Fremtidens boligforhold for ældre - Konference rapport

Transkript

1 HOPE-konference den 8. maj 2008 i København Fremtidens boligforhold for ældre - Konference rapport HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE 77

2 Redaktionen: Direktør i KAB Henning Andersen Journalist Ulla Nygård MA, Nuala Kane Konsulent i KAB Peter Abbas Layout: Fotos: Tryk: KAB Marianne Svolgaard og Thomas Brolyng Steen (omslag) Strandbygaard Grafisk A/S Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til ppa@kab-bolig.dk og kan indtil 31. december 2008 ses på KAB s hjemmeside

3 Fremtidens boligforhold for ældre - Konference rapport HOPE-konference den 8. maj 2008 i København

4 Indhold Seks resumeer Mikkel Warming, socialborgmester i København 11 Krav og tiltag for at kunne blive i eget hjem længst muligt af Sylvia Walleczek, projektansvarlig i Berliner Bau- und Wohnungsgenossenschaft von At give muligheder - myndiggørelse og social integration som paradigme for bolig og pleje af Gerard te Kaath, direktør for fælles strategi, Woonzorg i Holland Boliger til ældre i den almindelige boligmasse af Ylva Sandström, projektleder i SABO, Sverige Ældre vil bo i nærheden af almindelige familier af Chris Kilbane, direktør for individuel støtte i Places for People i Storbritannien Boliger skal være forberedte til ældre beboere af Margrete Kähler, boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen, Danmark Max Katzenelson, formand for ældrebofællesskabet Sambo Helen Jeppesen, social vicevært i ældreboliger Udfordringer i fremtidens ældreboligpolitik Resume af paneldebatten om udviklingstendenser i fem Nordeuropæiske lande: Tyskland, Sverige, Holland, England og Danmark Under konferencen refereredes til to danske bøger, der beskriver seniortilværelsen i Danmark: Alle tiders boliger forbered din bolig til et langt liv, kan bestilles på mail: medlemsservice@aeldresagen.dk eller telefon Den koster 148 kr. Sammen i Sydhavnen med en social vicevært som beskriver en ny type medarbejder i boligområder med ældre kan bestilles på Den koster 188 kroner.

5 Forord Konferencerapport om ældres boligforhold i fremtiden HOPE konferencen 8. maj 2008 i København Den 8. maj 2008 samledes HOPE netværket i København til konference, hvor KAB var vært. Konferencen om ældres boligforhold i fremtiden havde fokus på to temaer: Kravene til seniorernes (de 50+-åriges) boligforhold i de kommende 5-10 år Hvad kan boligorganisationerne gøre for at give seniorer mulighed for at blive i eget hjem længst muligt. Konferencen var arrangeret for at belyse udfordringerne for boligorganisationerne, herunder de almene boligorganisationer, i forhold til det stigende antal ældre. Erfaringer og udviklingstendenser i Sverige, Tyskland, Holland, England og Danmark blev lagt frem og gjort til genstand for en debat mellem oplægsholderne fra de fem deltagerlande. Indlæg om udviklingstendenserne er gengivet i denne rapport, der også sammenfatter paneldebatten mellem oplægsholdere og konferencedeltagere. Desuden gengives to indlæg med eksempler fra Danmark på en anderledes seniortilværelse, hvor KAB har spillet en rolle, for at skabe nye, spændende muligheder for at bo som seniorer. Til forskel fra HOPE konferencen i 2003 med fokus på ældreboliger var fokus på dette års konference rettet mod alle dele af seniortilværelsen. Tak til oplægsholderne, fordi de delte ud af deres viden og visioner. Tak til konferencens sponsorer: Boligselskabet AKB København, Samvirkende Boligselskaber SAB og KAB Fonden for støtte til udgivelse af konferencerapporten. Vi håber, at denne rapport vil indgå i debatter om boligforhold for seniorer nu og de kommende 5-10 år. September 2008 Henning Andersen Direktør 3

6 4

7 Seks resumeer Mikkel Warming, socialborgmester i København Ældreboligpolitik handler om at sikre, at folk bor i et hjem frem for på en institution, uanset om det er deres bolig fra før, eller det er en ny bolig. Tryghed og det sociale fællesskab omkring boligen betyder meget, mente borgmesteren og fremhævede den sociale vicevært i Sydhavnen som et eksempel til efterfølgelse. Kodeordene er desuden fleksibilitet, tilgængelighed og en indretning, så man med tiden også vil kunne modtage pleje i sit hjem. Vi kommunen og de almene boligselskaber tror på, at attraktive boligområder er helt afgørende for byens fremtid. Vi må indrette boliger, så ældre har lyst og mulighed for at blive boende. Fremtidens seniorboliger skal ikke være for de 51-årige, men for de årige, så seniorerne har mulighed for at blive boende, sagde borgmesteren og tilføjede, at ældredebatten ofte handler om de svageste ældre. Men ældre har mange ressourcer, som kan række langt, hvis de bliver anvendt rigtigt. Kommunen og de almene boligorganisationer samarbejder tæt på boligområdet blandt andet gennem store boligsociale indsatser. Vi yder en fælles indsats for at løfte de nedslidte almene kvarterer blandt andet ved fleksibel udlejning, så vi tiltrækker ressourcestærke beboere. Vi har en boligsocial indsats med boliger til særlige behov og med sociale viceværter, fremhævede borgmesteren, som glædede sig til konferencens resultater. Sylvia Walleczek, projektansvarlig i Berliner Bauog Wohnungsgenossenschaft af 1892 I Berlin er der igennem tre år opbygget et netværk for mennesker, der ønsker at skabe nye boligformer og bo i forskellige typer bofællesskab. Berliner Bauog Wohnungsgenossenschaft af 1892 indgår i sådanne projekter som led i sin strategi om at blande generationerne og skabe ældreegnede boliger. Det lader sig gøre i forbindelse med renovering af boliger og sammenlægning af små lejligheder til større. Næsten to tredjedele af Berlins co-housing projekter er for blandede generationer eller for ældre, og et by-kort over dem viser, at de ligger i bymidten tæt på byliv, offentlig transport og kulturelle tilbud. Der er stigende efterspørg- 5

8 sel på grund af den ændrede familiestruktur. I Berlin udgør halvdelen af alle husstande enlige. Berlin har som by oprettet sit eget rådgivningscenter for co-housing efter ti års politisk pres, og byen tilkendegiver at ville udbyde byggegrunde til under markedspriser til sådanne projekter. Chris Kilbane, direktør for individuel støtte, Places for People i Storbritannien Storbritannien præges af ændringer i ældresektoren, og den lette pleje som offentlig ydelse forsvinder fra 2009, hvor kommunerne mere frit kan disponere over tilskud fra staten. Det giver nye udfordringer for Places for People, som er en almen boligorganisation, og som ønsker at kunne tilbyde ydelser som let støtte og praktisk hjælp for ældre for at bevare det raske i mennesker og sikre, at de kan blive i eget hjem længst muligt eller i en ældreegnet bolig i det nærmiljø, de kender. Mange ældre ønsker ikke at komme på plejehjem, og mange traditionelle udlejningsboliger for ældre er svære at leje ud. Ældre har fået anderledes boligønsker og vil til byen og nyde det kulturelle liv. Et nyt fænomen i Storbritannien er ældreboligkomplekser med mange enheder, normalt enheder det er væsentligt flere end eksemplerne fra de øvrige HOPE-repræsentanter. Places for Peoples analyse viser, at der skal satses både på bygninger og boligområder med tilgængelighed ude og inde og på ydelser til ældre, som har brug for støtte af forskellig karakter. Boligmæssigt ligger udfordringen i at skabe ældreegnede boliger i kvarterer med almindelige familieboliger, så det bliver mere trygt at skifte bolig, når man bliver svagere og har brug for specielle indretninger og diverse ydelser man forbliver i nærmiljøet. Gerard te Kaath, direktør for fælles strategi, Woonzorg i Holland I Holland har ældre fokus på velvære og hjemmepleje frem for institutionslignende omgivelser, som vi kender fra traditionelle boliger til ældre og handicappede. Der er desuden voksende krav til kvaliteten af det direkte sociale 6

9 miljø. I fremtiden vil flere ældre orientere sig mod et meningsfyldt liv i relation til andre mennesker, og en voksende gruppe vil blive i deres vante kvarterer og få det bedste ud af det. Det hollandske ældreområde er under politisk pres med ønske om at reducere omkostningerne. Derfor er der en tendens til at overlade opgaverne til et samfundsmæssigt midterfelt af leverandører af velfærd, pleje og boliger. Den strenge økonomi og den voksende efterspørgsel forstærker en tendens til fusioner. Det gælder også for Woonzorg, som går i partnerskab og fusionerer med to andre aktører i en ny organisation Espira. Processen vil ende i en bred serviceorganisation, som er brugerfokuseret og har sigte på at myndiggøre mennesker, specielt dem, der har brug for hjælp som følge af midlertidigt eller vedvarende handicap. Gerard te Kaath viste eksempler på boligløsninger som dele af et kvarterløft og på boliger, hvor familier, ældre og handicappede var naboer, og hvor de sociale ydelser var tæt på og organiseret som en del af løsningen. Margrete Kähler, boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen, Danmark Ældre Sagen, som er interesseorganisation med flere end medlemmer i Danmark, har anlagt en strategi om flere alle tiders boliger. Det er boliger, der er indrettet, så man kan bo der hele livet eller i det mindste er forberedte til beboere med behov for hjælpemidler og plejepersonale. Faktisk har kun 36 procent af alle boliger i Danmark god tilgængelighed, påpegede Margrethe Kähler og foreslog mærkning af fremtidssikrede og handicapvenlige ejerboliger og andelsboliger i lighed med en mærkningsordning i de almene boliger, som KAB har gennemført. Der bør bygges flere almene familieboliger, fordi ældre har lyst til at bo tæt på andre aldersgrupper. Mange ældre vil gerne bo alment, viser en ny tendens i Ældre Sagens seneste ældreboligundersøgelse fra Kommunerne bør desuden have lov til at sælge byggejord billigere til boligformål, til folk uden store indtægter, mener Ældre Sagen. 7

10 To tredjedele af danskerne ønsker at blive boende i deres nuværende bolig, når de bliver ældre, viser samme undersøgelse. Mange vil fremtidssikre deres bolig, af dem er flere ejere end lejere. Ylva Sandström, projektleder i SABO, Sverige SABO, som er paraplyorganisation for de kommunale boligselskaber i Sverige, ser som sin største opgave på ældreboligområdet at skabe ældreegnede boliger i den eksisterende kommunale boligmasse. Opgaverne består i først at kortlægge forudsætningerne for, at ældre kan blive boende længst muligt i eget hjem, dernæst at forbedre adgangsforhold og tilpasse indretninger i boligerne, så de bliver egnede til ældre. Udfordringen er at kunne tiltrække ældre fra store ejerboliger til ombyggede ældreegnede lejligheder i den eksisterende kommunale boligmasse, og at ældre kan blive boende i deres nærmiljø. Et statsligt ældreboligudvalg, som arbejder indtil udgangen af 2008, beskriver konceptet sikre boliger til ældre, som alene har behov for gode adgangsforhold, trygge og sikre omgivelser samt mulighed for sociale relationer til andre mennesker. Sådanne sikre boliger skal tilbydes ældre uden om den kommunal visitation. SABO er i tæt dialog med udvalget. Ylva Sandström fortalte desuden, at SABO har udviklet specielle uddannelsesforløb til medarbejdere i boligselskaber med ældre beboere. 8

11 9

12 10

13 Mikkel Warming, socialborgmester i København Direktør Henning Andersen præsenterede socialborgmester i København, Mikkel Warming: - Mikkel Warming er meget engageret i den almene boligsektor, og i KAB kender vi Mikkel Warming særdeles godt. Derfor er jeg glad for at kunne byde velkommen til Københavns socialborgmester. Mikkel Warmings indlæg på konferencen: - Tak for invitationen til at deltage i jeres konference. Emnet er relevant. Det er vigtigt for os alle, hvordan vi bor som ældre. Også for mig, som endnu er under 40 - i hvert fald et par måneder endnu. Nu sidder jeg som socialborgmester og er ansvarlig for den sociale forvaltning. Specielt overfor de udenlandske gæster er det nok vigtigt at understrege, at det at være ældre i København ikke på den måde betragtes som et socialt anliggende. Faktisk er kommunens forvaltning sådan indrettet, at vi har en borgmester, der har ansvaret for alt, hvad der har med mennesker over 65 år at gøre. Den forvaltning hedder sundhedsforvaltningen, men beskæftiger sig primært med hjemmepleje, plejehjem og andre tilbud til ældre. Men kulturelle tilbud har ingen alder, sociale tilbud har ingen alder og sociale problemer har heller ingen alder. Derfor er opdelingen i forvaltningen i Københavns Kommune ikke altid gearet til at forholde sig til de problemer, der faktisk er, og de problemer, som mennesker rent faktisk oplever. Det er spændende for mig at få mulighed for at komme her og give et bud på de emner, I tager op både som repræsentant for kommunen og for mit eget vedkommende. Hvad er det for udfordringer, vi ser for seniorerne 50+? Hvis jeg skal begynde i min egen forretning i den sociale verden kan vi se en glædelig succes. Den er overset, men den er gigantisk: Folk overlever! Narkomaner lever længere, hjemløse lever længere, psykisk syge og udviklingshæmmede lever længere. Mennesker med muskelsvind dør i dag ikke som 25-årige. De lever længere og bliver 60, 65 eller 70 år. Det er en kæmpe succes for vores samfund og et resultat af en social indsats gennem mange, mange år. De bliver ældre og bliver seniorer. Det rejser nye udfordringer også i forhold til kommunens administrative opdeling. Det giver også nye, spændende problemer. For vi ser nemlig, at også særligt udsatte grupper når senioralderen og bliver 60+ eller 65+. Vi får behov for særlige seniorboliger til disse ældre og særlige plejehjem, for, hvordan kan narkomaner, alkoholikere, psykisk syge, udviklingshæmmede 11

14 pludseligt, når de fylder 65 år og går på pension, bo i helt normale ældreboliger og plejehjem? Det kan de heller ikke. Vi har behov for at yde særlige former for pleje og omsorg og særlige former for seniorboliger til disse grupper. Det er nye og vigtige udfordringer, som vi er ved at støde på og skal have løst også her i København. Når vi taler seniorpolitik generelt, handler det også om at sikre, at folk bor i et hjem frem for på en institution. Helt overordnet er det en tanke, som vi har beskæftiget os med igennem mange år, man som måske ikke altid er helt gennemført i virkelighedens verden. Hvordan sikrer vi, at alle bor i et hjem uanset om det er deres eget oprindelige, eller det er en anden form for hjem frem for på en institution? Dette spørgsmål er helt centralt for såvel den almene boligsektor som for kommunen. Vi skal altid spørge os selv i sådanne diskussioner, i hvor høj grad det enkelte individ selv har ansvaret for sin seniortilværelse, og i hvor høj grad kommunen, samfundet, skal skabe rammerne. F. eks. i form af bofællesskaber, seniorboliger, plejeboliger og plejehjem, og i form af støtte til at tilpasse sit oprindelige hjem, så man kan blive boende. Min holdning er klar. Som samfund har vi ikke blot en forpligtelse. Vi har en helt klar interesse i at skabe så gode muligheder for mangfoldighed som muligt. Traditionelt, når vi taler om ældre også her i København er det de skrantende ældre, dem, der ikke længere kan klare sig selv og har brug for hjælp. Den gruppe findes stadig og har krav på vores, kommunens og samfundets, udelte opmærksomhed og støtte. Men når HOPE som i dag spørger om kravene til seniorernes boligforhold i den næste fem-ti årige periode, må vi uden for de vante rammer. Vi må tale om de andre seniorer. Dem som ikke er målgruppen for den traditionelle kommunale indsats, men som også er relevante at tale om og handle i forhold til. Rigtig mange seniorer er aktive og velfungerende. Rigtig mange flytter til byen i øjeblikket. De kommer fra forstæderne, fordi de ønsker at være tæt på kulturliv og byliv. Dem skal vi have øje på, også selvom gruppen ikke er specielt svage eller målgruppe for ældreboliger og plejehjem. 12

15 Jeg mener ikke, at den almene boligsektor skal til at bygge nye, smarte ejerlejligheder til den nye gruppe aktive seniorer, der flytter til. Lad os snakke om, hvad vi kunne gøre i stedet. F. eks. skabe seniorbofællesskaber, hvor stærke seniorer kan bo sammen. Det første seniorbofællesskab i Danmark blev etableret for ca. 20 år siden i forbindelse med opførelsen af Mjølnerparken på Nørrebro i København. Der er efterfølgende blevet etableret en hel række seniorbofællesskaber fordelt over hele landet. De har typisk en størrelse på boliger med tilhørende fælles faciliteter. Det kan være opgangsfællesskaber eller nybyggerier på tomme grunde. Bofællesskaberne henvender sig ikke til den gruppe, der har behov for en ældrebolig eller plejehjemsplads, men typisk til de lidt stærkere ældre. Måske dem, der har solgt hus eller stor lejlighed og ønsker at flytte i nærheden af andre seniorer, efter børnene er flyttet. Man trapper ned på arbejdet og vil tættere på kulturlivet. Den gruppe kan være spændende at snakke mere om, når vi taler krav til fremtidens boliger for 50+. Etableringen af bofællesskaber er en krævende proces, fordi beboerne gerne vil involveres fra starten. Derfor kræver det overskud at være med. Når vi ser på, hvad boligorganisationerne kan gøre for, at seniorerne kan blive i eget hjem, er der nogle generelle ting, som gælder både for seniorbofællesskaberne og for andre boligtyper. Man kan indrette boligerne, så de ældre har lyst til at blive og har mulighed for at blive der. Kodeordene er fleksibilitet, tilgængelighed og indretning, så man med tiden også vil kunne modtage pleje. Fleksibilitet vil sige, at der skal skabes varierende boligstørrelser, blandt andet i seniorbofællesskaber, så det er muligt at flytte internt, når behovene ændrer sig, og man eksempelvis bliver alene. Tilgængelighed vil sige, at det skal være muligt at komme omkring i kørestol eller med rollator. Man skal ikke bygge smarte trapper, hvis man kan lade være. Det tænkes der ikke altid over, når man etablerer moderne boliger for familier. Indretning med mulighed for at kunne modtage pleje i en sen alder betyder ikke, at boligen skal ligne et plejehjem. Det betyder alene, at der skal kunne komme plejepersonale og arbejde under ordentlige forhold. Når man etablerer boliger, skal man tænke fleksibilitet på tilgængelighed og indretning. Vi skal ikke bygge til de 51-årige, men til de årige. På den måde sikrer vi, at folk kan blive boende. 13

16 Hertil kommer det mere generelle med at skabe et trygt ydre miljø, hvor man kender folk og har lyst til at være. Det er måske det allervigtigste. Det, at man har et spændende gårdmiljø og har flinke naboer det er måske det allervigtigste for, at man bliver boende længst muligt i eget hjem. Det sociale fællesskab betyder meget, men også, at man har et rart sted, hvor man er tryg ved at færdes ude om aftenen. Kommunen og de almene boligorganisationer samarbejder allerede meget tæt. Vi har et samarbejdsorgan, hvor vi taler sammen, og vi gennemfører store boligsociale indsatser sammen. Vi yder en fælles indsats for at løfte de nedslidte almene boligområder. Det gør vi ved fleksibel udlejning, så vi tiltrækker ressourcestærke beboere, med en boligsocial indsats, og med etablering af opgange med boliger til særlige behov og med sociale viceværter. Det handler om, at de almene boligområder, som er nedslidte og har en social slagside i beboersammensætningen, får mere ansvar, bliver mere selvbærende og kommer til at ligne andre boligområder. Vi ønsker ikke sociale ghettoer. Dem vil vi gerne have brudt op. Det er ikke sådan, at de fattige ikke skal have noget sted at bo. Det skal de. Og indtil andre boligformer kommer med, er det den almene boligsektor, der bærer det største sociale ansvar i Danmark. Men gennem fleksibel boligudlejning med fortrinsret til mennesker i arbejde, prøver vi at sikre mindre social ghettodannelse og støtte alsidighed i befolkningssammensætningen. På den måde bliver boligområderne mere rare og spændende at være i og bo i. Med en boligsocial indsats skaber vi større tryghed. Indsatsen spænder meget bredt fra containeren med legetøj til børn, til boligsociale medarbejdere, der arbejder på at skabe netværk og sikre aktiviteter, og til særlige boliger med opgangsfællesskaber for mennesker, der ikke har det så nemt. Disse skal have sociale viceværter tilknyttet. Vi tror på kommunen og de almene boligselskaber at attraktive boligområder er helt afgørende for byens fremtid. Det skal også sikre, at seniorer har lyst til at blive boende i sådanne boligområder. Også dem, der ikke har et parcelhus at sælge, skal have mulighed for at blive boende i eget hjem så længe de overhovedet kan. Generelt kan man sige, at det er vigtigt for os alle sammen at se på seniorbegrebet. Vi er gode til at tale om de svage ældre, men seniorgruppen årige 14

17 har mange ressourcer, som vi kan komme langt med, hvis vi bliver bedre til at udnytte dem. Der er nye veje at gå. Specielt forsøg som det, vi kender fra Sydhavnen, hvor Engholmen Nord har fået en social vicevært, er veje at gå. Det kan sikre det sociale netværk og et boligområde, der føles rart og trygt. Og det skabes kun igennem kendskab til hinanden. Derfor er ordninger som den sociale vicevært i Sydhavnen noget vi kan lære af for at sikre boligområderne som mere spændende og attraktive. Det interessante ved en konferencen som denne er at se udviklingen i et mere om ikke internationalt så nordeuropæisk perspektiv. Der er jo mange kultursammenfald i familiemønstret i Nordeuropa, så vi kan lære af hinandens erfaringer på boligområdet. Jeg er sikker på, at den rapport, som Henning Andersen allerede har omtalt, vil samle synspunkterne på fremtidens seniorbopolitik sammen og vil være med til at påvirke det, der skal ske i København, når vi taler seniorers boligforhold. En ting er den svage gruppe ældre, som vi fokuserer mest på og som vi fortsat skal fokusere på men der er også andre grupper ældre, som det er relevant at planlægge for, også i en by som København. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan skabe nogle bedre og mere spændende rammer for dem. Netop der kunne en sådan rapport spille en vigtig rolle. Derfor vil jeg sige tak, fordi jeg måtte komme til konferencen med et indlæg. Tak til KAB for at afholde en konference med denne bredde. Som sagt vil jeg selv være med til at arbejde for, at resultaterne tages med i udformningen af en fremtidig boligpolitik for seniorerne i København. 15

18 16

19 Sylvia Walleczek, projektansvarlig i Berliner Bau- und Wohnungsgenossenschaft von 1892 Krav og tiltag for at kunne blive i eget hjem længst muligt Indlæg på konferencen: I min præsentation vil jeg give et kort overblik over organisationen i Berlin i forhold til aldersstruktur, hovedtendenser og vores aktivitetsprogram for andelsforeningen af Berliner Bau- og Wohnungsgenossenschaft blev grundlagt i 1892 som et redskab til selvhjælp. Grundlæggerne var medlemmer af arbejderklassen, filantroper og fremsynede borgere. Det blev kaldt et eksperimenterende foretagende et meget ambitiøst program baseret på ideen om frigørelse ved housing plus. Plus henviser til børnehaver, biblioteker, voksenuddannelsesforløb, indkøbsforeninger, restauranter, bagerier osv. Bolig plus programmet betyder i dag ud over billige boliger også serviceydelser så som sparekasser, concierge-ydelser, interesseorganisationer for seniorvenlige boliger, pensions- og opsparingsordninger og forbedringer i nærmiljøet. Nu har andelsforeningen omkring lejligheder og ca medlemmer. Boligmassen er spredt over hele Berlin og Brandenburg. Fordi den er så spredt, er der stor forskellighed i boligmassen, og den repræsenterer en ca. 100 årig arkitektonisk udvikling. En yderligere konsekvens er en stor variation i tilpasningen af boligerne. Som i mange europæiske lande bliver indbyggerne ældre og befolkningstallet mindre. I 2030 vil Berlin have en nedgang på 20 procent i indbyggertal i aldersgruppen år og en betydelig stigning på 83 procent i aldersgruppen 75+. I 2025 vil der også være en betydelig stigning i generationen 50+. Omkring 50 procent af berlinerne er husstande med en person. I forbindelse med byudvikling bliver disse kendsgerninger betragtet som en væsentlig drivkraft for fornyet urbanisering. I forhold til aldersstrukturen i Berlin er andelen af ældre mennesker i andelsforeninger højere i dag end gennemsnittet. Det er temmelig normalt for andelsforeninger som resultat af medlemmernes trofasthed. 17

20 Inden for 50+ generationen er der et voksende behov for alternative boligformer for ældre. Det er generationen af de såkaldte 1968 ere, som ofte er eksperter i at eksperimentere med livsstil og ikke nødvendigvis vant til at acceptere en given situation. På den anden side er der et voksende behov for tilpasning af boliger og nærmiljøer for ældre - under hensyntagen til infrastrukturen og til det flerkulturelle samfund. Hovedtendenserne i Berlin for co-housing (bofællesskaber) og fælles byggeprojekter er ikke nødvendigvis forskellige fra det øvrige Tyskland. En væsentlig årsag til den stigende efterspørgsel på projekter baseret på fællesskab er tabet af normale familiestrukturer. Folk prøver at skabe deres selvvalgte familier enten med venner eller simpelthen med folk, som deler ideer f.eks. selvhjælp, gensidig støtte og vejledning omkring sundhed, sociale og økonomiske spørgsmål, og det ikke at bo alene som gammel. I de sidste tre år er der opbygget et netværk i Berlin, som folk kan tilslutte sig til. Kortet over Berlins netværk viser, at de fleste af de planlagte eller færdige projekter ligger i den indre by med god infrastruktur, offentlig transport, kulturelle tilbud og livlige miljøer. Næsten to tredjedele af projekterne er beregnet for flere generationer eller er bofællesskaber for ældre. Netværket yder vejledning i forbindelse med etablering af projekter, økonomiske spørgsmål og finansiering. Netværket er også aktør i forbindelse med politiske organisationer f.eks. inden for bolig- og socialpolitik. Efter omkring ti års politisk pres har Berlins forvaltning for byudvikling oprettet sit eget rådgivningscenter for co-housing projekter og tilkendegivet, at der hvert år bliver tilbudt flere byggegrunde til under markedspriser til grupper, som selv vil stå for byggeri. Berlin har så at sige fået det politiske program for co-housing. Men ikke alle grupper med ideer om co-housing har råd til at købe eller at bygge deres egne huse og lejligheder. De er nødt til at finde boligselskaber, som støtter dem. Det vil blive endnu vigtigere i fremtiden, fordi der er en nedgang i de statslige programmer for socialt boligbyggeri i Tyskland. 18

21 Tre eksempler: Et af de første intergrationsprojekter, bygget i 1990 erne, er Bunte Haus det farvede hus. Det er ikke blot facaden, der er farvet, det er en farverig blanding af forskellig livsstil, gamle og unge, familier og handicappede. Der er specielle muligheder for at dele boliger for studerende og for ældre kvinder. Projektet er bygget med statsstøtte. 19

22 Offensives Altern er en boligafdeling, som startede i 1999 og er forbeholdt ældre kvinder sammen med yngre kvinder med børn. De oprindelige beboere kendte hinanden igennem længere tid og var højt motiverede for at realisere en ny livsstil. Det er en afdeling med 30 lejligheder, der er adgang for kørestolsbrugere, elevator og fælleslokaler. De kvindelige beboere havde mulighed for at planlægge indretningen med det resultat, at der er otte forskellige boligindretninger i den lille boligafdeling. Projektet er et samarbejde mellem foreningen Offensives Altern som brugere (kvinderne i projektet) og andelsforeningen Berliner Bau- und Wohnungsgenossenschaft af 1892 som ejer. Alle beboere skal være medlemmer af andelsforeningen, som har ansvaret for vedligeholdelsen. Når en lejlighed bliver ledig, beslutter kvinderne selv, hvem der kan flytte ind. Projektet har fået statsstøtte og er forbeholdt folk med lavere indkomster. 20

23 Vores første flere generationers projekt var Kommunikatives Wohnen, som er bygget i 1992 med en meget specifik stil for fællesskabet med en glasoverdækket gårdsplads og en særlig tanke for det fælles liv. Jeg kaldte det det gamle projekt, fordi vi ikke ramte vores flere generations målgruppe i starten: Kun få ældre flyttede ind. På det tidspunkt var der stor skepsis overfor bofællesskaber. Hvis vi skulle bygge det samme projekt i dag under lignende betingelser som almennyttigt byggeri, er vi sikre på, at der ville være større efterspørgsel fra 50+ generationen. En meget anderledes opfattelse af fællesskab for ældre er det såkaldte einsickerndes Wohnen. Det betyder, at en gruppe mennesker, uformelt eller som en forening, beslutter enkeltvis at flytte til en eksisterende boligafdeling. Alt det, de 21

24 har brug for, er forskellige lejligheder efter deres behov, være tæt på hinanden, have lokaler til fælles aktiviteter og en fælles forståelse for gensidig hjælp, når der er behov. Et eksempel fra andelsforeningen Gemeinsam statt einsam (sammen frem for alene) er vores egen afdeling Charlottenburg, men andre grupper dækker andre afdelinger. Dette er en meget populær måde i Berlin at realisere bofællesskab. På samme måde erfarede vi, at 50+ generationen flytter til klassiske seniorboliger. Det er virkelig en nyhed! De nyder bekvemme standarder: Fælleslokaler, elevator, nødkald, serviceydelser osv. De udnytter boligformen og tager nye ideer med sig ind. Eller med andre ord: De omdanner boligen fra det oprindelige autoritære udgangspunkt til deres nye selvbestaltede, kollektive boligstil. Det skete for nylig for en af vores seniorafdelinger og førte til nogen kontrovers mellem den yngre og den ældre generation. Lige for tiden spiller vi rollen som mæglere. Men ikke desto mindre er det en interessant udvik-ling og en meget praktisk løsning på nye krav. En nøje beskrivelse af dem, der støtter disse bofællesskaber er: Alder mellem 55 og 65 år; hvide europæiske byboere; hovedsagelig kvinder. Hvad med mændene? Har de andre krav og tanker? Det første plejehjem for homoseksuelle og det første plejehjem for tyrkere blev oprettet for nylig i Berlin. Tilpasning af boligmassen De fleste ældre mennesker, herunder 50+ generationen, bor i almindelige lejligheder, og som jeg allerede nævnte, er boligmassen i andelsforeningen meget varieret. Næsten to tredjedele af boligerne er ældre bygninger, fredede, fire-fem etagers høje, uden elevator og bygget til almindelige behov. Nu vil jeg give et par eksempler fra min egen forening, fordi de er inden for min rækkevidde. Andre boligforeninger har lignende eksempler. Under overskrifter om livsforbedringer har foreninger igennem årene kastet sig ud i en strategi for at blande generationerne. For at tiltrække yngre familier og derved højne naboskab mellem generationerne bruges store beløb på at sammenlægge de hovedsageligt små lejligheder til større. På den måde højnes boligstandarden generelt. Denne ordning for indvendig boligtilpasning dækker også individuelle tilpasninger af lejligheder efter krav om badeværelser, lettere adgang til altaner og 22