Direktør Søren Stjernqvist Teknologisk Institut Et godt indeklima har stor betydning for de ansattes trivsel. Senior og Arbejdsliv

Transkript

1 Senior og Arbejdsliv - De ældre vil behandles individuelt efter kvalifikationer Mænd fyres for at gå på barsel - en tendens der er stigende En uddannelse i trivsel SONOFON fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø Direktør Søren Stjernqvist Teknologisk Institut Et godt indeklima har stor betydning for de ansattes trivsel Arbejdsmiljøkonsulent Torben Eggert fra Teknologisk Institut giver gode råd og vejledning til et godt indeklima

2 TEMA - Dårligt indeklima nedsætter arbejdseffektiviteten og kan resultere i hovedpine, koncentrationsbesvær, kløende øjne og tilstoppet næse. Årsagerne til dårligt indeklima på arbejdspladsen er oftest: Temperatur og træk, dårlig luftkvalitet på grund af for eksempel støv, afgasning og passiv rygning, fugt og mikroorganismer samt dårlige lys- og lydforhold. Indeklimaproblemerne hos de ansatte kan variere fra lette gener til så svære symptomer hos den enkelte, at vedkommende kan være nødsaget til at sige sin stilling op. Men udbedringer af problemerne medfører typisk, at symptomerne hos de ansatte forsvinder. En kombination af flere faktorer Hvis man har et dårligt indeklima kan det give gener, symptomer og sygdom, som spænder fra irritation af øjne og slimhinder, kvalme, svimmelhed, hovedpine og unaturlig træthed til uspecifikke overfølsomhedsreaktioner. Det er typisk for indeklimasymptomer, at man sjældent kan pege på en enkelt årsag, men at problemerne oftest skyldes en kombination af flere faktorer. Men hvis man har indeklimaproblemer, er der heldigvis hjælp at hente, og en af de mest anerkendte konsulentvirksomheder herhjemme er Teknologisk Institut, som befinder sig i krydsfeltet mellem erhvervslivet, forsknings-/uddannelsessektoren og det offentlige.

3 INDEKLIMA Et godt indeklima er vigtigt for vores daglige trivsel, helbredet og indsatsen på arbejdet. Påvirker trivslen - Vi tilbringer i dag en meget stor del af vores liv indendørs udtaler Administerende direktør Søren Stjernqvist fra Teknologisk Institut. Derfor spiller indeklimaet en stor rolle for trivslen på arbejdet, rent faktisk er der en direkte sammenhæng mellem vores præstationer og indklimaet. Nedsat effektivitet og et højt sygefravær på grund af dårligt indeklima koster årligt det danske samfund 10 til 30 mia. kr. De store summer skal desværre også ses som et udtryk for forringet livskvalitet for mange mennesker. Hvis indeklimaet på arbejdspladsen er dårligt, kan det skyldes mange forskellige forhold, og det kan ofte være vanskeligt at afdække årsagerne til et dårligt indeklima eller et dårligt arbejdsmiljø. At finde den tilgrundliggende årsag kan Direktør Søren Stjernqvist fra Teknologisk Institut: "Når der er behov for at forbedre indklimaet er det nødvendigt at bestemme årsagerne til problemerne. Det kan være en god ide at undersøge indklimaet i flere trin, da det ellers kan blive en bekostelig affære. Det muliggør en præcisering af den bistand der ønskes, og gør det muligt at vælge de rigtige rådgivere, hvorved omkostningerne minimeres." være noget af et detektivarbejde, hvor man skal anvende både sin erfaring og avancerede måle- og analysemetoder. Søren Stjernqvist fortsætter; "Hos Teknologisk Institut kan vi tilbyde en bred vifte af Danmarks bedste ekspertise inden for indeklima fra indretning og valg af materialer, styring og regulering af termisk indeklima og ventilation til udredning af årsager og anvisning af løsninger, hvis indeklimaet er dårligt. Vi tilbyder rådgivning, beregninger og målinger således, at kunden kan undgå eller reducere generne fra indeklimaet. Vi tilbyder prøvning af materialer og inventar og indeklimamærkning af disse. Ligeledes afholdes der kurser i indeklimarelevante emner, afslutter den administrerende direktør. HELSE PÅ JOB 8/2005 2

