Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 2 Marts Kanonoredrag: Rummeligheden har sine grænser

Transkript

1 Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 2 Marts 2009 Kanonoredrag: Rummeligheden har sine grænser

2 Ansvarligt 2 Når du nu, kære læser, er i gang med dette blad, kan der meget vel være indgået og underskrevet en ny aftale om arbejdstid i Odense. En aftale, hvis fornemste formål er at understøtte folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads. Såvel i ånd som i handling. Udgangspunktet er den centrale aftale, som i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2008 blev vedtaget med et meget stort flertal. En central aftale med den specielle vinkel, at den skulle omsættes til virkelighed ude i de enkelte kommuner. Altså lokale forhandlinger mellem lærerkredse og kommunale arbejdsgivere. I en række kommuner er nye arbejdstidsaftaler indgået. Og således, sikkert, nu også i Odense. At beskrive forhandlingsforløbet er ikke muligt. Dels, fordi den slags holdes internt mellem forhandlerne. Og dels, fordi det i så fald ville fylde adskillige sider. Det har nemlig taget tid. Både ved forhandlingsbordene på rådhuset og i Klaregade men i høj grad også til forberedelse af forhandlingerne, både teknisk og politisk. Og hvad er det så endt med, idet vi nu forudsætter, at aftalen rent faktisk er indgået i læsende stund? Den absolutte hjørnesten i den nye måde at tænke lærerarbejdstid er omregningsfaktoren. Altså hvor meget en undervisningstime veksles til, når opgaver i tilknytning til undervisningen regnes med. Her i Odense hedder denne faktor 2,20. Omsat til konkret skolehverdag vil det sige, at man som gennemsnitligt maksimum højst kan have 25,3 undervisningslektioner om ugen. Og så laver man absolut heller ikke andet end at undervise. Sådan spiller klaveret jo ikke for nogen lærer. Der vil være møder i Pædagogisk Råd, tilsynsopgaver, ofte også klasselærerarbejde samt en masse andre ting, der skal trækkes fra tallet 25,3. Så reelt vil undervisningstimetallet blive noget mindre. Med i aftalen er også, at striden om tid til efteruddannelse er bilagt. Det er lykkedes Odense Lærerforening at få begrebet ECTS-points bragt til Odense. Trofaste læsere vil vide, at det ellers tidligere har været noget nær en umulighed. Nu slår aftalen fast, at hvert ECTS-point til efteruddannelse udløser 18 timer. Så skal vi ikke skændes mere om det! Men aftalen rummer mange andre ting: Tid til lejrskole, prøveafvikling, vikartimer og så videre Og en løndel, der handler om at veksle og fordele en række af de hidtidige løntillæg, som med konstruktionen i den nye arbejdstidsaftale ikke rigtigt har nogen knage at hænge på længere. Bortset fra, at pengene forbliver i den samlede kasse til lærerlønninger. Det kan selvfølgelig altid diskuteres, om den nye måde at tænke lærerarbejdstid nu er den rigtige. Men den er der altså. Og ser man på resultatet her i Odense, kan man vist godt tillade sig at sige, at det ikke er så ringe endda. Der er handlet helt til stregen i den bundne opgave, der hedder ressourceneutralitet. For man skal huske, at aftalen ikke kan rette op på manglende ressourcer og nedskæringer. Skylden for disse mangler har en anden adresse. Som lærer og ikke mindst som leder skal man nu vænne sig til at arbejde på en anden måde. Man skal ikke arbejde mere. En time er stadig en time, og der skal ikke arbejdes for mere, end der bliver honoreret for. Det er klart slået fast i aftalens ånds-del, eller forord om man vil, at balancemodellen mellem ressourcer og opgaver skal respekteres. Både af lærere og af ledere. Men nu bliver det altså lærerne, der får det professionelle råderum og ansvar for arbejdsopgaverne. Det er absolut ansvarligt. fl. Forsidefoto: Mads Hermansen og Niels Egelund på SDU.

3 Kursusdag: Gladere! Gå gladere hjem fra arbejde end da du kom! Erhvervspsykolog Freddy Meyer gav gode råd til tillidsfolkene i Odense Lærerforening: - Relationerne er det vigtigste! Af Flemming Andersen - Forandringerne kommer. Hele tiden. Og tro ikke, at det værste er overstået. Umiddelbart ikke den oplagte indledning på et foredrag, der skulle handle om at gå gladere hjem. Men glad blev man, da Freddy Meyer først tog fat med humor, præcision og en klar retning med sin formiddag i Odense Lærerforening: - Ved I, hvor meget det koster at have en sur medarbejder, en surstråler? Det koster rigtigt meget, kan jeg godt fortælle jer! Ingen er forandringsparat - Det er som oftest den økonomiske og teknologiske udvikling, der skaber forandringerne. Vi andre kan kun være medbestemmende om, hvordan de skal udmøntes. Vi hører ofte, at forandringer skal gøre os mere effektive og produktive. Tit går forudsætning nummer 1 desværre tabt: Relationerne mellem os er det vigtigste, sagde Freddy Meyer. I dag handler det om at træffe beslutning om, hvilke erfaringer vi forventer at få i morgen. Århundreders tradition med at lære (af) andres erfaringer er passé, mener Freddy Meyer. - Og vores hjerne er fysiologisk ikke forandringsparat. Den vil helst blive i rutinerne. 99,8 % i hjernen er vaner og rutiner. Når de bliver brudt, begynder der at udskilles stress-hormoner. De klassiske modreaktioner på forandringer er at leve i mindet eller at være offer, sagde Freddy Meyer. Han rullede straks de produktive reaktioner frem: - bevidsthed om personlige mål - problemløsende holdning. Svesken på disken! - Jeres nye arbejdstidsaftale bygger på en ny kultur. En team-kultur. I skal turde gøre noget andet end det, I har været vant til, pointerede Freddy Meyer. Han fortsatte: - Derfor er det vigtigt med relationerne mellem jer. I skal få afklaret, hvordan I selv har det, og hvordan I har det med hinanden. I skal respektere forskellighederne mellem jer og lade være med at værdisætte hinanden. Man skal anerkende forskellighederne, for ting forstås på mange måder, sagde Freddy Meyer. Men han understregede også, at man ikke skal være konfliktangst: - Svesken skal på disken, som jeg plejer at sige. I skal turde tale om og tackle jeres konflikter. Og I har som tillidsfolk den opgave, at I skal være med til at motivere jeres kolleger til en stor forandring. Erkend, at forandringer kommer. Få det bedste ud af dem, sammen. Det er relationerne på arbejdspladsen, det er omgangen med hinanden, der er det vigtigste! 3

4 4 Til pensionisterne Månedsmøde tirsdag den 31. marts på Skt. Klemensskolen kl : Vi får besøg af Anette Lyberth, der er informationsmedarbejder i Det Grønlandske Hus. Hun fortæller om Det Grønlandske Hus og om Grønland før og efter folkeafstemningen den 25. november Tilmelding senest fredag den 27. marts til Ulla Most, tlf , eller til Edmond Pedersen, tlf Sommerudflugt til Ærø tirsdag den 26. maj: Beskrivelse af turen og tilmeldingsblanket i næste nr. af LærerBLADET. Fanø, koloniophold 10. til 14. august: Omtale i næste nr. af LærerBLADET. Udlandstur i september 2009: Busrejse til Krakow fra 13. til 20. september. Rejsebeskrivelse og tilmeldingsblanket i LærerBLA- DET nr. 4, der udkommer midt i maj. En lille gentagelse og opfordring: Hvis I er vidende om tidligere medlemmer af DLF, der ved deres pensionering meldte sig ud af foreningen, mener vi i pensionistudvalget, at det er en god ide at kontakte dem for at gøre dem opmærksom på, at de nu har mulighed for igen at blive medlemmer. Dette tilbud gælder indtil 30. juni Det er også nemt. Ring til OLF s kontor, , og bed dem om at sende jer en indmeldelsesblanket. Husk at nyde foråret! Foråret så sagte kommer. Så sagte, ja. Men det kommer. (Kaj Munk 1942) Arbejdstidsaftale: Enighed om det meste Af Flemming Andersen - Der er endnu ikke indgået aftale, men der er enighed om de fleste områder. Sådan sagde Odense Lærerforenings formand, Anne-Mette K. Jensen, da hun orienterede tillidsrepræsentanterne om det foreløbige resultat af forhandlingerne. Der er enighed om forordet, bortset fra konkrete formuleringer i aftaleteksten. Derudover er der enighed om følgende: Faktor for alle skoler (lærerne) undtagen Enghaveskolen og Nørrebjergskolen er 2,20. Faktor for vikartimer: 2,00 Ved lejrskoler gives 9 timer hver dag udover grundskemaet. I prøveperioden bevares grundskemaet, der suppleres op til timetallet i hidtidig prøveaftale. Ved udtræksprøver udbetales timetallet med 191 kr./time. TR-aftale: 150 timer + 3,2 per medarbejder (alt inkl.). Godkendt efteruddannelse giver 18 timer per ECTS-point. Der er endnu ikke indgået aftale for Enghaveskolen og Nørrebjergskolen samt for børnehaveklasselederne. Tur til Island juni med vægt på natur og anderledes oplevelser! Lokal arrangør: Stella Gudmundsdöttir, tidl. Kopavogur ( Fugleekspert Bent M. Møller deltager ( Pris inkl. flyrejse: DKR pr. person. Nærmere oplysninger: Børge G. Olsen, tlf

