Fremtidens boligforhold for ældre - Konference rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens boligforhold for ældre - Konference rapport"

Transkript

1 HOPE-konference den 8. maj 2008 i København Fremtidens boligforhold for ældre - Konference rapport HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE 77

2 Redaktionen: Direktør i KAB Henning Andersen Journalist Ulla Nygård MA, Nuala Kane Konsulent i KAB Peter Abbas Layout: Fotos: Tryk: KAB Marianne Svolgaard og Thomas Brolyng Steen (omslag) Strandbygaard Grafisk A/S Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til og kan indtil 31. december 2008 ses på KAB s hjemmeside

3 Fremtidens boligforhold for ældre - Konference rapport HOPE-konference den 8. maj 2008 i København

4 Indhold Seks resumeer Mikkel Warming, socialborgmester i København 11 Krav og tiltag for at kunne blive i eget hjem længst muligt af Sylvia Walleczek, projektansvarlig i Berliner Bau- und Wohnungsgenossenschaft von At give muligheder - myndiggørelse og social integration som paradigme for bolig og pleje af Gerard te Kaath, direktør for fælles strategi, Woonzorg i Holland Boliger til ældre i den almindelige boligmasse af Ylva Sandström, projektleder i SABO, Sverige Ældre vil bo i nærheden af almindelige familier af Chris Kilbane, direktør for individuel støtte i Places for People i Storbritannien Boliger skal være forberedte til ældre beboere af Margrete Kähler, boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen, Danmark Max Katzenelson, formand for ældrebofællesskabet Sambo Helen Jeppesen, social vicevært i ældreboliger Udfordringer i fremtidens ældreboligpolitik Resume af paneldebatten om udviklingstendenser i fem Nordeuropæiske lande: Tyskland, Sverige, Holland, England og Danmark Under konferencen refereredes til to danske bøger, der beskriver seniortilværelsen i Danmark: Alle tiders boliger forbered din bolig til et langt liv, kan bestilles på mail: eller telefon Den koster 148 kr. Sammen i Sydhavnen med en social vicevært som beskriver en ny type medarbejder i boligområder med ældre kan bestilles på Den koster 188 kroner.

5 Forord Konferencerapport om ældres boligforhold i fremtiden HOPE konferencen 8. maj 2008 i København Den 8. maj 2008 samledes HOPE netværket i København til konference, hvor KAB var vært. Konferencen om ældres boligforhold i fremtiden havde fokus på to temaer: Kravene til seniorernes (de 50+-åriges) boligforhold i de kommende 5-10 år Hvad kan boligorganisationerne gøre for at give seniorer mulighed for at blive i eget hjem længst muligt. Konferencen var arrangeret for at belyse udfordringerne for boligorganisationerne, herunder de almene boligorganisationer, i forhold til det stigende antal ældre. Erfaringer og udviklingstendenser i Sverige, Tyskland, Holland, England og Danmark blev lagt frem og gjort til genstand for en debat mellem oplægsholderne fra de fem deltagerlande. Indlæg om udviklingstendenserne er gengivet i denne rapport, der også sammenfatter paneldebatten mellem oplægsholdere og konferencedeltagere. Desuden gengives to indlæg med eksempler fra Danmark på en anderledes seniortilværelse, hvor KAB har spillet en rolle, for at skabe nye, spændende muligheder for at bo som seniorer. Til forskel fra HOPE konferencen i 2003 med fokus på ældreboliger var fokus på dette års konference rettet mod alle dele af seniortilværelsen. Tak til oplægsholderne, fordi de delte ud af deres viden og visioner. Tak til konferencens sponsorer: Boligselskabet AKB København, Samvirkende Boligselskaber SAB og KAB Fonden for støtte til udgivelse af konferencerapporten. Vi håber, at denne rapport vil indgå i debatter om boligforhold for seniorer nu og de kommende 5-10 år. September 2008 Henning Andersen Direktør 3

