Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen"

Transkript

1 Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Endelig rapport November 2006

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER BAGGRUND Hydrografi, bølge- og strømforhold ved Vestkysten MODELOPSTILLING Forudsætninger Bathymetri Bølgemodeller Strømningsmodeller Stoftransportmodeller FORTYNDINGSBEREGNINGER Perkolatudsivning Fortyndingsscenarier Modellering af fortynding i kyststrøm Bølge- og strømmodellering Fortynding DISKUSSION Initialfortynding Spredningsprocesser Spredning af kritiske stoffer REFERENCER osp.be i DHI - Institut for Vand og Miljø

4 1 INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet af DHI Institut for Vand og Miljø for Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage ved Allan Køtter. Rapporten omhandler en overslagsmæssig beregning af spredning og fortynding af stoffer fra affaldsdeponiet i Kærgård Plantage i kystzonen. Undersøgelsen er en opfølgning på et tidligere studie, Ref. /1/, hvor spredning fra en udsivning i havstokken ca. 20 m fra kystlinien blev undersøgt. I dette studie undersøges fortynding af stoffer i forhold til placeringen af udsivningen. Miljøministeren og amtsborgmesteren for Ribe Amt har den 16. marts 2005 indgået aftale om en fælles finansiering af undersøgelser af forureningen i Kærgård Plantage. Aftalen er indgået på baggrund af en redegørelse fra marts 2005, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Ribe Amt. Arbejdsgruppen har indgået aftale med det rådgivende firma COWI om udførelse af de nødvendige undersøgelser. Der er gennemført tests og undersøgelser for at støtte en beslutning om iværksættelse af afværgeforanstaltninger. Desuden er der erkendt et behov for verificering og forbedring af den eksisterende viden om en badeforbudszone, fiskeriet og de økotoksikologiske forhold m.v., som er gældende ved lokaliteten. I forbindelse med arbejdet udgives en samlerapport og en række tekniske delrapporter: Delrapport 1: Delrapport 2: Delrapport 3: Delrapport 4: Delrapport 5: Delrapport 6: Delrapport 7: Delrapport 8: Delrapport 9: Delrapport 10: Jord- og grundvandsforurening ved Kærgård Plantage. Prøvepumpning og in-situ test ved Kærgård Plantage. Grundvandsmodel ved Kærgård Plantage. Treatability Test to Evaluate Remidiation Techniques. Naturlig nedbrydning af jord- og grundvandsforureningen. Forurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård Plantage. Undersøgelse på Esbjerg Vest Renseanlæg. Datarapport. Økotoksikologisk undersøgelse af sulfanilsyre, sulfadiazin og grundvandsprøve udtaget 3. januar 2006 i Kærgård Plantage. Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen. Delrapport 11: Miljøvurdering af udsivningen ved Kærgård Plantage forår osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

5 Delrapport 12: Konsekvensanalyse for afværgescenarier i forhold til forureningen fra Grindstedværkets gruber. Denne rapport er delrapport 10 og omhandler fortynding af udsivningen i kystzonen ved Kærgård Plantage. Rapporten er udarbejdet af DHI Institut for Vand og Miljø for Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

6 2 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER Fortyndingsforholdene i vandområdet ud for Kærgård Plantage er undersøgt, idet der ved hjælp af en numerisk model er givet et overslag på fortyndingen i 3 almindeligt forekommende situationer. Situationerne er valgt således, at de dækker kritiske men realistisk forekommende situationer med relativt lav fortynding. De 3 situationer dækker: En hypotetisk situation med 1 m høje bølger fra NV uden tidevandsstrøm En situation med både tidevand og bølgestrøm drevet af 1 m høje bølger fra NV En situation uden bølger og med tidevandsstrømme. Undersøgelsen er foretaget med MIKE 21, der er en dybdemidlet strømnings, bølge- og stoftransportmodel. Beregningerne er foretaget ved at udlede en vandmængde på 6,8 l/s, svarende til den estimerede udstrømning fra deponiet, med en enhedsstofkoncentration. Studiet er en fortsættelse af Ref. /1/, hvor udledningen var tæt på kystlinien. Her er yderligere tre placeringer undersøgt. Der er tale om en følsomhedsanalyse af placeringens betydning, så alle andre parametre er fastholdt. De fire placeringer af udledningen er: I Tæt på kysten (fra Ref. /1/) II III IV Ca. 200 m fra kysten Ca. 400 m fra kysten Ca. 600 m fra kysten Tabel 2.1 Maksimale koncentrationer af enhedskilder ved udsivningen og syd for denne, som vist på Figur 5.3 til Figur 5.6. Placering af udsivning I II III IV Drivende kraft + bølgestrøm + bølgestrøm + bølgestrøm + bølgestrøm Max. konc. Max. konc m syd Max. konc m syd (kg/m 3 ) (kg/m 3 ) (kg/m 3 ) 4, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

7 Beregningerne af spredning af enhedskilderne viser at: Initialfortyndingen vokser med udsivningens afstand fra kysten De maksimale kystnære enhedskoncentrationer aftager med udsivningens afstand fra kysten Kun for placering I og II vekselvirker udsivningen i betydelig grad med den bølgedrevne strøm. I kombineret tidevand og bølgedreven strøm bidrager tidevandsbevægelsen til at føre stoffet ind i brydningszonen med sydgående bølgedreven strøm. I den rene tidevandsstrøm forlægges koncentrationsfeltet mod nord. Undersøgelserne af toksicitet peger på, at sulfonamider er blandt de mest kritiske stoffer. På baggrund af de beregnede fortyndinger samt udstrømningen af sulfonamider i havstokken er koncentrationerne i kystområdet beregnet. I Tabel 2.2 er vist beregnede maksimale koncentrationer målt nær kystlinien for sulfonamider. Tabel 2.2 Maksimale koncentrationer af sulfonamider. Placering af udsivning Drivende kraft Max. konc. Nær kystlinien (µg/l) Position Nord/Syd For udsivning I + bølgestrøm 4,3 6, m S 300 m S 0 II + bølgestrøm 0,2 0,2 3, m S 4500 m S 1100 m N III + bølgestrøm 0,02 0,1 1, m S 4500 n S 1700 m N IV + bølgestrøm - 0,1 0, m S 1500 m N Det fremgår af modelberegningerne, at kravværdierne for sulfonamider overskrides i et cirka 2 km langt område tæt ved kysten, når strømmen kun drives af tidevand, samt umiddelbart over kildepunkterne, når der både er bølgestrøm og tidevand. Kravværdien for sulfanilsyre overskrides ikke osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

8 3 BAGGRUND 3.1 Hydrografi, bølge- og strømforhold ved Vestkysten Skråt indfaldende bølger vil drive en langsgående strøm i brydningszonen langs kysten. Bølgerne bryder på en vanddybde der er 1-1,5 gange bølgehøjden, og bredden af den bølgedrevne strøm vil således afhænge af højden på de indkommende bølger. Strømmens hastighed afhænger både af bølgernes højde og af indfaldsvinklen. For en given bølgehøjde ud for kysten er den bølgedrevne strøm kraftigst for en indfaldsvinkel på omkring 45 grader. Ret indfaldende bølger og bølger, der udbreder sig langs med kysten, vil ikke drive en strøm. Såfremt bølgerne bryder på revler såvel som på selve kystlinien, vil der blive drevet en strøm både på revlerne og i den inderste brydningszone osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

9 4 MODELOPSTILLING 4.1 Forudsætninger Fortyndingsberegningerne er foretaget med MIKE 21, DHI s dybdemidlede hydrodynamiske model. Det er dermed antaget, at det udsivende stof hurtigt opblandes i vandsøjlen nær kysten på grund af bølgeaktivitet og strømgenereret turbulens. Dette forventes at være tilfældet i den største del af tiden, undtaget f.eks. varme, vindstille sommerdage uden nævneværdig bølgeaktivitet, hvor man kan forestille sig, der dannes et varmt overfladelag, eventuelt med et forhøjet ferskvandsindhold på grund af udsivningen og tilstrømning fra Henne Mølle Å. Modellernes opsætning er beskrevet i Ref. /1/ og beskrives kort i denne rapport. 4.2 Bathymetri Bathymetrien er sammensat af forskellige datakilder, alle justeret til fælles referenceniveau. Kystliniens beliggenhed og vanddybderne i området langs vestkysten er bestemt ud fra Kystdirektoratets profiler, der dækker vestkysten med cirka en kilometers afstand og indtil 5 km fra kysten. Øvrige bathymetridata er udtrukket fra DHI Farvandsmodellens database. 4.3 Bølgemodeller Bølgeforholdene i området er modelleret ved hjælp af MIKE 21 NSW (Nearshore Wind-Wave Model), der er en stationær spektralbølgemodel. Modellen drives af offshore indkommende bølger. Modellen beregner transformationen af bølgerne, når de nærmer sig kysten fra dybt vand, dvs. shoaling, refraktion og ændringer i bølgeenergi på grund af brydning og bundfriktion. I dette studie er det primære formål med bølgemodellen at beregne den bølgeinducerede strøm. Denne opstår, når bølgerne bryder ved kysten, hvorved der opstår bølge reaktionskræfter, der dels kan drive en strøm, dels giver en opstuvning på kysten. I NSW modellen beregnes disse kræfter ud fra ændringer i bølgeenergien, hvorefter disse kan overføres til den hydrodynamiske model som interne randbetingelser. 4.4 Strømningsmodeller Strømningerne beregnes ved hjælp af den hydrodynamiske model MIKE 21 HD. Denne er en dybdemidlet model, der beregner vandstand og strøm i en given bathymetri. Modellen er sat op, så den dækker kystzonen cirka 5 km på hver side af Kærgård Plantage. Den rumlige opløsning er 10 m x 10 m, således at modellen indeholder beregningspunkter, og tidsskridt er 6,0 sek. Der er benyttet en modelopsætning svarende til den, der blev udviklet for Kystinspektoratet i 2000 (DHI, 2000, Ref. /2/) osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

10 4.5 Stoftransportmodeller Stofspredning og fortynding er beregnet med MIKE 21 AD, der benytter de beregnede strømhastigheder til at beskrive stoftransporten. Da modellen er dybdemidlet, beskrives lodrette hastighedsforskelle, f.eks. på grund af pålandsvind, som en dispersionsproces. Der er i alle beregninger anvendt en dispersionskoefficient, der er fastlagt med reference til nogle enkelte målinger udført ved Thyborøn (Isotopcentralen, 1982, Ref. /4/) samt målinger udført af Aalborg Universitet (AAU, 1977, Ref. /3/) også ved Thyborøn. Den anvendte dispersionskoefficient er sat til 0,3 m 2 /sek osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

11 5 FORTYNDINGSBEREGNINGER 5.1 Perkolatudsivning Med baggrund i Ribe Amts undersøgelser er det antaget, at perkolatudsivningen sker langs en 570 m lang strækning, og at den gennemsnitlige udsivning er opgjort til 6,8 l/s. Udsivningen sker hovedsagelig gennem de øverste 9 m. Herudover er det i alle beregninger forudsat, at det udsivende stof er konservativt, samt at udsivningen er stationær. De præcise mekanismer bag udsivningen fra bundsedimentet til vandområdet er dårligt kendte. Man kender således ikke udsivningens bredde og afstand fra kystlinien eller en eventuelt tidslig variation på grund af overskyl af stranden eller erosion/aflejring i kystprofilet under storme. Til denne følsomhedsanalyse er det vurderet, at det nuværende kendskab til udsivningen udgør et tilstrækkeligt grundlag. 5.2 Fortyndingsscenarier Da omfanget af denne undersøgelse er relativt begrænset, er det valgt at fokusere på 2 situationer. Situationerne er subjektivt udvalgt som værende kritiske med hensyn til fortynding, men alligevel almindeligt forekommende. Situationerne er: 1. En godtvejrssituation, her karakteriseret ved tidevandsstrømme samt fravær af bølger og vind. Denne situation vil være typisk i perioder med normalt sommervejr. For at få en realistisk variation af strømforholdene i Nordsøen i øvrigt, er der udvalgt en historisk periode, der begynder 16. april 2004 og har en varighed på fire dage. 2. En situation med dominerende bølgestrøm. Der er her undersøgt en situation med bølger kommende fra NV med signifikant bølgehøjde på 1,0 m og periode på 8 sek. Der er lavet beregninger med bølgestrøm alene og med samtidig bølgestrøm og tidevandsstrøm. 5.3 Modellering af fortynding i kyststrøm Modelleringen af fortyndingen i bølgestrømmen består af: 1. Modellering af bølgebrydning og beregning af bølgereaktionskræfter ved hjælp af NSW. 2. Beregning af strømfeltet ved hjælp af den hydrodynamiske model. 3. Beregning af stofspredning ved hjælp af advektionsmodellen osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

