Detailhandel i danske byer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Detailhandel i danske byer"

Transkript

1 Detailhandel i danske byer Af Nina Seirup Tidens mode er gennem tiderne også kommet til udtryk på butiksfacaderne. Butikker i Nørregade i Århus, Fotos: Den Gamle By. Den Moderne By i Den Gamle By vil genskabe et troværdigt billede af livet i danske byer fra 1900 til Dette omfatter ikke kun gader, baggårde, boliger og værksteder, men også forskellige former for forretninger. Derfor har Den Gamle By indledt en nøjere undersøgelse af byernes erhvervsfordeling i 1900tallet. Første del skulle afsløre forretningernes beliggenhed, typiske forretningsnavne og udbredelsen af forskellige erhverv. Resultaterne af denne del-undersøgelse præsenteres i det følgende. Fra kolonial til take-away I løbet af 1900tallet har butiksdøden hærget byernes udkanter og de små landsbyer. Det begyndte i 1960erne og tog fart op igennem 1970erne og 1980erne. Hvis man tager Løvegade i Slagelse som eksempel, så var der 86 butikker i I 1974 var antallet faldet til 44, mens der i 2008 er 35 virksomheder i gaden. Men det er ikke alene antallet af butikker, der har ændret sig markant igennem det 20. århundrede - også butikstyperne er forandret. Dertil er varesortiment, indretning, personale og omgangstone rykket med syvmileskridt. Øvre del af Løvegade, Foto: Slagelse Lokalarkiv En gade i 1927 Til undersøgelsen er udvalgt én konkret gade i en typisk dansk provinsby. Gaden er valgt, så den minder mest muligt om Den Moderne Bys kommende Sønderbrogade. Dvs. at det var en tidligere indfaldsvej, der var blevet bebygget mellem 1870 og Løvegade i Slagelse har samme karakteristika. Husene i gaden blev bygget mellem 1890 og 1910, og gaden fungerede som en af indfaldsvejene til Slagelse centrum. Husene var typisk et par etager høje med både baghuse og baggårde ikke ulig det, som dels bygges, dels planlægges i Den Moderne Bys Sønderbrogade. I 1927 var gaden tæt besat af butikker. Selvom Løvegade kun er ca. 800 meter lang, så lå der ikke mindre end fem købmænd, for ikke at tale om de andre handlende såsom grønthandlere, slagtere og bagere, der også solgte fødevarer. I alt var der hele 18 forretninger, der tilsammen skulle dække nærmiljøets behov for mad. 1

2 Købmand 2 Kort & Matrikelstyrelsen Løvegade, Slagelse 1927 Agentur Autoreparation Reklame Barber Blikkenslager Fisk Maskiner Konfekture Bogtrykker Sko & Skrædder Bogbinder Kaffe Kaffe Maler Bogtrykker Barber Herretøj Møbler Isenkram Børster Ost Broderi Cykler Købmand Bødker Galanteri Restauration Jern El-installatør Glarmester Læder Købmand Slagelse Løvegade 1927 Målforhold 1:2000 Dato 5/ Signaturforklaring Tobak & smed Viktualie Snedker Sko en gros Frøkontor Tobak Bager Bødker Entreprenør Bager Farveri Hestehandler Restauration Grønthandler Købmand Guldsmed Maler Kiosk Maler Trikotage Manufaktur Maskinfabrik Mælkeforsyning Mekaniker Maskinfabrik Modevare Sko Sko Skrædder Sko Sko Skrædder Sko Saddelmager Murer Slagter Røgeri Sko Snedker Hesteslagter Vaskeri Trævarer Viktualie Margarine Sæbe Viktualie Købmand Slagter Cykler

3 Møbler Dametøj 3 Kort & Matrikelstyrelsen Trikotage Snedker Maler Frisør Musik Møbler Forsatsvinduer Maler Konfekture Flyttemand Marskandiser Arkitekt Dyr Blikkenslager Tegner Fotokopiering Radio Foto Slagelse Løvegade 1974 Målforhold 1:2000 Dato 5/ Signaturforklaring Frisør Elektroinstallatør Ugeblad Isenkram Biler Købmand elektriske køkner Bedemand Frisør Vaskeri Cykler Olieanlæg Traktor Sliberi Frisør Blikkenslager Mønter Biler Renseri Møbelpolstrer Kiosk Løvegade, Slagelse 1974 Fisk Skiltefabrik Sparekasse

4 Løvegade 39 med cigarforretningen Record og skomager Bøttcher ca Foto: Slagelse Lokalarkiv Derudover var der alt fra guldsmed over røgeri til skrædder. Der var også mange håndværksmestre, der kunne klare alt fra bogbinding over malerarbejde til smedning. Langt de fleste af husene i gaden havde mindst én butik eller ét erhverv, mens enkelte rummede op til fire virksomheder. I 1920erne var der endnu mange af de gamle håndværk tilbage i byerne, selvom deres andel var faldende. Således kan man i en gade som Løvegade finde både bødker (der bl.a. lavede trætønder), børstenbinder og sadelmager. Men de moderne tider anes også i gaden med bl.a. et autoværksted til de nye automobiler, elinstallatør til den begyndende elektricitet, og blikkenslager til bl.a. de nye toiletter med træk og slip. I 1927 gik man ind i en butik, bad om en vare og fik den forevist af en ekspedient. Ikke noget med selv at tage varerne ned fra hylderne. Man var Des, og kunne ofte bede om at få varen bragt. I dagligvarebutikkerne havde man ofte også en konto, og kunne købe på kredit eller få det skrevet, som det hed. Især i købmandsbutikkerne var det ofte mand og kone, der ejede butikken måske med en lærling og buddreng til hjælp. Overordnet kan detailhandlen i Løvegade i 1927 karakteriseres som værende præget af salg af varer frem for services. En enkelt gade kunne dække stort set alle dagligdagens behov med både tøj, mad, husgeråd og flere håndværk. Der var endda mulighed for at købe luksusartikler hos guldsmeden. Løvegade i 1960erne. Foto: Slagelse Lokalarkiv En gade i 1974 I 1974 var Løvegade ikke længere præget af butikker, der nærmest lå oven i hinanden. Ca. halvdelen af husene blev nu udelukkende benyttet til beboelse, og der lå oftest kun en enkelt virksomhed i hver bygning. Endnu har gaden dog et bredt udsnit af forskellige forretninger. Der er stadig en del håndværkere i gaden, men de gammeldags erhverv såsom bødker er bukket under. Tilbage er snedker, maler og blikkenslager. Man kan stadig købe husgeråd og lidt tøj, men der er nu kun en enkelt købmand tilbage, suppleret af konfekture og en fiskehandel. Udover håndværkerne er der adskillige virksomheder, der lever af at sælge services frem for varer. Det gælder både sparekassen, vaskeriet, fotokopieringen og flyttemanden. Overgangen til 1960 ernes forbrugssamfund kan også ses i butikstyperne. De fleste af butikkerne i Løvegade fører ikke længere varer, som indgår i husholdningens daglige udgifter. Butikkerne sælger langvarige forbrugsgoder såsom møbler, hårde hvidevarer (elektriske køkkener) og biler. Udviklingen er gået fra de daglige fornødenheder til underholdning (musik og radio/tv) og bekvemmeligheder (biler, hårde hvidevarer). 4

