NEMMERE SAGS- BEHANDLING AF FJERNVARME- PROJEKTER

Transkript

1 KOM GODT I GANG NEMMERE SAGS- BEHANDLING AF FJERNVARME- PROJEKTER Kommuners behandling af fjernvarmeprojekter med skabeloner til ansøgningsskema

2 INDHOLD 1. Kommuners behandling af et fjernvarmeprojekt Tidlig opstart af dialog parterne imellem Den kommunale sagsbehandling af fjernvarmeprojekter... 4 a. Tjekliste ved gennemlæsning af projektansøgning... 4 b. Processen for sagsbehandling af varmeprojekter Standardisering af projektforslag fra fjernvarmeselskaber/rådgivere Bilag 1 Processer i den kommunale sagsbehandling af fjernvarmeprojekter: Bilag 2 Projektforslag i tre niveauer: NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 2

3 1. Kommuners behandling af et fjernvarmeprojekt I dette hæfte vil vi forsøge at give indblik i hvordan sagsbehandlingen af et fjernvarmeprojekt kan struktureres i kommunen. Samtidig vil hæftet også give indblik i hvilke beslutningsgrundlag, kommunen tager udgangspunkt i. Dette kan fjernvarmeselskabet og dets rådgiver bruge til at finde ud af, hvilke informationer kommunen har behov for i sagsbehandlingen. Dette hæfte har derfor to formål: At give kommunerne et redskab til at strukturere sagsbehandlingen. At give projektansøgeren (fjernvarmeselskab og rådgiver) indsigt i hvilket materiale, der skal indgå i en projektansøgning. Tilsammen skal de to formål sikre at en projektansøgning vedrørende et fjernvarmeprojekt glider så nemt igennem den kommunale sagsbehandling som muligt. 2. Tidlig opstart af dialog parterne imellem En af de vigtigste forudsætninger for, at sagsbehandlingen af et fjernvarmeprojekt kan blive behandlet af kommunen så hurtigt som muligt er, at der tidligt etableres dialog mellem fjernvarmeselskabet/rådgiver og kommunen. På den måde kan fjernvarmeselskabet få afklaret de grundlæggende rammebetingelserne for projektet, og kommunen har mulighed for at forberede sig på, at der i en nær fremtid kommer en projektansøgning, som skal sagsbehandles i kommunen. Jf. ovenstående figur, så skal kommune, fjernvarmeselskab og rådgiver indgå et tæt samarbejde for at få afklaret hinandens forventninger og behov ved planlægning og gennemførelse af et fjervarmeprojekt. Nogle af de ting, som bl.a. med fordel kan blive afklaret tidligt i forløbet er blandt andet: Hvordan passer projektet ind i den lokale varmeplanlægning, kommune- og lokalplaner? Skal projektet godkendes af kommunen? Tidsperspektiv i forhold til indlevering og behandling af projekt. Afklaring af hvilke delpunkter i projektet, som kræver godkendelse. Ved tidligt at få afklaret hvilke oplysninger kommunen har brug for i en sagsbehandling af et fjernvarmeprojekt, jo hurtigere vil projektet kunne gennemføres, da kommunen så ikke først under selve sagsbehandlingen skal til at indhente nødvendige oplysninger fra fjernvarmeselskabet/rådgiver. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 3

4 3. Den kommunale sagsbehandling af fjernvarmeprojekter Kommunernes sagsbehandling af fjernvarmeprojekter kan med fordel struktureres, således at behandlingen bliver mere overskueligt for kommunen, samtidig vil fjernvarmeselskab/rådgiver have en bedre forståelse for sagsgangen i kommunen og dennes behov for information. I den resterende del af dette hæfte vil vi præsentere nogle redskaber, som netop har til formål at strukturere sagsbehandlingen. Materialet er udarbejdet af Ringkøbing-Skjern kommune, som venligst har stillet det til rådighed i dette hæfte. a. Tjekliste ved gennemlæsning af projektansøgning Kommunerne bør anvende en tjekliste til at skabe overblik over en projektansøgning. En sådan liste vil gøre det nemmere at se om projektet mangler at beskrive nogle elementer, som har betydning for behandlingen i kommunen. Dermed er tjeklisten også en liste, som fjernvarmeselskabet/rådgiver med fordel kan tage notits af, når der udarbejdes et projektforslag. Hvis en projektansøgning har forholdt sig til alle nedenstående punkter og gjort dem tydelige i projektansøgningen, så bliver det nemmere og hurtigere for kommunen af gennemgå projektansøgningen. Tjekliste: Til brug ved tilvejebringelse af projektforslag i Varmeplanlægningen: Projektforslag: JA NEJ 1) Den eller de ansvarlige for projektet Er det anført i projektforslag, hvem der er ansvarlige for projektet? De ansvarlige er: 2) Forholdet til varmeplanlægning, herunder forsyningsforhold og varmekilder, jf. 4, samt til kommune- og lokalplaner Er der gjort rede for tilknyttede projekter? Titel på tilknyttede projekter: Er sammenhængen med tilknyttede projekter beskrevet? Er projektet i overensstemmelse med gældende kommuneplan Er projektet i overensstemmelse med gældende lokalplaner? Hvis nej, skal der udarbejdes ny lokalplan for området? 3) Forhold til anden lovgivning, herunder lov om elforsyning Angives hvilke tilladelser der er nødvendige for projektets gennemførelse? Ved projektforslag omhandlende nye kraftvarmeanlæg eller væsentlig ændring i bestående anlæg på eller over 25 MW el-kapacitet: Er projektet godkendt af energistyrelsen jf. 15 i lov om elforsyning? NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 4

