Måleprogram for lægemiddelstoffer i spildevand og vandmiljø i Slagelse Kommune

Transkript

1 Måleprogram for lægemiddelstoffer i spildevand og vandmiljø i Slagelse Kommune Undersøgelse på Slagelse Sygehus, Slagelse Renseanlæg samt i Lagunen og Tude Å Slagelse Kommune; SK Forsyning A/S; Slagelse Sygehus Rapport September 2010

2 Måleprogram for lægemiddelstoffer i spildevand og vandmiljø i Slagelse Kommune Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: jwl@dhigroup.com Juni 2010 Forsidefoto: Måleudstyr opsat ved Tude Å Klient Slagelse Kommune Klientens repræsentant Nikolaj Mikkelsen Projekt Måleprogram for lægemiddelstoffer i spildevand og vandmiljø i Slagelse Kommune Projekt nr Forfattere Jette Wille Lentz Fredskilde, Ulf Nielsen Dato September 2010 Godkendt af Sten Lindberg Rapport JWL ULN/ELS SL Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Lægemiddelstoffer; Renseanlæg; Sediment; Slam; Spildevand; Sygehus; Vandløb Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Slagelse Kommune: SK Forsyning A/S: Slagelse Sygehus: DHI: Nikolaj Mikkelsen Jan Jørgensen Annette Thorvaldsen ULN-BOP-JWL Antal kopier

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND MÅLEPROGRAM Målepunkter og prøvetagning Analyseparametre Prøvetagningsperiode Prøvetagning i tilløb og udløb på Slagelse Renseanlæg Prøvetagning af slam på Slagelse Renseanlæg Prøvetagning af sedimentprøve fra Lagunen Prøvetagning af vandprøve fra Tude Å Prøvetagning ved Slagelse Sygehus RESULTATER FOR ALMINDELIGE SPILDEVANDSPARAMETRE RESULTATER FOR SLAM OG SEDIMENT Resultater for almindelige parametre i slam og sediment Kornstørrelsesfordeling på sediment fra Lagunen Resultater for lægemiddelstoffer i slam og sediment RESULTATER FOR LÆGEMIDDELSTOFFER I SPILDEVAND FRA SLAGELSE SYGEHUS RESULTATER FOR LÆGEMIDDELSTOFFER I TILLØB OG UDLØB PÅ SLAGELSE RENSEANLÆG SAMT I TUDE Å Beregning af miljørisiko i udløb fra Slagelse Renseanlæg og i Tude Å KONKLUSION OG ANBEFALINGER Anbefalinger REFERENCER BILAG A B C D E F Analyseresultater for prøver taget ved Slagelse Sygehus Analyseresultater for prøver taget ved Slagelse Renseanlæg og i Tude Å Beregning af miljø- og resistensrisiko Vandmængder for de enkelte målepunkter Stofmængder i tilløb og udløb på Slagelse Renseanlæg samt fjernelsesgrad Analyseresultater for almindelige spildevandsparametre _Rapport i DHI

4 1 BAGGRUND Dette måleprogram er en supplerende undersøgelse gennemført i forlængelse af rapporten Liste over fokus-lægemiddelstoffer på Slagelse Sygehus - beregning af lægemiddelstof- koncentrationer i spildevand og vandmiljø /1/. Måleprogram og rapport er finansieret af Slagelse Kommune, SK Forsyning A/S og Slagelse Sygehus. Slagelse Sygehus fungerer i dag som somatisk sygehus og har pt. ca. 300 sengepladser. Region Sjælland har endvidere udpeget Slagelse Sygehus som akutsygehus. Der er derfor planlagt ændringer/udvidelse af de bygningsmæssige rammer for at kunne varetage funktionen som akutsygehus for regionen. Akutsygehuset skal står klar senest i Udvidelsen vil betyde en stigning i sygehusets nuværende lægemiddelforbrug. Afledning af lægemiddelstoffer til kloaksystemet medfører en øget risiko for de kloakarbejdere og driftspersonale, som kommer i kontakt med spildevandet. Visse lægemiddelstoffer har miljø- og sundhedsskadelige egenskaber, som gør, at de uønskede i kloaksystemet og i vandmiljøet. Dette kan eksempelvis være antibiotika, der kan bidrage til udvikling af resistens og/eller lægemiddelstoffer der er persistente (fx ioderende kontrastmidler), giftige og/eller kræftfremkaldende (fx cytostatika). Slagelse Sygehus afleder spildevand til Slagelse Renseanlæg, som udleder til Tude Å (ferskvandsområde). I forbindelse med udarbejdelse af tilslutningstilladelse til Slagelse Sygehus igangsatte Slagelse Kommune og SK Forsyning A/S i foråret 2009 en forundersøgelse /1/ af den forventede afledning af lægemiddelstoffer til spildevand fra Slagelse Sygehus. I rapporten /1/ blev de forventede koncentrationer i spildevand fra Slagelse Sygehus estimeret ud fra det konkrete lægemiddelforbrug på sygehuset. De beregnede koncentrationer blev baseret på 100% forbrug af de solgte lægemidler og en 0-fjernelse af lægemiddelstofferne i renseanlægget. Dette følger anbefalingerne i guidelinen for miljøvurdering af lægemiddelstoffer udarbejdet af det europæiske medicinagentur (EMEA) /2/. Forundersøgelsen viste, at ca. 474 miljørelevante lægemiddelstoffer kan forventes at forekomme i spildevand fra Slagelse Sygehus. Beregningerne viste samtidig, at visse lægemiddelstoffer potentielt forekom i spildevandet i koncentrationer, der kan udgøre en miljørisiko. På baggrund af de estimerede koncentrationer i sygehusspildevandet blev der opstillet en liste over lægemiddelstoffer/grupper (herefter kaldet fokusstoffer ), som bør være i særlig fokus for Slagelse Sygehus. Foruden estimering af koncentrationer i spildevand fra Slagelse Sygehus blev der beregnet koncentrationer og miljørisikofaktorer i tilløbet til Slagelse Renseanlæg og i Tude Å. Koncentrationerne blev beregnet på baggrund af oplysninger om det samlede forbrug i Slagelse opland (dvs. på sygehuset og i befolkningen). De beregnede miljørisikofaktorer viste, at visse lægemiddelstoffer udgør en potentiel miljørisiko i Tude Å. Ligeledes viste resistensrisikovurderinger, at visse antibiotika kan forekomme i koncentrationer i spildevandet, der medfører en øget risiko for udvikling af resistente mikroorganismer _Rapport 1 DHI

5 På baggrund af ovenstående har Slagelse Kommune, SK Forsyning A/S og Slagelse Sygehus ønsket at få yderligere viden om forekomst af lægemiddelstoffer i spildevand i Slagelse Kommune. Samtidig ønskes det belyst, om lægemiddelstoffer som fx visse antibiotika og kontrastmidler, der udelukkende eller overvejende anvendes på hospitaler, kan genfindes i udløbet fra renseanlægget. I rapporten er der opstillet et måleprogram, der belyser forekomst af udvalgte lægemiddelstoffer fra følgende lokaliteter: Slagelse Sygehus (2 målepunkter) Slagelse Renseanlæg (tilløb og udløb) Slagelse Renseanlæg (slam) Lagunen ved Slagelse Renseanlæg (sediment) Tude Å (1 målepunkt) Der indgår analyse for i alt 37 forskellige lægemiddelstoffer (herunder 4 metabolitter). Lægemiddelstofferne repræsenterer følgende lægemiddelgrupper: Antibiotika Hjertekredsløbsmidler (fx betablokkere) Midler til muskler og led (fx gigtmidler) Midler til centralnervesystemet (fx smertestillende midler) Psykofarmaka (fx antidepressiva) Østrogener (p-piller mv.) Cytostatika (til kræftbeh. (et antiøstrogen og et progesteron)) 1 Ioderede kontrastmidler (røntgen diagnostik) For lægemiddelstoffer, som er målt i udløb fra Slagelse Renseanlæg og/eller i Tude Å, og hvor det ikke har været muligt at finde oplysninger om effektkoncentrationer (PNEC-værdier) i den tilgængelige litteratur, er disse beregnet på baggrund af data fra DHI s specialdatabaser. 1 Tamoxifen (antiøstrogen); Megestrolacetat (progesteron). Begge stoffer har celledræbende egenskaber _Rapport 2 DHI

