Funktionelle lidelser-nu og i fremtiden. Inger Merete Terp, overlæge og enhedsleder, Klinik for Liaison Psykiatri Køge og Vordingborg

Transkript

1 Funktionelle lidelser-nu og i fremtiden Inger Merete Terp, overlæge og enhedsleder, Klinik for Liaison Psykiatri Køge og Vordingborg

2 Liaison klinikken region Sjælland Hvor mange er vi? 3 psykiatere 3 psykologer 2 psykomotoriske terapeuter Hvem arbejder vi sammen med? Somatisk afdeling-mdt konferencer Socialforvaltninger Fysioterapeuter i primær sektor Praktiserende læger Hvad foregår der på landsplan Danske Regioner opretter et center for funktionelle lidelser i hver region Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

3 Funktionelle tilstande I Danmark bruges begrebet funktionelle lidelser traditionelt som en samlebetegnelse for en række tilstande og lidelser, som alle er kendetegnet ved at personen har et eller flere fysiske symptomer, som ikke er bedre forklaret ved anden påviselig fysisk eller psykisk sygdom, og som påvirker funktionsevne og livskvalitet i væsentlig grad. Et fælles kendetegn for de funktionelle lidelser er, at de ikke kan påvises ved kliniske fund, blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests. (Arbejdsgruppen SST februar 2018) Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

4 Målgruppen Funktionelle neurologiske tilstande (kramper, lammelser, føleforstyrrelser uden tegn på organisk sygdom Kropslige symptomer uden tegn på fysisk sygdom (smerter, svimmelhed, problemer med mave tarm system, svaghed, træthed) Ekstrem træthed Helbredsangst Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

5 Sådan har jeg det med fibromyalgi (og PTSD) En skriftlig beretning fra et menneske, som har været i behandling i klinikken Udbredte og diffuse smerter, føles som om hele kroppen er et stort blåt mærke og musklerne bliver trukket af knoglerne. Varierer i styrke fra dag til dag. Har ofte svien, stikken som med nåle og brænden på huden. Mest udtalt på underarme, lænd, baller, bag på lår og bag på lægge. Det er vanskeligt at være fuldt påklædt, tøj gør ondt på huden. Ofte kan jeg ikke komme ud af sengen om morgenen. Må kravle baglæns ned ad trappen for at komme på toilettet. Resten af dagen foregår liggende med varme på kroppen. Alt hvad jeg gør er en kamp mod udmattelse. Jeg kan ikke foretage mig noget i mere end min ad gangen uden at sidde eller ligge ned pga smerter og udmattelse. Det er lige fra at bade, tage tøj på, lave mad, vaske tøj, daglig rengøring, indkøb. Hvis jeg skifter sengetøj er jeg så træt og svimmel så jeg er ved at falde om Jo mere tid jeg bruger på fysisk anstrengelse, jo mere ondt får jeg Smerte er hvad patienten oplever, det er vigtigt at få hele baggrunden med og ikke kun at behandle med medicin (Lægemiddelkonferencen Region Sjælland 2015) Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

6 Procentdel af fejldiagnoser over tid BMJ 2005

7 Glostrup undersøgelserne DanfunD Studier DanFunD-projektet er en videnskabelig befolkningsundersøgelse, hvis langsigtede formål er at give en bedre forståelse af de sygdomme, som i daglig tale omtales som funktionelle lidelser eller medicinsk uforklarede sygdomme. DanFunD fokuserer på sygdomme som kroniske smerter (fibromyalgi), kronisk træthedssyndrom, kroniske piskesmældssmerter, irriteret tyktarm samt duft- og kemikalieoverfølsomhed..ved første undersøgelse blev målt en række faktorer, som kan have betydning for helbredet bl.a. blodtryk, kolesterol, blodsukker, kondition, muskelstyrke, lungefunktion og variation i hjerterytme. Desuden skulle deltagerne udfylde et spørgeskema om mentale og fysiske faktorer. Projektets formål Projektet forsøger ved hjælp af klassiske epidemiologiske metoder at finde årsagerne til, hvorfor så mange udvikler funktionelle lidelser. Det er håbet, at DanFunD-studiet på sigt vil medvirke til at bringe vores viden om de funktionelle lidelser op på samme høje stadie, som findes for andre kroniske sygdomme. Dermed vil der kunne iværksættes mere hensigtsmæssige forebyggelses- og behandlingsstrategier til gavn for både patienter og samfund. Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

8 Glostrup undersøgelserne DanfunD Studier Specifikke formål med DanFunD-projektet: Afgrænsning og forekomst Hvordan defineres funktionelle lidelser bedst, og hvor hyppige er de i befolkningen? Patofysiologien Beskrive det kausale årsagsnet bag sygdommene fra gener og nervesystemets funktion over stofskifte og infektioner til sociale og psykologiske faktorer Risikofaktorer Hvem får disse sygdomme? Kan vi identificere vigtige risikofaktorer for at udvikle funktionelle lidelser, og er det de samme risikofaktorer, som har betydning for alle de forskellige sygdomme under paraply-terminologien funktionelle lidelser? Konsekvenser for individ og samfund Hvilken konsekvens er der på et individuelt plan og på et samfundsmæssigt plan ved at have en funktionel lidelse? Hvad er prognosen for funktionelle lidelser? Er de stabile over tid eller fluktuerer de? Vil de typisk forsvinde af sig selv, eller er det normalt, at de forværres? Hvilken betydning har det for livskvalitet, beskæftigelse, pension, brug af sundhedssystem, andre sygdomme, forventet levealder osv. at lide af en funktionel lidelse? Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

9 Glostrup undersøgelserne DanfunD Studier Dataindsamlingen er nu afsluttet, og personer valgte at deltage i undersøgelsen baseret på et tilfældigt udtræk fra baggrundsbefolkningen. Vi er i gang med et større oprensnings- og analysearbejde af de utallige data, og de første resultater er lige på trapperne. Alle publicerede resultater, som udspringer fra DanFunD-projektet, vil løbende blive præsenteret under publikationer. Som for alle større epidemiologiske undersøgelser skal vi dog væbne os med lidt tålmodighed, før vi kan forvente at se de helt store gennembrud resultatmæssigt, og vi forventer da også, at undersøgelser vil fortsætte de næste år. Skal vi drage parallellen til hjertekarsygdom, så gik der cirka 15 år, fra man startede undersøgelse op først i 1950'erne, før man fik virkelig styr på, hvilke risikofaktorer der var tale om. Det samme kan sagtens være tilfældet med "funktionelle lidelser". Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

10 Årsager---eksisterende viden og/eller formodninger Inflammation Vi ser ofte træthed efter svære infektioner, men der er ingen direkte sammenhæng mellem bestemte virus og træthed-de fleste virus infektioner kommer vi os over uden at blive trætte. Der ses diskrete forandringer hvad angår inflammation og autoimmune forstyrrelser. Der er formentlig tale om lavgradsinflammation, som vi også kender fra mange andre sygdomme (f.eks depression, fedme, hjertekar sygdom og diabetes 2) Altså ikke forandringer som er specifikke for funktionelle lidelser, men fund som ses i forbindelse med en lang række sygdomme Ligner fysiologiske forandringer ved angstlidelser og depression (stress) (dysreguleret HPA-axe, cortisol ubalance) Stress og Arausal En somatoform tilstand menes overordnet at være en kronisk fysisk og psykisk stresstilstand (stress-sårbarhedsmodel, bio-psyko-sociale sygdomsmodel) Filterfunktion og dynamiske ændringer Nedsat cerebral filterfunktion (øget perception af afferente impulser, forstyrret symptomperception) (PET)Funktionsskanninger viser ændret fordeling af aktivitet (blood flow) ved dissociativ kraftnedsættelse. Mekanisme ved smerter er svær at verificere ved gentagne undersøgelser Ændringer i det autonome nervesystem Der er teorier om at der findes autoantistoffer mod det autonome nervesystem som forklaring på POTS (Postursal ortostatisk takycardi syndrom)-ingen kliniske implikationer (endnu) Cronic fatigue syndrome (CFS/ME) Frankie Camplng, Michale Sharpe. Oxford University Press Functional neurological disorders 2016 Elsevier Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

11 Hvilke undersøgelser er negative eller afviger? MR skanning af hjernen Blodprøver (infektion, stofskifte, blodprocent) Neurologisk undersøgelse er ude af trit med hvad man finder ved neurologiske sygdomme Søvnrytme og aktivitet er ikke længere normal Stress tåles ikke længere Smerter tåles ikke som før Belastninger som man tidligere kunne håndtere opleves nu som uoverkommelige Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

12 Stress Mange patienter (ikke alle) i vores klinik har en historie med langvarig belastning op til sygdomsdebut-ikke bare kortvarig stress Stress betyder overfølsomhed for støj og belastninger Stress har stor indflydelse på kroppen og dens funktioner Stress kan være udløser, nogle gange samtidig med infektion, nogle gange ikke Efter sygdomsdebut er det svært at håndtere stress Stress medfører at kroppen sender flere signaler til hjernen uden at hjernen kan berolige kroppen Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

13 SØVN: Problemer med kropsuret Søvnrytmen er ofte ødelagt når man har en funktionel lidelse Andre sover alt for meget men uden at blive friske Vi finder ofte søvnapnø her i klinikken-men behandling med maske om natten hjælper ikke på trætheden- det hjælper måske lidt på hovedpine og kropsligt ubehag Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

14 Forandringer i blodtryk Nogle med funktionel lidelse får blodtryksfald, når de rejser sig op Herefter bliver de fleste tiltagende inaktive, hvilket ikke gavner tilstanden, langvarig inaktivitet medfører at blodtrykket ikke trænes Almindelig fysioterapi og træning medfører forværring, derfor vil du høre om gradueret genoptræning Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

15 Hvad sker der i hjernen eller kroppen? Noget tyder på, at der er forstyrrelser i den måde hjernen aktiveres på i forhold til den normale tilstand Smertecentre bliver sensibiliseret Hjernen er gået i alarmberedskab og har aktiveret de dele som styrer vores motorik samtidig med at hjernen går udenom de dele af hjernen som gør os bevidste og i stand til at styre kroppen Hjernen arbejder på en anden måde end før sygdommen kom!!!!! Filterfunktionen er ikke længere tilstede Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

16 Aybek S, Nicholson TR, Zelaya F, et al (2014) Neural Correlates of Recall of Life Events in Conversion Disorder. JAMA Psychiatry 71: In red: Interaction Group*Condition in the contrast Escape>Severe in Patients>controls showing peak activations in the Right SMA and the Right TPJ. Right panel: Contrast estimate in right SMA, MNI [ ] and right TPJ, MNI[ ] In blue: Interaction Group*Condition in the contrast Escape<Severe in Patients > Controls showing decreased actvation in left hippocampus and parahippocampal gyrus. Right panel: Contrast estimate in left hippocampus, MNI [ ] Aybek S, Nicholson TR, Zelaya F, et al (2014) Neural Correlates of Recall of Life Events in Conversion Disorder. JAMA Psychiatry 71: 52 60

17 Hvordan behandler vi? Vi arbejder med den kognitive model-sammenhæng mellem krop, tanker, følelser og handlinger Vi giver antiepileptisk medicin og antidepressiv medicin og trapper ud af morfin---det føles godt at komme ud af morfin men hvad så? Smerten er der stadig Vi arbejder med sygdomsforståelsen-hvordan får du selv magt over din situation i stedet for at opleve afmagt og hjælpeløshed Hvordan får du sammenhæng mellem krop og sind, så du ikke overvældes at stress hele tiden? Vi arbejder helt konkret med din dagligdag-hvilke aktiviteter har du-hvad vil du gerne Vi etablerer kontakt til Socialforvaltning så hurtigt som muligt Vi arbejder med hvad der er vigtigt for dig her i livet-værdier er vigtigt Vi oplever ikke altid at smerter forsvinder men de ændrer sig og du ændrer holdning til dine smerter, lærer at leve ved siden af dem Vi holder øje med forskningen, hvis der kommer andre midler vil vi bruge dem Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

18 Danske Regioner 2019 Et tværfagligt center i hver region skal tilbyde specialiseret, individuel behandling. Region Hovedstaden og Midtjylland har allerede oprettet deres centre. Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

19 Danske Regioner 2019 Undersøgelser viser, at mindst hver tiende dansker er ramt af en såkaldt funktionel lidelse som f. eks. fibromyalgi eller kronisk piskesmæld. Regionerne ønsker at gøre mere for at hjælpe denne gruppe af patienter ud fra den enkelte patients sygdom og symptomer. Det sker nu med etableringen af de nye centre, hvor de sværest ramte patienter er målgruppen. Det følger Sundhedsstyrelsen anbefalinger om specialiseret udredning og behandling i sygehusregi til de sværest ramte patienter, som udgør ca. fem procent af patienterne. Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

20 Danske Regioner 2019 Målet er at opbygge stærke faglige miljøer, der skaber de bedste behandlingstilbud for den enkelte patient, som har komplekse symptomer og lidelser, siger Karin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner og fortsætter: - Ved at samle eksperterne i fem regionale centre, undgår patienterne at blive sendt fra den ene undersøgelse til den anden og fra afdeling til afdeling på grund af deres komplekse sygdomsbillede. I stedet får de én indgang til det specialiserede sundhedsvæsen og en individualiseret behandling. Hver patient får tilknyttet en patientansvarlig læge, som sikrer sammenhæng i udredningsog behandlingsforløbet. At samle eksperterne i centre åbner mulighed for at følge med i den nyeste forskning og udvikle nye behandlingsmetoder på tværs af fagligheder. Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

21 Danske Regioner 2019 CENTRENE SKAL RÅDGIVE KOMMUNER For at sikre, at patienter med funktionelle lidelser i let eller moderat grad også får den rette hjælp, skal centrene rådgive kommuner samt praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter eller psykologer fra praksissektoren, så de er rustet til at forebygge, udrede, behandle og genoptræne. Samtidigt er det vigtigt, at alle kommuner opbygger tilbud om rehabilitering, genoptræning og forebyggelse, som patienterne kan blive henvist til. Inger Merete Terp overlæge og enhedsleder Liaison Psykiatrisk Klinik Køge og Vordingborg

22 Folketingsbeslutning 14 marts 2019