5 5 Kort & Matrikelstyrelsen Slagter Integration Genbrug Menighedspleje Grønthandler Vin.pudser Spil frisør Tolkeservice Holding Autonøgle Turistinf. Revision Computer Rejser Frisør Woman? Grill Computer VVS Kunsthåndv. Frisør Hudpleje Løvegade, Slagelse 2008 Målforhold 1:2667 Dato 20/ Signaturforklaring Konfektion Cykler Kina-grill Købmand Café Tagmaling Ældresagen Elinstallatør Arkitekt Emballage Andelskasse Web Frisørforbund Pizza

6 Løvegade 14, Foto: Slagelse Lokalarkiv. 30% Løvegades erhvervsfordeling % 6% 26% 14% 17% Løvegades erhvervsfordeling 1974 Fødevarer Services Håndværk Varer Fabrikker mv Uden for kategori I 1974 var selvbetjeningen blevet almindelig. Varerne var flyttet ud i butikken fra bagved disken. Man var stadig Des med ældre kunder, mens unge blev mødt med en mere uformel tone. Det var heller ikke længere en selvfølgelighed, at mand og kone arbejdede sammen i butikken. Hustruen kunne lige så vel have andet arbejde ude i byen f.eks. på fabrik eller i den offentlige sektor. Og selvom mange af de mindre dagligvarehandlende stadig ejede deres egen butik, så var det blevet almindeligt at indgå i indkøbsforeninger såsom Hoki, Oceka og Solas, eller frivillige kæder som Den Fri Købmand eller lignende. Detailhandlen i Løvegade, Slagelse må i 1974 siges at være præget af lige dele servicevirksomheder og butikker med varer. Man kunne dog ikke længere være sikker på at få opfyldt alle dagligdagens behov inden for gadens ramme. Men for en stigende del af befolkningen gjorde det ikke så meget, da man havde fået bil. Det blev startskuddet til, at butikkerne enten flyttede ud i de billige forstæder, hvor man kunne bygge stort og samtidig skabe plads til parkering eller koncentrerede sig snævert i centrum omkring de nye gågader. Det bedste eksempel er landets første lavprisvarehus Bilka, der åbnede i 1970 med p-pladser til 1200 biler. Det var helt nye forhold i Danmark. 5% 5% 7% 37% 17% 6% 30% 16% Løvegades erhvervsfordeling % 6% 17% 51% Fødevarer Services Håndværk Varer Fabrikker mv Uden for kategori Fødevarehandler Services Håndværk Varer Fabrikker mv Uden for kategori En gade i 2008 I 2008 har vægtningen af butikker ændret sig i Løvegade i forhold til 1927 og Virksomhederne er ikke længere spredt ud over hele gaden. Langt de fleste klumper sig sammen tættest på centrum og gågaderne. Igen er der flere butikker i samme bygning mens butikkerne er koncentreret i gadens ene ende. I dag har Løvegade ikke længere mange butikker med traditionelt salg af varer. Undtagelsen er computerbutikker, som gaden har hele to af. Langt de fleste af virksomhederne udbyder service lige fra integrationskonsulenter og revision over tolkeservice til web-konstruktører. De traditionelle håndværkere er næsten væk kun Vvs-manden, elinstallatøren og frisørerne er tilbage. Udover service er der fokus på fritiden med både rejsebureau, turistinformation, café og en spillehal. Muligheden for at købe de daglige fornødenheder i gaden er nu næsten forsvundet. Købmanden og de fleste andre dagligvareforretninger er bukket under, men en grønthandler og slagter kan man stadig finde. Efter de foregående års økonomiske opsving er der atter fokus på fagkundskab og kvalitet, og der er atter råd til at handle i specialbutikker. En ny butiksform er dukket op siden 1974, nemlig take-away. I gaden har man både mulighed for at få en pizza, kinamad eller traditionel grillmad. Danskerne har fået smag for de eksotiske køkkener og for travlt til at lave maden selv. Take-away 6