6 2 MÅLEPROGRAM Måleprogrammet er gennemført i ugerne 36 og 39, Målepunkter og prøvetagning Tabel 2-1 viser, ved hvilke lokaliteter og målepunkter der er udtaget prøver. Ligeledes viser tabellen, hvilke matricer der er tale om samt prøvetagningsmetode og hvem der har stået for prøvetagningen på de enkelte lokaliteter. Tabel 2-1 Oversigt over lokaliteter og målepunkter samt matrice, prøvetagningsmetode og prøvetager. Lokalitet Målepunkt Matrice Prøvetagningsmetode Prøvetager Slagelse Sygehus v/stadionvej Urenset spildevand Tidsproportionale døgnprøver Miljølaboratoriet Slagelse Sygehus v/parkvej Urenset spildevand Tidsproportionale døgnprøver Miljølaboratoriet Slagelse Renseanlæg Tilløb Urenset spildevand Flowproportionale døgnprøver Slagelse Renseanlæg Slagelse Renseanlæg Udløb Renset spildevand Flowproportionale døgnprøver Slagelse Renseanlæg Slagelse Renseanlæg Tude Å v/havrebjerg Ferskvand Tidsproportionale døgnprøver Slagelse Renseanlæg Slagelse Renseanlæg Slamcontainer Udrådnet slam Stikprøve Miljølaboratoriet Miljølaboratoriet Lagunen Sediment Stikprøve Miljølaboratoriet Prøvetagningen ved Slagelse Sygehus er foretaget af Miljølaboratoriet Nykøbing Falster. Prøver af slam og sediment er ligeledes foretaget af Miljølaboratoriet Nykøbing Falster. Prøvetagning i tilløb og udløb samt i Tude Å er foretaget af laboratoriepersonale fra Slagelse Renseanlæg. Prøver fra hhv. Slagelse Sygehus og i Tude Å er udtaget som fire tidsproportionale døgnprøver. Prøver fra tilløb og udløb på Slagelse Renseanlæg er udtaget som flowproportionale døgnprøver. Sediment og slam er udtaget som stikprøver. I afsnit er prøvetagningen samt de enkelte målepunkter nærmere beskrevet. Oplysninger om vandmængder (årsmiddelværdier) for samtlige lokaliteter fremgår af Bilag D. 2.2 Analyseparametre De analyseparametre, der indgår i måleprogrammet, er valgt med udgangspunkt i kortlægningen af lægemiddelforbruget på Slagelse Sygehus og i oplandet til Slagelse Renseanlæg. Dog eksisterer der ikke analysemetoder for alle de lægemiddelstoffer, som er udvalgt på fokuslisten i Slagelse Kommune. I stedet er måleprogrammet gennemført som en screening af de lægemiddelstoffer, der eksisterer analysemetoder for, og som samtidig indgår på listen over de 50 mest anvendte lægemiddelstoffer i Slagelse Renseanlægs opland. Slagelse Sygehus er således ikke nødvendigvis primær kilde til de lægemiddelstoffer, der indgår i måleprogrammet _Rapport 3 DHI

7 Tabel 2-2 viser de almindelige parametre, der er analyseret for, på hhv. spildevand, slam og sediment samt de anvendte analysemetoder og enheder. Tabel 2-2 Oversigt over almindelige spildevands- og slamparametre, der indgår i måleprogrammet samt anvendte analysemetoder og enheder. Analyseparametre Analysemetode Detektionsgrænse Spildevandsparametre BOD DS/EN mg O 2 /l COD DS/ISO mg O 2 /l Total-N DS/EN ISO mg N/l Total-P DS 292 mg P/l SS DS/EN mg/l Slamparametre Tørstof DS 204 % Total-N VKI Vægt % af TS Total-P DIN (1988) Vægt % af TS Sediment Tørstof DS 204 % Glødetab (% af TS) DS 204 % af TS TOC DS/EN mg/kg TS Kornstørrelse Sigteanalyse DS (16-0,075 mm) mm Analyse af almindelige spildevands- og slamparametre er foretaget af Miljølaboratoriet Nykøbing Falster _Rapport 4 DHI

8 Tabel 2-3 viser, de 33 lægemiddelstoffer og 4 metabolitter der indgår i måleprogrammet på spildevand og vandmiljø og i slam og sediment. Analyse af lægemiddelstoffer på spildevand, slam og sediment er udført i Duisburg, Tyskland, ved Institut für Energieund Umwelttechnik (IUTA). Analyserne er gennemført vha. LC-MS/MS. Antallet for hver gruppe er i parentes. Metabolitter er skrevet med kursiv. Tabel 2-3 Analyseparametre Oversigt over lægemiddelstoffer der indgår i måleprogrammet. Spildevand/vandmiljø µg/l Slam/sediment µg/kg TS Antibiotika (7 + 4 metabolitter) Amoxicillin X X Azithromycin X X Cefuroxime X X Ciprofloxacin X X Erythromycin* X Dehydrato-Erythromycin X Metronidazole X X Sulfamethizole X X ac-sulfadiazin X ac-sulfamethazin X ac-sulfamethoxazol X Hjerte og Kredsløbsmidler (5) Bendroflumethiazide X X Furosemid X X Metoprolol X X Propranolol X X Simvastatin X X Muskler, led og knogler (3) Diclofenac X X Ibuprofen X X Naproxen X X Centralnervesystemet (3) Acetylsalicylsyre X Paracetamol X X Tramadol X X Psykofarmaka (4) Carbamazepin X X Citalopram X X Oxcarbazepin X X Venlafaxin X X Østrogen (3) Østradiol X X Østriol X X Ethinyløstradiol X X Hormoner til cancer beh. (2) Tamoxifen (antiøstrogen) Megestrol (progesteron derivat) Kontrastmidler (6) Diatrizoinsyre X X Iodixanol X X Iomeprol X X Iopamidol X X Iopromid X X Ioversol X X X X X X _Rapport 5 DHI

9 2.2.1 Prøvetagningsperiode Der er udtaget spildevandsvandprøver i to perioder hhv. i en tørvejrs- og en regnvejrsperiode. Første prøvetagning er gennemført fra mandag til fredag i uge 36, Anden prøvetagning er gennemført fra tirsdag til lørdag i uge 39, Der er kun udtaget slam- og sediment i uge 39 dvs. i tørvejrsperioden. Renseanlæg Slagelse er dimensioneret til en tilløbskapacitet på m 3 /d. Tabel 2-4 og Tabel 2-5 viser dato og flowtal samt nedbørsmængde i prøvetagningsperioderne. Oplysninger om nedbørsmængde i måleperioden stammer fra radarmålinger på Slagelse Renseanlæg /3/. Tabel 2-4 Dato, tilløbs- og udløbsflow samt nedbørsmængde på Slagelse Renseanlæg i første prøvetagningsperiode (regnvejrsperiode). Uge Tilløbsflow SR m 3 Udløbsflow SR m 3 Nedbør mm 31/08/09-01/09/ /09/09-02/09/ /09/09-03/09/ /09/09-04/09/ Total i måleperioden Gns ,25 Min/Max Den gennemsnitlige tilløbsvandmængde for nedbørsperioden er beregnet til m 3. Der var nedbør i tre ud af de i alt fire prøvetagningsdøgn heraf var der kraftig nedbør (hhv. 5 og 6 mm) over to døgn. Spildevand fra alle dagene er medtaget i blandprøven. Tabel 2-5 Dato, tilløbs- og udløbsflow samt nedbørsmængde på Slagelse Renseanlæg i anden prøvetagningsperiode (tørvejr). Uge Tilløbsflow SR m 3 Udløbsflow SR m 3 Nedbør mm 22/ / / / / / / / Total i måleperioden Gns ,25 Min/Max Den gennemsnitlige tilløbsvandmængde for tørvejrsperioden var m 3. Fra onsdag til torsdag er der målt 1 mm nedbør. For de øvrige dage er der ikke registreret nedbør. Spildevand fra alle dagene er medtaget i blandprøven /3/ Prøvetagning i tilløb og udløb på Slagelse Renseanlæg Der er udtaget spildevandsprøver fra tilløb og udløb på Slagelse Renseanlæg. Prøverne er udtaget flowproportionalt som hverdagsdøgnprøver. Prøverne er udtaget ved hjælp af prøvetager direkte ned i 10 liters staniolindpakkede glasflasker (Figur 2-1) _Rapport 6 DHI

10 Prøverne er umiddelbart efter sat på køl (4 C). Efter prøvetagningens afslutning er de enkelte døgnprøver sammenblandet flowproportionalt til én blandprøve. Prøverne er umiddelbart efter sammenblanding nedfrosset til -18 C. Prøverne er udtaget, sammenblandet og opbevaret i glasflasker indtil analyse. Figur 2-1 Slagelse Renseanlæg tilløb (tv) og th opstilling til udtagning af tilløbsprøve i 10 liters staniolindpakkede glasflasker Prøvetagning af slam på Slagelse Renseanlæg Prøvetagning af udrådnet slam er udført som stikprøver af slamproduktionen. Prøven er udtaget af Miljølaboratoriet i forbindelse med den almindelige myndighedskontrol. Prøven er udtaget i rilsanposer fem forskellige steder i slamcontaineren. De fem stikprøver er sammenblandet 1:1 til ca. 1 kg blandprøve. Prøven er umiddelbart efter prøvetagning nedfrosset til -18 C _Rapport 7 DHI

11 Figur 2-2 Udrådnet slam (tv) fra Slagelse Renseanlæg indeholder ca. 80% tørstof. Slammet læsses til slamcontainer (th), hvorfra der er udtaget stikprøver Prøvetagning af sedimentprøve fra Lagunen Efter renseanlægget ledes det rensede spildevand til Skidenrenden (Figur 2-3 tv) og derfra ud i Lagunen. Lagunen er ca. 2 km lang. Området omkring Lagunen har et rigt fugleliv og har generelt karakter som et rekreativt område. I Lagunen er der opsat et ristebygværk ca. 100 m fra Skidenrendens udløb. Dette er opsat for at hindre rester af organisk stof fra spildevandet i at blive ledt længere ud i Lagunen. I dette måleprogram er der udtaget en sedimentprøve fra Lagunen. Prøven er udtaget i som én stikprøve umiddelbart før ristebygværket i Lagunens sydlige ende. Prøven er udtaget og opbevaret i rilsanposer (-18 C) indtil analyse. I sommeren 2009 blev der gennemført en større oprensning af sedimenteret slam fra Lagunen. Oprensningen blev foretaget i området før ristebygværket. Det betyder, at den sedimentprøve, der indgår i måleprogrammet, er forholdsvis frisk og højst har været påvirket af spildevand ca. en måned. Ifølge SK Forsyning A/S er der fremover planlagt oprensning af Lagunen ca. to gange årligt Prøvetagning af vandprøve fra Tude Å Fra Lagunens nordlige ende (Figur 2-3 th) fortsætter Skidenrenden ca. 2,5 km (Figur 2-4 tv.), hvorefter den løber sammen med Tude Å (Figur 2-4 th). I dette måleprogram er der udtaget en vandprøve fra Tude Å. Prøven er taget ca. 1,5 km nedstrøms sammenløbet fra Skidenrenden, ved Ådalen i Havrebjerg (Figur 2-5). Vandprøven i Tude Å er taget tidsproportionalt over fire hverdagsdøgn. De fire prøver er sammenstukket mængdeproportionalt til én blandprøve. Efter sammenblanding er prøverne nedfrosset (-18 C). Prøverne er udtaget, sammenblandet og opbevaret i staniolindpakkede glasflasker indtil analyse _Rapport 8 DHI

12 Figur 2-3 Spildevandsudløb fra Slagelse Renseanlæg til Skidenrenden (tv). Fra Skidenrenden ledes spildevandet til Lagunen, der er ca. 800 m lang. Fra den nordlige ende af lagunen (th) ledes vandet videre til Skidenrendens fortsættelse. Figur 2-4 Efter Lagunen ledes vandet igen til Skidenrenden (th), der fortsætter ca. 2,5 km, hvorefter den løber sammen med Tude Å (tv) _Rapport 9 DHI

13 Figur 2-5 Flowproportional prøvetager opsat ved Tude Å ud for Ådalen/Havrebjergvej i Havrebjerg. Figur 2-6 Prøvetagningen ved Tude Å er foretaget af SK Forsyning A/S _Rapport 10 DHI

14 2.2.6 Prøvetagning ved Slagelse Sygehus Slagelse Sygehus afleder årligt ca m 3 spildevand til Slagelse Renseanlæg. En del af spildevandet afledes fra administrationsafdelinger og andre afdelinger, hvorfra der ikke forventes stor afledning af kritiske lægemiddelstoffer. Ved planlægning af måleprogrammet var der en forventning om, at det var muligt at indhente oplysninger om konkrete afledningsforhold i forhold til afdelingsplaceringer på Slagelse Sygehus. Formålet var at udtage prøver ud for relevante afdelinger i forhold til forbrug af de udpegede fokusstoffer (dvs. miljørelevante lægemidler der bør være i særlig fokus i afledningen fra Slagelse Sygehus). Dette var imidlertid ikke muligt. Kloaksystemet er ikke fuldstændigt kortlagt, og der eksisterer ikke egnede kloaktegninger til at identificere de enkelte sengeafsnits/bygningers afledninger. I samarbejde med Slagelse Forsyning A/S og driftsafdelingen på Slagelse Sygehus, blev der i stedet udpeget to separate tilslutningspunkter til offentlig kloak (hhv. ved Stadionvej og Parkvej) som ligger umiddelbart nedstrøms sygehuset. Der er usikkerhed omkring hvorvidt der er afledning fra sygehuset til andre brønde. Der er således sandsynlighed for, at en del af sygehusets spildevand ikke er repræsenteret i de målepunkter, som er udvalgt. Ligeledes afledes der en mindre ukendt mængde spildevand fra en nærliggende børnehave til brønden på Parkvej /12/. Samtlige prøver ved Slagelse Sygehus er udtaget som tidsproportionale døgnprøver og og efterfølgende sammenblandet til én blandprøve. Prøvetagningen af spildevand ved Slagelse Sygehus er foretaget af Miljølaboratoriet A/S. Prøverne er udtaget og sammenblandet i glasflasker og opbevaret mørkt indtil analyse. I Figur 2-7 er vist en kloaktegning fra SK Forsyning A/S, der viser hhv. spildevandsledninger (rød) og regnvandsledninger (blå) i tilknytning til de to målepunkter hhv. Stadionvej (SH1) og Parkvej (SH2). Figur 2-7 Kloakledninger for hhv. spildevand (rød) og regnvand (blå) samt de to målepunkter hhv. Stadionvej (SH 1) og Parkvej (SH 2) _Rapport 11 DHI

15 Figur 2-8 Målepunktet (SH1) på Stadionvej umiddelbart nedstrøms Slagelse Sygehus. Prøver, der er udtaget fra målepunkt SH1 på Stadionvej, består udelukkende af spildevand fra sygehuset og er ikke regnvandspåvirket. Figur 2-9 viser målepunktet (SH2) på Parkvej. Brønden ligger ved parkeringspladsen til Slagelse Hallen og er fælleskloakeret. Brønden modtager primært spildevand fra sygehuset og en mindre mængde fra en nærliggende børnehave samt drænvand fra parkering og veje mv _Rapport 12 DHI

16 Figur 2-9 Målepunkt SH 2 ved Parkvej. Brønden modtager primært spildevand fra Slagelse Sygehus, der ligger umiddelbart ovenfor trappen, der ses i baggrunden, samt en børnehave. Endvidere aflastes med en del regnvand fra sygehusets område _Rapport 13 DHI

17 3 RESULTATER FOR ALMINDELIGE SPILDEVANDSPARAMETRE For at få et overblik over spildevandssammensætningen fra Slagelse Sygehus i forhold til almindeligt spildevand og det spildevand, der tilføres renseanlægget, er der målt for en række almindelige spildevandsparametre. Resultaterne er vist i Tabel 3-1. Der er målt for ph og suspenderet stof (SS) i spildevand fra Slagelse Sygehus på alle prøver. Resultaterne er angivet som gennemsnitsværdier. Minimum- og maksimumværdierne er angivet i parentes. Samtlige resultater fremgår af Bilag F. På blandprøverne er der analyseret for biologisk iltforbrug (BOD), kemisk iltforbrug (COD), COD/BOD-forholdet, Total-N og Total-P. Til sammenligning er angivet Miljøstyrelsens retningslinjer for det forventede indhold i moderat og tykt husspildevand /13/. Tabel 3-1 Koncentrationsintervaller og gennemsnitsværdier for ph og SS i spildevand fra Slagelse Sygehus. For de øvrige parametre og lokaliteter er koncentrationerne analyseret på blandprøver. Til sammenligning er angivet koncentrationer i moderat og tykt spildevand. I parentes er angivet minimum- og maksimumværdier. Slagelse Sygehus Stadionvej Slagelse Sygehus Parkvej Slagelse Renseanlæg tilløb Husspildevand Moderat Tykt ph 10,7 10,4 (8,6-12,8) (7,9-12,8) SS (mg/l) ( ) ( ) ( ) BOD (mg/l) COD (mg/l) COD/BOD 3,9 3,8 2,4 2,1 2,1 Total-N (mg/l) Total-P (mg/l) Måling af ph på spildevand fra de to brønde på Slagelse Sygehus viser, at spildevandet er meget basisk. Ifølge Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning kan spidsværdier accepteres, men grænseværdien for ph anbefales at ligge 6,5-9. Selvom spidsværdier accepteres, bør det undersøges, hvilke aktiviteter på sygehuset der ligger til grund for de basiske afledninger. Suspenderet stof (SS) koncentrationen ligger generelt højt i forhold til tykt spildevand. Miljøstyrelsen har fastsat en vejledende grænseværdi på 500 mg/l for at undgå aflejringer og eventuel tilstopning af kloaksystemet. Ved Slagelse Sygehus er indholdet af SS i én af døgnprøverne ved Stadionvej målt til mg/l og mg/l i én af døgnprøverne ved Parkvej. Dette er hhv. 2,4 og 4,2 gange højere end Miljøstyrelsens grænseværdi. Et SS på hhv og mg/l må betragtes som højt og øger risikoen for tilstopning af kloakken. Den beregnede gennemsnitskoncentration for SS på de fire døgnprøver ved Stadionvej (440 mg/l) ligger dog under Miljøstyrelsens grænseværdi på 500 mg/l. Gennemsnitsværdien for SS for de fire døgnprøver ved Parkvej er beregnet til 560 mg/l og overskrider således også over Miljøstyrelsens grænseværdi på 500 mg/l. Da sygehusspildevand samtidigt har et højt indhold af patogene mikroorganismer, kan en ophobning i kloaksystemet potentielt medføre en øget risiko for udvikling af resistente bakterier _Rapport 14 DHI

18 I tilløbet til Slagelse Renseanlæg er SS målt over 500 mg/l i alle døgnprøver. Gennemsnitsindholdet er beregnet til 706 mg/l. COD er målt i høje koncentrationer i spildevand fra såvel sygehuset ( mg/l) som i tilløbet til renseanlægget (1.800 mg/l). Beregning af COD/BOD-forholdet kan give en indikation af, om spildevandet indeholder tungtnedbrydelige stoffer. Et forhold over 3 indikerer forekomst af tungtnedbrydelige stoffer i spildevandet. Det forventede COD/BOD-forhold for moderat og tykt spildevand er angivet til 2,1 /13/. I brøndene ud for Slagelse Sygehus (Stadionvej og Parkvej) er COD/BOD-forholdet beregnet til henholdsvis 3,9 og 3,8 og indikerer dermed, at spildevandet indeholder tungtnedbrydelige stoffer. I tilløbet til Slagelse Renseanlæg er forholdet beregnet til 2,4 (1.800/750) og ligger på niveau med det forventede forhold for almindeligt spildevand. Total-N middelkoncentrationerne fra hhv. Stadionvej og Parkvej (69 og 77 mg/l) ligger under det niveau, der svarer til tykt spildevand. Afledningen af kvælstof betragtes på den baggrund ikke som afvigende i forhold til almindeligt husspildevand. Total-P middelkoncentrationerne målt ved Stadionvej og Parkvej (49 og 38 mg/l) ligger hhv. en faktor 2,1 og 1,7 over niveauet for tykt spildevand (23 mg/l). Dette kan skyldes anvendelse af vaskemidler _Rapport 15 DHI

19 4 RESULTATER FOR SLAM OG SEDIMENT Analyseresultater for slam og sediment er vist i de følgende afsnit. Resultater for almindelige parametre er vist i afsnit 4.1 og resultater for lægemiddelstoffer i afsnit Resultater for almindelige parametre i slam og sediment Slam fra Slagelse Renseanlæg er analyseret for tørstof, Total N og Total P. Sediment fra Lagunen er karakteriseret ved analyse af tørstofindhold, glødetab samt kornstørrelse. Resultaterne er vist i Tabel 4-1 og Figur 4-1. Tabel 4-1 Tørstof og glødetab for hhv. slam på renseanlægget og sediment fra Lagunen. Slam Sediment Slagelse Renseanlæg 2009 Lagunen 2009 % % Tørstof 22,3 54,0 Glødetab (vægt% af TS) - 4,2 Total-N (vægt% af TS) 6,0 - Total-P (vægt% af TS) 2, Kornstørrelsesfordeling på sediment fra Lagunen Kornstørrelsesfordelingen er bestemt ved sigteanalyse. Det anvendte sigteinterval er 0, mm. Kornstørrelsen inddeles i geologien /8/ typisk i følgende sedimenttyper: Fint sand (0,063-0,2 mm) Mellem sand (0,2-0,6 mm) Groft sand (0,6-2 mm) Fint grus (2-6 mm) Mellem/groft grus (6-20 mm) Kornstørrelser over 16 mm karakteriseres som mellemkornet til groft grus. Grovkornede sedimenter har oftest et højt tørstofindhold. Omvendt har grove sedimenter et lavt glødetab (glødetab kan anvendes som et tilnærmet mål for indholdet af organisk stof). Mange såvel uorganiske som organiske stoffer binder sig til suspenderet stof. Dette er relevant set fra et biologisk synspunkt, eftersom dyr, der lever på sedimentoverfladen lever af det organiske stof. Kornstørrelsesfordelingen på sediment fra Lagunen er vist i Figur 4-1. Resultatet er angivet som procent gennemfald _Rapport 16 DHI

20 50 40 % ,075-0,212 Fint sand 0,21-0,6 Mellem sand 0,6-2,0 Groft sand 2,0-8,0 Fint grus 8,0-16,0 Mellem grus mm Figur 4-1 Resultatet af kornstørrelsesanalysen vist som procent gennemfald. Der er anvendt sigter i størrelsesintervallet 0, mm. Kornstørrelsesfordelingen på sedimentprøven fra Lagunen viser, at ca. 50% af sedimentet udgøres af mellemkornet sand. Fint sand udgør ca. 20%, og de resterende 30% er fordelt som groft sand samt fint og mellemstørrelses grus. Det skal bemærkes, at der som førnævnt er foretaget en oprensning af Lagunen i sommeren Sedimentet er således forholdsvist nyt. 4.2 Resultater for lægemiddelstoffer i slam og sediment Der er analyseret for i alt 31 lægemiddelstoffer i slam fra Slagelse Renseanlæg og i sediment fra Lagunen. Der er kun analyseret på stikprøver og kun i uge 39, som var en tørvejrsperiode. Foruden én NOVANA-screeningsundersøgelse for en række lægemiddelstoffer i slam fra danske renseanlæg /9/, findes der, så vidt vides, ingen sammenlignelige danske undersøgelser. Der er ikke fundet tidligere danske undersøgelser af lægemiddelstoffer i sediment. For at kunne vurdere miljørisikoen for sedimentlevende organismer er der beregnet en forventet effektværdi (PNEC sediment ) for de stoffer, som er målt i sedimentet (undtaget for ioderede kontrastmidler). PNEC-værdien er beregnet ud fra PNEC for vandsøjlen ved antagelse om, at kun den opløste fraktion af stoffet er giftigt over for de sedimentlevende organismer, samt ud fra en antagelse om, at de vandlevende og de sedimentlevende organismer er lige følsomme over for stoffet. Stoffets binding til sedimentet beregnes ud fra stoffets Koc (organisk-carbon vandfordelingskoefficient), som igen beregnes ud fra stoffets oktanol-vandfordelingskoefficient. Der er målt et tørstofindhold i sediment fra Lagunen på 54% (jf. Tabel 4-1). PNEC for sediment er på den baggrund beregnet ud fra et vandindhold på 46% /16/ _Rapport 17 DHI

21 Tabel 4-2 viser de målte koncentrationer af lægemiddelstoffer i slam fra Slagelse Renseanlæg og i sediment fra Lagunen efter Slagelse Renseanlæg. Tabel 4-2 Koncentrationer målt i slam og sediment fra Slagelse Renseanlæg, 2009 Anvendelse Analyseparametre Slam Slagelse Renseanlæg 2009 µg/kg TS Sediment Lagunen 2009 µg/kg TS PNEC sediment µg/kg TS Antibiotika Amoxicillin <200 <100 Azithromycin <100 <50 Cefuroxime < ,6 Ciprofloxacin <100 <100 Metronidazole <4000 <200 Sulfamethizole 58* 31 4,7 Hjerte og Kredsløbsmidler Muskler, led og knogler Bendroflumethiazide <200 <100 Furosemid <100** <100 Metoprolol ,7 Propranolol ,10 Simvastatin <50 <50 Diclofenac <20 <20 Ibuprofen <500 <500 Naproxen <400 <200 Centralnervesystemet Paracetamol <50*** <50 Tramadol <50 <50 Psykofarmaka Carbamazepin ,7 Citalopram ,7 Oxcarbazepin <200 <200 Venlafaxin <100 <100 Østrogen Østradiol # # Østriol # # Ethinyløstradiol (45) (180) 0,0006 0,0173 ## Hormoner til cancer beh. Tamoxifen <50 <50 Megestrol <100 <300 0,0018 Kontrastmidler Diatrizoinsyre < 5 9 Iodixanol < 30 < 30 Iomeprol < 5 < 5 Iopamidol < 20 < 20 Iopromid < 5 6 Ioversol < 50 < 50 * Sulfamethizol er målt i andre danske renseanlæg i intervallet µg/kg TS. ** I slamprøver fra andre danske renseanlæg er furosemid målt i samtlige prøver i intervallet 30 og 90 µg/kg. I primærslam fra både Renseanlæg Lynetten (RL) og Renseanlæg Damhusåen (RD) er furosemid målt til 180 µg/kg TS. *** I primærslam på RL og RD er paracetamol målt til hhv µg/kg TS i øvrige mindre danske renseanlæg er paracetamol ikke fundet i slam. # Prøverne kunne ikke analyseres på grund af for stor interferens ## Miljøkvalitetskrav jf. BEK 1669 (kravet er gældende pr. 31. august, 2010) ( ) Usikkert resultat på grund af stor interferens i prøverne. Ud af de 31 lægemiddelstoffer er seks lægemiddelstoffer målt over detektionsgrænsen i slam. I sediment er ni lægemiddelstoffer målt over detektionsgrænsen _Rapport 18 DHI

22 µg/kg TS De lægemiddelstoffer, der er målt, fordeler sig på tre lægemiddelgrupper hhv. antibiotika (sulfamethizole og cefuroxim), hjertekredsløbsmedicin (metoprolol og propranolol) og psykofarmaka (carbamazepin og citalopram). Det er de samme lægemiddelstoffer, der er fundet i både slam og sediment, hvilket hænger sammen med stoffernes persistens og evne til at adsorbere til partikler. Figur 4-2 viser de lægemiddelstoffer, der er målt i slam og sediment Slam Sediment Figur 4-2 Koncentrationer af lægemiddelstoffer målt i slam og sediment. I slam er der målt seks lægemiddelstoffer. Citalopram er målt i højst koncentration (450 µg/kg TS). De næsthøjeste koncentrationer er målt for hhv. metoprolol og propranolol (290 og 340 (µg/kg TS) efterfulgt af carbamazepin (170 µg/kg TS). Det syntetiske østrogen, Ethinyløstradiol (EE2) er målt til 45 µg/kg TS. Der er ikke indhentet PNEC-værdier for jordlevende organismer. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om der er miljørisicio forbundet med udbringning af slammet på landbrugsjord. I sediment er der fundet ni forskellige lægemiddelstoffer. For at vurdere, om de målte koncentrationer udgør en risiko for effekter på sedimentlevende organismer, er miljørisikoen beregnet. Risikoen er beregnet på baggrund af PNEC sediment -værdierne, jf. Tabel 4-2. Hvis den målte koncentration er højere end den forventede effektkoncentration (MEC/PNEC sediment 1), er der risiko for effekt. Der er målt to ioderede kontrastmidler (Diatrizoinsyre og Iopromid) i sediment. Der findes ikke PNEC-værdier for disse stoffer, og det har ikke været muligt at beregne miljørisikoen. Stofferne er imidlertid meget persistente og genfindes ofte i både slam og renset spildevand _Rapport 19 DHI

23 De højeste koncentrationer i sediment er målt for to psykofarmaka hhv. carbamazepin og citalopram. Den målte koncentration for carbamazepin er 280 µg/kg TS og dermed 36 gange højere end den forventede effektkoncentration på 7,7 µg/kg TS. For citalopram er koncentrationen målt til 240 µg/kg og er dermed 14 gange højere end den forventede effektkoncentration på 16,7 µg/kg TS. Citalopram har vist reproduktionsforstyrrende egenskaber i dyreforsøg herunder også på fisk. Samtidig har stoffet en logkow-værdi på 4,68, hvilket betyder, at det er potentielt bioakkumulerende. Antibiotikummet sulfamethizol er målt til 31 µg/kg TS, hvilket er en faktor 6,7 højere end den forventede effektkoncentration (4,6 µg/kg TS). Cefuroximkoncentrationen er målt til 200 µg/kg TS. Dette er en faktor 3,7 højere end PNEC sediment (54,6 µg/kg TS). De to hjertekredsløbsmidler (metoprolol og propranolol) er ligeledes målt i koncentrationer, der overskrider de forventede effektkoncentrationer. Metoprolol er målt til 77 µg/kg TS og overskrider effektkoncentrationen (11,87 µg/kg TS) med en faktor 6,5. Propranolol er målt til 160 µg/kg TS, hvilket er gange højere end den forventede effektkoncentration på 0,1 µg/kg TS. Ethinylestradiol (EE2) er et syntetisk østrogen, der bl.a. anvendes i p-piller. EE2 har en log Kow-værdi 2 på 4,15, hvilket indikerer, at stoffet overvejende binder sig til partikler. EE2 er et meget potent hormonforstyrrende stof over for vand- og sedimentorganismer. Eksempelvis kan en koncentration på 0,1 ng/l i vandmiljøet udløse en overproduktion af vitellogenin hos hanørreder. Ligeledes viser laboratorieforsøg, at eksponering af zebrafiskopulationer med 1-5 ng/l EE2 nedsætter formeringsevnen med 56% /14/. I sediment er PNEC sediment beregnet til 0,0006 µg/kg TS /16/. Ethinyløstradiol (EE2) er målt i sediment fra Lagunen, men på grund af stor matrixinterferens i prøverne er der usikkerhed omkring resultatet. Ifølge analyselaboratoriet var det dog muligt at eliminere matrixinterferensen for ethinylestradiol ved at udføre ekstra prøveoprensninger og kalibrere resultatet ud fra det. Koncentrationen for ethinylestradiol er beregnet til 180 µg/kg TS. I den seneste ændring af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav (BEK nr 1022 af 25/08/2010) er der fastsat et miljøkvalitetskrav for ethinylestradiol i sediment på 0,0173 µg/kg TS /18/. På grund af usikkerheden omkring resultatet er miljørisikokvotienten ikke beregnet. Det skal dog bemærkes, at EE2 er påvist i prøven og at detektionsgrænsen (20 µg/kg TS) ligger væsentligt over miljøkvalitetskravet på 0,0173 µg/kg TS. 2 Værdi for et stofs fordeling mellem vand og oktanol. Er værdien >3, antages det, at stoffet er potentielt bioakkumulerbart _Rapport 20 DHI

24 5 RESULTATER FOR LÆGEMIDDELSTOFFER I SPILDEVAND FRA SLAGELSE SYGEHUS Måleprogrammet på Slagelse Sygehus omfatter analyse for i alt 33 forskellige lægemiddelstoffer og 4 metabolitter. Der er analyseret på to blandprøver fra hhv. en tørvejrs- og en regnvejrsperiode. Ioderede kontrastmidler er kun målt i tørvejrsperioden. Resultaterne er vist i Tabel 5-1 og angivet som maksimumværdier. Samtlige analyseresultater fremgår af Bilag A. Resultater for lægemiddelstoffer, der er målt i udløb fra Slagelse Renseanlæg og i sediment fra Lagunen, er angivet med et kryds. Forbruget for disse stoffer samt sygehusets procentvise andel af tilledningen til Slagelse Renseanlæg er ligeledes angivet. Oplysninger om mængder i afledningen fra Slagelse Sygehus og i tilløbet til Slagelse Renseanlæg er indhentet fra databasen Pharmaceuticals. I databasen er mængdeberegningerne baseret på Lægemiddelstyrelsens forbrugsdata for For yderligere oplysninger om databasen og beregning af mængder mv. henvises til tidligere projekter /1;17/ _Rapport 21 DHI

25 Tabel 5-1 Koncentrationer af lægemiddelstoffer målt i spildevand på Slagelse Renseanlæg (SR) fra hhv. Stadionvej og Parkvej ved Slagelse Sygehus. Anvendelse Analyseparametre Slagelse Sygehus Slagelse Sygehus Målt i miljøet Slagelse Sygehus Stadionvej 2009 Parkvej Maksimumkoncentration µg/l Maksimumkoncentration µg/l Sediment Lagunen Udløb fra SR Forbrug 2008 kg/år Andel af tilløb til SR % Antibiotika Amoxicillin <0,1 <0,1 Azithromycin 0,1 0,4 X 0,05 3,4 Cefuroxime <0,05 <0,05 X 30,9 99,6 Ciprofloxacin X 2,6 37,6 Erythromycin X 0,1 1,3 Metronidazole 0,94* 0,5 X 8,2 61 Sulfamethizole 3,1 5,5 X X 1,5 11,4 ac-sulfadiazin 0,03 0,04 ac-sulfamethazin <0,02 <0,02 ac-sulfamethoxazol <0,02 <0,02 X - Dehydrato- 2,9 0,2 X - Erythromycin Hjerte og Kredsløb Bendroflumethiazide <0,02 <0,02 Furosemid 3,6* 1,8 X 2,1 9,3 Metoprolol 1,0 0,8 X X 0,5 1,8 Propranolol 0,8 0,5 X X 0,05 1,7 Simvastatin <0,02 <0,02 Muskler, led og Diclofenac 0,3 0,6 X 11,6 10,9 knogler Ibuprofen Naproxen 9,0* 7,8* X 0,02 0,2 Acetylsalicylsyre <0,05 <0,05 Paracetamol X 136 6,7 Tramadol 2,2 1,2 X 2,4 8,2 Psykofarmaka Carbamazepin 1,0 0,7 X X 0,5 3,5 Citalopram 2,1 1,5 X X 0,1 2,2 Oxcarbazepin 1,4* 0,3* X 0,9 4,7 Venlafaxin 2,0 2,6 X 0,2 2,7 Østrogen Østradiol <0,001** <0,001** Østriol <0,002** <0,002** Ethinyløstradiol <0,002** <0,002** X *** Hormoner til cancer Tamoxifen 0,063 0,06* X 0,006 0,03 beh. Megestrol <0,003 0,005* X - Kontrastmidler Diatrizoinsyre <0,05 <0,05 X 9,8 100 Iodixanol <0,05 23 Iomeprol <0,05 1 Iopamidol <0,05 <0,05 Iopromid <0,05 <0,05 X - (100) Ioversol * Højest koncentration målt i regnvejrsperioden. ** Usikkert resultat på grund af stor interferens i prøverne. *** Kan ikke opgøres. - Ingen data _Rapport 22 DHI

26 For de fleste lægemiddelstoffer er de højeste koncentrationer fra sygehuset målt i tørvejrsperioden. Der blev målt 21 lægemiddelstoffer (Stadionvej) og 24 (Parkvej) i de to brønde ved sygehuset. Foruden visse antibiotika, der udgør en høj andel fra sygehuset, er der stoffer som eksempelvis ioderede kontrastmidler, der udelukkende anvendes på sygehuse. Andelen af disse udgør således 100%. Højest koncentration (110 µg/l) er målt for ioversol (ioderet kontrastmiddel) i spildevand fra Stadionvej. I spildevand fra Parkvej er der målt tre forskellige ioderede kontrastmidler hhv. ioversol (26 µg/l), iodixanol (22,9 µg/l) og iomeprol (1 µg/ l). Samlet set er der ti af de lægemiddelstoffer, som er målt i miljøet, hvor Slagelse Sygehus udgør mere end 5% af andelen i tilledningen til Slagelse Renseanlæg. Heriblandt er fire antibiotika, to ioderede kontraststoffer og tre smertestillende midler samt et vanddrivende middel. For de fire antibiotika udgør cefuroxim den største andel. Cefuroxim er et antibiotikum, der gives som injektion og anvendes overvejende på sygehuse. Andelen fra Slagelse Sygehus til Slagelse Renseanlæg udgør således tæt på 100%. Metronidazol anvendes både som antibiotikum og mod parasitter. Sygehusets andel udgør 61%. Ciprofloxacin er et bredspektret antibiotikum, hvor anvendelsen så vidt muligt forsøges begrænset på grund af antibiotikaresistenspotentiale. Sygehuset andel udgør her 37%. Afledningen af sulfamethizol udgør 11,4% af tilledningen til Slagelse Renseanlæg. Forekomst af antibiotika i spildevand giver anledning til en vis bekymring i forhold til resistensrisiko. Dette gælder især ved arbejde med spildevand, hvor der er risiko for direkte kontakt med spildevandet. Paracetamol udgør 6,7% af tilledningen til Slagelse Renseanlæg. Paracetamol anvendes i store mængder både på sygehuse og i primærsektoren. Langt det største forbrug er i primærsektoren. I oplandet til Slagelse Renseanlæg anvendes årligt ca. 2 ton paracetamol. Imidlertid er paracetamol letnedbrydeligt i renseanlæg og findes oftest kun i lave koncentrationer i udløb fra renseanlæg. Derimod er diclofenac et persistent stof, som ofte måles i vandmiljøet. Slagelse Sygehus udgør ca. 11% af det samlede forbrug af diclofenac i tilløbet til Slagelse Renseanlæg. Tramadol er ligeledes målt i udløb fra Slagelse Renseanlæg. Slagelse Sygehus udgør ca. 8% af tilledningen til Slagelse Renseanlæg. Furosemid er et hyppigt anvendt vanddrivende middel. Andelen fra Slagelse Sygehus udgør 9,3% af tilledningen til Slagelse Renseanlæg. I det følgende er udarbejdet en række diagrammer, som viser resultaterne for de 21 lægemiddelstoffer, der er målt i spildevandet. De målte koncentrationer varierer en del, men diagrammerne er så vidt muligt opdelt på lægemiddelgrupper. For lægemiddelstoffer, der er målt i høje koncentrationer, er søjlerne gennemstreget, og værdien er angivet ovenfor _Rapport 23 DHI

27 µg/l µg/l Stadionvej Parkvej Erythromycin Ciprofloxacin Sulfamethizole De.-Erythromycin Metronidazole Azithromycin ac-sulfadiazin Figur 5-1 Antibiotikakoncentrationer målt i spildevand fra Slagelse Sygehus Stadionvej Parkvej Ioversol Iodixanol Iomeprol Figur 5-2 Ioderede kontrastmiddelkoncentrationer målt i spildevand fra Slagelse Sygehus _Rapport 24 DHI

28 µg/l µg/l Stadionvej Parkvej Paracetamol Ibuprofen Naproxen Tramadol Diclofenac Figur 5-3 Koncentrationer af smertestillende midler og gigtmidler målt i spildevand fra Slagelse Sygehus ,5 Stadionvej Parkvej 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Furosemid Citalopram Venlafaxin Oxcarbazepin Metoprolol Carbamazepin Propranolol Tamoxifen Megestrol Figur 5-4 Koncentrationer af hjertekredsløbsmidler, psykofarmaka- samt hormoner til beh. af kræft målt i spildevand fra Slagelse Sygehus _Rapport 25 DHI

29 6 RESULTATER FOR LÆGEMIDDELSTOFFER I TILLØB OG UDLØB PÅ SLAGELSE RENSEANLÆG SAMT I TUDE Å På Slagelse Renseanlæg er der udtaget spildevand i hhv. uge 36 og 39, som var hhv. en regnvejrs og en tørvejrsperiode. Ioderede kontrastmidler er kun målt i tørvejrsperioden. Resultaterne er vist i Tabel 6-1 og angivet som maksimumværdier. Samtlige analyseresultater er vist i Bilag B. I Tabel 6-1 er resultaterne sammenholdt med tidligere målinger fra Renseanlæg Lynetten i 2008 /15/ og fra en NOVANA-screeningsundersøgelse fra 2006 /9/. I NOVANAprogrammet er der målt i tilløb og udløb fra 11 danske renseanlæg. I Tabel 6-1 er kun medtaget udløbsmålinger. I NOVANA indgik ligeledes målinger på en række vandløb. Men med undtagelse af furosemid (der blev målt i koncentrationen 0,4 µg/l) indgår ingen af lægemiddelstofferne fra dette projekt. Dette skyldes, at der i NOVANA primært er fokus på afledning af veterinære lægemiddelstoffer fra fx. dambrug til vandløb. Der er således ingen andre sammenlignelige målinger af lægemiddelstoffer i ferske recipienter. For lægemiddelstoffer, hvor der eksisterer en PNEC w -værdi (dvs. oplysninger om forventet effektkoncentration på vandlevende organismer), er værdien angivet i Tabel 6-1. Koncentrationer, der overskrider PNEC w, er markeret med fed. For stoffer, hvor det ikke har været muligt at finde oplysninger om PNEC i den tilgængelige litteratur, er der beregnet en PNEC w (undtaget for metabolitter og ioderede kontrastmidler). PNEC-værdierne er beregnet på baggrund af data indhentet fra DHI s specialdatabaser. Der er ikke PNEC-værdier for metabolitter og ioderede kontrastmidler. I afsnit 6.1 er der gennemført en risikoberegning for de lægemiddelstoffer, som er målt i udløbet fra renseanlægget. De fleste lægemiddelstoffer er målt i højest koncentration i tørvejrsperioden. For lægemiddelstoffer, hvor den højeste koncentration er målt i regnvejrsperioden, er disse markeret med en stjerne (*) _Rapport 26 DHI

30 Tabel 6-1 Lægemiddelstofkoncentrationer målt i tilløb og udløb fra Slagelse Renseanlæg (SR)samt Tude Å (kun max. værdier). Til sammenligning er vist målinger fra Renseanlæg Lynetten og et NOVANA-screeningsprogram /9;15/. Anvendelse Analyseparametre SR - Tilløb 2009 Max. konc. µg/l SR - Udløb 2009 Max. konc. µg/l DK - Udløb Max konc. µg/l Tude Å 2009 Max. konc. PNEC w Antibiotika Amoxicillin <0,1 <0,1 - <0,1 0,078 Azithromycin 0,066 0,017 - <0,005 0,0094 Cefuroxime <0,05 <0,05 0,78-0,82** <0,05 76 Ciprofloxacin 0,47 0,052* 0,18-0,18** 0,013 0,005 Erythromycin* 9,6* 12* - 4,7* 2 Metronidazole 0,045 0,16* - 0,3 12,5 Sulfamethizole 2,5 0,62 0,09-2,4 <0,02 11 ac-sulfadiazin 0,081 <0,02 - <0,005 - ac-sulfamethazin <0,02 <0,005 - <0,005 - ac-sulfamethoxazol 0,032 0,015-0,043 - Dehydrato-Erythromycin 0,48 0,18 - <0,02 - Hjerte og Kredsløbsmidler Bendroflumethiazide <0,02 <0,005 0,05-0,07 <0, Furosemid 1,4 0,28 0,2-4,6 0,027 45,14 Metoprolol 1,4 0,77* - 0,3* 0,05 Propranolol 0,07 0,04-0,006 0,005 Simvastatin <0,02 <0,02 - <0,02 9,6 Muskler, led og knogler Diclofenac 0,7 0,22 - <0,1 0,115 Ibuprofen 23 <0,1 0,1-6,5 <0,1 7,1 Naproxen 10,0* 0,075* - 0,072* 0,64 Centralnervesystemet Acetylsalicylsyre 0,5 <0,01 - <0,01 68 Paracetamol 69 0,20 0,5-280* 0,056* 9,2 Tramadol 1,8 3,8* - 1,4* 64 Psykofarmaka Carbamazepin 0,83 1,40 0,41-0,66** 0,52 2,5 Citalopram 1,1* 0,38* - 0,059* 0,51 Oxcarbazepin 0,65 0,10 - <0,02 58 Venlafaxin 0,8 0,86-0,16 0,9 Østrogen Østradiol <0,001 <0,001 0,003-0,01 <0,001 0,00002 Østriol <0,002 <0,002 - <0,002 0,00075 Ethinyløstradiol <0,002 <0,002 0,005-0,007 <0,002 0,00002 Hormon til cancer beh. Tamoxifen 0,06* 0,055* <0,02-0,073 0,073* 0,1 Megestrol 0,009* 0,009* - 0,008* 0,0001 Kontrastmidler Diatrizoinsyre <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 - Iodixanol <0,05 <0,05 - <0,05 - Iomeprol <0,05 <0,05 1,6-2,2 <0,05 - Iopamidol i.a. <0,05 2,2-2,7 <0,05 - Iopromid i.a. <0,05 0,18-0,24 <0,05 - Ioversol 3,7 <0,05 - <0, ingen data. i.a. = ikke analyseret. * Højest koncentration målt i regnvejrsperioden. ** Målinger fra Renseanlæg Lynetten /15/. µg/l µg/l De højste koncentrationer i tilløbet er målt for de smertestillende midler paracetamol (69 µg/l), ibuprofen (23 µg/l) og naproxen (10 µg/l). Dette hænger sammen med, at disse stoffer anvendes i størst mængde _Rapport 27 DHI

31 µg/l Alle tre stoffer er imidlertid ustabile og vil ofte nedbrydes i renseanlæggets biologiske processer. Ibuprofen er således hverken målt i udløbet fra renseanlæget eller i Tude Å. Koncentrationen af paracetamol og naproxen er ligeledes reduceret væsentligt i udløbet og Tude Å i forhold til de tilledte koncentrationer. For en række stoffer er koncentrationerne højest i udløbet. En forklaring kan være, at visse lægemiddelstoffer omdannes til inaktive konjugater i kroppen for at lette udskillelsen via nyrerne. Disse kan så igen dekonjugeres i renseanlæggets biologiske processer. Erythromycin, tramadol, carbamazepin, metronidazol og venlafaxin er alle målt i højest koncentration i udløbet. Der er kun målt et ioderet kontrastmiddel (ioversol 3,7 µg/l), og det er kun målt i tilløbet. Dette undrer, eftersom ioderede stoffer generelt er meget persistente. Selvom der kun er analyseret på én blandprøve fra tørvejrsperioden, er der ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor der ikke er målt andre ioderede stoffer i spildevandet. Det kan dog skyldes, at stofferne ikke har været anvendt i måleperioden. Lægemiddelstofmængder i renseanlæggets tilløb og afløb samt fjernelsesgrad fremgår af Bilag E. Mængderne er beregnet ud fra de målte koncentrationer og årsmiddelværdier oplyst fra SK Forsyning (februar 2010). I det følgende er udarbejdet koncentrationsdiagrammer for de 24 lægemiddelstoffer der er målt i tilløbet til Slagelse Renseanlæg. For lægemiddelstoffer, der er målt i meget høje koncentrationer, er søjlerne gennemstreget og værdien er angivet ovenfor. Det skal endvidere bemærkes, at y-aksen varierer for de enkelte diagrammer. 1,2 Tilløb ,5 Afløb Tude Å 0,8 0,6 0,62 0,48 0,47 0,4 0,3 0,2 0,18 0,16 0 0,04 Erythromycin Sulfamethizole Dehydrato Erythromycin 0,05 0,02 Ciprofloxacin 0,08 ac-sulfa diazin 0,07 0,05 0,03 0,02 0,02 Metronidazole ac-sulfamethoxazol Azithromycin Figur 6-1 Antibiotikakoncentrationer målt i spildevand i tilløb og udløb på Slagelse Renseanlæg samt i Tude Å _Rapport 28 DHI

32 µg/l µg/l 5 4, Tilløb Afløb Tude Å 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Paracetamol Ibuprofen Naproxen Tramadol Diclofenac Acetylsalicylsyre Ioversol Figur 6-2 Koncentrationer af smertestillende midler og gigtmidler samt et enkelt ioderet kontrastmiddel målt i tilløb og udløb på Slagelse Renseanlæg samt i Tude Å ,4 Tilløb Afløb Tude Å 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Furosemid Metoprolol Citalopram Carbamazepin Venlafaxin Oxcarbazepin Propranolol Tamoxifen Megestrol Figur 6-3 Koncentrationer af hjerte-kredsløbsmidler, psykofarmaka samt to hormoner til behandling af kræft er målt i spildevand i tilløb og udløb på Slagelse Renseanlæg samt i Tude Å _Rapport 29 DHI

33 I tilløbet til Slagelse Renseanlæg er målt 24 ud af de i alt 37 undersøgte lægemiddelstoffer. I udløbet er målt 20 stoffer, hvoraf 15 også forekommer i Tude Å. Dette indikerer, at stofferne er svært nedbrydelige i vandmiljøet og kan transporteres over lange afstande. Visse lægemiddelstoffer kan medføre negative effekter på vandlevende organismer. I det følgende kapitel er der gennemført en risikovurdering af de målte koncentrationer ud fra tilgængelige miljøoplysninger. Det skal bemærkes, at vurderingerne er baseret på forekomst af enkeltstoffer i vandmiljøet. 6.1 Beregning af miljørisiko i udløb fra Slagelse Renseanlæg og i Tude Å I det følgende er der gennemført beregninger af miljørisiko for de lægemiddelstoffer, som er målt i udløb fra Slagelse Renseanlæg og i Tude Å. Miljørisikoen er beregnet på baggrund af stoffernes PNECw-værdier og de målte maksimumkoncentrationer (MEC). Hvis den målte koncentration (MEC) er højere end PNEC-værdien (MEC/PNEC w 1), antages det, at der er risiko for effekt på vandlevende organismer. Resultatet af beregningerne fremgår af Tabel 6-2. For antibiotika er der beregnet resistensrisiko i forhold til de målte koncentrationer i udløb fra Slagelse Renseanlæg og i Tude Å. Resistensrisikoen er beregnet på baggrund af en PNEC mic -værdi. PNEC mic (Minimum Inhibition Concentration) vil sige den laveste koncentration, der skal til for at hæmme vækst af mikroorganismer. Beregning af resistensrisiko fremgår af Bilag C. Det skal dog bemærkes, at viden omkring forekomst af antibiotika og risiko for udvikling af resistens i miljøet endnu er meget sparsom. Beregningerne skal derfor vurderes ud fra, at det endnu er uklart, om der er sammenhæng mellem en høj antibiotikakoncentration og høj resistensrisiko i miljøet. Tabel 6-2 Risikoberegninger for lægemiddelstoffer, som er målt i udløb fra Slagelse Renseanlæg og/eller i Tude Å, og hvor der er indhentet oplysninger om PNECw. Analyseparametre SR - Udløb Miljørisiko SR - Udløb Tude Å Miljørisiko Tude Å Max konc. µg/l MEC/PNECw Max konc. µg/l MEC/PNECw Azithromycin 0,017 1,8 <0,02 - Carbamazepin 1,4 0,6 0,52 0,2 Ciprofloxacin 0,05 10,4 0,021* 4,2* Citalopram 0,38 0,8 0,059* 0,1* Diclofenac 0,22 1,9 <0,1 - Erythromycin ,7* 2,4* Furosemid 0,28 0,006 0,027 0,001 Megestrol 0, , Metoprolol 0, ,26* 5,2* Metronidazole 0,16 0,01 <0,02 - Naproxen 0,08 0,1 0,07* 0,1* Paracetamol 0,2 0,02 0,056 0,006 Propranolol 0,035 0,7 0,006 1,1 Sulfamethizole 0,62 0,06 0,3 0,03 Tamoxifen 0,06 0,6 0,073 0,7 Tramadol 3,8 0,06 1,4* 0,02* Venlafaxin 0,86 1,0 0,16 0,2 * Højest koncentration/risiko i regnvejrsperioden _Rapport 30 DHI