6 4

7 Seks resumeer Mikkel Warming, socialborgmester i København Ældreboligpolitik handler om at sikre, at folk bor i et hjem frem for på en institution, uanset om det er deres bolig fra før, eller det er en ny bolig. Tryghed og det sociale fællesskab omkring boligen betyder meget, mente borgmesteren og fremhævede den sociale vicevært i Sydhavnen som et eksempel til efterfølgelse. Kodeordene er desuden fleksibilitet, tilgængelighed og en indretning, så man med tiden også vil kunne modtage pleje i sit hjem. Vi kommunen og de almene boligselskaber tror på, at attraktive boligområder er helt afgørende for byens fremtid. Vi må indrette boliger, så ældre har lyst og mulighed for at blive boende. Fremtidens seniorboliger skal ikke være for de 51-årige, men for de årige, så seniorerne har mulighed for at blive boende, sagde borgmesteren og tilføjede, at ældredebatten ofte handler om de svageste ældre. Men ældre har mange ressourcer, som kan række langt, hvis de bliver anvendt rigtigt. Kommunen og de almene boligorganisationer samarbejder tæt på boligområdet blandt andet gennem store boligsociale indsatser. Vi yder en fælles indsats for at løfte de nedslidte almene kvarterer blandt andet ved fleksibel udlejning, så vi tiltrækker ressourcestærke beboere. Vi har en boligsocial indsats med boliger til særlige behov og med sociale viceværter, fremhævede borgmesteren, som glædede sig til konferencens resultater. Sylvia Walleczek, projektansvarlig i Berliner Bauog Wohnungsgenossenschaft af 1892 I Berlin er der igennem tre år opbygget et netværk for mennesker, der ønsker at skabe nye boligformer og bo i forskellige typer bofællesskab. Berliner Bauog Wohnungsgenossenschaft af 1892 indgår i sådanne projekter som led i sin strategi om at blande generationerne og skabe ældreegnede boliger. Det lader sig gøre i forbindelse med renovering af boliger og sammenlægning af små lejligheder til større. Næsten to tredjedele af Berlins co-housing projekter er for blandede generationer eller for ældre, og et by-kort over dem viser, at de ligger i bymidten tæt på byliv, offentlig transport og kulturelle tilbud. Der er stigende efterspørg- 5

8 sel på grund af den ændrede familiestruktur. I Berlin udgør halvdelen af alle husstande enlige. Berlin har som by oprettet sit eget rådgivningscenter for co-housing efter ti års politisk pres, og byen tilkendegiver at ville udbyde byggegrunde til under markedspriser til sådanne projekter. Chris Kilbane, direktør for individuel støtte, Places for People i Storbritannien Storbritannien præges af ændringer i ældresektoren, og den lette pleje som offentlig ydelse forsvinder fra 2009, hvor kommunerne mere frit kan disponere over tilskud fra staten. Det giver nye udfordringer for Places for People, som er en almen boligorganisation, og som ønsker at kunne tilbyde ydelser som let støtte og praktisk hjælp for ældre for at bevare det raske i mennesker og sikre, at de kan blive i eget hjem længst muligt eller i en ældreegnet bolig i det nærmiljø, de kender. Mange ældre ønsker ikke at komme på plejehjem, og mange traditionelle udlejningsboliger for ældre er svære at leje ud. Ældre har fået anderledes boligønsker og vil til byen og nyde det kulturelle liv. Et nyt fænomen i Storbritannien er ældreboligkomplekser med mange enheder, normalt enheder det er væsentligt flere end eksemplerne fra de øvrige HOPE-repræsentanter. Places for Peoples analyse viser, at der skal satses både på bygninger og boligområder med tilgængelighed ude og inde og på ydelser til ældre, som har brug for støtte af forskellig karakter. Boligmæssigt ligger udfordringen i at skabe ældreegnede boliger i kvarterer med almindelige familieboliger, så det bliver mere trygt at skifte bolig, når man bliver svagere og har brug for specielle indretninger og diverse ydelser man forbliver i nærmiljøet. Gerard te Kaath, direktør for fælles strategi, Woonzorg i Holland I Holland har ældre fokus på velvære og hjemmepleje frem for institutionslignende omgivelser, som vi kender fra traditionelle boliger til ældre og handicappede. Der er desuden voksende krav til kvaliteten af det direkte sociale 6

9 miljø. I fremtiden vil flere ældre orientere sig mod et meningsfyldt liv i relation til andre mennesker, og en voksende gruppe vil blive i deres vante kvarterer og få det bedste ud af det. Det hollandske ældreområde er under politisk pres med ønske om at reducere omkostningerne. Derfor er der en tendens til at overlade opgaverne til et samfundsmæssigt midterfelt af leverandører af velfærd, pleje og boliger. Den strenge økonomi og den voksende efterspørgsel forstærker en tendens til fusioner. Det gælder også for Woonzorg, som går i partnerskab og fusionerer med to andre aktører i en ny organisation Espira. Processen vil ende i en bred serviceorganisation, som er brugerfokuseret og har sigte på at myndiggøre mennesker, specielt dem, der har brug for hjælp som følge af midlertidigt eller vedvarende handicap. Gerard te Kaath viste eksempler på boligløsninger som dele af et kvarterløft og på boliger, hvor familier, ældre og handicappede var naboer, og hvor de sociale ydelser var tæt på og organiseret som en del af løsningen. Margrete Kähler, boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen, Danmark Ældre Sagen, som er interesseorganisation med flere end medlemmer i Danmark, har anlagt en strategi om flere alle tiders boliger. Det er boliger, der er indrettet, så man kan bo der hele livet eller i det mindste er forberedte til beboere med behov for hjælpemidler og plejepersonale. Faktisk har kun 36 procent af alle boliger i Danmark god tilgængelighed, påpegede Margrethe Kähler og foreslog mærkning af fremtidssikrede og handicapvenlige ejerboliger og andelsboliger i lighed med en mærkningsordning i de almene boliger, som KAB har gennemført. Der bør bygges flere almene familieboliger, fordi ældre har lyst til at bo tæt på andre aldersgrupper. Mange ældre vil gerne bo alment, viser en ny tendens i Ældre Sagens seneste ældreboligundersøgelse fra Kommunerne bør desuden have lov til at sælge byggejord billigere til boligformål, til folk uden store indtægter, mener Ældre Sagen. 7

10 To tredjedele af danskerne ønsker at blive boende i deres nuværende bolig, når de bliver ældre, viser samme undersøgelse. Mange vil fremtidssikre deres bolig, af dem er flere ejere end lejere. Ylva Sandström, projektleder i SABO, Sverige SABO, som er paraplyorganisation for de kommunale boligselskaber i Sverige, ser som sin største opgave på ældreboligområdet at skabe ældreegnede boliger i den eksisterende kommunale boligmasse. Opgaverne består i først at kortlægge forudsætningerne for, at ældre kan blive boende længst muligt i eget hjem, dernæst at forbedre adgangsforhold og tilpasse indretninger i boligerne, så de bliver egnede til ældre. Udfordringen er at kunne tiltrække ældre fra store ejerboliger til ombyggede ældreegnede lejligheder i den eksisterende kommunale boligmasse, og at ældre kan blive boende i deres nærmiljø. Et statsligt ældreboligudvalg, som arbejder indtil udgangen af 2008, beskriver konceptet sikre boliger til ældre, som alene har behov for gode adgangsforhold, trygge og sikre omgivelser samt mulighed for sociale relationer til andre mennesker. Sådanne sikre boliger skal tilbydes ældre uden om den kommunal visitation. SABO er i tæt dialog med udvalget. Ylva Sandström fortalte desuden, at SABO har udviklet specielle uddannelsesforløb til medarbejdere i boligselskaber med ældre beboere. 8

11 9

12 10

13 Mikkel Warming, socialborgmester i København Direktør Henning Andersen præsenterede socialborgmester i København, Mikkel Warming: - Mikkel Warming er meget engageret i den almene boligsektor, og i KAB kender vi Mikkel Warming særdeles godt. Derfor er jeg glad for at kunne byde velkommen til Københavns socialborgmester. Mikkel Warmings indlæg på konferencen: - Tak for invitationen til at deltage i jeres konference. Emnet er relevant. Det er vigtigt for os alle, hvordan vi bor som ældre. Også for mig, som endnu er under 40 - i hvert fald et par måneder endnu. Nu sidder jeg som socialborgmester og er ansvarlig for den sociale forvaltning. Specielt overfor de udenlandske gæster er det nok vigtigt at understrege, at det at være ældre i København ikke på den måde betragtes som et socialt anliggende. Faktisk er kommunens forvaltning sådan indrettet, at vi har en borgmester, der har ansvaret for alt, hvad der har med mennesker over 65 år at gøre. Den forvaltning hedder sundhedsforvaltningen, men beskæftiger sig primært med hjemmepleje, plejehjem og andre tilbud til ældre. Men kulturelle tilbud har ingen alder, sociale tilbud har ingen alder og sociale problemer har heller ingen alder. Derfor er opdelingen i forvaltningen i Københavns Kommune ikke altid gearet til at forholde sig til de problemer, der faktisk er, og de problemer, som mennesker rent faktisk oplever. Det er spændende for mig at få mulighed for at komme her og give et bud på de emner, I tager op både som repræsentant for kommunen og for mit eget vedkommende. Hvad er det for udfordringer, vi ser for seniorerne 50+? Hvis jeg skal begynde i min egen forretning i den sociale verden kan vi se en glædelig succes. Den er overset, men den er gigantisk: Folk overlever! Narkomaner lever længere, hjemløse lever længere, psykisk syge og udviklingshæmmede lever længere. Mennesker med muskelsvind dør i dag ikke som 25-årige. De lever længere og bliver 60, 65 eller 70 år. Det er en kæmpe succes for vores samfund og et resultat af en social indsats gennem mange, mange år. De bliver ældre og bliver seniorer. Det rejser nye udfordringer også i forhold til kommunens administrative opdeling. Det giver også nye, spændende problemer. For vi ser nemlig, at også særligt udsatte grupper når senioralderen og bliver 60+ eller 65+. Vi får behov for særlige seniorboliger til disse ældre og særlige plejehjem, for, hvordan kan narkomaner, alkoholikere, psykisk syge, udviklingshæmmede 11

14 pludseligt, når de fylder 65 år og går på pension, bo i helt normale ældreboliger og plejehjem? Det kan de heller ikke. Vi har behov for at yde særlige former for pleje og omsorg og særlige former for seniorboliger til disse grupper. Det er nye og vigtige udfordringer, som vi er ved at støde på og skal have løst også her i København. Når vi taler seniorpolitik generelt, handler det også om at sikre, at folk bor i et hjem frem for på en institution. Helt overordnet er det en tanke, som vi har beskæftiget os med igennem mange år, man som måske ikke altid er helt gennemført i virkelighedens verden. Hvordan sikrer vi, at alle bor i et hjem uanset om det er deres eget oprindelige, eller det er en anden form for hjem frem for på en institution? Dette spørgsmål er helt centralt for såvel den almene boligsektor som for kommunen. Vi skal altid spørge os selv i sådanne diskussioner, i hvor høj grad det enkelte individ selv har ansvaret for sin seniortilværelse, og i hvor høj grad kommunen, samfundet, skal skabe rammerne. F. eks. i form af bofællesskaber, seniorboliger, plejeboliger og plejehjem, og i form af støtte til at tilpasse sit oprindelige hjem, så man kan blive boende. Min holdning er klar. Som samfund har vi ikke blot en forpligtelse. Vi har en helt klar interesse i at skabe så gode muligheder for mangfoldighed som muligt. Traditionelt, når vi taler om ældre også her i København er det de skrantende ældre, dem, der ikke længere kan klare sig selv og har brug for hjælp. Den gruppe findes stadig og har krav på vores, kommunens og samfundets, udelte opmærksomhed og støtte. Men når HOPE som i dag spørger om kravene til seniorernes boligforhold i den næste fem-ti årige periode, må vi uden for de vante rammer. Vi må tale om de andre seniorer. Dem som ikke er målgruppen for den traditionelle kommunale indsats, men som også er relevante at tale om og handle i forhold til. Rigtig mange seniorer er aktive og velfungerende. Rigtig mange flytter til byen i øjeblikket. De kommer fra forstæderne, fordi de ønsker at være tæt på kulturliv og byliv. Dem skal vi have øje på, også selvom gruppen ikke er specielt svage eller målgruppe for ældreboliger og plejehjem. 12

15 Jeg mener ikke, at den almene boligsektor skal til at bygge nye, smarte ejerlejligheder til den nye gruppe aktive seniorer, der flytter til. Lad os snakke om, hvad vi kunne gøre i stedet. F. eks. skabe seniorbofællesskaber, hvor stærke seniorer kan bo sammen. Det første seniorbofællesskab i Danmark blev etableret for ca. 20 år siden i forbindelse med opførelsen af Mjølnerparken på Nørrebro i København. Der er efterfølgende blevet etableret en hel række seniorbofællesskaber fordelt over hele landet. De har typisk en størrelse på boliger med tilhørende fælles faciliteter. Det kan være opgangsfællesskaber eller nybyggerier på tomme grunde. Bofællesskaberne henvender sig ikke til den gruppe, der har behov for en ældrebolig eller plejehjemsplads, men typisk til de lidt stærkere ældre. Måske dem, der har solgt hus eller stor lejlighed og ønsker at flytte i nærheden af andre seniorer, efter børnene er flyttet. Man trapper ned på arbejdet og vil tættere på kulturlivet. Den gruppe kan være spændende at snakke mere om, når vi taler krav til fremtidens boliger for 50+. Etableringen af bofællesskaber er en krævende proces, fordi beboerne gerne vil involveres fra starten. Derfor kræver det overskud at være med. Når vi ser på, hvad boligorganisationerne kan gøre for, at seniorerne kan blive i eget hjem, er der nogle generelle ting, som gælder både for seniorbofællesskaberne og for andre boligtyper. Man kan indrette boligerne, så de ældre har lyst til at blive og har mulighed for at blive der. Kodeordene er fleksibilitet, tilgængelighed og indretning, så man med tiden også vil kunne modtage pleje. Fleksibilitet vil sige, at der skal skabes varierende boligstørrelser, blandt andet i seniorbofællesskaber, så det er muligt at flytte internt, når behovene ændrer sig, og man eksempelvis bliver alene. Tilgængelighed vil sige, at det skal være muligt at komme omkring i kørestol eller med rollator. Man skal ikke bygge smarte trapper, hvis man kan lade være. Det tænkes der ikke altid over, når man etablerer moderne boliger for familier. Indretning med mulighed for at kunne modtage pleje i en sen alder betyder ikke, at boligen skal ligne et plejehjem. Det betyder alene, at der skal kunne komme plejepersonale og arbejde under ordentlige forhold. Når man etablerer boliger, skal man tænke fleksibilitet på tilgængelighed og indretning. Vi skal ikke bygge til de 51-årige, men til de årige. På den måde sikrer vi, at folk kan blive boende. 13