4 TRÆK Men det bedste er naturligvis, i det omfang det er muligt, at forebygge et dårligt indeklima udtaler Torben Eggert som de sidste 30 år har været Arbejdsmiljøkonsulent ved Teknologisk Institut. På de næste sider, giver han gode råd og vejledning til, hvordan man opnår det bedst mulige indeklima. og TEMPERATUR Teknologisk Institut har kerneekspertiser indenfor målinger og analyser af varmebelastninger fra glaspartier og mulige løsninger heraf - solafskærmning, ventilation, passiv og aktiv køling mv. i forbindelse med både nyt og eksisterende byggeri. Temperatur og træk Glaspartier Meget nyt byggeri især i kontorbyggeri bliver i dag opført med store glaspartier for eksempel i form af glasfacader, atrier med mere. Dette giver ekstra store udfordringer for skabelse af et godt indeklima, hvor hovedproblemet oftest ligger i at undgå for høje temperaturer. For hvis det er for varmt, oplever man ofte at blive døsig, og at både den manuelle og den intellektuelle præstationsevne bliver mindre. Nogle vil også opleve, at de lettere bliver utilpas eller får hovedpine, hvis temperaturen er for høj Temperaturer En temperatur på C anses for passende ved let fysisk aktivitet i for eksempel skoler, daginstitutioner og kontorer. Ved temperatur på 23 C eller derover stiger antallet af klager over indeklimasymptomer ofte, og der bør træffes foranstaltninger til at nedbringe temperaturen. Temperaturen ved stillesiddende arbejde og normale klima- og arbejdsforhold må ikke overstige 25 C. Temperatursvingninger Temperaturændringer på mere end 2 C over en arbejdsdag i et opholdsrum føles ofte ubehagelig. Temperaturforskellen målt ved gulvet og i hovedhøjde bør være mindre end 1 C. Temperaturforskelle på mere end 3 grader kan give træk. Arbejdsmiljøkonsulent Torben Eggert: Man får det bedste indeklima, ved at anvende et mekanisk klima-anlæg med ventilation suppleret med køling og befugtning. Træk Træk fra ventilationsanlæg, vinduer og kuldenedfald fra dårligt isolerede facader virker generende, og kan give et dårligt indeklima. I naturligt ventilerede bygninger forvarmes indblæsningsluften ofte ikke, hvilket kan give anledning til træk og -kulde problemer. Hvordan undgår vi bedst træk? Sørg for at varmebelastningen i bygningen/ kontoret bliver så lille som muligt (mindre end watt/m2). Derved er behovet for ventilering lille Luft hyppigt ud, men lad ikke vinduerne stå åbne hele tiden Få indstillet radiotermostaterne så varmen slår fra når temperaturen er ca. 20 grader Ved mekanisk ventilation skal indblæsningens temperaturen være på grader - og indblæsningens temperatur og lufthastigheder skal holdes konstante Hav ikke for stor hastighed i indblæsningsluften. Lufthastigheden ved arbejdspladserne bør være mindre end 0,1m/s Sørg for ordentlig indregulering af indblæsningsarmaturerne Placer arbejdspladserne hensigtsmæssigt i forhold til vinduer og indblæsningsarmaturer

5 Lyd Lyd- og støjforholdene er også en del af virksomhedens samlede arbejdsmiljø, og for at opnå et godt indeklima er det nødvendigt, at lyd- og akustikforholdene er gode. Er disse forhold ikke tilpasset arbejdets art og den enkelte persons behov, kan det resultere i arbejdsmiljømæssige gener som f.eks. træthed og hovedpine. Rummet skal være passende lyddæmpet, og bør ikke belastes af støj og vibrationer fra naborum eller udefra. Støjende arbejdsprocesser og adfærd kan virke meget generende for andre ansatte, for eksempel i forbindelse med skærmarbejde. Støj Hvor støjbelastningen kan være sundhedsskadelig, skal det jævnligt kontrolleres, om forholdene er i orden. De ansatte skal have oplysninger om resultaterne af støjmålingerne i forbindelse med deres arbejde, herunder om den risiko for høreskader, der kan være forbundet med det pågældende arbejde en almindelig samtale og ved et støjniveau på over 90 db(a) må man råbe/ tale direkte i øret for at gøre sig forståelig.det er individuelt, hvornår lyde opfattes som støj. For arbejdsmiljø har Arbejdstilsynet fastsat nedenstående grænser for produktion: Ingen person må udsættes for en støjbelastning på over 85 db (i 8 timer), og hvis støjbelastningen overstiger 80 db(a), må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der stilles høreværn til rådighed. Støjdæmpningen bør således først og fremmest søges udført ved tekniske foranstaltninger, hvor støjens opståen, udstråling og udbredelse mindskes. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, anvendes de administrative værktøjer som for eksempel tilrettelæggelse af skiftende arbejdsrutiner, således at de ansatte udsættes for gennemsnitlig mindre støj i løbet af dagen. For at dæmpe støjkilder kan man: Støjniveauet måles i decibel, db(a), og ved et støjniveau på 50 d B(A) forstyrres mulighederne for at tale sammen. Ved et støjniveau på 70 db(a) må man anstrenge sig for at føre Anbringe støjkilden i et særskilt rum (for eksempel en printer) Støjskærme kan anbringes mellem kilden og modtageren Indkapsle den I indeklima sammenhæng ligger støjniveauerne væsentlig lavere end for produktion, men for daginstitutioner kan støjniveauet komme op på grænseværdien. I nedenstående tabel er anført typiske støjniveauer for forskellige lokaliteter: LYD ID Lokalitet Kontorer: Cellekontor Storrum Støjniveau db(a) Undervisningslokaler Bemærkning Ved samtale Daginstitutioner Spidsværdi 90 HELSE PÅ JOB 8/2005 4

