EVALUERING AF 1000 STUDIEJOBS

Transkript

1 EVALUERING AF 1000 STUDIEJOBS

2 Indledning Denne evaluering er foretaget af BRN s sekretariat for initiativet 1000 nye studiejobs, som blev afsluttet ved udgangen af Evalueringen indeholder både de resultattal som er indsendt af de 11 kommuner og regionen, samt et indblik i, hvordan initiativet er forløbet gennem projektperioden på tre år. Mange ting er lykkes rigtig godt, selvom der også er steder i processen der giver anledning til efterrationalisering. Blandt andet har det ikke været muligt at præsentere resultattal for antallet af privatoprettede studiejob, så dette indgår således ikke i evalueringen. Det kan dog konkluderes at der er sket en stigning i oprettelsen af studiejobs, både i offentlig og privat regi. Metodeovervejelserne i evalueringen beskriver den problematik der har været i forbindelse med selve projektformuleringen. I evalueringen kan man læse, hvad der er iværksat af aktiviteter og initiativer for at oprette flere studiejob i Nordjylland. Der tages således især udgangspunkt i de mange positive resultater, og hvordan man ud fra det vedhæftede inspirationskatalog, kan arbejde videre med oprettelsen af endnu flere studiejobs i Nordjylland - også langt ud i fremtiden. Indholdfortegnelse Baggrunden for 1000 studiejobs...3 Målgrupper...4 Definition af studiejobs Evaluering af målemetode Opgørelse over studiejobs Tidslinje...8 Organisering...9 Tværgående aktiviteter Økonomi...11 Evaluering af platforme Konklusion...14 Inspirationskatalog Studiejobs i det private erhvervsliv

3 Baggrunden for 1000 studiejobs Business Region North Denmark besluttede i 2015, at der i løbet af perioden fra skulle oprettes 1000 nye studiejobs i Nordjylland. Undersøgelser viser, at relationer mellem studerende og erhvervslivet er afgørende for dimittenders jobmuligheder efter endt uddannelse, og derved skulle initiativet bidrage til at fastholde flere dimmitender i Nordjylland samt mindske ledigheden blandt disse. De 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland og det nordjyske erhvervsliv forpligtigede sig indbyrdes til at oprette de 1000 nye studiejobs henover den treårig periode. Initiativets målsætning har krævet en aktiv indsats for at både de offentlige forvaltninger og de private virksomheder i større grad har åbnet op for oprettelsen af nye studiejobs både i den fastsatte periode, men også ind i fremtiden. Initiativet har desuden haft til opgave at promovere de mange fordele der er ved at ansætte en studentermedhjælper. De 1000 studiejobs skulle fordeles med 500 i det offentlige og 500 i det private erhvervsliv. Fordelingen af de 1000 nye studiejobs 500 studiejobs i det offentlige. 500 studiejobs i det private. Fordelingsnøgle af offentlige studiejobs fordelt på BRNs partnere. Partner Antal studiejobs Brønderslev 25 Frederikshavn 45 Hjørring 50 Jammerbugt 25 Læsø 1 Mariagerfjord 30 Morsø 15 Region Nordjylland 50 Rebild 20 Thisted 35 Vesthimmerlands 30 Aalborg 175 I alt 501 Tabellen viser en oversigt over måltal for oprettelse af studiejobs fordelt pr. kommune ud af en til formålet udarbejdet fordelingsnøgle. 3 3

4 Initiativets formål Formålet med initiativet har været at skabe fælles relationer mellem studerende og arbejdsmarkedet og derved øge andelen af højtuddannet arbejdskraft i det nordjyske erhvervsliv. Gennem et studiejob får de studerende et øget kendskab til erhvervslivet, og de får en arbejdsplads hvor de forhåbentlig formår at skabe værdi i perioden for studiejobbet, hvilket i sidste ende gerne skal ende med en fastansættelse. Samtidig har formålet været at give virksomheder og kommuner mulighed for at få tilknyttet en fleksibel og billig højtuddannet arbejdskraft, ligesom de har kunne stifte bekendtskab med og opkvalificere en højtuddannet arbejdskraft, som har masser af gå-på-mod og nye ideer. Formålet for de studerende har været at give dem den erhvervserfaring, som de ofte mangler på cv et, og virksomhederne har fået tilbudt og tilført højtuddannet kvalificeret arbejdskraft uden et økonomisk højt budget. Målgrupper Initiativet har på forskellig vis involveret og kommunikeret til studerende fra videregående uddannelser, små og mellemstore virksomheder og offentlige arbejdspladser. Desuden har der været et ønske om at skabe et tættere samarbejde mellem Aalborg Universitet, University College Nordjylland, kommunerne og virksomhederne om oprettelsen af flere nye studiejobs. Nedenstående grupper har dannet omdrejningspunktet for initiativet: Samfund: Der eksisterede ved initiativets opstart et ikke indfriet potentiale i regionen, ved at ansætte højtudannet arbejdskraft i små og mellemstore virksomheder. Man vurderede at studerende gennem studiejobs kunne give virksomhederne adgang til økonomisk rentabel og fleksibel højtuddannet arbejdskraft. Samtidig viste undersøgelser, at en opbygning af relationer til erhvervslivet under uddannelse var afgørende for at få en god tilknytning til arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Virksomheder: Der kan gennem oprettelsen af et studiejob opnås rentabel adgang til nødvendig arbejdskraft og muligheden for at rekruttere fremtidige medarbejdere opstår, alt imens de stadig er under uddannelse. Uddannelsesinstitutioner: Der skabes et tilbageløb af viden og erfaringer hos de studerende, hvilket er med til at opkvalificere undervisningen yderligere og udvikle uddannelsesinstitutionerne. Studerende: Der kan for den studerende etableres altafgørende relationer til erhvervslivet, et kendskab til SMV-arbejdsmarkedet i Nordjylland og ikke mindst opnå en supplerende indtægt under studierne. Definition af studiejobs Initaitivet har været kørt ud fra følgende definitione for studiejobs: Et studiejob defineres som 200 timer på et år, svarende til seks måneders ansættelse med én ugentlig arbejdsdag for én studerende, ved en timeløn på 125 kr. pr. time svarerende til udgiften på studiejob til kr.. Målgruppen for studiejobbere var alle studerende på en videregående uddannelse. 4 4

5 Det etablerede studiejob skulle være nyt, hvorved eksisterende studentermedhjælpere ikke blev indregnet. Obligatorisk praktik kunne ikke medregnes som et studiejobs. En vigtig pointe var, at de ovenstående rammer skulle åbne for at sommerferiejobs kunne kategoriseres som et studiejob. Dette kunne derfor imødekomme de geografiske udfordringer som visse kommuner stod overfor, når de skulle tiltrække studerende. Man lavede således en definition af et studiejob, som ved opstarten af initiativet var tydeligt afgrænset, men som senere hen viste sig at være for usikker i forhold til måling og forståelse. Evaluering af målemetode Under udviklingen af initiativet, har det vist sig at være vanskeligt at måle på etableringen af antallet af nye studiejobs - særligt dem, der er etableret i det private erhvervsliv. En af udfordringerne har været, at der ikke fra starten af projektperioden blev vedtaget en metode for, hvordan måltallene skulle figurere eller indsamles. Dette har gjort, at der undervejs skulle findes nye måleredskaber for, hvordan etableringen af private studiejobs skulle registreres og inkorporeres i evalueringen. Arbejdsgruppen har tidligere i projektperioden forsøgt at imødekomme denne udfordring, og der blev eksempelvis søgt om medfinansiering fra EU s socialfond gennem såkaldte Joint Action Plans (JAP). Dette ville have sikret både medfinansiering af private studiejobs og givet et grundlag for at kunne måle på etableringen heraf. Arbejdet med ansøgningen blev igangsat på baggrund af et lead fra bestyrelsen og direktionens møder i Bruxelles januar 2015, og ansøgningen blev udarbejdet i tæt dialog med forhenværende chef ved EU-kommissionen, Peter Stub Jørgensen. Efter dialog med Erhvervsstyrelsen blev det dog afvist, at Joint Action Plans var en mulighed i disponeringen af danske socialfondsmidler. For de private studiejobs, har det således ikke været muligt for arbejdsgruppen at identificere en brugbar metode til at måle på etableringen af nye studiejobs, da virksomhederne ikke kan forpligtes til at indsende statustal. Der er undervejs i initiativet endvidere opstået udfordringer i forhold til den fælles definitionen af et studiejob. Et studiejob blev i opstartsfasen defineret som ca. 200 timer på et år, svarende til seks måneders ansættelse med én ugentlig arbejdsdag for én studerende, ved en timeløn på 125 kr. pr. time, svarerende til udgiften på studiejob til kr. Denne definition har efterfølgende vist sig vanskelig for kommunerne og erhvervskontorerne at måle ud fra. Ved indsamlingen af studiejobs i det offentlige, ved vi, at der er blevet brugt forskellige måleredskaber, såsom lønstatistik eller det først forslåede CRM-system Salesforce. Udfordringerne med optælling af studiejobs bevirker, at den samlede opgørelse for de offentlige studiejobs forventes at have visse afvigelser, da tallene ikke kan sammenlignes direkte eller lægges sammen ud fra samme målemetode. Nogle steder er det vanskeligt at afgøre, hvorvidt samme studiejob er opgjort flere gange, eller om der reelt er tale om et ekstraopført studiejob. Ved en eventuel videreførelse af indsatsen, bør der forud for et opstarten, fastlægges en ens opgørelsesmetode, så der fremadrettet ikke opstår samme optællingsproblematik. 5 5

6 Der har desforuden også været forskellige opfattelser af, hvordan måltallene skulle forstås. Eksempelvis om målet var at skabe 501 studiejob årligt eller om der skulle skabes 501 nye studiejob samlet set henover perioden, samt hvorvidt de førstetabelerede studiejobs i 2015 skulle fastholdes og videreføres i de efterfølgende år. Den oprindelige definition siger, at opfyldelsen af måltallene for den enkelte samarbejdspartner indebar en gradvis implementering af de offentlige studiejobs ud fra en fordeling der hed 25% i 2015, yderligere 35% i 2016 og de resterende 40% i Ovenstående skulle forstås således, at de førstetabelerede studiejobs i 2015 skulle fastholdes og videreføres i de efterfølgende år. Det viser sig dog, at denne metode ikke har været gældende for flere af de opgørelser, som er modtaget henover projektperioden. Opgørelse over studiejobs I tabel 1 og 2 herunder, fremgår det, at der er blevet skabt 1315 nye studiejobs i det offentlige henover projektperioden. Dette svarer til et gennemsnit i perioden på 438 nye studiejobs årligt. Tabel 1: Årligt gennemsnit Medlem Måltal for antal nye offentlige studiejobs Antal nye offentlige studiejobs skabt i 2015 Antal nye offentlige studiejobs skabt i 2016 Antal nye offentlige studiejobs skabt i 2017 Årligt gennemsnit Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Region Nordjylland Thisted Aalborg Vesthimmerlands I alt Tabellen viser de tal, som hver kommune har indsendt til sekretariatet for hvert år. Hvis kommunerne har indsendt rettelser i de efterfølgende år er disse taget med. De årligt indsendte tal er herefter lagt sammen og divideret med tre for at komme frem til det gennemsnitlige antal nye studiejobs for hver enkelt samarbejdspartner samt for Nordjylland som samlet hele pr. år, som ses i kolonnen længst til højre. Målopnåelsen i denne tabel er 87%. 6

7 Tabel 2: Akkumuleret Medlem Måltal for antal nye offentlige studiejobs Antal nye offentlige studiejobs skabt i 2015 Antal nye offentlige studiejobs skabt i 2016 Antal nye offentlige studiejobs skabt i 2017 Samlet antal skabte studiejobs Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Region Nordjylland Thisted Aalborg Vesthimmerlands I alt Tabellen viser de tal, som hver kommune har indsendt til sekretariatet for hvert år. Hvis kommunerne har indsendt rettelser i de efterfølgende år er disse taget med. De årligt indsendte tal er herefter lagt sammen for at komme frem til samlede antal nye studiejobs fra 2015 til og med 2017 for hver enkelt samarbejdspartner samt for Nordjylland, som ses i kolonnen længst til højre. Målopnåelsen i denne tabel er 261%. Hjørring s deltagelse i initiativet har betydet et øget fokus på at anvende studerende i løsningen af vores arbejdsopgaver. Det har betydet en øget ideudvikling i forhold til studiejobs på tværs af forvaltninger. Vi har oplevet, at flere af de studerende har bidraget med kritiske blik på, hvordan vi plejer at gøre og med ny opdateret viden fra uddannelserne. Lise Løth Gregersen, Organisationskonsulent, Hjørring. 7

8 Tidslinje November 2014 Bestyrelsen drøfter indsatsområdet kvalificeret arbejdskraft med henblik på at afdække muligheder for fælles handling. Her drøftes en mulig indsats for flere studiejobs i Nordjylland. Januar - juni 2015 Direktionen godkender, at implementeringen af de private studiejobs sker i samarbejde med NES. Udarbejdelse af en fælles vejledning og principper for offentlige og private studiejobs. Tovholdergruppe for kvalificeret arbejdskraft nedsætter en arbejdsgruppe, som følger og arbejder med initiativet. November 2015 Bestyrelsen beslutter at afsætte op til kr. til igangsættelse af tværgående aktiviteter, der skal understøtte etableringen af studiejobs. Det besluttes, at der på det efterfølgende bestyrelsesmøde skal fremlægges konkrete forslag til indsatsen. Marts - juni 2016 Deltagelse på Karriemessen, som en af de første tværgående aktiviteter. Formålet er at skabe synlighed om initiativet, præsentere ledige studiejobs og øge fokus på mulighederne for at få studiejob i hele Nordjylland. August - december 2016 Dialog med leverandør om udbygningen af hjemmeside + markedsføring. Udarbejdelse af kompetenceprofiler for ledighedstruede uddannelser. Materialet er tiltænkt som et værktøj for erhvervskontorer og evt. jobcentre i deres dialog med virksomhederne. Februar - december 2017 Deltagelse på karriemessen samt afholdelse af kampagne på facebook. Arbejdsgruppen nedlægger sig selv i marts 2017, da deres opgaver er løst og implementeret. BRN-sekretariatet drifter facebookside og hjemmeside Januar 2015 Bestyrelse beslutter, at der henover en treårig periode skal skabes 1000 nye studiejob i Nordjylland. rne og Region Nordjylland gøres individuelt ansvarlige for implementeringen af målsætningen. Juli - december 2015 Opstart af fælles aktiviteter via arbejdsgruppen, som også afsøger mulighed for at opnå medfinansiering fra EU s socialfond til medfinansiering af private studiejobs, samt et grundlag for at måle på etableringen heraf. Muligheden bliver dog afvist efter dialog med Erhvervsstyrelsen. Januar - februar status på gives til bestyrelsen. Etablering af udvidet arbejdsgruppe med deltagelse af initiativets forskellige interessenter. Mariagerfjord indtager projektlederollen. Tovholdergruppen for kvalificeret arbejdskraft godkender kommissoriet for arbejdsgruppen. Deres opgave er at udarbejde fælles informationsmaterialer om studiejobs. Juni 2016 Bestyrelsen godkender konkrete forslag og budget til de tværgående aktiviteter, som bl.a. indeholder profilering og markedsføring af initiativet, udbygning af den daværende hjemmeside 1000studiejobs.dk samt 50% medfinansiering af en studentermedhjælper ved hvert af de nordjyske erhvervskontorer. Januar 2017 Lancering af studiejobportal og facebookside for initiativet. Derudover gives 2. status på implementeringen af studiejobs fremlægges for direktion og bestyrelse.

9 Organisering Organiseringen af initiativet kan ses i modellen til højre. Bestyrelsen har været det igangsættende og besluttende organ, mens det fælles sekretariat, de 11 kommuner og de 11 erhvervskontorer samt Region Nordjylland var den udførende del. De 11 kommuner og regionen har alle haft repræsentanter i tovholdergruppen for kvalificeret arbejdskraft, hvorfra initiativet blev beskrevet og planlagt. Senere i projektperioden blev der nedsat en arbejdsgruppe, som varetog nogle fælles tværgående aktiviteter, som også er beskrevet i denne evaluering. Her sad repræsentanter fra både kommuner, region, erhvervskontorer og det fælles BRN-sekretariat. Tværgående aktiviteter Organisering af initiativet 1000 nye studiejobs. For at understøtte de igangværende lokale initiativer i kommuner, region og erhvervskontorer, besluttede bestyrelse d. 27. november 2015 at afsætte op til kr. til en række tværgående aktiviteter. 30% af midlerne blev reserveret til at give en 50% medfinansiering af en studentermedhjælper hos de lokale erhvervskontorer. Formålet var at styrke implementeringen af studiejobs i den private sektor ved at støtte erhvervskontorerne i opbygning af kompetencer i vejledning om studiejobs og tilføre dem en ekstra ressource til at understøtte det indledende arbejde hermed. Halvdelen af midlerne er blevet brugt i perioden, svarende til kr.. Et vigtigt element i de tværgående aktiviteter, var at få udbygget den daværende hjemmeside (nu for at skabe en ny fælles studiejobportal, hvor studerende og virksomheder nemt og gratis kan finde hinanden samt gode råd om vejen mod ansættelse af en studentermedhjælper. Aktiviteterne blev forankret i en arbejdsgruppe under tovholdergruppen for Kvalificeret Arbejdskraft. I perioden efteråret 2015 forår 2017 iværksatte arbejdsgruppen blandt andet følgende aktiviteter: Deltagelse på AAUs Karrieredag i marts 2016 og marts 2017 med bl.a. studentermedhjælpere, der kunne fortælle om deres erfaringer fra studiejobs til andre studerende. Presseomtale i Nordjyske og P4 Nordjylland ifm. AAUs Karrieredag i marts Opbygning af jobportal med aktuelle stilingsopslag, relevante informationer om at anvende studentermedhjælpere og beskrivelser af best practice. 9 9

10 Afholdelse af møder og aktiviteter med fokus på videndeling og opbygning af styrkede relationer mellem kommuner, region, de videregående uddannelsesinstitutioner, de nordjyske erhvervskontorer og Væksthus Nordjylland ift. etablering af flere studiejobs. Udarbejdelse af fælles informationsmateriale i form af faktaark og kompetenceprofiler for udvalgte uddannelser set i forhold til virksomhedernes kompetencebehov. Deltagelse i Karriereinitiativer ved AAU Karrierecenter omkring studiejobs Online markedsføring med videokampagne på LinkedIn og Facebook Videndeling om ansættelsesvilkår, skabeloner til stillingsopslag mv. Understøtte måling og opfølgning på antallet af skabte studiejobs. Arbejdsgruppen har undervejs vurderet, at informationsmøder for virksomheder, kommuner m.fl. med fordel kunne afvikles lokalt. Arbejdsgruppen har efter behov stillet op med bl.a. deltagere fra AAU og UCN til lokale arrangementer. Koordinering af aktiviteter med det beslægtede initiativ for højtuddannede, Vækst via Viden. Vi har fået tilført en masse ny viden, vi har fået skabt nogle gode relationer med nye mulige medarbejdere og promoveret organisationen over for den nye generation. Og så har vi fået udfordret vores måde at gøre tingene på, som har medført at vi har udviklet nogle af vores arbejdsgange. Thorbjørn Mortensen Kjeldal, HR-Konsulent, Vesthimmerlands. Vi har en fornemmelse af, at initiativet giver en øget bevidsthed om mulighederne for at bo og leve i en udkantskommune altså at både AAU og de studerende får øje på mulighederne og er mere åbne herfor og taler mulighederne op. Mads Albrektsen, Konsulent, Thisted. 10

11 Økonomi Der blev i 2016 bevilliget penge til initiativet til en række tværgående aktiviteter. De konkrete aktiviteter kan ses i afsnittet Tværgående aktiviteter.. Tabel 1: Bevilling Bevilling i kr I alt Karrieremesse AAU Præsentationsvideoer Portal Medfinansiering af studentermedhjælp Markedsføring I alt Tabellen viser en oversigt over bevilliget midler til 1000 nye studiejobs i DKK. Tabel 2: Forbrug Forbrug i kr Budget Restbudget pr Karrieremesse AAU Præsentationsvideoer Portal * * Medfinansiering af studentermedhjælp Markedsføring 0 0 0** 0* I alt Tabellen viser en oversigt over faktiske forbrug for 1000 nye studiejobs i DKK. * Der forventes udgifter til portal og markedsføring på kr. i løbet af

12 Evaluering af platforme Hjemmesiden Fra 2015 og frem til lanceringen af i november 2016,fandtes der en landingpage for 1000 studiejob-iniativet, som en del af BRNs egen hjemmeside. Denne løsning viste sig hurtigst utilstækkelig, da det med denne løsning, hverken var muligt at se eller oprette studiejobs, hvorfor denne blev erstattet af en ny og bedre hjemmeside til formålet. Fra november 2016 og frem har en af de primære kanaler for kommunikationen været studiejobportalen som er udarbejdet i samarbejde med bureauet Companyoung. Navnet på portalen blev ændre fra til for at ramme målgruppen bedre og sikre en længere levetid for hjemmesiden. Det er fra denne platform, virksomheder har kunnet oprette jobannoncer og herfra jobsøgende studerende har kunnet oprette en såkaldt jobagent og derved løbende blive orienteret om nyopslåede studiejobs i Nordjylland. Udover, at virksomheder kunne opslå jobannoncer, har hjemmesiden også samlet studiejobs fra de mest centrale, øvrige platforme, hvor der er opslået jobopslag for studiejobs. Det betyder, at ikke alle viste studiejobs på portalen har været opslået direkte på platformen, faktisk har størstedelen været hentet fra andre jobsider. Der er afsat midler til at køre hjemmesiden frem til udgangen af Hjemmesiden blev lanceret i november 2016 og er lavet i samarbejde med BRN-sekretariatet, den nedsatte arbejdsgruppe og bureauet CompanYoung. Tal og statistik for hjemmesiden i perioden november januar 2018: Antal besøgende: Antal viste studiejobs: 824 Antal opslåede studiejobs: 122 Antal oprettede brugere: 651 Der er igen tvivl om, at studiejobbere er en del af fremtidens rekrutteringsgrundlag, både direkte og indirekte via gode historier om Frederikshavns som arbejdsplads. Rikke B. Gundersen, Chefkonsulent, Frederikshavns 12

13 Facebook - Studiejob Nordjylland I januar 2017 blev der oprettet en facebookside for 1000 studiejobs-initiativet, hvis formål har været at matche potentielle brugere af portalen med hjemmesiden www. studiejobnordjylland.dk. På facebooksiden er der løbende blev postet aktuelle studiejobs samt tips og tricks til at lande et studiejob. I forbindelse med lanceringen af den opdaterede hjemmeside, kørtes der desuden en kampagne henvendt både til studerende og virksomheder på facebook som reklame for den nye portal. Denne kampagne var inddelt i to spor; et spor, der henvendte sig til de studerende, og et spor, der henvendte sig til virksomheder for at oplyse dem om muligheden for at opslå studiejobs på portalen. Kampagnen har givet størt effekt over for de studerende, herunder særligt kvindelige studerende mellem 18 og 24 år. Her har 2487 studerende klikket sig via facebookannoncen ind på hjemmesiden. Til gengæld har effekten over for virksomhederne været mindre effektiv, hvor kun 369 har klikket sig fra facebook ind på hjemmesiden. Tal og statistik for facebooksiden i perioden januar januar 2018: Antal opslag: 53 Antal følgere: 601 Antal synes godt om: 592 Der er generelt fokus på at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til kommunen, og ansættelse i studiejob har vist sit værd i forhold til, at studerende kender jobmulighederne og ser kommunen som et naturligt jobvalg. Der er efterfølgende sket ansættelse af flere medarbejdere i studiejob. Henriette Petersen, Afdelingsleder, Jammerbugt. Det er fantastisk at se hvor stor glæde og udbytte, virksomhederne får af at ansætte en studiejobber, men også hvor god en mulighed det er for de studerende i forhold til at få studierelevant arbejde på deres CV. Dan Skovgaard, Erhvervschef, Vesthimmerlands 13 13

14 Konklusion Det er forventningen, at de nyetablerede studiejobs fra projektperioden fastholdes i fremtiden. Alligevel anbefales en videreførelse af initiativet, da der stadig er et stort fremtidigt potentiale i oprettelse af endnu flere studiejobs. Der er igennem projektperioden opstået en langt større bevidsthed om arbejdet med oprettelsen af flere studiejobs og den værdi, en højtuddannet tilfører en organisation. Bevidstheden af denne værdi er efter initiativets afslutning både etableret ved erhvervskontorerne, de kommunale forvaltninger, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Alle involverede parter melder tilbage, at de også fremadrettet vil gøre en indsats for oprettelsen af flere studiejobs. De fælles tværgående aktiviteter har understøttet den lokale indsats for etableringen af flere studiejobs og har gennemgående bidraget til at skabe bevidsthed og opmærksomhed om initiativet, og fordelene ved en studentermedhjælper eller et studiejob hos alle målgrupperne. Særligt etableringen af den fælles studiejobportal, StudiejobNordjylland.dk, har fungeret efter hensigten som en central matchnings- og vidensplatform. I forbindelse med lanceringen af portalen, kørte en kampagne på facebook henvendt både til studerende og virksomheder. Kampagnen havde god effekt over for de studerende, men var mindre effektiv over for virksomhederne. Flere af initiativets samarbejdspartnere melder desuden tilbage, at virksomhederne fortsat efterspørger mere information og lettilgængelig viden om ansættelse af en studentermedhjælper. På denne baggrund anbefales derfor en fastholdelse af studiejobportalen samt fortsat markedsføring af fordelene ved en studentermedhjælper og formidling af viden samt gode råd målrettet de nordjyske virksomheder. Desværre har der vist sig udfordringer med optællingsmetoden, både i det private og i det offentlige. For det private har det ikke været muligt at identificere en brugbar metode til at måle på etableringen af nye studiejob, da virksomhederne ikke kan forpligtiges til at indsende statustal. I kommunerne og regionen vidste det sig, at opgørelsen over nye studiejobs er vanskelig, fordi optællingsmetoden har været forskellig fra kommune til kommune. Det er eksempelvis vanskeligt at afgøre, hvorvidt samme studiejob er opgjort flere gange, eller om der reelt er tale om et ekstraopført studiejob. Der er desforuden også været forskellige opfattelser af, hvordan måltallene samt den angivne gradvise implementering, skulle forstås. Overordnet kan det dog konkluderes, at der alt andet lige er sket en markant stigning i antallet af studiejobs i Nordjylland de seneste tre år, hvilket har været ønsket med initiativet. Bevidstheden om fordelene ved et at ansætte en studerende i studiejob, og dermed tilføre en virksomhed en merværdi i form af ny akademisk viden, er ligeledes øget. Initiativet har således været en øjenåbner for de virksomheder og forvaltninger der har oprettet flere nye studiejobs, hvilket for dem alle har givet positive resultater, ikke kun for dem selv, men også for landsdelens mange studerende. Initiativet ventes således at have bidraget til at styrke fastholdelsen af nyuddannede i Nordjylland og samtidig skabe vækst i de nordjyske virksomheder ved at øge adgangen til fremtidig kvalificeret arbejdskraft. 14

15 Inspirationskatalog I forbindelse med evalueringen har initiativets samarbejdsparter meldt ind med deres resultater og erfaringer. Nedenstående liste viser derfor nogle opsamlende punkter, som kan tages i betragtning når lignende initiativer skal løbe af stablen, eller hvis man på egen hånd vil fortsætte initiativet. Start med et praktikforløb, som overgår til et studiejob Det kan ofte tage lang tid for en ny medarbejder at sætte sig ind i arbejdspladsens struktur og arbejdsmetoder. Derfor kan det for en studerende i studiejob være ekstra svært at få det nødvendige indblik i løbet af de få ugentlige arbejdstimer. De manglende timer besværliggør for de fleste oplæringsfasen, og det økonomiske budget kan således blive svært at overholde og dermed frafalder den grundlæggende ide om en værdiforøgelse. Mange beskriver, hvordan de derfor finder det langt lettere at ansatte en studerende, der først har været i praktik ved dem i forbindelse med uddannelsen og således kender til arbejdsgangene. Gennem en praktikperiode, der som oftest udgør timer om ugen, gives der et langt bedre og bredere indblik i arbejdsopgaverne. Ved at kende arbejdsgangene, kan man lettere overgå til et studiejob efter endt praktik. En situation der både er til gavn for den studerende og arbejdspladsen. Så start med en ulønnet praktikperiode der udmunder i et studiejob. Deltag ved arrangementer Ni kommuner melder ind, at de har deltaget i arrangementer for at fremme etableringen af nye studiejobs og jobs i netop deres kommune. Deltagelsen er blandt andet sket på Karrieremessen i Gigantium, karrieremesse i København, messer afviklet af UCN og AAU Finans, RegLab, BRN møder, Sommertræf, samarbejde med Væksthus Nordjylland og tour de Hjørring/Rebild/Thisted. Sidstnævnte er et arrangement med besøg af studerende ved virksomheder der har et potentiale for oprettelse af studiejobs ved sig. Studerende har således mulighed for at besøge flere virksomheder samme aften. Virksomheder, der således afventer deres besøg, og dermed står klar til at tage imod og give en rundvisning. Det er vigtigt forud for arrangementet at gøre de studerende opmærksomme på fordelene ved at have deres CV med ud til omdeling. Både virksomheder og studerende melder positivt tilbage om initiativet. Ideen om en Tour de XXX er således givet videre, og man anbefaler touren fra de steder hvor den allerede eksisterer. Men det er vigtigt at forberedelserne gøres ordentligt således adskillige virksomheder deltager og at de studerende er velforberedte, ellers kan det optimale udbytte ikke opnås. Hav gode samarbejdspartnere AAU og UCN har gennem hele projektperioden været behjælpelige med at matche studerende med relevante studiejobs. Mange melder tilbage om et yderst tilfredsstillende samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Samarbejdet har givet det store udbytte da der har været et fælles ønske mellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne om at etablere flere studiejobs. Uddannelsesinstitutionerne har flere arrangementer og igangsatte initiativer som både studerende og private virksomheder nyder gavn af, og et endnu større samarbejde og en højere deltagelse blandt alle Nordjyllands kommuner er derfor en anbefaling. Det er dog vigtigt at understrege at fremtidige samarbejdspartnerne ikke nødvendigvis behøver at komme fra Nordjylland, flere har allerede partnere ud over regionens grænser, og dette med et givtigt og positivt resultat. Søg derfor efter studerende og arbejdspladser fra hele landet. 15

16 Promover og kommuniker projektet ud Flere melder tilbage at de har anvendt LinkedIn, Facebook og hjemmesider til brugen af fx jobopslag og arrangementer, hvilket har givet et positivt outcome i form af mange relevante henvendelser. I forbindelse med jobopslag er hjemmesiden der er oprettet til formålet, anvendt af de fleste kommuner og erhvervskontorer. Flere melder dog tilbage at de har haft svært ved at rekruttere til de studiejobs der fx har ligget hen over en periode i sommerferien. Disse studiejobs har været med flere forskellige faglige profiler, så det har ikke været grundet jobtypen, at de ikke er kunne blive besat. Det er naturligvis beklageligt, når efterspurgte studiejobs oprettes, og efterfølgende alligevel ikke kan besættes, og man bør derfor overveje om studiejobbene er blevet promoveret korrekt. Der har fra start været en stor efterspørgsel på studiejobs, men alle er tilsyneladende ikke blevet besat. Man kan derfor overveje, hvorvidt kommuner og virksomheder bør finde eller udvikle alternative opslagsmuligheder for at promovere deres studiejob. Fakta-ark Mange ledere har svært ved at overskue præcis, hvad det kræver at have en studerende ansat i studiejob og derfor har flere benyttet sig af et fakta-ark til omdeling. Fakta-arket består af informationer om, hvad det vil sige at have en studerende ansat. Herunder beskrives hvilke løngrupper de tilhører, og hvilke særlige kompetencer en kvalificeret studerende kan styrke en arbejdsplads med, på trods af et lavere timeantal og mindre erhvervserfaring. I de kommuner hvor et fakta-ark er blevet anvendt, har de meldt tilbage, at netop dette højst sandsynligt har ført til flere studiejobs da det på forhånd har afklaret mange af de spørgsmål der ofte opstår under oprettelsen af et studiejob. Et fakta-ark kan derfor anskues som et yderst brugbart redskab i oprettelsen af private studiejobs. Studiejobs i det private erhvervsliv Nedenfor ses en liste med virksomheder, som har ansat en studentermedhjælper i projektperioden. Der er givetvis langt flere virksomheder, der har ansat studentermedhjælpere, med disse har dog ikke været mulige at opgøre. Listen udgør således en minimums-bruttoliste på baggrund af indmeldninger fra erhvervskontorerne. Jutlander Bank Thorsen-Teknik GPV Electronics DinPage DK Advokatfirmaet Himmerland ApS HME A/S Danilift A/S Mailmak Aabybro Mejeri Digigraf SN Agentur Lyngsoe Systems A/S Aars Fysioterapi Kastberg A/S Nordkabel Himmerland Golf & Spa Resort Messecenter Vesthimmerland Den Gamle Foderstof Turbovex A/S Overbeck Staal Betfray Fjerritslev Tryk ASP Produktudvikling 16 16