16 Hertil kommer det mere generelle med at skabe et trygt ydre miljø, hvor man kender folk og har lyst til at være. Det er måske det allervigtigste. Det, at man har et spændende gårdmiljø og har flinke naboer det er måske det allervigtigste for, at man bliver boende længst muligt i eget hjem. Det sociale fællesskab betyder meget, men også, at man har et rart sted, hvor man er tryg ved at færdes ude om aftenen. Kommunen og de almene boligorganisationer samarbejder allerede meget tæt. Vi har et samarbejdsorgan, hvor vi taler sammen, og vi gennemfører store boligsociale indsatser sammen. Vi yder en fælles indsats for at løfte de nedslidte almene boligområder. Det gør vi ved fleksibel udlejning, så vi tiltrækker ressourcestærke beboere, med en boligsocial indsats, og med etablering af opgange med boliger til særlige behov og med sociale viceværter. Det handler om, at de almene boligområder, som er nedslidte og har en social slagside i beboersammensætningen, får mere ansvar, bliver mere selvbærende og kommer til at ligne andre boligområder. Vi ønsker ikke sociale ghettoer. Dem vil vi gerne have brudt op. Det er ikke sådan, at de fattige ikke skal have noget sted at bo. Det skal de. Og indtil andre boligformer kommer med, er det den almene boligsektor, der bærer det største sociale ansvar i Danmark. Men gennem fleksibel boligudlejning med fortrinsret til mennesker i arbejde, prøver vi at sikre mindre social ghettodannelse og støtte alsidighed i befolkningssammensætningen. På den måde bliver boligområderne mere rare og spændende at være i og bo i. Med en boligsocial indsats skaber vi større tryghed. Indsatsen spænder meget bredt fra containeren med legetøj til børn, til boligsociale medarbejdere, der arbejder på at skabe netværk og sikre aktiviteter, og til særlige boliger med opgangsfællesskaber for mennesker, der ikke har det så nemt. Disse skal have sociale viceværter tilknyttet. Vi tror på kommunen og de almene boligselskaber at attraktive boligområder er helt afgørende for byens fremtid. Det skal også sikre, at seniorer har lyst til at blive boende i sådanne boligområder. Også dem, der ikke har et parcelhus at sælge, skal have mulighed for at blive boende i eget hjem så længe de overhovedet kan. Generelt kan man sige, at det er vigtigt for os alle sammen at se på seniorbegrebet. Vi er gode til at tale om de svage ældre, men seniorgruppen årige 14

17 har mange ressourcer, som vi kan komme langt med, hvis vi bliver bedre til at udnytte dem. Der er nye veje at gå. Specielt forsøg som det, vi kender fra Sydhavnen, hvor Engholmen Nord har fået en social vicevært, er veje at gå. Det kan sikre det sociale netværk og et boligområde, der føles rart og trygt. Og det skabes kun igennem kendskab til hinanden. Derfor er ordninger som den sociale vicevært i Sydhavnen noget vi kan lære af for at sikre boligområderne som mere spændende og attraktive. Det interessante ved en konferencen som denne er at se udviklingen i et mere om ikke internationalt så nordeuropæisk perspektiv. Der er jo mange kultursammenfald i familiemønstret i Nordeuropa, så vi kan lære af hinandens erfaringer på boligområdet. Jeg er sikker på, at den rapport, som Henning Andersen allerede har omtalt, vil samle synspunkterne på fremtidens seniorbopolitik sammen og vil være med til at påvirke det, der skal ske i København, når vi taler seniorers boligforhold. En ting er den svage gruppe ældre, som vi fokuserer mest på og som vi fortsat skal fokusere på men der er også andre grupper ældre, som det er relevant at planlægge for, også i en by som København. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan skabe nogle bedre og mere spændende rammer for dem. Netop der kunne en sådan rapport spille en vigtig rolle. Derfor vil jeg sige tak, fordi jeg måtte komme til konferencen med et indlæg. Tak til KAB for at afholde en konference med denne bredde. Som sagt vil jeg selv være med til at arbejde for, at resultaterne tages med i udformningen af en fremtidig boligpolitik for seniorerne i København. 15

18 16

19 Sylvia Walleczek, projektansvarlig i Berliner Bau- und Wohnungsgenossenschaft von 1892 Krav og tiltag for at kunne blive i eget hjem længst muligt Indlæg på konferencen: I min præsentation vil jeg give et kort overblik over organisationen i Berlin i forhold til aldersstruktur, hovedtendenser og vores aktivitetsprogram for andelsforeningen af Berliner Bau- og Wohnungsgenossenschaft blev grundlagt i 1892 som et redskab til selvhjælp. Grundlæggerne var medlemmer af arbejderklassen, filantroper og fremsynede borgere. Det blev kaldt et eksperimenterende foretagende et meget ambitiøst program baseret på ideen om frigørelse ved housing plus. Plus henviser til børnehaver, biblioteker, voksenuddannelsesforløb, indkøbsforeninger, restauranter, bagerier osv. Bolig plus programmet betyder i dag ud over billige boliger også serviceydelser så som sparekasser, concierge-ydelser, interesseorganisationer for seniorvenlige boliger, pensions- og opsparingsordninger og forbedringer i nærmiljøet. Nu har andelsforeningen omkring lejligheder og ca medlemmer. Boligmassen er spredt over hele Berlin og Brandenburg. Fordi den er så spredt, er der stor forskellighed i boligmassen, og den repræsenterer en ca. 100 årig arkitektonisk udvikling. En yderligere konsekvens er en stor variation i tilpasningen af boligerne. Som i mange europæiske lande bliver indbyggerne ældre og befolkningstallet mindre. I 2030 vil Berlin have en nedgang på 20 procent i indbyggertal i aldersgruppen år og en betydelig stigning på 83 procent i aldersgruppen 75+. I 2025 vil der også være en betydelig stigning i generationen 50+. Omkring 50 procent af berlinerne er husstande med en person. I forbindelse med byudvikling bliver disse kendsgerninger betragtet som en væsentlig drivkraft for fornyet urbanisering. I forhold til aldersstrukturen i Berlin er andelen af ældre mennesker i andelsforeninger højere i dag end gennemsnittet. Det er temmelig normalt for andelsforeninger som resultat af medlemmernes trofasthed. 17

20 Inden for 50+ generationen er der et voksende behov for alternative boligformer for ældre. Det er generationen af de såkaldte 1968 ere, som ofte er eksperter i at eksperimentere med livsstil og ikke nødvendigvis vant til at acceptere en given situation. På den anden side er der et voksende behov for tilpasning af boliger og nærmiljøer for ældre - under hensyntagen til infrastrukturen og til det flerkulturelle samfund. Hovedtendenserne i Berlin for co-housing (bofællesskaber) og fælles byggeprojekter er ikke nødvendigvis forskellige fra det øvrige Tyskland. En væsentlig årsag til den stigende efterspørgsel på projekter baseret på fællesskab er tabet af normale familiestrukturer. Folk prøver at skabe deres selvvalgte familier enten med venner eller simpelthen med folk, som deler ideer f.eks. selvhjælp, gensidig støtte og vejledning omkring sundhed, sociale og økonomiske spørgsmål, og det ikke at bo alene som gammel. I de sidste tre år er der opbygget et netværk i Berlin, som folk kan tilslutte sig til. Kortet over Berlins netværk viser, at de fleste af de planlagte eller færdige projekter ligger i den indre by med god infrastruktur, offentlig transport, kulturelle tilbud og livlige miljøer. Næsten to tredjedele af projekterne er beregnet for flere generationer eller er bofællesskaber for ældre. Netværket yder vejledning i forbindelse med etablering af projekter, økonomiske spørgsmål og finansiering. Netværket er også aktør i forbindelse med politiske organisationer f.eks. inden for bolig- og socialpolitik. Efter omkring ti års politisk pres har Berlins forvaltning for byudvikling oprettet sit eget rådgivningscenter for co-housing projekter og tilkendegivet, at der hvert år bliver tilbudt flere byggegrunde til under markedspriser til grupper, som selv vil stå for byggeri. Berlin har så at sige fået det politiske program for co-housing. Men ikke alle grupper med ideer om co-housing har råd til at købe eller at bygge deres egne huse og lejligheder. De er nødt til at finde boligselskaber, som støtter dem. Det vil blive endnu vigtigere i fremtiden, fordi der er en nedgang i de statslige programmer for socialt boligbyggeri i Tyskland. 18

21 Tre eksempler: Et af de første intergrationsprojekter, bygget i 1990 erne, er Bunte Haus det farvede hus. Det er ikke blot facaden, der er farvet, det er en farverig blanding af forskellig livsstil, gamle og unge, familier og handicappede. Der er specielle muligheder for at dele boliger for studerende og for ældre kvinder. Projektet er bygget med statsstøtte. 19

22 Offensives Altern er en boligafdeling, som startede i 1999 og er forbeholdt ældre kvinder sammen med yngre kvinder med børn. De oprindelige beboere kendte hinanden igennem længere tid og var højt motiverede for at realisere en ny livsstil. Det er en afdeling med 30 lejligheder, der er adgang for kørestolsbrugere, elevator og fælleslokaler. De kvindelige beboere havde mulighed for at planlægge indretningen med det resultat, at der er otte forskellige boligindretninger i den lille boligafdeling. Projektet er et samarbejde mellem foreningen Offensives Altern som brugere (kvinderne i projektet) og andelsforeningen Berliner Bau- und Wohnungsgenossenschaft af 1892 som ejer. Alle beboere skal være medlemmer af andelsforeningen, som har ansvaret for vedligeholdelsen. Når en lejlighed bliver ledig, beslutter kvinderne selv, hvem der kan flytte ind. Projektet har fået statsstøtte og er forbeholdt folk med lavere indkomster. 20

