HD(R) 2.del Finansiel Styring Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

Transkript

1 1 af 1 sider Det nuværende cash management system, er et meget decentralt system hvor selskaberne i koncernen selv administrere deres likviditet og likviditetsbehov. Der er dog udstukket retningslinier fra virksomhedens ledelse om at der ikke bør gives mere end 45 dages kredit til kunder. Omkostnings-/rentabilitetskriteriet Handlen mellem moderselskabet i Danmark og salgsselskaberne, som kun går til salgsselskaberne, gør at det ikke umildbart er til at foretage netting på koncernbasis, da det kun er moderselskabet der har tilgodehavender inden for koncernen. Der kunne indføres en cash pool struktur i koncernen, som samlede alle ind- og udbetalinger fra koncernens selskaber, dette ville give følgende fordele: Nedbringelse af valørdage i koncernen Evt. nedsætte omkostningerne til valutaveksling Nedsættelse af omkostninger til checks ved betalinger Udligning af likviditetsover- /underskud i koncernen, med deraf sparede renteudgifter Ved samling af bankaktiviteterne vil der sikkert kunne forhandles til mere fordelagtige rentesatser i banken De estimerede omkostninger til administrationen af cash pool strukturen skal sammenholdes med de ovennævnte beregnede besparelser, for at se om det vil kunne betale sig. Likviditetskriteriet På det strategiske niveau skal koncernen udarbejde en overordnet finansplan for at sikre at koncernen bliver eller forbliver likvid, planen skal indeholde: En langsigtet investeringsplan. Koncernen er allerede i gang med udvidelser via opkøb af konkurrenter. Betalingsstrømsplan Finansiel balance Finansiel beredskabsplan Likviditetsportefølgeplan Måling af økonomisk værdiskabelse

2 2 af 2 sider På det taktiske niveau skal der udarbejdes likviditetsbudgetter, så det kan bruges til styringsopgaverne: Analyse Prognose Planlægning Kontrol På det operationelle niveau skal styringen af debitorer, kreditorer m.v. være underlagt nogle regler som har været lagt til grund for udarbejdelsen af likviditetsbudgetterne m.v. Det kan virke bureaukratisk men er nødvendigt for at opretholde koncernens likviditet. Risikokriteriet Koncernen har forskellige risici som kan deles op i: Kommercielle o Omsætningen, det er det de lever af Finansielle o Betalingsevnen hos kunderne, tabene er blevet større med årene. o Valutarisikoen, der handles i mange forskellige valutaer og betaltes kun i 2 o Sammensætningen af omsætningsaktiver og kortfristet gæld (GAP-metoden) Det virker ikke som om koncernen er særlig likvid, der er bundet mange penge i varelager som skal holdes op i mod den kortfristede gæld. Vi kender selvfølgelig ikke trækningsretterne på kassekreditterne men umidlbart virker det som om der mangler likviditet også set i lyset af at koncernen vil bruge 50 mio. på opkøb af en konkurrent, dette køb er ikke afdækket. I flg. GAP-metoden skal man se på de positioner der har samme løbetid (Omsætningsaktiver/kortfristet gæld) og se på om der er flere aktiver end passiver, differencen er gap et. Hvis den er positiv får man likviditet fra posotionerne er det negativt koster det likviditet. Debitorer og kreditorer ser umildbart ud til at skabe et positivt gap, men når man ser på kreditdagene kan de slet ikke sammenlignes, hvilket gør af kreditorerne, som typisk har 30 dage, skal betales før vi får pengene fra vores debitorer som har 60 dage. Det er godt nok moderselskabet der skal afregne kreditorerne efter 30 dage, men moderselskabet får også pengene fra salgsselskaberne efter 30 dage. Salgsselskaberne ligger der imod inde med pro-

3 3 af 3 sider blemet, da de er oppe på de 60 dages kredit til deres debitorer, samtidig med at det er dem som lider tabene på de tabte debitorer. Koncernen har problemer med de eksterne debitorer, kredittiderne overskrides væsentligt og tabet på debitorer vokser. Noget tyder på at der skal ske en opstramning, især med hensyn til rykning for betaling og udskrivning af morarenter. Salgsselskaberne, som ligger inde med debitorerne, har løbende brug for likviditet da deres debitorer faktisk har en kredittid på 60 dage og salgsselskaberne skal afregne købet med moderselskabet efter løbende måned + 30 dage. Risikoen på køb/salg af valuta har koncernen den holdning til at det nok går lige op på lang sigt, det kan også godt være at dette er tilfældet, men salg og indkøb i de forskellige valutaer kan give ret store udsving. Salg i DKK Køb i DKK Difference Danmark (DKK) 135,0 35,0 100,0 Tyskland/Frankrig (Euro) 67,5 35,0 32,5 England (Pund) 90, USA (USD) 90,0 105,0-15,0 Japan (Yen) 67,5 0 67,5 450,0 175,0 275,0 Som ovenstående tabel viser, er der nogle store valutapositioner som skal omveksles på den ene eller den anden måde. Der er i opgaven ikke nogen oplysninger om hvilken valuta omsætningen fra moderselskabet til de enkelte salgsselskaber finder sted i. I det ovenstående er der kun set på i hvilke valutaer der kommer ind i koncernen og hvilke der skal ud igen. Valutapositioner kan sikres på flere måder: Optagelse af lån i en valuta man har overskud af. Koncernen optager valutalån i f. eks. Yen og veksler om til den valuta man har underskud af, dermed har man ikke kursrisikoen på salget i Japan før man er af med lånet igen. Desuden er det utroligt billigt at låne i Japan, da de har brugt rentenedsættelser for at få gang i økonomien i en årrække.

4 4 af 4 sider Sikring af kurs via terminskontakter. Der laves kontrakt med banken om af de vil købe en bestemt mængde valuta til en forudbestemt pris på et bestemt tidspunkt. Afhængig af valutaens volatilitet skal der tillægges noget til den aftalte kurs eller fratrækkes noget. Dette er bankens risikodækning. Med tegning af en sådan kontrakt er man bundet til at købe/sælge den aftalte valuta. Dette giver en sikkerhed for koncernen, men muligheden for kursgevinst er udelukket. Sikring via option. Koncernen kan indgå en PUT-option med banken, dette giver koncernen retten, men ikke pligten til af sælge valutaen til en aftalt kurs. For at indgå en option betales der en præmie som f. eks kunne være 18 DKK pr. 100 USD der skulle aftales option på. Præmien skal betale uanset om der gøres brug af optionen eller ej. Men nu har koncernen muligheden for at sælge valutaen til dagskurs hvis den er højere end den aftalte strikekurs på optionen. Koncernen har altså nu muligheden for at få en kursgevinst, men har så samtidig betalt en præmie for muligheden. Koncernen har valutalån i USD til trods for at der er underskudslikviditet i USD, det vil sige af koncernen har større brug for USD end bare differencen mellem salg og køb af varer. Om koncernen skal foretage sikringer af valutapositionerne ligger på det strategiske niveau, da det er en del af den overordnede finansplan, mens der i det operationelle plan findes ud af hvordan (med hvilke midler) valutapositionerne skal afdækkes. Det kan komme an på koncernens forventninger til valutakurserne, samt mængden af over-/underskudsvaluta. Fordelingskriteriet Likviditeten i koncernen ligger i de enkelte selskaber og de styrer den selv. Det eneste der kommer fra salgsselskaberne er udbytte til moderselskabet, selvfølgelig ud over penge for købet af varer. Men fordelingen af likviditet kan være ujævnt fordelt og skabe problemer i koncernen. For hvad skal den disponible likviditet bruges til? Investeringer, kreditorer, banker, aktionærer? Koncernen mangler 50 mio. til opkøb af en konkurrent og har ikke likviditeten til det. Af balancen er det ingen likvider i størrelsesorden 50 mio., men der er måske som før omtalt trækningsret på nogle kassekreditter. Den decentrale likviditetsstyring hæmmer koncernen i sine udvidelsesplaner og en centralisering af cash management systemet kunne have hjulpet koncernen. Koncernen har

5 5 af 5 sider ikke overblik over det finansielle beredskab og det bruges ikke p.g.a. den decentrale likviditetsstyring i koncernen. Finansieringsmuligheder Det er lidt svært at læse ud af opgaveteksten om det er koncernens generelle finansiering eller finansieringen af købet af konkurrenten der hentydes til. Men nedenstående mener jeg er koncernens muligheder for generel finansiering. Ved en omlægning af koncernens cash management, mener jeg at det ganske naturligt vil ændre koncernens kapitalstruktur, da det ikke bliver brug for klatgæld rund om i koncernen. Ved indførelse af den centrale cash management mener jeg at koncernen vil kunne spare betydelige summer via besparelser på f. eks. valutaomveksling. Mere nutidige betalingsformer som netbank eller noget lignende vil sikkert også kunne forbedre likviditeten. Der står i opgaveteksten at koncernen i de tidligere år har fokuseret utroligt meget på bundresultatet, men gode resultater skaber da likviditet, for debitorerne er jo ikke 1 mia., der er jo kommet penge ind i koncernen, men spørgsmålet er om hvordan likviditeten er blevet fordelt. Måske har aktionærerne været nogle af dem der har nydt godt af koncernens fine resultater. Noget kunne godt tyde på det. I fremtiden, når koncernen har fået styr på sin centrale cash management kommer der igen gode resultater til aktionærerne, om ikke bedre end før. Egenkapital(aktiekapitalen) En udvidelse kunne finansieres via udvidelse af egenkapitalen(aktiekapitalen), problemet med udvidelsen kan være hensynet til de nuværende aktionærer. De kunne ved en udvidelse miste værdi på deres aktier hvis de nye aktier blev udbudt til under den indre værdi. Fordelen ved finansiering via udvidelse af aktiekapitalen er af den som hovedregel sker til overkurs, det vil sige at en aktie til 100 DKK f. eks. bliver udbudt til 150 DKK. Overkursen er en for som fri kapital for koncernen, da den skal opveje købet af de frie reserver i selskabet, i forhold til de eksisterende kreditorer. Kassekredit Finansieringen af koncernen kunne foregå over en kassekredit, renten er højere end på et almindeligt banklån, men det er kun trækket der betales rente af. Fordelen er netop af det kun er trækket der betales rente af, ulemperne ligger i af renten er en del højere end et almindeligt lån. Det virker måske lidt underligt, da det kan være den samme mængde penge(valuta) der bliver lånt ud. Det kunne

6 6 af 6 sider måske have noget med sikkerhedsstillelsen. Jo større sikkerhed, jo lavere rente. Rente er betalingen for risikoen. Valutalån Set i lyset af hvor koncernen har sin overskydende likviditet (se tabel over valuta) kunne det nok være smart at finansiere købet via et lån i DKK, Pund eller Yen. Da der er tale om en udenlandsk konkurrent vil koncernens så skulle til at betale de 50 mio. DKK i udenlands valuta. Det vil sige at der er kursrisiko, men mindre købet foregår i Pund eller Yen. Men hensyn til omvekslingen af den udenlandske valuta kan der også her tegnes terminskontakt eller option (se tidligere for forklaring). Dog er det en CALL-option koncernen skal lave da den nu har brug for valutaen til af købe konkurrenten for. En CALL-option giver køberen retten til at købe, men ikke pligten. Med andre ord så er koncernen ikke forpligtet til at købe den aftalte mængde valuta, men har muligheden, hvis den aftalte kurs er lavere end dagskursen. Der betales selvfølgelig præmie lige som på PUT-optionen for at have retten til handlen. Styrken ved at valutalån ligger i at koncernens fremtidige betalinger er uden for kursrisiko, hvis da koncernen har overskudslikviditet i valutaen. Svagheden ligger i at virksomheden ikke kender den nøjagtige mængde overskudslikviditet og kan derfor i perioder komme ud for at skulle er af købe valuta for af kunne betale afdragene. Renten på valutalån i forskellige valutaer vil svinge meget, men vil blive udlignet kursændringer på valutaerne i mellem, det er Fischers internationale effekt der gør sig gældende. Den gør at kurs- og renteændringer udligner hinanden da der ellers vil blive handlet hen imod det valuta der gav det største afkast. Realkreditlån Hvis det er muligt af få et realkreditlån til dækning af de kr. 50 mio. DKK, ville det sikkert være muligt af få en lavere rente end ved et almindeligt banklån. Realkreditlån har som hovedregel sikkerhed i noget fast ejendom, hvor sikkerheden er størst og deraf den lavere rente. Kreditorer, debitorer, lager Om man kan tale om en egentlig form for finansiering kan diskuteres, men ved forøgelse af kreditorerne(kredittid og/eller størrelse), en nedbringelse af varelageret(størrelse) og debitorerne(kredittid og/eller størrelse), vil hjælpe gevaldigt på koncernens likviditet.

7 7 af 7 sider WorkCap A/S mener at det ikke kan betale sig at afdække selskabets valutapositioner, da de mener af det går lige op på lang tid. Noget lader til at de ikke ved om det går lige op på lang tid, de er i hvert fald ikke sikre. Hvis koncernen vælger at bruge afdækning har de jo ikke nødvendigvis valgt at afdække alle valutapositioner. Afhængig af hvilke valutaer koncernen handler/betaler i kunne det måske være en god ide at sikre nogle af dem. Danmark har en forholdsvis fast kurs over for Euro, hvorfor det måske ville være spild af tid og penge at afdække risikoen på denne valuta, det er nok mere i forhold til USD og Yen der skulle foretages afdækninger. Det behøver jo heller ikke være så dyrt. Det kunne vælges af der kun skulle bruges terminskontrakter, hvor præmien eller fradraget/tillægget til strikekursen er begrænset, selvfølgelig i forhold til valutaens volatilitet. Her er risikoen så væk, men muligheden for gevinst er også væk. Men koncernen er sikker på hvad de får i hånden eller skal af med på det aftalte tidspunkt. Risiko kan forklares som den usikkerhed der ligger i de prognoser koncernen har udarbejdet eller den usikkerhed der ligger på det marked de operere på, eller den usikkerhed der er omkring valutakursudsvingene i de valutaer de handler i. En del af de risici koncernen er udsat for kan koncernen sikre sig i mod, mod større eller mindre betaling alt efter hvor stor risiko der skal afdækkes og overtages af f. eks. banken. Risiko er altså noget koncernen ikke har kontrol over, men kan påvirke i begrænset omfang. Valutapositionerne er opgjort tidligere og er blevet foreslået cash poolet. Men i den nuværende cash management struktur ligger de enkelte valutaer hovedsageligt hos salgsselskaberne, hvis de overhovedet har en valutareserve og ikke en kassekredit. Moderselskabet skal bruge DKK, USD og Euro, men vi ved ikke hvordan faktureringen til de enkelte salgsselskaber foregår, formodenligt faktureres der i den valuta de også fakturere i, sådan af moderselskabet henter dele af de forskellige valutaer hjem.