12 5.3.1 Bølge- og strømmodellering Bølgemodellen drives af indkommende offshore bølger karakteriseret ved en signifikant bølgehøjde H S = 1,0m, middelperiode på 8 sek. og retning fra NV (315 ). I Figur 5.1 er vist et eksempel på den beregnede bølgereaktionskraft. Det fremgår heraf, at de største kræfter optræder nær kysten, når bølgerne bryder på revler og ved kystlinie. Figur 5.1 Beregnet fordeling af bølgereaktionskraft (kun en komponent vist) samt beregnet strømhastighed (til højre) (fra Ref. /1/). Det ses, at bølgekræfterne skaber en koncentreret kyststrøm, der dog varierer ned langs kysten på grund af variationer i revlernes position og vanddybder Fortynding For at lave en følsomhedsberegning i forhold til det oprindelige studie, Ref. /1/, er udsivningsområdet beskrevet med samme konfiguration i dette studie: Udsivningsområdet for perkolat er tilnærmet med 10 punktkilder fordelt langs et 570 m langt stykke af kysten, hvor hver kilde bærer 1/10 af den samlede udstrømning, dvs. 0,69 l/s. Koncentrationen i hver kilde er sat til 1, således at den beregnede koncentration svarer til 1/fortyndingen. I det oprindelige studie lå udsivningspunkterne i en afstand på cirka 20 m fra kystlinien. I dette studie er udsivningspunkterne placeret i forskellige afstande fra kysten: 200 m, osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

13 400 m og 600 m fra kystlinien. Placeringen af udsivningspunkterne er vist på Figur 5.2, der ligeledes angiver dybdeforholdene. Figur 5.2 Placering af kildepunkter. De forskellige placeringer er angivet som I, II, III, IV med voksende afstand fra kysten, så I svarer til den oprindelige placering i havstokken. For hver placering af udsivningspunkterne er der foretaget tre simuleringer: Bølgedreven strøm (1 m høje bølger fra nordvest) sstrøm Kombineret bølge- og tidevandsdreven strøm Fortyndingen under de forskellige forhold er vurderet ud fra koncentrationsfeltet midlet over en tidevandsperiode. Det gennemsnitlige koncentrationsfelt, beregnet over en tidevandsperiode for situationen med bølgestrøm alene og de to situationer med tidevand, er vist for de fire forskellige placeringer i Figur 5.3 til Figur osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

14 Figur 5.3 Placering I: Udsivning tæt på kysten. Tidsmidlede koncentrationsfelter. Fra venstre mod højre: Bølgedreven strøm.. Bølgedreven strøm og tidevand (fra Ref. /1/) osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

15 Figur 5.4 Placering II: Udsivning ca. 200 m fra kysten. Tidsmidlede koncentrationsfelter. Fra venstre mod højre: Bølgedreven strøm.. Bølgedreven strøm og tidevand osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

16 Figur 5.5 Placering III: Udsivning ca. 400 m fra kysten. Tidsmidlede koncentrationsfelter. Fra venstre mod højre: Bølgedreven strøm.. Bølgedreven strøm og tidevand osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

17 Figur 5.6 Placering IV: Udsivning ca. 600 m fra kysten. Tidsmidlede koncentrationsfelter. Fra venstre mod højre: Bølgedreven strøm.. Bølgedreven strøm og tidevand. Figur 5.7 viser koncentrationsfordelingen i en række snit vinkelret på kysten for situationen med bølgedreven strøm for de to mest kystnære placeringer (I og II). Det ses, hvorledes koncentrationsfanen kan brede sig ud til begge sider, når udsivningen sker i afstand fra kysten osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

18 6.0E-04 Concentration 4.0E E-04 0 m 500 m 1000 m 2000 m 4000 m 0.0E Afstand fra kystlinien (m) Concentration 3.0E E E-04 0 m 1000 m 2000 m 4000 m 500 m 0.0E Afstand fra kystlinien (m) Figur 5.7 Profil normalt til kysten i 5 tværsnit nedstrøms (syd) for udsivningsområdet ved bølgedreven strøm. Signaturer angiver afstand fra udsivningsområdet. Øverst: Placering I (i havstokken). Nederst: Placering II (ca. 200 m fra kysten). I Tabel 5.1 vises en opgørelse over de maksimale koncentrationer, som de er vist i Figur 5.3 til Figur 5.6. For at vise følsomheden over for placeringen af udsivningen er koncentrationerne i Tabel 5.1 taget i samme snit (2000 m og 4500 m syd for udsivningerne), men det bemærkes, at for den rene tidevandsstrøm er koncentrationerne i de tilsvarende snit nord for udsivningen i de fleste tilfælde højere. Den maksimale koncentration 2000 m og 3000 m nord for udsivningen er derfor angivet i Tabel 5.2 for den rene tidevandsstrøm osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

19 Tabel 5.1 Maksimale koncentrationer ved udsivningen og syd for denne, som vist på Figur 5.3 til Figur 5.6. Placering af udsivning I II III IV Tabel 5.2 Drivende kraft Max. konc. Max. konc m syd + bølgestrøm + bølgestrøm + bølgestrøm + bølgestrøm Max. konc m syd (kg/m 3 ) (kg/m 3 ) (kg/m 3 ) 4, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Maksimale koncentrationer ved udsivningen og nord for denne ved ren tidevandsstrøm, som vist på Figur 5.3 til Figur 5.6. Placering af udsivning Drivende kraft Max. Konc. Max. konc. 2000m nord Max. konc. 3000m nord (kg/m 3 ) (kg/m 3 ) (kg/m 3 ) I 16, , II 5, , III 2, , , IV 1, , , Tabel 5.3 viser den maksimale koncentration tæt ved kystlinien (inden for ca. 25 m) og dennes position nord eller syd for placeringen af udsivningen. I forbindelse med nogle simuleringer med bølgedrevne strømme findes den maksimale koncentration ved kysten tæt ved modellens sydlige rand, og det er muligt, at det faktiske maksimum er lidt højere end angivet og findes yderligere mod syd. Den maksimale værdi forventes at være tæt på den i tabellen angivne, hvilket f.eks. ses af Figur 5.7 nederst, hvor en yderligere udglatning af koncentrationsfordelingen 4000 m syd for udsivningen kun vil øge den kystnære koncentration svagt osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

20 Tabel 5.3 Maksimale koncentrationer tæt ved kysten, som vist på Figur 5.3 til Figur 5.6. Placering af udsivning Drivende kraft Max. konc. Nær kystlinien Position Nord/Syd For udsivning (kg/m 3 ) I + bølgestrøm m S 300 m S 0 II + bølgestrøm 2, , m S 4500 m S 1100 m N III + bølgestrøm 0, , m S 4500 n S 1700 m N IV + bølgestrøm - 1, , m S 1500 m N osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

21 6 DISKUSSION 6.1 Initialfortynding I samtlige tilfælde med placeringer bort fra kysten er initialfortyndingen større end for placeringen i havstokken. Initialfortyndingen afhænger af vanddybden og strømhastigheden ved udsivningsområdet. Og de større vanddybder gør sig her gældende for udsivningen fjernt fra kysten, idet situationerne med ren bølgestrøm giver aftagende hastigheder uden for brændingszonen og derfor svagt aftagende initialfortynding fra placering II til IV. Der er i prøvetagningsprogrammet konstateret en væsentlig stedlig variation i stofudstrømningen langs deponiområdet. Disse variationer er ikke medtaget i beregningerne, idet man ville behøve en langt mere detaljeret model. Ligeledes sker udstrømningen i beregningerne via fem punktkilder fordelt langs deponiområdet. Man får derfor en kunstig koncentrationsfordeling indenfor kildeområdet, hvor for eksempel koncentrationerne vil være forhøjede i de punkter, hvor udstrømningen sker. På grund af disse naturlige variationer kan man derfor forvente, at der vil forekomme koncentrationer, der er højere eller lavere end de beregnede indenfor kildeområdet. De beregnede koncentrationer vil være mere realistiske udenfor kildeområdet, hvor stoffanen har bredt sig over et større område. Udstrømningen sker fra to geologisk forskellige lag Lag 2 og Lag 3, hvoraf Lag 2 er det øverste. 6.2 Spredningsprocesser Når udsivningen sker i en konstant strøm, som f. eks. den bølgedrevne strøm, bliver initialfortyndingen betydelig. Til gengæld føres stoffet direkte med strømmen, og yderligere reduktion af koncentrationen i strømretningen sker især gennem spredning af fanen på tværs af strømmen, som det ses i Figur 5.7, hvor spredningen for den kystnære udsivning foregår væk fra kysten, som virker som en reflekterende (tæt) barriere. For udledningen 200 m fra kysten foregår spredningen til begge sider af fanen. Det ses, at stof, som ved spredning kommer ud af det sydgående hastighedsfelt, bliver hængende uden for brændingszonen og danner et svagt koncentrationsfelt, der føres rundt af de svage cirkulationsstrømme. For udsivningerne III og IV er der næsten ingen direkte vekselvirkning med den rene bølgedrevne strøm. Stoffet driver med meget svage cirkulationsstrømme uden for brændingszonen, og stof, der på grund af spredning eller med den svage strøm føres ind i brændingszonen, rives med af den bølgedrevne strøm og føres mod syd. For den rene bølgestrøm ses derfor en forholdsvis veldefineret afgrænsning af de høje koncentrationer i koncentrationsfeltet ind mod brydningszonen, da der sker en betydelig fortynding ved medrivningen med den kraftige sydgående bølgedrevne strøm. Den rene tidevandsstrøm fører det udsivende stof op og ned langs kysten, medens det spredes. Initialfortyndingen vokser med udsivningens afstand fra kysten på grund af de øgede dybder og strømningshastigheder. I den rene tidevandsbevægelse forlægges tyngdepunktet af koncentrationsskyen lidt mod nord. Dette ses allerede i de oprindelige beregninger med den kystnære udsivning, men er mere udtalt for de nye beregninger, fordi tidevandsbevægel osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

22 sen er lidt større på de større dybder væk fra kysten. Det ses derfor, at de største koncentrationer 2000 m fra udsivningen findes nord for området, jævnfør Tabel 5.2. Ved udsivningen 600 m fra kysten er virkningen af kysten svag, og dette koncentrationsfelt kan som første tilnærmelse tages som indikation for, hvorledes spredningen med den rene tidevandsstrøm vil forløbe for udsivninger endnu længere fra kysten. For kombinationen af tidevands- og bølgedrevne strømme ses en initialfortynding, som er tæt på minimum af initialfortyndingen ved hver af de enkelte drivende kræfter. Det ses, hvorledes tidevandsbevægelsen bidrager effektivt til, at det udsivende stof føres ind i strømfeltet for den bølgedrevne strøm, hvor det føres mod syd selv for den mest kystfjerne udsivning. For alle de tre nye udsivningssteder ses en markant effekt af den kystnære bølgedrevne strøm, som holder en lav koncentration langs kysten ud for og 2-3 km syd for udsivningen. Tabel 5.3 viser en betydelig reduktion i de kystnære koncentrationer, når udsivningen foregår i voksende afstand fra kysten. Det skal nævnes, at de her beregnede fortyndinger er knyttet til specifikke hændelser. Ofte vil kravværdier være knyttet til årsmiddelkoncentrationen eller lignende. Man må forvente, at fortyndingen beregnet ud fra årsmiddelkoncentrationer vil være større end her, idet variabiliteten på længere skalaer vil bidrage til en øget fortynding, ligesom regionale strømme som den nordgående Jyllandsstrøm kan være af betydning. 6.3 Spredning af kritiske stoffer Med udgangspunkt i de beregnede fortyndingsfaktorer er spredningen af specifikke kritiske stoffer beregnet. I beregningerne er justeringer foretaget af stofkoncentrationen i perkolatet ved havstokken, som vist nedenfor, samt revision af den udledte mængde, således at udledningen nu udgør 10,94 l/s imod 6,9 l/s ved fortyndingsberegningerne. De kritiske stoffer vurderes at være sulfonamider ekskl. sulfanilsyre (fremover benævnt sulfonamider). Sulfanilsyre udgør ca. 75% af indholdet af sulfonamider. I beregningerne af specifikke stoffer er benyttet følgende forudsætninger: Den gennemsnitlige udsivning fra hele depotområdet udgør 10,94 l/s, fordelt over et 900 m bredt område. Vandføringen gennem Lag 2 er 10,5 l/s og gennem Lag 3 0,44 l/s. Den årlige udledte mængde sulfonamider gennem Lag 2 udgør 2093 kg/år, gennem de dybere Lag 3 er udledningen 1714 kg/år. Kravværdien for sulfanilsyre er 280 µg/l. Kravværdien for sulfonamider som gruppe er 4,6µg/l. De resulterende koncentrationsfordelinger beregnes ved at skalere fortyndingerne for den ændrede udledning samt for ændrede udledningskoncentrationer. Man får da, at koncentrationen af et specifikt stof C 1 kan findes af osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

23 q C = 1 C q0 S0 hvor q 0 og S 0 er den oprindelige udledning og beregnede fortynding, q 1 er den justerede udsivning og C 10 er koncentrationen af det specifikke stof ved udledningspunktet. For sulfonamider fås, at C SULFONAMID = 0.01 /S 0 (kg/m). I Tabel 6.1 er vist de tilsvarende beregnede maximale koncentrationer. Tabel 6.1 Maksimale koncentrationer af sulfonamider. Placering af udsivning I II III IV Drivende kraft + bølgestrøm + bølgestrøm + bølgestrøm + bølgestrøm Max. konc. Nær kystlinien (µg/l) 4,3 6,4 18 0,2 0,2 3,1 0,02 0,1 1,1-0,1 0,3 Position Nord/Syd For udsivning 100 m S 300 m S m S 4500 m S 1100 m N 4500 m S 4500 n S 1700 m N m S 1500 m N I Figur 6.1 til Figur 6.6 er vist beregnede fordelinger af sulfonamider midlet over en tidevandsperiode samt indikeret udbredelsen af områder, hvor kravværdien for henholdsvis sulfonamider og sulfanilsyre er overskredet. Figurerne viser følgende kombinationer af udsivningslokalitet og kildestyrker: Udsivning af Lag 2 ved havstokken vist ved tidevand samt tidevand og bølgestrøm (Figur 6.1 og Figur 6.2). Udsivning af Lag m fra kysten (Figur 6.3 og Figur 6.4). Den samlede udsivning fra Lag 2 og Lag 3 er vist, når hele udsivningen sker i havstokken (den mest konservative placering). (Figur 6.5og Figur 6.6). Det fremgår af figurerne, at kravværdierne for sulfonamider overskrides i et op til 2,8 km langt område tæt ved kysten, når strømmen kun drives af tidevand, samt umiddelbart over kildepunkterne, når der både er bølgestrøm og tidevand (fremgår ikke af figurerne, men af Tabel 6.1). Hyppigheden af situationen, hvor tidevandsstrømmen er dominerende, kan groft anslås ud fra bølgestatistikken for området. I forbindelse med et studie for Kystdirektoratet i februar 2000 blev bølgestatistikker fremstillet for hele vestkysten. Ud for Kærgård viser denne, at en situation med bølgehøjder mellem 0,5 1,5 m, altså svarende til den beregnede, forekommer ca. 50% af tiden. Mindre bølgehøjder forekommer ca. 17% af tiden. Statistikken opgør ikke osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

24 bølgehøjder mindre en 0,5m, så det må antages, at situationer, hvor kun tidevand er gældende, f.eks. med bølger mindre end 20 cm, forekommer væsentlig sjældnere. Figur 6.1 Fordeling af sulfonamider ved kildeplacering I: Udsivning af Lag 2 tæt på kysten. Tidsmidlede koncentrationsfelter for tidevand alene. De grønne felter indikerer, at kravværdien for sulfonamid er overskredet osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

25 Figur 6.2 Fordeling af sulfonamider ved kildeplacering I: Udsivning af Lag 2 tæt på kysten. Tidsmidlede koncentrationsfelter for tidevand og bølgestrøm. De grønne felter indikerer, at kravværdien for sulfonamider er overskredet osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

26 Figur 6.3 Fordeling af sulfonamider ved kildeplacering II: Udsivning af Lag 2I 150 m fra kysten. Tidsmidlede koncentrationsfelter for tidevand alene. De grønne felter indikerer, at kravværdien for sulfonamid er overskredet osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

27 Figur 6.4 Fordeling af sulfonamider ved kildeplacering II: Udsivning af Lag 2I 150 m fra kysten. Tidsmidlede koncentrationsfelter for tidevand og bølgestrøm. De grønne felter indikerer, at kravværdien for sulfonamid er overskredet osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

28 Figur 6.5 Fordeling af sulfonamider ved kildeplacering I: Udsivning af Lag 2 og Lag 3 tæt på kysten. Tidsmidlede koncentrationsfelter for tidevand. De grønne felter indikerer, at kravværdien for sulfonamid er overskredet osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

29 Figur 6.6 Fordeling af sulfonamider ved kildeplacering I: Udsivning af Lag 2 og Lag 3 tæt på kysten. Tidsmidlede koncentrationsfelter for tidevand og bølgestrøm. De grønne felter indikerer, at kravværdien for sulfonamid er overskredet osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

30 7 REFERENCER /1/ DHI (2004). Beregning af fortynding ved Kærgård Plantage. Rapport udført for Ribe Amt, november /2/ DHI (2000). Sedimentbudget Vestkysten, bølgestatistikker for Vestkysten. Rapport udarbejdet for Kystinspektoratet. /3/ AAU (1977). Rapport om sporstofundersøgelser for Agger udløbsledning. Lab. f. Hydraulik og Havnebygning, Aalborg Universitet. /4/ Isotopcentralen (1982). Spredning af spildevand udledt fra A/S Cheminova i Vesterhavet. Rapport fra Isotopcentralen osp.be DHI - Institut for Vand og Miljø

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1 Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 e2 jan.05 e2+ e2 jan.08 distance (m) distance (m) Blindtest 1

Læs mere

Badevandsprofil Havnebadet

Badevandsprofil Havnebadet Badevandsprofil Havnebadet Figur 1. Badestedets placering med billeder taget på badestedet i marts 2014. Fysiske forhold Badestedet afgrænses naturligt af havnebadsanlægget. Der er tilkørsel til Havnebadet

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Følgeseddel - 9 JULI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks Ringkøbing. Att.: Vibeke Lanzky

Følgeseddel - 9 JULI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks Ringkøbing. Att.: Vibeke Lanzky Følgeseddel Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks 154 6950 Ringkøbing Att.: Vibeke Lanzky RINGKJØSING AMT TEKNIK- OG MiUØOMF^ CJTT - 9 JULI 2004 NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1) BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Badevandsprofil 2012 Badevandsprofil for Tversted Strand, Tversted Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

CHEMINOVA UDLEDNINGER

CHEMINOVA UDLEDNINGER CHEMINOVA UDLEDNINGER Spredningsberegninger for Vesterhavet Ringkøbing Amt Endelig Rapport April 2004 CHEMINOVA UDLEDNINGER April 2004 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 Initials:

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens Regionshuset Horsens Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K Jord og Råstoffer Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5199 www.jordmidt.dk Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012.

Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilagets formålet: Bilaget dokumenterer, at der fra de i lokalplanen

Læs mere

Kystbeskyttelse Mårup Kirke

Kystbeskyttelse Mårup Kirke Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen

Læs mere

Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg

Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Miljøstyrelsen og Ribe Amt Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Delrapport 7 November 2006 Miljøstyrelsen og Ribe Amt Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Delrapport 7 November 2006 Dokument nr

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads Arwos Forsyning A/S Trondhjemsvej 6 6230 Rødekro Odense J.nr. MST-1270-00518 Ref. jemma/idhan Den 27. maj 2011 Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland

Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland - Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf 98 44 57 13 Mail: sic-denmark@mail.tele.dk 1 Generelt SIC systemet baseret

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Forsyning Taarbæk kælderoversvømmelse Afklaring af hændelsesforløb under stormen 6. dec. 2013 September 2014 Udarbejdet til: Forsyning Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Udarbejdet af: EnviDan A/S Søren

Læs mere

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE

BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE Cand.pharm. Abelone Christensen Skude & Jacobsen A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Badevandsprofil for Vandet Sø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Vandet Sø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til På Klitmøllervej (rute

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Rødvig Øst, Rødvig. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Rødvig Øst, Rødvig. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Rødvig Øst, Rødvig Ansvarlig myndighed: Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge stevns@stevns.dk sikkerpost@stevns.dk Tlf.: 56 57 57 57 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten BILAG 4 STØJBEREGNINGER Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Adresse Støjniveau Brogade 22 34-40 db (nat)

Læs mere

Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg. Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S

Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg. Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg Aarhus J.nr. MST-1272-00482 Ref. cllch/ulsee Den 6. juni 2013 Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S 1. En oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen.

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Områdechef Trine Korsgaard Region Syddanmark ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Indhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Resumé... 7 3. Vestkysten... 10 Kysten og de

Læs mere

Tidsværdi for gods i Sverige

Tidsværdi for gods i Sverige Tidsværdi for gods i Sverige Mogens Fosgerau 1 og Mikkel Birkeland, COWI 1 Indledning COWI har sammen med INREGIA i Stockholm gennemført en undersøgelse af tidsværdien for gods for SIKA, Statens Institut

Læs mere

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon Screening af forureningsrisiko Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september John Pedersen / Orbicon Eksempler på geografisk placering 2 Ønsker til i forhold

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten. Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget

Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten. Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget Urigtige oplysninger Investering 3 milliarder 1.0 Kystdirektoratet Ifølge Nordjyske siger du at Sandfodring

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Badevandsprofil Badevandsprofil for Tornby Strand, Hirtshals Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der observeres

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Notat. 1. Indledning I dette notat estimeres udsivningen af kviksølv til Vesterhavet fra depotresterne ved høfdedepotet ved Høfde 42, Harboøre Tange.

Notat. 1. Indledning I dette notat estimeres udsivningen af kviksølv til Vesterhavet fra depotresterne ved høfdedepotet ved Høfde 42, Harboøre Tange. Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-80 Århus C Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere