Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin"

Transkript

1 Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning... 2 Generel udvikling i forbruget af lægemidler med glucosamin før og efter... 4 Forbruget af lægemidler med glucosamin er mere end halveret efter tilskudsstop... 4 Fast med andre smertestillende lægemidler - før og efter... 5 Lidt færre i fast med andre smertestillende lægemidler... 5 Færre i fast med NSAID, lidt flere med opioider... 6 Mængdeforbruget af andre smertestillende lægemidler - før og efter... 8 Mængden af smertestillende medicin per bruger er ikke steget... 8 Diskussion Metode og afgrænsning af materiale Datakilde Lægemidler inkluderet i rapporten (ATC-koder) Definitioner og bias Bilag Bilag Kilder Resume Forbruget af lægemidler med glucosamin er halveret siden tilskudsstop hertil blev indført ultimo november Herunder er der sket en omlægning af det resterende forbrug fra recept til håndkøb (læs mere på side 4). Statens Serum Institut har undersøgt hvorvidt, der er sket ændringer i glucosaminbrugernes brug af andre smertestillende lægemidler efter tilskuddet til glucosamin blev fjernet. Vi har set nærmere på de personer, der var i fast med glucosamin og indløste deres sidste recept i 2011 før tilskudsstoppet i november, vel vidende at nogle af personerne formentligt er fortsat med at købe glucosamin i håndkøb eller som kosttilskud. Vi har undersøgt antallet af personer i fast med andre smertestillende lægemidler og mængderne af smertestillende lægemidler brugerne indløste recept på før og efter tilskudsstoppet. 1

2 Forbruget af lægemidler med glucosamin steg i perioden op til tilskudsstoppet, herefter faldt det og stabiliserede sig til et niveau, der er cirka halvt så stort som forbruget i årerne før tilskudsstoppet (læs mere på side 4). Lidt færre af glucosaminbrugerne er i fast med andre smertestillende lægemidler efter tilskuddet blev fjernet sammenlignet med perioden op til deres sidste recept på glucosamin. Godt personer var i fast med andre smertestillende lægemidler før tilskudsstop mod godt efter (læs mere på side 5). De fleste er i med svage smertestillende lægemidler som paracetamol, skarpt forfulgt af NSAID. Brugen af NSAID er ikke blevet større efter tilskuddet til glucosamin blev fjernet, som nogen måske havde frygtet. Tværtimod ser vi at faldet i antallet af brugere, er større end faldet i baggrundsbefolkningen i samme perioden og større end for en gruppe af glucosaminbrugere i en tidligere periode, hvor tilskuddet til glucosamin endnu ikke var fjernet. De stærke opioider er den gruppe af smertestillende lægemidler færrest personer er i med, dog er det den gruppe af smertestillende lægemidler, som har haft den største tilvækst af faste brugere efter tilskudsstoppet (læs mere på side 6). Denne vækst kan dog også observeres i baggrundsbefolkningen i samme periode og i en referencegruppe af glucosaminbrugere på et tidspunkt, hvor tilskuddet til glucosamin endnu ikke var fjernet. Så det kan nok nærmere tilskrives en naturlig udvikling for glucosaminbrugere, at lidt flere kommer til at bruge opioider med tiden (læs mere på side 10). Den gennemsnitlige mængde medicin, som brugerne er i med, enten før eller efter tilskudsstoppet, er stort set ikke ændret (læs mere på side 8). Det ser ikke ud til, at fjernelsen af tilskuddet til lægemidler med glucosamin har øget brugen af andre smertestillende lægemidler på recept. Den ændring, der ses i brugen af smertestillende lægemidler er genfundet i baggrundsbefolkningen i samme periode samt i en referencegruppe af glucosaminbrugere for en tidligere periode, hvor der var tilskud til glucosamin i hele perioden. Det er dog ikke til at vide om det skyldes, at glucosaminbrugerne ikke har haft behov for at øge deres brug af anden smertestillende medicin efter stop med glucosamin, om det skyldes at de har et øget forbrug af smertestillende håndkøbslægemidler købt uden recept eller om det skyldes, at de fleste personer eventuelt er fortsat med at bruge glucosamin købt i håndkøb eller som kosttilskud. Indledning I 2003 blev glucosamin markedsført til smertelindring for mild til moderat artrose (slidgigt) og fik klausuleret tilskud. Glucosamin er et håndkøbslægemiddel, men såfremt man tidligere skulle have tilskud til det, krævede det recept. Fra d. 28. november 2011 var det ikke længere muligt at få tilskud til glucosamin. Argumentet for tilskudsstoppet var manglende evidens for effekten ifølge nyere undersøgelser [1]. I denne 2

3 analyse undersøges det, hvordan brugen af smertestillende lægemidler blandt de tidligere glucosaminbrugere har udviklet sig efter tilskudsstoppet blev indført, herunder især hvor mange der har skiftet til NSAID eller opioider. Lægemidler med glucosamin kan stadig købes i håndkøb. Dette salg fremgår også af lægemiddelstatistikregisteret, men da håndkøbssalget ikke er personhenførbart, kan man kun se hvor meget der er købt, ikke hvem, der har købt det. Ud over håndkøbssalg kan glucosamin også købes på nettet som kosttilskud, og dette salg kender vi ikke størrelsen af. Vi ved derfor ikke, om fjernelsen af tilskuddet har medført, at flere køber det på nettet. Ved tolkning af analysens resultater må der derfor tages forbehold herfor. I denne analyse har vi kun inkluderet personer, der har været i fast med glucosamin på recept i 2011 (defineret som personer, der har haft minimum 2 køb af lægemidler med glucosamin i løbet af 2010 og 2011, bortset fra december 2011). I alt 3765 personer (<5 procent af studiepopulationen) døde inden udgangen af august 2013, og indgår derfor ikke i analysen. Figur 1 illustrerer udvælgelsen af studiepopulationen. Se endvidere afsnittet Metode og afgrænsning af materiale for en uddybning hertil samt en uddybning af perioderne, der udgør henholdsvis perioden før og perioden efter tilskudsstop. Figur 1 - Flowdiagram over udvælgelse af studiepopulationen 3

4 Generel udvikling i forbruget af lægemidler med glucosamin før og efter Forbruget af lægemidler med glucosamin er mere end halveret efter tilskudsstop Forbruget af lægemidler med glucosamin faldt kraftigt efter tilskudsstoppet trådte i kraft. Af figur 2 fremgår udviklingen af salget med første halvår 2010 som indeks 1. I første halvår af 2013 udgjorde forbruget af lægemidler med glucosamin 38 procent af forbruget i første halvår 2010 og Selvom der sker en hamstring af glucosamin op til tilskudsstoppet, som giver sig udtryk i en stigning på 10 procent af det totale salg i andet halvår 2011, kan den ekstra mængde købt i 2. halvår 2011 ikke dække det fald i mængden, der ses efter tilskudsstoppet. Alt i alt bruges der færre lægemidler med glucosamin efter tilskudsstoppet. Hvorvidt der er sket en stigning i brugen af kosttilskud med glucosamin i samme periode er uvist, da vi ikke har information om dette salg. Figur 2 Udvikling i det totale salg af lægemidler med glucosamin Figur 3 viser udviklingen i salget af glucosaminholdige lægemidler i perioden 2010 juni 2013 fordelt på typen af salg. Hamstringen, der fandt sted i andet halvår 2011, var drevet af receptsalget og koncentreret i oktober og november måned månederne lige inden tilskudsstoppet trådte i kraft. Efter tilskudsstoppet steg håndkøbssalget til det dobbelte af hvad det havde været inden et niveau det holdt frem til første kvartal 2013, herefter faldt det en smule. Receptsalget uden tilskud var næsten ikke eksisterende i tiden op til tilskudsstoppet. Det toppede i december 2011, måneden efter tilskudsstoppet, men faldt hurtigt igen og stabiliserede sig på et niveau, der er lidt højere end før tilskudsstoppet. 4

5 Antal personer Figur 3 - Udvikling i salg af glucosamin (t.o.m. juni 2013) i Lægemiddelstatistik-registeret DDD forbrug Total - total Receptsalg - Tilskud Receptsalg - Ej tilskud Håndkøbssalg - Ej tilskud Fast med andre smertestillende lægemidler - før og efter Lidt færre i fast med andre smertestillende lægemidler Vi har set nærmere på glucosaminbrugernes med andre smertestillende lægemidler før og efter deres sidste recept på glucosamin. Studiepopulationen udgøres af personer, som var i fast med glucosamin, og indløste deres sidste recept på glucosamin i 2011 før tilskudsstoppet (se afsnittet Metode og afgrænsning af materiale for uddybning). Figur 4 Fast med andre smertestillende lægemidler før og efter stop for tilskud til glucosaminholdige lægemidler Ingen fast med andre smertestillende Fast med andre smertestillende både før og efter tilskudsstop Kun fast med andre smertestillende før tilskudsstop Kun fast med andre smertestillende efter tilskudsstop 5

6 Godt halvdelen af glucosaminbrugerne ( personer, 51%) var hverken i fast med andre smertestillende lægemidler før eller efter stop for tilskuddet til glucosamin. Godt personer (30%) var i fast med andre smertestillende lægemidler både før og efter tilskudstoppet trådte i kraft. Godt personer (10%) var i fast med andre smertestillende lægemidler i året op til deres sidste køb af glucosamin, men var ikke i hermed i den undersøgte periode efter tilskudsstoppet. Knap personer (8%) var i fast med andre smertestillende lægemidler i perioden efter tilskudsstoppet, men var det ikke i året op til deres sidste glucosaminkøb, jævnfør figur 4. Alt i alt, er der i reelle tal lidt færre personer, der er i fast med andre smertestillende lægemidler efter tilskudsstoppet i forhold til før. Færre i fast med NSAID, lidt flere med opioider Hvilke typer smertestillende medicin studiepopulationen var i fast med henholdsvis før og efter tilskudsstoppet til glucosamin trådte i kraft fremgår af figur 5. De grønne søjler i hver figur repræsenterer de personer, der efter tilskudsstoppet kom i fast med en lægemiddelgruppe, de ikke var i med op til deres sidste køb af glucosamin på recept. Det er relevant at sætte tallene i forhold til hvor mange, der til gengæld har været i med lægemiddelgruppen før tilskudsstoppet uden at være i efter tilskudsstoppet, dette fremgår af de røde søjler i figur 5. 6

7 Figur 5- Antal glucosaminbrugere i fast med andre smertestillende lægemidler før og efter deres sidste recept på glucosamin - fordelt på fire typer af smertestillende lægemidler For at beregne hvor mange der totalt var i fast med et NSAID før tilskudsstop skal antallet i den blå og den røde søjle lægges sammen. Eksempelvis = personer totalt var i med et NSAID før tilskudsstop, mens = personer totalt var i med et NSAID efter tilskudsstoppet. I alt var der cirka færre i med et NSAID efter tilskudsstoppet, svarende til et fald på knap 20 procent. Svage smertestillende var den gruppe, som flest personer var i fast med både før og efter tilskudsstoppet (figur 5B blå søjle). Der er en anelse flere i med svage smertestillende før tilskudsstoppet til glucosamin, end efter tilskudsstoppet (forskellen er 3 procent). Færrest personer var i med stærke opioider både før og efter tilskudsstoppet (figur 5C). Gruppen af de stærke opioider er dog den af de smertestillende lægemiddelgrupper, der har haft den største procentvise fremgang i antal personer i fast efter tilskudsstoppet på glucosamin personer var i fast med et stærkt opioid efter tilskudsstoppet, sammenlignet med 3.483, der var i fast før en stigning på 18% (769 personer). Studiepopulationen er dog på mere end personer, og andelen, der er i fast med et stærkt opioid er således steget fra 4 procent til 5 procent. 7

8 For de svage opioider ses en anelse flere i fast efter tilskudsstoppet til glucosamin end før (figur 5D). Det drejer sig dog kun om en forskel på godt 500 personer, og både før og efter svarer det til, at cirka 13 procent af glucosaminbrugerne var i fast med et svagt opioid. Der var desuden et skift i hvilke typer af svage opioider, personerne var i med. Flere indløste recept på Tramadol, og færre indløste recept på ren kodein efter tilskudsstoppet (tal ikke illustreret i denne rapport). Antallet af personer i fast med et NSAID er faldet efter tilskuddet til glucosamin blev fjernet, mens antallet af personer i fast med de øvrige smertestillende grupper er steget en smule en anelse flere personer får stærke opioider end for de andre grupper. Procentvist ses en stor stigning for de stærke opioider, da der generelt ikke er så mange i fast med et stærkt opioid, som med de andre smertestillende midler. For svage opioider og svage smertestillende er stort set uændret er den procentvise stigning under 5 procent. Hvorvidt der er forskel i mængderne af de smertestilende lægemidler, glucosaminbrugerne er i med, henholdsvis før og efter tilskudsstoppet, bliver undersøgt i næste afsnit. Mængdeforbruget af andre smertestillende lægemidler - før og efter Mængden af smertestillende medicin per bruger er ikke steget I forrige afsnit undersøgte vi, hvorvidt dem, der plejede at få recept på glucosamin, var i fast med andre smertestillende lægemidler i større omfang end før tilskuddet til glucosamin blev fjernet. Vi vil i det følgende undersøge om de køber større mængder smertestillende efter tilskudsstoppet i forhold til før tilskudsstoppet. Den mængde smertestillende medicin, der købes per bruger har ikke ændret sig synderligt efter tilskudsstoppet. Heller ikke når man medtager den medicin brugerne kun har købt en enkelt gang, tabel 1 Mængdeforbrug/bruger pr. år ( Fast og Alt forbrug ). De ændringer, der ses i mængde forbruget skyldes altså mere en ændring i antallet af brugere, end det skyldes en ændring af den gennemsnitlige mængde per bruger. Derudover fremgår det at størstedelen af glucosaminbrugernes brug af andre smertestillende lægemidler er lægemidler, som de kun har købt en enkelt gang på et år. Dette gælder både før og efter tilskudsstoppet til glucosamin. Den gruppe, hvor det faste forbrug udgør den største andel er NSAID med en andel på 22 procent, mens andelen er lavest for de stærke opioider, 11 procent (beregnet ud fra tallene i tabel 1). Andelene har ikke ændret sig nævneværdigt efter tilskudsstoppet til glucosamin. 8