6 Ventilation Hvert arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk. STORRUM Storrum I storrumskontorer, hvor mange personer arbejder i samme rum, stilles der store krav til indeklimaet. Selv relativt små påvirkninger fra et dårligt indeklima i kontormiljøet kan nedsætte arbejdsevnen betydeligt. Kollegernes samtaler og ringende telefoner samt støj fra tastaturer, printere og kopimaskiner kan let gøre det svært at koncentrere sig. Samtidig kan afgasning fra byggematerialer, inventar og møbler samt fra forkert placerede kontormaskiner gøre luften tung og indelukket. Forureninger fra mennesker og materialer skaber sammen med stor varmebelastning fra elektronisk udstyr og solindfald et stort ventilationsbehov. De store mængder luft, der kræves, kan ofte give anledning til træk, da indblæsningstemperaturen skal være lav for at kompensere for den store varmebelastning i lokalet. Grundige overvejelser af bygningens udformning og kontorets indretning kan være med til at sikre et godt indklima i nyt såvel som eksisterende byggeri. For at opnå et behageligt og sundt indeklima er det nødvendigt, at den forurenede luft udskiftes med frisk luft. Der skal derfor være et luftskifte, som sikrer en tilfredsstillende luftkvalitet. Luftskiftet er det antal gange, som lokalets luft udskiftes pr. time. Luftskiftet kan ske ved naturlig eller mekanisk ventilation. Hvis der ikke på forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse gennem vinduer, døre, ventiler og lignende til det fri, skal der indrettes mekanisk ventilation, der giver tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af passende temperatur og fugtighed. Hvor stort, luftskiftet skal være, afhænger af varmebelastningen og forureningskildens art og mængde. Et tilstrækkeligt luftskifte fastsættes ud fra den varme og de forureninger lokalet modtager. Luftskiftet beregnes ud fra den mest belastende faktor. Mennesket ændrer sammensætningen af den omgivende luft ved at forbruge ilt og afgive kuldioxid, sved, varme med mere. Derfor afhænger behovet for luftskift i et lokale blandt andet af antallet af personer i lokalet. Hvis personerne i lokalet er den største forureningskilde, måles luftens indhold af kuldioxid (CO2), som ikke bør være større end 0,1 pct. Denne grænse overskrides normalt kun i meget tætte bygninger, hvor der er mange personer som for eksempel børneinstitutioner og skoler. For kontorets vedkommende er det varmen der er den afgørende faktor og for kopi - og printrum kan et både være varmen og forureningen fra maskinerne der er den afgørende faktor. "Varmebelastningen er den energi der tilføres lokalet fra personer, sollys og teknisk udstyr" 5 HELSE PÅ JOB 8/2005

