Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Transkript

1 Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts

2 Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet beskriver udviklingen i detailhandelen fra 999 og frem til. Udviklingen beskrives på baggrund af fuldstændige rekognosceringer af detailhandelen i Fyns Amt i henholdsvis sommeren 999 og ultimo. I 999 foretog ICP en beskrivelse af detailhandelen og byerne i Fyns Amt. Detailhandelen blev beskrevet blandt andet ved at belyse antallet af butikker samt salgsog bruttoarealet i butikkerne. Ultimo blev ligeledes foretaget en fuldstændig kortlægning af detailhandelen i Fyns Amt. På baggrund af denne rekognoscering kan udviklingen således beskrives. Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne: dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag ) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker under kategorien særligt arealkrævende varegrupper behandles særskilt. Det beskrives således, hvorledes antallet af butikker har udviklet sig i de enkelte kommuner fordelt på brancher. Det beskrives endvidere, hvilke butikker, der er faldet væk og hvilke butikker, der er kommet til i perioden. Butikkerne karakteriseres ved branchegruppe, størrelse og beliggenhed. Herved fås et billede af, hvorledes detailhandelen i de små kommuner har klaret sig i konkurrencen med detailhandelen i de store samt hvilke brancher, der har været præget af tilbagegang og hvilke brancher, der har været udsat for vækst i perioden. Udviklingen i kommuner Følgende figurer illustrerer udviklingen i antallet af butikker i de enkelte kommuner i Fyns Amt. Geografisk er resultaterne af undersøgelsen fordelt på kommuner.

3 Figur. Antal dagligvarebutikker samt 999 i Fyns Amt Marstal Tranekær Ærøskøbing Sydlangeland Haarby Ullerslev Aarup Nr. Åby Munkebo Glamsbjerg Vissenbjerg Broby Langeskov Bogense Gudme Rudkøbing Ørbæk Ryslinge Tommerup Egebjerg Årslev Ejby Assens Kerteminde Otterup Søndersø Ringe Faaborg Nyborg Middelfart Svendborg Odense

4 Der var i alt.9 dagligvarebutikker i Fyns Amt i, hvilket er en tilbagegang på butikker i forhold til de butikker, der var i 999. Tilbagegangen svarer til godt %. Figur illustrerer udviklingen mere præcist i de enkelte kommuner. Det er generelt i hele amtet, at kommunerne har haft tilbagegang i antallet af dagligvarebutikker. Odense tegner sig alene for de butikker. Dog er der enkelte kommuner, der ikke har haft tilbagegang eller endda en lille fremgang. Figur. Udviklingen i antallet af dagligvarebutikker 999- Dagligvarer Marstal Tranekær Ærøskøbing Sydlangeland Haarby Ullerslev Aarup Nr. Åby Munkebo Glamsbjerg Vissenbjerg Broby Langeskov Bogense Gudme Rudkøbing Ørbæk Ryslinge Tommerup Egebjerg Årslev Ejby Assens Kerteminde Otterup Ringe Søndersø Faaborg Nyborg Middelfart Svendborg Odense - - -

5 Figur. Antal beklædningsbutikker samt 999 i Fyns Amt Marstal Tranekær Ærøskøbing Sydlangeland Haarby Ullerslev Aarup Nr. Åby Munkebo Glamsbjerg Vissenbjerg Broby Langeskov Bogense Gudme Rudkøbing Ørbæk Ryslinge Tommerup Egebjerg Årslev Ejby Assens Kerteminde Otterup Søndersø Ringe Faaborg Nyborg Middelfart Svendborg Odense

6 Indenfor beklædning er der kommet flere butikker siden 999, idet antallet er gået fra til 9 butikker i perioden. Fremgangen svarer til %. Tendensen er, at de store kommuner har øget deres antal af beklædningsbutikker på bekostning af de små kommuner. Således har fire af de største kommuner Odense, Svendborg, Nyborg, Middelfart tilsammen fået flere beklædningsbutikker. Udviklingen illustreres i figur. Figur. Udviklingen i antallet af beklædningsbutikker 999- Beklædning Marstal Tranekær Ærøskøbing Sydlangeland Haarby Ullerslev Aarup Nr. Åby Munkebo Glamsbjerg Vissenbjerg Broby Langeskov Bogense Gudme Rudkøbing Ørbæk Ryslinge Tommerup Egebjerg Årslev Ejby Assens Kerteminde Otterup Ringe Søndersø Faaborg Nyborg Middelfart Svendborg Odense

7 Figur. Antal boligudstyrsbutikker samt 999 i Fyns Amt Marstal Tranekær Ærøskøbing Sydlangeland Haarby Ullerslev Aarup Nr. Åby Munkebo Glamsbjerg Vissenbjerg Broby Langeskov Bogense Gudme Rudkøbing Ørbæk Ryslinge Tommerup Egebjerg Årslev Ejby Assens Kerteminde Otterup Søndersø Ringe Faaborg Nyborg Middelfart Svendborg Odense

8 Boligudstyrsbutikkerne er i perioden blevet reduceret med butikker, idet antallet er faldet fra 9 i 999 til 9 butikker i. Faldet i antallet svarer til en andel på %. Udviklingen for boligudstyrsbutikkerne er stort set identisk i hele amtet med undtagelse af nogle få kommuner, hvor antallet af boligudstyrsbutikker er steget. Figur. Udviklingen i antallet af boligudstyrsbutikker 999- Boligudstyr Marstal Tranekær Ærøskøbing Sydlangeland Haarby Ullerslev Aarup Nr. Åby Munkebo Glamsbjerg Vissenbjerg Broby Langeskov Bogense Gudme Rudkøbing Ørbæk Ryslinge Tommerup Egebjerg Årslev Ejby Assens Kerteminde Otterup Ringe Søndersø Faaborg Nyborg Middelfart Svendborg Odense - - -

9 Figur. Antal øvrige udvalgsvarebutikker samt 999 i Fyns Amt Marstal Tranekær Ærøskøbing Sydlangeland Haarby Ullerslev Aarup Nr. Åby Munkebo Glamsbjerg 9 Vissenbjerg Broby Langeskov Bogense Gudme Rudkøbing Ørbæk Ryslinge 999 Tommerup Egebjerg Årslev Ejby Assens Kerteminde Otterup 9 Søndersø Ringe Faaborg Nyborg Middelfart Svendborg Odense 9 9

10 Der er færre øvrige udvalgsvarebutikker i sammenlignet med 999 i amtet, hvilket svarer til et fald på % i perioden. Heller ikke her er der ikke noget entydigt billede af, hvilke typer af kommuner, der har mistet butikker, idet butikkerne er forsvundet fra såvel store som mindre kommuner. Også her er der imidlertid kommuner, der har fået flere øvrige udvalgsvarebutikker. Figur. Udviklingen i antallet af øvrige udvalgsvarebutikker 999- Øvrige udvalgsvarer Marstal Tranekær Ærøskøbing Sydlangeland Haarby Ullerslev Aarup Nr. Åby Munkebo Glamsbjerg Vissenbjerg Broby Langeskov Bogense Gudme Rudkøbing Ørbæk Ryslinge Tommerup Egebjerg Årslev Ejby Assens Kerteminde Otterup Ringe Søndersø Faaborg Nyborg Middelfart Svendborg Odense - - -

11 Figur 9. Antal udvalgsvarebutikker i alt samt 999 i Fyns Amt Marstal Tranekær Ærøskøbing 9 Sydlangeland Haarby Ullerslev Aarup Nr. Åby Munkebo Glamsbjerg Vissenbjerg Broby Langeskov Bogense Gudme Rudkøbing Ørbæk Ryslinge Tommerup Egebjerg Årslev Ejby Assens Kerteminde Otterup Søndersø Ringe Faaborg Nyborg Middelfart 9 Svendborg 9 Odense

12 I alt har der været en reduktion på udvalgsvarebutikker i Fyns Amt i perioden fra 999 til. Figur. Udviklingen i antallet af udvalgsvarebutikker i alt 999- Udvalgsvarer i alt Marstal Tranekær Ærøskøbing Sydlangeland Haarby Ullerslev Aarup Nr. Åby Munkebo Glamsbjerg Vissenbjerg Broby Langeskov Bogense Gudme Rudkøbing Ørbæk Ryslinge Tommerup Egebjerg Årslev Ejby Assens Kerteminde Otterup Ringe Søndersø Faaborg Nyborg Middelfart Svendborg Odense

13 Figur. Antal detailhandelsbutikker i alt i samt 999 i Fyns Amt Marstal Tranekær Ærøskøbing Sydlangeland Haarby Ullerslev Aarup Nr. Åby Munkebo Glamsbjerg Vissenbjerg Broby Langeskov Bogense Gudme Rudkøbing Ørbæk Ryslinge Tommerup Egebjerg Årslev Ejby Assens Kerteminde Otterup Søndersø Ringe Faaborg Nyborg Middelfart Svendborg Odense

14 Der er i alt i perioden 999 til sket en reduktion på butikker i Fyns Amt, svarende til et fald på %. Figur. Udviklingen i antallet af detailhandelsbutikker i alt 999- Detailhandel i alt Marstal Tranekær Ærøskøbing Sydlangeland Haarby Ullerslev Aarup Nr. Åby Munkebo Glamsbjerg Vissenbjerg Broby Langeskov Bogense Gudme Rudkøbing Ørbæk Ryslinge Tommerup Egebjerg Årslev Ejby Assens Kerteminde Otterup Ringe Søndersø Faaborg Nyborg Middelfart Svendborg Odense

15 Udviklingen i de små og store kommuner Udviklingen i antallet af butikker er ligeledes belyst opdelt på kommunestørrelser for at klarlægge, hvordan detailhandelen har udviklet sig i de små, mellemstore og store kommuner. Nedenstående figur viser således, hvor mange butikker, der er forsvundet eller kommet til i hver branche indenfor kommunerne opdelt på størrelser. Som det ses af figur, har beklædningsbranchen totalt set haft det mindste antal af ophørte butikker, mens især dagligvarebutikkerne i de små kommuner har været hårdt ramt af lukninger. Figuren viser også, at en stor del af butikkerne er forsvundet fra de små kommuner. Dette illustreres yderligere i tabel, der sætter antallet af ophørte butikker i forhold til antallet af butikker i de enkelte kommunestørrelser. Figur. Udviklingen i antallet af butikker fordelt på kommunestørrelser (antal indb.) Øvrige udvalgsvarer Boligudstyr Beklædning Dagligvarer Under. - -

16 Tabel Butikslukninger fordelt på kommunestørrelser 999- Kommunestørrelse Fordeling af butikker i 999 Ophørte butikker 999- Andel af ophørte butikker Index Under. indbyggere % % indbyggere % 9 % indbyggere % % indbyggere % %.+ indbyggere % % I alt % % Som det ses i tabellen, er knap halvdelen (%) af alle butikslukningerne sket i de mindste kommuner på under. indbyggere på trods af, at butikkerne i disse kommuner blot udgjorde % af det samlede antal butikker i Fyns Amt i 999. Dette giver et index på, hvilket vil sige, at der relativt er forsvundet % flere butikker end den gennemsnitlige udvikling i amtet under ét berettiger til. På samme måde er andelen af ophørte butikker i kommunerne med et indbyggertal mellem.-. indbyggere relativt højere end den gennemsnitlige udvikling, idet % af de ophørte butikker er forsvundet fra disse kommuner på trods af, at andelen af butikker i 999 blot udgjorde %. Dette giver et index på, hvilket altså vil sige at der er forsvundet knap halvanden gang flere butikker i disse kommuner i forhold til den gennemsnitlige udvikling i amtet. For de mellemstore kommuner med indbyggertal mellem.. er indexet. Til gengæld er andelen af ophørte butikker i de store kommuner (Svendborg og Odense) meget lav i forhold til udviklingen i resten af amtet. Således er indexene i disse kommuner blot henholdsvis og. Tabellen viser med andre ord, at det i meget høj grad er i de små kommuner, at den største udrensning af butikker har fundet sted des større kommunerne er, jo mindre er den relative andel af lukkede butikker.

17 Dette ses også af tabel, der viser omfanget af butikslukningerne i de enkelte kommunestørrelser i forhold til butiksudbuddet. Som det ses af tabellen, er omfanget af butikslukninger væsentlig større i de små kommuner i forhold til de store. Således er % af butikkerne forsvundet i de helt små kommuner i perioden 999-, imens reduktionen i de store kommuner Svendborg og Odense er relativt beskeden, idet der i disse kommuner blot er forsvundet % af det samlede antal butikker i 999. Udviklingen i butiksstrukturen i Fyns Amt i perioden fra 999- har således bevirket, at butiksudbuddet i Fyns Amt er blevet yderligere koncentreret i de store kommuner og dermed de store byer. Denne udvikling illustreres i tabel, der viser udviklingen i andelen af butikker i kommunerne. Tabel. Butikslukningernes omfang set i forhold til butiksudbuddet 999- Kommunestørrelse Antal butikker i 999 Antal ophørte butikker i alt 999- % Under. indbyggere % indbyggere 9 9 % indbyggere % indbyggere -%.+ indbyggere -% I alt.99 -% Tabel. Andelen af butikker i Fyns Amt fordelt på kommunestørrelser 999 og Kommunestørrelse Fordeling af butikker i 999 Fordeling af butikker i Under. indbyggere % % indbyggere % % indbyggere % % indbyggere % %.+ indbyggere % 9% I alt % %

18 Tabel viser, at udviklingen går i retning mod en større koncentration af butikker i de store byer og kommuner på bekostning af udbuddet i de små byer og kommuner. Udviklingen i butiksstørrelserne 999- For at belyse udviklingen i butiksstørrelserne er butikkerne inddelt efter størrelse. Derved fås en mulighed for at belyse hvordan størrelsen på butikkerne har udviklet sig i perioden; er butikkerne blevet større eller mindre? Hvor store er de butikker, der er ophørte? Og hvorledes fordeler størrelsen sig på dagligvarer og udvalgsvarer? Figur viser, at % af dagligvarebutikkerne i 999 havde et bruttoareal på mindre end m, mens godt % af butikkerne havde et areal på mere end. m. Den gennemsnitlige butiksstørrelse var i 999 m for dagligvarebutikkerne. I var andelen af dagligvarebutikker på mindre end m faldet til %, mens % var større end. m. Den gennemsnitlige butiksstørrelse var steget til m, hvilket betyder, at dagligvarebutikkerne er blevet gennemsnitligt cirka % større i perioden Figur. Størrelsen på dagligvarebutikkerne i 999 og Udvikling i antal dagligvarebutikker 999 < m 99 m 99 m -999 m..999 m m >. m

19 Figur. Størrelsen på udvalgsvarebutikkerne i 999 og Udvikling i antal udvalgsvarebutikker 999 < m 99 m 99 m -999 m..999 m m >. m Butikker med et bruttoareal på mindre end m er typisk fødevarespecialbutikker og kiosker. Butikker med et bruttoareal på 99 m er typisk fødevarespecialbutikker med produktion (eksempelvis bagere og slagtere) samt mindre kolonialbutikker. Har butikkerne et bruttoareal på 99 m er der typisk tale om kolonialbutikker samt mindre discountbutikker. i, og ligeledes % var større end. m. Den gennemsnitlige butiksstørrelse for udvalgsvarebutikkerne var i cirka m, hvilket vil sige, at udvalgsvarebutikkerne nogenlunde har den samme gennemsnitlige størrelse som i 999. Størrelsen på de ophørte eller nye butikker i perioden er illustreret i figur. For udvalgsvarebutikkerne var andelen af butikker mindre end m i 999 på %, mens % var større end. m. Den gennemsnitlige størrelse for udvalgsvarebutikkerne var i 999 på m. For udvalgsvarebutikkerne var andelen af butikker på mindre end m stadig % 9

20 Figur. Antal ophørte/nye butikker fordelt på størrelse - I alt -. m - Udvalgsvarer Dagligvarer m..999 m -999 m 9 99 m m - Under m - - Som det ses af figuren, er det primært de mindre butikker, der er faldet fra indenfor såvel dagligvarebutikkerne som udvalgsvarebutikkerne, mens der til gengæld indenfor dagligvarebutikkerne er kommet flere butikker i størrelsen mellem -. m. Denne udvikling skyldes givetvis udbredelsen af discountbutikker, der for langt de flestes vedkommende ligger i dette størrelsesinterval. Figuren illustrerer tydeligt, at netop discountbutikkerne mange steder har overtaget kolonialbutikkens rolle i lokalsamfundet samt, at specialfødevarebutikker som eksempelvis slagtere har haft vanskelige driftsvilkår og mange steder har været nødsaget til at lukke. Som det ses af figuren, er der i alt forsvundet udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker i perioden. Figur på følgende side viser tilsvarende det samlede areal i de ophørte og nye butikslokaler fordelt på butiksstørrelser.

21 Figur. Det samlede areal i ophørte/nye butikker fordelt på størrelse.. I alt Udvalgsvarer Dagligvarer m m m m m m -. Under m Figuren viser, at der på trods af et samlet fald i antallet af dagligvarebutikker er sket en stigning i det samlede dagligvareareal på. m i perioden Denne udvikling skyldes, som nævnt i høj grad, at discountbutikkerne mange steder har erstattet de mindre kolonialbutikker og at specialfødevarebutikkerne generelt har været presset af både discountbutikkerne og de store supermarkeder og varehuse med betjente fødevareafdelinger. Til gengæld er det samlede udvalgsvareareal i amtet reduceret med knap. m i perioden Tabel viser hvilke brancher, der har haft den største tilbagegang i antallet af butikker. Den største tilbagegang af butikker er sket indenfor servicestationer med kiosksalg, hvor butikker er ophørt i perioden fra Men også blomsterbutikker samt specialfødevarebutikker som bagere og slagtere har haft stor tilbagegang i antallet af butikker. Elektroinstallationsforretninger er også reduceret kraftigt i antal. Disse er til gengæld blevet erstattet af flere hårde hvidevarebutikker i strukturen. Cykel-og knallertforretningerne har sandsynligvis tabt terræn til varehusene, der i stigende grad sælger cykler i deres butikker.

22 Tabel. Antal ophørte butikker 999- Branche Antal ophørte butikker Servicestationer med kiosksalg Blomsterforretninger - Bagerforretninger Antikvitetsforretninger - Elektroinstallationsforretninger - Slagter- og viktualieforretninger - Cykel- og knallertforretninger Detailhandel med kjolestoffer og garn Butikker der forhandler særligt arealkrævende varer ICP har ligeledes foretaget en opgørelse over antallet af butikker, der forhandler særligt arealkrævende varer i 999 og. I denne kategori hører bl.a. butikker, der forhandler biler, lystbåde, køkkener samt tømmer og trælastvarer. Disse butikker og deres areal er på grund af deres særlige karakter ikke medtaget i det foregående. Herudover er bl.a. møbelbutikker og byggemarkeder ligeledes planlægningsmæssigt defineret som særlig arealkrævende butikker. Disse butikker bliver af ICP defineret som boligudstyrsbutikker og er derfor også medtaget i detailhandelsanalysen. Tabel. Forhandlere af særligt arealkrævende varegrupper Antal Areal, m Der var stort set det samme antal butikker, der forhandler særligt arealkrævende butikker i i forhold til antallet i 999 dog med et lille fald på butikker. Arealet er ligeledes nogenlunde uændret dog med en lille stigning på. m. Opgørelsen i tabellen ovenfor dækker imidlertid over en vis udskiftning i butiksudbuddet samt en vis brancheglidning, idet butikker er lukket og andre butikker er åbnet i perioden.

23 Tabel viser hvilke brancher, de ophørte butikker dækker over samt hvilke brancher de nyåbnede butikker indeholder. Tabellen viser, at der er sket en vis brancheglidning indenfor de særligt arealkrævende butikker, idet automobilforhandlere er forsvundet i perioden. Til gengæld er der kommet køkkenbutikker samt trælast/byggemarkeder yderligere i perioden Figur 9 viser, hvorledes de ophørte og de nyetablerede butikker fordeler sig på kommunestørrelser. Tabel. Ophørte og nyetablerede særligt arealkrævende butikker 999- Nye Ophørte Konsekvens Køkkenbutikker Automobilforhandlere Trælast og byggemarkeder 9 Diverse I alt Figur 9. Ophørte og nyetablerede særligt arealkrævende butikker fordelt på kommunestørrelser 999- (antal indb.) 9 Ophørte Nyetablerede Under

24 Figuren viser, at også inden for de særligt arealkrævende varegrupper har de mindre kommuner tegnet sig for en relativ stor andel af de ophørte butikker på bekostning af de større kommuner. Der er således også en vis koncentrationstendens, der gør sig gældende for de særligt arealkrævende varegrupper.