Alle skal komme sikkert hjem! Er sikkerhed noget vi mener eller noget vi gør?

Transkript

1 Alle skal komme sikkert hjem! Er sikkerhed noget vi mener eller noget vi gør? 14. marts 2019 Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference Regine Grytnes Arbejdsmedicin - Universitetsklinik, Herning

2 Oversigt over oplæg Sikkert hjem! hvad er sikkerhed for lærlinge? Lyt! Sikkerhed gennem sanserne en lydfortælling Diskussion to og to: Kan vi lære sikkerhed af andres erfaring - hvad gør at vi ændrer praksis og handler sikkert? Svenske nabo - hvordan gør de sikkerhed, og hvad kan vi lære? Diskussion rundt bordene: er sikkerhed noget vi mener eller noget vi gør?

3 Sikkert hjem! hvad er sikkerhed for lærlinge? Jeg fulgte lærlinge på skole og i praktik: Hvad lærer de på skolen og hvordan kan de bruge det?

4 Enhver tømrer skal kunne kysse sin kæreste farvel om morgenen i forvisning om, at de vil se hinanden igen om aftenen -fra en tale til svendefest Komme hjem uden skade, hvad kræver det af arbejdet?

5 Baggrund: hvorfor unge? Unge som risikogruppe Vi skal gøre noget ved unge som skal gøre noget ved os. Kulturændring! Arbejdsmiljøuddannelse for alle; der skal plantes et frø der kan høstes om 10 år Nyeste viden, at vi skal gøre noget ved arbejdspladserne

6 Hvorfor udfører de farlige opgaver? Studiet: Feltarbejde på to erhvervsskoler, 15 hold, lærere, 8 elever på deres læreplads Antagelsen: hvis lærlinge skal lære sikkerhed, kan vi ikke bruge tankpasser-modellen hvor viden tankes op på skolen, og opbevares til senere brug i praktikken

7 Sikkerhed som praktisk løsning Jeg husker en gang, hvor jeg og min makker skulle bære et vindue på 180 kg. Vi flyttede det ikke så langt, men det var i baghaven ved et rækkehus, vi skulle igennem en trang bue. (..) Vi lagde karton ud på jorden, som vi kunne støtte vinduet på. Så vi løftede lidt ad gangen. (..) Vi så ikke rigtig andre muligheder. Det var ikke plads til en lift i haven. Vi kunne have fået en kran, men det virkede lidt... det var jo bare en lille have! Tømrerlærling, 2. år

8 Sikkerhed læres ved.. at arbejde som en del af et team at forholde sig til dilemmaer i arbejdet at løsninger findes, mens man arbejder og baseres på tidligere erfaringer Risici ved arbejdet vurderes i fht tid, økonomi, hierarkier og ad hoc løsninger

9

10 der står man bare. Man siger ingenting, man gør ingenting. Du står bare bom-stille, og du glor bare på dem, indtil de henvender sig til dig. Fordi du er genert, og du er lidt flov (..) du burde lave et eller andet, men man kan jo ikke. Du føler dig sådan lidt malplaceret. Hvad fanden laver jeg lige i det her arbejdstøj? Lærling, første hovedforløb

11 Man kan selvfølgelig godt være uheldig, det er bare ikke noget man går og tænker på. Det skal man heller ikke gå og tænke på ( ) Man skal selvfølgelig være opmærksom og ikke gå med alt for tunge ting, så du stadig kan nå at smide det, hvis der sker et eller andet (..). Det er jo mange gange, hvis du var uheldig i stedet for heldig, så var du jo faldet ud over...

12 Svenden sagde til lærlingen, at han skulle gå op på taget, og sætte dem fast. Men det mente lærlingen ikke, at han kunne, for der var ikke noget at holde fast i. Selvfølgelig kan du det, sagde svenden, og viste ham, hvordan han ved at placere hver fod langs den vertikale lægte, bøje sig ned og holde på lægten samtidigt, kunne bevæge sig opad. Så det gjorde han, så og det gik fint.

13 - Sikkerheden for lærlingen her er forankret i kroppens bevægelse, og i svendens erfaring. - Han fokuserer ikke på den potentielle risiko for at falde ned, men på muligheden for at komme op. - Trygheden i nuet, er derfor en situation, hvor lærlingene mærker farerne samtidigt med, at de forsvinder ud af fokus.

14 For tømrerlærlinge er sikkerhed.. At hjælpe hinanden og koble sig til, og have tillid til andres erfaring At bruge teknologiske hjælpemidler Accept af, at usikkerhed og uforudsigelighed er et vilkår de arbejder under. Derfor oplever de, at der opstår en kløft mellem sikkerhedssproget og deres praktiske erfaringer

15 Lyt! Strøm er en dokumentarisk lydhistorie om usikkerhed og sikkerhed ved arbejdet med elektricitet. Et undervisningsværktøj produceret af safesounds optaget og mixet i 3D.

16 Adgang til lydfilen Strøm 1. Gå ind på på din telefon 2. Log ind med - Brugernavn: demo - Adgangskode: Tag på headset, og forbind det til telefonen 4. Start afspilningen og sæt på pause ved signal

17 Diskutér to og to Hvordan var det at lytte til historien? Fik I nogle tanker, følelser, ideer eller andre kropslige reaktioner? Hvordan kan andres erfaringer påvirke os, kan de få os til at ændre praksis omkring sikkerhed/usikkerhed? Hvad kan lydhistorier som tankpasser viden ikke kan?

18 Svenske nabo: hvad kan vi lære? Færre ulykker i Sverige

19 Lidt om studiet Svenske og danske forskere Registerstudie på befolkningsniveau Spørgeskema til bygningsarbejdere og elever Interviews med elever og byggeledere Observationer erhvervsskoler og byggepladser

20 Tre overordnede undersøgelser - Registerundersøgelse af arbejdsulykker - Forskelle i AM-lovgivning - Forsikringssystemet Makroniveau Nationale/regionale stukturer og samfund Mesoniveau Virksomheder og organisationer Mikroniveau Individer og grupper BA-specifikke delundersøgelser - BA erfaring fra begge lande - Uddannelsessystemet - Byggepladser

21 Makrofaktorer Virksomhedsstørrelse: større virksomheder i S Andelen af faglærte: lavere andel ufaglærte i S Forsikringssystemet: S prioriterer forebyggelse Implementering af AM loven: mange ligheder

22 Mesofaktorer Ledelsesstil: større forventning om og brug af involverende ledelse i Sverige end i Danmark Svenske ledere beskrives som mere bureaukratiske end danske Svenske elever og håndværkere mente i højere grad end de danske, at man skal adlyde lederne uden at stille spørgsmål

23 Mesofaktorer Planlægning og involvering: svenskerne oplever det byggeri de arbejder på, som mere velplanlagt end danskerne ved ikke om de er bedre planlagt Men, svenskerne oplever også højere grad af involvering - kan også spille en rolle, da der er en sammenhæng mellem involverende ledelse og planlægning Planlægning og involvering spiller derfor potentielt en rolle i forskellen i ulykker mellem DK og S

24 Mesofaktorer Ansættelsesvilkår: fast månedsløn, timeløn el akkord

25 Mesofaktorer Svenskere på fast månedsløn scorer højere på sikkerhedsmål

26 Erhvervsuddannelse Struktur Sverige 3 årig program Overvejende skole Ungdomsuddannelse for årige Danmark Op til 4 årigt prgram Skole + længere ophold virksomhed Ungdomsuddannelse for 16 og opefter AM undervisning Siden 2011 (GY11) integreret, undervisning af klasselærer Indtil 2015 selvstændig fag, siden reform integreret Praktik Skolens ansvar Lærerne har tilsyn Elevers ansvar Lærerne har ingen formel rolle Elev status Elev i praktik Lærlingeforløb efter endt uddannelse (3 år) Ansat lærling Svendebrev efter uddannelse Arbejdsmedicinsk klinik, Universitetsklinik, Hospitalsenheden VEST

27 Sikkerhedsklima på skoler og praktisksteder Vurderer lærerens sikkerhedsklima ens S vurderer sikkerhedsklima i virksomheden højere end de gør i DK Begge vurderer lærer højest større forskel i DK mellem lærer og virksomhed Mester betragtes som vigtigere rollemodel en end lærer i DK, S omvendt

28 Kan skolen styrke sikkerheden? Danske har stærkere tilknytning til læreplads/ praktikfirma end svenske elever Det kan betyde at man accepterer forholdene i højere grad end i Sverige Flere støttende strukturer for elever i Sverige, danske elever potentielt stejlere læringskurve Det kan have betydning for sikkerhed om man er elev eller lærling

29 Mikrofaktorer Samarbejde og godt kollegaskab Både hos elever og håndværkere finder vi, at de svenske deltagere i markant grad har en mere positiv indstilling overfor at samarbejde Fremtidsorientering Defineret som, at man tænker langsigtet og er indstillet på at følge sikkerhedsreglerne, selvom det er mere tidskrævende eller besværligt på den korte bane Både blandt håndværkere og elever finder vi, at svenskerne i højere grad end danskerne er fremtidsorienteret ift konsekvenserne af egen sikkerhedsadfærd Fremtidsorientering hænger positivt sammen med sikkerhedsklima og adfærd, både i Danmark og Sverige

30 Mikrofaktorer Alkoholadfærd Velkendt forskel mellem DK og S Tidligere en relativ liberal holdning til indtagelse af alkohol på danske arbejdspladser Populær forklaring på forskellen fra svensk side

31 Mikrofaktorer: alkoholadfærdr Dog ikke store forskelle mellem DK og S -Alkoholindtagelse og påvirkning i løbet af arbejdsdagen forekommer hyppigere på danske end svenske byggepladser, men der er ikke noget hyppigt fænomen (på store pladser) - Der er en svag sammenhæng med sikkerhedsklima og sikkerhedsadfærden - Mest konsistent ved tømmermænd, - og der er der ikke er nogen forskel i forekomst mellem DK og S Alkoholadfærd kan derfor have betydning for forskellen i arbejdsulykker mellem DK og SE, men ikke en af de vigtigste faktorer f

32 7 ting vi kan lære af svenskerne 1. Øge andel af faglærte, samt styrke samarbejdet ml skole og virksomhed i erhvervsuddannelsen 2. Tænk forebyggelse ind i forsikringssystemet 3. Mere autonomiunderstøttende tilsyn 4. Mere involverende ledelsesstil 5. Bedre planlægning 6. Længerevarende ansættelser 7. Fokus på samarbejde og bedre kollegaskab

33 Diskussion to og to Hvad skal der til, for at sikkerhed ikke bare bliver noget vi mener, men også er noget vi gør?

34 Opsamling Lærlinge sikkerhed er en kropslig og social tryghed i nuet som kan styrkes ved at styrke tryghed og sikkerhed på pladsniveau Strøm lyd skaber egne billeder og følelser og potentielt stedfortrædende erfaringer, som kan skabe nærværende dialog om arbejdsmiljøet Sverige sikkerhed og færre ulykker handler både om branchens overordnede struktur, de institutionelle rammer og godt kollegaskab Tak for opmærksomheden reggry@rm.dk