Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afdeling T på Århus Universitetshospital Skejby (ÅUH Skejby) er en Hjerte-Lunge-Karkirurgisk afdeling. Den består af 3 ordinære sengeafsnit (T2, T3 og T4), et intermediært afsnit (T-int), et operationsafsnit samt perfusionister. Endvidere er der et antikoagulationscenter og en forskningsenhed. Afsnit T2 er et hjertekirurgisk sengeafsnit med 24 senge og hotelplader. Afsnit T3 er et klassisk thoraxkirurgisk (lungekirurgisk) sengeafsnit med 22 senge. Afsnit T4 er et karkirurgisk sengeafsnit med 20 senge. T-int er et intermediært afsnit med 6 senge. T2, T3 og T4 har tilhørende ambulatorier. Afdelingen modtager akutte og elektive patienter fra hele Region Midt. Afdelingen udfører årligt ca operative indgreb og har ca ambulante besøg. T2 finder du ved indgang 3, 1. sal, loftskilt 11. T3 og T-int finder du ved indgang 3, 1. sal, loftskilt 10. T4 finder du ved indgang 6, stueetagen, loftskilt 17. Århus Universitetshospital Skejby Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf.: Hjemmeside: Samarbejdsrelationer Plejepersonalet består af sygeplejersker og social og sundhedsassistenter. Plejeformen i sengeafsnittene er tillempet tildelt patientpleje, hvor der tilstræbes faste kontaktpersoner ved længerevarende patientforløb. I T-int er der udelukkende tildelt patientpleje. Internt er der et tæt samarbejde mellem plejepersonalet i de enkelte afsnit samt med afdelingens kirurger. Derudover samarbejdes med operationsafsnittet, T-int samt læger og sygeplejersker fra andre afdelinger på ÅUH Skejby, dog primært intensiv og opvågning I / OBS. T2 samarbejder med hjertemedicinsk afdeling B ift. udredning af patienterne. Efter udskrivelsen tilrettelægges rehabiliteringen i ÅUH regi, på Århus Sygehus eller på de lokale sygehuse i Region Midt. T3 samarbejder med lungemedicinsk afdeling B, gastroenterologisk Afdeling L og onkologisk afdeling D på Århus Sygehus ift både udredning og rehabiliteringstiltag. T4 samarbejder med ortopædkirurgisk ambulatorium afdeling E ift. de ambutationstruede patienter og neurologisk afdeling F (neurovaskulært team) ift. carotispatienter. T-int samarbejder med sengeafsnittene i Afdeling T, I / OBS, hjertemedicinsk afdeling B og nyremedicinsk afdeling C. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 17

2 Derudover samarbejdes med tværgående grupper; sekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere, dialyseafdelingen, radiografer, portører, hospitalspræst, diætist, serviceafdelinger samt rengøringspersonale. Endvidere er der et samarbejde mellem de thoraxkirurgiske og karkirurgiske centre i Danmark og Skandinavien. Sidstnævnte primært vedrørende hjertetransplantationer. Endelig er der et bredt og hyppigt samarbejde med primær sektor, fortrinsvis hjemmeplejen. Patient/borger kategorier Afdeling T behandler og plejer mænd og kvinder i alle aldre. De hyppigste patientkategorier i relation til hjertekirurgi er: CABG (by-pass operation) Stentklapper Mitralklap og andre hjerteklap operationer Kombination af aorta klap og CABG Thorakale aneurismer (ascendens og decendens) Guch (voksne patienter der har en medfødt hjertelidelse) PTEA (fjernelse af lungeembolier) De hyppigste patientkategorier i relation til lungekirurgi (klassisk thoraxkirurgi) er: C. pulm (lungecancer) C. oesofagi (oesofaguscancer) Pectus excavatum / Pectus carinatum (tragtbryst og fuglebryst) børn og unge Empyem Pneumothorax Fjernelse af metastaser Biopsier Drænanlæggelse Andre scopiske thoraxoperationer De hyppigste patientkategorier i relation til karkirurgi er: Aorta/centrale kar rekonstruktioner Perifere kar rekonstruktioner EVAR (røntgen vejledt operation af Aorta aneurisme) In-situ bypass Fjernelse af metastaser Carotisoperationer Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 17

3 Centrale kliniske problemstillinger Eksempler på kliniske sygeplejefaglige problemstillinger i afdeling T: T-int Patient, som har fået fjernet en lungelap (lobectomi). Postoperativt bliver patienten respirationsinsufficient pga. sekretstagnation. Han er hypotensiv og har behov for intravenøs behandling, der stimulerer hjertets pumpekraft. Efter at have tilbragt første døgn på opvågningsafsnittet på intensiv, overflyttes patienten til T-intermediær til fortsat intravenøs behandling og overvågning. Kompleks klinisk sygepleje knyttet til denne patient: Se bilag 1, side 10 T2 En 72 årig mand der gennem de sidste 2 år har oplevet brystsmerter ved aktivitet. Dette er tiltaget over det sidste halve års tid, og i løbet af vinteren har det været særlig slemt på grund af kulden. Han har tidligere kun haft behov for at tage nitroglycerin engang imellem, men er nu nødt til at tage det 2 gange dagligt. Han er blevet undersøgt hos en speciallæge med en cykeltest. Herefter er han blevet henvist til videre udredning herunder KAG på Skejby Sygehus. Han er gift med en rask hustru, og de har 3 børn. Han er pensionist og har tidligere været kontorchef i et handelsfirma. Som postoperativ komplikation har han haft bradycardi og været pace afhængig. Han har ligeledes ophobet væske og har fået foretaget pleuracentese. Kompleks klinisk sygepleje knyttet til denne patientgruppe: Se bilag 2, side 12 T3 En 48 årig tidligere rask mand er opereret for cancer i oesofagus. Lige op til operationen har han været erhvervsaktiv. Han er gift med en rask hustru og har to hjemmeboende teenagebørn. Som postoperativ komplikation udvikler han lækage i anastomosen i oesofagus. En del af behandlingen er bl.a. at være fastende (kun drikke minimalt med vand). Han skal have antibiotika IV samt ernæres 100 % via sonde eller gennem parenteral ernæring. Kompleks klinisk sygepleje knyttet til denne patient: Se bilag 3, side 14 T4 1. Patienten får feber, cicatricen er rød, hævet, øm og der er kontinuerlig sekretion. Blodprøverne viser forhøjede infektionstal. Cicatricen spaltes i fuld narkose og der indlægges VAC (Vacuum Assisted Closure). Patienten får intravenøs antibiotikabehandling. 2. Patienten opereres akut med et rumperet aortaanuerisme. Efterfølgende ligger patienten på intensiv og eventuelt på T-int i op til flere uger. Når patienten kommer til T4, er han typisk helt afkræftet. Han er derfor immobiliseret, kan ikke bruge sine ben og bliver liftet, vasket i sengen, bruger kørestol mm. Måske kan han ikke tale. Han har brug for nasal ilt og der kommer dagligt fysioterapeut med henblik på at stimulere respirationen. Der måles temperatur, blodtryk og puls. Han ernæres via sonde og får intravenøs væsketerapi. Måske skal han dialyseres på baggrund af postoperativ komplikation, og i denne sammenhæng er væskebalancen i fokus. Mave-tarmfunktionen skal observeres nøje. Desuden kan der være problemstillinger relateret til sårheling og smertebehandling. Psykisk kan patienten være medtaget, eventuelt deliriøs. Kompleks klinisk sygepleje knyttet til disse patienter: Se bilag 4, side 16 Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 17

4 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Plejepersonalet består af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter samt enkelte sygehjælpere. I T-int er der udelukkende sygeplejersker. Afdeling T har en oversygeplejerske, der sammen med den ledende overlæge udgør afdelingsledelsen. Hvert sengeafsnit og T-int har egen afdelingssygeplejerske. Desuden er der i stabsfunktion til afdelingsledelsen en forskningssygeplejerske og en uddannelses og udviklingsansvarlig sygeplejerske. Endvidere er der en sikkerhedsrepræsentant i afdelingen. Blandt det faste personale er der en række ressourcepersoner: Kvalitetskoordinatorer (i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel) Kliniske vejledere/praktikvejledere Introduktions- og oplæringsansvarlige sygeplejersker Hygiejneansvarlige Såransvarlige Kost- og ernæringsansvarlige Dokumentationsansvarlige Specialeansvarlige sygeplejersker Nøgleperson i forhold til utilsigtede hændelser (UTH) Der samarbejdes med primærsektoren og andre sygehuse (se under samarbejdsrelationer). Uddannelsessøgende i afdelingen: Sygeplejestuderende på Modul 1 og 4 samt og Modul 12. Social og sundhedsassistentelever trin 2. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Et typisk patientforløb i T-int (bilag 1, side 11). Et typisk patientforløb i T2 (bilag 2, side 13). Et typisk patientforløb i T3 (bilag 3, side 15). Et typisk patientforløb i T4 (bilag 4, side 17). Sygeplejefaglige opgaver Se bilag 1, 2, 3 og 4. Den studerende kan arbejde med dokumentation i sygeplejen i forhold til den daglige patientnære dokumentation i sygeplejejournalen, herunder plejeplaner og tjeklister. Den studerende skal benytte elektroniske dokumentationsark i P-doc. I forhold til den elektroniske patientjournal (EPJ) vil den studerende skulle varetage medicinadministration. I 2010 udvides EPJ, hvorfor den studerende også vil komme til at arbejde med Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 17

5 EPJ i det omfang, det er implementeret. Den studerende vil stifte bekendtskab med det elektroniske dokumenthåndteringssystem e-dok, som indeholder retningslinjer, politikker og instrukser. Det vil være muligt at arbejde med forskellige dataindsamlingsmetoder fx audit. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Kliniske retningslinjer der anvendes på Afdeling T i forhold til patientforløb, som de studerende er involveret i: Håndhygiejne Trykskadeforebyggelse PONV (under udarbejdelse) Obstipation (under udarbejdelse) Tidlig opsporing af akut og kritisk sygdom I afdelingen arbejdes der i forhold til: Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) E - Dok (elektronisk-dokumentstyring) Der pågår forskellige mono- og tværfaglige forsknings- og udviklingsprojekter. Eksempelvis forskningsprojekt om: Livskvalitet i forhold til pectuspatienter, postoperativ smertebehandling til karpatienter og postoperativ smertebehandling til patienter med cancer pulmones. Eksempelvis udviklingsprojekter om: Søvn, ernæring til oesofaguspatienter, ernæring til småtspisende, projekt og nul-løft. I afdelingen arbejdes der i forhold til en række regionale politikker og strategier: Strategi og handleplan for dokumentation (Region Midt, ÅUH og Afdeling T) Vision og Strategi for klinisk uddannelse (Region Midt) Kost og ernæringspolitik (SST og ÅUH Skejby) Hygiejnepolitik (Region Midt) Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessens anvendes i klinisk praksis. Der anvendes diverse kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand fx screening (ernæring og trykskade) og scorescales (VAS). Der er mulighed for aktiv deltagelse i sygeplejefaglige konferencer. Der foregår monitorering og audits i forhold til håndhygiejne og ernæring. Kollegial supervision: Netværksmøder, ledermøder, teammøder, personalemøder og sygeplejefaglig vejledning. HR afdelingen kan endvidere inddrages som ressourcepersoner. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 17

6 Refleksionsmetoder (for en nærmere beskrivelse henvises til Studiebogen): Individuel klinisk studieplan Model for Kliniske Færdigheder Patientforløb Patientfortælling Sygdomsforløb Seminar Refleksionskonferencer Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Der er faste kliniske vejledere i T2, T3, T4 og T-int. Resten af personalegruppen fungerer som daglige vejledere. De varetager den kliniske undervisning, når den kliniske vejleder ikke har mulighed herfor fx på grund af vagter eller fordi de skal følge andre uddannelsessøgende. Den kliniske undervisning tilstræbes tilrettelagt ud fra hensyn til sammenhængende patientforløbs, og hvor der er relevante læringsmuligheder. Det kan være at følge en patient fra indlæggelse, overvære operationen, komme med på opvågning eller T-int og følge patienten tilbage til sengeafsnittet igen for til slut at planlægge udskrivelsen. Der vil dagligt være mulighed for før-, under- og eftervejledning i forskelligt omfang afhængig af den kliniske situation, den studerendes individuelle kliniske studieplan og det daglige arbejde i afdelingen. Den studerende har èn ugentlig studiedag, som planlægges i samarbejde med den studerende. Af hensyn til de mange uddannelsessøgende der skal dele læringsmulighederne, kan afdelingen bede den studerende om at henlægge fx besøg i forskningsenheden, på operationsafsnittet eller anden relevant studieaktivitet til studiedage. I løbet af det kliniske studieforløb vil den studerende desuden have mulighed for en uges ophold på operationsafsnittet (T-OP). Den studerende udarbejder en individuel klinisk studieplan i løbet af de første 14 dage i klinisk praksis. Dette sker i samarbejde med den kliniske vejleder og med godkendelse af sygeplejelæreren. Det forventes, at den studerende aktivt og i hele perioden anvender, evaluerer og justerer det kliniske uddannelsesforløb ved brug af den individuelle kliniske studieplan, samt arbejder med deltagelsespligt og fastlagte studieaktiviteter. Derudover forventer vi, at den studerende på forhånd har orienteret sig i afdelingens generelle kliniske studieplan. Det vil være muligt at anvende forskellige individuelt tilpassede studiemetoder under vejledning af den kliniske vejleder. Ligeledes vil den studerende have mulighed for vejledning både før, under og efter de obligatoriske opgaver, der skal udarbejdes i forløbet. Den studerende skal være til stede 30 timer om ugen i gennemsnit. Før starten i afdelingen tilsendes velkomstbrev med relevant materiale samt arbejdstider. Som oftest møder man i dagvagt kl. 7-15, men af hensyn til læringsmuligheder og mulighed for følgeskab med den kliniske vejleder har den studerende også vagt - og weekendarbejde. Nattevagter kan forekomme, hvor det er læringsmæssigt relevant. Den studerende skal påregne 2 weekendvagter og 5 aftenvagter under afviklingen af. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 17

7 Læringsmiljø /Studiemiljø Afdeling T ønsker at fremme en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til dig som studerende, hvor du arbejder undersøgende, afprøvende og er midt i en læreproces. Vi forventer, at du er motiveret, engageret og har vilje til at samarbejde, samt at du tager medansvar for din læring. I afdeling T vil vi rigtig gerne være med til at uddanne fremtidens sygeplejersker. Derfor tilstræber vi at skabe betingelser for et godt læringsmiljø såvel fysisk som mentalt. Vi mener, at de studerende kan bidrage til udvikling af faget og den kliniske praksis gennem undringsfællesskaber, refleksion, motivation og nysgerrighed. Det kan ligeledes ske gennem mulighed for dialog, faglige drøftelser og oplevelsen af at være en del af et arbejdsfællesskab. Den studerende har mulighed for at studere i klinisk praksis bl.a. i et uforstyrret rum i tilknytning til afdelingen samt gennem benyttelse af det tilstedeværende IT udstyr og litteratur i afdelingen. Den studerende forventes at deltage i de ugentlige refleksionskonferencer med afdelingens øvrige uddannelsessøgende. Derudover forventes deltagelse i de sygeplejefaglige konferencer, der afholdes i eget afsnit samt morgenkonferencer med lægerne. I den forbindelse fremlæggelse af patientsituationer før stuegang. Det forventes, at den studerende tager initiativ til og tilrettelægger afholdelse af minimum en sygeplejefaglig konference (ca minutter) med fokus på en kompleks sygeplejefaglig problemstilling fra klinisk praksis eller et tema til drøftelse fx med udgangspunkt i egne oplevelser i det kliniske felt. Den studerende vil kunne oparbejde stigende grad af selvstændighed fra den grundlæggende sygepleje til den komplekse sygepleje. Dette sker bl.a. gennem refleksion og følgeskab samt gennem vejledning før, under og efter udførelse af praktiske færdigheder. Den studerende vil blive udfordret fagligt og personligt som et led i dannelse af fagidentiteten. Der vil altid være mulighed for sparring og rygdækning. Den studerende vil have en følgedag med den kliniske vejleder ca. hver 14. dag. Hvor det ikke er muligt, vil du altid have tæt følgeskab med uddannet personale afpasset dit læringsbehov og din faglige udvikling. Det vil altid være muligt at følge op på læringssituationer med daglig vejleder eller klinisk vejleder. Vejlednings- og evalueringstilbud Før starten i afdelingen udsendes et brev vedlagt arbejdstider, intropjece og diverse anden information. Den studerende skal deltage i den centrale 2 dages introduktion for nyansatte på ÅUH Skejby. Herefter introducerer den kliniske vejleder i eget afsnit til afdelingen og det afsnit, hvor den kliniske uddannelse skal foregå. Den studerende og den kliniske vejleder drøfter planlægningen af sygeplejen. Den kliniske vejleder deltager i plejen sammen med den studerende i et omfang, der svarer til vejledningsbehov / uddannelsesniveau. Derudover vil der være følgeskab og sparring fra hele personalegruppen. Det vil altid være muligt at drøfte konkrete kliniske situationer med det faste personale. Den kliniske vejleder drøfter og giver tilbagemelding i forhold til læreprocessen i den kliniske undervisning. Dette tilstræbes at finde sted ved ugentlige evalueringsmøder, hvortil begge parter er velforberedte. De ugentlige evalueringsmøder indeholder vejledning og evaluering af ugen/perioden forud Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 17

8 samt fælles planlægning af den kommende uge/periode. Den kliniske vejleder samarbejder med den studerende i forhold til udformning af den individuelle kliniske studieplan og de obligatoriske opgaver herunder forberedelse og opfølgning. Den kliniske vejleder støtter ved forberedelsen af seminar og laver en opfølgning herpå. Underviser fra skolen deltager i seminar og ved den interne kliniske prøve, mens den uddannelsesansvarlige sygeplejerske kun deltager ved seminar. Den studerende deltager i fælles refleksionskonferencer en gang om ugen sammen med andre elever og studerende. Konferencerne foregår kl i Afdeling T. I forbindelse med konferencerne er det muligt at få vejledning i forhold til individuelle fokusområder og selv medvirke i at give vejledning til andre studerende og elever på lavere uddannelsestrin. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Hvert afsnit har en fast primær klinisk vejleder. Derudover er der udpeget sekundære kliniske vejledere, der deltager i den kliniske uddannelse. De sekundære vejledere har ikke det overordnede ansvar for den daglige kliniske undervisning. De kliniske vejledere har alle en solid sygeplejefaglig fundering i Afdeling T. Derudover har de gennemført eller er i gang med en diplomuddannelse. Kliniske vejledere: T2: Anne Grethe Thomsen (i gang med diplomuddannelse) og Anja Jakobsen. T3: Dorte Mikaelsen Olesen (har en fuld diplomuddannelse) og Christina Jørgensen (i gang med klinisk vejleder uddannelse). T4: Anne Wemmelund (i gang med diplomuddannelse) og Louise Andersen. T-int: Heidi Damsgaard (i gang med diplomuddannelse) og Helen Wethelund (klinisk vejlederuddannelse). T-OP: Marianne Damberg Albertsen (skal i gang med klinisk vejlederuddannelse). Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser En forudsætning for at kunne indstille den studerende til den kliniske prøve, er opfyldt deltagelsespligt herunder gennemførelse af nedenstående fastlagte studieaktivitet: Deltagelsespligt og fastlagt studieaktivitet på indebærer at du: deltager i den kliniske undervisning, som er planlagt for dig samarbejder konstruktivt i forhold til planlægning og afvikling af det kliniske undervisningsforløb deltager aktivt, engageret og motiveret i den kliniske undervisning deltager i og er forberedt ved planlægningssamtalen, som finder sted i løbet af den første uge (jævnfør Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 17

9 Studiebogen) deltager i de aftalte samtaler/møder samt er forberedt til disse (jævnfør Studiebogen) udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan i samarbejde med den kliniske vejleder samt planlægger og dokumenterer studier af sygeplejefænomener, sygeplejefaglige opgaver og kliniske metoder (jævnfør Studiebogen) deltager i undervisning deltager aktivt i refleksionskonferencer deltager aktivt i seminar deltager i det foreskrevne vagt- og weekendarbejde udarbejder de obligatoriske opgaver som efterfølgende drøftes med den kliniske vejleder o patientforløb (jævnfør Studiebogen) o patientfortælling (jævnfør Studiebogen) o sygdomsforløb (jævnfør Studiebogen) erhverver indblik i pensum og dokumenterer den selvvalgte del af pensum deltager i den afsluttende evalueringssamtale, og har sendt modulets evalueringsskema til Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Bedømmelse Med henblik på at få godskrevet de kliniske ECTS-point, skal den studerende ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern klinisk prøve. I prøven vurderes handlekompetence i relation til et kendt patientforløb, samt begrundelse af de valgte handlinger. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes. Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 17

10 Komplekse kliniske patientsituationer i relation til T-int På T-intermediær er patientkategorien typisk patienter med respiratoriske eller cirkulatoriske problemstillinger, og patienterne har behov for tæt overvågning. Bilag 1 Fysiologiske behov: Respiration: hyppig PEP/CPAP-behandling, fokus på mobilisation og hyppige lejringsskift, O2- behandling, observation af sekret, hostefunktion, dyspnø, medicinsk behandling og regulering af medicin. Cirkulation: observation af bevidsthedstilstand og timediureser, hyppige blodtryksmålinger og vurdering af disse, monitorering af hjerterytme, medicinsk behandling og regulering af medicin. Udskillelse: kateterpleje og forebygge obstipation. Ernæring: ernæringsscreening, evt. at kostregistrere og sikre sufficient ernæring, vurdere væskebehov og balance. Aktivitet: støtte til mobilisation, vurdere behov for og anvende hjælpemidler. Hud/slimhinder: observation og pleje af thoracotomicicatrise, dræn, CVK og EDK indstiksteder (epidural), hud og slimhinder samt screening for trykskader. Smerter/sanser: observation og behandling af postoperative smerter, forebygge over- og understimulering. Søvn/hvile: optimere betingelser for sammenhængende søvn og hvile. Psykosociale/eksistentielle områder: Motivation: vurdering af patientens motivation i forhold til pleje, behandling og egne rehabiliterende tiltag. Motivationsfremmende tiltag. Stress og mestring: hvordan reagerer patient og pårørende på cancerdiagnosen og en ændret livssituation? Tanker i forhold til helbredelse, fremtid etc. Støtte patienten i dennes mestringsstrategi. Sindstilstand. Socialt netværk: information og inddragelse af pårørende. Delegerede opgaver: Vi arbejder med flere delegerede opgaver fra lægefaglig side. Der er rammeordinationer indenfor smertebehandling, medicinsk behandling af postoperativ kvalme og opkastninger, sovemedicin og laxantia. Administration af ordineret medicin. Følge til diverse undersøgelser udenfor afdelingen, eksempelvis røntgen. Vurdering og justering af iltbehandling og inotropibehandling. Vurdering af behov for supplerende sondeernæring og anlæggelse af sonde. Dokumentation: Vi lægger vægt på en fyldestgørende og nuanceret dokumentation i sygeplejejournalen, så man blandt andet i en opdateret status får et helhedsindblik i patientens situation. Indenfor er de fleste problemområder der udarbejdet fortrykte plejeplaner og tjeklister, som vil blive anvendt. Tværfagligt samarbejde: Der vil være et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens læger og fysioterapeuter; og i nogen grad bioanalytikere, radiografer, evt. tilsynsgående læger fra hjerte- eller nyremedicnsk afdeling. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 17

11 Bilag 1 Patientforløb/patientsituationer/patientfænomener i relation til T-int: T-intermediær fungerer som et bufferafsnit mellem intensiv afdeling og de thoraxkirurgiske sengeafdelinger, T2 og T3. Vi modtager overvejende patienter fra intensiv afdeling. Disse patienter har behov for tæt overvågning og kan derfor ikke ligge på en sengeafdeling. Patienterne kan have kredsløbsmæssige problemstillinger, som eksempelvis behov for medicinsk behandling for hypo- eller hypertension eller maligne arytmier med behov for overvågning og eventuel ekstern pacemaker. Patienterne kan også have respirationsinsufficiens med sekretstagnation og behov for hyppig CPAP og hyppig saturationsmåling. Der er et stort patientflow, og de fleste patienter har kun behov for at ligge på afsnittet i et par dage, men ind imellem kan vi have patienter indlagt på afsnittet i flere uger. Vi modtager også patienter fra T2 og T3, som får behov for tættere overvågning. Et eksempel på et sådant patientforløb på T-intermediær kan være en patient, som har fået udskiftet en hjerteklap. Patienten ligger på T2, men udvikler i løbet af de første postoperative dage nyreinsufficiens og får vigende diureser. Patienten udvikler lungestase og overflyttes til T-intermediær. Her vil vi give patienten intravenøs diuretisk behandling, observere timediureser og løbende vurdere væskebalance og behov for justering af behandling og eventuel behov for supplerende behandling. Der vil blive taget røntgen af thorax. Vi vil foretage hyppige blodtryksmålinger og observere saturation og hjertefrekvens. Når patienten er stabiliseret, lægger vi stor vægt på at prioritere den basale sygepleje højt. Patienten vil blive mobiliseret hyppigt; patienten bliver kostregistreret, så han sikres et sufficient ernæringsindtag; vi vil forebygge obstipation; observere, evt. behandle smerter etc. Der tages daglige blodprøver for at vurdere nyrefunktion. Der vil komme tilsyn fra nyremedicinsk afdeling, og patienten skal muligvis have lavet en ultralyd af nyrerne. Vi vil informere både patient og pårørende om, at den nyreinsufficiens, som er opstået, formentlig skyldes nedsat blodgennemstrømning til nyrerne under operationen, og at det som oftest er et forbigående fænomen. De vil løbende blive informeret om evt. udvikling og vil få gentaget information flere gange. Patienten vil i løbet af et par dage blive flyttet tilbage til T2 eller til patientens hjemsygehus. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 11 af 17

12 Bilag 2 Komplekse kliniske patientsituationer i relation til T2 Patient der har fået foretaget CABG operation. Efterforløbet kompliceres af tiltagende smerter ved sternum cikatricen, rødme omkring cikatricen, temperatur forhøjelse og forhøjede infektionstal. Patienten får revideret sternum og får indlagt VAC, det kan blive et langt og kompliceret forløb. - Ekstra behov for sufficient ernæring - Flere smerter ved sternumcikatricen - Krise i forhold til kompliceret forløb Patient der har fået indsat en Aorta-klap. Patienten er meget arteriesclerotisk og udvikler efter operationen et cerebralt infakt. - Genoptræning /ADL, samarbejde med ergoterapi og fysioterapi - Nedsat mobiliseringsevne og eventuel mobilisering ved hjælp af lift - Ernæringsproblemer og eventuelt sondemad - Krise i forhold til, hvordan det skal gå i fremtiden og mestring af ny livssituation Patient der før operationen var kendt med forhøjede nyretal og disse stiger yderlige efter operationen - Væskebalance, samarbejde med nyremedicinske læger - KAD og kateterpleje - Ernæring Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 12 af 17

13 Bilag 2 Patientforløb/patientsituationer/patientfænomener i relation til T2: Planlagte forløb Patienten er blevet forundersøgt på hjemsygehus eller på hjertemedicinsk afd. her på Skejby. Han får tilsendt et indlæggelsesbrev, hvor han får besked om indlæggelsesdato og operationsdato. Han får ligeledes tilsendt Hjertepjecen, hvor der vil være skriftlig information om indlæggelsesforløbet. Han møder i vores ambulatorium på indlæggelsesdagen og bliver informeret af sygeplejersken i forhold til de ting der skal ske, og han taler med fysioterapeut, narkoselæge og den, læge der skal operere ham. Dagen efter bliver han kørt på operationsafdelingen til operation, der tager ca. 4 timer. Efter operationen bliver han kørt på hjerteopvågningen Gr. 50, hvor han ligger til dagen efter, hvorefter han kommer over på sengeafdeling T2. Hvis der ikke støder komplikationer til, vil patienten kunne overflyttes til hjemsygehus 5 dage efter operationen. Hvis patienten skal udskrives direkte til hjemmet, vil han forblive indlagt yderlig et par dage. Hvis det er en ældre patient, der har behov for hjemmehjælp efter udskrivelsen, skal dette arrangeres i samråd med patienten og familien. Indlæggelsestiden vil være afhængig af primær sektor. Før vi udskriver patienten, holder vi en udskrivningssamtale, hvor vi informerer patienten om, hvilke forholdsregler der er efter operationen. Vi taler ligeledes med patienten om, hvilke livsstilsændringer der vil være tilrådelige for ham. Vi tilbyder patienten at ringe til ham en uge efter udskrivelsen, så han der vil kunne få svar på de spørgsmål, der eventuelt dukker op, når han kommer hjem. Patienter, der udskrives direkte til hjemmet, bliver ligeledes opfordret til at melde sig til et hjerterehabiliteringshold, som de kan starte på 8 uger efter operationen. Patienter, der overflyttes til hjemsygehus, vil blive udskrevet dertil i løbet af et par dage. Ved behov for hjælp fra primær sektor, udskrives patienten, når dette er arrangeret. Patienterne kommer til ambulant kontrol ca. 1 måned om måneden efter udskrivelsen. Det kan foregå på hjemsygehus eller i B ambulatorium på Skejby Sygehus. Det er kun i tilfælde af komplikationer ved patienternes cikatricer, at vi på T2 ser patienterne ambulant i efterforløbet. Akutte forløb Patienten er blevet akut indlagt på afd. B med ustabil angina pectoris, som ikke kan behandles medicinsk. Man bliver nødt til at operere ham akut på grund af hans kritiske tilstand. I efterforløbet vil han og hans familie sandsynligvis være præget af det akutte forløb. De vil være mere usikre og bange. Patienterne vil i deres forundersøgelsesforløb have fået taget blodprøver, røntgen af thorax, KAG (coronar angiografi) og eventuelt TEE/TTE (transthorakalekkocardiografi). Patienterne vil under deres indlæggelse få taget blodprøver, røntgen af thorax, UL af thorax og eventuelt TEE/TTE. Hvad bringer patienterne til os (helbredsproblem) Patient med tiltagende stenose af coronarkarrene og på grund af dette tiltagende angina pectoris og eventuelt dyspnoe. Patient der har udviklet Aorta- klap-insufficiens. Patienten er blevet tiltagende dyspnøisk og træt. Patienter med TAA (thorakalaortaaneurisme) indlægges til akut operation eller medicinsk behandling. Patienter med lungeembolier indlægges til operation/oprensning af blodkar i lungerne. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 13 af 17

14 Bilag 3 Komplekse kliniske patientsituationer i relation til T3 Der vil være mulighed for at deltage i postoperative observationer og postoperativ sygepleje, ligesom meget af den grundlæggende sygepleje kan udøves hos patienterne. Fysiologiske behov: Sondeernæring, udregning af væskebehov og væskebalance, mundpleje og observation af udskillelse. Sanser (i relation til ikke at måtte spise), sansestimulering i øvrigt (føler sig ofte isoleret) og smerter (hvordan smertelindres en patient, som ikke må få tabletter eller anden medicin per os?). Hvordan hjælpes patienten med at blive mobiliseret (med dræn/slanger/pumper der skal med på gåturen)? Forebyggelse af decubitus og andre komplikationer til immobilitet. Observation og pleje af cicatricer og diverse sonder/dræn. Psykosociale/eksistentielle områder: Patientens usikkerhed i forhold til om han bliver "rask" efter operationen. Når operationen er overstået, hvad bliver det næste trin så? Frustration i forhold til indlæggelsestiden/-forløbet. Patienten tænker på eventuel efterbehandling(kemo/stråler). Patientens tanker om hvor lang tid der går før lækagen er helet, hvad skal der ske, hvis lækagen ikke heler (gastroskopi/re-operation). Krise i forhold til sin sygdom og i forhold til sit fremtidige familie- og arbejdsliv. Pårørendes oplevelse af patientens sygdom/krise. Mestring af sygdom/behandling: Vejlede fastende patient (eller næsten fastende) i at vedligeholde/opretholde sin egenomsorg i forhold til slimhinder (mundhygiejne) og udskillelse. Støtte patienten i at opretholde egenomsorgskapacitet i øvrigt i forhold til aktivitet og personlig hygiejne. Inddragelse af pårørende. Kommunikation med patienten og dennes netværk, der kan være kriseramt. Delegerede opgaver: Medicin til fastende patient (epidural, iv, rektal og pr. sonde) Undersøgelser patienten eventuelt skal gennemgå røntgen af thorax, CT scanning af thorax og abdomen, ultralydsscanninger, gastroskopi, gastroskopi med stent og eventuel sondeanlæggelse. Dokumentation: Sygeplejeprocessen anvendes til at identificere behovene samt for at planlægge, udføre og evaluere sygeplejen. Til dette anvendes afsnittets dokumentationsredskaber med brug af plejeplaner og tjeklister. Tværfagligt samarbejde: Læger, fysioterapeuter, bioanalytikere, andre behandlingsafsnit og evt. primærsektor. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 14 af 17

15 Bilag 3 Patientforløb/patientsituationer/patientfænomener i relation til T3: Et typisk indlæggelsesforløb for en patient med cancer pulmones er et planlagt forløb, det typisk strækker sig over 4-5 dage. Herefter vurderes det, om patienten skal udskrives direkte til hjemmet eller eventuelt skal omkring et hjemmesygehus. Patienten har typisk haft respiratoriske symptomer, og egen læge har startet udredningsprogram. Dette består af røntgen, CT-scanning., biopsi, bronkoskopi og mediastinoskopi. Herefter henvises patienten til T3 fra en lungemedicinsk afdeling (hvis operabel). Patienten visiteres til operation. Patienten indkaldes elektivt dagen før operationen, hvor der tages nyt røntgenbillede, EKG, blodprøver og urinstiks. Der foretages rasering. Patienten taler med sygeplejerske, journaloptagende læge, kirurg, narkosepersonale og fysioterapeut. Herefter sendes patienten på patienthotellet, og sover der til næste morgen. På operationsdagen gøres patienten klar til operation på T3 (værdier måles, præmedicin). Efter operationen overnatter patienten på observationsafsnittet. En sygeplejerske herfra følger patienten tilbage til T3, hvor der gives rapport. Pt. har 1-2 pleuradræn, et KAD, et epiduralkateter og Lomholtbehandles (ilttilskud). Den postoperative sygepleje herefter: - Fokus på respiration, cirkulation (herunder dræn), udskillelse, kvalme/ernæring, hud/cicatrice, smerter/sanser, aktivitet (herunder personlig pleje) og det psykosociale aspekt. - Væskeskema føres, væskebalance udregnes og medicin ophældes postoperative dag fjernes de første slanger, og 3. dag smertebehandles patienten kun med tabletter. - Patienten kan undervejs få taget blodprøver, taget røntgen og der gennemføres eventuelt ultralydsundersøgelse og dyrkninger. - Den postoperative sygepleje foregår i et tæt tværfagligt samarbejde med læger og fysioterapeuter. - Alt efter hvornår dræn kan fjernes, og hvordan patientens almene tilstand er, planlægges udskrivelse. Forinden afholdes udskrivningssamtale. Efter udskrivelse kommer patienten efter 14 dage til ambulant kontrol med røntgen og mikroskopisvar. Videre behandling kan eventuelt foregå på onkologisk afdeling. Eksempler på akutte forløb i T3 kan være patienter med pneumothorax, pleuraempyem, traumer (med hæmothorax/costaefrakturer) og oesofagusperforationer. I disse tilfælde går man direkte i gang med pleje og behandling og bruger altså ikke en dag på samtaler og undersøgelser forud som ved de elektive forløb. De akutte forløb kan strække sig fra 1 døgn til uger. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 15 af 17

16 Bilag 4 Komplekse kliniske patientsituationer i relation til T4 Sygeplejen i forbindelse med cicatriceinfektion vil blandt andet være observation af cicatricen og eventuelt VAC-skifte og sårpleje. Sikre patienten sufficient ernæring og væskebalance. Psykisk omsorg, idet forløbet ikke er gået som planlagt. Ofte udskrives patienten og hjemmesygeplejen overtager sårplejen. I denne forbindelse er det sygeplejerskens opgave at koordinere en god udskrivelse. Ofte er der er et tæt tværfagligt samarbejde når patienten har Akut Abdominal Aorta Aneurisme (AAAA). Fysioterapeut, Ergoterapeut, læger, psykiater, hjemmeplejen, sygehuspræsten og andre er ofte involveret. Kontakten til patientens pårørende er også vigtigt. Patienten kan være indlagt i 1-2 måneder i afdelingen og bliver sjældent udskrevet direkte til hjemmet, men overflyttes til hjemsygehus eller en aflastnings- eller til genoptræningsplads. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 16 af 17

17 Bilag 4 Patientforløb/patientsituationer/patientfænomener i relation til T4 Et typisk forløb for en perifert opereret patient: En perifert opereret patient er en patient, der bliver opereret i lysken eller i benet som følge af åreforkalkning. Åreforkalkningen viser sig ofte ved langsom udvikling af claudicatio (vindueskiggersyndrom), hvor patienten får smerter ved gang. Efterhånden tager smerterne til, og senere er de der også, selv når patienten hviler sig. Smerterne kan forværres, hvis benet er oppe i sengen. Nogle patienter udvikler sår på tæerne på grund af nedsat blodforsyning hertil. Andre patienter oplever, at symptomerne kommer mere pludseligt, og derfor kommer de akut. Med disse symptomer på åreforkalkning henvises patienten til os, og de bliver undersøgt i vores ambulatorium. Der foretages eventuelt en CTangiografi eller en røntgenkontrastundersøgelse af pulsårerne (DSA) og en distal blodtryksmåling. Herefter kan mange patienter tilbydes operation. Enten en oprensning af den forkalkede arterie eller en by-pass operation. Patienten indkaldes til indlæggelse og operation, og kommer til indlæggelse dagen før operationen. På den første indlæggelsesdag skal patienten tale med journaloptagende læge, sygeplejerske, kirurg og anæstesilæge. Der skal tages blodprøver, EKG og urinstix, Patienten skal raseres, så hår i perationsfeltet fjernes, og han skal i bad. Dagen efter bliver patienten opereret, og han kommer tilbage til T4 sidst på eftermiddagen. Som regel er han oppegående med det samme og den normale indlæggelsestid er på 4-5 dage. Sygeplejen i det postoperative forløb er typisk relateret til emner som smerter, risiko for obstipation, observation af cicatricen (operationsarret), observation af den perifere cirkulation, mobilisering, sårpleje og ernæring. Det er også sygeplejersken der koordinerer udskrivelsen, og det foregår ofte i samarbejde med hjemmeplejen/hjemmesygeplejersken. Patientgruppen er typisk ældre mennesker. De er ofte rygere, diabetikere, kendt med hypertension og hyperkolesterolæmi. Mange er selvhjulpne men enkle har behov for hjælp til personlig pleje. Et typisk forløb for en centralt opereret patient: En central opereret patient bliver opereret i maven som følge af enten åreforkalkning i legemspulsåren eller et abdominalt aortaaneurisme. Ofte er aneurismet opdaget ved et tilfælde. Hvis det når en diameter over 5 cm tilrådes operation (undersøges ved ultralyd). Ved central åreforkalkning er symptomerne de samme som for de perifere patienter, blot har disse patienter symptomer i begge ben samtidigt. Patienten henvises via egen læge til vurdering i vores ambulatorium. Vurderes det, at patienten kan tilbydes operation, bliver han indkaldt til dette. Han kommer til indlæggelse dagen før operationen. På den første indlæggelsesdag skal patienten tale med journaloptagende læge, sygeplejerske, fysioterapeut, kirurg og anæstesilæge. Han skal have taget blodprøver, EKG og urinstix. Patienten skal raseres så hår i operationsfeltet fjernes, og han skal i bad. Dagen efter bliver patienten opereret, og han skal overnatte på et observationsafsnit. Næste formiddag kommer patienten tilbage til T4. Typisk ligger patienten med nasal ilt, har KAD, får epidural smertebehandling og har CVK til intravenøs væsketerapi. De første dage vil patienten være en del sengeliggende og have behov for hjælp til mobilisering. En fysioterapeut kommer dagligt med henblik på at træne patientens hostekraft. Sygeplejen i det postoperative forløb er typisk relateret til emner som observation af BT, puls, temperatur, perifer cirkulation, væskebalance, diurese og cicatricen (operationsarret). Der igangsættes forebyggelse af obstipation, smerter, insufficient ernæring og immobilisering. Der er opmærksomhed på psykiske aspekter. Indlæggelsen varer typisk 6 dage. Forløbet køres som et accelereret forløb og patientgruppen indgår desuden i et randomiseret forskningsprojekt om postoperativ smertebehandling. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 17 af 17