5 Debat: Boyes A- og B- skoler Politikerne er ligeglade med jeres børn. Bare økonomien passer! Det er med stor undren, man kan se, hvordan politikerne i Odense Kommune er i gang med at skabe A- og B-skoler i Odense. På skole A kan eleverne få en god hjælp, hvis det kniber lidt med læsningen eller matematikken. De kan tage på lejrskoler, de kan få en ekstra resurseperson i en klasse hvor det er påkrævet, de kan give den fornødne ekstra indsats til elever, der fx er ordblinde osv. På skole B kan elever ikke få hjælp, hvis de har svært ved læsning eller matematik, der er ikke råd til lejrskole, der er ikke råd til en ekstra resurseperson, der er ikke den fornødne hjælp til fx en elev. der er ordblind osv. Spørgsmålet er jo så: Hvorfor den forskel? Svaret er, at Odense kommune har valgt at give de enkelte skoler penge i forhold til forældrenes uddannelse og indtægt. Sagt på en anden måde: En skole, der ligger i et distrikt hvor forældrene har en god uddannelse og indtægt, får færrest penge. På de skoler, der ligger i distrikter, hvor forældrene ikke har uddannelse eller en stor indtægt, uddeles de fleste penge. Af Je s p e r Ca r l s, TR o g l æ r e r på Hø j m e s ko l e n Beløbet, der uddeles efter de såkaldte socioøkonomiske parametre, skal dække den pædagogiske indsats der foregår på skolerne og de elever, der visiteres videre til specialskolerne. For hver gang en elev visiteres videre, skal skolen af med kr. pr. elev pr. år. Og det er her det går galt, for på B-skolen har de en profil, der ikke udløser mange penge - men underligt nok har de flere elever, som de skal betale til, end de får tildelt. Resultatet er, at skolen er nødt til at nedlægge den specialpædagogiske indsats på skolen, indkøbe færre bøger, droppe lejrskoler osv. A-skolen, der har en større indtægt via tildelingsmodellen, får et overskud og kan derfor tilbyde en væsentlig bedre socialpædagogisk indsats og købe nye bøger for de penge, der rettelig burde gå til den specialpædagogiske indsats på skole B. Men hvorfor, kan man jo spørge? For et par år siden betalte Odense Kommune hver gang en elev blev visiteret videre til en specialskole. Økonomien var svær at styre, da det jo ikke på forhånd var givet hvor mange der blev visiteret videre. Derfor besluttede man politisk, at skolerne skulle bære den ukendte ekstrabyrde, med de konsekvenser det nu får på normalområdet. Eller sagt på en anden måde: Politikerne er ligeglade med jeres børn, bare økonomien passer. Kære forældre: Der er to valg, I kan foretage jer: Spørg skolen i jeres distrikt, hvordan økonomien ser ud i forhold til den specialpædagogiske indsats - og husk, der er frit skolevalg. Vi nærmer os kommunevalget. Lyt til de politikere, der ønsker at ændre denne tåbelighed. 5

6 Det sagde Hermansen: - Skolen skal rumme det meste. Som god lærer skal man ikke dæmonisere nogen ved ikke at ville rumme dem. Man skal i stedet skabe et læringsrum, hvor man bliver set og anerkendt som den, man er. En god lærer kan læse, hvor eleven står og har samtidig et helt klart mål for, hvor eleven skal hen. For opgaven i folkeskolen går jo på at skabe noget bedre ud af det råmateriale, som man startede med. Så man skal kunne og turde udfordre den enkelte elev helt ud til kanten, nogle gange lidt længere. Og det bliver man som lærer ikke altid lige populær blandt eleverne for! Kanonforedrag: Rummelighed I et auditorium på SDU med 300 tilhørere fra de od håndfuld byrådspolitikere og to pædagogiske kapaci at rummeligheden har sine grænser. Af Flemming Andersen 6 Men er det nu fagligheden eller relationen, som er den udslagsgivende faktor for succes med skolens løsning af opgaverne? Det har Mads Hermansen tidligere undersøgt. Den korte version af svaret er, at begge dele selvfølgelig tæller med. Det er relationen, lærerstøtten, der giver positiv skoleindstilling og selvopfattelse hos eleven. Det er lydhør styring og de klare spilleregler for adfærd i klassen, der påvirker i positiv retning. Så man skal være relationsprofessionel og kunne sine relationer for at lykkes som lærer. På den anden side for den er der også skal fagligheden hos læreren selvfølgelig være i orden. Anna Rytter, rådmand Jane Jegind og Jesper Kinch-Jensen fik måske inspiration til den politiske debat? Og så tilbage til rummeligheden, hvor vi skulle hen i debat runden for at få klare udmeldinger fra Mads Hermansen: - undervisningsdifferentiering kan hjælpe et stykke ad vejen, men vil ikke kunne stå alene. Der vil fortsat være brug for specialundervisning. - man kan ikke svare på, hvornår nok er nok. Men det tenderer til at være selvgenererende, så man kan beklage sig ned i afmagt. Men man kan også gøre det modsatte - PPR s rolle bliver mere og mere konsultativ.

7 Det sagde Egelund: enseanske skoler, en lille teter blev det slået fast, - Begrebet rummelighed er relativt nyt i den danske folkeskole. I 1960 erne talte man først om integration, og derefter går vi via skolen for alle og Salamancaerklæringen til rummelighed, som blev lanceret af Margrethe Vestager i slutningen af 1990 erne. I dag taler vi så om den inkluderende skole et udtryk, som er hentet og oversat fra Salamancaerklæringen. Altså relativt nyt, ifølge Niels Egelund, som også slog fast, at skolen i sin struktur traditionelt aldrig har været særlig rummelig. Snarere tværtimod: Meget opdelt i linier, delinger osv. - Det er det stigende samfundsbehov for uddannelse, som gør, at I selvfølgelig synes, det er sværere, når man i dag skal have faktisk alle med. For 100 år siden var det mindre end 1 %, der fik studentereksamen. I dag er det op mod hver anden. 7 Specialundervisningen har også bevæget sig i en inkluderende retning, mere ind i folkeskolen. Niels Egelunds statistikmateriale viser, at 3,8 % af alle elever undervises i segregerede tilbud og 8,5 % af de almindelige klassers elever modtager specialpædagogisk støtte. Det er noget mindre, end deres lærere vurderer. Omkring 20 % af alle elever vurderes nemlig at have særlige behov, af deres lærere. - Det er AKT-eleverne, som udgør den største del, konstaterede Egelund. - Hvis ikke en ganske almindelig lærer får lejlighed til at sidde med to, tre eller fire elever i en lektion, så lykkes undervisningsdifferentiering ikke som et middel til at være inkluderende. Der skal andre ting til. Den specialpædagogiske rolle bygger på at være specialiseret i en række funktioner og man skal gøre sig klart, at hverken specialundervisningen eller specialskolerne kan undværes, lød det fra Egelund, som også slog fast, at et udskillelsestal på lidt over 3,5 % til specialskoler ikke er højt: - Det er nok det tal, vi skal have. For man skal vide, at man bare ikke kan det hele!

8 Odense Lærerforening Regnskab Resultatopgørelse for perioden 1. januar december

9 Odense Lærerforening Regnskab Balance pr. 31. december

10 Særlig Fond Regnskab Resultatopgørelse for perioden 1. januar december

11 Særlig Fond Regnskab Balance pr. 31. december

12 ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82, Klaregade 19 2, Postboks 1150, 5100 Odense C B ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82 Klaregade 19 2 DLF / A Fyn: Postboks 1150 Klaregade 7 GENERALFORSAMLING Odense C 5000 Odense 2009C Fredag den 13. marts Tlf. kl Koncerthuset, Tlf. H. C Andersen 0018 Hotel Fax FORELØBIG DAGSORDEN Åbningstider: Kl : Start med velkomst, fællessang, formalia, valg af dirigent mv. Mandag-torsdag: Kl : Den mundtlige beretning Fredag: Kl : Gæstetaler Kresten Schultz Jørgensen Formanden træffes efter aftale. 1. Valg af dirigent Formand: Anne-Mette Kæseler Jensen Åløkkevænget Odense C. Tlf Næstformand: Gitte Mailand Fårebjergvej Blommenslyst Tlf Godkendelse af forretningsorden og stemmetællere 3. Formandens beretning Den skriftlige beretning og oversigt over udvalgenes arbejde optrykkes i LærerBLADET nr.1 4. Regnskab, herunder regnskab for Særlig Fond 5. Indkomne forslag (Frist: 27. februar kl. 12) a. Arbejdsprogrammet 6. Fastsættelse af frikøb/vederlag til styrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanter, jf Forelæggelse af budget og fastsættelse af kredskontingent 8. Eventuelt Forslag til endelig dagsorden skal være sekretariatet i hænde senest den 27. februar kl. 12. Dørene åbnes kl Der serveres kaffe og brød. Gratis P-billet kan afhentes i hotellets reception. I løbet af eftermiddagen er der en pause med en bid brød. Efter generalforsamlingen er der spisning med efterfølgende musik og dans for tilmeldte, der forud har betalt for arrangementet efter generalforsamlingen. Arrangementet omtales særskilt i LærerBLADET nr. 1, samt annonceres på plakat på skolerne, TR SkoleKom og Bent Th. Hansen konsulent Odense Lærerforening Festaften Efter Odense Lærerforenings generalforsamling fredag den 13. marts 2009 på Radisson SAS H.C. Andersen Hotel afholdes festaften. Der vil blive serveret en buffet, hvorefter der er dans til Working Mojo. Deltagerbetaling til festaften er 75 kr. per person. Festen, der kun er for medlemmer, slutter kl Tilmelding og betaling senest onsdag den 4. marts kl. 12. For medlemmer med skoletilknytning sker tilmelding gennem TR, mens medlemmer uden skoletilknytning tilmelder sig i sekretariatet, Klaregade 19, 2. sal. Ønske om at sidde sammen kræver tilmelding fra samme skole. Styrelsen 22258_larerblad_1_09.indd 9 26/01/09 11:56:28 Bo Tryggedsson konsulent Flemming Andersen konsulent Marianne Bøgedal sekretær Ulla Krusaa sekretær Anne D. Ulriksen sekretær 082@dlf.org Lærerb l a d e t Redaktionen: Flemming Andersen (ansvh.) Tlf flandersen@dlf.org Foto: Niels Nørgaard tlf Indhold i dette nummer: Leder: Ansvarligt... 2 Gladere... 3 Til pensionisterne... 4 A- og B-skoler... 5 Rummelighed... 6 Regnskaber Redaktionen er afsluttet 17. februar. Deadline til næste nummer: 14. marts Oplag: 3300 stk. Tryk: HTOdense