23 Vores første flere generationers projekt var Kommunikatives Wohnen, som er bygget i 1992 med en meget specifik stil for fællesskabet med en glasoverdækket gårdsplads og en særlig tanke for det fælles liv. Jeg kaldte det det gamle projekt, fordi vi ikke ramte vores flere generations målgruppe i starten: Kun få ældre flyttede ind. På det tidspunkt var der stor skepsis overfor bofællesskaber. Hvis vi skulle bygge det samme projekt i dag under lignende betingelser som almennyttigt byggeri, er vi sikre på, at der ville være større efterspørgsel fra 50+ generationen. En meget anderledes opfattelse af fællesskab for ældre er det såkaldte einsickerndes Wohnen. Det betyder, at en gruppe mennesker, uformelt eller som en forening, beslutter enkeltvis at flytte til en eksisterende boligafdeling. Alt det, de 21

24 har brug for, er forskellige lejligheder efter deres behov, være tæt på hinanden, have lokaler til fælles aktiviteter og en fælles forståelse for gensidig hjælp, når der er behov. Et eksempel fra andelsforeningen Gemeinsam statt einsam (sammen frem for alene) er vores egen afdeling Charlottenburg, men andre grupper dækker andre afdelinger. Dette er en meget populær måde i Berlin at realisere bofællesskab. På samme måde erfarede vi, at 50+ generationen flytter til klassiske seniorboliger. Det er virkelig en nyhed! De nyder bekvemme standarder: Fælleslokaler, elevator, nødkald, serviceydelser osv. De udnytter boligformen og tager nye ideer med sig ind. Eller med andre ord: De omdanner boligen fra det oprindelige autoritære udgangspunkt til deres nye selvbestaltede, kollektive boligstil. Det skete for nylig for en af vores seniorafdelinger og førte til nogen kontrovers mellem den yngre og den ældre generation. Lige for tiden spiller vi rollen som mæglere. Men ikke desto mindre er det en interessant udvik-ling og en meget praktisk løsning på nye krav. En nøje beskrivelse af dem, der støtter disse bofællesskaber er: Alder mellem 55 og 65 år; hvide europæiske byboere; hovedsagelig kvinder. Hvad med mændene? Har de andre krav og tanker? Det første plejehjem for homoseksuelle og det første plejehjem for tyrkere blev oprettet for nylig i Berlin. Tilpasning af boligmassen De fleste ældre mennesker, herunder 50+ generationen, bor i almindelige lejligheder, og som jeg allerede nævnte, er boligmassen i andelsforeningen meget varieret. Næsten to tredjedele af boligerne er ældre bygninger, fredede, fire-fem etagers høje, uden elevator og bygget til almindelige behov. Nu vil jeg give et par eksempler fra min egen forening, fordi de er inden for min rækkevidde. Andre boligforeninger har lignende eksempler. Under overskrifter om livsforbedringer har foreninger igennem årene kastet sig ud i en strategi for at blande generationerne. For at tiltrække yngre familier og derved højne naboskab mellem generationerne bruges store beløb på at sammenlægge de hovedsageligt små lejligheder til større. På den måde højnes boligstandarden generelt. Denne ordning for indvendig boligtilpasning dækker også individuelle tilpasninger af lejligheder efter krav om badeværelser, lettere adgang til altaner og 22

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > boligselskabet midt/vest FAKTA Boligselskabet MidtVest blev stiftet 1. januar 1999 og er et selvejende alment boligselskab. Selskabet bygger, administrerer

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s vision 2020 2 Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s VISION 2020 3 "Vi er lejernes første valg!"...sådan siger omverdenen om AAB, når vi kigger dybt i krystalkuglen

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011 Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidsikring 17. marts 2011 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 9. marts 2015 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER OFFENTLIGT INDHOLD: PARTNERSKABSPROJEKTER GENERELT S. 2 SENIORBOFÆLLESSKAB I TIKØBSGADE S. 3 A.C. MEYERS VÆNGE S. 4 STRANDLODSVEJ S. 5 GÅRDHAVEHUSE

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

Politik for seniorliv

Politik for seniorliv Politik for seniorliv Hvorfor en politik for seniorliv? I løbet af de næste 10 år møder Aalborg Kommune væsentlige udfordringer på ældreområdet blandt andet i form af en ændret alderssammensætning i befolkningen.

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Små og billige boliger med perspektiv. Attraktive boliger til flygtninge og andre med lav betalingsevne

Små og billige boliger med perspektiv. Attraktive boliger til flygtninge og andre med lav betalingsevne Små og billige boliger med perspektiv Attraktive boliger til flygtninge og andre med lav betalingsevne SMÅ OG BILLIGE BOLIGER MED PERSPEKTIV Attraktive boliger til flygtninge og andre med lav betalingsevne

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

BILAG 1 partnerskaber

BILAG 1 partnerskaber BILAG 1 partnerskaber indhold: Kort beskrivelse af fem konceptoplæg fra de almene boligorganisationer 1/ Generationernes Byhus KAB / 3B 2/ Småt og Smart - Almene Storbyboliger Lejerbo / fsb / AAB 3/ Blandede

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN

Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Velkomst Aftenens program Baggrund for mødet Hvad er et seniorbofællesskab Erfaring fra eksisterende bofællesskaber Hvordan bliver et bofællesskab til Det videre

Læs mere

Referat af Workshop 4. november 2010

Referat af Workshop 4. november 2010 Referat af Workshop 4. november 2010 PROGRAM 1. Velkomst v./ Kommunaldirektør Niels Ågesen, Vejle Kommune 2. Dagens fokus v/ Karen Sommer Møller, BolivVejle 3. Morgenmad og deltagerpræsentation 4. Introduktion

Læs mere

Boliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Boliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Boliger Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Boliger Om denne pjece Randers Kommune tilbyder boliger til borgere,

Læs mere

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv 1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder

Læs mere

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 år med BolivVejle status og fremtid 2 BolivVejle Læs om projekter og resultater fra de første tre år med BolivVejle og om fremtiden BolivVejle er den fælles platform

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen 22.12.2006 SES Uddybning og supplement af statens tilbud til Christianias beboere af 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Livskraft hele livet. En værdig seniorpolitik

Livskraft hele livet. En værdig seniorpolitik Livskraft hele livet En værdig seniorpolitik Forord Det skal være godt og værdigt at blive gammel i Høje- Taastrup Kommune. Vores ældre fortjener en fortsat ordentlig og værdig pleje, der gør dem i stand

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Borgmesteren indledte med at byde velkommen til stormøde mellem kommunen og jer almene boligselskaber.

Borgmesteren indledte med at byde velkommen til stormøde mellem kommunen og jer almene boligselskaber. Vedrørende: Dato: 28. november 2011 Sted: Lille Friheden Fællesmødet m. de almene boligselskaber Borgmesteren indledte med at byde velkommen til stormøde mellem kommunen og jer almene boligselskaber. Status

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 04. december 2013 Sekretariatet Eventuelt salg af kommunale ældreboliger

Læs mere

BSM_S1 MÅLSÆTNINGSPROGRAM

BSM_S1 MÅLSÆTNINGSPROGRAM MÅLSÆTNINGSPROGRAM MÅLSÆTNINGSPROGRAM INDHOLD VÆRDIGRUNDLAG FOR BOMIDTVEST MÅLSÆTNING, OVERORDNET MÅLSÆTNING, NYBYGGERI MÅLSÆTNING, RENOVERING OG OMBYGNING MÅLSÆTNING, AFDELINGENS DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Markedsanalyse i den almene sektor

Markedsanalyse i den almene sektor Markedsanalyse i den almene sektor Himmerland Boligforening, udviklingschef Sven Buch Boligkontoret Danmark, marketingchef Karina Lauridsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg den 13. maj 2015 Deltagere

Læs mere

Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource

Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource ISHØJ KOMMUNE Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource 2010-2013 S u n d h e d o g Æ l d r e, I s h ø j S t o r e T o r v 2 0, 2 6 3 5 I s h ø j Vision Ishøj Kommunes Seniorpolitik bygger

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Notat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen

Notat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen Notat DIR 2015/05 #6.01 Notat til: Direktionen Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 33 63 10 11 @kab bolig.dk KAB s trivselsstrategi 2015 2018 Baggrund I KAB s målsætningsprogram

Læs mere

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældre politikken 2 Forord Ældres forhold interesserer mange borgere og er derfor genstand for megen debat. Det er forståeligt, for selv små ændringer i vilkårene kan påvirke

Læs mere

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber

Læs mere

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats Rådgivende politisk udvalg ( 17.4) Økonomiudvalget og Socialudvalgsformanden Politiske repræsentanter fra AKB, DFB og VIBO Programstyregruppe Direktion i HTK Direktører i KAB, DOMEA og VIBO Programsekretariat

Læs mere

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Æ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv Æ L D R EPO LITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken Politikken tager udgangspunkt i følgende emner: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Fremtidens ældrepolitik

Fremtidens ældrepolitik Fremtidens ældrepolitik Social og Sundhed Juni 2008 Et godt ældreliv i Ringsted Kommune Det er med glæde, at Ringsted Kommune kan præsentere kommunens nye ældrepolitik. Ringsted Kommune har vedtaget en

Læs mere

Fremtidsvisioner. 23 marts. Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium

Fremtidsvisioner. 23 marts. Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium Fremtidsvisioner Hvad vil jeg sige noget om? Lidt om mig og Dansk Hvem er en fremtidens beboere? Første øvelse Hvordan vurderes konkurrenceevnen og hvor er det vigtigst at sætte ind? Anden øvelse Opsamling.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Værdigrundlag... 5 Vision... 6 ken indsatsområder... 7 1. Et godt ældreliv... 7 2. En tryg hverdag... 8 3. Sundhed

Læs mere

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER PRÆSENTATION Præstøvej 65, 4700 Næstved Ejendommen Præstøvej 65 i Næstved, som oprindeligt i 1976 er bygget som hjem for nonner af Skt. Elisabeth

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere