Fremtidens boligforhold for ældre - Konference rapport
|
|
- Bodil Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HOPE-konference den 8. maj 2008 i København Fremtidens boligforhold for ældre - Konference rapport HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE Housing for Older People in Europe HOPE 77
2 Redaktionen: Direktør i KAB Henning Andersen Journalist Ulla Nygård MA, Nuala Kane Konsulent i KAB Peter Abbas Layout: Fotos: Tryk: KAB Marianne Svolgaard og Thomas Brolyng Steen (omslag) Strandbygaard Grafisk A/S Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til ppa@kab-bolig.dk og kan indtil 31. december 2008 ses på KAB s hjemmeside
3 Fremtidens boligforhold for ældre - Konference rapport HOPE-konference den 8. maj 2008 i København
4 Indhold Seks resumeer Mikkel Warming, socialborgmester i København 11 Krav og tiltag for at kunne blive i eget hjem længst muligt af Sylvia Walleczek, projektansvarlig i Berliner Bau- und Wohnungsgenossenschaft von At give muligheder - myndiggørelse og social integration som paradigme for bolig og pleje af Gerard te Kaath, direktør for fælles strategi, Woonzorg i Holland Boliger til ældre i den almindelige boligmasse af Ylva Sandström, projektleder i SABO, Sverige Ældre vil bo i nærheden af almindelige familier af Chris Kilbane, direktør for individuel støtte i Places for People i Storbritannien Boliger skal være forberedte til ældre beboere af Margrete Kähler, boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen, Danmark Max Katzenelson, formand for ældrebofællesskabet Sambo Helen Jeppesen, social vicevært i ældreboliger Udfordringer i fremtidens ældreboligpolitik Resume af paneldebatten om udviklingstendenser i fem Nordeuropæiske lande: Tyskland, Sverige, Holland, England og Danmark Under konferencen refereredes til to danske bøger, der beskriver seniortilværelsen i Danmark: Alle tiders boliger forbered din bolig til et langt liv, kan bestilles på mail: medlemsservice@aeldresagen.dk eller telefon Den koster 148 kr. Sammen i Sydhavnen med en social vicevært som beskriver en ny type medarbejder i boligområder med ældre kan bestilles på Den koster 188 kroner.
5 Forord Konferencerapport om ældres boligforhold i fremtiden HOPE konferencen 8. maj 2008 i København Den 8. maj 2008 samledes HOPE netværket i København til konference, hvor KAB var vært. Konferencen om ældres boligforhold i fremtiden havde fokus på to temaer: Kravene til seniorernes (de 50+-åriges) boligforhold i de kommende 5-10 år Hvad kan boligorganisationerne gøre for at give seniorer mulighed for at blive i eget hjem længst muligt. Konferencen var arrangeret for at belyse udfordringerne for boligorganisationerne, herunder de almene boligorganisationer, i forhold til det stigende antal ældre. Erfaringer og udviklingstendenser i Sverige, Tyskland, Holland, England og Danmark blev lagt frem og gjort til genstand for en debat mellem oplægsholderne fra de fem deltagerlande. Indlæg om udviklingstendenserne er gengivet i denne rapport, der også sammenfatter paneldebatten mellem oplægsholdere og konferencedeltagere. Desuden gengives to indlæg med eksempler fra Danmark på en anderledes seniortilværelse, hvor KAB har spillet en rolle, for at skabe nye, spændende muligheder for at bo som seniorer. Til forskel fra HOPE konferencen i 2003 med fokus på ældreboliger var fokus på dette års konference rettet mod alle dele af seniortilværelsen. Tak til oplægsholderne, fordi de delte ud af deres viden og visioner. Tak til konferencens sponsorer: Boligselskabet AKB København, Samvirkende Boligselskaber SAB og KAB Fonden for støtte til udgivelse af konferencerapporten. Vi håber, at denne rapport vil indgå i debatter om boligforhold for seniorer nu og de kommende 5-10 år. September 2008 Henning Andersen Direktør 3
6 4
7 Seks resumeer Mikkel Warming, socialborgmester i København Ældreboligpolitik handler om at sikre, at folk bor i et hjem frem for på en institution, uanset om det er deres bolig fra før, eller det er en ny bolig. Tryghed og det sociale fællesskab omkring boligen betyder meget, mente borgmesteren og fremhævede den sociale vicevært i Sydhavnen som et eksempel til efterfølgelse. Kodeordene er desuden fleksibilitet, tilgængelighed og en indretning, så man med tiden også vil kunne modtage pleje i sit hjem. Vi kommunen og de almene boligselskaber tror på, at attraktive boligområder er helt afgørende for byens fremtid. Vi må indrette boliger, så ældre har lyst og mulighed for at blive boende. Fremtidens seniorboliger skal ikke være for de 51-årige, men for de årige, så seniorerne har mulighed for at blive boende, sagde borgmesteren og tilføjede, at ældredebatten ofte handler om de svageste ældre. Men ældre har mange ressourcer, som kan række langt, hvis de bliver anvendt rigtigt. Kommunen og de almene boligorganisationer samarbejder tæt på boligområdet blandt andet gennem store boligsociale indsatser. Vi yder en fælles indsats for at løfte de nedslidte almene kvarterer blandt andet ved fleksibel udlejning, så vi tiltrækker ressourcestærke beboere. Vi har en boligsocial indsats med boliger til særlige behov og med sociale viceværter, fremhævede borgmesteren, som glædede sig til konferencens resultater. Sylvia Walleczek, projektansvarlig i Berliner Bauog Wohnungsgenossenschaft af 1892 I Berlin er der igennem tre år opbygget et netværk for mennesker, der ønsker at skabe nye boligformer og bo i forskellige typer bofællesskab. Berliner Bauog Wohnungsgenossenschaft af 1892 indgår i sådanne projekter som led i sin strategi om at blande generationerne og skabe ældreegnede boliger. Det lader sig gøre i forbindelse med renovering af boliger og sammenlægning af små lejligheder til større. Næsten to tredjedele af Berlins co-housing projekter er for blandede generationer eller for ældre, og et by-kort over dem viser, at de ligger i bymidten tæt på byliv, offentlig transport og kulturelle tilbud. Der er stigende efterspørg- 5