7 er da også den eneste grund til, at kategorien fødevarer er steget i lagkagediagrammet i forhold til I butikken står varerne stadig ude blandt kunderne. Men tonen har ændret sig. Alle uanset alder mødes af et hej. Og man er ikke længere begrænset af butikkens åbningstid. I mange butikker kan bestillinger af varer foretages via internettet om aftenen, når det passer bedre. Butikkerne, som er ejet af enkelte personer og som ikke er del af en kæde, kan ikke klare konkurrencen i midtbyens hovedstrøg og flytter ud i sidegaderne. Selv revisionsfirmaet er blevet en del af en kæde for at klare sig i branchen. Detailhandlen 2008 er rykket ind i centrum, og butikkerne klumper sig så tæt på strøggaderne som muligt. Den typiske butik 1927 Som det fremgår af ovenstående, så var der sket et drastisk fald i antallet af butikker fra 1927 til I 1927 var der ikke store krav til butikkens areal. I og med at kunderne blev ekspederet ved disken, behøvedes ikke meget plads til forskellige varer. Varelageret var fortrinsvis ude bagved frem for inde i butikken. Samtidig havde de fleste butiksejere ikke store forventninger butikken skulle løbe rundt og gerne vokse, men vild ekspansion forventede de færreste. Kundegrundlaget for en typisk købmandsbutik lå på omkring de 100. Til gengæld var kunderne trofaste. Mand og kone kunne ofte klare det meste i en lille butik måske med lidt ekstra hjælp. Og endelig var der mange husejere, der ønskede butikker i deres ejendomme. For selv hvis butikken gik fallit, havde husejerne det privilegerede krav at få deres tilgodehavende før de andre kreditorer. Løvegade i dag. Foto: Gitte Strange. Professionaliseringen I 1974 havde selvbetjening vundet indpas i de fleste butikker fra tøjbutikken til købmanden. Det krævede mere plads for kunderne til selv at bevæge sig rundt og udvælge de forskellige varer. Og i og med butikkerne blev større, stillede det også større krav til vareudvalg og lagerkapacitet og dermed også større etableringsomkostninger. I 1974 var detailhandelsbranchen også blevet langt mere professionaliseret. Brancheforeningerne begyndte at udbyde kurser til deres medlemmer, som kunne ruste dem i den øgede konkurrence. Kurserne omfattede bl.a. moderne butiksdrift og kurser målrettet til butiksejernes hustruer. Der var også tilknyttet rådgivningsservice om nyindretning af butikkerne og finansieringshjælp. Og for den enkelte handlede var handelstalent ikke længere nok. Nu skulle der også sørges for reklamering, og skatteregler og momsregler skulle administreres korrekt. Uddannelsesudvikling Samtidig var der sket et skred i handelsuddannelserne. Allerede fra 1920 havde der været lovkrav om, at lærlingene i butikkerne skulle supplere med skolegang. Dette var dog for de fleste kun om aftenen efter en lang arbejdsdag. I 1965 blev det dog et krav, at timerne skulle ligge om dagen, og et stigende antal unge begyndte at gå på handelsskolen, inden de kom i lære eller fortsatte på de højere handelsskoler. Også fagene ændredes drastisk fra 1927 og til Udover almindelige fag som dansk og regning skulle lærlingene i 1927 også lære bogføring og handelslære. I 1965 blev fagene udvidet med bl.a. skilteskrivning, salgslære, butiks- og kontororientering, kontorteknik og maskinregning. Også her mærkedes nødvendigheden af den øgede professionalisering. Hvad og hvor i 1974 Udover nærstudier af enkelte gaders udvikling fra 1927 til 2008, så indledte Den Gamle By en statistisk undersøgelse af erhvervslivet 1974 for at få et billede af virk- 7

8 somhedernes antal, typer, beliggenhed og navne. Undersøgelsen baserer sig på otte byers lokale vejvisere fra årene Den Moderne By ønsker at vise et repræsentativt billede af de danske byer omkring 1927 og Derfor er det ikke nok, at vi undersøger én by til bunds. Derimod må vi inddrage flere byer og tage det typiske, der går igen i flere byer, og som derfor har været udbredt og kendt af en stor del af befolkningen. Man kan kalde det en art gennemsnitsby. Bagere og slagtere var nogle af de mest typiske butikker i 1974 til trods for, at de blev stadigt mere trængte af supermarkedernes dagligvarehandel. Sct. Lukasgårdens Bageri på Ingerslevs Boulevard i Århus i 1972 Foto: Århus Lokalhistorisk Samling, Fotograf: Jens- Kristian Søgaard Typisk! I lighed med de tendenser, der sås i Løvegade, var der i 1974 et stigende antal servicevirksomheder blandt de mest udbredte erhverv. Det gjaldt både forsikringsselskaber, læger, banker og vognmænd. Mange af de gamle håndværk er nu helt forsvundet, men bygningshåndværkene og ikke mindst frisører er der stadig god brug for ernes byggeboom havde givet bygningshåndværkerne gode vilkår. Mindre varer såsom tøj, sko og isenkram var i heller ikke længere så markant tilstede i gadebilledet, som tidligere. I Løvegade var der kommet butikker med langvarige forbrugsgoder i Dette stemmer godt overens med den statistiske undersøgelse, hvor autoforhandlere og møbelhandlere er en af mest udbredte erhvervsgrupper i en gennemsnitsby. Endelig skal salg af dagligvarer fremhæves. Bageren, slagteren og købmanden/supermarkedet er også nogle af de hyppigst forekommende butikker. De sidstnævnte indgår i et bredt spektrum og dækkede både gammeldags købmandsforretninger med diskbetjening til minimarkeder og store moderne supermarkeder med selvbetjening. Supermarkederne havde dog endnu ikke den dominerende rolle, som de har fået i dag. Så selvom bagere og slagtere havde fået konkurrence, og antallet af disse var på vej ned, så var de stadig nogle af de mest udbredte forretninger. Lovgivningen spillede dog også ind, idet det først i 1973 var blevet tilladt for supermarkederne at sælge frisk kød. Efterhånden som flere og flere supermarkeder begyndte at sælge frisk kød, blev slagternes vilkår sværere med lukninger til følge. En anden lovgivning, der fik dramatiske konsekvenser, var frigivelsen af mælkesalget i Denne varegruppe blev lynhurtigt inkorporeret i dagligvarehandlen, og de tidligere så udbredte ismejerier forsvandt med stor fart. Det hjalp da også, at mælkekartonen var kommet på gaden. Den var langt mere praktisk end både mælkeflaskerne og især mælkeposerne, der havde en dårlig vane med at gå i stykker. I løbet af 1970erne blev gågaderne udbredte og skabte stærk konkurrence for butikkerne i byens andre gader. Søndergade (Gågaden) i Århus ca Foto: Århus Lokalhistorisk Samling 8

