FOREBYGGELSE AF KOMPLICEREDE SORGREAKTIONER HOS VOKSNE OG ÆLDRE

Transkript

1 FOREBYGGELSE AF KOMPLICEREDE SORGREAKTIONER HOS VOKSNE OG ÆLDRE

2 PRÆSENTATION Sarah Midtgård Grau Sygeplejerske og Specialkonsulent i DNS Linda Kolkur Tougaard Faglig Udviklingssygeplejerske KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Lokalområde Amager

3 INDHOLD I VORES OPLÆG Udgangspunkt i vores kompetenceudviklingsforløb i Københavns kommune: implementering af forebyggende sorgstøtteindsatser i hjemmeplejen sygeplejen Bygger på forbedringsmodellen (PDSA) Målet er: få etableret arbejdsgange i praksis som muliggør opsporing af pårørende til en alvorligt syg/døende borger og efterladte, der er i risiko for at udvikle et kompliceret sorgforløb samt behovsafklaring ift. niveauet af sorgstøtte til pårørende og efterladte

4 BAGGRUND BAG DEN FOREBYGGENDE INDSATS Tal fra Danmarks Statistik viser, at ca personer dør hvert år i Danmark. Hvert dødsfald efterlader ca. fire nærtstående i sorg. Det betyder at nye personer er i sorg i Danmark hvert eneste år. Hvis 8% af de sørgende lider af komplicerede sorgreaktioner, vil ca personer om året risikere at udvikle et kompliceret sorgforløb (Nielsen et.al. 2016) Antallet af årlige dødsfald stiger i Danmark

5 FOREBYGGELSE Forebyggelse handler om tidlig opsporing og målrettet hjælp til pårørende der skal miste en nærtstående og efterladte der har mistet en nærtstående (Wittouck et.al. 2011, Sundhedsstyrelsen 2018, Guldin M. 2018)

6 Et naturligt sorgforløb Sorgen kan kommer til udtryk i følelser og tanker, i fysiske og eksistentielle reaktioner, og i ændrede sociale relationer Reaktionerne er typisk stærkest i dagene, ugerne, og op til månederne efter dødsfaldet Aftager i takt med at den efterladte forstår og accepterer tabets realitet og tilpasser sig en nye tilværelse Sorgen integreres, og en ny relation til afdøde etableres Den efterladte kan igen finde glæde og mening med sit liv

7 Et naturligt sorgforløb Følger ikke et bestemt mønster Sorgen ændrer sig med tiden Sorgen kan komme og gå i bølger Den efterladte kan opleve både positive og negative følelser Sorgen er forskelligt fra person til person

8 Et kompliceret sorgforløb Sorgreaktionerne aftager ikke i intensitet og varighed Der er noget der blokerer den naturlige sorgproces Den efterladte får det ikke bedre, men måske endda værre med tiden Har svært ved at fungere i hverdagen og finde mening med livet Den efterladte har en fornemmelse af at sidde fast i sorgen

9 ET KOMPLICERET SORGFORLØB

10 STROEBE OG SCHUTS SORGFAKTORMODEL Interpersonlige faktorer - kultur, ritualer, social støtte Intrapersonlige faktorer - personlighed, køn, alder, kognitive ressourcer Omstændigheder omkring tabet Tillæggelse af betydning og mestringsstrategier Sorgreaktionens udtryk

11 BAGGRUND BAG DEN FOREBYGGENDE INDSATS Det anbefales fra litteraturen, at der bør ske en faglig vurdering ift. om pårørende og sørgende er i risiko for eller har udviklet en kompliceret sorgreaktion, så den rette hjælp kan iværksættes (Wittouck et.al. 2011, Guldin, M.B. 2015) Der nævnes at opsporingen bør ske så tidligt som muligt helst allerede før dødsfaldet og hurtigst muligt efter dødsfaldet (efter den akutte sorgfase) SST anbefalinger for den palliative indsatshttps:// Klinisk retningslinje CFKR: Forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner

12 ANBEFALINGER OMKRING FOREBYGGELSE AF KOMPLICEREDE SORGREAKTIONER Sparsom evidens på området Det er god praksis at sundhedspersonale tidligt i sygdomsforløbet ved alvorligt syge/døende opsporer de pårørende der er i risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner og sammen afklarer behovet for støtte og hjælp Det er god praksis at sundhedspersonale hurtigst muligt efter dødsfaldet kan opspore de efterladte der er i risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner og sammen afklare behovet for støtte og hjælp

13 VORES KOMPETENCEUDVIKLINGSFORLØB

14 LEDERNETVÆRKSMØDER OG PARATHEDSANALYSE Parathedsanalysen bruges som redskab i den forberedende implementering Ledernetværksmøderne bruges i den forberedende implementeringsfase og sideløbende med implementeringen i lokalområdet

15 KURSUSFORLØB Pr. lokalområde: 5 dages kursusforløb for hjemmesygeplejersker og forebyggelseskonsulenter Sorgteori (To-proces-modellen) Naturlige og komplicerede sorgreaktioner hos voksne og ældre Forebyggelse herunder opsporing og sorgstøtte muligheder (udgangspunkt i spørgeguiden og forløbsbeskrivelse) Samtaleteknik Sorg i et kulturelt perspektiv

16 KURSUSFORLØB Pr. lokalområde: 3 dages kursusforløb for social- og sundhedsassistenter og hjælpere: Sorgteoretisk forståelse (To-proces-modellen) Naturlige og komplicerede sorgreaktioner hos voksne og ældre Faresignaler ift. risiko for udvikling af et svært sorgforløb hos pårørende der til en alvorligt syg/døende borger eller hos efterladte borgere Henvisningsmuligheder til kommunens egne tilbud eller via Sorgvejviser.dk Sorg i et kulturelt perspektiv

17 IMPLEMENTERINGSWORKSHOPS 3 tværfaglige implementeringsworkshops pr. lokalområde Udgangspunkt i forbedringsmodellen: 1. Arbejdsgangsanalyse 2. Udarbejdelse af forandringsteori (driverdiagram) 3. Afprøvninger og justeringer af forbedringstiltag (PDSA er)

18 Bekymrings henvendelse Sosu-assistenter og hjælpere, sygeplejersker, forebyggelseskonsulenter opsporer pårørende og efterladte der udviser faresignaler ift. svære sorgforløb Opsporende samtale Sygeplejen/forebyggelseskonsulenten afholder en opsporingssamtale Afklaring af behov for støtte/ sorgstøtte Sygeplejen/forebyggelseskonsulenten vurderer og iværksætter indsatser og opfølgning på baggrund af samtalen Ingen bekymring (ingen risiko) Bekymring (risiko) Alvorlig bekymring (alvorlig risiko) Henvisning til egen læge/psykolog Ved alvorlig bekymring for komplicerede sorgreaktioner henvises til egen læge og psykolog

19 FORLØB FOR DEN FOREBYGGENDE INDSATS (FLOWCHARTS)

20 SPØRGEGUIDE TIL OPSPORING Der er udarbejdet 2 spørgeguides der bruges til opsporingssamtalen af sygeplejersker og forebyggelseskonsulenter: - pårørende til alvorligt syge/døende borgere - efterladte Hjælperedskab til at afdække tilstedeværelsen af faresignaler/risikofaktorer Der laves en samlet faglig vurdering ud fra tilstedeværelsen af faresignaler/risikofaktorer og beskyttende faktorer Afprøves og udvikles aktuelt i Københavns kommune

21 OPSPORINGSLISTE Spørgeguiden bygger på risikovurderingslisten fra retningslinjen hos CFKR (ligger som bilag dvs. blot et eksempel/forslag til hvad det er man skal være opmærksom på i opsporingen) Listerne er ikke valideret kræver afprøvninger Risikovurderingslisten bygger på en konsensuskonference Opsporingen kræver en faglig vurdering og hensyn til den pårørendes eller efterladtes ønsker Listerne med risikofaktorerne er overordnede og kræver lokal tilpasning

22 OPSPORINGEN AF FARESIGNALER (RISIKOFAKTORER) FØR TABS FARESIGNALER: Mister en ægtefælle/partner Mister et barn Den pårørende og den syge har en konfliktfyldt/kompliceret relation Tæt symbiotisk forhold/afhængighed af borger for at få hverdagen til at fungere i praksis Den pårørende oplever manglende støtte og forståelse fra eget netværk Den pårørende oplever manglende støtte og forståelse fra professionelle (hjemmepleje, sygepleje) Den pårørende oplever ikke at have fået tilstrækkelig viden om sygdomsforløbet

23 OPSPORINGEN AF FARESIGNALER (RISIKOFAKTORER) FØR TABS FARESIGNALER: Tegn på depression Tegn på fysisk/psykisk udmattelse Selvmordstanker Den pårørende har aktuel eller tidligere været diagnosticeret med en psykisk sygdom/ lidelse (f.eks. depression, stress eller angst) Den pårørende har tidligere oplevet betydningsfulde tab (dødsfald), som belaster nu Parallelle tab ved siden af sygdomsforløbet (f.eks. tab af job, bolig, skilsmisse etc).

24 OPSPORINGEN AF FARESIGNALER (RISIKOFAKTORER) EFTER TABS FARESIGNALER: Faktorer vedrørende den efterladtes relation til borgeren: Mistet en ægtefælle/partner Mistet et barn Den efterladte og afdøde havde en konfliktfyldt/kompliceret relation Den efterladte og afdøde havde et tæt symbiotisk forhold var afhængig af den afdøde for at få hverdagen til at fungere i praksis Faktorer vedrørende dødsfaldet: Dødsfaldet var uventet Den efterladte var med i situationen/ulykken der forårsagede dødsfaldet Dødsfaldet var voldsomt (selvmord, ulykke) Den efterladte fandt den afdøde Mener at dødsfaldet kunne have været forebygget Påtager sig skylden for dødsfaldet

25 OPSPORINGEN AF FARESIGNALER (RISIKOFAKTORER) EFTER TABS FARESIGNALER: Faktorer vedrørende social støtte: Den efterladte oplever manglende støtte og forståelse fra eget netværk Den efterladte oplever manglende støtte og forståelse fra professionelle Faktorer vedrørende den efterladtes sorgreaktioner Tegn på depression Tegn på PTSD reaktioner Selvmordstanker Faktorer vedrørende psykisk sygdom/lidelse: Den efterladte har aktuel eller tidligere været diagnosticeret med en psykisk sygdom/lidelse (f.eks. depression, stress eller angst) Faktorer vedrørende personlig historie med tab og traume: Har tidligere oplevet betydningsfulde tab (dødsfald), som belaster den efterladte nu Parallelle tab ved siden af dødsfaldet (f.eks. tab af bolig, job, skilsmisse)

26 BESKYTTENDE FAKTORER Positiv selvopfattelse Følelse af socialt tilhørsforhold Gode evner til at håndtere stress og udfordringer God fysisk sundhed Trygge familiære relationer Støttende sociale relationer Deltagelse i fællesskaber

27 SPØRGEGUIDE TIL VURDERING AF FARESIGNALER (RISIKOFAKTORER) FOR UDVIKLING AF KOMPLICEREDE SORGREAKTIONER HOS VOKSNE OG ÆLDRE - EN TIL FØR DØDSFALD (PÅRØRENDE) - EN TIL EFTERLADTE

28 Spørgeguide

29 Midlertidig intern arbejdsgang AMA Fra version 1 til 3

30 PDSA

31 Fra dagen i går

32 AFSLUTTENDE SPØRGSMÅL ELLER REFLEKSIONER

33 LITTERATUR TIL OPLÆGGET: Aoun SM, Breen LJ, O Connor M, Rumbold B, Nordstrom C. A public health approach to bereavement support services in palliative care. Aust N Z J Public Health 2012; 36: Guldin, M.B. (2018). Sorgterapi Evidens og terapeutiske metoder i praksis. 1. udgave, 1.oplag, Akademisk Forlag, København. Guldin, M.B. (2015). Berreavement Care provision in Europe: A survey by the EACP Bereavement Task Force. Eur J Pall Care; 22(4) 185. Wittouck, C., Autreve, S.V., Jaegere, E.D. et al. (2011). The prevention and treatment of complicated grief: A meta-analysis. Clinical Psychology Review, 31: Stroebe MS, Folkman S, Hansson RO, Schut H.(2006). The prediction of bereavement outcome: a development of an integrative risk factor framework. Social Science and Medicine.;63(9): Nielsen, M.K., Neergaard, M.A., Jensen, A.B., F & Guldin, M-B. (2016). Predictors of complicated grief and depression in bereaved caregivers: a nationwide prospective cohort study. Journal of pain symptom and mangement, Dec. 29. Newsom C, Schut H, Stroebe MS, Wilson S, Birell J. (2016). Initial Validation of a Comprehensive Assessment Instrument for Bereavement-Related Grief Symptoms and Risk of Complications: The Indicator of Bereavement Adaptation-Cruse Scotland (IBACS). PLoS ONE.;11(10). Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats 2018 Klinisk retningslinje forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner hos børn, unge, voksne og ældre efter ventet eller uventet dødsfald af en nærtstående person