Fremtidens boligforhold for ældre - Konference rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens boligforhold for ældre - Konference rapport"

Transkript

1 HOPE-konference den 8. maj 2008 i København Fremtidens boligforhold for ældre - Konference rapport HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE 77

2 Redaktionen: Direktør i KAB Henning Andersen Journalist Ulla Nygård MA, Nuala Kane Konsulent i KAB Peter Abbas Layout: Fotos: Tryk: KAB Marianne Svolgaard og Thomas Brolyng Steen (omslag) Strandbygaard Grafisk A/S Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til og kan indtil 31. december 2008 ses på KAB s hjemmeside

3 Fremtidens boligforhold for ældre - Konference rapport HOPE-konference den 8. maj 2008 i København

4 Indhold Seks resumeer Mikkel Warming, socialborgmester i København 11 Krav og tiltag for at kunne blive i eget hjem længst muligt af Sylvia Walleczek, projektansvarlig i Berliner Bau- und Wohnungsgenossenschaft von At give muligheder - myndiggørelse og social integration som paradigme for bolig og pleje af Gerard te Kaath, direktør for fælles strategi, Woonzorg i Holland Boliger til ældre i den almindelige boligmasse af Ylva Sandström, projektleder i SABO, Sverige Ældre vil bo i nærheden af almindelige familier af Chris Kilbane, direktør for individuel støtte i Places for People i Storbritannien Boliger skal være forberedte til ældre beboere af Margrete Kähler, boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen, Danmark Max Katzenelson, formand for ældrebofællesskabet Sambo Helen Jeppesen, social vicevært i ældreboliger Udfordringer i fremtidens ældreboligpolitik Resume af paneldebatten om udviklingstendenser i fem Nordeuropæiske lande: Tyskland, Sverige, Holland, England og Danmark Under konferencen refereredes til to danske bøger, der beskriver seniortilværelsen i Danmark: Alle tiders boliger forbered din bolig til et langt liv, kan bestilles på mail: eller telefon Den koster 148 kr. Sammen i Sydhavnen med en social vicevært som beskriver en ny type medarbejder i boligområder med ældre kan bestilles på Den koster 188 kroner.

5 Forord Konferencerapport om ældres boligforhold i fremtiden HOPE konferencen 8. maj 2008 i København Den 8. maj 2008 samledes HOPE netværket i København til konference, hvor KAB var vært. Konferencen om ældres boligforhold i fremtiden havde fokus på to temaer: Kravene til seniorernes (de 50+-åriges) boligforhold i de kommende 5-10 år Hvad kan boligorganisationerne gøre for at give seniorer mulighed for at blive i eget hjem længst muligt. Konferencen var arrangeret for at belyse udfordringerne for boligorganisationerne, herunder de almene boligorganisationer, i forhold til det stigende antal ældre. Erfaringer og udviklingstendenser i Sverige, Tyskland, Holland, England og Danmark blev lagt frem og gjort til genstand for en debat mellem oplægsholderne fra de fem deltagerlande. Indlæg om udviklingstendenserne er gengivet i denne rapport, der også sammenfatter paneldebatten mellem oplægsholdere og konferencedeltagere. Desuden gengives to indlæg med eksempler fra Danmark på en anderledes seniortilværelse, hvor KAB har spillet en rolle, for at skabe nye, spændende muligheder for at bo som seniorer. Til forskel fra HOPE konferencen i 2003 med fokus på ældreboliger var fokus på dette års konference rettet mod alle dele af seniortilværelsen. Tak til oplægsholderne, fordi de delte ud af deres viden og visioner. Tak til konferencens sponsorer: Boligselskabet AKB København, Samvirkende Boligselskaber SAB og KAB Fonden for støtte til udgivelse af konferencerapporten. Vi håber, at denne rapport vil indgå i debatter om boligforhold for seniorer nu og de kommende 5-10 år. September 2008 Henning Andersen Direktør 3

6 4

7 Seks resumeer Mikkel Warming, socialborgmester i København Ældreboligpolitik handler om at sikre, at folk bor i et hjem frem for på en institution, uanset om det er deres bolig fra før, eller det er en ny bolig. Tryghed og det sociale fællesskab omkring boligen betyder meget, mente borgmesteren og fremhævede den sociale vicevært i Sydhavnen som et eksempel til efterfølgelse. Kodeordene er desuden fleksibilitet, tilgængelighed og en indretning, så man med tiden også vil kunne modtage pleje i sit hjem. Vi kommunen og de almene boligselskaber tror på, at attraktive boligområder er helt afgørende for byens fremtid. Vi må indrette boliger, så ældre har lyst og mulighed for at blive boende. Fremtidens seniorboliger skal ikke være for de 51-årige, men for de årige, så seniorerne har mulighed for at blive boende, sagde borgmesteren og tilføjede, at ældredebatten ofte handler om de svageste ældre. Men ældre har mange ressourcer, som kan række langt, hvis de bliver anvendt rigtigt. Kommunen og de almene boligorganisationer samarbejder tæt på boligområdet blandt andet gennem store boligsociale indsatser. Vi yder en fælles indsats for at løfte de nedslidte almene kvarterer blandt andet ved fleksibel udlejning, så vi tiltrækker ressourcestærke beboere. Vi har en boligsocial indsats med boliger til særlige behov og med sociale viceværter, fremhævede borgmesteren, som glædede sig til konferencens resultater. Sylvia Walleczek, projektansvarlig i Berliner Bauog Wohnungsgenossenschaft af 1892 I Berlin er der igennem tre år opbygget et netværk for mennesker, der ønsker at skabe nye boligformer og bo i forskellige typer bofællesskab. Berliner Bauog Wohnungsgenossenschaft af 1892 indgår i sådanne projekter som led i sin strategi om at blande generationerne og skabe ældreegnede boliger. Det lader sig gøre i forbindelse med renovering af boliger og sammenlægning af små lejligheder til større. Næsten to tredjedele af Berlins co-housing projekter er for blandede generationer eller for ældre, og et by-kort over dem viser, at de ligger i bymidten tæt på byliv, offentlig transport og kulturelle tilbud. Der er stigende efterspørg- 5

8 sel på grund af den ændrede familiestruktur. I Berlin udgør halvdelen af alle husstande enlige. Berlin har som by oprettet sit eget rådgivningscenter for co-housing efter ti års politisk pres, og byen tilkendegiver at ville udbyde byggegrunde til under markedspriser til sådanne projekter. Chris Kilbane, direktør for individuel støtte, Places for People i Storbritannien Storbritannien præges af ændringer i ældresektoren, og den lette pleje som offentlig ydelse forsvinder fra 2009, hvor kommunerne mere frit kan disponere over tilskud fra staten. Det giver nye udfordringer for Places for People, som er en almen boligorganisation, og som ønsker at kunne tilbyde ydelser som let støtte og praktisk hjælp for ældre for at bevare det raske i mennesker og sikre, at de kan blive i eget hjem længst muligt eller i en ældreegnet bolig i det nærmiljø, de kender. Mange ældre ønsker ikke at komme på plejehjem, og mange traditionelle udlejningsboliger for ældre er svære at leje ud. Ældre har fået anderledes boligønsker og vil til byen og nyde det kulturelle liv. Et nyt fænomen i Storbritannien er ældreboligkomplekser med mange enheder, normalt enheder det er væsentligt flere end eksemplerne fra de øvrige HOPE-repræsentanter. Places for Peoples analyse viser, at der skal satses både på bygninger og boligområder med tilgængelighed ude og inde og på ydelser til ældre, som har brug for støtte af forskellig karakter. Boligmæssigt ligger udfordringen i at skabe ældreegnede boliger i kvarterer med almindelige familieboliger, så det bliver mere trygt at skifte bolig, når man bliver svagere og har brug for specielle indretninger og diverse ydelser man forbliver i nærmiljøet. Gerard te Kaath, direktør for fælles strategi, Woonzorg i Holland I Holland har ældre fokus på velvære og hjemmepleje frem for institutionslignende omgivelser, som vi kender fra traditionelle boliger til ældre og handicappede. Der er desuden voksende krav til kvaliteten af det direkte sociale 6

9 miljø. I fremtiden vil flere ældre orientere sig mod et meningsfyldt liv i relation til andre mennesker, og en voksende gruppe vil blive i deres vante kvarterer og få det bedste ud af det. Det hollandske ældreområde er under politisk pres med ønske om at reducere omkostningerne. Derfor er der en tendens til at overlade opgaverne til et samfundsmæssigt midterfelt af leverandører af velfærd, pleje og boliger. Den strenge økonomi og den voksende efterspørgsel forstærker en tendens til fusioner. Det gælder også for Woonzorg, som går i partnerskab og fusionerer med to andre aktører i en ny organisation Espira. Processen vil ende i en bred serviceorganisation, som er brugerfokuseret og har sigte på at myndiggøre mennesker, specielt dem, der har brug for hjælp som følge af midlertidigt eller vedvarende handicap. Gerard te Kaath viste eksempler på boligløsninger som dele af et kvarterløft og på boliger, hvor familier, ældre og handicappede var naboer, og hvor de sociale ydelser var tæt på og organiseret som en del af løsningen. Margrete Kähler, boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen, Danmark Ældre Sagen, som er interesseorganisation med flere end medlemmer i Danmark, har anlagt en strategi om flere alle tiders boliger. Det er boliger, der er indrettet, så man kan bo der hele livet eller i det mindste er forberedte til beboere med behov for hjælpemidler og plejepersonale. Faktisk har kun 36 procent af alle boliger i Danmark god tilgængelighed, påpegede Margrethe Kähler og foreslog mærkning af fremtidssikrede og handicapvenlige ejerboliger og andelsboliger i lighed med en mærkningsordning i de almene boliger, som KAB har gennemført. Der bør bygges flere almene familieboliger, fordi ældre har lyst til at bo tæt på andre aldersgrupper. Mange ældre vil gerne bo alment, viser en ny tendens i Ældre Sagens seneste ældreboligundersøgelse fra Kommunerne bør desuden have lov til at sælge byggejord billigere til boligformål, til folk uden store indtægter, mener Ældre Sagen. 7

10 To tredjedele af danskerne ønsker at blive boende i deres nuværende bolig, når de bliver ældre, viser samme undersøgelse. Mange vil fremtidssikre deres bolig, af dem er flere ejere end lejere. Ylva Sandström, projektleder i SABO, Sverige SABO, som er paraplyorganisation for de kommunale boligselskaber i Sverige, ser som sin største opgave på ældreboligområdet at skabe ældreegnede boliger i den eksisterende kommunale boligmasse. Opgaverne består i først at kortlægge forudsætningerne for, at ældre kan blive boende længst muligt i eget hjem, dernæst at forbedre adgangsforhold og tilpasse indretninger i boligerne, så de bliver egnede til ældre. Udfordringen er at kunne tiltrække ældre fra store ejerboliger til ombyggede ældreegnede lejligheder i den eksisterende kommunale boligmasse, og at ældre kan blive boende i deres nærmiljø. Et statsligt ældreboligudvalg, som arbejder indtil udgangen af 2008, beskriver konceptet sikre boliger til ældre, som alene har behov for gode adgangsforhold, trygge og sikre omgivelser samt mulighed for sociale relationer til andre mennesker. Sådanne sikre boliger skal tilbydes ældre uden om den kommunal visitation. SABO er i tæt dialog med udvalget. Ylva Sandström fortalte desuden, at SABO har udviklet specielle uddannelsesforløb til medarbejdere i boligselskaber med ældre beboere. 8

11 9

12 10

13 Mikkel Warming, socialborgmester i København Direktør Henning Andersen præsenterede socialborgmester i København, Mikkel Warming: - Mikkel Warming er meget engageret i den almene boligsektor, og i KAB kender vi Mikkel Warming særdeles godt. Derfor er jeg glad for at kunne byde velkommen til Københavns socialborgmester. Mikkel Warmings indlæg på konferencen: - Tak for invitationen til at deltage i jeres konference. Emnet er relevant. Det er vigtigt for os alle, hvordan vi bor som ældre. Også for mig, som endnu er under 40 - i hvert fald et par måneder endnu. Nu sidder jeg som socialborgmester og er ansvarlig for den sociale forvaltning. Specielt overfor de udenlandske gæster er det nok vigtigt at understrege, at det at være ældre i København ikke på den måde betragtes som et socialt anliggende. Faktisk er kommunens forvaltning sådan indrettet, at vi har en borgmester, der har ansvaret for alt, hvad der har med mennesker over 65 år at gøre. Den forvaltning hedder sundhedsforvaltningen, men beskæftiger sig primært med hjemmepleje, plejehjem og andre tilbud til ældre. Men kulturelle tilbud har ingen alder, sociale tilbud har ingen alder og sociale problemer har heller ingen alder. Derfor er opdelingen i forvaltningen i Københavns Kommune ikke altid gearet til at forholde sig til de problemer, der faktisk er, og de problemer, som mennesker rent faktisk oplever. Det er spændende for mig at få mulighed for at komme her og give et bud på de emner, I tager op både som repræsentant for kommunen og for mit eget vedkommende. Hvad er det for udfordringer, vi ser for seniorerne 50+? Hvis jeg skal begynde i min egen forretning i den sociale verden kan vi se en glædelig succes. Den er overset, men den er gigantisk: Folk overlever! Narkomaner lever længere, hjemløse lever længere, psykisk syge og udviklingshæmmede lever længere. Mennesker med muskelsvind dør i dag ikke som 25-årige. De lever længere og bliver 60, 65 eller 70 år. Det er en kæmpe succes for vores samfund og et resultat af en social indsats gennem mange, mange år. De bliver ældre og bliver seniorer. Det rejser nye udfordringer også i forhold til kommunens administrative opdeling. Det giver også nye, spændende problemer. For vi ser nemlig, at også særligt udsatte grupper når senioralderen og bliver 60+ eller 65+. Vi får behov for særlige seniorboliger til disse ældre og særlige plejehjem, for, hvordan kan narkomaner, alkoholikere, psykisk syge, udviklingshæmmede 11

14 pludseligt, når de fylder 65 år og går på pension, bo i helt normale ældreboliger og plejehjem? Det kan de heller ikke. Vi har behov for at yde særlige former for pleje og omsorg og særlige former for seniorboliger til disse grupper. Det er nye og vigtige udfordringer, som vi er ved at støde på og skal have løst også her i København. Når vi taler seniorpolitik generelt, handler det også om at sikre, at folk bor i et hjem frem for på en institution. Helt overordnet er det en tanke, som vi har beskæftiget os med igennem mange år, man som måske ikke altid er helt gennemført i virkelighedens verden. Hvordan sikrer vi, at alle bor i et hjem uanset om det er deres eget oprindelige, eller det er en anden form for hjem frem for på en institution? Dette spørgsmål er helt centralt for såvel den almene boligsektor som for kommunen. Vi skal altid spørge os selv i sådanne diskussioner, i hvor høj grad det enkelte individ selv har ansvaret for sin seniortilværelse, og i hvor høj grad kommunen, samfundet, skal skabe rammerne. F. eks. i form af bofællesskaber, seniorboliger, plejeboliger og plejehjem, og i form af støtte til at tilpasse sit oprindelige hjem, så man kan blive boende. Min holdning er klar. Som samfund har vi ikke blot en forpligtelse. Vi har en helt klar interesse i at skabe så gode muligheder for mangfoldighed som muligt. Traditionelt, når vi taler om ældre også her i København er det de skrantende ældre, dem, der ikke længere kan klare sig selv og har brug for hjælp. Den gruppe findes stadig og har krav på vores, kommunens og samfundets, udelte opmærksomhed og støtte. Men når HOPE som i dag spørger om kravene til seniorernes boligforhold i den næste fem-ti årige periode, må vi uden for de vante rammer. Vi må tale om de andre seniorer. Dem som ikke er målgruppen for den traditionelle kommunale indsats, men som også er relevante at tale om og handle i forhold til. Rigtig mange seniorer er aktive og velfungerende. Rigtig mange flytter til byen i øjeblikket. De kommer fra forstæderne, fordi de ønsker at være tæt på kulturliv og byliv. Dem skal vi have øje på, også selvom gruppen ikke er specielt svage eller målgruppe for ældreboliger og plejehjem. 12

15 Jeg mener ikke, at den almene boligsektor skal til at bygge nye, smarte ejerlejligheder til den nye gruppe aktive seniorer, der flytter til. Lad os snakke om, hvad vi kunne gøre i stedet. F. eks. skabe seniorbofællesskaber, hvor stærke seniorer kan bo sammen. Det første seniorbofællesskab i Danmark blev etableret for ca. 20 år siden i forbindelse med opførelsen af Mjølnerparken på Nørrebro i København. Der er efterfølgende blevet etableret en hel række seniorbofællesskaber fordelt over hele landet. De har typisk en størrelse på boliger med tilhørende fælles faciliteter. Det kan være opgangsfællesskaber eller nybyggerier på tomme grunde. Bofællesskaberne henvender sig ikke til den gruppe, der har behov for en ældrebolig eller plejehjemsplads, men typisk til de lidt stærkere ældre. Måske dem, der har solgt hus eller stor lejlighed og ønsker at flytte i nærheden af andre seniorer, efter børnene er flyttet. Man trapper ned på arbejdet og vil tættere på kulturlivet. Den gruppe kan være spændende at snakke mere om, når vi taler krav til fremtidens boliger for 50+. Etableringen af bofællesskaber er en krævende proces, fordi beboerne gerne vil involveres fra starten. Derfor kræver det overskud at være med. Når vi ser på, hvad boligorganisationerne kan gøre for, at seniorerne kan blive i eget hjem, er der nogle generelle ting, som gælder både for seniorbofællesskaberne og for andre boligtyper. Man kan indrette boligerne, så de ældre har lyst til at blive og har mulighed for at blive der. Kodeordene er fleksibilitet, tilgængelighed og indretning, så man med tiden også vil kunne modtage pleje. Fleksibilitet vil sige, at der skal skabes varierende boligstørrelser, blandt andet i seniorbofællesskaber, så det er muligt at flytte internt, når behovene ændrer sig, og man eksempelvis bliver alene. Tilgængelighed vil sige, at det skal være muligt at komme omkring i kørestol eller med rollator. Man skal ikke bygge smarte trapper, hvis man kan lade være. Det tænkes der ikke altid over, når man etablerer moderne boliger for familier. Indretning med mulighed for at kunne modtage pleje i en sen alder betyder ikke, at boligen skal ligne et plejehjem. Det betyder alene, at der skal kunne komme plejepersonale og arbejde under ordentlige forhold. Når man etablerer boliger, skal man tænke fleksibilitet på tilgængelighed og indretning. Vi skal ikke bygge til de 51-årige, men til de årige. På den måde sikrer vi, at folk kan blive boende. 13

16 Hertil kommer det mere generelle med at skabe et trygt ydre miljø, hvor man kender folk og har lyst til at være. Det er måske det allervigtigste. Det, at man har et spændende gårdmiljø og har flinke naboer det er måske det allervigtigste for, at man bliver boende længst muligt i eget hjem. Det sociale fællesskab betyder meget, men også, at man har et rart sted, hvor man er tryg ved at færdes ude om aftenen. Kommunen og de almene boligorganisationer samarbejder allerede meget tæt. Vi har et samarbejdsorgan, hvor vi taler sammen, og vi gennemfører store boligsociale indsatser sammen. Vi yder en fælles indsats for at løfte de nedslidte almene boligområder. Det gør vi ved fleksibel udlejning, så vi tiltrækker ressourcestærke beboere, med en boligsocial indsats, og med etablering af opgange med boliger til særlige behov og med sociale viceværter. Det handler om, at de almene boligområder, som er nedslidte og har en social slagside i beboersammensætningen, får mere ansvar, bliver mere selvbærende og kommer til at ligne andre boligområder. Vi ønsker ikke sociale ghettoer. Dem vil vi gerne have brudt op. Det er ikke sådan, at de fattige ikke skal have noget sted at bo. Det skal de. Og indtil andre boligformer kommer med, er det den almene boligsektor, der bærer det største sociale ansvar i Danmark. Men gennem fleksibel boligudlejning med fortrinsret til mennesker i arbejde, prøver vi at sikre mindre social ghettodannelse og støtte alsidighed i befolkningssammensætningen. På den måde bliver boligområderne mere rare og spændende at være i og bo i. Med en boligsocial indsats skaber vi større tryghed. Indsatsen spænder meget bredt fra containeren med legetøj til børn, til boligsociale medarbejdere, der arbejder på at skabe netværk og sikre aktiviteter, og til særlige boliger med opgangsfællesskaber for mennesker, der ikke har det så nemt. Disse skal have sociale viceværter tilknyttet. Vi tror på kommunen og de almene boligselskaber at attraktive boligområder er helt afgørende for byens fremtid. Det skal også sikre, at seniorer har lyst til at blive boende i sådanne boligområder. Også dem, der ikke har et parcelhus at sælge, skal have mulighed for at blive boende i eget hjem så længe de overhovedet kan. Generelt kan man sige, at det er vigtigt for os alle sammen at se på seniorbegrebet. Vi er gode til at tale om de svage ældre, men seniorgruppen årige 14

17 har mange ressourcer, som vi kan komme langt med, hvis vi bliver bedre til at udnytte dem. Der er nye veje at gå. Specielt forsøg som det, vi kender fra Sydhavnen, hvor Engholmen Nord har fået en social vicevært, er veje at gå. Det kan sikre det sociale netværk og et boligområde, der føles rart og trygt. Og det skabes kun igennem kendskab til hinanden. Derfor er ordninger som den sociale vicevært i Sydhavnen noget vi kan lære af for at sikre boligområderne som mere spændende og attraktive. Det interessante ved en konferencen som denne er at se udviklingen i et mere om ikke internationalt så nordeuropæisk perspektiv. Der er jo mange kultursammenfald i familiemønstret i Nordeuropa, så vi kan lære af hinandens erfaringer på boligområdet. Jeg er sikker på, at den rapport, som Henning Andersen allerede har omtalt, vil samle synspunkterne på fremtidens seniorbopolitik sammen og vil være med til at påvirke det, der skal ske i København, når vi taler seniorers boligforhold. En ting er den svage gruppe ældre, som vi fokuserer mest på og som vi fortsat skal fokusere på men der er også andre grupper ældre, som det er relevant at planlægge for, også i en by som København. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan skabe nogle bedre og mere spændende rammer for dem. Netop der kunne en sådan rapport spille en vigtig rolle. Derfor vil jeg sige tak, fordi jeg måtte komme til konferencen med et indlæg. Tak til KAB for at afholde en konference med denne bredde. Som sagt vil jeg selv være med til at arbejde for, at resultaterne tages med i udformningen af en fremtidig boligpolitik for seniorerne i København. 15

18 16

19 Sylvia Walleczek, projektansvarlig i Berliner Bau- und Wohnungsgenossenschaft von 1892 Krav og tiltag for at kunne blive i eget hjem længst muligt Indlæg på konferencen: I min præsentation vil jeg give et kort overblik over organisationen i Berlin i forhold til aldersstruktur, hovedtendenser og vores aktivitetsprogram for andelsforeningen af Berliner Bau- og Wohnungsgenossenschaft blev grundlagt i 1892 som et redskab til selvhjælp. Grundlæggerne var medlemmer af arbejderklassen, filantroper og fremsynede borgere. Det blev kaldt et eksperimenterende foretagende et meget ambitiøst program baseret på ideen om frigørelse ved housing plus. Plus henviser til børnehaver, biblioteker, voksenuddannelsesforløb, indkøbsforeninger, restauranter, bagerier osv. Bolig plus programmet betyder i dag ud over billige boliger også serviceydelser så som sparekasser, concierge-ydelser, interesseorganisationer for seniorvenlige boliger, pensions- og opsparingsordninger og forbedringer i nærmiljøet. Nu har andelsforeningen omkring lejligheder og ca medlemmer. Boligmassen er spredt over hele Berlin og Brandenburg. Fordi den er så spredt, er der stor forskellighed i boligmassen, og den repræsenterer en ca. 100 årig arkitektonisk udvikling. En yderligere konsekvens er en stor variation i tilpasningen af boligerne. Som i mange europæiske lande bliver indbyggerne ældre og befolkningstallet mindre. I 2030 vil Berlin have en nedgang på 20 procent i indbyggertal i aldersgruppen år og en betydelig stigning på 83 procent i aldersgruppen 75+. I 2025 vil der også være en betydelig stigning i generationen 50+. Omkring 50 procent af berlinerne er husstande med en person. I forbindelse med byudvikling bliver disse kendsgerninger betragtet som en væsentlig drivkraft for fornyet urbanisering. I forhold til aldersstrukturen i Berlin er andelen af ældre mennesker i andelsforeninger højere i dag end gennemsnittet. Det er temmelig normalt for andelsforeninger som resultat af medlemmernes trofasthed. 17

20 Inden for 50+ generationen er der et voksende behov for alternative boligformer for ældre. Det er generationen af de såkaldte 1968 ere, som ofte er eksperter i at eksperimentere med livsstil og ikke nødvendigvis vant til at acceptere en given situation. På den anden side er der et voksende behov for tilpasning af boliger og nærmiljøer for ældre - under hensyntagen til infrastrukturen og til det flerkulturelle samfund. Hovedtendenserne i Berlin for co-housing (bofællesskaber) og fælles byggeprojekter er ikke nødvendigvis forskellige fra det øvrige Tyskland. En væsentlig årsag til den stigende efterspørgsel på projekter baseret på fællesskab er tabet af normale familiestrukturer. Folk prøver at skabe deres selvvalgte familier enten med venner eller simpelthen med folk, som deler ideer f.eks. selvhjælp, gensidig støtte og vejledning omkring sundhed, sociale og økonomiske spørgsmål, og det ikke at bo alene som gammel. I de sidste tre år er der opbygget et netværk i Berlin, som folk kan tilslutte sig til. Kortet over Berlins netværk viser, at de fleste af de planlagte eller færdige projekter ligger i den indre by med god infrastruktur, offentlig transport, kulturelle tilbud og livlige miljøer. Næsten to tredjedele af projekterne er beregnet for flere generationer eller er bofællesskaber for ældre. Netværket yder vejledning i forbindelse med etablering af projekter, økonomiske spørgsmål og finansiering. Netværket er også aktør i forbindelse med politiske organisationer f.eks. inden for bolig- og socialpolitik. Efter omkring ti års politisk pres har Berlins forvaltning for byudvikling oprettet sit eget rådgivningscenter for co-housing projekter og tilkendegivet, at der hvert år bliver tilbudt flere byggegrunde til under markedspriser til grupper, som selv vil stå for byggeri. Berlin har så at sige fået det politiske program for co-housing. Men ikke alle grupper med ideer om co-housing har råd til at købe eller at bygge deres egne huse og lejligheder. De er nødt til at finde boligselskaber, som støtter dem. Det vil blive endnu vigtigere i fremtiden, fordi der er en nedgang i de statslige programmer for socialt boligbyggeri i Tyskland. 18

21 Tre eksempler: Et af de første intergrationsprojekter, bygget i 1990 erne, er Bunte Haus det farvede hus. Det er ikke blot facaden, der er farvet, det er en farverig blanding af forskellig livsstil, gamle og unge, familier og handicappede. Der er specielle muligheder for at dele boliger for studerende og for ældre kvinder. Projektet er bygget med statsstøtte. 19

22 Offensives Altern er en boligafdeling, som startede i 1999 og er forbeholdt ældre kvinder sammen med yngre kvinder med børn. De oprindelige beboere kendte hinanden igennem længere tid og var højt motiverede for at realisere en ny livsstil. Det er en afdeling med 30 lejligheder, der er adgang for kørestolsbrugere, elevator og fælleslokaler. De kvindelige beboere havde mulighed for at planlægge indretningen med det resultat, at der er otte forskellige boligindretninger i den lille boligafdeling. Projektet er et samarbejde mellem foreningen Offensives Altern som brugere (kvinderne i projektet) og andelsforeningen Berliner Bau- und Wohnungsgenossenschaft af 1892 som ejer. Alle beboere skal være medlemmer af andelsforeningen, som har ansvaret for vedligeholdelsen. Når en lejlighed bliver ledig, beslutter kvinderne selv, hvem der kan flytte ind. Projektet har fået statsstøtte og er forbeholdt folk med lavere indkomster. 20

23 Vores første flere generationers projekt var Kommunikatives Wohnen, som er bygget i 1992 med en meget specifik stil for fællesskabet med en glasoverdækket gårdsplads og en særlig tanke for det fælles liv. Jeg kaldte det det gamle projekt, fordi vi ikke ramte vores flere generations målgruppe i starten: Kun få ældre flyttede ind. På det tidspunkt var der stor skepsis overfor bofællesskaber. Hvis vi skulle bygge det samme projekt i dag under lignende betingelser som almennyttigt byggeri, er vi sikre på, at der ville være større efterspørgsel fra 50+ generationen. En meget anderledes opfattelse af fællesskab for ældre er det såkaldte einsickerndes Wohnen. Det betyder, at en gruppe mennesker, uformelt eller som en forening, beslutter enkeltvis at flytte til en eksisterende boligafdeling. Alt det, de 21

24 har brug for, er forskellige lejligheder efter deres behov, være tæt på hinanden, have lokaler til fælles aktiviteter og en fælles forståelse for gensidig hjælp, når der er behov. Et eksempel fra andelsforeningen Gemeinsam statt einsam (sammen frem for alene) er vores egen afdeling Charlottenburg, men andre grupper dækker andre afdelinger. Dette er en meget populær måde i Berlin at realisere bofællesskab. På samme måde erfarede vi, at 50+ generationen flytter til klassiske seniorboliger. Det er virkelig en nyhed! De nyder bekvemme standarder: Fælleslokaler, elevator, nødkald, serviceydelser osv. De udnytter boligformen og tager nye ideer med sig ind. Eller med andre ord: De omdanner boligen fra det oprindelige autoritære udgangspunkt til deres nye selvbestaltede, kollektive boligstil. Det skete for nylig for en af vores seniorafdelinger og førte til nogen kontrovers mellem den yngre og den ældre generation. Lige for tiden spiller vi rollen som mæglere. Men ikke desto mindre er det en interessant udvik-ling og en meget praktisk løsning på nye krav. En nøje beskrivelse af dem, der støtter disse bofællesskaber er: Alder mellem 55 og 65 år; hvide europæiske byboere; hovedsagelig kvinder. Hvad med mændene? Har de andre krav og tanker? Det første plejehjem for homoseksuelle og det første plejehjem for tyrkere blev oprettet for nylig i Berlin. Tilpasning af boligmassen De fleste ældre mennesker, herunder 50+ generationen, bor i almindelige lejligheder, og som jeg allerede nævnte, er boligmassen i andelsforeningen meget varieret. Næsten to tredjedele af boligerne er ældre bygninger, fredede, fire-fem etagers høje, uden elevator og bygget til almindelige behov. Nu vil jeg give et par eksempler fra min egen forening, fordi de er inden for min rækkevidde. Andre boligforeninger har lignende eksempler. Under overskrifter om livsforbedringer har foreninger igennem årene kastet sig ud i en strategi for at blande generationerne. For at tiltrække yngre familier og derved højne naboskab mellem generationerne bruges store beløb på at sammenlægge de hovedsageligt små lejligheder til større. På den måde højnes boligstandarden generelt. Denne ordning for indvendig boligtilpasning dækker også individuelle tilpasninger af lejligheder efter krav om badeværelser, lettere adgang til altaner og 22

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

en ny, unik bydel i Rødovre

en ny, unik bydel i Rødovre en ny, unik bydel i Rødovre ELF DEVELOPMENT A/S Udviklingsdirektør Anette Krarup ELFDEVELOPMENT.DK 2014 ELF Development Præsentation af ELF Tendenser for udvikling i Københavnsområdet IrmaByen - Fakta

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Ombygning af Hækkevold og Helleborg Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010 En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

i gang Løvvangen en ny fase er bag kulissen Renoveringsarbejdet er i fuld gang Nyt om renoveringen Nr. 6 januar 2012

i gang Løvvangen en ny fase er bag kulissen Renoveringsarbejdet er i fuld gang Nyt om renoveringen Nr. 6 januar 2012 Løvvangen Nr. 6 januar 2012 Nyt om renoveringen Renoveringsarbejdet er i fuld gang bag kulissen Selv om der endnu ikke er håndværkere og byggeplads i Løvvangen, så arbejdes der på højtryk med renoveringsprojektet,

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Målsætningsprogram 2005-2007

Målsætningsprogram 2005-2007 Målsætningsprogram 2005-2007 KAB bygger på fællesskab Forord 3 KAB s mission 5 KAB s vision 6 Grundlaget for indsatsen 7 Profil 1: Samfundsmæssige og politiske målsætninger 9 Profil 2: Byggemålsætninger

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 Den almene sektor Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 2 Hvad skal vi nå inden kl. 14.15? Det lovmæssige grundlag Hvordan hænger det sammen? Hvem bestemmer hvad? Beboerdemokratiet?

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS GØR DIN ARBEJDSPLADS STÆRKERE Medarbejderne er den vigtigste ressource, og med en god pensionsordning gør du din arbejdsplads stærkere. Du øger

Læs mere

Branding og markedsføring af almene boliger

Branding og markedsføring af almene boliger Vejle den 6. april 2011 Branding og markedsføring af almene boliger Almene sektor i den offentlige debat Grå beton Kedelige byggerier Tæt byggeri Kriminalitet og vold Etniske uroligheder Sociale ghettoer

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013

Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Referat til offentliggørelse fra dialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup Kommune torsdag den 7. marts 2013 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen AAB Henrik

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, 8 & 9

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, 8 & 9 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, 8 & 9 Jan René Petersen Ellebæk, Svogerslev Kandidat til posten som formand Jeg kan bidrage med mit engagement og min viden om vores boligselskab og den almene

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge Beslutningsdokument Familie- og Socialudvalget Mødet den 13.02.2015 Åben Punkt 8. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge 2014-42050 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008 Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning Indhold Indledning side 3 Opsigelse af aftale om kommunal anvisningsret side 3-4 Landsbyggefonden side 4 Åkirkeby sagen

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BOLIGSOCIAL DRIFT (for ansatte og ledere i driften) BÆREDYGTIG BOLIGSOCIAL DRIFT FRA SKRALD TIL RESSOURCE FRA SERVICE TIL MEDSKABELSE BOLIGDRIFT OG KOMMUNIKATION HJÆLP

Læs mere

Referat fra dialogmøde 2013 Gladsaxe Kommune og Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

Referat fra dialogmøde 2013 Gladsaxe Kommune og Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe Referat fra dialogmøde 2013 Gladsaxe Kommune og Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe Dato: 28.05.2013, kl. 15.00 16.00 Sted: Gladsaxe Rådhus, lokal 1609 For Boligselskabet: Ryno Scheil, Bestyrelsesformand

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer Seniorbofællesskabet Den 3. Revle Vore valg Vore erfaringer November 2014 Oplægget omfatter Almindeligste fremgangsmåde ved oprettelse af seniorbofællesskaber de seneste 15 år Vores lange forløb i korte

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd 1. Resume Boligforeningen Århus Omegns

Læs mere

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger Ældre og handicappede borgere kan visiteres igennem visitationen til følgende boligtyper ældrebolig og plejebolig. Ældrebolig tilbydes

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

AlmenBolig + et forsøgsprojekt. v Rolf Andersson, byggechef

AlmenBolig + et forsøgsprojekt. v Rolf Andersson, byggechef AlmenBolig + et forsøgsprojekt v Rolf Andersson, byggechef Vi mangler i høj grad børnefamilien med lav eller mellem indkomster i den almene boligsektor De flytter fordi de ikke kan finde en passende bolig

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Fremtidssikring Hvad vil det sige at fremtidssikre??? Udviklingsprojekter i AlmenNet Generelle fremtidstendenser Hvorfor fremtidssikre? Boliger er

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet.

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet. Almen boligorganisation Ca.3200 lejemål Fordelt på 42 afdelinger, Familie boliger, ældreboliger, Plejeboliger, Seniorboliger, Ungdomsboliger Bofællesskaber for psykiske handicappet. Administrere ca. 150

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger i København Faktuelle forhold 4.417 ældreboliger fordelt på 41 bebyggelser over hele byen Største bebyggelse har

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

LOKAL. markedsføring. trygt og frit. Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark.

LOKAL. markedsføring. trygt og frit. Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark. LOKAL markedsføring Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark. trygt og frit Indledning Lejefremmende kommunikation Er tomme boliger og tynde ventelister

Læs mere

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Ved Claus Asger Olsen, afdelingsdirektør Investeringsejendomme 1 / 28. maj 2015 28. Maj 2015 Hvad skal jeg tale om? Kort om DEAS Hvad fortæller

Læs mere

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015 Program: 9.30 Intro til temadagen: 9.45 Hvordan ændrer man et udsat områdes image? oplæg v. Søren Hvass 10.30 Eventbaseret kommunikation i BL v. Michael Thorberg BL 11.00 Sociale medier, V. Kristoffer

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Beboerinformation. Måløv Park november 2005

Beboerinformation. Måløv Park november 2005 Beboerinformation Måløv Park november 2005 Om landsbyggefoden side 2 Om belægningsarbejder side 3 Nyt fra IT-udvalget side 3 Beboertilfredshedsundersøgelse side 6 Tyveri Mange beboere har sikkert bemærket

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt HØRINGSUDKAST Dato: 19. november 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene

Læs mere