9 I 1920erne lå butikkerne tæt i gadebilledet. Nørregade i Vejle ca Foto: Vejle Stadsarkiv. Brancheglidning En af de helt store emner inden for detailhandlen i 1960erne og 1970erne var den såkaldte brancheglidning. Dvs. at butikkerne begyndte at føre varer, der tidligere havde tilhørt en anden faggruppe. Et eksempel kunne være, at benzintanke og kiosker optog billigbøger i deres sortiment, og dermed gav boghandlerne konkurrence på dette område. Dog var supermarkederne den største trussel. Her var der ikke blot brancheglidning blandt fødevarer med salg af ost, brød, grønt og kød, men også forhandlere af tøj, sko, isenkram og radio/tv kunne føle effekten fra især de større supermarkeder, efterhånden som non-food sortimentet bredte sig her. Brancheglidningen kunne også mærkes inden for håndværksfagene. F.eks. kunne glarmesteren ikke længere være sikker på at få alt glas- og vinduesarbejde i byen. Driftige tømrer og snedkere begyndte også at tilbyde vinduesarbejde især ved nybyggerier. Også inden for dagligvarehandelen var brancheglidningen udbredt. Detailsalg af fersk kød, fisk og lignende måtte frem til 1973 ikke sælges i forbindelse med andre varearter. Da salget af fersk kød blev frigivet, faldt antallet af selvstændige slagtere. Fisk var endnu i midten af 1970erne ikke synderligt påvirket af brancheglidningen. Det var ikke fordi supermarkederne ikke ville tage fisk ind i sortimentet, men derimod fordi de ikke kunne præsentere frisk fisk tilstrækkeligt indbydende, hvorfor der ikke var nok salg i det. Derimod gik branchegkidningen hårdt ud over ismejerierne, som frem til 1. januar 1971 havde eneret på salg af mælkeprodukter. Herefter gik det stærkt ned af bakke, og alene det første år efter frigivelsen af mælkesalget blev der nedlagt omkring 400 ismejerier. Efter få år var de helt forsvundet. Kæder Detailhandlen har siden begyndelsen af 1900tallet kendt til kæder, hvor Schous Sæbehuse var en af de mest udbredte. Butikker kan være del af kæder på to forskellige måder. I den klassiske kædedannelse åbner den samme ejer flere af de samme butikker evt. i forskellige byer. Fra nutiden kan f.eks. nævnes Jysk, der alle i sidste led er ejet af Lars Larsen. Mange af de kæder, der fungerer efter dette princip, og som vi kender i dag, tog deres begyndelse mellem 1920 og Det gælder bl.a. Fona (1926), Fredgaard (1937), Frellsens chokolade (1949). Efter Anden Verdenskrig blev sammenslutninger i indkøbsforeninger mere og mere udbredt. Her forpligtede man sig til at føre nogle bestemte varer dog med frihed til også at hjemtage andre varer i samme gruppe. Den enkelte butiksejer ejede stadig sin egen forretning, men havde fordele igennem et fælles brand, reklamering 9

10 og mere rentable indkøb. Her kan f.eks. nævnes kæder som Matas (1949), Deres Tøjekspert (1968) og Tops sko (1959). I dag synes der at være en tendens til, at butikskæderne overtager de gode, men også dyre adresser i bymidterne. Nystartede butikker er pga. husleje henvist til sidegaderne. Derfor kan det let virke som om, at alle butikker i dag er en del af en kæde. Desværre er det dog ikke lykkedes at finde en statistik, der kan be- eller afkræfte, om andelen af kædebutikker er steget siden Husmødrene skulle lige vænne sig til selvbetjenings-konceptet. Købmand H. Flindts selvbetjeningsbutik, Islandsgade 2-3, Aalborg. Foto: Den Gamle By Dagligvarehandel - fra købmand til tempobutik og minimarked Det var først efter anden verdenskrig, industrialiseringen for alvor nåede detailhandlen. Dvs. at det nu blev muligt at afveje og pakke varer hos producenten eller importøren i stedet for i den enkelte butik. Det åbnede for muligheden for at etablere selvbetjente butikker. Ligeledes fik producenterne nye muligheder for at markedsføre sig selv ud fra emballage. Frem til 1950erne var detailhandlere en betydelig magtfaktor, idet de frit kunne købe hos forskellige leverandører. Da forbrugeren samtidig var meget trofast overfor den handlende, var det ikke muligt at rykke kunderne efter sortimentet. Efter 1950 blev mærkevarerne et værktøj for producent og importør, da forbrugerne kunne påvirkes igennem reklame, og dermed stille krav til butikkerne om at føre bestemte mærker frem for andre. For mærkevarerne var der vejledende priser helt frem til slutningen af 1970erne. Alle danske butikker var diskbetjente frem til 1949, hvor Brugsen og Irma åbnede de første selvbetjeningsbutikker. Butiksstørrelsen var hhv. 30 og 50 kvm. Allerede i 1953 var der 117 selvbetjeningsbutikker, og i 1959 var der 531 selvbetjeningsbutikker. I 1953 kom det første supermarked, hvor sortimentet var større, og der var et større salgsareal. Køleteknikken spillede her en rolle. Dybfrost introduceredes i Danmark i 1950erne og blev markedsført med, at det var billigt, frisk og bekvemt. De forskellige typer selvbetjeningsbutikker I kølvandet på den rivende udvikling i dagligvarehandelen opstod i løbet af 1960erne og 1970erne helt nye butikstypebegreber, bl.a. tempobutikker, minimarkeder, supermarkeder, dobbeltsupermarkeder og discountsupermarkeder. Begreberne var dog ikke entydigt definerede, og grænsen mellem dem var flydende, hvorfor følgende karakterstikker bør tages med vist forbehold. Tempobutikken var en blanding af almindelig diskbetjening og selvbetjening. Købmanden vejede stadig selv varer af, men satte dem frem, så kunderne selv kunne lægge dem i kurven. Kunderne havde valget mellem at gå direkte til disken og få en traditionel betjening, eller at betjene sig selv. Som det dog blev bemærket i Frit Købmandsskab, så var det ofte en ulempe for de kunder, der selv hentede varerne, da de ofte måtte vente på andre kunder, der var gået direkte hen for at blive betjent ved disken. Her solgte købmanden bl.a. stadig egen kaffeblanding, hvormed han kunne markedsføre sig. Købmændene var generelt misfornøjede med fremkomsten af vakuumpakket kaffe i 1950erne. Minimarkedet var karakteriseret ved, at det blev drevet ved selvbetjening, at det havde fuldt fødevaresortiment, med undtagelse af frisk kød samt at butikken har karakter af nærhedsbutik. Derudover stilledes undertiden visse betingelser m.h.t. salgsareal eller omsætning. I PS serviceunersøgelsen fra 1976 defineredes minimarkedet som havende mindst 100 kvm., men det er langt fra alle, der arbejdede med denne definition i samtiden. Generelt havde minimarkederne fået kassebånd og gav ikke kredit. Supermarkedet førte fuldt fødevaresortiment. De blev først almindelige i lidt større byer. Ifølge PS Serviceundersøgelsen fra 1976 var Irma med sine 170 butikker den mest udbredte, fulgt af Vime (42 butikker) og Hami (15 butikker). Af 10

11 frivillige kæder opstod bl.a. SPAR, Metro og Centra, mens der også var ca. 5 indkøbsforeninger (Oceka, Hoki, NH, DAKO og Solas). Supermarkeder fik fra midten af 1960erne betydning for nedgangen i andre butikker. I 1972 havde supermarkederne således en markedsandel på ca. 23 % af fødevareomsætningen, og i 1973 var ca. 40 % af supermarkederne med i en eller anden form for kædedannelse, og disse stod for 45 % af fødevareomsætningen. Dobbeltsupermarkedet førte fuldt fødevaresortiment, men også non-food som f. eks. tekstilvarer, isenkram og elektriske artikler. I 1960 åbnede Føtex i Århus som det første dobbeltsupermarked, der både havde stort fødevaresortiment og non-food sortiment. I 1970 åbnede det første lavprisvarehus Bilka i Tilst ved Århus, der både førte food og non-food under samme tag til priser ca % under den almindelige detailhandel. Discountsupermarkedet var karakteriseret ved færre varer end andre supermarkeder, men til gengæld af høj omsættelighed. Der blev sparet på indretning, service og til dels reklame, mod at kunderne kunne købe de mest almindelige dagligvarer til billigere priser. ALDI åbnede som den første discountkæde i Danmark i I 1980erne fulgte de danskejede kæder Netto og Fakta med. Dybfrost gav helt nye muligheder for de handlende såvel som forbrugerne. Billeder fra HOKI superette, 1974, Fotos: Privat eje. Virksomhedernes placering i byen Den Moderne By får tre gader, der skal vise året 1974: Sønderbrogade, der er en gammel indfaldsvej til byen og en typisk handelsgade. Havnegade der er en lidt slidt gade, men som før havnens nedlæggelse var præget af livlig aktivitet. Og endelig Anlægsvej, der er en lidt pænere gade. Hele området får karakter af et brokvarter, der er vokset frem mellem 1870 og I princippet repræsenterer de tre forskellige gader tre forskellige kvartertyper, og dermed også forskellige typer forretningsliv. Derfor blev det også undersøgt, hvilke erhverv der typisk lå i de tre kvarters-typer. Materialet er blevet opdelt i 3 hovedkategorier: centrum, brokvarter og andre steder. Vi har fået hjælp af de lokale arkiver eller museer til at bestemme, hvilke gader der faldt under hver af disse kategorier. Der skal her lyde en stor tak til Peter Dragsbo, Sønderborg Slot, Lis Thavlov, Silkeborg lokalhistoriske arkiv, Nanna Folke Olsen, Svendborg museum og Gitte Strange-Hansen, Slagelse lokalarkiv. Centrum er karakteriseret ved at tilhøre den middelalderlige bykerne og i 1974 være præget af tæt handel. Hvor centrum stopper er dog til dels baseret på de lokalkendtes skøn. Centrum dækker over Den Moderne Bys kommende Sønderbrogade. Brokvarterer er bygget mellem 1870 og 1940 og består af sammenhængende husrækker i en eller flere etager. Villakvarterer, der er bygget i denne periode, er konsekvent blevet placeret under andre steder. Brokvarterer dækker dermed både Havnegade og Anlægsvej i Den Moderne By. Andre steder er en art opsamlingskategori. Dvs. at der både kan være tale om kvarterer, der er bygget efter 1940, men som ellers har brokvarters-karakteristik, villakvarterer bebygget både indenfor og udenfor perioden, andelsbyggeri, industrigrunde og andet. Bebyggelse langs indfaldsvejene, der ikke opfylder brokvarterskravene falder også herunder. Disse områder i de undersøgte byer har i princippet ingen relevans for Den Moderne By En del gader kan både have karakter af karrébebyggelse og f.eks. villabebyggelse. Her har vores lokalkendte eksperter ofte angivet enten hvilke husnumre, der hørte til hvad, eller angivet ved hjælp af krydsende veje, hvor langt eksempelvis villaerne strækker sig. Kvarterer og erhverv Der er stor forskel på, hvilke virksomheder der ligger i byernes centre, de såkaldte karrékvarterer og villa/parcelhuskvarterer eller andre områder bebygget efter

12 Udkantserhverv og håndværkernes flugt til villa og parcelhuse Et meget dominerende træk er, at håndværksmestre i form af maler, murer, tømrer ikke længere var placeret midt i byen. De havde derimod base i udkanten af byen ofte i villa eller parcelhuskvartererne, hvorfra de kørte til deres forskellige opgaver. Også gas- og vandmestre/blikkenslagere befandt sig ofte uden for byen, men i mindre markant grad end f.eks. murere. Pladskrævende erhverv såsom vognmænd, autoforhandlere og mekanikere fandtes i udkanten af byerne ofte langs indfaldsvejene, inden disse når centrum. Køreskoler fandtes også oftest uden for centrum/brokvartererne I 1970erne var både salg af varer og services såsom forsikring blevet almindeligt. Vidar Forsikring, Århus Foto: Århus Lokalhistorisk Samling. Erhverv i centrum Visse erhverv eksisterede derimod stort set kun inde i centrum af byen. Det er især specialhandel eller kontorbaserede serviceerhverv. Det vil i praksis sige advokater, dame-, børne- og herrekonfektion, isenkram, radio/tv, tandlæger, tandteknikere, urmagere, optikere, tobakshandlende, sko, manufaktur og overraskende nok møbelhandlende. I modsætning til i dag, hvor sidstnævnte oftest findes i udkanten af byen, lå de stadig i 1970 erne i centrum. Erhverv i hele byen Nogle erhverv var jævnt fordelt overalt i byen, herunder bagere, købmænd (dog flest uden for centrum/brokvarterer), læger, forsikring og slagtere. Herre- og damefrisører ligeså, dog med en overvægt i centrum og brokvartererne. Kiosker havde derimod en overvægt i centrum og uden for brokvartererne. Grillbarer var i medvind i begyndelsen af 1970erne - til stor bekymring for pølsemændene. Jægergårdsgade i Århus Foto: Den Gamle By Brokvartererne I brokvartererne var der generelt mange typer erhverv, men ikke en bestemt type, der foretrak denne del af byen. Dog var det typisk erhverv, der til dels kunne udøves i hjemmet, eks. kiropraktor og maskinskrivning, eller hvor lokalernes og facadens fremtræden var mindre vigtig f.eks. rulning. Ellers må brokvarterne betegnes som en art blandingskvarter, hvor der både var enkelte erhverv, som ellers typisk hører til centrum eks. en enkelt advokat eller enkelte erhverv, der passer uden for byen f.eks. autoforhandlere. Der er som sådan ikke en specifik type erhverv, der er særlig typiske for brokvartererne i 1974 set i relation til antallet af butikker. Hvis der er en type erhverv, der dominerer i brokvartererne i en by, er der ikke tale om en tendens der går igen i andre byer. Børges Selvbetjening og andre butiksnavne Navnet er en af butikkens vigtigste kendetegn. Det vil ofte sige noget om butikkens type, men skulle også skille butikken ud og gøre den let genkendelig. Alligevel må der i 1974 siges at være udviklet en konsensus om, hvad de forskellige butikstyper skulle hedde. Nogle overraskelser er der dog. F.eks. er der ikke referencer til hår eller klipning i frisørernes butiksnavne. Derimod var det meget udbredt, at damefrisørens butik hed noget med Salon efterfulgt af et kvindenavn. Men det var ikke det samme som, at Salon Sonjas ejer hed Sonja! Navne er også udtryk for deres tid, og kan derfor let komme til at virke gammeldags eller mod deres intention. Således vil man i dag nok ikke vælge navnet Gay Dress til sin herretøjsbutik, Bimbo-bar til sin isforretning eller Børges selvbetjening til sin købmandsbutik. Generelt kan butiksnavnene siges at deles op i fire forskellige typer. I nogle brancher foretrækker man at bruge hele ejerens navn som virksomhedens navn. Det gælder f.eks. advokater, men også arkitekter, slagtere og blikkenslagere. I andre brancher havde man mere fokus på, at områdets eller gadens navn indgår i butikkens navn. Det var som oftest bagere og kiosker, der valgte denne type navn til deres forretninger. Det kunne f.eks. være Torvebageriet, Nygades bageri eller 12

13 Konditori, Ramsherred 33 i Aabenraa fotograferet hhv. i 1920erne og i 1970erne. Fotos: Privat eje. Nordbyens kiosk. En tredje mulighed var navne, der henviste til det solgte. Dette var også langt det mest almindelige. Det var bl.a. meget typisk blandt fotohandlere, blomsterhandlere, skobutikker og dækker mange varianter fra Blomsterboden til Star sko. Ofte ser man dog en kombination af ejerens efternavn og den solgte vare såsom Renholdt Foto. Endelig er der nogle butikstyper, hvor intet i navnet har henvisning til ejer, salgsvare eller sted. Det er ofte dametøjsforretninger, der med navne som Mixi og No. 13 gør det svært for udefrakommende at vurdere, hvad butikken sælger. Der var dog også adskillige erhverv, hvor der ses en slags sammenblanding af de forskellige navnetyper, såsom Frederik Nielsens skobutik. Konklusion Der er sket en stor udvikling med detailhandlen igennem de sidste 100 år. Hvis man lader Løvegade i Slagelse tale på den almindelige bygades vegne, så vil man opleve vidt forskellige miljøer i 1927, 1974 og I 1927 dominerede de traditionelle handlende med fødevarer og varer, men små 50 år senere er antallet af servicevirksomheder blevet fordoblet på bekostning af salget af fødevarer. Og 35 år senere har servicevirksomhederne overtaget halvdelen af butikkerne i Løvegade. Håndværkene er næsten forsvundet fra byen, mens fødevarehandlende har fået et comeback med take-away. Lægges de derimod under servicevirksomheder har traditionelle fødevareudsalg næsten samme procentdel som i Fødevarer sælges nu hovedsagelig kun fra supermarkederne eller fra enkelte specialbutikker. Andelen af traditionelle vareudsalg er også næsten halveret på de 80 år. De er flyttet ind til strøggaderne, ind i butikscentre eller har fået større forhold med masser af parkeringspladser ude i forstæderne. 13

14 Kilder Kongeriget Danmarks Handelskalender 1927 Slagelse Vejviser og Telefonbog 2008/09 Vejvisere Assens 1974 Esbjerg Frederikshavn 1975 Køge 1973 Silkeborg Slagelse Svendborg 1975 Sønderborg Litteraturliste Følgende omtaler kun den mest anvendte litteratur Agergård, Erik: Befolkningen og detailhandlen i 70erne Byplan s , København 1970 Fog, B., L. Kristensen og A. Rasmussen: Detailhandelsprognosen stemmer den? Hellerup 1977 Hansen, Fl. Lind: I Lovens Tid handelsskolernes udvikling København 1998 Hansen, Erh. W. og Torben Hansen: Butik og salg København 1974 Hansen, Max Kjær: Selvbetjeningsbutikker. København Mørch, Søren og Tom Buk-Swienty: Købmændenes historie. København 2007 PS Serviceundersøgelsen Planstyrelsen 1976 PS Serviceundersøgelsen Planstyrelsen 1976 bilag Årtusindet ud handelsskolernes udvikling Red: H. Bech Frandsen m.fl. Århus

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret?

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret? Hvordan bruger vi Centret? Præsentation af brugerundersøgelse 12. juni 213 Baggrund for undersøgelsen Centret er en vigtig del af s sjæl Før i tiden var spændende at købe ind i centeret, og man kunne få

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet.

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet. Retro- Genbrugsgruppen fokuserer på Halskovvej fra Biblioteket og op til og med gl. Fakta NU: Den nye Glarmester og Lotte Pristeds børnetøj. Desuden P-pladsen inde bagved Troldehytten. Af erhvervsdrivende

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær)

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) #afs1 Centralt indhold og pointer gengives Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) 1 Kapitel 14_Place_sammen.notebook April 28, 2014 Place = Distribution Distribution & Beliggenhed Hvilke led skal være

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Hovedoversigt over erhvervspraktiks områder og mulighed.

Hovedoversigt over erhvervspraktiks områder og mulighed. Hovedoversigt over erhvervspraktiks områder og mulighed. erfor følgende oversigt: : Muligt i næsten alle tilfælde : egrænsede muligheder : Meget begrænsede muligheder : Ingen muligheder ygge og nlæg: rbejdsdreng

Læs mere

UDLEJES BENLØSEPARKEN 2, 4100 RINGSTED

UDLEJES BENLØSEPARKEN 2, 4100 RINGSTED UDLEJES BENLØSEPARKEN 2, 4100 RINGSTED 18 lejemål til forskellige formål i nyrenoveret butikscenter. Centret i Benløse har haft svære vilkår de seneste år. Flere projektselskaber har forgæves forsøgt at

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Coop Danmark A/S Roskildevej 65, 2620 Albertslund

Coop Danmark A/S Roskildevej 65, 2620 Albertslund Kæder og grossister / COOP / Coop Danmark DIREKTIONEN Adm. Direktør Peter Høgsted Kopncerndirektør Jan Madsen Koncerndirektør Elise Brøchner Koncerndirektør, Per Toelstang KONCERNLEDELSE Nonfooddirektør

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Private serviceerhverv

Private serviceerhverv Private serviceerhverv Kap 14 Serviceerhverv 40% af BVT ikke materiel produktion: produktet kan ikke lagres produkterne er i tilknytning til produktion handel og transport ydermere: flytning og afmåling

Læs mere

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme A/S

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Nr. 2 / November 2013

Nr. 2 / November 2013 Nr. 2 / November 2013 Berit Guldmann Andersen og Allan Leth Frandsen / Detailhandel på museum. Om arbejdet med Den Gamle Bys butikker og gademiljø / Sissel Bjerrum Fossat / Revolution i detailhandlen?

Læs mere

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

MAJ 2013 DETAILHANDELSANALYSE VIBORG KOMMUNE RAPPORT

MAJ 2013 DETAILHANDELSANALYSE VIBORG KOMMUNE RAPPORT MAJ 2013 RAPPORT 2 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 12 BUTIKSANALYSE 18 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 30 EFFEKTER VED UDVIDELSE AF AFLASTNINGSCENTRET 34 ORDFORKLARING 40 BRANCHEFORTEGNELSE 4 5 SAMMENFATNING

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for

Læs mere

September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer

September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer Notat 2 Detailhandel i Provinsbyerne Detailhandel i Provinsbyerne 3 detailhandlen i provinsbyerne Provinsbyerne i Danmark er under

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

VESTERGADE 5 5484 Gudme til salg

VESTERGADE 5 5484 Gudme til salg Sønderlandsgade 44 7500 Holstebro Telefon: 70 11 75 00 Fax: 70 11 75 25 www.difko.dk VESTERGADE 5 5484 Gudme til salg E-mail: asj@difko.dk 1 Vestergade 5 Ejendom med 5 lejligheder på i alt 436 m 2 og lager/kontor

Læs mere

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S Dagrofa A/S` overtagelse af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødevarer A/S Journal nr. 4/0120-0401-0028/BYS/ULHE Konkurrencestyrelsen har behandlet fusionsanmeldelsen af Dagrofa A/S` overtagelse

Læs mere

Allé Salonen. Professionel salon i miniformat

Allé Salonen. Professionel salon i miniformat Allé Salonen Professionel salon i miniformat Allé Salonen i Herlev er lille 16 kvm og bygget i forbindelse med Michala Høghs private villa. Men den professionel og super opbygget, og den gør alle myter

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Lejeopstilling for lejemålet Arkaden 12B, 9700 Brønderslev

Lejeopstilling for lejemålet Arkaden 12B, 9700 Brønderslev Lejeopstilling for lejemålet Arkaden 12B, 9700 Brønderslev Lejemålet Arkaden 12B 9700 Brønderslev Sagsnr. 103-120-108 Attraktiv beliggenhed med god facadeeksponering ud mod stort åbent areal Gode parkeringsforhold

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af Føtex-butik på Ro s Torv i Roskilde i Roskilde Kommune

Afgørelse i sagen om etablering af Føtex-butik på Ro s Torv i Roskilde i Roskilde Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 5. oktober 2006 J.nr.: NKN-33-00559 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Hørsholm Bymidte, detailhandelsundersøgelse resultat af interessenthøring

Hørsholm Bymidte, detailhandelsundersøgelse resultat af interessenthøring Bymidte, detailhandelsundersøgelse resultat af interessenthøring Detailhandelsundersøgelsen har været i høring fra den 25. maj til den 12. juni 2012. De butikker der er omfattet af undersøgelsen (i alt

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

Den gode lokalitet, hvor ligger den?

Den gode lokalitet, hvor ligger den? Den gode lokalitet, hvor ligger den? 1. Coop og Butiksudvikling 2. Investorsynspunkt (udlejer og Coop) 3. Kundesynspunkter (3 trends) 4. Den ikke levende bymidte 5. Hvad munder det ud i for Coop? Den optimale

Læs mere

Boholte Butikscenter Marksvinget 14-17, Køge butikslokaler 120-202 m 2

Boholte Butikscenter Marksvinget 14-17, Køge butikslokaler 120-202 m 2 Boholte Butikscenter Marksvinget 14-17, Køge butikslokaler 120-202 m 2 Attraktive butikslokaler i tætbefolket boligområde Største butikker er Fakta, Kiwi og et apotek 120 p-pladser Tæt på Køge centrum,

Læs mere

MarkedsPULS 4. KVARTAL 2012. MarkedsPULS > 4. kvartal 2012

MarkedsPULS 4. KVARTAL 2012. MarkedsPULS > 4. kvartal 2012 MarkedsPULS 4. KVARTAL 2012 MarkedsPULS > 4. kvartal 2012 COLLIERS MARKEDSPULS er et redskab, der på delområder og ejendomstyper angiver et interval for forventet afkastkrav og markedsleje. De angivne

Læs mere

IRMA I DRAGØR. DEL 2 Irmabutik nr. 3 1943 Ny direktør Lang og kold arbejdstid

IRMA I DRAGØR. DEL 2 Irmabutik nr. 3 1943 Ny direktør Lang og kold arbejdstid IRMA I DRAGØR. DEL 2 Irmabutik nr. 3 I 1935 købte Carl Schepler ejendommen Kongevejen 2, hvor han i 1936 opførte den nuværende hjørneejendom som erstatning for en 1943 ældre bygning fra 1700-tallet. Smør-

Læs mere

NOTAT. en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i. i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn Parkeringsplan

NOTAT. en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i. i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn Parkeringsplan NOTAT Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout og fotos af COWI A/S Februar 2015 Indhold Detailhandlen i 10 byer Aarhus 260.000 indbyggere Kolding 58.000 indbyggere Holbæk

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0059 / LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Sam-Gros A/S' logistikfunktion Resumé

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Julegavekøb er flyttet ud i cyberspace Danskerne har taget nethandel til sig

Julegavekøb er flyttet ud i cyberspace Danskerne har taget nethandel til sig Notat Julegavekøb er flyttet ud i cyberspace E-handlen har længe oplevet en hastig fremgang, og det gælder ikke mindst i julehandlen, når tusinder af danskere skal finde gode gaveidéer eller købe gaver

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Økofarmen. Keywords: Personligt, kvalitet, økologi, helse, nemt, sundt, luksus, brugervenligt, idyllisk.

Økofarmen. Keywords: Personligt, kvalitet, økologi, helse, nemt, sundt, luksus, brugervenligt, idyllisk. Økofarmen Virksomhedsprofil En onlineshop der sælger økologiske og specialvarer. En økologisk gård hvor der bliver dyrket frugt og grønt. Til gården hører et lager, hvor de langtidsholdbare varer opbevares.

Læs mere

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 ICP A/S Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomsudvikling AS ECE

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

Gode råd til en sund økonomi. Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden

Gode råd til en sund økonomi. Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden Gode råd til en sund økonomi Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden Betalingsvilje og evne At være kreditværdig betyder rigtig meget for den enkelte At skylde penge væk føles byrdefuldt

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Britt Seelhorst (DEP) Emne: Eksempler Fra: Kirsten Bruun [mailto:kb@landdistrikterne.dk] Sendt: 30. oktober

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Job på det ordinære arbejdsmarked. En mulighed eller en illusion, en historie fra det virkelige liv - det virker faktisk.

Job på det ordinære arbejdsmarked. En mulighed eller en illusion, en historie fra det virkelige liv - det virker faktisk. Job på det ordinære arbejdsmarked. En mulighed eller en illusion, en historie fra det virkelige liv - det virker faktisk. Charlotte Ærthøj Lind, Dansk Supermarked F. Salling A/S A. P. Møller Dansk Supermarked

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

Salg af varer uden for fast forretningssted

Salg af varer uden for fast forretningssted Salg af varer uden for fast forretningssted (Salg af varer fra mobile udsalgssteder, lagersalg, home-parties, markeder, udstillinger, messer og torvehandel) Baggrund Reglerne om, hvor og hvordan der må

Læs mere

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt April 2007 1 Stenstuegade Løvegade Jernbanegade Nygade Casinotorvet Gl.Torv Klingeberg Nielsensminde Gørtlergade Anlægsstien Cityarkaden udvides, moderniseres og

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Murer Murerske og håndbræt

Murer Murerske og håndbræt Murer Murerske og håndbræt Som ved andre håndværk var arbejdsopgaverne fordelt mellem mændene på en murerarbejdsplads: De faglærte svende udførte selve arbejdet med at lægge stenene. De brugte murerskeen

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel UDKAST FORENINGEN LIV I LANDSBYEN - et socialøkonomisk projekt - ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Delprojekt Alken Købmandshandel Foreningen Liv i Landsbyen Foreningen Alken Mejeri Alken,

Læs mere

Individuelt byggeri med personlighed og stil

Individuelt byggeri med personlighed og stil Individuelt byggeri med personlighed og stil MODERNE ENERGI KLASSISK Mere end 25 år med husbyggeri Hos Mester Byg A/S har direktør og indehaver Erik Laursen over 25 års erfaring i byggebranchen og omsætter

Læs mere

Dine Leverandører AG har gjort det nemt for dig! - og NEJ det er ikke besværligt at skifte leverandører!

Dine Leverandører AG har gjort det nemt for dig! - og NEJ det er ikke besværligt at skifte leverandører! AGs samarbejdspartnere Dine Leverandører Som medlem i AG-netværket har du adgang til attraktive priser hos de leverandører som du har brug for som restauratør. På de følgende sider finder du alle leverandørerne,

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

Vores rejse med ServiceNow

Vores rejse med ServiceNow Vores rejse med ServiceNow Lisbeth Smed Lisbeth.Smed@Coop.dk SIDE 1 Indhold Om Coop Vores rejse med ServiceNow Lessons learned Om Coop Coop er Danmarks største detailvirksomhed og er ejet af medlemmerne.

Læs mere

DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE

DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE PLANLÆGNINGSFIRMAET ERIK AGERGÅRD ApS JUNGGREENSVEJ FREDERIKSBERG DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE MARTS 8 TELEFON: 87768 TELEFAX: 87768 Email: post@erikagergaard.dk - CVRnr. 786

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

MarkedsPULS 1. kvartal 2014

MarkedsPULS 1. kvartal 2014 MarkedsPULS 1. kvartal 2014 Anne Kaag Andersen Analysechef Cand.scient., ph.d. aka@colliers.dk Direkte 58 58 38 54 COLLIERS MARKEDSPULS er et redskab, der på delområder og ejendomstyper angiver et interval

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Taxbo Bolig & Erhverv Statsaut. ejendomsmæglere MDE og Valuar Gl. Hovedgade 10, P.Box 153, 2970 Hørsholm Fax 45 76 22 44 * Tlf.

Taxbo Bolig & Erhverv Statsaut. ejendomsmæglere MDE og Valuar Gl. Hovedgade 10, P.Box 153, 2970 Hørsholm Fax 45 76 22 44 * Tlf. Taxbo Bolig & Erhverv Statsaut. ejendomsmæglere MDE og Valuar Gl. Hovedgade 10, P.Box 153, 2970 Hørsholm Fax 45 76 22 44 * Tlf. 45 76 66 33 LEJEPROSPEKT Ejendommen set fra indkørslen Ejendom med tilhørende

Læs mere

Fra vindmøller tandlægebor

Fra vindmøller tandlægebor Fra vindmøller tandlægebor Det kan godt lade sig gøre at tjene gode penge som elektromekaniker beviset findes i Skjern Af Jørgen Jensen bliver mere servicearbejde hos dem, der outsourcer. Skjern Elektro

Læs mere

Fremtidens forbrugere og butikker

Fremtidens forbrugere og butikker Fremtidens forbrugere og butikker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Demografi Danmark Absolutte tal 2013-2023 2013 2023 Ændring 0-9 643670

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation HEDENSTED KOMMUNE ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1 INDHOLD

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 122 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 122 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 122 Offentligt Bilag A Høringssvar vedrørende udkast til nye detailhandelsregler i planloven Tæppeland driver tæppe-/gulvbutikker i Danmark. I alt er

Læs mere

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Markedet for dagligvarer bliver mere polariseret

Markedet for dagligvarer bliver mere polariseret Markedet for dagligvarer bliver mere polariseret 5 DAGLIGVARER: Kampen om danskernes husholdningskroner kommer i de kommende år til at stå mellem de supermarkeder, der satser på kvalitet men discountkæder

Læs mere

Danskernes brug af reklame

Danskernes brug af reklame Danskernes brug af reklame TNS Gallup analyse 2011 Indhold 3 Husstandsomdelte tryksager anno 2011 5 Husstandsomdelte tryksager og Nej tak -debatten 7 De daglige indkøb og reklametryksagen 10 Antal tryksager

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere