretning af indsatser Viser hvor udfordringerne/byrden ligger Evaluering og forskning Kræver ofte samkøring med andre data. 4
5 Hvordan går det så i Region Sjælland siden 2013?
6 Der kan komme noget godt ud af at slå sig selv i hoved 6
7 Ligesom det er vigtigt at feje sine successer. 7
8 Relativt høj svarprocent 56% Højere for kvinder end mænd Relativt lavt for yngre Særligt lavt for personer med ikke vestlig baggrund Sker en vægtning af svarene så grupperne repræsenteres mere ligeværdige. 8
9 9
10 Sundhedsprofildata for regionen er ikke justerede Folk bliver fx ældre bør data fremadrettet aldersstandardiseres i sammenligningerne? Ikke noget man for alvor ændre udviklingen I 2036 er der dobbelt så mange ældre over 80 år
11 Mere behandling, flere ældre eller mere sygdom?
12 For andre områder skal der findes helt andre forklaringer Rygning 12
13 Rygning i regionen Hvad siger sundhedsprofilen om evnen til at forebygge. Hvem er dårlige eller gode? 13
14 Rygning socioøkonomisk status er afgørende.
15 Sociogruppe er vigtig uddannelse og uden for arbejdsmarkedet 15
16 Forskel i socialgruppe og Rygning
17 Forskel i socialgruppe og overvægt
18 Men ikke altid en klar sammenhæng Alkohol 18
19 Problematisk alkoholforbrug udbredt blandt arbejdsløse og efterlønnere to meget forskellige grupper - gennemsnit giver ikke den store mening 19
20 HUSK : alle kommuner kan ikke være bedre end gennemsnittet Tendens til at kommuner ser om man ligger over eller under gennemsnittet Husk på at forudsætningerne for et godt helbred er meget forskellige. Uddannelse, arbejdsmarkedsdeltagelse og indkomst Ville være ideelt hvis data havde tyngde til at kommunerne kunne underinddeles i geografi mv. Sample for lille til at se på konkrete initiativer Kan bruges til mere overordnet at følge policy..
21 Sammenkørering af data Sundhedsprofildata Overførsler Personlig og praktisk hjælp Sundhedsomkostninger Osv Matchet på køn og alder 21
22 Meromkostning per overforbruger til overførsler 22
23 Meromkostning per overforbruger til personlig og praktisk hjælp Burde standardisere bedre Alkohol overforbrug er ikke Bare alkohol overforbrug 23
24 Ved sammenligning mellem kommuner Generelt bedst at sammenligne mellem kommuner der er i samme socialgruppe Man altså heller ikke altid så let... For sammenhængen er ofte komplicerede 24
25 Hvad er hønen og ægget er man ledig fordi men er syg, eller bliver man syg fordi man er ledig 25
26 Sundhedsprofil bruges i praksis til Monitorering af udviklingen over tid Fastholdelse af fokus Prioritering og målretning af indsatser Viser hvor udfordringerne/byrden ligger Evaluering og forskning Kræver ofte samkøring med andre data. 26
27 Indsatser i kommunen Variation internt i kommunerne er på mange måder langt mere interessante end variationer mellem kommunerne Nogle mønstre vil lyse op Hvor er der er almennyttigt boligbyggeri Mange med lav indkomst, uddannelse og uden job Fokus på social ulighed Men det er ikke nødvendigvis det almennyttigte boligbyggeri der har gjort af folk har en lav indkomst. 27
28 Skaber ghettoen arbejdsløshed eller ender arbejdsløse i ghettoen. 28
29 Prioritering og målretning - Anden end vestlig baggrund Ringe mentalt helbred Højt stress niveau Dårlige sociale relationer Dårlig søvn Spiser sundere, mindre overvægtige, drikker mindre alkohol, mindre stofmisbrug Brug for andre tiltag for personer med andet end vestlig baggrund. 29
30 Sundhedsprofil bruges i praksis til Monitorering af udviklingen over tid Fastholdelse af fokus Prioritering og målretning af indsatser Viser hvor udfordringerne/byrden ligger Men ikke helt let i praksis Evaluering og forskning Kræver ofte samkøring med andre data. 30
31 Evaluering og forskning Sundhedsprofildata er kun pseudo-anonymiserede Giver unikke muligheder for at bruge data til forskning i kommunale sundhedsprojekter. Generelt modvilje til kontrollerede forsøg med ikke eksponeret gruppe. Sundhedsprofilen giver mulighed for at lave en konstrueret kontrolgruppe 31
32 Overvægt Population udtrukket fra o BMI fra Sundhedsprofil 2010 og Sundhedsprofil 2013 o Koblet med data fra DRG-kodet LPR, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelregisteret, Indkomstregisteret og data om overførsler Matchet på indextidspunkt på køn, alder, kommune, civilstand og uddannelse og fravær af diabetes type II Omkostninger mv. for : o BMI o BMI o BMI o BMI
33 Ændring i omkostninger til sundhedsydelser ved en stigning i BMI på 1 + BMI +30 Sundhedsydelser RR* (p-værdi) Samlede omkostninger til sundhedsydelser 1,03 (< 0,001) Somatiske stationære behandlinger 1,03 (< 0,001) Somatiske ambulante behandlinger 1,03 (< 0,001) Somatisk skadestue 1,01 (< 0,001) Praksissektoren 1,02 (< 0,001) Psykiatriske stationære behandlinger 1,03 (< 0,001) Psykiatriske ambulante behandlinger 1,06 (< 0,001) Medicin 1,05 (< 0,001) 33
34 Ændring i offentlige overførselsydelser og indkomst ved en stigning i BMI på 1 + (BMI+30) Sundhedsydelser og indkomst RR* (p-værdi) Samlede offentlige overførselsydelser 1,03 (< 0,001) Kontanthjælp 1,05 (< 0,001) Førtidspension 1,06 (< 0,001) Sygedagpenge 1,03 (< 0,001) Efterløn 0,97 (< 0,001) A-kasse 1,02 (< 0,001) Boligtilskud 1,02 (< 0,001) Børnetilskud 0,99 (< 0,001) Lønindkomst og anden ikke offentlig betalt indkomst - inkl. SU 0,99 (< 0,001) Samlet indkomst offentlige ydelser, løn og anden ikke off. betalt indkomst 0,99 (< 0,001) * Justeret for alder, køn, civilstand og uddannelse 34
35 35 Omkostninger og indkomst før og efter fedmeoperation Population: fedmeopererede i 2010 jf. Landspatientregisteret personer med BMI > 35 i 2010 i Sundhedsprofilen Omkostninger og indkomst opgjort 3 år før og efter operation
36 36 Samlede omkostninger til sundhedsydelser (kr.) før og efter operation kr År Case Kontrol kr kr kr kr kr kr kr kr 0 kr Case Kontrol Signifikant
37 37 Offentlige overførselsydelser (kr.) før og efter operation kr År Case Kontrol kr kr kr kr kr kr kr 0 kr Case Kontrol Signifikant
38 Mulige andre analyser med brug af sundhedsdata Rygning Samspil mellem sygdomme og rygning Egen vurderet helbred Hvad kan det forklarer i forhold til arbejdsmarked og sygdomsudvikling Sammenhæng mellem selvrapporteret sygdom og diagnoser og behandling Social ulighed osv. 38
39 Så hvad kan vi bruge sundhedsprofilen til! Følge om vi er på rette vej Slå os i hoved og forhåbentlig få gode ideer Sammenligne os med andre sammenlignelige Få øje på mønstre så vi kan målrette indsatsen Og så kan vi blive langt bedre til at bruge data til forskning og evaluering 39
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereHvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug. Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut
Hvad er de kommunale omkostninger ved alkoholoverforbrug Jakob Kjellberg, Sundhedsøkonom. Dansk Sundhedsinstitut 1 Ikke første gang den type undersøgelse er lavet I 1999 publicerede sundhedsministeriet
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ODSHERRED KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ODSHERRED KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 IKAST-BRANDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ESBJERG OG FANØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSHAVN OG LÆSØ KOMMUNER 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med
Læs mereKOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug
KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg
Læs mereSammenfatning af rapport fra KORA og Sundhedsstyrelsen Januar samt perspektivering til Horsens Kommunes rusmiddelpolitik
Sammenfatning af rapport fra KORA og Sundhedsstyrelsen Januar 2017 - samt perspektivering til Horsens Kommunes rusmiddelpolitik 1 Indhold Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol...3
Læs mereKOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug
KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg
Læs mereSundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE
Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder
Læs mereKOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug
KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereJakob Kjellberg og Camilla Aavang Poulsen. Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug
Jakob Kjellberg og Camilla Aavang Poulsen Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereProfiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter
11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Resumé Langt
Læs mereWorkshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereSundhedsprofilen 2017
Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereHvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her. Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre. Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen Hvorfor tidlig opsporing og forebyggende sundhedsindsatser?
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs mereBorgere med mere end én kronisk sygdom
Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine
Læs mereSocial ulighed i helbred & beskæftigelse
Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereSundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010
Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning
Læs mereSundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Målgrupper for sundhedsfremme Unge kvinder Ældre kvinder Førtidspensionister Øvrige ikke-erhvervsaktive Grundskoleuddannede Geografiske De unge
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereForekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010
Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereKommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol, nr. 3
Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol, nr. 3 EN REGISTERBASERET ANALYSE AF KOMMUNERNES MER OMKOSTNINGER TIL OVERFØRSELSINDKOMSTER, PERSONLIG OG PRAKTISK HJÆLP OG ANDRE STØTTENDE FORANSTALTNINGER
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereEKSISTERENDE DATAKILDER
MINIKURSUS I DOKUMENTATION OG EVALUERING EKSISTERENDE DATAKILDER Ved Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Agenda Oplæg om sundhedsdata Hvem Hvad Hvor Eksempler på regionale og kommunale sundhedsdata
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereDet sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser
Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereSundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007 Indhold 1. SAMMENFATNING... 3 2. BAGGRUND... 3 3. FORMÅL... 4 4. METODE...
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereHvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereKOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL NR. 2
KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL NR. 2 en registerbaseret analyse af kommunerens meromkostninger til overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp og andre støttende foranstaltninger
Læs mereSundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013
Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereBroen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster
Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk
Læs mereKronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Læs mereEn analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereSundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning
Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs merePrioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt
Læs mere