9 Tabel 1 Det generelle og faste forbrug af smertestillende lægemidler glucosaminbrugere indløste recept på, både før og efter tilskudsstop Lægemiddelgruppe Forbrugstype Før Efter Antal faste glucosaminbrugere Procentvisændring NSAID - Alt forbrug Antal brugere % Andel brugere ud af baggrundsbefolkningen 37% 32% Mængdeforbrug per år (DDD) % Svage smertestillende Stærke opioider* - Fast - Alt forbrug - Fast - Alt forbrug - Fast Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) 140,1 134,8-4% Antal brugere i fast % Andel i fast (af baggrundsbefolkningen) 22% 18% Mængdeforbrug per år medicin, der bruges fast (DDD) % Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) 52,6 52,9 0% Antal brugere % Andel brugere ud af baggrundsbefolkningen 29% 30% Mængdeforbrug per år (DDD) % Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) 172,4 176,5 2% Antal brugere i fast % Andel i fast (af baggrundsbefolkningen) 21% 22% Mængdeforbrug per år medicin, der bruges fast (DDD) % Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) 45,3 44,7-1% Antal brugere % Andel brugere ud af baggrundsbefolkningen 6% 8% Mængdeforbrug per år (DDD) % Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) 102,6 98,3-4% Antal brugere i fast % Andel i fast (af baggrundsbefolkningen) 4% 5% Mængdeforbrug per år medicin, der bruges fast (DDD) % Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) 16,2 15,9-2% Svage opioider* - Alt forbrug Antal brugere % Andel brugere ud af baggrundsbefolkningen 22% 21% Mængdeforbrug per år (DDD) % - Fast Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) 115,2 116,1 1% Antal brugere i fast % 9

10 Andel i fast (af baggrundsbefolkningen) 13% 13% Mængdeforbrug per år medicin, der bruges fast (DDD) % Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) 29,9 29,8 0% *Mængden af smertestillende lægemidler opgøres i tabellen i enheden Definerede DøgnDoser (DDD), se en uddybning heraf i Metode og Afgrænsning af Materiale bagerst. Justerede DDD-værdier, se Metodeafsnit Diskussion Forbruget af glucosamin toppede i månederne op til tilskudsstoppet trådte i kraft ultimo november 2011 og medførte at det samlede salg af glucosamin lå 10 % højere i andet halvår af 2011 sammenlignet med de foregående to halvår. Stigningen blev drevet af receptsalget. Efter tilskudsstoppet blev det samlede forbrug reduceret til at udgøre cirka halvdelen af forbruget før tilskudsstoppet fandt sted. Det meste salg ændredes fra receptsalg til håndkøbssalg, da det ikke kan betale sig at få glucosaminholdige lægemidler på recept, når der ikke længere gives tilskud hertil. Håndkøbssalget fordobledes og stabiliseredes i perioden efter tilskudsstoppet trådte i kraft. Det må formodes at en del af de personer, der ikke længere kan købe glucosamin med tilskud, er at finde i det stigende håndkøbssalg. Da tilskuddet til glucosamin blev fjernet, var der en vis bekymring for hvorvidt brugerne i stedet ville begynde at tage større mængder af anden smertestillende medicin som for eksempel NSAID eller opioider. Overordnet, er der ikke kommet flere i fast med andre smertestillende midler grundet tilskudsstoppet, idet antallet af glucosaminbrugere i fast med andre smertestillende lægemidler er lidt lavere i perioden efter tilskudsstop i forhold til perioden før tilskudsstop. I alt er der 1511 færre personer i med andre smertestillende lægemidler efter tilskudsstoppet. Når man kigger på typen af smertestillende lægemidler, fremgår det, at flest personer er i fast med svage smertestillende (typisk paracetamol) og dernæst NSAID. Både i perioden før og efter personernes sidste recept på glucosamin. Ændringerne i glucosaminbrugernes brug af anden smertestillende medicin i forbindelse med tilskudsstoppet på glucosamin, har vi sammenlignet med hele befolkningens forbrug i samme periode for at se om det er ændringer, der kun sker for glucosaminbrugerne eller om det eventuelt kan skyldes generelle tendenser, der også ses for ikke-glucosaminbrugere. Derudover har vi sammenlignet med en gruppe af glucosaminbrugere i en tidligere tidsperiode, hvor der var tilskud til glucosamin både i før og efter perioden for at se om ændringerne kan tilskrives en naturlig udvikling for denne gruppe personer uafhængigt af om tilskuddet til glucosamin er fjernet. 10

11 Bekymringen om et øget forbrug af NSAID ser ikke ud til at have noget på sig. NSAID er den gruppe af de smertestillende lægemidler, der har oplevet det største fald i antallet af faste brugere. I alt er der 3142 færre personer, der er i fast med NSAID efter tilskudsstoppet svarende til et fald på knap 20 procent. For baggrundsbefolkningen har der også været et fald i faste brugere af NSAID i samme periode, dette fald har været på 7 procent i samme periode (se data i bilag 2 samt afsnittet definitioner og bias for beskrivelse af baggrundsbefolkningen). Faldet i baggrundsbefolkningen kan altså forklare noget af faldet observeret i studiepopulationen. Studiepopulationen køber heller ikke større mængder NSAID pr. bruger efter tilskudsstoppet. Tværtimod er forbruget per bruger faldet en lille smule, når man medtager alt forbrug inklusiv engangskøb. For de stærke opioider ses en stigning i brugen, idet der er knap 800 flere i fast med et stærkt opioid efter tilskudsstoppet end før. Det er en stigning fra 4 til 5 procent af glucosaminbrugerne. Stærke opioider er dog den gruppe af smertestillende lægemidler færrest er i fast med. I baggrundsbefolkningen er der i samme periode observeret en næsten tilsvarende stigning i personer i fast med stærke opioider. For referencegruppen, der udgøres af glucosaminbrugere i en periode, hvor tilskuddet til glucosamin ikke blev fjernet, ses også en stigning af personer i fast med stærke opioider. Denne stigning er en anelse større end for glucosaminbrugerne i vores studiepopulation (se bilag 2). Stigningen i antal personer i med stærke opioider kan derfor formentlig ikke tilskrives tilskudsstoppet på glucosamin, men nærmere, at det er en naturlig udvikling at lidt flere af glucosaminbrugerne, med tiden, indløser recept på stærke opioider. Størstedelen af forbruget af de stærke opioider, er lægemidler som brugerne kun køber én gang i løbet af et år. Den medicin, der købes mere end én gang af samme person udgør kun procent af studiepopulationens samlede forbrug. Til gengæld er det en lille gruppe personer, der står for al brugen af de stærke opioider, hvilket resulterer i at personerne i gennemsnit køber omkring DDD stærke opioider om året. Det gennemsnitlige forbrug pr. bruger er dog faldet med 4 procent efter tilskudsstoppet. Fordi antallet af brugere er steget, er studiepopulationens samlede forbrug af stærke opioider steget med 14 procent efter tilskudsstoppet. Ved sammenligning med referencegruppens udvikling i forbrug af smertestillende lægemidler, der består af glucosaminbrugere i perioden , ses en endnu højere stigning i brugen af stærke opioider. Der ses ikke i referencegruppe et tilsvarende fald i gennemsnitlig mængde pr. bruger (se bilag 2 samt afsnittet definitioner og bias). 1 DDD-værdierne er justeret, så de er svarer til DDD for hhv. morfin og tramadol for hhv. de stærke og svage opioider, se de justerede DDD-værdier i metodeafsnittet og afsnittet definitioner og bias. 11

12 For de svage opioider var der også lidt flere faste brugere efter tilskudsstoppet, ændringen er på cirka 500 personer. Det svarer dog stadig til, at 13 procent er i fast med et svagt opioid både før og efter. Hvis man inkluderer alle dem, der også har engangskøb af de forskellige svage opioider har cirka 20 procent af glucosaminbrugerne købt svage opioider både før og efter. Der ses ikke nogen stigning i den købte mængde per bruger. Den er stort set uændret både for det faste forbrug og det totale forbrug, hvor engangskøbene også tælles med. Som for de stærke opioider, er det lægemiddelstoffer som kun bliver købt én gang af den samme person inden for et år, der står for langt det meste af forbruget, og i gennemsnit køber brugerne af svage opioider 115 DDD pr. bruger på et år. Der ser altså ikke umiddelbart ud til at være sket de store ændringer i brugen af svage opioider efter tilskudsstoppet på glucosamin. Det er dog ikke udelukkende den samme gruppe personer, der bruger svage opioider før og efter tilskudsstoppet og der har været et skift i typen af svage opioider, således at flere var i fast med tramadol og færre med kodein efter tilskudsstoppet. Det øgede forbrug af tramadol kan måske forklares ved at IRF anbefaler tramadol til seponering af glucosamin, såfremt der ikke opnås effekt af paracetamol. For referencegruppen ses dog en stigning i både antallet af brugere og i den købte mængde per bruger (se bilag 2). Der er altså ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det lidt større antal personer i fast med svage opioider efter tilskudsstoppet nødvendigvis har med tilskudsstoppet til glucosaminholdige lægemidler at gøre. Der er forbehold ved denne undersøgelse, fordi håndkøbssalg ikke er personhenførbart. Der er blandt andet sandsynlighed for, at personerne er fortsat med at købe glucosamin i håndkøb, idet håndkøbssalget er steget efter tilskudsstoppet. De kan også have købt kosttilskud med glucosamin på nettet. Vi ved ikke hvem der, eventuelt, er fortsat med glucosamin og hvem der ikke er. Der er også mulighed for at studiepopulationen har købt svage smertestillende lægemidler som paracetamol og acetylsalicylsyre samt NSAID et ibuprofen i håndkøb. Dette vil i så fald ikke være med i analysen. Såfremt personer er berettiget til tilskud grundet kroniske smerter, vil de have fået medicinen på recept for at opnå tilskuddet. Alt i alt er der ikke noget, som tyder på at tilskudsstoppet til glucosaminholdige lægemidler har øget brugen af NSAID, som frygtet. Tværtimod ser det ud til at færre personer er i hermed i perioden efter tilskudsstoppet. Der ses oven i købet et større fald blandt glucosaminbrugerne når man sammenligner med udviklingen i baggrundsbefolkningen i samme periode og for en referencegruppe af glucosaminbrugere i en periode, hvor tilskuddet til glucosamin endnu ikke var fjernet. Det ser til gengæld ser det ud til at der er kommet flere personer i med stærke opioider. En tendens, der kunne genfindes i baggrundsbefolkningen og i referencegruppen. Det tyder derfor ikke på at stigningen i brugen af stærke opioider kan tilskrives tilskudsstoppet til glucosaminholdige lægemidler. 12

13 Metode og afgrænsning af materiale Datakilde Undersøgelsens data er baseret på udtræk fra Lægemiddelstatistikregisteret. For medicin købt på recept findes en entydig anonymiseret identifikation af de enkelte personer. Det er på den måde muligt at opgøre, hvor mange forskellige personer, der køber medicinen i løbet af et år, og om disse personer har købt medicinen tidligere. Det er ikke muligt at identificere hvilke personer, der modtager den medicin, der anvendes på sygehusene eller sælges i håndkøb. Denne rapport indeholder kun data fra primærsektoren, og ikke sygehusforbruget, da det er ændringer i forbindelse med fjernelse af tilskud i primærsektoren, der undersøges. Lægemidler inkluderet i rapporten (ATC-koder) Glucosamin: ATC-kode M01AX05 NSAID: Alle systemisk virkende NSAID-lægemidler, det vil sige ikke cremer og lignende til lokalt brug. ATCgruppe: M01A, fratrukket M01AX05 (glucosamin, som ikke er et NSAID). Svage smertestillende lægemidler: Ofte indgår NSAID i gruppen af svage smertestillende lægemidler, men da vi ser på dem for sig, omfatter gruppen af svage smertestillende lægemidler, i denne rapport, lægemidler med følgende indholdsstoffer: paracetamol, acetylsalicylsyre (undtaget lave styrker under 500 mg, der primært bruges blodfortyndende), salicylamid og phenazon. ATC-gruppe: N02B undtaget N02BG10 (nabiximols/cannabinoider). Svage opioider: Kodein (inkl. kombinationer med paracetamol), Dextropropoxyphen, Tramadol. ATC-koder: N02AA59, N02AC04, N02AX02, R05DA04 (kodein bruges både mod smerter og hoste, den er taget med i denne analyse, da der er en del af glucosaminbrugerne, som benytter dette lægemiddel og vi ikke ved om det er udskrevet mod smerter eller hoste). Stærke opioider: Morfin, Hydromorphon, Nicomorphin, Oxycodon, Oxycodon-kombinationer, ketobemidon, Pethidin,Fentanyl, Pentazocin, Buprenorphin ATC-koder: N02AA01, N02AA03, N02AA04, N02AA05, N02AA55, N02AB01, N02AB02, N02AB03, N02AD01, N02AE01, N02AG02. I analysen er kombinationsmidler med kodein og paracetamol (ATC-kode N02AA59) medtaget i gruppen svage opioider, dvs. forbruget heraf indgår ikke under svage smertestillende. Det er dog taget med under svage smertestillende i analysen af hvilke personer, der er i fast hhv. før og efter. 13