8 sel på grund af den ændrede familiestruktur. I Berlin udgør halvdelen af alle husstande enlige. Berlin har som by oprettet sit eget rådgivningscenter for co-housing efter ti års politisk pres, og byen tilkendegiver at ville udbyde byggegrunde til under markedspriser til sådanne projekter. Chris Kilbane, direktør for individuel støtte, Places for People i Storbritannien Storbritannien præges af ændringer i ældresektoren, og den lette pleje som offentlig ydelse forsvinder fra 2009, hvor kommunerne mere frit kan disponere over tilskud fra staten. Det giver nye udfordringer for Places for People, som er en almen boligorganisation, og som ønsker at kunne tilbyde ydelser som let støtte og praktisk hjælp for ældre for at bevare det raske i mennesker og sikre, at de kan blive i eget hjem længst muligt eller i en ældreegnet bolig i det nærmiljø, de kender. Mange ældre ønsker ikke at komme på plejehjem, og mange traditionelle udlejningsboliger for ældre er svære at leje ud. Ældre har fået anderledes boligønsker og vil til byen og nyde det kulturelle liv. Et nyt fænomen i Storbritannien er ældreboligkomplekser med mange enheder, normalt enheder det er væsentligt flere end eksemplerne fra de øvrige HOPE-repræsentanter. Places for Peoples analyse viser, at der skal satses både på bygninger og boligområder med tilgængelighed ude og inde og på ydelser til ældre, som har brug for støtte af forskellig karakter. Boligmæssigt ligger udfordringen i at skabe ældreegnede boliger i kvarterer med almindelige familieboliger, så det bliver mere trygt at skifte bolig, når man bliver svagere og har brug for specielle indretninger og diverse ydelser man forbliver i nærmiljøet. Gerard te Kaath, direktør for fælles strategi, Woonzorg i Holland I Holland har ældre fokus på velvære og hjemmepleje frem for institutionslignende omgivelser, som vi kender fra traditionelle boliger til ældre og handicappede. Der er desuden voksende krav til kvaliteten af det direkte sociale 6
9 miljø. I fremtiden vil flere ældre orientere sig mod et meningsfyldt liv i relation til andre mennesker, og en voksende gruppe vil blive i deres vante kvarterer og få det bedste ud af det. Det hollandske ældreområde er under politisk pres med ønske om at reducere omkostningerne. Derfor er der en tendens til at overlade opgaverne til et samfundsmæssigt midterfelt af leverandører af velfærd, pleje og boliger. Den strenge økonomi og den voksende efterspørgsel forstærker en tendens til fusioner. Det gælder også for Woonzorg, som går i partnerskab og fusionerer med to andre aktører i en ny organisation Espira. Processen vil ende i en bred serviceorganisation, som er brugerfokuseret og har sigte på at myndiggøre mennesker, specielt dem, der har brug for hjælp som følge af midlertidigt eller vedvarende handicap. Gerard te Kaath viste eksempler på boligløsninger som dele af et kvarterløft og på boliger, hvor familier, ældre og handicappede var naboer, og hvor de sociale ydelser var tæt på og organiseret som en del af løsningen. Margrete Kähler, boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen, Danmark Ældre Sagen, som er interesseorganisation med flere end medlemmer i Danmark, har anlagt en strategi om flere alle tiders boliger. Det er boliger, der er indrettet, så man kan bo der hele livet eller i det mindste er forberedte til beboere med behov for hjælpemidler og plejepersonale. Faktisk har kun 36 procent af alle boliger i Danmark god tilgængelighed, påpegede Margrethe Kähler og foreslog mærkning af fremtidssikrede og handicapvenlige ejerboliger og andelsboliger i lighed med en mærkningsordning i de almene boliger, som KAB har gennemført. Der bør bygges flere almene familieboliger, fordi ældre har lyst til at bo tæt på andre aldersgrupper. Mange ældre vil gerne bo alment, viser en ny tendens i Ældre Sagens seneste ældreboligundersøgelse fra Kommunerne bør desuden have lov til at sælge byggejord billigere til boligformål, til folk uden store indtægter, mener Ældre Sagen. 7
10 To tredjedele af danskerne ønsker at blive boende i deres nuværende bolig, når de bliver ældre, viser samme undersøgelse. Mange vil fremtidssikre deres bolig, af dem er flere ejere end lejere. Ylva Sandström, projektleder i SABO, Sverige SABO, som er paraplyorganisation for de kommunale boligselskaber i Sverige, ser som sin største opgave på ældreboligområdet at skabe ældreegnede boliger i den eksisterende kommunale boligmasse. Opgaverne består i først at kortlægge forudsætningerne for, at ældre kan blive boende længst muligt i eget hjem, dernæst at forbedre adgangsforhold og tilpasse indretninger i boligerne, så de bliver egnede til ældre. Udfordringen er at kunne tiltrække ældre fra store ejerboliger til ombyggede ældreegnede lejligheder i den eksisterende kommunale boligmasse, og at ældre kan blive boende i deres nærmiljø. Et statsligt ældreboligudvalg, som arbejder indtil udgangen af 2008, beskriver konceptet sikre boliger til ældre, som alene har behov for gode adgangsforhold, trygge og sikre omgivelser samt mulighed for sociale relationer til andre mennesker. Sådanne sikre boliger skal tilbydes ældre uden om den kommunal visitation. SABO er i tæt dialog med udvalget. Ylva Sandström fortalte desuden, at SABO har udviklet specielle uddannelsesforløb til medarbejdere i boligselskaber med ældre beboere. 8
11 9
12 10
13 Mikkel Warming, socialborgmester i København Direktør Henning Andersen præsenterede socialborgmester i København, Mikkel Warming: - Mikkel Warming er meget engageret i den almene boligsektor, og i KAB kender vi Mikkel Warming særdeles godt. Derfor er jeg glad for at kunne byde velkommen til Københavns socialborgmester. Mikkel Warmings indlæg på konferencen: - Tak for invitationen til at deltage i jeres konference. Emnet er relevant. Det er vigtigt for os alle, hvordan vi bor som ældre. Også for mig, som endnu er under 40 - i hvert fald et par måneder endnu. Nu sidder jeg som socialborgmester og er ansvarlig for den sociale forvaltning. Specielt overfor de udenlandske gæster er det nok vigtigt at understrege, at det at være ældre i København ikke på den måde betragtes som et socialt anliggende. Faktisk er kommunens forvaltning sådan indrettet, at vi har en borgmester, der har ansvaret for alt, hvad der har med mennesker over 65 år at gøre. Den forvaltning hedder sundhedsforvaltningen, men beskæftiger sig primært med hjemmepleje, plejehjem og andre tilbud til ældre. Men kulturelle tilbud har ingen alder, sociale tilbud har ingen alder og sociale problemer har heller ingen alder. Derfor er opdelingen i forvaltningen i Københavns Kommune ikke altid gearet til at forholde sig til de problemer, der faktisk er, og de problemer, som mennesker rent faktisk oplever. Det er spændende for mig at få mulighed for at komme her og give et bud på de emner, I tager op både som repræsentant for kommunen og for mit eget vedkommende. Hvad er det for udfordringer, vi ser for seniorerne 50+? Hvis jeg skal begynde i min egen forretning i den sociale verden kan vi se en glædelig succes. Den er overset, men den er gigantisk: Folk overlever! Narkomaner lever længere, hjemløse lever længere, psykisk syge og udviklingshæmmede lever længere. Mennesker med muskelsvind dør i dag ikke som 25-årige. De lever længere og bliver 60, 65 eller 70 år. Det er en kæmpe succes for vores samfund og et resultat af en social indsats gennem mange, mange år. De bliver ældre og bliver seniorer. Det rejser nye udfordringer også i forhold til kommunens administrative opdeling. Det giver også nye, spændende problemer. For vi ser nemlig, at også særligt udsatte grupper når senioralderen og bliver 60+ eller 65+. Vi får behov for særlige seniorboliger til disse ældre og særlige plejehjem, for, hvordan kan narkomaner, alkoholikere, psykisk syge, udviklingshæmmede 11
14 pludseligt, når de fylder 65 år og går på pension, bo i helt normale ældreboliger og plejehjem? Det kan de heller ikke. Vi har behov for at yde særlige former for pleje og omsorg og særlige former for seniorboliger til disse grupper. Det er nye og vigtige udfordringer, som vi er ved at støde på og skal have løst også her i København. Når vi taler seniorpolitik generelt, handler det også om at sikre, at folk bor i et hjem frem for på en institution. Helt overordnet er det en tanke, som vi har beskæftiget os med igennem mange år, man som måske ikke altid er helt gennemført i virkelighedens verden. Hvordan sikrer vi, at alle bor i et hjem uanset om det er deres eget oprindelige, eller det er en anden form for hjem frem for på en institution? Dette spørgsmål er helt centralt for såvel den almene boligsektor som for kommunen. Vi skal altid spørge os selv i sådanne diskussioner, i hvor høj grad det enkelte individ selv har ansvaret for sin seniortilværelse, og i hvor høj grad kommunen, samfundet, skal skabe rammerne. F. eks. i form af bofællesskaber, seniorboliger, plejeboliger og plejehjem, og i form af støtte til at tilpasse sit oprindelige hjem, så man kan blive boende. Min holdning er klar. Som samfund har vi ikke blot en forpligtelse. Vi har en helt klar interesse i at skabe så gode muligheder for mangfoldighed som muligt. Traditionelt, når vi taler om ældre også her i København er det de skrantende ældre, dem, der ikke længere kan klare sig selv og har brug for hjælp. Den gruppe findes stadig og har krav på vores, kommunens og samfundets, udelte opmærksomhed og støtte. Men når HOPE som i dag spørger om kravene til seniorernes boligforhold i den næste fem-ti årige periode, må vi uden for de vante rammer. Vi må tale om de andre seniorer. Dem som ikke er målgruppen for den traditionelle kommunale indsats, men som også er relevante at tale om og handle i forhold til. Rigtig mange seniorer er aktive og velfungerende. Rigtig mange flytter til byen i øjeblikket. De kommer fra forstæderne, fordi de ønsker at være tæt på kulturliv og byliv. Dem skal vi have øje på, også selvom gruppen ikke er specielt svage eller målgruppe for ældreboliger og plejehjem. 12
