Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.
|
|
- Marianne Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1
2 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand type 3. Målgruppen udgøres af 62 blødere i Danmark, hvoraf 44 har besvaret spørgeskemaet. Det svarer til 71 %. Udgangspunktet for dette projekt er, at bedre behandling og større indsigt i mestring af blødersygdom gør, at bløderne bliver ældre end før. Bløderne over 4 år udgør således første generation af en helt ny gruppe aldrende blødere. Formålet med projektet er at give ældre blødere bedre mulighed for at leve aktivt liv med arbejde, familie og aktivt medborgerskab så længe som muligt. Projektet er finansieret af Velfærdsministeriets satspulje. I første fase (september 8-september 9) er der gennemført et litteraturstudie samt en undersøgelse bestående af et spørgeskema samt fokusgruppe- og enkeltinterviews. De ældre bløderes livssituation er blevet beskrevet, og relevante indsatsområder identificeret. I næste fase (september 9-september ) arbejdes med at udvikle nye tilbud indenfor indsatsområderne. De foretagne sammenligninger mellem bløderne og normalbefolkningen tager udgangspunkt i fire danske befolkningsundersøgelser og der er justeret for forskelle i alders- og kønsfordelingen mellem almenbefolkningen og bløderne over 4 år. Data om bløderne fra 1988 stammer fra Danmarks Bløderforenings undersøgelse i Danmark (1988). Professor Jakob Bjørner er konsulent på undersøgelsen og har foretaget analysen af svarene. Jakob Bjørner var også konsulent på undersøgelsen i Danmark (1988). Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Yderligere information om projektet fås ved henvendelse til Danmarks Bløderforenings sekretariat, tlf
3 Indledning Undersøgelsen Et langt liv med blødersygdom viser, at bløderne oplever store fysiske problemer i forbindelse med deres sygdom, særlig i form af, væsentlig kraftnedsættelse og bevægeindskrænkninger som følge af ledskader. Undersøgelsen indikerer også, at bløderne oplever en række komplekse problemstillinger som følge af aldring med blødersygdom. Denne udvikling udfordrer den samlede behandlings-, kontrol- og rehabiliteringsindsats, der må udvikles i takt hermed. At adressere disse tunge, helbredsmæssige udfordringer ligger imidlertid udenfor rammerne af projekt Bløderliv under forandring. Indenfor projektet er det mulighederne for at understøtte et fortsat aktivt liv, der sættes i fokus. Udgangspunktet herfor er godt. For undersøgelsen viser, at bløderne over 4 år i høj grad er aktive på arbejdsmarkedet og de fleste kan leve et helt normalt liv uden eller med kun mindre indskrænkninger. Men undersøgelsen viser også, at bløderne bekymrer sig om fremtiden. Der er en høj grad af sårbarhed at spore flere lever alene og angiver at have sværere ved at skaffe hjælp end tidligere. Hvem er bløderne over 4 år? Undersøgelsen blandt bløderne over 4 år viser, at der er en stor overvægt af blødere i aldersgruppen 46- år i forhold til almenbefolkningen. De ældre blødere er, set som en samlet gruppe, således yngre end almenbefolkningen. Aldersfordeling af blødere over 4 år sammenlignet med danske mænd 3 2 Danske mænd Aldersgrupper I de følgende sammenligninger er der justeret for forskelle i alders- og kønsfordelingen mellem almenbefolkningen og bløderne over 4 år. 37 % af bløderne bor i dag alene, mens det i 1988 kun var 12 %, der boede alene. I almenbefolkningen er 17 % singler. I forhold til almenbefolkningen har en del blødere et højere uddannelsesniveau. 6 % af bløderne har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens dette kun gør sig gældende for 24 % af almenbefolkningen. Der er dog også en større andel hos bløderne end hos almenbefolkningen, der ikke har nogen erhvervsuddannelse: 3
4 Erhvervsuddannelse for blødere over 4 år sammenlignet med almenbefolkningen Ingen erhvervs uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Helbredet hos blødere over 4 år Undersøgelsen viser, at bløderne over 4 år generelt har et dårligere fysisk helbred end resten af befolkningen i samme aldersgruppe. I forhold til psykisk helbred og psykisk velbefindende har bløderne det næsten lige så godt som resten af den danske befolkning. Mange og hyppige blødninger Kun 14 % af bløderne over 4 år har været smertefrie i løbet af den seneste måned, hvorimod det for almenbefolkningen er 43 %. En tredjedel af bløderne har haft middelstærke eller værre, dette tal er kun en sjettedel i almenbefolkningen: Svar på spørgsmålet: Hvor stærke fysiske har du haft i de sidste 4 uger? % af all e Ingen 21 2 Meget lette Lette Smerter 23 Middelstærke 4 Stærke 2 Meget stærke Blødernes generelle opfattelse af deres eget helbred er markant mindre positiv end hos resten af den danske befolkning. Den typiske bløder vurderer sit helbred som godt, hvor almenbefolkningen vurderer det som vældig godt eller fremragende. Bløderne er især i forhold til deres fremtidige helbred mere pessimistiske end almenbefolkningen. 4
5 Lidt over 4 % af bløderne over 4 år har i 8 haft 11 eller flere blødninger. På trods af en væsentlig forbedret behandling til bløderne siden undersøgelsen i 1988, har antallet af blødninger i dag således ikke ændret sig væsentligt fra 1988: Antallet af blødninger per år for blødere over 4 år i 8 og i gange 1- gange 11- gange 26- gange over gange Samtidig viser undersøgelsen, at de personer, der har mange blødninger per år, generelt har dårligere funktionsevne og helbred end de blødere, der har færre blødninger per år. Faktorforbruget blandt bløderne fordeler sig således, at blødere bruger under. enheder faktor om året, mens 24 blødere bruger over. enheder. Heraf bruger halvdelen over. enheder faktor om året. Kompleks helbredssituation Bløderne over 4 år lever med en del bevægeindskrænkninger, ofte i ankel-, knæ-, og/eller albueled, og disse bevægeindskrænkninger adskiller sig ikke væsentligt fra undersøgelsen i Bløderne er belastet af følgesygdomme til deres blødersygdom og af andre sygdomme. Som følge af blødersygdommen har ca. to ud af fem blødere fået udskiftet et eller begge knæled, mens ca. en ud af seks har fået udskiftet et eller begge hofteled. Slidgigt, hepatitis C og hiv er de mest forekommende af andre sygdomme end blødersygdommen. Slidgigt, som følge af gentagne ledblødninger, lider tre ud af fire blødere over 4 år af. Halvdelen af bløderne i undersøgelsen er smittet med hepatitis C, og hver femte har hiv som følge af at have fået inficeret blod i 198 erne. Derudover har bløderne andre aldersrelaterede sygdomme og lidelser, såsom tandproblemer, forhøjet blodtryk, fald/balanceproblemer, hjertekarsygdomme, nyreproblemer og diabetes. Et godt liv Alt i alt viser undersøgelsen, at bløderne oplever store fysiske problemer i forbindelse med deres sygdom, særlig i form af og bevægeindskrænkninger. På trods af dette svarer en ud af fem af bløderne over 4 år, at de kan leve et helt normalt liv sammenlignet med deres jævnaldrende uden blødersygdom det var der ingen, der svarede i undersøgelsen fra Yderligere halvdelen svarer, at de kan leve et normalt liv med mindre indskrænkninger:
6 Svar på spørgsmålet Hvordan synes du din tilværelse former sig sammenlignet med jævnaldrene uden blødersygdom? Jeg kan leve et helt normalt liv Jeg kan leve et normalt liv med mindre indskrænkninger Min sygdom betyder temmelig store indskrænkninger i mit liv Min sygdom umuliggør praktisk taget et normalt liv Disse tal er meget positive og vidner om, at bløderne over 4 år, på trods af at de er en gruppe med mange fysiske helbredsproblemer, har et stort livsmod. Arbejdslivet hos blødere over 4 år Et af de mest overraskende og imponerende resultater i undersøgelsen om blødere over 4 år er, at 68 % af bløderne er i arbejde, hvilket er tilsvarende andelen af almenbefolkningen, der er i arbejde. Dog er en større andel af bløderne ansat i flexjob, nemlig 9 %, mod 1 % hos almenbefolkningen: Beskæftigelsessituation for bløder over 4 år sammenlignet med almenbefolkningen 8% 7% 6% % 4% % % % % 9% 67% 9% 1% 6% 2% % 23% 2% % % 1% I arbejde I flexjob Efterløn Pensionist Arbejdsløs Ude af erhverv i øvrigt Begrænset brug af hjælpemidler på arbejdspladsen Bløderne gør kun i begrænset omfang brug af kompenserende ordninger på arbejdspladsen, såsom en personlig assistent eller hjælpemidler. Således svarer kun en femtedel, at de anvender eller tidligere har anvendt kompenserende ordninger på deres arbejdsplads, eksempelvis personlig assistance, speciel kontorstol, parkeringsplads nærmest ved indgangen eller elektrisk minicrosser. Bløderne klarer sig godt på arbejdsmarkedet Blødernes sygefravær adskiller sig ikke væsentligt fra almenbefolkningens. Bløderne giver udtryk for, at de klarer sig godt både fysisk og psykisk på arbejdsmarkedet. De vurderer kun deres fysiske arbejdsevne til at være lidt mindre end almenbefolkningens og i forhold 6
7 til at leve op til mentale krav på arbejdsmarkedet, vurderer bløderne deres arbejdsevne højere, end almenbefolkningen vurderer deres arbejdsevne: Svar på spørgsmålet Hvordan vurderer du din nuværende arbejdsevne i forhold til de mentale krav i dit job? 4% 4% 3% % 2% % 1% % % % 32% % 29% 4% 32% 32% Fremragende Vældig god God Mindre god Dårlig 6% 8% % 1% Tendens til tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Bløderne over 4 år planlægger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet lidt tidligere end resten af den danske befolkning. Men omkring hver fjerde bløder planlægger at blive på arbejdsmarkedet, til de er 6 år eller ældre. 12 % af bløderne svarer, at de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de er 6 år: Svar på spørgsmålet Hvornår planlægger du at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet? 3% % 2% % 1% % % % 1% 14% 12% 12% 66 år eller ældre % 18% 18% 6 år mellem 62 og 6 år 14% 6 eller 61 år 12% % før 6 år 23% 21% har ikke besluttet mig 6% % har allerede trukket mig tilbage Undersøgelsen viser, at forskellige arbejdsmæssige tilpasninger vil kunne få bløderne over 4 år til at blive længere på arbejdsmarkedet. Især er det bedre mulighed for selv at bestemme, hvornår man vil arbejde og mulighed for selv at tilrettelægge arbejdsopgaver, som bløderne angiver, vil kunne påvirke tidspunktet for deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Disse arbejdsmæssige tilpasninger er vigtigere for bløderne end for resten af befolkningen. Dagligdagen og tanker om fremtiden hos blødere over 4 år Bløderne over 4 år er begrænsede af deres helbred i forhold til krævende aktiviteter såsom at løfte tunge ting, at gå længere end en kilometer og i at bøje sig eller gå ned i knæ. Bløderne er ligeledes i nogen grad begrænset i en række dagligdags aktiviteter, fx madlavning, hvor ca. en fjerdedel blødere angiver at være lidt eller meget begrænset. Men samtidig svarer op mod 8 %, at de slet ikke er begrænset i dagligdags aktiviteter såsom at rede hår, børste tænder og køre bil. 7
8 Behov for hjælp i dagligdagen Bløderne benytter sig af en række forskellige hjælpemidler i dagligdagen. Næsten halvdelen af gruppen har invalidebil, ca. en tredjedel bruger ortopædiske hjælpemidler, og omkring en sjettedel bruger krykker eller stok. Som følge af deres helbredsproblemer har bløderne en del merudgifter. Eksempelvis til fysioterapi eller anden form for træning, transport eller havearbejde. Hvorvidt bløderne kan skaffe hjælp til praktiske ting af personer i deres omgivelser, er der også spurgt ind til i undersøgelsen. 7 % af bløderne svarer, at det er let for dem at skaffe hjælp, i 1988 svarede 82 % det samme. 7 % af bløderne svarer nej til, at der er mennesker i deres omgivelser, som de let kan bede om hjælp til praktiske ting. Det var der ikke nogen, der svarede i Dette kan hænge sammen med den store andel af blødere over 4 år, der i dag bor alene: Svar på spørgsmålet Findes der mennesker i dine omgivelser, som du let kan bede om hjælp til praktiske ting? Ja, det er let for rmig at skaffe hjælp 18 Ja, det er muligt, men ikke nemt at skaffe hjælp Nej Ved ikke Glade og tilfredse trods bekymringer om fremtiden Bløderne over 4 år har en del bekymringer om fremtiden især i forhold til at få flere, at blive afhængig af hjælp i hverdagen og at være nødt til at få skiftet (flere) led: Bekymringer om fremtiden (antal) Har på det seneste været I høj eller nogen grad Slet ikke bekymret Ej relevant bekymret for: bekymret At få flere At blive ude af stand til at klare sig selv i hverdagen At blive nødt til at få indsat (flere) nye led Afsluttende skal det bemærkes, at på trods af forskellige bekymringer om fremtiden har mere end tre ud af fem blødere følt sig rolige og afslappet samt glade og tilfredse stort set hele tiden igennem den sidste måned. 8
Danmarks Bløderforening. Bløderliv under forandring. et bidrag til at ældre blødere får bedre muligheder for at leve et aktivt liv
Danmarks Bløderliv under forandring et bidrag til at ældre blødere får bedre muligheder for at leve et aktivt liv 4 Indledning og baggrund 5 Bløderne bliver ældre 7 Udfordringerne bliver flere 9 Aktiv
Læs mereSF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND
SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at
Læs mereDit Helbred og Velbefindende
Løbe-nummer: Opstart Afslutning Dit Helbred og Velbefindende Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er
Læs mereSpørgeskema side 1 Dato: SF-36 Spørgeskema om helbredstilstand
side 1 SF-36 om helbredstilstand Vejledning: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre
Læs mereOplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål.
Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål. Besvar hvert spørgsmål
Læs merePatient Details. Section to be completed by the RITAZAREM Participant
Section to be completed by the RITAZAREM Participant VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereDet gode liv. Livskvalitetsundersøgelse blandt danske blødere 2012
Det gode liv Livskvalitetsundersøgelse blandt danske blødere 2012 Udarbejdet af Danmarks Bløderforening December 2013 Forord Danmarks Bløderforening har i 2012 gennemført en tværsnitsundersøgelse blandt
Læs mereArbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011
Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave
Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.
Læs mereSundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
Læs mereVejen til et bedre seniorarbejdsmarked
Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereSpørgeskema om din hverdag med muskelsygdom
NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereNationale Rygregister
Navn: Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR LÆNDERYGPATIENTER E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis? Antal
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereSkema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger
Læs mereAf Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereX - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereEvaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereSTRESS Lederne April 2015
STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereTrivsel og stress blandt ledere i den private sektor
Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt
Læs mere04: Tema: Bløderliv under forandring. 14: Efter den norske bløders død. 19: ID-kort til ITP-medlemmer. BløderNyt. Sommerlejr 2009
M e d l e m s b l a d f o r D a n m a r k s B l ø d e r f o r e n i n g Nr. 2 SEPTEMBER 2009Levende Klumme 04: Tema: Bløderliv under forandring 14: Efter den norske bløders død 19: ID-kort til ITP-medlemmer
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereBilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark
Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mereUndersøgelsen er sendt til i alt 1810 medlemmer, hvilket giver en svarprocent på 29.
Undersøgelse om arbejdsskader og ulykker udelukkende skuespillere I alt 525 medlemmer har svaret på undersøgelsen. Surveyen er udsendt den 2. oktober 2014, og respondenterne har kunnet besvare spørgeskemaet
Læs mereNationale Rygregister
Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø
Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge
Læs mereLær at tackle angst og depression
Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde
Læs mereLær at tackle angst og depression
Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde
Læs mereAlle skal have ret til en VÆRDIG TILBAGETRÆKNING! Baggrundsnotat om nedslidning
Alle skal have ret til en VÆRDIG TILBAGETRÆKNING! Baggrundsnotat om nedslidning Fødevareforbundet NNF Molestien 7 2450 København SV Tlf. +45 3818 7272 nnf.dk BAGGRUNDSNOTAT OM NEDSLIDNING 3 NOTAT Dokumentation
Læs mereDE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker
DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER Anu Siren, PhD, Seniorforsker Befolkningsfremskrivning, borgere 70+, 2017-2060 2 Befolkningsudvikling: ikke blot demografi #1 Der er flere ældre samfundet skal tilpasse
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereDet gode liv. Livskvalitetsundersøgelse blandt danske blødere 2012
Det gode liv Livskvalitetsundersøgelse blandt danske blødere 202 Udarbejdet af Danmarks Bløderforening December 202 Resumé Baggrunden for nærværende undersøgelse har været at undersøge de forhold, der
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereLær at tackle kronisk sygdom
Lær at tackle kronisk sygdom Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,
Læs mereNotat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM
Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereLær at tackle kroniske smerter
Lær at tackle kroniske smerter Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereEt fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til
Læs mereHvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset
Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)
16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
U - FU Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Opfølgningsskema regionmidtjylland FU HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.
Læs mereNOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse
Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereNOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)
NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mereSkriftligt bidrag til RADS fagudvalg om behandling af blødersygdomme
Skriftligt bidrag til RADS fagudvalg om behandling af blødersygdomme Med dette bidrag ønsker Danmarks Bløderforening at uddybe de emner, som foreningen fik mulighed for at tage op og kommentere på møde
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereHelbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner
Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereTilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår
Læs merePatientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt
Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs merevideregående uddannelse
Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent
Læs merePatient Details. Evaluation Date: / / Section to be completed by the RITAZAREM Participant
Evaluation Date: Section to be completed by the RITAZAREM Participant VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det,
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereLokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10
Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres
Læs mereNotat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene
Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereForskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2
Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed
Læs mere