7 Luftkvalitet - Dårlig luft giver ubehag Luftens kvalitet er afgørende for, hvordan man befinder sig i lokalet, og dårlig luft giver hovedpine, gener i luftvejene og generel utilpashed. Kvaliteten af luften påvirkes af mange forskellige faktorer, for eksempel luftfugtighed, ventilation, tobaksrøg, afgasning fra maskiner og bygningsmaterialer, støv og rengøringsstandarden. Både for tør og for fugtig luft er ubehagelig og kan give anledning til forskellige gener, specielt i luftvejene. Luftfugtigheden bør ligge mellem 25% og 60%. VENTILATION Oplevelsen af at luften er tør, skyldes ofte høje temperaturer eller støv og kemiske stoffer i luften, og skyldes ofte ikke at luften faktisk er tør. Lys Belysningen skal - udover at give lys til arbejdet - oplyse rummet på en behagelig måde. Vinduer skal give mulighed for udsyn. Hos Teknologisk Institut kan du få rådgivning i forbindelse med rigtigt design af bygninger, facader med mere, så dagslyset kan udnyttes og fordeles bedst muligt uden at give problemer. Ligeledes kan Teknologisk Institut foretage dagslysmålinger og bistå med løsning af problemer vedrørende lysforhold i eksisterende bygninger. Lugt Dårlig lugt er ofte årsag til reklamationer på byggematerialer og møbler. Teknologisk Institut tilbyder prøvning for produktets lugtpåvirkning af indeklimaet. Statisk elektricitet Statisk elektricitet kan være et stort problem, især om vinteren når luftfugtigheden er lav. Det afhænger af kombinationen af påklædning, skosåler og gulvbelægninger, om personer bliver opladet på grund af statisk elektricitet. Hvis en af delene er isolerede, kan der opstå betydelig opladning af den enkelte person (op til flere tusinde volt). Det kan give anledning til ganske ubehagelige og mærkbare stød. Problemer med statisk elektricitet kan løses ved at øge fugtigheden i gulvbelægningen, for eksempel ved at sprøjte vand med antistatisk middel på gulvet eller skifte til antistatiske gulvbelægninger, kontorstole og beklædningsgenstande (tekstiler uden syntetiske fibre og sko med lædersåler). Brug af skyllemiddel ved tøjvask nedsætter den statiske elektricitet i tøjet, men man skal være opmærksom på, at de fleste skyllemidler indeholder duftstoffer, som mange mennesker er overfølsomme overfor. Brug, hvis overhovedet nødvendigt kun skyllemidler uden duftstoffer. Brug af polishmidler til linoleum og vinyl kan øge isoleringen og dermed øge risikoen for statisk elektricitet. STATISK ELEKRTICITET Godt lys er en forudsætning for at udføre et godt stykke arbejde. Nyere forskning har vist, at dagslys er den form for lys, som mennesker befinder sig og arbejder bedst i. Dagslys kan tilføres bygningen via vinduer, glasfacader, ovenlys, atrier, lysgårde og mere. I byggeri med store glaspartier, som det typisk ses i moderne kontorbyggeri, er der mulighed for meget dagslys, men også for en række indeklimaproblemer For store og skiftende lysstyrker og kontraster i kontorer giver trætte øjne. Så det er nødvendigt at have en effektiv solafskærmning og god kunstig belysning. HELSE PÅ JOB 8/2005 6

8 forbundet med lysindfaldet. Direkte sollys kan give stor varmebelastning, blænding, refleksioner i edb-skærme og vinduer i overfor liggende bygninger mv. og virke generende. Samtidig kan der i dybe kontorer blive for stor forskel mellem lysforhold hhv. tæt ved og langt fra facaden. Men der skal også tages hensyn til det kunstige lys og at det fungere optimalt. Blandt andet kan slitage medføre, at lysstofrør begynder at flimre, hvilket kan være årsag til forøget træthed. Og manglende rengøring af lyskilder og armaturer kan medføre at lysudbyttet nedsættes med pct. Printer og kopimaskiner KOPIMASKINER PRINTER og Mange kontormaskiner fejlplaceres i kontormiljøerne såvel i de nye moderne kontorhuse som i de ældre kontorhuse, og det giver ofte gener hos de ansatte. Teknologik Institut får mange henvendelser fra firmaer der anmoder om assistance i forbindelse med placering af især kopimaskiner og printere i kontorerne. De gener, som opstår skyldes i langt de fleste tilfælde fejlplacering af maskinerne direkte i kontorerne eller i gangarealer eller manglende mekanisk ventilation i kopi/ printrummene. Maskinerne fejlplaceres ofte på grund af, at der ikke foreligger en vejledning på maskinerne. Printere og kopimaskiner kan stå i et lokale med faste arbejdspladser. men det afhænger blandt andet af, hvor megen varme og støj maskinerne afgiver, koncentrationen af forurenende stoffer i køleluften fra maskinerne, hvilke stoffer i køleluften det drejer sig om, hvor store luftmængder der blæses ud i lokalet, hvor hyppigt og Laserprintere og fotokopimaskiner afgiver varme, støj og forurening. Køb kun maskiner der er testet og vurderet og sæt dem adskilt fra medarbejderne hvor meget maskinerne bruges, lokalets størrelse, akustik og ventilation samt arbejdspladsernes placering i forhold til maskinerne. Risikoen for gener afhænger af en kombination af alle disse faktorer. Læs mere om fejlplacering af kontomaskiner på eller ring og bestil bogen fra Teknologisk Institut: "Hvor skal skabet stå". Generelt kan siges, at en lille ozonfri laserprinter eller kopimaskine (bordmodel), der kun bruges i begrænset omfang, kan installeres i et lokale med faste arbejdspladser. Der skal være en god ventilation i lokalet, og maskinen skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til arbejdspladserne. Mellemstore laserprintere, netværksprintere og fotokopimaskiner bør normalt placeres i et lokale uden faste arbejdsplader, medmindre det kan dokumenteres at maskinen kan anbringes så gener undgås ved brug. Lokalet skal være velventileret. Hvis der printes større mængder, bør der etableres udsugning til det fri fra maskinernes udblæsning. Store laserprintere bør betragtes som industrimaskiner. Da der er meget stor forskel på hvor meget varme støj og forurening, de enkelte maskiner afgiver anbefaler Teknologisk Institut, at der gennemføres sammenlignelige test og der udarbejdes vejledninger vedrørende arbejdsmiljø på de maskiner man anskaffer. Teknologisk Institut foretager prøvninger og udarbejder vejledninger på kontormaskiner, læs mere på: 7 HELSE PÅ JOB 8/2005

9 Rengøring Rygning Luften i bygninger indeholder altid støv, der består af blandt andet hudskæl, papirstøv, pollen mikroorganismer og anden forurening udefra. Andre former for støv som fibre kan komme fra gulvtæpper og åbne mineraluldsflader. Læs mere på: Derfor er det vigtigt, at støvet fjernes med en effektiv rengøring. Rengøringsmetode og - hyppighed skal passe til lokalernes indretning, overfladernes art samt lokalernes brug. God rengøring er også afhængig af god ryddelighed og rengøringsvenlige overflader. Der er ofte flere støvproblemer og gener på steder, hvor der er tæpper. Det skyldes at støves ikke kan fjernes fra tæpperne. En bedre rengøring, eventuelt i forbindelse med, at tæpperne fjernes, forbedrer forholdene. Hårde til halvhårde overflader kan gøres ordentlig rent. Mikroorganismer Fugtige forhold giver gode vækstbetingelser for mikroorganismer som for eksempel skimmelsvampe og bakterier. Skimmelsvampe kan vokse i bygningskonstruktioner som tapeserede gipsvægge og træværk. Skimmelsvampe findes overalt, men skal de vokse, kræver de fugt. Er der synlige tegn på fugtskade og/eller skimmelvækst, kan man benytte samme fremgangsmåde som når man vil forhindre hussvamp og råd i at brede sig - man sørger for at fjerne fugtkilden og udbedre fugtskaderne. Ved mistanke om skimmelvækst på tapetet, kan man sende en prøve til analyse på Teknologisk Institut Tobaksrøg er en væsentlig kilde til dårlig luftkvalitet og kan være et stort problem i storrumskontorer, i kantiner, på gange og andre steder, hvor flere ansatte færdes. Og det kan være generende og sundhedsskadeligt at arbejde i røgfyldte lokaler - både for rygere og ikke-rygere. For at sikre en rimelig luftkvalitet i lokaler, hvor der ryges mere permanent, er det nødvendigt med et væsentligt større luftskifte (10-50 gange større) end normalt. Selv en sådan øgning af ventilationen beskytter ikke altid. Andre muligheder er at indføre rygeforbud eller at adskille rygere og ikke-rygere. Arbejdspladsen bør udarbejde en rygepolitik med klare retningslinier for, hvordan rygningen kan foregå. En fornuftig rygepolitik har tre elementer: Anbringe Ingen skal ufrivilligt udsættes for passiv rygning: Røgfrit miljø er en almen ret. Anbringe Rygere, der gerne vil holde op, bør have støtte og hjælp. Anbringe Sende folk ud og ryge Planter Grønne planter forbedrer indeklimaet Da passiv rygning er erklæret for sundhedsfarlig, kan du i dag forlange, at sidde i et røgfrit miljø. RYGNING RENGØRING Det er videnskabeligt bevist, at tilstedeværelsen af planter gør mennesker mere ligevægtige og giver dem en behagelig følelse. De kan være en medvirkende faktor til at forebygge symptomer som træthed, hovedpine og irritation af slimhinderne. Men det er en misforståelse at tro at planter kan fjerne forurening i indeklimaet. TER PLAN

10 Afgasning Byggematerialer som fugemasse, lim, maling og gulvbelægning kan afgive forskellige stoffer som for eksempel formaldehyd og visse organiske opløsningsmidler. Problemerne er størst i nybyggeri med dårlig ventilation, fordi afgasningen fra byggematerialer og inventar aftager med tiden. Der bør vælges inventar og byggematerialer, som afgasser så lidt som muligt. For en del inventar og byggematerialer findes der en mærkningsordning, der oplyser om genstandens afgasning. Afgasning måles kemisk (flygtige organiske forbindelser, støv og fibre) og sensorisk (lugt). Teknologisk Institut foretager prøvninger efter denne ordning - læs mere på: AFGASNING Anbefalinger Arbejdsmiljøkonsulent Torben Eggert har stor erfaring i at løse indeklima problemer og kan desuden henvise til branche specialisterne på instituttet. Torben Eggert kan kontaktes på telefon Ved udformningen/indretningen af kontorlokalerne skal det meget nøje overvejes, hvad lokalerne skal bruges til og hvordan de indrettes. Der skal fokuseres meget på de termiske, de akustiske og de lysmæssige forhold, da det oftest er disse forhold der er problemer med. Undgå store glasfacader især mod øst, syd og vest pga. varme, kulde- og lysforhold. Er energikrævende og driftsomkostningerne er ofte høje. Sørg for god mekanisk ventilation eventuelt suppleret med køling (som ikke giver anledning til træk) samt befugtning. Sørg for gode lydabsorberende materialer (gulv, vægge loft, inventar). Sørg for god og effektiv solafskærmning. Sørg for at der indrettes møderum, stillerum printrum med mere.

11 Kontormiljø 2005 Konference på Teknologisk Institut 24. oktober 2005 Teknologisk Institut afholder konferencen Kontormiljø 2005, hvor der i år bliver set på hvordan man kan få styr på arbejdsmiljø og indklima før indflytning i nye lokaler. Ofte tager det 3-5 år efter virksomhederne er flyttet ind i det nye kontorhus inden indeklimaet er i orden. I den periode kan virksomhederne have tabt mange millioner kroner på grund af nedsat arbejdseffektivt. Vi har derfor indbudt en række eksperter og brugere til at give informationer videre om, dels hvordan man sikrer et godt arbejdsmiljø og dels hvordan det er gjort. Hvorfor deltage Formålet med konferencen er at give råd og anbefalinger til, hvilke parametre der er væsentlige for at sikre et sundt og godt arbejdsmiljø, som er vigtige forudsætninger for trivsel og effektivitet på arbejdspladsen. Tænk på indeklima / arbejdsmiljø allerede fra starten Sørg for at der er velventilerede teknikrum til kopi maskiner, printere med mere. Sørg for en god indregulering af radiatortermostater, som bør slå fra ved ca. 21 C. Brug natkøling, men sørg for at eventuel natsænkning tilpasses så temperaturen er tilpas, når medarbejderne møder på arbejde. Sørg for at der indføres spilleregler (telefoner, snak, møder, rygepolitik, vis hensyn). Tænk meget på den interne varmebelastning (for meget køling er både energikrævende og kan give anledning til træk og tør luft). Tænk meget på placeringen af maskiner. Tænk meget på logistikken. Indfør en energi- og arbejdsmiljørigtig indkøbspolitik. Forlang vejledninger vedrørende arbejdsmiljø på de maskiner du anskaffer, som beskriver de forhold, der skal tages hensyn til ved placeringen. Placer ikke tekniske hjælpemidler i kontorerne, med mindre de ikke giver anledning til gener. Indret arbejdsstedet så lysforholdene bliver gode. Placer IT-skærmen langt inde i kontoret, væk fra vinduerne med siden til vinduerne. Det kan betale sig at anskaffe fladskærme, selvom disse i dag er væsentlig dyrere end almindelige skærme. Der spares energi (80% i forhold til alm. skærm), ventilationsbehovet kan reduceres, bordarealet kan reduceres med ca. ½ m² og gulvarealet med mindst 1 m². Indret arbejdsstedet ergonomisk rigtigt, både hvad angår arbejdsbord (skal nemt og hurtigt kunne indstilles i højden f.eks. hæve-/sænkebord) og stol. ANBEFALINGER HELSE PÅ JOB 8/