5 Kræves der behandling af projektet efter Lov om planlægning (kræves ny lokalplan ved gennemførelse af projektet)? Er givet tilladelse i henhold til skovloven? Er givet tilladelse i henhold til naturfredningsloven? Er givet tilladelse i henhold til landbrugsloven? Er der redegjort for eventuelle krav til miljøgodkendelse og tidsplan herfor? 4) Tekniske specifikationer Angår projektet et kraftvarmeanlæg? Hvis ja: Er der gjort rede for forholdet mellem el- og varmekapacitet? Begrundelse: Er der redegjort for brændselsvalg? Type af brændsel: Forudsætter projektet anvendelse af flere typer af brændsel? Den forventede brændselsfordeling: Er der gjort rede for hvordan projektet indpasses i det samlede anlæg, hvis dette ikke i sin helhed udgøres af projektet? Er der gjort rede for forholdet til samlet kapacitet? Er der gjort rede for forsyningssikkerhed, herunder overvågningsforanstaltninger og serviceorganisationer mv.? Er der redegjort for spids og reservelastforhold, herunder brændselsanvendelse i forskellige lastperioder? Beskrives projektets tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret? Indeholder forslaget tekniske specifikationer for dimensionering? Indeholder forslaget tekniske specifikationer for materialevalg? Indeholder forslaget tekniske specifikationer for konstruktionsprincipper? Indeholder forslaget tekniske specifikationer for tilslutning til andre anlæg? Er der redegjort for planlagte udvidelser og efterfølgende udarbejdelse af supplerende projekter? Beskrives projektets driftsforhold? NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 5

6 Angår projektet affaldsforbrændingsanlæg? Hvis ja: Beskrives projektets affaldsforbrændingsanlæg, herunder forholdet mellem forbrændingskapacitet og affaldsgrundlaget? Ved projektforslag til affaldsforbrændingsanlæg: Er der henvist til miljøbeskyttelseslovens 50 b? 5) Tidsplan for etableringen Er der udarbejdet en tidsplan for etablering? Hvis ja, hvornår skal projektets stå færdigt? 6) Arealafståelse, servitutpålæg og eventuelle aftaler med grundejere mv., der er nødvendige for anlæggets gennemførelse. Er der redegjort for hvilke ejendomme, der berøres af forslagets ledninger, målerog regulatorstationer mv.? Er konsekvenser for den enkelte matrikel beskrevet? 7) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder udtalelser fra, berørte forsyningsselskaber, virksomheder m.fl. Er der redegjort for forhandlingen med berørte forsyningsselskaber? Har berørte forsyningsselskaber udtalt sig? Er der redegjort for forhandlingen med berørte virksomheder? Har berørte virksomheder udtalt sig? 8) Økonomiske konsekvenser for brugerne Er der redegjort for økonomiske konsekvenser for brugerne? Hvis ja, er projektet forbruger økonomisk rentabelt? Skal der udarbejdes et særskilt tilslutningsprojekt, som behandles parallelt med anlægsprojektet? 9) Energi og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger Er der redegjort for energimæssige forhold, herunder mængde og type af anvendte brændsler samt el- og varmeproduktion? Er der foretaget energi og miljømæssige vurderinger? (Bemærk tillæg omkring miljøvurderinger ved varmepumpeprojekter) Ved projektforslag omhandlende kraftvarmeværk: Er der redegjort for driftsstrategi? Ved projektforslag omhandlende kraftvarmeværk: Er der redegjort for varmeakkumulator? NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 6

7 Ved projektforslag omhandlende kraftvarmeværk: Er der redegjort for forventede antal driftstimer? Ved projektforslag omhandlende kraftvarmeværk: Er der redegjort for benyttelsestid? Ved projektforslag omhandlende kraftvarmeværk: Er der redegjort for dækningsgrad i forhold til det samlede fjernvarmemarked? Er der foretaget samfundsøkonomiske vurderinger? Er projektet fundet samfundsøkonomisk fordelagtigt? Er der fortaget selskabsøkonomiske vurderinger? Er projektet fundet selskabsøkonomisk fordelagtigt? 10) Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af et kollektiv forsyningsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium Er der udarbejdet samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier? Resultat af analyse: Er der lavet følsomhedsberegninger for relevante scenarier? Er de samfundsøkonomiske beregninger opdateret efter seneste udmeldte beregningsforudsætninger og kalkulationsrente? Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 7

8 b. Processen for sagsbehandling af varmeprojekter Den kommunale sagsbehandling følger en bestemt gang, hvor der bl.a. skal afsættes tid til intern høring, offentlig høring og behandling af høringssvar. Typisk vil processen se ud som følgende: Kommunerne kan med fordel begynde at standardisere deres arbejdsproces med behandling af projektforslag. Det vil give kommunerne bedre overblik over de interne processer, samtidig giver det også mulighed for projektansøger (fjernvarmeselskabet) at vurdere, hvor lang tid sagsbehandlingen vil tage. Nedenstående er Ringkøbing-Skjern kommunes forslag til, hvordan sagsbehandlingen mht. behandlingstid er bygget op: NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 8

9 Behandlingstid af projektforslag i varmeplanlægningen 1 Opstart 1A: Telefonisk eller skriftlig henvendelse fra konsulent i form af en indledende forespørgsel eller præsentation af en ide 1B: Fremsendelse af et egentligt projektforslag fra konsulent 1C: Sagsbehandler efterspørger et projektforslag på et givet område 1D: Lokalplanteamet henvender sig med henblik på at sikre kollektiv varmeforsyning af nyt område 2 Indledende arbejde til projektforslag og vurderinger Gennemgang af relevante bekendtgørelser i forhold til projektforslaget Er projektforslaget omfattet af VVM eller Miljøvurdering? Hvis ja, se skema 5-7 Gennemgang af hvilket niveau projektforslaget ligger på og derefter sendes der et forslag på projektforslaget og screeningerne. 2-4 Uge Alt efter hvilke type henvendelse 3 Opstartsmøde(sjældent) 4 Intern formøde 8 Udarbejdelse af projektforslag Ansøger udarbejder projektforslag Sagsbehandler gennemgår projektforslag? Ansøger 1-3 uger Alt efter hvor kompliceret projektet er 9 Intern høring af projektforslag 2 uger 10 Politisk behandling inden høring Gennemgang af høringssvar og tilrette projektforslag. Sagsbehandler udarbejder sagsfremstilling Politisk behandling 11 Høring Klargøring af høring Høringsperiode 12 Behandling af høringssvar Sagsbehandler udarbejder sagsfremstilling 4 uger 2 uger 2 uger 1 uge 4 uger 1-4 uger 13 Politisk behandling vedr. endelig vedtagelse Politisk behandling 14 Offentliggørelse Opfølgning på politisk behandling og administrativt Klagefrit 2 uger 1-2 uge 4 uger NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 9

10 Behandlings tid uger X-Kommunes prioritet og derefter følgende tidsplan, er afhængig af, at ansøger overholder de aftalte terminer for levering af materiale, samt at materialet lever op til den aftalte standart. Der skal tages forbehold for uforudsete forhold undervejs i processen f.eks: Forhold, der skal undersøges og afklares i fasen for udarbejdelse af projektforslag Antallet og omfanget af indkomne bemærkninger Placering af udvalgsmøder og deadlines hertil Prioritering af andre sager i administrationen Medfører fjernvarmeprojektet også en VVM- og miljøvurderingsbeslutning, så skal de køre sideløbende med behandlingen af projektforslaget, hvor disse skal være offentliggjorte inden man kan vedtager projektforslaget. Bemærk, at for varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet vil der være mere kompliceret miljøkrav til projektet. En oversigt over disse krav er udarbejdet i tillægget Miljøkrav i forbindelse med varmepumpeprojekter. Tidsmæssigt vil behandlingen i kommunen forløbe således: Skema for VVM og Miljøvurdering 5 a VVM og miljøscreeningspligt Ansøger udarbejder materiale til dette? Ansøger Sagsbehandler gennemgår det 2 uge 5 b VVM og miljøvuderingspligt Scoping Ansøger udarbejder materiale? Ansøger Sagsbehandler gennemgår det 2 uger 6 Intern og ekstern høring af VVM og miljøvudering/screening Intern høring 2 uger Ekstern Høring 2 uger 7 VVM-screeningsafgørelse, samt miljøscreeningsafgørelsen Opfølgning på evt. klager over VVM og miljøscreeningsafgørelserne Min 3 uger Sagsbehandler gør annonce klar og sender den af sted 1 uge Proceduren for Lokalplaner Behandlingstiden for processen for lokalplan tager i gennemsnit ca. 9 mdr., men det svinger meget fra lokalplan til lokalplan. En lokalplan kan tage kortere tid, men kan også tage meget længere tid. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 10

11 Når man bliver kontaktet af lokalplan teamet ang. varmeforsyning til et lokalplansområde, sker dette som regel i fasen politisk behandling anmodning om udarbejdelse af plangrundlag, under det interne formøde. Her har man allerede fået godkendelse til at påbegynde plangrundlaget. En mere detaljeret gennemgang af ovenstående struktureret sagsbehandling kan ses i bilag 1 bagerst i dette hæfte. 4. Standardisering af projektforslag fra fjernvarmeselskaber/rådgivere Det vil være en fordel for behandlingstiden af fjernvarmeprojekter, hvis det er muligt at standardisere den måde, hvormed projekterne blive beskrevet i projektforslagene. For det første vil det blive nemmere for kommunerne, at gennemgå et projektforslag og se, hvilke elementer det indeholder, og dermed hvordan det skal behandles i kommunerne. For det andet vil det være en fordel for projektansøger/-beskriver, da det giver bedre overblik over, hvilke elementer en ansøgning skal indeholde og formindske tiden til projektbeskrivelse. Fjernvarmeprojekter varierer i størrelse og kompleksitet. Nogle er meget enkle og behøver ikke nogen større beskrivelse, mens andre er mere komplicerede og involvere tredje part. Enkelte projekter går endda ind og forårsager tilslutnings- og forblivelsespligt blandt forbrugerne, hvilket kræver et større beskrivelses- og dokumentationsarbejde. Ringkøbing-Skjern kommune har valgt, at udarbejde tre standardiserede typer af projektforslag, som projektansøger kan beskrive sit projekt ud fra, afhængig af hvilken type projekt det er: Niveau 1 projektforslag: Projekter der har en lille grad af kompleksitet. Ændring af energiformen på eksisterende anlæg og renoveringsarbejder på eksisterende anlæg, samt mindre projekter der ikke involvere tredje part. Niveau 2 projektforslag: Projekter, der har en mellem grad af kompleksitet Projektforslag der involverer tredje part (nogen der ikke er direkte involveret), f.eks. ændring af forsyningsområde, opførelse, udvidelse eller forstærkning af forsyningsnet etc. Niveau 3 projektforslag: Projekter, der har en høj grad af kompleksitet Projektforslag på tilslutnings- og forblivelsespligt. Jf. nedenstående figur, så er det kommunens vurdering, at sagsbehandlingstiderne ved de forskellige niveauer er som følgende: Figur 1: Kilde: Ringkøbing-Skjern kommune NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 11

12 Kan kommunen og projektansøger så tidligt som muligt i opstartsfasen af et projekt finde ud af, hvilket niveau projektforslaget hører ind under, så bliver det væsentlig nemmere for fjernvarmeselskabet og dets rådgiver at få beskrevet det nødvendige ind i projektforslaget. Ligeledes bliver det væsentlig nemmere for kommunen at behandle projektforslaget, da sagsmaterialet passer til den sagsbehandling, som skal finde sted i kommunen. I bilag 2 findes de tre niveauer for projektforslag, som fjernvarmeselskaberne og rådgivere kan bruge direkte til at beskrive deres projekter med. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 12

13 5. Bilag 1 Processer i den kommunale sagsbehandling af fjernvarmeprojekter: Det store oversigtsark over den kommunale sagsbehandling. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 13

14 NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 14

15 6. Bilag 2 Projektforslag i tre niveauer: Projektforslag på NIVEAU 1 Eksempler på projektforslag på niveau 1: Ændring af energiformen på eksisterende anlæg og renovationsarbejder på eksisterende anlæg, samt mindre projekter der ikke involverer tredje part. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 15

16 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Indledning Projektets baggrund Projektets formål Sammenfatning Projektets gennemførelse Beslutningsanmodninger Organisatoriske forhold 2. Redegørelse for projektforslaget Projektafgrænsning under og efter anlægsfasen Forhold til anden lovgivning Berørte parter Arealafståelse og servitutpålæg Beskrivelse af de valgte løsningsmodeller Referenceprojekter Anlægsudgifter 3. Selskabs- samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi Forbrugerøkonomi Følsomhedsanalyse 4. Vurdering af projektet 5. Bilag Bilag 1: Projektafgrænsning Bilag 2: Samfundsøkonomisk og miljømæssig analyse Planafdelingen gør opmærksom på, at projektforslaget skal betragtes som et hjælpemiddel. Det fritager ikke ansøger for ansvaret projektforslagets lovlige udformning. Der henvises endvidere til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april Læsevejledning til ansøgeren: Sort tekst er hovedoverskrifter på afsnittene samt tekst som skal bibeholdes. Blå tekst er oplysninger til ansøgeren, slettes i projektforslaget. Rød tekst skal ses som eksempler på afsnittets indhold og bruges som inspiration. Afsnittet kan tilrettes i projektforslaget i det omfang man ønsker. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 16

17 1. INDLEDNING [Ansøger] har udarbejdet projektforslag for [projektforslagets titel], som skal udgøre grundlaget for byrådets godkendelse vedr.: [ændring af energiformen etc.] Projektets baggrund Med baggrund i et ønske om at fastlægge de økonomiske og juridiske forhold i [projektforslagets titel], har [ansøger] fået udarbejdet et projektforslag til [ændring af energiformen etc.]. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, BEK nr af 14. december 2011). Projektets formål Projektforslaget formål er at belyse de økonomiske og juridiske forhold omkring [projektforslaget titel] sammenlignet med [projektets reference]. Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser, og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget danne grundlag for at høre de parter, der berøres af projektet. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 566 af 2. juni 2014 (projektbekendtgørelsen) Sammenfatning Ansøger giver et resumé af projektforslagets kapitel 3. Projektets gennemførelse Udførelsen af projektet forventes igangsat snarest efter, at de nødvendige godkendelser er på plads. Projekttidsplanen sigter mod etablering [ca. dato]. [Projektet] forventes at kunne sættes i drift [ca. dato]. Beslutningsanmodninger Projektforslaget fremsendes til Teknik og miljøudvalget i kommunen med anmodning om godkendelse iht. følgende lovgivning: Bekendtgørelse af Lov om varmeforsyning, BEK nr af 14. december 2011 (Varmeforsyningsloven) Lov om ændring af varmeforsyning (BEK nr. 577 af 18. juni 2012) Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 566 af 2. juni 2014 (projektbekendtgørelsen) Det følger af projektbekendtgørelsen: at varmeforsyningsprojektforslag skal sendes i høring i 4 uger hos berørte parter forud for kommunens godkendelse, at byrådet bl.a. skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet inden endelig godkendelse af projektforslaget, herunder at kommunen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. 26 i projektbekendtgørelsen. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 17

18 På baggrund heraf ønskes: Oplist hvilke beslutninger, der ønskes truffet. Organisatoriske forhold [Ansøger eller fjernvarmeværk] finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder anlægget. Den ansvarlige for projektet er: [Kontaktperson] Projektforslaget er udarbejdet af: [Kontaktperson] 2. REDEGØRELSE FOR PROJEKTFORSLAGET Projektafgrænsning under og efter anlægsfasen Projektet omfatter [kort beskrivelse af hvad projektet omfatter]. Indsæt kort der viser afgrænsningen af projektet både under og efter anlægsfasen. Forhold til anden lovgivning Beskriv hvilke bindinger der ligger på arealerne, herunder forholdet til kommuneplanen og eventuelle lokalplaner. Berørte parter Der er gennemført forhandlinger med [eksempelvis elforsyningsselskaber ect.]. Arealafståelser og servitutpålæg Forslaget har konsekvenser for de involverede matrikler: [matrikelnr., ejerlav]. Der kan henvises til et bilag. Matriklerne ejes i dag af [ejere af matrikler]. [Ansøger] har indgået betinget købsaftale med [ejere af matrikler] på ovennævnte matrikler. Beskrivelse af de valgte løsningsmodeller [ ] Referenceprojekter Beskrivelse af projektets referencer i beregningerne. Anlægsudgifter [ ] NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 18

19 3. SELSKABS-, SAMFUNDSØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, forbrugerøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold, se bilag [x]. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: - Referencen: [Eksempelvis den nuværende drift] - Projektet: [Eksempelvis som referencen suppleret med det nye projekt] Resultatet udgøres af forskellen mellem de to ovennævnte beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne projektet og referencen. Selskabsøkonomi Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved installation af [projektet], sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. [ ] Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning med [projektet] set fra samfundets side i forhold til den nuværende drift. [ ] Forbrugerøkonomi Forbrugerøkonomien er ikke specifikt belyst for dette projekt. Det kan dog konkluderes af resultaterne præsenteret under selskabsøkonomi, at der forventes en besparelse ved gennemførelse af projektet i stedet for den nuværende drift. Følsomhedsanalyse I en vurdering af den samfundsøkonomiske omkostning ved et projekt skal indgå en følsomhedsanalyse, der viser projektets følsomhed overfor ændringer i de givne forudsætninger. [ ] 4. VURDERING AF PROJEKTET Samlet konklusion der bl.a. indeholder hovedtræk af de enkelte afsnit i kapitel 3. Konklusionen anvendes i indstilling til politisk behandling. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 19

20 Projektforslag på NIVEAU 2 Eksempler på projektforslag på niveau 2: Projektforslag der involverer tredje part (nogen der ikke er direkte involveret), f.eks. ændring af forsyningsområde, opførelse, udvidelse eller forstærkning af forsyningsnet etc. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 20

21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Indledning Projektets baggrund Projektets formål Sammenfatning Projektets gennemførelse Beslutningsanmodninger Organisatoriske forhold 2. Redegørelse for projektforslaget Projektafgrænsing under og efter anlægsfasen Forhold til anden lovgivning Berørte parter Arealafståelse og servitutpålæg Beskrivelse af de valgte løsningsmodeller Referenceprojekter Anlægsudgifter 3. Selskabs- samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi Forbrugerøkonomi Følsomhedsanalyse 4. Vurdering af projektet 5. Bilag Bilag 1: Projektafgrænsning [forsyningsområde] Bilag 2: Samfundsøkonomisk og miljømæssig analyse Planafdelingen gør opmærksom på, at projektforslaget skal betragtes som et hjælpemiddel, men fritager ikke ansøgers ansvar for projektforslagets lovlige udformning. Der henvises endvidere til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april Læsevejledning til ansøgeren: Sort tekst er hovedoverskrifter på afsnittene samt tekst som skal bibeholdes. Blå tekst er oplysninger til ansøger, slettes i projektforslaget. Rød tekst skal ses som eksempler på afsnittets indhold og bruges som inspiration. Afsnittet kan tilrettes i projektforslaget i det omfang man ønsker. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 21

22 1. INDLEDNING [Ansøger] har udarbejdet projektforslag for [projektforslagets titel], som skal udgøre grundlaget for byrådets godkendelse vedr.: [udvidelse af forsyningsområder] [etablering af nyt forsyningsnet etc.] Projektets baggrund Med baggrund i et ønske om at fastlægge de økonomiske og juridiske forhold i [projektforslagets titel], har [ansøger] fået udarbejdet et projektforslag til [udvidelse af forsyningsområde, etablering af nyt forsyningsnet etc.]. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, BEK nr af 14. december 2011). Projektets formål Projektforslaget formål er at belyse de økonomiske og juridiske forhold omkring [projektforslaget titel] sammenlignet med [projektets reference]. Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser, og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget danne grundlag for at høre de parter, der berøres af projektet. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 566 af 2. juni 2014 (projektbekendtgørelsen) Sammenfatning Ansøger giver et resumé af projektforslagets kapitel 3. Projektets gennemførelse Udførelsen af projektet forventes igangsat snarest efter, at de nødvendige godkendelser er på plads. Projekttidsplanen sigter mod etablering [ca. dato]. [Projektet] forventes at kunne sættes i drift [ca. dato]. Beslutningsanmodninger Projektforslaget fremsendes til Teknik og miljøudvalget i kommunen med anmodning om godkendelse iht. følgende lovgivning: Bekendtgørelse af Lov om varmeforsyning, BEK nr af 14. december 2011 (Varmeforsyningsloven) Lov om ændring af varmeforsyning (BEK nr. 577 af 18. juni 2012) Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 566 af 2. juni 2014 (projektbekendtgørelsen) Det følger af projektbekendtgørelsen: at varmeforsyningsprojektforslag skal sendes i høring i 4 uger hos berørte parter forud for kommunens godkendelse, at byrådet bl.a. skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet inden endelig godkendelse af projektforslaget, herunder at kommunen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. 26 i projektbekendtgørelsen. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 22

23 På baggrund heraf ønskes: Oplist hvilke beslutninger, der ønskes truffet. Organisatoriske forhold [Ansøger eller fjernvarmeværk] finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder anlægget. Den ansvarlige for projektet er: [Kontaktperson] Projektforslaget er udarbejdet af: [Kontaktperson] 2. REDEGØRELSE FOR PROJEKTFORSLAGET Projektafgrænsning under og efter anlægsfasen Projektet omfatter [kort beskrivelse af hvad projektet omfatter]. Indsæt kort der viser afgrænsningen af projektet både under og efter anlægsfasen. Forhold til anden lovgivning Beskriv hvilke bindinger der ligger på arealerne, herunder forholdet til kommuneplanen og eventuelle lokalplaner. Fastlæggelse af forsyningsområde Forsyningsområdet ændres som vist på bilag [x]. De ejendomme (matrikler), der er omfattet af projektet fremgår af bilag [x]. Berørte parter Der er gennemført forhandlinger med [eksempelvis elforsyningsselskaber ect.]. Arealafståelse og servitutpålæg Forslaget har konsekvenser for de involverede matrikler: [matrikelnr., ejerlav]. Der kan henvises til et bilag. Matriklerne ejes i dag af [ejere af matrikler]. [Ansøger] har indgået betinget købsaftale med [ejere af matrikler] på ovennævnte matrikler. Beskrivelse af de valgte løsningsmodeller [ ] Referenceprojekter Beskrivelse af projektets referencer i beregningerne. Anlægsudgifter [ ] NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 23

24 3. SELSKABS-, SAMFUNDSØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, forbrugerøkonomi, samfundsøkonomi samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: - Referencen: [Eksempelvis den nuværende drift] - Projektet: [Eksempelvis som referencen suppleret med det nye projekt] Resultatet udgøres af forskellen mellem de to ovennævnte beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne projektet og referencen. Selskabsøkonomi Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved installation [projektet], sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. [ ] Samfundsøkonomi Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning med [projektet] set fra samfundets side i forhold til den nuværende drift. [ ] Forbrugerøkonomi [ ] Følsomhedsanalyse I en vurdering af den samfundsøkonomiske omkostning ved et projekt skal indgå en følsomhedsanalyse, der viser projektets følsomhed overfor ændringer i de givne forudsætninger. [ ] 4. VURDERING AF PROJEKTET Samlet konklusion der bl.a. indeholder hovedtræk af de enkelte afsnit i kapitel 3. Konklusionen anvendes i indstilling til politisk behandling. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 24

25 Projektforslag på NIVEAU 3 Eksempler på projektforslag på niveau 3: Projektforslag på tilslutnings- og forblivelsespligt. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 25

26 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Indledning Projektets baggrund Projektets formål Sammenfatning Tidsplan for tilslutning Beslutningsanmodninger Organisatoriske forhold 2. Redegørelse for projektforslaget Forhold til anden lovgivning Fastlæggelse af forsyningsområder (projektafgrænsning) Fortegnelse over ejendomme, der ifølge projektet påtænkes knyttet til anlægget ved påbud, tilslutnings-, forblivelses- eller bidragspligt til anlægget. Bebyggelser der ikke pålægges tilslutnings- og forblivelsespligt. 3. Brugerøkonomi Økonomiske konsekvenser for berørte lodsejere, herunder vilkår for tilslutning og tidspunkter for brugertilslutninger mv. Eksempler på brugerøkonomi ved tillutning til kollektiv forsyning i forhold til opvarmning med varmepumper, herunder ved forskelliget varmebehov 4. Retsvirkninger og dispensation Retsvirkninger af tilslutnings- og forblivelsespligt Dispensation 5. Bilag Bilag 1: Kort over forsyningsområde (projektafgrænsning) Bilag 2: Oversigt over ejendomme indenfor forsyningsområdet, Bilag 3: Kort over ejendomme, der ifølge projektet påtænkes knyttet til anlægget ved påbud, tilslutnings-, forblivelses- eller bidragspligt til anlægget Bilag 4: Oversigt over ejendomme der ifølge projektet påtænkes knyttet til anlægget ved påbud, tilslutnings-, forblivelses- eller bidragspligt til anlægget Planafdelingen gør opmærksom på, at projektforslaget skal betragtes som et hjælpemiddel. Det fritager ikke ansøger for ansvaret projektforslagets lovlige udformning. Der henvises endvidere til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april Læsevejledning til ansøgeren: Sort tekst er hovedoverskrifter på afsnittene samt tekst som skal bibeholdes. Blå tekst er oplysninger til ansøger, slettes i projektforslaget. Rød tekst skal ses som eksempler på afsnittets indhold og bruges som inspiration. Afsnittet kan tilrettes i projektforslaget i det omfang man ønsker. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 26

27 1. INDLEDNING [Ansøger] har udarbejdet projektforslag for [projektforslagets titel], som skal udgøre grundlaget for byrådets godkendelse vedr.: Tilslutning- og forblivelsespligt til [varmeværket for området] Projektets baggrund Med baggrund i et ønske om at fastlægge de økonomiske og juridiske forhold i [projektforslagets titel], har [ansøger] fået udarbejdet et projektforslag til tilslutning- og forblivelsespligt til [varmeværket for området]. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinjer (Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, BEK nr af 14. december 2011). Projektets formål Projektforslaget har til formål at belyse forudsætningerne for tilslutning- og forblivelsespligt til [varmeværket for området], og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget danne grundlag for at høre de parter, der berøres af projektet. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens Bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni Sammenfatning Ansøger giver et resumé af projektforslagets kapitel 3. Tidsplan for tilslutning Tilslutnings- og forblivelsespligten har virkning fra forskellige tidspunkter: 1. For ny bebyggelse skal tilslutningen ske senest når bygningen tages i brug. Ved ny bebyggelse forstås i denne sammenhæng også væsentlige ændringer, modernisering eller ombygning af eksisterende bebyggelse, hvorved der etableres et nyt selvstændigt opvarmningssystem, jf. bek Eksisterende bebyggelse skal som hovedregel tilsluttes inden for en frist på 9 år. De 9 år regnes fra det tidspunkt, hvor byrådet har truffet beslutning om tilslutningspligt, jf. bek. 10. Hvis ejer af en eksisterende bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt ønsker at ændre eller udskifte væsentlige varmeinstallationer inden fristen på de 9 år er udløbet, skal det anmeldes til kommunen og [varmeværket for området] hvorefter ejendommen kan kræves tilsluttet kollektiv varmeforsyning, jf. bek. 12. Ved væsentlige varmeinstallationer forstås f.eks. olietank, kedel, pillefyr, varmepumper og andre installationer af tilsvarende omfang (se evt. Afsnit 4. Retsvirkninger og dispensation, Hvilke eksisterende bebyggelser der ikke kan pålægges tilslutningspligt, pkt. 2). 3. Eksisterende bebyggelse, der allerede er tilsluttet fjernvarmenettet skal forblive tilsluttet, jf. bek. 11. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 27

28 Beslutningsanmodning Projektforslaget fremsendes til Teknik og miljøudvalget i kommunen med anmodning om godkendelse iht. følgende lovgivning: Bekendtgørelse af Lov om varmeforsyning, BEK nr af 14. december 2011 (Varmeforsyningsloven) Lov om ændring af varmeforsyning (BEK nr. 577 af 18. juni 2012) Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 690 af 21. juni 2011 (Tilslutningsbekendtgørelsen) Det følger af tilslutningsbekendtgørelsen: at grundejere der efter projektforslaget forudsættes pålagt tilslutnings-, forblivelses-, eller bidragspligt underrettes skriftligt om projektforslaget med henblik på, at eventuelle bemærkninger kan blive sendt inden for 4 uger. På baggrund heraf ønskes: Oplist hvilke beslutninger, der ønskes truffet. Organisatoriske forhold Den ansvarlige for projektet er: [Kontaktperson] Projektforslaget er udarbejdet af: [Kontaktperson] 2. REDEGØRELSE FOR PROJEKTFORSLAGET Forhold til anden lovgivning Alle ejendomme, der er omfattet af projektet ligger inden for det eksisterende forsyningsområde for [varmeværket for området]. Projektet medfører ingen ændringer i områdeafgrænsningen. Projektet omfatter matrikler der ligger såvel inden for som uden for godkendte lokalplaner, hvorved retsvirkningen for alle matrikler efterfølgende reguleres via varmeforsyningslovens bestemmelser. Fastlæggelse af forsyningsområde Projektet gennemføres inden for det eksisterende afgrænsede forsyningsområde for [varmeværket for området] se kort på bilag 1. Fortegnelse over ejendomme, der ifølge projektet påtænkes knyttet til anlægget ved tilslutnings- eller forblivelsespligt De ejendomme (matrikler), der er omfattet af projektet fremgår af bilag 2. Ejendomme, der allerede er tilsluttet fjernvarmenettet pålægges forblivelsespligt mens de resterende ejendomme pålægges tilslutningspligt, med de retsvirkninger, der gælder for den enkelte ejendom. Bebyggelser der ikke pålægges tilslutnings- og forblivelsespligt. 3. BRUGERØKONOMI Økonomiske konsekvenser for berørte lodsejere, herunder vilkår for tilslutning og tidspunkter for brugertilslutning m.v. Et påbud om tilslutnings- eller forblivelsespligt indebærer kun en forpligtelse til at bidrage økonomisk til anlægget, se A. En beslutning om at pålægge en ejendom NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 28

29 tilslutnings- eller forblivelsespligt indebærer ikke, at ejendommen skal tilsluttes fysisk, og derfor heller ikke en aftagepligt fra det kollektive varmeforsyningsanlæg. Eksempler på brugerøkonomi ved tilslutning til kollektiv forsyning i forhold til opvarmning med [anden varmekilde], herunder ved forskelligt varmebehov [ ] 4. RETSVIRKNINGER OG DISPENSATION Retsvirkninger af tilslutnings- eller forblivelsespligt En beslutning om at pålægge en ejendom tilslutnings- eller forblivelsespligt indebærer, at varmeværket fra tilslutningstidspunktet kan pålægge ejendommens ejer at betale tilslutningsafgift, som er et engangsbeløb, og de såkaldte faste årlige afgifter. Ved påbud om forblivelsespligt skal der dog ikke betales en tilslutningsafgift, idet ejendommen allerede er tilsluttet. Som ejer af en ejendom, der er pålagt tilslutnings- eller forblivelsespligt, er man ikke forpligtet til at aftage fjernvarme eller til at indrette ejendommens anlæg til at aftage fjernvarme. En beslutning om at pålægge en ejendom tilslutnings- eller forblivelsespligt indebærer også, at varmeværket har pligt til at forsyne den enkelte ejendom. Varmeværket kan, efter byrådets beslutning om at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt, etablere de tekniske anlæg, som er nødvendige for at leve op til forsyningspligten. Byrådets beslutning om at pålægge tilslutnings- eller forblivelsespligt tinglyses på den enkelte ejendom på kommunens foranledning. Det sker uden udgifter for ejeren, og forudsætter ikke ejerens samtykke. Tinglysningen er uden betydning for beslutningens gyldighed, men er bl.a. med til at sikre videregivelse af oplysningen ved en eventuel ejendomshandel. Ved udstykning af matrikler omfattet af projektet, overføres pålægget om tilslutningspligt til den nyudstykkede matrikel som derved også er omfattet af tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Retsvirkninger af tilslutningspligt Ny bebyggelse: Ejer har pligt til at betale tilslutningsafgift og faste årlige afgifter fra ibrugtagningstidspunktet, hvor ejendommen kan kræves tilsluttet fjernvarmenettet. Ved ny bebyggelse forstås i denne sammenhæng også væsentlige ændringer, modernisering eller ombygning af eksisterende bebyggelse, hvorved der etableres et nyt selvstændigt opvarmningssystem, jf. BEK. nr. 690 af Eksisterende bebyggelse: Skal som hovedregel tilsluttes inden for en frist på 9 år. De 9 år regnes fra det tidspunkt, hvor byrådet har truffet beslutning om tilslutningspligt, jf. BEK. nr. 690 af Hvis ejer af en eksisterende bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt ønsker at ændre eller udskifte væsentlige NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 29

30 varmeinstallationer inden fristen på de 9 år er udløbet, skal det anmeldes til kommunen og [varmeværket for området] hvorefter ejendommen kan kræves tilsluttet kollektiv varmeforsyning, jf. BEK. nr. 690 af Ved væsentlige varmeinstallationer forstås olietank, kedel, pillefyr, varmepumper og andre installationer af tilsvarende omfang (se evt. Afsnit 4. Retsvirkninger og dispensation, Hvilke eksisterende bebyggelser der ikke kan pålægges tilslutningspligt, pkt. 2). Visse kategorier af eksisterende bebyggelser kan ikke pålægges tilslutningspligt f.eks. bygninger indrettet med vedvarende energianlæg. Denne fritagelse bortfalder, når anlægget skal udskiftes. Ejer af en ejendom, der er pålagt tilslutningspligt har pligt til at betale tilslutningsafgift og de faste årlige afgifter fra det tidspunkt, hvor ejendommen kan kræves tilsluttet fjernvarmenettet. Retsvirkninger af forblivelsespligt En beslutning om forblivelsespligt får virkning fra det tidspunkt, hvor byrådet har truffet beslutning om forblivelsespligt. Ejer af en ejendom, der allerede er tilsluttet fjernvarmenettet, har pligt til at forblive tilsluttet og til at betale de faste årlige afgifter, også selv om der ikke aftages varme. Hvilke eksisterende bebyggelser der ikke kan pålægges tilslutnings- eller forblivelsespligt Følgende kategorier af eksisterende bebyggelse kan, jf. BEK. nr. 690 af , ikke pålægges tilslutningspligt: 1. Bygninger, hvor omstilling til kollektiv varmeforsyning på grund af nødvendige, større installations- eller bygningsmæssige ændringer efter byrådets skøn vil være uforholdsmæssig bekostelig. 2. Bygninger, der er indrettet med et vedvarende energianlæg, som eksempelvis solvarmeanlæg, varmepumper, træ- eller halmfyr, og hvor anlægget eller anlæggene tilsammen efter byrådets skøn har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand. Det bemærkes, at fritagelsen for bygninger omfattet af pålægget om tilslutningspligt, som er indrettet med et vedvarende energianlæg bortfalder, når anlægget skal udskiftes. 3. Bygninger, hvor overskudsvarme fra produktionsvirksomhed efter byrådets skøn dækker mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand. 4. Bygninger der påtænkes nedrevet inde for en kortere årrække. 5. Bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen. 6. Eksisterende lavenergibyggerier. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 30

31 Følgende kategorier af eksisterende bebyggelser kan ikke pålægges forblivelsespligt: 1. Bygninger, der er indrettet med et vedvarende energianlæg, som eksempelvis solvarmeanlæg, varmepumper, træ- eller halmfyr, og hvor anlægget eller anlæggene tilsammen efter byrådets skøn har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand. 2. Bygninger, hvor overskudsvarme fra produktionsvirksomhed efter byrådets skøn dækker mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand. 3. Bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen. 4. Eksisterende lavenergibyggerier. Ejere af ejendomme, der er pålagt tilslutnings- eller forblivelsespligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg kan ikke senere kræve sig fritaget for pligten under henvisning til bestemmelserne i BEK nr. 690 af Dispensation Byrådet kan i særlige tilfælde efter ansøgning beslutte, at eksisterende bebyggelse, der er pålagt tilslutningseller forblivelsespligt, skal fritages fra pligten, eller at fristen for tilslutning skal forlænges. Særligt for folkepensionister gælder det, at byrådet, for enfamilie ejendom, efter ansøgning giver dispensation til en person der: 1. er folkepensionist på tilslutningstidspunktet, 2. har været ejer eller medejer af den pågældende ejendom siden det tidspunkt, hvor byrådet traf beslutning om tilslutningspligt, og 3. har haft fast bopæl på den pågældende ejendom siden det tidspunkt, hvor byrådet traf beslutning om tilslutningspligt. Byrådet meddeler dispensation fra tilslutnings- og forblivelsespligt for ny bebyggelse, der opføres som lavenergibygninger. Dispensationen meddeles ejeren af ejendommen senest ved udstedelse af byggetilladelse. NEMMERE SAGSBEHANDLING AF FJERNVARMEPROJEKTER SIDE 31

32 Merkurvej Kolding Tlf Fax mail@danskfjernvarme.dk