15 Jeg mener ikke, at den almene boligsektor skal til at bygge nye, smarte ejerlejligheder til den nye gruppe aktive seniorer, der flytter til. Lad os snakke om, hvad vi kunne gøre i stedet. F. eks. skabe seniorbofællesskaber, hvor stærke seniorer kan bo sammen. Det første seniorbofællesskab i Danmark blev etableret for ca. 20 år siden i forbindelse med opførelsen af Mjølnerparken på Nørrebro i København. Der er efterfølgende blevet etableret en hel række seniorbofællesskaber fordelt over hele landet. De har typisk en størrelse på boliger med tilhørende fælles faciliteter. Det kan være opgangsfællesskaber eller nybyggerier på tomme grunde. Bofællesskaberne henvender sig ikke til den gruppe, der har behov for en ældrebolig eller plejehjemsplads, men typisk til de lidt stærkere ældre. Måske dem, der har solgt hus eller stor lejlighed og ønsker at flytte i nærheden af andre seniorer, efter børnene er flyttet. Man trapper ned på arbejdet og vil tættere på kulturlivet. Den gruppe kan være spændende at snakke mere om, når vi taler krav til fremtidens boliger for 50+. Etableringen af bofællesskaber er en krævende proces, fordi beboerne gerne vil involveres fra starten. Derfor kræver det overskud at være med. Når vi ser på, hvad boligorganisationerne kan gøre for, at seniorerne kan blive i eget hjem, er der nogle generelle ting, som gælder både for seniorbofællesskaberne og for andre boligtyper. Man kan indrette boligerne, så de ældre har lyst til at blive og har mulighed for at blive der. Kodeordene er fleksibilitet, tilgængelighed og indretning, så man med tiden også vil kunne modtage pleje. Fleksibilitet vil sige, at der skal skabes varierende boligstørrelser, blandt andet i seniorbofællesskaber, så det er muligt at flytte internt, når behovene ændrer sig, og man eksempelvis bliver alene. Tilgængelighed vil sige, at det skal være muligt at komme omkring i kørestol eller med rollator. Man skal ikke bygge smarte trapper, hvis man kan lade være. Det tænkes der ikke altid over, når man etablerer moderne boliger for familier. Indretning med mulighed for at kunne modtage pleje i en sen alder betyder ikke, at boligen skal ligne et plejehjem. Det betyder alene, at der skal kunne komme plejepersonale og arbejde under ordentlige forhold. Når man etablerer boliger, skal man tænke fleksibilitet på tilgængelighed og indretning. Vi skal ikke bygge til de 51-årige, men til de årige. På den måde sikrer vi, at folk kan blive boende. 13
16 Hertil kommer det mere generelle med at skabe et trygt ydre miljø, hvor man kender folk og har lyst til at være. Det er måske det allervigtigste. Det, at man har et spændende gårdmiljø og har flinke naboer det er måske det allervigtigste for, at man bliver boende længst muligt i eget hjem. Det sociale fællesskab betyder meget, men også, at man har et rart sted, hvor man er tryg ved at færdes ude om aftenen. Kommunen og de almene boligorganisationer samarbejder allerede meget tæt. Vi har et samarbejdsorgan, hvor vi taler sammen, og vi gennemfører store boligsociale indsatser sammen. Vi yder en fælles indsats for at løfte de nedslidte almene boligområder. Det gør vi ved fleksibel udlejning, så vi tiltrækker ressourcestærke beboere, med en boligsocial indsats, og med etablering af opgange med boliger til særlige behov og med sociale viceværter. Det handler om, at de almene boligområder, som er nedslidte og har en social slagside i beboersammensætningen, får mere ansvar, bliver mere selvbærende og kommer til at ligne andre boligområder. Vi ønsker ikke sociale ghettoer. Dem vil vi gerne have brudt op. Det er ikke sådan, at de fattige ikke skal have noget sted at bo. Det skal de. Og indtil andre boligformer kommer med, er det den almene boligsektor, der bærer det største sociale ansvar i Danmark. Men gennem fleksibel boligudlejning med fortrinsret til mennesker i arbejde, prøver vi at sikre mindre social ghettodannelse og støtte alsidighed i befolkningssammensætningen. På den måde bliver boligområderne mere rare og spændende at være i og bo i. Med en boligsocial indsats skaber vi større tryghed. Indsatsen spænder meget bredt fra containeren med legetøj til børn, til boligsociale medarbejdere, der arbejder på at skabe netværk og sikre aktiviteter, og til særlige boliger med opgangsfællesskaber for mennesker, der ikke har det så nemt. Disse skal have sociale viceværter tilknyttet. Vi tror på kommunen og de almene boligselskaber at attraktive boligområder er helt afgørende for byens fremtid. Det skal også sikre, at seniorer har lyst til at blive boende i sådanne boligområder. Også dem, der ikke har et parcelhus at sælge, skal have mulighed for at blive boende i eget hjem så længe de overhovedet kan. Generelt kan man sige, at det er vigtigt for os alle sammen at se på seniorbegrebet. Vi er gode til at tale om de svage ældre, men seniorgruppen årige 14
17 har mange ressourcer, som vi kan komme langt med, hvis vi bliver bedre til at udnytte dem. Der er nye veje at gå. Specielt forsøg som det, vi kender fra Sydhavnen, hvor Engholmen Nord har fået en social vicevært, er veje at gå. Det kan sikre det sociale netværk og et boligområde, der føles rart og trygt. Og det skabes kun igennem kendskab til hinanden. Derfor er ordninger som den sociale vicevært i Sydhavnen noget vi kan lære af for at sikre boligområderne som mere spændende og attraktive. Det interessante ved en konferencen som denne er at se udviklingen i et mere om ikke internationalt så nordeuropæisk perspektiv. Der er jo mange kultursammenfald i familiemønstret i Nordeuropa, så vi kan lære af hinandens erfaringer på boligområdet. Jeg er sikker på, at den rapport, som Henning Andersen allerede har omtalt, vil samle synspunkterne på fremtidens seniorbopolitik sammen og vil være med til at påvirke det, der skal ske i København, når vi taler seniorers boligforhold. En ting er den svage gruppe ældre, som vi fokuserer mest på og som vi fortsat skal fokusere på men der er også andre grupper ældre, som det er relevant at planlægge for, også i en by som København. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan skabe nogle bedre og mere spændende rammer for dem. Netop der kunne en sådan rapport spille en vigtig rolle. Derfor vil jeg sige tak, fordi jeg måtte komme til konferencen med et indlæg. Tak til KAB for at afholde en konference med denne bredde. Som sagt vil jeg selv være med til at arbejde for, at resultaterne tages med i udformningen af en fremtidig boligpolitik for seniorerne i København. 15
18 16
19 Sylvia Walleczek, projektansvarlig i Berliner Bau- und Wohnungsgenossenschaft von 1892 Krav og tiltag for at kunne blive i eget hjem længst muligt Indlæg på konferencen: I min præsentation vil jeg give et kort overblik over organisationen i Berlin i forhold til aldersstruktur, hovedtendenser og vores aktivitetsprogram for andelsforeningen af Berliner Bau- og Wohnungsgenossenschaft blev grundlagt i 1892 som et redskab til selvhjælp. Grundlæggerne var medlemmer af arbejderklassen, filantroper og fremsynede borgere. Det blev kaldt et eksperimenterende foretagende et meget ambitiøst program baseret på ideen om frigørelse ved housing plus. Plus henviser til børnehaver, biblioteker, voksenuddannelsesforløb, indkøbsforeninger, restauranter, bagerier osv. Bolig plus programmet betyder i dag ud over billige boliger også serviceydelser så som sparekasser, concierge-ydelser, interesseorganisationer for seniorvenlige boliger, pensions- og opsparingsordninger og forbedringer i nærmiljøet. Nu har andelsforeningen omkring lejligheder og ca medlemmer. Boligmassen er spredt over hele Berlin og Brandenburg. Fordi den er så spredt, er der stor forskellighed i boligmassen, og den repræsenterer en ca. 100 årig arkitektonisk udvikling. En yderligere konsekvens er en stor variation i tilpasningen af boligerne. Som i mange europæiske lande bliver indbyggerne ældre og befolkningstallet mindre. I 2030 vil Berlin have en nedgang på 20 procent i indbyggertal i aldersgruppen år og en betydelig stigning på 83 procent i aldersgruppen 75+. I 2025 vil der også være en betydelig stigning i generationen 50+. Omkring 50 procent af berlinerne er husstande med en person. I forbindelse med byudvikling bliver disse kendsgerninger betragtet som en væsentlig drivkraft for fornyet urbanisering. I forhold til aldersstrukturen i Berlin er andelen af ældre mennesker i andelsforeninger højere i dag end gennemsnittet. Det er temmelig normalt for andelsforeninger som resultat af medlemmernes trofasthed. 17
20 Inden for 50+ generationen er der et voksende behov for alternative boligformer for ældre. Det er generationen af de såkaldte 1968 ere, som ofte er eksperter i at eksperimentere med livsstil og ikke nødvendigvis vant til at acceptere en given situation. På den anden side er der et voksende behov for tilpasning af boliger og nærmiljøer for ældre - under hensyntagen til infrastrukturen og til det flerkulturelle samfund. Hovedtendenserne i Berlin for co-housing (bofællesskaber) og fælles byggeprojekter er ikke nødvendigvis forskellige fra det øvrige Tyskland. En væsentlig årsag til den stigende efterspørgsel på projekter baseret på fællesskab er tabet af normale familiestrukturer. Folk prøver at skabe deres selvvalgte familier enten med venner eller simpelthen med folk, som deler ideer f.eks. selvhjælp, gensidig støtte og vejledning omkring sundhed, sociale og økonomiske spørgsmål, og det ikke at bo alene som gammel. I de sidste tre år er der opbygget et netværk i Berlin, som folk kan tilslutte sig til. Kortet over Berlins netværk viser, at de fleste af de planlagte eller færdige projekter ligger i den indre by med god infrastruktur, offentlig transport, kulturelle tilbud og livlige miljøer. Næsten to tredjedele af projekterne er beregnet for flere generationer eller er bofællesskaber for ældre. Netværket yder vejledning i forbindelse med etablering af projekter, økonomiske spørgsmål og finansiering. Netværket er også aktør i forbindelse med politiske organisationer f.eks. inden for bolig- og socialpolitik. Efter omkring ti års politisk pres har Berlins forvaltning for byudvikling oprettet sit eget rådgivningscenter for co-housing projekter og tilkendegivet, at der hvert år bliver tilbudt flere byggegrunde til under markedspriser til grupper, som selv vil stå for byggeri. Berlin har så at sige fået det politiske program for co-housing. Men ikke alle grupper med ideer om co-housing har råd til at købe eller at bygge deres egne huse og lejligheder. De er nødt til at finde boligselskaber, som støtter dem. Det vil blive endnu vigtigere i fremtiden, fordi der er en nedgang i de statslige programmer for socialt boligbyggeri i Tyskland. 18
21 Tre eksempler: Et af de første intergrationsprojekter, bygget i 1990 erne, er Bunte Haus det farvede hus. Det er ikke blot facaden, der er farvet, det er en farverig blanding af forskellig livsstil, gamle og unge, familier og handicappede. Der er specielle muligheder for at dele boliger for studerende og for ældre kvinder. Projektet er bygget med statsstøtte. 19
22 Offensives Altern er en boligafdeling, som startede i 1999 og er forbeholdt ældre kvinder sammen med yngre kvinder med børn. De oprindelige beboere kendte hinanden igennem længere tid og var højt motiverede for at realisere en ny livsstil. Det er en afdeling med 30 lejligheder, der er adgang for kørestolsbrugere, elevator og fælleslokaler. De kvindelige beboere havde mulighed for at planlægge indretningen med det resultat, at der er otte forskellige boligindretninger i den lille boligafdeling. Projektet er et samarbejde mellem foreningen Offensives Altern som brugere (kvinderne i projektet) og andelsforeningen Berliner Bau- und Wohnungsgenossenschaft af 1892 som ejer. Alle beboere skal være medlemmer af andelsforeningen, som har ansvaret for vedligeholdelsen. Når en lejlighed bliver ledig, beslutter kvinderne selv, hvem der kan flytte ind. Projektet har fået statsstøtte og er forbeholdt folk med lavere indkomster. 20
23 Vores første flere generationers projekt var Kommunikatives Wohnen, som er bygget i 1992 med en meget specifik stil for fællesskabet med en glasoverdækket gårdsplads og en særlig tanke for det fælles liv. Jeg kaldte det det gamle projekt, fordi vi ikke ramte vores flere generations målgruppe i starten: Kun få ældre flyttede ind. På det tidspunkt var der stor skepsis overfor bofællesskaber. Hvis vi skulle bygge det samme projekt i dag under lignende betingelser som almennyttigt byggeri, er vi sikre på, at der ville være større efterspørgsel fra 50+ generationen. En meget anderledes opfattelse af fællesskab for ældre er det såkaldte einsickerndes Wohnen. Det betyder, at en gruppe mennesker, uformelt eller som en forening, beslutter enkeltvis at flytte til en eksisterende boligafdeling. Alt det, de 21
24 har brug for, er forskellige lejligheder efter deres behov, være tæt på hinanden, have lokaler til fælles aktiviteter og en fælles forståelse for gensidig hjælp, når der er behov. Et eksempel fra andelsforeningen Gemeinsam statt einsam (sammen frem for alene) er vores egen afdeling Charlottenburg, men andre grupper dækker andre afdelinger. Dette er en meget populær måde i Berlin at realisere bofællesskab. På samme måde erfarede vi, at 50+ generationen flytter til klassiske seniorboliger. Det er virkelig en nyhed! De nyder bekvemme standarder: Fælleslokaler, elevator, nødkald, serviceydelser osv. De udnytter boligformen og tager nye ideer med sig ind. Eller med andre ord: De omdanner boligen fra det oprindelige autoritære udgangspunkt til deres nye selvbestaltede, kollektive boligstil. Det skete for nylig for en af vores seniorafdelinger og førte til nogen kontrovers mellem den yngre og den ældre generation. Lige for tiden spiller vi rollen som mæglere. Men ikke desto mindre er det en interessant udvik-ling og en meget praktisk løsning på nye krav. En nøje beskrivelse af dem, der støtter disse bofællesskaber er: Alder mellem 55 og 65 år; hvide europæiske byboere; hovedsagelig kvinder. Hvad med mændene? Har de andre krav og tanker? Det første plejehjem for homoseksuelle og det første plejehjem for tyrkere blev oprettet for nylig i Berlin. Tilpasning af boligmassen De fleste ældre mennesker, herunder 50+ generationen, bor i almindelige lejligheder, og som jeg allerede nævnte, er boligmassen i andelsforeningen meget varieret. Næsten to tredjedele af boligerne er ældre bygninger, fredede, fire-fem etagers høje, uden elevator og bygget til almindelige behov. Nu vil jeg give et par eksempler fra min egen forening, fordi de er inden for min rækkevidde. Andre boligforeninger har lignende eksempler. Under overskrifter om livsforbedringer har foreninger igennem årene kastet sig ud i en strategi for at blande generationerne. For at tiltrække yngre familier og derved højne naboskab mellem generationerne bruges store beløb på at sammenlægge de hovedsageligt små lejligheder til større. På den måde højnes boligstandarden generelt. Denne ordning for indvendig boligtilpasning dækker også individuelle tilpasninger af lejligheder efter krav om badeværelser, lettere adgang til altaner og 22
maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi
maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi Forord Denne strategi er resultatet af en proces, som Seniorudvalget igangsatte i slutningen af 2014 om, hvordan fremtidens boliger
Læs mereKAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber
Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereStyrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015
Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference
Læs mereHvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
Læs mereHvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
Læs mere> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed
> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > boligselskabet midt/vest FAKTA Boligselskabet MidtVest blev stiftet 1. januar 1999 og er et selvejende alment boligselskab. Selskabet bygger, administrerer
Læs mereprivat boligudlejning under lup
privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereEt godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik
Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo
Læs mereSTRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Læs mereINDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig
02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen
Læs mereVejen Kommunes Boligpolitik
Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...
Læs mereSeniorpolitik 2017 og frem
Forord Der er rigtig mange stærke seniorer, der holder sig raske hele livet. I fremtiden vil der på trods af teknologiske fremskridt og en generelt sundere livsstil være ældre borgere, som har brug for
Læs mereStatens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder
Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereTendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Læs mereForslag til Seniorpolitik 2017 og frem
Forord Der er rigtig mange stærke seniorer, der holder sig raske hele livet. I fremtiden vil der på trods af teknologiske fremskridt og en generelt sundere livsstil være ældre borgere, som har brug for
Læs mereIdekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011
Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til
Læs mereVision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s
vision 2020 2 Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s VISION 2020 3 "Vi er lejernes første valg!"...sådan siger omverdenen om AAB, når vi kigger dybt i krystalkuglen
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereNotat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit
Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereÆldreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg
Ældreboligplan oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Definitioner En ældrebolig er en bolig, der er indrettet hensigtsmæssigt til ældre, voksne handicappede og personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne
Læs mereKan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE
/ Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København
Læs mereopsplitning og social udstødelse.
By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,
Læs mereLEV DRØMMEN. - skab rammerne
LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mereAlmenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds
Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds København vokser kraftigt, og i 2030 vil der være ca. 100.000 flere indbyggere end i 2019. Københavns Kommune og BL 1. kreds har set, hvordan
Læs mereLivskraft hele livet. Seniorpolitik
Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet
Læs mereBeskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00
Læs mereLEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber
LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,
Læs mereÆldreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017
Ældreboligplan oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017 Definitioner En ældrebolig er en bolig, der er indrettet hensigtsmæssigt til ældre, voksne handicappede og
Læs mereMedlemmerne og boligforhold
Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,
Læs mereDet bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019
Det bedste sted at bo hele livet Boligpolitik 2019 Indhold Indledning 3 Solrød Kommunes boligpolitik 5 Variation i typer af boliger 5 Ejer- og lejeboliger 5 Store og små boliger 7 Særligt fokus på de unge
Læs mereFattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?
Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,
Læs mereHolbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov
Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken
Læs mereValgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016
Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med
Læs mereÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK
ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 Titel: Frederiksberg Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik 2019-2022 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg December 2018 Foto: Grafisk design:
Læs mereFremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe
Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde
Læs mereFremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe
Fremtidsikring 17. marts 2011 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde
Læs mereSocialt udsatte boligområder
Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper
Læs mereFremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen
Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde
Læs mereFREMTIDENS ALMENE BOLIG. AlmenNet vejledning Boligselskabet Sjælland
FREMTIDENS ALMENE BOLIG AlmenNet vejledning Boligselskabet Sjælland Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer, og hvis vi gjorde, ville opgaven med at fremtidssikre de almene boliger være noget lettere. Fremover
Læs mereBoligudviklingen de seneste 10 år
de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.
Læs mereANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse
ANBEFALINGER Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse 28. februar 2017 Udviklingsudvalget vedrørende fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter
Læs mereFremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen
Fremtidsanalyse 9. marts 2015 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereVelfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER
Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13
Læs mereNu skal det være billigere at bo i seniorbofællesskab
Nu skal det være billigere at bo i seniorbofællesskab Flere ønsker at flytte i seniorbofællesskab, men der er for få, og de fleste er for dyre. Nye byggeprojekter skal gøre det billigere, så ældre med
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereDen almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.
Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv
ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt
Læs mereÆldrepolitikken udkast
Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereBoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereDe gamle og valgene: Hvad svarer kandidaterne?
De gamle og valgene: Hvad svarer kandidaterne? Af Knud Ramian, Foreningen till Udvikling af Alderdommens muligheder Der er valg til ældreråd og kommunalbestyrelser. Befolkningen giver en bedre indsats
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar
Læs mereAALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN
AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3
Læs mereIdéhæfte til brug af filmen om
1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,
Læs mereSmå og billige boliger med perspektiv. Attraktive boliger til flygtninge og andre med lav betalingsevne
Små og billige boliger med perspektiv Attraktive boliger til flygtninge og andre med lav betalingsevne SMÅ OG BILLIGE BOLIGER MED PERSPEKTIV Attraktive boliger til flygtninge og andre med lav betalingsevne
Læs mereBILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER
BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER OFFENTLIGT INDHOLD: PARTNERSKABSPROJEKTER GENERELT S. 2 SENIORBOFÆLLESSKAB I TIKØBSGADE S. 3 A.C. MEYERS VÆNGE S. 4 STRANDLODSVEJ S. 5 GÅRDHAVEHUSE
Læs mereSenior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv
Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...
Læs mereQ MARKEDSUPDATE PULS. Colliers International Danmark SENIOR
SENIOR Begrebet senior living omfatter boliger til ældre med vidt forskellige boligbehov og -præferencer. For socialt anlagte personer kunne det være seniorbofællesskaber, en boligform der kombinerer muligheden
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv
ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!
Læs mereOPLÆG TIL NY BOLIGPOLITIK
OPLÆG TIL NY BOLIGPOLITIK Roskilde Kommune 2018 Anbefalet af boligpolitisk følgegruppe d. 30.10.18 BOLIGPOLITIK: BYER I SOCIAL BALANCE Roskilde Kommune er en attraktiv bosætningskommune med en varieret
Læs mere3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID
3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 år med BolivVejle status og fremtid 2 BolivVejle Læs om projekter og resultater fra de første tre år med BolivVejle og om fremtiden BolivVejle er den fælles platform
Læs mereReferat af Workshop 4. november 2010
Referat af Workshop 4. november 2010 PROGRAM 1. Velkomst v./ Kommunaldirektør Niels Ågesen, Vejle Kommune 2. Dagens fokus v/ Karen Sommer Møller, BolivVejle 3. Morgenmad og deltagerpræsentation 4. Introduktion
Læs mereDansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015
Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis
Læs mereHvad betyder hård ghetto -mærkatet for os i Skovparken og på Skovvejen?
Hvad betyder hård ghetto -mærkatet for os i Skovparken og på Skovvejen? 15. april 2019 Kære beboere Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der skal laves udviklingsplaner
Læs mereBoliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE
Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Boliger Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Boliger Om denne pjece Randers Kommune tilbyder boliger til borgere,
Læs merePræsentation af arbejdet i 17,4- udvalget omkring senioranalysen. Observationer, konklusioner og anbefalinger
Præsentation af arbejdet i 17,4- udvalget omkring senioranalysen Observationer, konklusioner og anbefalinger Oplæggets struktur Afsæt for udvalgets arbejde Bolig-analyse Inputs fra Real Dania Indtryk fra
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereÆldre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig
Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt
Læs mereTak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Adm. direktør 03. juli 2018 Sagsnr. 2018-0171432 Dokumentnr. 2018-0171432-7 Kære Astrid Aller, Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende
Læs mereTale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'
Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke
Læs mereNotat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger
Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,
Læs mereOPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN
OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet
Læs mereOrdførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A)
Ordførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A) Budget 2014 Borgerrepræsentationens 1. budgetmøde, 2. september 2013 Da jeg startede i skole for snart mange år siden, fortalte min mor mig
Læs mereRepræsentantskabsmøde den 31. maj 2016
Repræsentantskabsmøde den 31. maj 2016 Pkt. 4: Aflæggelse af organisationsbestyrelsens årsberetning, herunder om forretningsførelsen for det senest forløbne år Mundtlig beretning ved Steffen Morild, formand
Læs mereNOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereHvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?
Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med
Læs merevelkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard
& velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over
Læs mereDette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:
Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereSeniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN
Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Velkomst Aftenens program Baggrund for mødet Hvad er et seniorbofællesskab Erfaring fra eksisterende bofællesskaber Hvordan bliver et bofællesskab til Det videre
Læs merePage 1. Gay & Grey Seniorboliger. Page 2. Gay & Grey Seniorboliger. 1. Hvilken aldersgruppe skal boligerne henvende sig til?
Page 1. Gay & Grey Seniorboliger Page 2. Gay & Grey Seniorboliger 1. Hvilken aldersgruppe skal boligerne henvende sig til? 50+ 31.88% 44 55+ 27.54% 38 60+ 40.58% 56 2. Hvor vigtigt er beliggenheden? Skal
Læs mere