14 Det smertestillende lægemiddel cannabinoidet Sativex indgår ikke i analysen, da lægemidlet kun er til bestemte patientgrupper, og ikke slidgigt. Definitioner og bias Studiepopulationen udgøres af de faste glucosaminbrugere, der havde deres sidste køb af glucosamin på recept i løbet af 2011 (inden tilskudsstoppet). For at være fast glucosaminbruger kræves der minimum 2 køb af glucosamin i løbet af , undtaget december 2011 hvor tilskudsstoppet var trådt i kraft. Disse personer refereres som glukosaminbrugere eller studiepopulationen i analysen. Personer, der er døde (døde er opdateret t.o.m. august 2013) er sorteret fra. De sorteres fra, fordi de, på grund af deres død, ikke har mulighed for at købe medicin i den periode vi ser på efter tilskudsstoppet. Derved kigges tilnærmelsesvist på de samme personer i de to perioder før og efter tilskudsstoppet. I alt sorteres personer fra som følge af død (svarende til <5% af den oprindelige studiepopulation). Fast med andre smertestillende lægemidler før tilskudsstop er defineret som minimum to receptindløsninger på smertestillende lægemidler med samme indholdsstof (samme ATC-kode) indenfor en periode af 365 dage før sidste dato for glucosaminkøb på recept. Fast med andre smertestillende lægemidler efter tilskudsstop er defineret som minimum to køb på recept af smertestillende lægemidler med samme indholdsstof (samme ATC-kode) i perioden 1. juli juni På denne måde opnås der tidsperioder af lige lang varighed før og efter tilskudsændringen til sammenligning. Information om køb af smertestillende lægemidler i perioden fra personernes sidste glucosaminkøb til 31. marts 2012 indgår altså ikke i analysen. Det er også en periode efter deres sidste glucosaminkøb, hvor de må formodes stadig at være i med den glucosamin de har købt. Vi har valgt den seneste periode på 1 år, som vi har data for. Da vi vælger at se på et helt år, må det formodes, at personerne mindst to gange i løbet af det år køber den medicin, de må være i fast med. 14

15 ATC-systemet (Anatomical Therapeutic Chemical Classification System) er et system til klassifikation af lægemidler efter deres primære indholdsstof samt virkemåde. De gældende regler for ATC-systemet er defineret af WHO Collaborating Centre for Drug Statistics, Oslo, Norge. En kode til identifikation af et bestemt aktivt stof består af syv bogstaver og tal som fx N06AB04, der er koden for Citalopram. Ud af koden kan man se at den tilhører gruppen af SSRI (N06AB), som tilhører antidepressiva (N06A) og så videre. Læs mere om ATC-systemet her: eller på WHOs hjemmeside: Baggrundsbefolkningen udgøres af alle borgere i Danmark i de to perioder vi kigger på. Perioden før tilskudsstop er på 365 dage, fra december 2010 til november 2011 (begge måneder inkl.). Perioden efter er på 365 dage, fra 1. juli 2012 til 30. juni 2013 (begge måneder inkl.). Som ved studiepopulationen er alle døde pr. 31. august 2013 også sorteret fra i baggrundsbefolkningen. Ved sammenligning med baggrundsbefolkningen skal der tages forbehold for at personsammensætningen er anderledes end i studiepopulationen. Studiepopulationen vil qua den højere gennemsnitsalder naturligt have et højere forbrug af smertestillende lægemidler. Det må dog forventes at politikker og praksis for lægemiddelordination vil blive afspejlet i baggrundsbefolkningens ordinationsmønster, derfor vil dette give indikation af sådanne og kunne fungere som sammenligning. Vi har sammenlignet baggrundsbefolkningens brug af smertestillende lægemidler i perioderne før og efter tilskudsstop for at se om der var ændringer heri. Sådanne ændringer vil kunne forklare eventuelle tilsvarende ændringer i studiepopulationens brug af smertestillende lægemidler. Referencegruppen udgøres af alle der har haft mindst to receptindløsninger på glucosaminholdige lægemidler i perioden 1. juni 2008 til 31. maj Som ved studiepopulationen er alle døde sorteret fra. For referencegruppen er det alle døde inden for opfølgningsperioden dvs. døde inden 1. januar Referencegruppens forbrug af smertestillende lægemidler er undersøgt for to perioder, svarende til før og efter -perioden for studiepopulationen. Før-perioden strækker sig fra 1. juni maj Efter-perioden strækker sig fra 1. januar december Dette er gjort for at se om udviklingen i studiepopulations forbrugsmønster kan genfindes i en lignende population på et tidspunkt hvor tilskuddet til glucosamin endnu ikke var fjernet. Referencegruppens befolkningssammensætning forventes tilsvarende studiepopulationens. Dette er i modsætning til baggrundsbefolkningens. For referencegruppen er ikke stillet krav om at disse skal være stoppet med glucosaminholdige lægemidler i efter perioden, dette skyldes at vi heller ikke ved hvorvidt studiepopulationen er stoppet med disse lægemidler, da de har haft mulighed for at købe dem i håndkøbssalg og som kosttilskud efter tilskudsstoppet. 15

16 Definerede DøgnDoser (DDD) er en antaget gennemsnitlig vedligeholdelsesdosis pr. døgn for en voksen person, der får lægemidlet på dets hovedindikation. DDD er tilknyttet en bestemt administrationsvej fx til oral brug, til injektion, til rektal brug eller til absorption gennem huden (transdermal). Beregning af ækvivalente mængder af smertestillende lægemidler DDD er en måleværdi for lægemiddelforbruget, som muliggør sammenligninger heraf over tid. Ved sammenligninger af lægemidler bør man dog være opmærksom på at DDD-værdierne ikke altid er ækvivalente doser 2. Dette har vi i analysen forsøgt at tage højde for i beregningen af mængderne af smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop. I lægemiddelgrupperne af stærke og svage opioider observerede vi et skift i brugen af forskellige lægemiddelstoffer. For at finde ud af om der var en ændring i mængden af smertestillende lægemidler personerne indtog før og efter tilskudsstop, omregnede vi alle de stærke opioiders DDD til at svare til DDD for morfin. Tilsvarende for de svage opioider, omregnede vi i forhold til DDD for tramadol. Vi valgte tramadol som standard, fordi det er den af de svage opioider flest bruger og fordi den er placeret i gruppen af smertestillende midler i ATC-systemet. Kodein derimod er placeret under hostestillende midler og kodeins DDD-værdi er derfor baseret på brug mod hoste. DDD-værdierne for de forskellige kombinationsmidler med kodein og paracetamol er dog lidt forskelligt sat. Deres DDD svarer ikke til et bestemt antal mg kodein, men i stedet enten 3 eller 4 tabletter afhængigt af indholdet af paracetamol og kodein. I princippet skulle man derfor bruge lidt forskellige korrektionsfaktorer til de forskellige pakninger, vi valgte dog at bruge samme korrektionsfaktor for kodein-kombination som for ren kodein. Vi traf valget på baggrund af beregninger for forskellige kombinationspræparater, nogle lå lidt over faktoren for ren kodein, andre lidt under. En korrektionsfaktor på 1,5 tilsvarende korrektionsfaktoren for ren kodein var et acceptabelt kompromis for denne gruppe. Tabel 2 illustrerer disse DDD-omregninger. Til omregningen benyttede vi information om DDD-værdier og ækvianalgetiske doser fra henholdsvis WHO Collaborating Centre for Drug Statistics Methodology, medicin.dk og IRF s hjemmeside [2,3,4]. 2 Ækvivalente doser er de doser, der skal til af forskellige stoffer for at give den samme effekt. 16

17 Tabel 2 - Omregningsskema til at justere DDD for stærke opioider til at være ækvivalent med DDD-værdien af morfin, og for de svage opioider til DDD-værdien af tramadol DDD-værdier Stærke opioider DDD U Adm Ækvianalgetiske doser (ifht. 30 mg morfin oralt) Sammenhæng mellem DDD og ækvianalgetiske doser Morfin (reference for de stærke opioider) 0.1 g O (=100 mg) 30 mg P 30 mg R Buprenorphin 1.2 mg P 1.2 mg SL 1.2 mg TD Fentanyl 0.6 mg SL 0.6 mg N 1.2 mg TD Ketobemidon og antispasmodika 50 mg O (for ketobemidon) 50 mg P (for ketobemidon) Oxycodon 75 mg O 30 mg P Svage opioider Tramadol (reference 0.3 g O (=300 mg) for de svage 0.3 g P (=300 mg) opioider) 0.3 g R (=300 mg) 30 mg O 0,4-0,6 mg SL 20 mikrog/time (0,48 mg/døgn) TD 0,8 mg SL 12 mikrogram/time (0,288 mg/døgn) TD? N SL: (100/1,2)/(30/0,5)= 1,4 DDD = 1 DDD morfin TD: (100/1,2)/30/0,48)= 1,333 DDD = 1 DDD morfin SL: 4,4 DDD = 1 DDD morfin TD: 0,8 DDD = 1 DDD morfin 15 O 1 DDD = 1 DDD morfin 15 O 0,667 DDD = 1 DDD morfin = (100 mg/75mg) / (30mg/15mg) 400 mg/døgn Kodein 0.1 g O (=100 mg) 200 mg/døgn O = 1,5 DDD = 1 DDD tramadol (300/100)/(400/200) Kodeinkombinationer ,8 mg (afhængigt af lægemiddel) 200 mg/døgn 1,3-1,7 DDD = 1 DDD tramadol (I analysen har vi ganget forbruget med 1,5 uanset pakning) Bias der er en risiko for at personerne har købt smertestillende lægemidler i håndkøb, hvilket ikke er personhenførbart salg. Dette kan vi derfor ikke kontrollere for. Det er aktuelt for svage smertestillende lægemidler som paracetamol og acetylsalicylsyre og NSAID et ibuprofen. Såfremt personer er berettiget til tilskud grundet kroniske smerter, vil de have fået medicinen på recept for derved at opnå tilskuddet. Der er også risiko for at personerne har købt glucosamin som kosttilskud. Det kan være særlige personer af studiepopulationen, der er fortsat med at købe glucosaminholdige lægemidler som kosttilskud. Såfremt 17

18 dette er tilfældet er der risiko for at grupperne ikke er ens. Dette har ikke været muligt at tage højde for i analysen da salget af kosttilskud er ukendt. 18

19 Bilag 1 Flow-diagram til seponering af glucosamin, fra IRF 19

20 Bilag 2 Referencegruppens mængdeforbrug Lægemiddelgruppe Forbrugstype Før Efter Antal der har købt glucosamin mindst to gange Procentvis - ændring NSAID - Alt forbrug Antal brugere % Svage smertestillend e Stærke opioider* Svage opioider* - Fast Andel brugere ud af glucosaminbrugere 36% 33% Mængdeforbrug per år (DDD) -10% 3 1 Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) % Antal brugere i fast % Andel i fast (af glucosaminbrugere) 22% 20% DDD forbrug per år (medicin, der bruges fast) -13% 0 7 Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) % - Alt forbrug Antal brugere % - Fast Andel brugere ud af glucosaminbrugere 29% 31% Mængdeforbrug per år (DDD) 13% 8 7 Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) % Antal brugere i fast % Andel i fast (af glucosaminbrugere) 21% 23% DDD forbrug per år (medicin, der bruges fast) % Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) % - Alt forbrug Antal brugere % - Fast Andel brugere ud af glucosaminbrugere 7% 8% Mængdeforbrug per år (justeret DDD*) % Mængdeforbrug/bruger per år (justeret DDD*) 98,1 97,9 0% Antal brugere i fast % Andel i fast (af glucosaminbrugere) 5% 6% DDD forbrug per år (medicin, der bruges fast)* % Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) % - Alt forbrug Antal brugere % - Fast Andel brugere ud af glucosaminbrugere 20% 21% Mængdeforbrug per år (justeret DDD*) 7% 9 7 Mængdeforbrug/bruger per år (justeret DDD*) % Antal brugere i fast % Andel i fast (af glucosaminbrugere) 13% 13% 20

21 DDD forbrug per år (medicin, der bruges fast)* % Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) % *Mængden af smertestillende lægemidler opgøres i tabellen i enheden Definerede DøgnDoser (DDD), se en uddybning heraf i Metode og Afgrænsning af Materiale. Justerede DDD-værdier, se Metodeafsnit 21

22 Baggrundspopulationens mængdeforbrug Lægemiddelgruppe Forbrugsty pe Før Efter Procentvis - ændring NSAID Svage smertestillende Stærke opioider* Svage opioider* - Alt forbrug - Fast - Alt forbrug - Fast - Alt forbrug - Fast - Alt forbrug Befolkningstallet Antal brugere % Andel brugere ud af baggrundsbefolkningen 14% 13% Mængdeforbrug per år (DDD) % Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) 73,6 74,5 1% Antal brugere i fast % Andel i fast (af 5% 5% baggrundsbefolkningen) Mængdeforbrug per år medicin, der bruges % fast (DDD) 3 Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) 43,3 43,6 1% Antal brugere % Andel brugere ud af baggrundsbefolkningen 6% 7% Mængdeforbrug per år (DDD) % Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) 144,5 152,4 5% Antal brugere i fast % Andel i fast (af baggrundsbefolkningen) 4% 5% Mængdeforbrug per år medicin, der bruges fast (DDD) % Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) 42,4 41,8-2% Antal brugere % Andel brugere ud af baggrundsbefolkningen 2% 3% Mængdeforbrug per år (justeret DDD) % Mængdeforbrug/bruger per år (justeret DDD) 97,4 98,9 2% Antal brugere i fast % Andel i fast (af baggrundsbefolkningen) 1% 2% Mængdeforbrug per år medicin, der bruges fast (DDD) % Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) 15,4 15,7 2% Antal brugere % Andel brugere ud af baggrundsbefolkningen 7% 7% Mængdeforbrug per år (justeret DDD) % 22

23 - Fast Mængdeforbrug/bruger per år (justeret DDD) 5 84,8 89,9 6% Antal brugere i fast % Andel i fast (af baggrundsbefolkningen) 3% 4% Mængdeforbrug per år medicin, der bruges fast (DDD) % Mængdeforbrug/bruger per år (DDD) 26,3 26,1 0% *Mængden af smertestillende lægemidler opgøres i tabellen i enheden Definerede DøgnDoser (DDD), se en uddybning heraf i Metode og Afgrænsning af Materiale. Justerede DDD-værdier, se Metodeafsnit Kilder [1] [2] DDD-værdier: [3] DDD-værdier for kombinationspræparater: [4] Ækvianalgetiske doser: [5] Ækvianalgetiske doser på svage opioider: ka/n02a_opioder.htm 23

Svage smertestillende lægemidler

Svage smertestillende lægemidler Svage smertestillende lægemidler Salget før og efter receptpligt på store pakninger 2014 Det månedlige salg af svage smertestillende midler før og efter de store pakninger kom på recept i september 2013

Læs mere

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt

Danmarks Apotekerforening. Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt Danmarks Apotekerforening Analyse 17. december Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt Det månedlige salg af svage smertestillende lægemidler er i faldet med cirka procent,

Læs mere

Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2006-2010. Indhold

Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2006-2010. Indhold Salg af liberaliserede håndkøbslægemidler 2006 2010 Indhold INDHOLD... 1 RESUMÉ... 2 OM UNDERSØGELSEN... 3 DET SAMLEDE SALG AF LIBERALISEREDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER (OPGJORT I KR.)... 4 UDVIKLING I SALG AF

Læs mere

MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER

MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER En undersøgelse af registerdata vedrørende forbrug, brugere og aldersfordelinger i Danmark 2003-2013 Lene Jarlbæk MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER EN UNDERSØGELSE AF REGISTERDATA VEDRØRENDE

Læs mere

Salg af liberaliserede lægemidler 2006-2013

Salg af liberaliserede lægemidler 2006-2013 Salg af liberaliserede lægemidler 26-213 213 Salg af liberaliserede lægemidler, 26-213 Af Ulrik Lindved Clausen Kontakt: Marie Ø. Hagedorn, MAOH@SSI.DK Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution:

Læs mere

Forbrug af Ketogan efter tilskud blev fjernet i marts 2013

Forbrug af Ketogan efter tilskud blev fjernet i marts 2013 Ketogan efter tilskud blev fjernet i marts 2013 2014 Af Ulla Holten Nielsen Kontakt: Lægemiddelstatistik, medicindata@ssi.dk, 32685125 Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum

Læs mere

Statistik over Nye Lægemidler

Statistik over Nye Lægemidler Statistik over Nye Lægemidler På esundhed.dk under Nye Lægemidler kan du trække rapporter, der viser statistik over brugen af nye lægemidler. I det følgende beskrives, hvilke lægemidler statistikken omfatter

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 30. maj 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Sundhedsstyrelsen har

Læs mere

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Kurven er knækket - forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Indhold Resumé Baggrund Resultater - Kurven er knækket - forbruget falder nu endnu mere markant - Forbruget af de langtidsvirkende

Læs mere

Forbruget af antidepressiva 2001-2011

Forbruget af antidepressiva 2001-2011 Indhold RESUMÉ... 2 LÆGEMIDDELGRUPPE... 2 ANTIDEPRESSIVA... 2 ANDRE LÆGEMIDLER MED ANTIDEPRESSIV VIRKNING... 3 RESULTATER... 4 ANTALLET AF BRUGERE ER STAGNERET... 4 NOGLE BRUGERE INDLØSER KUN ÉN RECEPT...

Læs mere

Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 1. kvartal 2014

Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 1. kvartal 2014 Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 1. kvartal 2014 Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin fokuserer på de lægemidler eller lægemiddelgrupper, hvor der har været de største

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Prisudviklingen på det liberaliserede lægemiddelsortiment 2004-2008

Prisudviklingen på det liberaliserede lægemiddelsortiment 2004-2008 Prisudviklingen på det liberaliserede lægemiddelsortiment 2004-2008 Indhold Resumé Om undersøgelsen Metode vedrørende beregning af de gennemsnitlige priser Omsætningen af de liberaliserede lægemidler Den

Læs mere

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015: På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver

Læs mere

Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003

Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 BAGGRUND... 5 OPIOIDER... 5 DATAMATERIALE OG METODE... 6 RESULTATER...8

Læs mere

Ordiprax.dk. Et hurtigt overblik over dine ordinationer

Ordiprax.dk. Et hurtigt overblik over dine ordinationer Ordiprax.dk Et hurtigt overblik over dine ordinationer 1 Indhold Forkortelser og begreber... 3 Hvor kommer data fra?... 4 Ordiprax - opbygning... 4 Kom godt i gang med Ordiprax... 5 Sådan logger du ind...

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus

Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august 2011 Hermed indkaldes til møde i Medicintilskudsnævnet om Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Mødet er nr. 358 og finder sted tirsdag den 23. august

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler, Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Mere end ti dobling i antallet af personer i behandling med medicin mod ADHD på ti år

Mere end ti dobling i antallet af personer i behandling med medicin mod ADHD på ti år Mere end ti dobling i antallet af personer i behandling med medicin mod ADHD på ti år Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 1 BAGGRUND... 2 RESULTATER OG DISKUSSION... 3 MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE - BÅDE

Læs mere

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015:

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015: På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation. Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin

Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin - en analyse af forbruget fra 2004 til begyndelsen af 2009 Indhold Resumé Baggrund Forbruget er faldet markant det sidste år Store regionale forskelle

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02 Analgetika Bilag A N02A Opioider N02AA Naturlige opiumalkaloider N02AB Phenylpiperidinderivater N02AE Oripavinederivater N02AF Morfinanderivater N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02AX Andre

Læs mere

Ældres brug af lægemidler

Ældres brug af lægemidler Ældres brug af lægemidler Notat af. februar 003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale Resultater Antal medicinbrugere Salget i kroner og definerede døgndoser Anvendelsen af forskellige lægemiddelstoffer

Læs mere

Sagsfremstilling Medicintilskudsnævnet har afgivet indstilling om lægemidlernes fremtidige tilskudsstatus den 26. januar 2015.

Sagsfremstilling Medicintilskudsnævnet har afgivet indstilling om lægemidlernes fremtidige tilskudsstatus den 26. januar 2015. Til de på vedlagte liste anførte virksomheder Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for NSAID er og lægemidler mod svage smerter i ATC-gruppe M01A (ekskl. glucosamin), M02A, N02BA, N02BB og N02BE Vi afslutter

Læs mere

Udviklingen i forbruget af stærke smertestillende

Udviklingen i forbruget af stærke smertestillende Udviklingen i forbruget af stærke smertestillende lægemidler Fra januar 2011 til august 2014 Notat Udviklingen i forbruget af stærke smertestillende lægemidler Fra januar 2011 til august 2014 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for NSAID er og lægemidler mod svage smerter i ATC-gruppe M01A (ekskl. glucosamin), M02A, N02BA, N02BB og N02BE.

Revurdering af tilskudsstatus for NSAID er og lægemidler mod svage smerter i ATC-gruppe M01A (ekskl. glucosamin), M02A, N02BA, N02BB og N02BE. Medicintilskudsnævnet Revurdering af tilskudsstatus for NSAID er og lægemidler mod svage smerter i ATC-gruppe M01A (ekskl. glucosamin), M02A, N02BA, N02BB og N02BE. Baggrund og indhold Vi har revurderet

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014

Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014 Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Stigende regionale udgifter til medicintilskud i 2014

Stigende regionale udgifter til medicintilskud i 2014 På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum Institut løbende det tilskudsberettigede salg af lægemidler til enkeltpersoner. MedicinØkonomi - Indblik bliver offentliggjort

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde

INDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde INDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde 1. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Notat, oktober 2003 Mere end halvdelen af -brugerne i perioden 1999-2002 var 50 år eller derover. Heraf fik mellem 43 og 46 % også lægemidler, der primært

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud 2012

Regionernes udgifter til medicintilskud 2012 Mio. DDD Regionernes udgifter til medicintilskud Analysen beskriver, hvordan salget af de lægemidler solgt med tilskud til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Indhold: Indledning Vurdering og resumé af problemstillinger fra rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb Indledning: En sufficient døgndækkende

Læs mere

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til

Gigtmedicin. lindre og behandle gigt. Der findes mange former for. Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til Gigtmedicin Denne brochure handler om medicin, som kan bruges til lindre og behandle gigt. Der findes mange former for gigt. Her omtales medicin til slidgigt og leddegigt. SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste

Læs mere

FORKØLELSE FORKØLELSE

FORKØLELSE FORKØLELSE Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2012

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2012 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2012 Malerfagets konjunkturundersøgelse 2012 Resume Pæn vækst i malervirksomhederne i (side 2) Malervirksomhederne oplevede en pæn vækst

Læs mere

Statistik over Nye Lægemidler

Statistik over Nye Lægemidler Statistik over Nye Lægemidler På esundhed.dk under Nye Lægemidler kan du trække rapporter, der viser statistik over brugen af nye lægemidler. I det følgende beskrives, hvilke lægemidler statistikken omfatter

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Indhold. Introduktion... 9

Indhold. Introduktion... 9 Indhold Introduktion... 9 100 receptpligtige lægemidler...13 Statiner...14 ACE-hæmmere...16 Acetylsalicylsyre...17 Beta-blokkere...19 Ca-kanal-blokkere (Gruppe 2)...21 AT2-receptor-blokkere...22 Thiazider...23

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud 2013

Regionernes udgifter til medicintilskud 2013 Regionernes udgifter til medicintilskud Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har udviklet

Læs mere

Smertebehandling i almen praksis

Smertebehandling i almen praksis Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 2. kvartal 2014

Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 2. kvartal 2014 Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 2. kvartal 2014 Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin fokuserer på de lægemidler eller lægemiddelgrupper, hvor der har været de største

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr Reference usk T E

Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr Reference usk T E Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr. 20160228 Reference usk T +4 4488930 E usk@dkma.dk Ændring af tilskudsklausul for duloxetin 30 og 60 mg Den 30. september 2011 afsluttede vi revurdering af tilskudsstatus

Læs mere

ATC. DosageStructure. DosageQuantity

ATC. DosageStructure. DosageQuantity Begreb Beskrivelse Evt. XML kommentar Administrationsvej Angiver vejen ad hvilken medicinen administreres - fx RouteOfAdministration intravenøst, pr.os, intracardielt, intraossøst, trachealt. Aktiv substans

Læs mere

Direktørens beretning 2 Formanden har ordet 4. Lægemiddelskader 6

Direktørens beretning 2 Formanden har ordet 4. Lægemiddelskader 6 INDHOLD Direktørens beretning 2 Formanden har ordet 4 Lægemiddelskader 6 Anmeldte sager 7 Anerkendelser 9 Typer af afgørelser 11 Erstatninger fordelt på lægemidler 12 Fordeling efter erstatningposter 13

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Status på udvalgte nøgletal februar 2015 Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter Kæbeled Akut luksation og displacering af discus Farmakologisk behandling af post-operative smerter Diskus displacering u. reduktion med nedsat gabeevne (Dislocatio disci (ad ant.) art. temp. mand.) Oplysning

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

Lændesmerter i Fyns Amt

Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver

Læs mere

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse.

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse. Naturmedicin 1 Udgivet af ÆldreForum, februar 2008 Design: DanChristensenDesign Foto: Niels Nyholm Tegninger: Flora Danica, Det Kongelige Bibliotek Tryk: Tryk Team, Svendborg Folderen kan frit citeres

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsen. Att: Elisabeth Thomsen. Virum, den 2. april 2012. Høringssvar vedr. revurdering af tilskudsstatus for Opioider.

Sundhedsstyrelsen. Att: Elisabeth Thomsen. Virum, den 2. april 2012. Høringssvar vedr. revurdering af tilskudsstatus for Opioider. Sundhedsstyrelsen Att: Elisabeth Thomsen Virum, den 2. april 2012. Høringssvar vedr. revurdering af tilskudsstatus for Opioider. Hermed fremsendes høringssvar fra Foreningen Af Kroniske Smertepatienter

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere