Teknologisk Institut, Byggekomponenter, december 1999

Transkript

1

2 Alternativ isolering i Tyskland Bent Lund Nielsen Mogens Pedersen Teknologisk Institut, Byggekomponenter, december 1999 Forside: Får + fåreuldsisolering, fa. Termolana Hamp + hampeuldsisolering, fa. Termohanf

3 Alternativ isolering i Tyskland Indhold Indledning... 1 Resumé Byggeri i Tyskland Indledning Klimaforhold Myndighedskrav Anvendelsesklasser og varmeledningsevne - grupper Sætning af løsfyldsisolering Skimmelresistens Brandforhold Alternative varmeisoleringsmaterialer Indledning Markedsforhold Cellulose Fåreuld, bomuld Høruld, hampeuld Træ, træbeton Træfibre Træspåner Kork, kokos Dampbremse, vindspærre, luftspærre Indledning Dampbremse Vindspærre, luftspærre Konstruktionseksempler Indledning Tagkonstruktioner Ydervægge Terrændæk Etageadskillelser Litteratur Bilag A: Bilag B: Bilag C: Tysk undersøgelse vedr. varmeisolering og miljø/arbejdsmiljø (fra Öko-Haus) Zulassung eksempel Producent/importør-liste

4 Alternativ isolering i Tyskland 1 Indledning Denne rapport beskriver erfaringer fra Tyskland med alternative isoleringsmaterialer. Ved alternative isoleringsmaterialer forstås normalt alternativer til mineraluld, som er det dominerende isoleringsprodukt også på det tyske marked. Ved planlægningen af projektet blev det besluttet, at der primært skulle indhentes erfaringer med materialer produceret af fornybare råmaterialer, samt at de velkendte isoleringsmaterialer af celleplast, celleglas og perlite skulle udelades. Ler- og halmbyggeri er heller ikke medtaget. Projektet er gennemført for midler fra Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering og er udført i perioden 21. november 1998 til 21. december Projektrapporten er baseret på litteraturstudier og besøg hos testinstitut, byggemesse og producenter. Vi har besøgt: FMPA-Dortmund Innobau Messe-Hamm Baufritz Erkheim (fabrik) Baufritz Rosenheim (udstilling) Faist Krumbach Heraklith - Simbach ESA - Linz

5 Alternativ isolering i Tyskland 2 Resumé I denne rapport er gennemgået egenskaberne for de fleste alternative isoleringsmaterialer i Tyskland. Markedsandelen for alternative isoleringsmaterialer er ca. 5% i Tyskland, hovedparten er løsuld af cellulosefibre, herudover findes en bred vifte af produkter udviklet på basis af plantefibre samt fåreuld og kork. Den største forhindring for en øget anvendelse af alternative isoleringsmaterialer er den høje pris. Bortset fra cellulose og træspåner er materialerne 2-5 gange dyrere end mineraluld. De fleste alternative isoleringsmaterialer har en regningsmæssig -værdi på 0,40 W/mK. Varmeledningsevnen påvirkes kun i ringe grad af materialernes store hygroskopicitet. Mange af de alternative isoleringsmaterialer har kun været anvendt i 5-10 år i den nuværende udformning, så langtidserfaringerne er begrænsede - fx. med hensyn til dimensionsstabilitet og om brandegenskaberne ændres med tiden. Der sker dog en løbende erfaringsopsamling, idet der skal undersøges 3 byggerier, før en materialegodkendelse (Zulassung) kan fornyes. Fornyelsen sker for nye materialer normalt hvert år (Bilag B). De fleste alternative isoleringsmaterialer tilsættes imprægneringsmidler dels mod skimmelsvamp og insektangreb dels for at forbedre brandmodstandsevnen. Borforbindelser finder udbredt anvendelse - og bortset fra betænkeligheden ved de ofte store mængder, som anvendes ( kg i et normalt parcelhus isoleret med cellulosefibre) og problemer med bortskaffelsen af det imprægnerede materiale anses borforbindelserne i Tyskland som mindre giftige. Oplysninger om miljø og arbejdsmiljø er sparsomme. Der nævnes i litteraturen (Bilag A), at det organiske fiberstøvs farlighed ikke er undersøgt i samme grad som mineraluldsfibre. For de fleste alternative isoleringsmaterialer skal bearbejdning og montering ske under anvendelse af støvmaske. I det alternative byggeri i Tyskland er man meget opmærksom på betydningen af lufttætte konstruktioner, og det er almindeligt at teste bygningerne med den såkaldte Blower-Door test. Firmaet Baufritz i Erkheim udvikler og sælger økologiske typehuse af høj kvalitet, som er isoleret med træspåner imprægneret med en "uproblematisk" blanding af valle og soda. Også træfiberplader kan fremstilles uden problematiske tilsætningsstoffer.

6 Alternativ isolering i Tyskland 3 1. Byggeri i Tyskland 1.0 Indledning Interessen for alternative byggematerialer og -metoder opstod i Tyskland for ca. 25 år siden hovedsageligt inden for lokalgrupper i miljøpartiet "Die Grünen". Oprindeligt blev der fokuseret på genanvendelse af byggematerialer, reduktion af forbruget af giftstoffer bl.a. i træbeskyttelsesmidler og maling samt en minimering af anvendelsen af pvc og aluminium. Senere er interessen for alternative isoleringsmaterialer opstået. Dette sker i forbindelse med en langvarig offentlig debat om uheldige helbredsmæssige forhold ved det traditionelle byggeri. Interessen fremmes af en giftskandale, hvor den kemiske virksomhed Bayer anvendte giften pcp (pentaclorphenol) i såvel træbeskyttelsesmidler som bejdser til indvendigt brug, hvilket medførte stærke helbredsmæssige gener for beboerne. Interessen for anvendelse af alternative materialer i byggeriet er generelt stor, men faktisk er det kun en mindre del af bygherrerne, som realiserer de alternative ønsker. Til gengæld fokuserer denne gruppe udpræget på økologiske løsninger, hvor anvendelse af kemisk træbeskyttelse, kunststofmaterialer og kemikalier helt undgås eller begrænses mest muligt. Samtidig er det alternative byggeri kendetegnet ved en høj håndværksmæssig kvalitet og gennemtænkte løsninger, der appellerer til købere, der er parate og i stand til at betale en merpris på 10-20%. 1.1 Klima Bortset fra de nordligste regioner, som næsten har samme klima som Danmark, har Tyskland fastlandsklima. De vigtigste klimaparametre (middel af daglig maks. temp., middel af daglig min. temp., nedbørsmængde, middel af relativ luftfugtighed) fremgår af nedenstående klimanormaler for forskellige egne af Tyskland. Til sammenligning er medtaget landsnormalen for Danmark ( ), kilde DMI. (Fra DMI-bogen "Jordens klima") Berlin Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Maksimumtemperatur Minimumtemperatur Nedbørsmængde i mm Antal solskinstimer Relativ fugtighed i %

7 Alternativ isolering i Tyskland 4 Køln Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Maksimumtemperatur Minimumtemperatur Nedbørsmængde i mm Antal solskinstimer Relativ fugtighed i % München Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Maksimumtemperatur Minimumtemperatur Nedbørsmængde i mm Antal solskinstimer Relativ fugtighed i % Stuttgart Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Maksimumtemperatur Minimumtemperatur Nedbørsmængde i mm Antal solskinstimer Relativ fugtighed i % Erfurt Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Maksimumtemperatur Minimumtemperatur Nedbørsmængde i mm Antal solskinstimer Relativ fugtighed i % Danmark Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Maksimumtemperatur Minimumtemperatur Nedbørsmængde i mm Antal solskinstimer Relativ fugtighed i % 2,0-2, ,2-2, ,8-0, ,6 2, ,0 6, ,7 9, ,8 11, ,0 11, ,4 9, ,1 6, ,0 2, ,7-0, I Tyskland giver klimaet gode livsbetingelser for husbukke, som her er et langt større problem for træbygninger end i Danmark. En måde at begrænse angreb af husbukke på uden anvendelse af insektgifte er at afdække trækonstruktioner og isoleringsmaterialer med specialpapper eller - ved ventilerede konstruktioner - at montere insektnet i ventilationsåbningerne.

8 Alternativ isolering i Tyskland Myndighedskrav Det tyske byggemarked kan bedst beskrives som gennemreguleret, hvilket har den negative effekt, at ændringer og nye metoder kun langsomt vinder indpas. Til gengæld opnås den for forbrugerne gunstige effekt, at kun afprøvede materialer med kendte egenskaber kan anvendes. Det maksimale varmetab, der er tilladt for en konstruktion eller en bygning, er anført i "Wärmeschutzverordnung". Denne bestemmelse er udarbejdet af Forbundsrepublikkens boligministerium og gælder for hele Tyskland. Her har delstaterne ingen muligheder for at indføre egne krav. I fig er sammenlignet krav til U-værdier i Tyskland og Danmark. Bygningsdel Deutsche Wärmeschutz VO Bygningsreglement Ydervæg Tag Terrændæk Vinduer 0,6-0,8 0,3-0,5 0,55-0,7 2,6-3,1 0,5 0,22 0,35 1,8 0,3-0,4 0,2 0,3 2,9 0,2-0,3 0,15-0,20 0,2 1,8 Fig sammenligning af myndighedskrav til bygningsdeles U-værdi Tyskland/Danmark I øvrigt kan man, som det kendes fra Danmark, også i Tyskland anvende en varmetabsramme for bygningens samlede varmetab, såfremt enkeltkonstruktioners U-værdi er for høj. Forholdene for isoleringsmaterialer reguleres i delstaternes bygningsreglementer, der overordnet beskriver kravene til materialerne. Forenklet kan kravene sammenfattes til, at materialet og dets egenskaber skal være kendt - "Geregelte Bauprodukte" (hvilket i praksis betyder, at der bl.a. skal foreligge en DIN-norm for materialet). Hvis dette ikke er tilfældet, skal der indhentes dispensation i den aktuelle byggesag, eller materialet skal have en særlig godkendelse. En dispensation - "Zustimmung im Einzelfall" - indhentes hos delstatens indenrigsministerium og kan i reglen kun opnås en eller ganske få gange for et materiale. Denne fremgangsmåde vil i praksis ikke kunne anvendes for isoleringsmaterialer, men alene for helt specielle konstruktioner, der kun finder anvendelse en gang. En godkendelse - " Allgemeine bauaufsichtliche Zulassung" - udstedes af Deutsche Institut für Bautechnik i Berlin, og godkendelsen er gældende i alle delstater - se Bilag B. En godkendelse opnås først, efter at der er gennemført en serie afprøvninger af produktet, og såvel afprøvningsresultaterne som produktets anvendelighed er vurderet af et ekspertudvalg.

9 Alternativ isolering i Tyskland 6 Herunder er beskrevet de afprøvninger, der normalt skal udføres i forbindelse med udstedelse af en "Zulassung". Forpladerellermåtteraffx.fåreuldellerhørfibreerderbl.a.taleomfølgende undersøgelser, der udføres i forbindelse med egen- og fremmedkontrollen af produktionen: - tykkelse - tykkelse under belastning (fx. 0,05 kn/m 2 i anvendelsesklasse WL) - delamineringsstyrke - dimensionsstabilitet ved 80ºC Ovenstående undersøgelser er beskrevet i DIN 18165, som anvendes til at teste mineraluldsprodukter i form af plader, måtter eller filt, og som også er gældende for tilsvarende plantefiberprodukter af kokos, tørv og træfibre. For alle løsfyldsisoleringsmaterialer fx. af cellulose eller træspåner testes bl.a.: - sætningen ved fritliggende isolering (standardiseret "kasse"-forsøg, se afsnit 1.4) - sætningen ved ekstreme klimaforhold 40ºC/90% RH - sætningen i modelvæg, som udsættes for rystelser For alle varmeisoleringsmaterialer skal der udføres følgende forsøg: - 5 målinger af 10,tr. -værdien som funktion af densiteten - 3 målinger af -værdien ved 23ºC/80% RH til bestemmelse af tillægget til den tørre -værdi (se afsnit 1.3) - bestemmelse af ligevægtsfugtindhold ved 23ºC/80% RH (DIN 52620) - bestemmelse af skimmelresistensen (for organiske materialer) iht. DIN IEC 68 del 2-10 (se afsnit 1.5) - bestemmelse af resistensen mod skadedyr (møl) - måling af dampdiffusionsmodstandstallet (-værdien) - (se afsnit 3) (for granulater og organiske fibermaterialer antages uden måling =1-2) - fastlæggelse af brandmodstandsevne iht. DIN 4102

10 Alternativ isolering i Tyskland 7 Godkendelsen beskriver nøje, til hvilke formål produktet må anvendes samt betingelserne for fremstillingen af dette. Endvidere vil der være krav om produktionskontrol - såvel intern som ekstern kontrol. Det kan også forekomme, at der stilles krav om kontrol af produktet på anvendelsesstedet. For nye produkter vil tilladelsen have en begrænset gyldighedsperiode typisk 2-3 år. Efter at der i en årrække er indsamlet erfaringer med produktet, vil gyldighedsperioden forlænges til 5 år, og får produktet en betydelig udbredelse, vil der senere blive udarbejdet en DIN norm for området. Som et eksempel på en godkendelse er der i Bilag B medtaget en "Zulassung" med tilhørende dokumenter gældende for cellulose-isoleringsproduktet "Warmcel". Det bemærkes i dokumenterne, at der bl.a. stilles krav om endoskopiske undersøgelser i bygningskonstruktioner, hvor produktet er anvendt (for at kontrollere, om der er sket sætninger), samt at der skal udtages prøver af isoleringsmaterialet til at fastlægge den aktuelle brandmodstandsevne. I de følgende underafsnit til afsnit 1 er der medtaget en uddybende beskrivelse af nogle af de ovenfor nævnte undersøgelser og funktionskrav. 1.3 Anvendelsesklasser og varmeledningsevne-grupper Isoleringsmaterialerne opdeles i følgende anvendelsesklasser: W WL WD WV Varmeisoleringsmaterialer, som ikke trykpåvirkes fx. til vægge og lofter Varmeisoleringsmaterialer, som ikke trykpåvirkes fx. til isolering mellem spær og i bjælkelag Varmeisoleringsmaterialer, som trykpåvirkes fx. under trykfordelende gulvplader (uden trinlydskrav) og ved tage under tagdækningen Varmeisoleringsmaterialer med krav til afrivnings- og delamineringsstyrke fx. til påklæbede beklædninger uden bærende underkonstruktion I konstruktionsnormerne vil der altid være præciseret, hvilken type isoleringsmateriale der kan anvendes i den pågældende konstruktion.

11 Alternativ isolering i Tyskland 8 Følgende varmeledningsevnegrupper er gældende: Gruppe Krav til varmeledningsevne z (se note 1) W/mK 035 0, , (se note 2) 0, (se note 2) 0,050 Note 1: Note 2: Varmeledningsevne z iht. DIN del 2 (regningsmæssig praktisk -værdi, dvs. producentens deklarerede kontrolgrænseværdi målt iht. DIN del 1 ( 10,tr ) + tillæg som følge af materialernes fugtindhold målt ved 80% RF. Tillægget findes i DIN for træfiberplader er det fx. 20% og for kork 10%. Størrelsen af tillægget skal dog, inden der foreligger en Z -værdi, godkendes af Deutche Institut für Bautechnik (DIB, Berlin)). For DIN-normerede isoleringsmaterialer ikke tilladt for anvendelsesklasse WL på grund af muligt yderligere varmetab ved, at fiberisoleringsmaterialet bliver gennemstrømmet ved ventilation af taget. 1.4 Sætning af løsfyldsisolering Fritliggende løsfyldsisolering skal i Tyskland udlægges med en overhøjde, som bestemmes ved hjælp af "kasseforsøg". I en kasse af perforerede metalplader (ca. 3,2 mm hulstørrelse) med målene 0,55 m x 0,55 m x 0,33 m ifyldes isoleringen manuelt til overhøjde, hvorefter der afrettes med en lineal, således at kassen er fyldt til randen. Dernæst løftes en side af kassen 10 cm, og fra denne højde falder kassen mod et betongulv. Forsøget gentages med den modstående side. Proceduren gentages 10 gange. Fyldhøjden måles før og efter forsøget med en prøveplade (200 x 200 mm, vægt 200 g) på en centrisk placeret målestang (afstand fra overside isolering til beholderbund bestemmes). 1.5 Skimmelresistens Isoleringsmaterialernes modstandsevne mod angreb af skimmelsvampe testes ved hjælp af DIN IEC 68 del 2-10, april Prøvestykker af materialet bliver anbragt på et vækstmedium og befugtes med en vandig opløsning indeholdende sporer fra følgende skimmelsvampe:

12 Alternativ isolering i Tyskland 9 Aspergillus niger Aspergillus terreus Aureobasidium pullulans Paecilomyces variotii Penicillium funiculosum Penicillium ochro-chloron Scopulariopsis brevicaulis Trichoderma viride Et kendt materiale med lav skimmelresistens anbringes sammen med prøverne, som stilles ved 28-30ºC i 4 uger. Herefter undersøges prøverne visuelt dels med det blotte øje dels ved hjælp af 50- gange forstørrelse i et stereomikroskop. Materialet inddeles i klasse 0,1, 2 og 3 iht. skalaen herunder. 0 Ingen skimmelangreb synlig ved 50-gange forstørrelse 1 Skimmelangreb er ikke synlig med det blotte øje. Ved 50-gange forstørrelse kan der konstateres angreb 2 Skimmelangreb kan konstateres med det blotte øje, men dækker mindre end 25% af materialeoverfladen 3 Skimmelangreb kan konstateres med det blotte øje og dækker mere end 25% af materialeoverfladen For at opnå en godkendelse fra DIB, Berlin, skal isoleringsmaterialet kunne indplaceres i klasse 0 (eller tæt på klasse 0).

13 Alternativ isolering i Tyskland Brandforhold - DIN 4102 I DIN 4102 klassificeres byggematerialer og bygningskomponenter ud fra deres egenskaber med hensyn til brand. Bestemmelserne i DIN 4102 beror på talrige praktiske forsøg og erfaringer og skal følges af alle bygherrer. Byggematerialer er i DIN 4102 inddelt i klasse A og B: A: Ubrændbare materialer B: Brændbare materialer B1: Svært antændelige materialer B2: Normalt antændelige materialer B3: Let antændelige materialer Som ubrændbare materialer (Klasse A) regnes fx.: Sand, ler, tegl, cement, gips, kalk, sten, mørtel, beton af mineralske bestanddele, glas osv. Som brændbare materialer (Klasse B) regnes: B1: Svært antændelige materialer fx. pudsede mineralsk bundne træbetonplader B2: Normalt antændelige materialer fx. træ og træbaserede materialer i mere end 2 mm tykkelse B3: Let antændelige materialer fx. papir, halm, rør, hø, træuld, træ og træbaserede materialer i mindre end 2 mm tykkelse, uimprægnerede kokosfibre De fleste alternative isoleringsmaterialer vil uden tilsætningsstoffer blive indplaceret i klasse B3 (som ikke må anvendes i bygninger). Derfor tilsættes brandhæmmende stoffer, således at en indplacering i klasse B2 bliver mulig. Enkelte alternative isoleringsmaterialer kan opnå klasse B1. Bygningskomponenter inddeles i brandmodstandsklasser: F30 30 min. brandhæmmende F60 60 min. brandhæmmende F90 90 min. brandsikker F min. brandsikker F min. ekstra brandsikker

14 Alternativ isolering i Tyskland 11 F30 betyder fx., at elementet i tilfælde af brand yder mindst 30 min. modstand mod branden. Betegnelsen for brandklassen kan tilføjes bogstaverne A, B eller AB afhængigt af de indgående materialer. Fig F90-B etagedæk I fig er vist et eksempel på en F90-B konstruktion. Der er tale om et træbjælkelagsdæk med spånplade og brædder på oversiden og træbetonplader på undersiden. Mellem bjælkerne er der isoleret med fåreuldsisolering [5]. Som eksempel er brandkravene i bygningsreglementet for Bayern opstillet i tabelform i fig Det skal understreges, at der i alt findes 16 forskellige bygningsreglementer i Tyskland, og der kan være forskelle i brandkravene. Antal etager Bygninger med indtil 2 boliger Boliger Andre bygninger Landbrugsbygninger 9-10 Brandsikker konstruktion af ubrændbare materialer (F90-A) 4-8 Brandhæmmende konstruktion til dels af brændbare materialer (F90-AB) 3 Brandhæmmende konstruktioner med brændbare materialer, men mindst klasse F Intet krav Intet krav Kælder Brandhæmmende konstruktion Fig brandkrav, Bayern

15 Alternativ isolering i Tyskland Alternative varmeisoleringsmaterialer 2.0 Indledning Herunder er i skemaform medtaget en oversigt over de alternative isoleringsmaterialer på det tyske marked. Skemaet omhandler de vigtigste egenskaber herunder en prisfaktor, som angiver, hvor mange gange dyrere materialet er i forhold til mineraluld på det tyske marked. Der kan naturligvis forekomme afvigelser fra de anførte prisfaktorer, som kun er orienterende. I afsnit vil egenskaberne for hvert enkelt isoleringsmateriale blive gennemgået mere detaljeret. Produkttyper Fåreuld Bløde plader, ruller Densitet kg/m 3 W/mK Varmeledningsevne Vanddampmodstand i 100 mm Z-værdi Ligevægtsfugtindhold (23ºC/80% RH) vægt% Prisfaktor ,040 0,5-1, Bomuld Høruld/ hampeuld Granulater Bløde plader, ruller Bløde plader, ruller ,040 0,5-1, ,040 0,5-1, Cellulose Træfiberplader Granulat Bløde plader Hårde plader Bløde plader Hårde plader ,045 0,040 0,040 0,045 0,055 0,5-1, , Træspåner Granulat ,055 0, Træbetonplader Hårde plader ,08-0,10 0,5-1, Kork Hårde plader Granulat ,045 0, ,5-1,0 2 4 Kokos Bløde plader Hårde plader 95 0,045 0,050 0,5-1,0 0,5-1, Fig egenskaber for alternative isoleringsmaterialer [7] - se også bilag A

16 Alternativ isolering i Tyskland Markedsforhold I det seneste årti er der kommet mange alternative isoleringsmaterialer på markedet i Tyskland. Udviklingen skyldes en voksende miljøbevisthed hos bygherrerne, problemer med bortskaffelse af konventionel isolering samt et voksende udbud af anvendelige affalds- og biprodukter. Mange af de alternative isoleringsmaterialer har været anvendt i Tyskland i lang tid. I [6] fra 1924 er således angivet målte -værdier for korksmuld, fåreuld, bomuld, hørfibre, høvlspåner, savsmuld, sisal og kornavner. Det er dog først i det seneste årti, at anvendelsen har taget et sådant omfang, at det er mærkbart i statistikkerne over det årlige forbrug af isoleringsmaterialer. I 1996 blev der anvendt ca. 30 mill. m 3 isolering i Tyskland. Heraf var ca. 1,2 mill.m 3 eller ca. 4% alternative isoleringsmaterialer. Ikke overraskende er det dominerende alternative produkt cellulose løsfyldisolering - se fig og Materiale Årsforbrug m 3 Andel % Kork ,06 Bomuld ,10 Hør/hamp ,19 Træfiberplader ,63 Fåreuld ,10 Cellulose ,41 Kokos ,02 Perlite ,27 Træspåner ,03 Ialt ,81 Fig alternativ isolering i Tyskland markedsandele

17 Alternativ isolering i Tyskland 14 Der er blandt tyske fagfolk enighed om, at markedsandelen for alternative isoleringsmaterialer vil kunne vokse til ca. 10%. Den største forhindring for en øget anvendelse er de alternative isoleringsmaterialers høje pris. Bortset fra cellulose og træspåner er de øvrige materialer 2-5 gange dyrere end mineraluld. I en tysk undersøgelse fra 1998 om potentialet for plantefibre som hør og hamp konkluderes, at mulighederne for en rentabel dyrkning med henblik på primær anvendelse som isoleringsmateriale er begrænsede. Selv om råmaterialeprisen kun udgør 10-25% af isoleringens færdige pris, er råmaterialeprisen en vigtig parametre, og de dyrkede afgrøder kan ikke konkurrere med genbrugsmaterialer og biprodukter. Derfor er der ikke udsigt til, at markedsandelen for disse produkttyper vil vokse voldsomt af den grund, at der simpelthen ikke vil blive produceret råmateriale i tilstrækkelig mængde. Fig alternativ isolering i Tyskland relative markedsandele træspåner 1% kork 2% bomuld 2% hør/hamp 5% træfiberplader 17% perlite 33% kokos 0% cellulose 38% fåreuld 2% bomuld hør/hamp træfiberplader fåreuld cellulose kokos perlite træspåner kork

18 Alternativ isolering i Tyskland Cellulose Det mest udbredte alternative isoleringsmateriale i Tyskland er celluloseisolering. Råmaterialet er oftest genbrugspapir på grund af dette materiales lave pris, men også cellulosefibre af affaldstræ eller affaldsprodukter ved papirfremstilling ( Termotræ ) anvendes. Fig celluloseisolering [4] Genbrugspapiret findeles og blandes med imprægneringsmidler, som skal forbedre brandegenskaber og bestandighed mod insekter og skimmelsvampe. Oftest tilsættes vægt% borforbindelser i form af borsyre (mod insekter og skimmelsvamp) og borax (øger brandbestandigheden). Den store mængde tilsætningsstoffer skyldes bl.a., at det er svært at få borforbindelserne til at hæfte sig fast til cellulosefibrene. Nogle producenter eksperimenterer med andre imprægneringsmidler især fosfater skulle have muligheder [4]. En ulempe ved papirisolering er, at der ved bearbejdningen frigøres store mængder støv til luften. Det vides ikke, hvor farligt dette støv er, men som for mineraluldsprodukter er det påbudt at bære støvmaske under arbejdsudførelsen. På fig er vist forskellige anvendelser af celluloseisolering dels som indblæst eller opsprøjtet løsfyld dels som stive plader, hvor cellulosefibrene er bundet sammen af jutetråd. Pladeisoleringen (Homatherm) indeholder ud over 11% bor, 20% ligninsulfonat og aluminiumsulfat.

19 Alternativ isolering i Tyskland 16 Fig isolering indblæses i tag Fig isolering opsprøjtes på væg Fig isolering udlægges på loft Fig isoleringsplader udlægges på gulv Celluloseisolering må kun anvendes, hvor det er beskyttet mod direkte fugtpåvirkning. Derfor er det ikke tilladt at anvende materialet i hulmure af tegl. Ønsker man en formur af tegl, skal denne være adskilt fra celluloseisoleringen ved hjælp af en luftspalte - se afsnit 4. Celluloseisolering med højere densitet end mineraluld vil i tagkonstruktioner stille større krav til den bærende konstruktion. Fordelen vil ligge i en forøget varmekapacitet, som bedre vil være i stand til at udjævne temperaturforskellen mellem nat og dag i varme sommerdøgn. Varmeledningsevnen for de mange celluloseisoleringsprodukter ligger i grupperne 0,040 W/mK og 0,045 W/mK. Værdierne er praktiske -værdier, som gælder for maks. fugtindhold mellem 15 og 25 vægt%. Fra firmaet Isofloc er medtaget sorptionskurven i fig

20 Alternativ isolering i Tyskland Fugtindhold i vægt-% Fig sorptionskurve (20ºC) for celluloseløsfyldsisolering Relativ fugtindhold [%] 2.3 Fåreuld, bomuld Isolering af fåreuld har siden markedsføringen i 1992 vundet pæne markedsandele. Fåreuldsisolering har et positivt image hos forbrugeren, hvilket har medført, at også finansstærke selskaber (Heraklith) har investeret i store fuldautomatiske produktionsanlæg (se fig ). Fig produktionsanlæg til fremstilling af fåreuldsisolering (Heraklith)

21 Alternativ isolering i Tyskland 18 Råmaterialet er fåreuld pakket i store baller. Inden ulden bliver pakket, er den blevet vasket med kernesæbe og soda. Den bløde pladeformede fåreuldsisolering fremstilles på følgende måde: De komprimerede baller åbnes og forskellige uldtyper og farver blandes og løsnes over luftdyser for at opnå et ensartet produkt. Evt. tilsættes polyesterfibre. Herefter føres blandingen til store kartemaskiner, hvor fibrene skilles og ensrettes til karteflor med en kontrolleret fladevægt. Karteflormaterialet udlægges i tynde lag på produktionsbåndet, indtil den ønskede tykkelse er nået. For tykkelser op til ca. 100 mm bindes materialet sammen af isyede tråde. Ved større tykkelser iblandes råmaterialet 15-20% bikomponentfibre af polyester. Den yderste del af fibrene har et lavt smeltepunkt, den inderste et højt. Ved at føre produktionsbåndet gennem en ovn ved en temperatur på ºC smelter det yderste af fibrene og limer materialet sammen. Den usmeltede indre del af polyesterfibrene sammenbinder materialer og øger elasticiteten. Fåreuld tilsættes borsalt til forbedring af de brandtekniske egenskaber og evt. urinstofforbindelser ( 1 vægt%) eller insekticid som mølbeskyttelse. Fåreulds antændelsestemperatur er 560ºC, og fåreuldens gode brandtekniske egenskaber betyder, at der kun skal tilsættes en relativt lille mængde borsalte (2-4%) for at opnå en klasse B2 isolering. Fåreuld anvendes som bløde plader og ruller. Da tilskæringen af isoleringer på byggepladsen ikke er uden vanskeligheder, er det nødvendigt for producenter at have et stort lager af produkter med forskellig bredde (og tykkelse). På verdensmarkedet er der overskud af fåreuld, så en stor del af fåreuldsisoleringen bliver produceret af uld fra Australien og New Zeeland. Den lange transportvej er uheldig set fra en økologisk synsvinkel, og i disse lande er det desværre almindeligt, at fårene dyppes i pesticidholdige opløsninger. Nogle tyske producenter anvender dog udelukkende europæisk fåreuld. Fåreuldsisolering kan være tilsat insekticid i små mængder som beskyttelse mod møl. I et produkt (Alchimea lana) har man kunnet undgå disse tilsætninger ved at fiksere det tilsatte brandimprægneringsmiddel (borsalte) på fibrene ved hjælp af latex. Borsaltene vil så yde tilstrækkelig beskyttelse mod møl. De i nogle af produkterne tilsatte plastfibre kan vanskeliggøre en senere genanvendelse.

22 Alternativ isolering i Tyskland 19 0,046 0,044 0,042 Varmeledningsevne [W/mK] 0,040 0,038 0,036 0,034 0,032 0,030 0, Fig fåreulds varmeledningsevne Densitet [kg/m³] Varmeledningsevnen for fåreuld afhænger af densiteten og fugtindholdet. I fig ses, at for en normal densitet på 25 kg/m 3 er -værdien ca. 0,037 W/mK. Med et fugtindhold på ca. 16% (ligevægtsfugtindholdet målt ved 23ºC og 80% RH) resulterer dette i en praktisk varmeledningsevne på 0,040 W/mK. Fåreuldens relativt store fugtoptagelse har kun ringe indflydelse på -værdien (er indregnet i den praktiske -værdi på 0,040 W/mK). I fig er vist billeder fra en udvendig efterisolering af en husgavl med fåreuldsisolering. Fig tilskæring af fåreuldsmåtte Fig montering af måtte

23 Alternativ isolering i Tyskland 20 Fig måtte fastholdes med galv. klammer Fig der afsluttes med en træbetonplade (som pudses) Bomuld: Bomuld har nogenlunde samme materialeegenskaber som fåreuld. Det skal ikke imprægneres mod møl, men tilsættes brandhæmmende middel i form af 3% Borforbindelser. Selv om mængden af tilsætningsstoffer således er lille, er bomuld ikke velanset i økologiske kredse i Tyskland. Dels er der tale om et importeret råstof, og dels er dyrkningen af bomuld normalt forbundet med udbredt anvendelse af pesticider. Pesticiderne kan dog ikke spores i det færdige isoleringsprodukt, som kan være løsuld eller måtter. Ligevægtsindholdet ved 23ºC og 80% RH er ca. 13% [7]. 2.4 Høruld, hampeuld Hør er en gammel kulturplante i Europa, der nu får en renæssance. Fra hørfrøene udvikles linolie, de lange fibre (50-70 cm) fra stænglerne kan udnyttes til tekstiler og de korte fibre (10-50 cm, ca. 85% af fibermængden) til isolering (fra ca. 1994). Fig hørplante i blomst [4]

24 Alternativ isolering i Tyskland 21 Hør er en let afgrøde, der kan dyrkes uden kunstgødning og pesticider også på de mindre gode landbrugsarealer. Det samme gælder hamp, som det i 1996 blev tilladt at dyrke i Tyskland. Hampefibre indeholder egne fungicider og er antibakterielle. Da hørfibre (som alle cellulosefibre) er let antændelige, bliver de imprægneret med ammomiumfosfat (8%) eller borforbindelser (4-10%) og indplaceres i klasse B2. For at forbedre elasticiteten og for at sammenbinde fibrene tilsættes 4-20% støttefibre i form af bikomponentfibre af polyester (se afsnit 2.3 Fåreuld) eller polyethylenfibre plus vandglas eller kartoffelstivelse. Fibrene udlægges på produktionsbåndet, indtil den ønskede tykkelse er nået. Slutproduktet er ruller og plader, som kan minde lidt om mineraluldsbatts. Det er dog noget sværere at tildanne pladerne med kniv end mineraluldsbattsene. Hampeuldsprodukterne fremstilles på samme måde som ved høruld, og produkttyperne er de samme - se fig Fig hamp og hampeuldsisolering Varmeledningsevnen for flertallet af hørulds- og hampeuldsprodukterne er 0,040 W/mK (praktisk -værdi), og ligevægtsfugtindholdet ved 23ºC og 80% RH er ca. 18% [7] for høruld og 7% for hampeuld [9].

25 Alternativ isolering i Tyskland Træ, træbeton Træ kan med en varmeledningsevne på ca. 0,13 W/mK næppe betegnes som et isoleringsmateriale. Træbeton er lidt bedre med en -værdi på ca. 0,08 W/mK. Materialerne finder imidlertid udbredt anvendelse i væg- og tagkonstruktioner sammen med alternativ varmeisolering. Endvidere er alternativt byggeri med "massivtræ" populært især i Sydtyskland. I Tyskland er der ca. 1 mio. ha med skov med en anslået træmængde på 2,7 mia. m 3 [10]. Hvert år er tilvæksten ca. 60 mio. m 3,hvorafca.40mio.m 3 udnyttes. Den uudnyttede tilvækst på 20 mio. m 3 svarer ca. til enfamiliehuse (bygget som træskeletbyggeri). Der importeres dog noget nåletræ fra de skandinaviske lande på grund af en bedre kvalitet (langsommere vækst). I forbindelse med alternativ isolering anvendes ofte produkterne OSB-plader, træbetonplader samt massivtræ-elementer. OSB-plader består af 3 krydsende lag af tynde, ensrettede træflager (ca. 0,6 x 5 x 65 mm) af nåletræ, 1,5% voks og ca. 2,5% fenolharpikslim. Formaldehydafgivelsen er relativt lille. OSB-pladerne bruges som indvendig pladebeklædning i træskeletvægge (se fig ) samt til gulv- og tagkonstruktioner. Fig magnesitbundet træbeton- plade med fals Fig OSB-plader indvendigt på væg (hullerne er til indblæsning af cellulose løsfyldsisolering) Træbetonpladerne er opbygget af ca. 20 cm lange høvlspåner, som bindes sammen af cement (grå plader) eller magnesit (gule plader). Hovedbestanddelen i magnesit er magnesiumcarbonat, der brydes i åbne miner i Grækenland, Tyrkiet, Indien og Kina. Træbetonplader bruges som pudsbærende plader eller som indvendige akustikplader (se fig ).

26 Alternativ isolering i Tyskland 23 Massivtræ-elementer består af høvlede brædder, som lægges på højkant ved siden af hinanden og sømmes sammen til brede massivtræ-elementer med høj bæreevne til anvendelse i bærende vægge og dæk. Elementerne skal til ydervægge forsynes med varmeisolering på den ene side (normal udvendig). Et andet system anvender flere lag krydsende brædder samlet således, at der opstår hulrum lodret og vandret inde i vægelementet - se fig Hulrummene kan udnyttes til installationsføringer. Fig massivtræelementer (Lignotrend) 2.6 Træfibre Råmaterialet er "lavkvalitets"-nåletræ og affaldstræ fra træindustrien. Materialet afbarkes og findeles. Ved fremstilling af træfiberplader tilsættes vand, og fibermassen udlægges på transportbånd i passende tykkelser. Ved en kortvarig opvarmning frigøres træets eget bindemiddel (lignin), og ved at føre massen gennem valser og foretage en udtørring fås bløde træfiberplader i mm tykkelse. Nogle produkter kan indeholde små mængder aluminiumsulfat, som aktiverer frigørelsen af lignin og beskytter mod skimmelsvamp. Andre tilsættes små mængder PVA-lim for at forbedre sammenhængsstyrken eller ammoniumsulfat for at forbedre brandmodstandsevnen. Træfiberplader til undertagskonstruktioner imprægneres på overfladen med bitumen, parafin eller latex eller gennemimprægneres ved at tilsætte et overskud af naturligt bindemiddel inden valseprocessen. Disse plader samles ved hjælp af specielle fer og not samlinger - se fig

27 Alternativ isolering i Tyskland 24 Fig samling i underlagsplader af træfibre Træfibrene finder også anvendelse som løsfyldsisolering på samme måde som papiruld. De løse træfibre er tilsat 2% bor og 4% ammoniumsulfat. Træfiberpladerne har mange anvendelsesmuligheder. De bruges som "aufsparren"- isolering, dvs. isolering placeret oven på tagspærene (lægter og tagbelægning fastholdes her med lange rustfri stålskruer) - se fig , og de bruges til svømmende gulvkonstruktioner (fig ). Den største anvendelse er dog nok som "forskalling" til løsfyldisolering af cellulosefibre i væg- og tagkonstruktioner - se fig Når træfiberpladerne er monteret på begge sider af et træskelet, bores der en række huller i den indvendige plade og løsfyldsisoleringen indblæses. Den udvendige træfiberplade bliver i nogle tilfælde forsynet med et tyndt armeret pudslag som færdig udv. overflade - en konstruktion, som man umiddelbart har svært ved at tro på holdbarheden af (den er tilladt i Tyskland) - se fig Fig model af tag isoleret med træfiberplader

28 Alternativ isolering i Tyskland 25 Fig træfiberplader som gulvisolering Fig pudsede træfiberplader som udv. vægbeklædning 2.7 Træspåner Varmeisolering af træspåner udgør kun en forsvindende lille del af markedet. Alligevel er produktet interessant, dels fordi det prismæssigt kan konkurrere med mineraluld, dels fordi der anvendes uproblematiske imprægneringsmidler. Der findes 2 træspåneprodukter i Tyskland. Det ene er "Climate chips", som anvendes generelt ifølge en Zulassung (fra 1997), det andet er "Baufritz"-spåner, (fra 1992), som kun anvendes af typehusfirmaet Baufritz til egne, præfabrikerede vægog tagelementer.

29 Alternativ isolering i Tyskland 26 Råmaterialet til begge typer er høvlspåner (som affaldsprodukt) fra træindustriel produktion. For Baufritz-spånernes vedkommende er der hovedsagelig tale om høvlspåner fra deres egen produktion. For begge typer gælder, at der sker en vis sortering af råmaterialet, fx kan de mindste spåner ikke anvendes. Climate-chips-spånerne overtrækkes med en tynd "hud" af cement, som er næsten usynlig - se fig Alligevel udgør cementen ca. 25% af totalvægten. Cementen er nødvendig som beskyttelse mod brand og skimmelsvampe/insekter. Fig træspåner med cementimprægnering Baufritz-spånerne var i begyndelsen imprægneret med bor. Efter et større udviklingsarbejde fandt man ud af, at bortilsætningen kunne erstattes af en blanding af soda og valle (vallen har man i øvrigt adgang til fra et nærliggende mejeri). Sodatilsætningen udgør beskyttelsen mod insektangreb og skimmelsvampe, og vallen indeholder protein og dermed kvælstof, som forbedrer brandmodstanden. ph-værdien for spånerne er ca. 9, og også de cementbehandlede spåner ligger i det alkaliske område. Hvor stor en mængde, der tilsættes af soda og valle til Baufritz-spånerne, vides ikke, tilsætningen er i øvrigt usynlig - se fig

30 Alternativ isolering i Tyskland 27 Fig træspåner imprægneret med soda og valle i modelvæg Som et eksempel på den økologiske tankegang bag Baufritz-typehusene skal nævnes en patenteret fjeder af rustfrit stål, som anvendes til vindtætning mellem vægelement og vindueskarm. Fjederen bevirker, at man undgår elastiske fugemasser etc. Spånerne anvendes som løsfyldisolering i væg og tag. Et problem ved anvendelsen er, at de skal komprimeres omhyggeligt i forbindelse med ifyldning for at undgå senere sætninger og luftlommer. Ved fabriksbesøget hos Baufritz observerede vi, at der i de præfabrikerede vægelementer indlægges bueformede masonitstykker for at aflaste spånerne forneden i væggen. I et forsøgsbyggeri i byen Erkheim er fugtindholdet i spånerne i en ydervæg blevet målt under vinterforhold. Resultatet ses i fig Fig typisk kurve over fugtindholdet i træspåner i en ydervæg i vinterperioden Den regningsmæssige værdi for varmeledningsevnen kan i øvrigt ifølge begge producenter bringes ned under de gældende 0,055 W/mK. De ved forsøg målte - værdier ligger på 0,045-0,050 W/mK.

31 Alternativ isolering i Tyskland Kork, kokos Begge materialer er naturprodukter med fantastiske egenskaber, som har været kendt og udnyttet i mange år iht. DIN-normer. Fig korkgranulat naturligt og ekspanderet Kork: Råmaterialet er barken fra korkegetræer og importeres til Tyskland fra Portugal, Spanien og Nordafrika. En ganske lille del råmateriale består af indsamlede propper fra vinflasker som iflg. [4] i den første tid afgiver en stærk vinlugt! Den tilgængelige mængde råmateriale er begrænset, men kan udvides ved opdyrkning af marginaljord, hvis behovet opstår. Den første høst fra et korkegetræ sker dog mellem det 20. og 25. år, og der skal forløbe ca. 10 år mellem hver høst. Det meste kork videreforarbejdes i oprindelseslandene til ekspanderet kork. Ved at tilføre naturgranulatet vanddamp under tryk (temperatur ºC) øges korkveddets volumen til det 10-dobbelte. Ved opvarmningen frigives korkveddets eget bindemiddel (suberin), som udnyttes til at sammenklæbe granulatet til plader. Kork skal ikke tilsættes brandhæmmer og er således helt uden tilsætningsmidler. Korkgranulat er i Tyskland blevet anvendt til isolering i hulmure. I [4] advares mod, at granulatet kan sætte sig samt mod, at det løber ud (som fra et timeglas) ved senere ombygninger. Det meste kork anvendes i form af pladeisolering i vægge og gulve. Kork er ifølge [11] ikke kapillarsugende, det er formstabilt, rumvægt kg/m 3 og trykstyrke 1,5 kg/cm 2 ved 10% sammentrykning.

32 Alternativ isolering i Tyskland 29 Kokos: Kokosfibrene er et affaldsprodukt fra produktionen af kokosnødder. Fibrene udvindes fra den ydre skal på kokosnødderne - se fig Fig kokosnød med yderskal Fig trinlydsdæmpende underlagsmåtte af kokosfibre Når kokosnødden er fjernet, samles restproduktet i store gruber, hvor der sker en forrådnelse af skaldelene - kokosfibrene påvirkes ikke. På grund af fibrenes naturlige modstandsdygtighed mod råd, skimmelsvamp og insektangreb har kokosfibre været anvendt i mange år til dørmåtter og måtter i biler. Også til møbler, madrasser og tæpper har de vært anvendt. Kokosfibrene skal imprægneres med ca. 7% ammominiumsulfat for at opfylde kravene til en brandklasse B2. Fibrene transporteres til Tyskland i store baller. Materialet løsnes og "kartes" i store maskiner, som "ensretter" fibrene til en vlies, som sammenbindes ved, at spidse stålstænger presses gennem vlies-materialet, hvorved fibrene sammenfiltres. Kokosfibrene anvendes hovedsageligt som trinlydsdæmpende underlag i mm tykkelse under svømmende gulv - se fig (dynamisk stivhed MN/m 3 afhængig af tykkelse). Endvidere bruges det som stopningsmateriale fx omkring vinduer eller mellem træfiberisoleringsplader og spær i tagkonstruktioner.

33 Alternativ isolering i Tyskland Dampbremse, vindspærre, luftspærre 3.0 Indledning I det alternative eller økologiske byggeri i Tyskland er der et udtrykt ønske om at undgå dampspærrer i bygningskonstruktionerne dels for at mindske anvendelsen af plastprodukter dels for, at husene ikke skal blive for tætte. Med henblik på at opnå en god udtørring af byggefugt fra fx. træspær i en tagkonstruktion betragtes det også som en fordel, at der ikke er nogen tæt dampspærre i konstruktionen. 3.1 Dampbremse En dampspærre er et lag i konstruktionen, som skal hindre skadelig dampdiffusion. En dampbremse er betegnelsen for en dampspærre med relativ lille tæthed. I Danmark beskrives en dampspærres diffusionsmodstand over for vanddamp ved Z- værdien (GPa s m 2 /kg). En normal 0,15 mm PE-plastfolie har en Z-værdi på ca I Tyskland anvendes ikke Z-værdier, men s d -værdier (m). s d -værdien er den diffusionsækvivalente luftlagstykkelse, dvs. tykkelsen af et luftlag med samme diffusionsmodstand.s d = x s, hvor er materialets diffusionsmodstandstal (ifølge tysk definition) og s er lagtykkelsen i m. Omregning mellem Z-værdier og s d værdier kan foretages ved hjælp af figur luft fra [13], hvor s d = d H 2 O. Som tommelfingerregel skal s d -værdien ganges med 5 for at få Z-værdien. Fig omregning mellem forskellige enheder for vanddampmodstand Hvor tæt skal en dampspærre i en let konstruktion være? Spørgsmålet er vanskeligt at besvare, og som noget nyt er man i Tyskland begyndt at stille krav om, at der skal anvendes dampbremser i stedet for dampspærrer ved isolering med alternative mate-

34 Alternativ isolering i Tyskland 31 rialer. Baggrunden for dette krav er, at man i Tyskland (som i Danmark) har ønsket at fjerne unødige krav til anvendelse af imprægneret træ fra byggelovgivningen. I stedet for at kræve anvendelse af imprægneret træ, stilles der krav om, at byggefugten fra træmaterialet skal kunne tørre ud hurtigt. Udtørringsforløbet for træ i en tagkonstruktion afhænger af det omgivende isoleringsmateriale. I [12] har man lavet undersøgelser af udtørringsforløbet for vådt træ indpakket i mineraluld og de alternative materialer fåreuld, hør og cellulose. Resultaterne fra denne undersøgelse har været en del af grundlaget for reglerne i DIN vedr. anvendelse af uimprægneret træ i tagkonstruktioner. For at sikre en udtørring af evt. overskudsfugt bliver det i standarden krævet, at der skal anvendes diffusionsåbne afdækninger både på over- og underside af isoleringen se fig Kravene er: Isolering Anvendelse Træfugt Alternative isoleringsmaterialer % Overside afdækning s d (m) Underside afdækning s d (m) begrænset 0,2 intet krav alment 20 0,1 1) 1,0 Mineraluld alment 35 0,2 intet krav 1) Eller træfiberplade iht. DIN mm Fig regler vedr. anvendelse af uimprægneret træ i tagkonstruktioner Kravene er ganske nye og har været gældende siden starten af 1999 (de er fx medtaget i en Zulassung fra 18. januar 1999 vedr. celluloseproduktet Wärmcel - se bilag B). Man må huske på, at kravene har til hensigt at sikre, at evt. overskudsfugt i konstruktionen kan tørre ud. Herudover kommer kravet om, at der ikke må være risiko for skadelig kondensdannelse i konstruktionen (DIN ). Risikoen formindskes normalt ved at vælge indv. dampspærrer med høj diffusionsmodstand, hvilket strider mod ovennævnte krav. Der er i den tyske fagpresse nogen uenighed på dette punkt ( [14], [15] og [16]). Det ser dog ud som om, at der er nogenlunde enighed om i praksis at lade en faktor 10 -regel være gældende (dampbremsen på den varme side skal være mindst ca. 10 gange tættere end afdækningen på den kolde side).

35 Alternativ isolering i Tyskland 32 Dette medfører, at kun i konstruktioner med særligt diffusionsåbne undertage (i reglen specielle kunststoffolier) med Z 0,1 kan en indvendig dampbremse helt undværes. Med undertage fx af træfiberplader med Z-værdi 0,5 kræves en indvendig dampbremse med Z-værdi 5,0. Ovennævnte regler er i god overensstemmelse med den nyeste viden i Danmark. I [1] er fx. beregnet og målt fugtforholdene i vægelementer isoleret med papiruld. Der er bl.a. gode resultater for et element, der udvendigt er forsynet med en ventileret luftspalte og vindspærre af gips og indvendigt en dampspærre med Z-værdi ca. 5. Vindspærrens Z-værdi kan anslås til 0,5, se [2]. I [2] når man frem til, at for uventilerede undertage med Z-værdi 3,0 skal dampspærren indvendigt have en Z-værdi på mindst 30. Mange af de undersøgte undertage i [2] har dog Z-værdier på 0,2-0,5, så kravet om en Z-værdi på mindst 30 for den indv. dampbremse forekommer at være for unuanceret. 3.2 Vindspærre, luftspærre I en let konstruktion placeres udvendigt på isoleringslaget en vindspærre, som skal forhindre, at kold luft blæses ind i materialet og derved nedsætter isoleringsevnen. Vindspærren kan bestå af træfiberplader med fer/not samlinger, gipsplader, imprægneret kraftpapir eller pap. På den varme side af isoleringen placeres en luftspærre, som skal forhindre, at varm, fugtig luft strømmer ud i konstruktionen og kondenserer på koldere overflader. Luftspærren skal også forhindre, at der sker et varmetab gennem åbninger til det fri. Gennem en 1 m lang fuge på kun 1 mm bredde kan der under normale vinterforhold forsvinde 5 gange så meget varme som gennem 1 m 2 tæt vægflade se fig Fig illustration af varmetabsforskelle målt på Fraunhofer Byggetekniske Institut. Varmetabet gennem den 1 mm brede fuge er 5 gange større end gennem vægfladen (20ºC inde, - 10ºC ude, 20 Pa trykforskel)

36 Alternativ isolering i Tyskland 33 I Tyskland er man meget opmærksom på nødvendigheden af en tæt luftspærre, fx. gives der kun støtte til lavenergihuse, hvor lufttætheden bliver efterprøvet/eftervist. I det alternative byggeri er det almindeligt at teste lufttætheden af hvert eneste hus ved hjælp af den såkaldte Blower-Door testmetode (de skandinaviske lande har i øvrigt været pionerer ved udviklingen af denne metode). I fig er vist et sådant testudstyr. I en døråbning til boligen placeres en ventilator, og der tætnes mellem ventilator og dørkarm. Med alle vinduer og øvrige yderdøre lukket, etableres et overtryk og et undertryk i boligen. Med kendskab til boligens luftvolumen og måleresultater for luftstrømmen gennem ventilatoren ved forskellige tryk beregnes boligens luftskifte. For almindelige boliger bør luftskiftet ikke være større end 3 gange pr. time. Fig Blower-Door udstyr [4] Luftspærren består i det økologiske byggeri af specielle papper eller kraftpapir, oftest er der tale om en kombination af dampbremse og luftspærre. Der er flere produkter på det tyske marked alle med tilhørende klæbebånd m.m. til samlinger og tætning ved gennemføringer. De er opbygget af et eller flere paplag (natur + genbrugscellulose) ofte indeholdende et armeringsnet af glasfibre fastholdt af et polyethylenklæb eller naturlatex. Der er tilsat ammoniumsalte af hensyn til brandmodstanden brandklasse B2. s d -værdien er typisk 2-4 m (Z-værdi 10-20) for en kombineret luftspærre/dampbremse.

37 Alternativ isolering i Tyskland 34 På fig herunder er vist eksempler på, hvordan producenterne omhyggeligt redegør for montagen af luftspærre/dampbremse herunder også de detaljer, der ofte bliver løst med mere eller mindre heldige ad hoc-løsninger. Fig samlinger i dampbremse ved tagvindue Fig samlinger i dampbremse ved hanebånd

38 Alternativ isolering i Tyskland Konstruktionseksempler 4.0 Indledning I dette afsnit er illustreret og beskrevet en række konstruktioner isoleret med alternative isoleringsmaterialer, som de anvendes i Tyskland i dag. Beskrivelsen af konstruktionerne er hentet fra [11] og [17]. Nogle af konstruktionerne anvendes kun sjældent i Danmark - fx. konstruktionen i fig , hvor isolering og dampbremse placeres oven på spærene. Konstruktionen har den fordel, at isolering og dampbremse kan føres ubrudt igennem på hele tagfladen. 4.1 Tagkonstruktioner Isolering af tagkonstruktion med hørmåtter/plader Der stilles særlige krav til anvendelse af materialet i tag- og facadekonstruktioner. Disse krav fremgår bl.a. af produktets godkendelsesblad. Måtterne skal monteres i konstruktionen med en overbredde og fastgøres til spær og stolper med galvaniserede klammer pr cm. Ved ventilerede konstruktioner kan materialet anvendes, hvis direkte kontakt til ventilationsluften hindres. Dette kan ske ved i tagkonstruktioner at indbygge fx. en træfiberplade som afdækning af måtterne op mod ventilationsspalten eller i vægkonstruktioner at montere en diffusionsåben afdækningspap. Dette sikrer, at en forhøjet luftfugtighed i ventilationsluften - fx. ved tåge - ikke medfører en utilladelig fugtophobning i isoleringsmaterialet. Fig (nybygning) l. Lægter 2. Ventilationsspalte 3. Vindtæt lag og undertag, s d -værdi < 0,2 m fx. diffusionsåben på træfiberplade eller diffusionsåben undertagsbane på en bræddebeklædning 4. Hørisolering 5. Dampbremsende pap s d -værdi > 2,0 m 6. Indvendig beklædning evt. på dobbelt underkonstruktion udfyldt med hørisolering

39 Alternativ isolering i Tyskland 36 Fig (eksisterende bygning) 1. Lægter 2. Tagbrædder med bitumenpap eller diffusionstæt undertag (eksisterende) 3. Ventilationsspalte 4. Afdækning mod ventilationsspalten fx. bestående af 10 mm træfiberplade 5. Hørisolering 6. Dampbremsende pap s d -værdi > 2,0 m 7. Indvendig beklædning evt. på dobbelt underkonstruktion udfyldt med hørisolering Isolering af tagkonstruktion med træfiberplader Ved anvendelse af ikke fleksible træfiberplader som isolering er det nødvendigt at anvende et fleksibelt materiale ved overgang mellem spær og isoleringsplade for at kompensere for svindbevægelser i trækonstruktionen og unøjagtigheder ved tildannelse af isoleringspladerne. 1. Tagdækning 2. Lægter 3. Afstandslister 4. Vandafvisende specialpap 5. Rupløjet beklædning 6. Ventilationsspalte 7. Isolering, træfiberplader 8. Specialpap 9. Indvendig beklædning 10. Kiprem 11. Kokosmåtte, stoppet Fig

40 Alternativ isolering i Tyskland 37 Fig Ubrændbart isoleringsmateriale 2. Tætning mellem undertagsplade af træfiber og zinkindskud ved hjælp af klæbning Mellem skorsten og det brændbare isoleringsmateriale anbringes en ca. 5 cm bred isolering af ubrændbart materiale fx. ekspanderet glimmer. Fig kokosstrimmel Ved overgang mellem ydervæg og træfiberpladerne i tagfladen opnås tæthed ved at placere en komprimeret strimmel af kokosfibre på murkronen.

41 Alternativ isolering i Tyskland Ydervægge Isolering af ydervægskonstruktioner med hørmåtter/-batts I tavlerne i en træskeletkonstruktion anvendes hørisolering analogt med anvendelsen i tagkonstruktion. Indvendig beklædning kan bestå af puds på træbetonplader, gipsplader eller en træbeklædning. Mellem træskelettet og underkonstruktionen for den indvendige beklædning monteres dampbremse af specialpap. Den udvendige beklædning kan ligeledes bestå af pudsede træbetonplader. I så fald er indbygning af et vindtæt materiale bag beklædningen udnødvendig. Fig Mineralsk puds på træbetonplader eller træbeklædning på afstandslister 2. Hørisolering 3. Bærende trækonstruktion 4. Dampbremse af specialpap 5. Mineralsk puds på træbeton eller gipsplader eller træbeklædning

42 Alternativ isolering i Tyskland 39 Isolering af ydervægskonstruktioner med træfiberplader/kork/kokos Fig Træbeklædning (klimaskærm) 2. Underkonstruktion 3. Ventilationsspalte 4. Fugtbestandig træfiberplade 5. Isoleringsmateriale af træfiberplader/korkplader eller kokosmåtter 6. Kokosstrimler 7 Bærende trækonstruktion 8. Dampbremse af specialpap 9. Underkonstruktion 10. Indvendig beklædning Fig Facademur 2. Ventilationsspalte 3. Korkplader 4. Klæb 5. Indvendig bærende murværk 6. Puds

43 Alternativ isolering i Tyskland 40 Fig Facademur 2. Korkgranulat eller korkplader 3. Indvendig bærende murværk 4. Indvendig puds Ved anvendelse af korkgranulat monteres ventilationsgitre i nederste skifte i facademuren, og isoleringen i hulmuren dækkes i toppen med et metalgitter. 4.3 Terrændæk Terrændækskonstruktioner isoleret med korkplader/træfiberplader 1. Gulvbelægning 2. Svømmende betonslidlag 3. Specialpap 4. Kokosmåtte 5. Korkplade 6. Afretningslag 7. Fugtspærre 8. Betonplade 9. Fugtspærre 10. Kapillarstandsende lag Fig

44 Alternativ isolering i Tyskland 41 Fig Gulvplader eller brædder 2. Underkonstruktion for gulv bestående af 60 mm tykke notede træfiberplader med en bredde på 60 cm. Mellem træfiberpladerne indskydes en 50 mm lægte med fer i begge sider, således at overkant lægte er plan med overkant træfiberplade 3. Isolering af kork- eller træfiberplader 4. Kokosmåtte 5. Afretningslag 6. Fugtspærre 7. Betonplade 8. Fugtspærre 9. Kapillarstandsende lag 4.4 Etageadskillelser isoleret med kokosmåtter/træfiberplader 1. Gulvbelægning 2. Træfiberplade som angivet i fig Blindgulv 4. Kokosmåtter 5. Indskud min. 100 kg/m 2 - fx. teglsten eller 5 cm betonfliser 6. Indskudsbrædder 7. Bæreliste 8. Specialpap 9. Forskalling 10. Loftsbeklædning Fig Litteratur

45 Alternativ isolering i Tyskland 42 [1] Rasmussen, N. Thorvald m.fl. (1999). Fugt i konstruktioner/fugtindhold og temperatur i vægelementer, afgangsprojekt BKM, DTU. [2] Brandt, E. m.fl. (1998). Undersøgelse af uventilerede undertage, SBI-rapport 292. [3] König, Holger (1997). Wege zum Gesunden Bauen, Økobuch [4] Schmitz-Günther, Thomas (1998). Lebensräume, Økotest [5] Heraklith (1995). Rundschau, Heft 97 [6] Schmidt, E. (1924). Die Wärmeleitzahl von stoffen auf Grund von Messergebnissen. München, Heft 5 [7] Albrecht, Wolfgang (1997). Anwendungsgebiete, Eigenschaften und klassificierung von "alternativen" Wärmedämmstoffen, Bauphysik 19, Heft 4 [8] Øko-Haus (1998). Øko-Test Dämstoffe. Øko-Haus 1/98 [9] Hock Vertriebs-GmbH (1998). Thermo-Hanf brochure [10] Forstabsatzfonds. Brochure, Holz aus nachhaltiger Forst Wirtschaft, Bonn [11] Faist, M. GmbH, (1998). Emfa-Dämmstoffe, Architektenmappe [12] Schultze, Horst (1999) Dämmaterialien aus Naturstoffen. Bauen mit Holz 6/99 [13] Anders Nielsen (1984). Byggeteknisk fugtmekanik. Teknologisk Institut [14] Künzel, Hartwig M (1998). Aussen dampfdicht, vollgedämmt? Bauen mit Holz 8/98 [15] Schultze, Horst (1998). Gegen die Verwirrung. Bauen mit Holz 11/98 [16] Liersch, K.W. (1998). Wärme- und Fenchteschutz. Der Dachdeckermeister 2/98 [17] Heraklith, Brochurer Herawool/Heraflax

46 Alternativ isolering i Tyskland - Bilag A 1af11 Bilag A indeholder i skemaform resultatet af en stor undersøgelse [8] af isoleringsmaterialer på det tyske marked udført af det økologiske tidskrift Öko-Haus ( Vi har oversat den tyske tekst efter bedste evne, og de af Öko-Haus anførte tal i undersøgelsesresultater og vurderinger er gengivet uden kommentarer. Bilag A indledes med et kort uddrag af Öko-Haus' kommentarer til undersøgelsesresultaterne. Undersøgelsen omfatter såvel konventionelle materialer som alle kendte typer alternative produkter.

47 Alternativ isolering i Tyskland - Bilag A 2af11 I nr. 1/98-udgaven af tidsskriftet Öko-Haus har vi offentliggjort en undersøgelse af de på det tyske marked værende isoleringsmaterialer. Uddrag I alt blev 56 produkter undersøgt, og resultatet var, at af disse kunne 28 anbefales - alle økologiske produkter af cellulose, uld, træfibre eller kork. 8 produkter af polystyrol eller mineraluldsfibre er ikke anbefalelsesværdige. I alt 23 isoleringsprodukter består helt eller delvis af olieprodukter. Her kan det være støttefibre af plastprodukter, der anvendes til at binde måtter af uld eller hør sammen, eller om bindemidler/imprægneringsmidler til produktion af mineraluld. Produktionen af disse materialer sker tit ved en proces, der er miljøbelastende og sundhedsskadelig. Tilstedeværelsen af plastprodukter i en eller anden form i isoleringsmaterialer besværliggør desuden et senere recycling af materialet. Også produkter, der ifølge undersøgelse karakteriseres som anbefalelsesværdige, kan være behæftet med ulemper. Det drejer sig her om, at virkningerne af optagelsen af støv fra fibre i lungerne af cellulose og bomuld ikke er tilstrækkeligt undersøgt. Det kan ikke udelukkes, at også disse er sundhedsskadelige. Ligeledes er anvendelsen af de store mængder borforbindelser i organiske isoleringsmaterialer omstridt. Mange producenter skifter derfor til de uproblematiske ammoniumforbindelser eller reducerer mængden af bor.

48 Alternativ isolering i Tyskland - Bilag A 3af11 Produkt Alchimea Climacell Cortex Isolierkork Dobry Ekovilla Dobry Ekovilla bianco Dobrytherm L Emfa Dämm WD Emfa Dämmkork platte Producent Alchimea Climacell Cortex Dobry Dobry Dobry Faist Faist Pris i kr. pr. m 2 i20 cm tykkelse Måtte Granulat Plade Granulat Granulat Plade Plade Plade Råmateriale Fåreuld Cellulose Kork Cellulose Cellulose Træfibre Træfibre Kork Tilsætninger/andel NEK, B B 14% nej B 19% B 19% A 0,5% Wa 0,9% We 0,8%, A0,5% nej Genbrugsmateriale nej ja nej ja ja til dels nej nej -værdiiw/mk 0,040 0,040 0,045 0,040 0,040 0,045 0,045 0, ,- 114,- 323,- 80,- 122,- 304,- 213,- 198,- Produkttype Dampdiffusionsmodstand i Brandklasse B2 B2 B2 B2 B2 B2 B2 B2 Formaldehydafgivelse nej nej nej nej nej nej nej i.u. Halogenorganiske forbindelser Polycykliske Aromatiske kulbrinter (PAK) nej i.u. i.u. nej nej i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. nej i.u. i.u. i.u. i.u. nej. KI-indeks 40 bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder Indeholder olieprodukter nej nej nej nej nej nej nej nej Styrol i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. Andre aromatiske forbindelser i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. Bemærkninger 2) 9) 11) 9) 11) 6) 9) 11) Öko-Haus karakter Vedr. forkortelser, bemærkninger m.m. se side 10 og 11

49 Alternativ isolering i Tyskland - Bilag A 4af11 Produkt Emfa-Zell Flachsdäm mplatte DP40 G&S Kork Iso- Producent Faist Flachshaus Gradl & Stürmann Gutex Thermosafe Hebo Dämmkork reinexpandiert Homatherm Zellulose- Dämmplatte Isofloc Isofloc L Gutex Henjes Homann Isofloc Isofloc Pris i kr. pr. m 2 i20 cm tykkelse Granulat Måtte Plade Plade Plade Måtte Granulat Granulat Råmateriale Træfibre Hørfibre Kork Træfibre Kork Cellulose, Jute Cellulose Cellulose Tilsætninger/andel AM 4%, B2% B 10%, Kar 10% nej nej nej LT og AS 20%, B 11% B 20% B 12% Genbrugsmateriale nej nej nej nej nej ja ja ja -værdiiw/mk 0,045 0,040 0,045 0,045 0,045 0,040 0,045 0,040 46,- 237,- 289,- 270,- 289,- 160,- 171,- 133,- Produkttype Dampdiffusionsmodstand i Brandklasse B2 B2 B2 B2 B2 B2 B2 B2 Formaldehydafgivelse nej i.u. i.u. nej i.u. nej nej nej Halogenorganiske forbindelser Polycykliske Aromatiske kulbrinter (PAK) nej nej i.u i.u. i.u. nej nej i.u. i.u. i.u. nej i.u. nej i.u. i.u. i.u. KI-indeks 40 bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder Indeholder olieprodukter nej nej nej nej nej nej nej nej Styrol i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. Andre aromatiske forbindelser i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. Bemærkninger 9) 11) 10) 9) 9) 11) 9) 11) Öko-Haus karakter Vedr. forkortelser, bemærkninger m.m. se side 10 og 11

50 Alternativ isolering i Tyskland - Bilag A 5af11 Produkt Isofloc S K40 KWG Backkork Producent Isofloc Hömberg Kork- Import Gärtner Ligno Top- Therm Holzfaser Schönheide Ligno Zell Pavatherm Steico- Therm Steico-Zell Holzfaser Pavatex Steinmann Steinmann Schönheide Pris i kr. pr. m 2 i20 cm tykkelse Granulat Granulat Plade Plade Granulat Plade Plade Granulat Råmateriale Cellulose Cellulose Kork Træfiber Træfiber Træfiber Træfiber Træfiber Tilsætninger/andel B 20%,F B 14% nej A, We Am 4%,B 2% We, As We 1%,A 0,5% Am 4%,B 2% Genbrugsmateriale ja ja nej nej nej nej nej nej -værdiiw/mk 0,045 0,040 0,045 0,045 0,045 0,045 0,045 0, ,- 122,- 305,- 262,- 114,- 345,- 314,- 114,- Produkttype Dampdiffusionsmodstand i ? Brandklasse B1 B2 B2 B2 B2 B2 B2 B2 Formaldehydafgivelse nej nej i.u. nej nej nej nej nej Halogenorganiske forbindelser Polycykliske Aromatiske kulbrinter (PAK) nej i.u. nej. i.u. nej i.u. i.u. nej i.u. i.u. nej i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. KI-indeks 40 bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder Indeholder olieprodukter nej nej nej nej nej nej nej nej Styrol i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. Andre aromatiske forbindelser i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. Bemærkninger 9) 11) 9) 11) 10) 2) 9)11) 10) 2)9)11) Öko-Haus karakter Vedr. forkortelser, bemærkninger m.m. se side 10 og 11

51 Alternativ isolering i Tyskland - Bilag A 6af11 Produkt Stoco- Kokosmatte F Thermoträ Thermisorel Ziro- Dämmkork Delta- Therm doschawol le DRP Producent Stroba Isoroy Isofloc Zipse Dörken Doppelmayer Emfa- Therm Faist Heraflax Deutsche Heraklith Pris i kr. pr. m 2 i20 cm tykkelse Måtte Plade Granulat Plade Måtte Måtte Måtte Måtte Råmateriale Kokos Træfiber Cellulose Kork Polyester Fåreuld Polyester Hør Tilsætninger/andel F 7% Ko B nej nej H 0,3% nej P 20%, Am 8% Genbrugsmaterialer nej til dels nej nej nej nej nej nej -værdiiw/mk 0,045 0,045 0,040 0,045 0,040 0,040 0,040 0, ,- 288, 209,- 296,- 342,- 303,- 137,- 220,- Produkttype Dampdiffusionsmodstand i 1-2, Brandklasse B2 B2 B2 B2 B1 B2 B1 B2 Formaldehydafgivelse nej nej nej i.u. i.u. nej i.u. nej Halogenorganiske forbindelser Polycykliske Aromatiske kulbrinter (PAK) i.u. i.u. i.u. i.u. nej ja nej nej i.u. i.u. i.u. nej i.u. i.u. i.u. i.u. KI-indeks 40 bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder Indeholder olieprodukter nej nej nej nej ja nej ja ja Styrol i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. Andre aromatiske forbindelser i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. Bemærkninger 8) 10) 9) 11) Öko-Haus karakter Vedr. forkortelser, bemærkninger m.m. se side 10 og 11

52 Alternativ isolering i Tyskland - Bilag A 7af11 Produkt Isoflachs Isocotton BW-35 Isocotton DMB 20 Lamisol Producent Homann Steiner Isocotton Isocotton Schülke- Lammer Picea Homatherm Holz Dämmplatte Thermolana Heidelberger Dämmkeil Heidelberger Dämmsysteme Herawool Deutsche Heraklith Pris i kr. pr. m 2 i20 cm tykkelse Plade Måtte Granulat Måtte Måtte Måtte Plade Måtte Råmateriale Træfiber Hør Bomuld Bomuld Fåreuld Fåreuld Polystyrol Fåreuld Tilsætninger/andel LT, G, B Pe 7%,B 4% W B 3% B 3% B P 15%, B 5% F P 15%,B 2-4%, H 1% Genbrugsmaterialer til dels nej nej nej nej nej nej nej -værdiiw/mk 0,045 0,040 0,040 0,040 0,040 0,040 0,040 0, ,- 201,- 152,- 228,- 185,- 179,- 81,- 277,- Produkttype Dampdiffusionsmodstand i ? 1? 1-2 Brandklasse B2 B2 B2 B1 B2 B2 B1 B2 Formaldehydafgivelse ja i.u. nej nej i.u. i.u. i.u. i.u. Halogenorganiske forbindelser Polycykliske Aromatiske kulbrinter (PAK) nej nej nej nej nej nej ja ja i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. KI-indeks 40 bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder Indeholder olieprodukter nej ja nej nej nej ja ja ja Styrol i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. spor i.u. Andre aromatiske forbindelser i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. spor i.u. Bemærkninger 10) 2)5)9)11) 5) 7) 3) Öko-Haus karakter ?? Vedr. forkortelser, bemærkninger m.m. se side 10 og 11 Produkt Isover Isover Praktiker Puren Rhinotec Rowa Styotect S Thermolan

53 Alternativ isolering i Tyskland - Bilag A 8af11 Isophen 035 Klemmfilz Rollisol-SB Randleistenfilz Dämmplatte AL 025 Zwischensparrendämmung Thermohanf TR 340 Randleistenfilz Producent Grünzweig +Hartmann Grunzweig +Hartmann Praktiker Puren Rhinolith BaFa Heidelberger Dämmsysteme Owens Corning Pris i kr. pr. m 2 i20 cm tykkelse 95,- 68,- 52,- 190,- 83,- 175,- 74,- 40,- Produkttype Måtte Måtte Måtte Plade Plade Måtte Plade Måtte Råmateriale Polystyrol Polystyrol Mineralfibre Mineralfibre Mineralfibre Polyurethan Hampefibre Mineralfibre Tilsætninger/andel K 5-7%, olie Alu,K 5-7%, olie Alu, K 5% Alu 10%, F F P 15%,F 6% F Alu,K5% Genbrugsmaterialer til dels til dels til dels til dels nej nej nej til dels -værdiiw/mk 0,035 0,040 0,040 0,025 0,040 0,045 0,040 0,040 Dampdiffusionsmodstand i 1 1/10 1/50 tæt 20/ /50 1/50 Brandklasse A2 B1 B1 B2 B1 B2 B1 B1 Formaldehydafgivelse ja ja ja i.u. i.u. nej i.u. ja Halogenorganiske forbindelser Polycykliske Aromatiske kulbrinter (PAK) nej nej nej ja ja nej ja nej i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. KI-indeks 40 ja ja ja bortfalder bortfalder bortfalder bortfalder ja Indeholder olieprodukter ja ja ja ja ja ja ja ja Styrol i.u. i.u. i.u. i.u. spor i.u. spor i.u. Andre aromatiske forbindelser i.u. i.u. i.u. nej spor i.u. spor i.u. Bemærkninger 10) 10) 10) 4) 7) 10) Öko-Haus karakter???????? Vedr. forkortelser, bemærkninger m.m. se side 10 og 11 Produkt Brohlburg Heralan KP Philippine Rockwool Rockwool Styropor- Superglass Wiegla

54 Alternativ isolering i Tyskland - Bilag A 9af11 Wärmedämmplatte Klemmplat -te Dämmkeil 040 Supermatte platte Dankoform Swing Zwischens parrendämmung Randleistenfilz RF1 Klemmfilz Producent Brohlburg Deutsche Heraklith Philippine Deutsche Rockwool Deutsche Rockwool Stinnes Baumarkt Superglass Glaswolle Wiesbaden Pris i kr. pr. m 2 i20 cm tykkelse 63,- 130,- 65,- 65,- 53,- 91,- 36,- 83,- Produkttype Plade Måtte Plade Måtte Måtte Plade Måtte Måtte Råmateriale Polystyrol Polystyrol Polystyrol Mineralfibre Mineralfibre Mineralfibre Mineralfibre Mineralfibre Tilsætninger/andel F K 3%, olie F K 2%, olie Alu, K 2% F Alu, K 4%, olie K 5%, olie Genbrugsmateriale nej til dels til dels til dels til dels nej til dels nej -værdiiw/mk 0,040 0,040 0,040 0,040 0,040 0,040 0,040 0,040 Dampdiffusionsmodstand i? 1 20/50 1,1 1/ /50 1 Brandklasse B1 A1 B1 A1 A1 B1 B1 A2 Formaldehydafgivelse i.u. ja i.u. ja ja i.u. ja ja Halogenorganiske forbindelser Polycykliske Aromatiske kulbrinter (PAK) ja nej ja nej nej ja ja nej i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. i.u. KI-indeks 40 bortfalder nej bortfalder nej nej bortfalder nej nej Indeholder olieprodukter ja ja ja ja ja ja ja ja Styrol ja i.u. ja i.u. i.u. ja i.u. i..u. Andre aromatiske forbindelser spor i.u. spor i.u. i.u. ja i.u. i.u. Bemærkninger 9) 9) 9) 1) 9) 1) 9) Öko-Haus karakter???????????????? Vedr. forkortelser, bemærkninger m.m. se side 10 og 11

55 Alternativ isolering i Tyskland - Bilag A 10 af 11 Fed skrift: i.u. Egenskab som medfører, at Øko-Haus' karakterer bliver et trin lavere. ikke undersøgt Anvendte forkortelser: A = Alun Alu = Aluminiumbelægning evt. med pap Am = Ammoniumfosfat eller -sulfat As = Ammoniumsulfat B = Borsalt og/eller borsyre F = Brandhæmmer G = Gummi H = Urinderivat K = Kunstharpiks Kar = Kartoffelstivelse Ko = Kolophonium LT = Ligninsulfonat NEK = Naturgummi, jernoxid, kalk, ler Olie = Oliefilm (vandafvisning) P = Polyesterstøttefibre Pe = Polyetylenstøttefibre W = Vandglas Wa = Voks We = Pva lim Bemærkninger: 1. Produktet er ifølge producenten fremstillet for længere tid siden, og i mellemtiden er produktet ændret til KI Pris inkl. udlæging 3. Indtil en tykkelse på 10 cm uden polyesterstøttefibre. I dette tilfælde bliver Øko-Haus karakteren et trin højere 4. Kan kun leveres indtil en tykkelse på 14 cm. Opfylder dermed kravene til lavenergihuse 5. Problematisk råvareproduktion 6. Genbrugscellulose af papir uden tryksværte 7. Ingen godkendelse (Zulassung). Når godkendelse foreligger, opgraderes materialet en klasse i Øko-Haus karakteren 8. Findes også som kokosmåtte HF med på en side pålagte papirflapper 9. Ved forarbejdning bæres støvmaske P2 10. Ved forarbejdning anvendes simpelt støvværn 11. Skal forarbejdes af specialfirma - ikke egnet til selvbyggere Forklaringer: Til nedklassificering med et trin i Øko-Haus' karakterer fører: a. Over 1% indhold af olieprodukter b. Over 20 mg/kg formaldehyd/formaldehydafgivelse c. Halogenorganiske forbindelser d. Over 10 mg/kg styrol e. Over 100 mg/kg andre aromatiske forbindelser f. PAK g. Problematisk råvareproduktion h. Manglende godkendelse. Når KI ved mineralfibre iht. TRSG 905/99906 ikke mindst er 40, og producenten ikke kan fremvise en protokol over dyreforsøg, hvor halveringstiden er mindre end 40 dage, er resultatet, at produkter ikke er anbefalelsesværdigt

56 Alternativ isolering i Tyskland - Bilag A 11 af 11 Prøvningsmetoder: Formaldehyd: Inkubation 24 h ved 40 ºC, WKI-flaske-metode Styrol og andre aromatiske forbindelser: Ved Headspace GC og massespecifik detektion ved 60ºC PAK: Ekstraktion med Cyclohexan, cromatografi med HPLC Halogenorganiske forbindelser: Bestemmelse af AOX - indholdet analogt med DIN H14, afbrænding i ilt, mikrocoulometrisk bestemmelse af klorindholdet, ved mistanke om bromerede brandhæmmere yderligere afbrænding i ilt, kvantitativ brombestemmelse efter udkast til DIN E29 med ICP-MS KI 40: Kvantitativ elementbestemmelse ved hjælp af RFA, boroxidbestemmelse efter alkalisk smeltepunktsbestemmelse ved atomabsorptionsspektrometri i henhold til BIA-arbejdsmappe iht. BIA-arbejdsmappe IX/95 blad 7488,4 og 7488,10 støkiometrisk omregning af masseandele under hensyntagen til en tolerance på 10%. Øvrige angivelser: Producentoplysninger Testinstitutter Formaldehyd, Styrol, Aromatiske forbindelser, PAK: Halogenorganiske forbindleser: KI 40 eco-umweltinstitut, Köln Indikator Wuppertal Miljö-Chemie Hamburg

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71 Alternativ isolering i Tyskland - Bilag C 1af2 Producent-/Importørliste (Alternativ isolering + andre isoleringsprodukter nævnt i Bilag A)

72 Alternativ isolering i Tyskland - Bilag C 1af2 Agentur Schülke-Lammer Ausburger Str. 33 B Dillishausen Alchimea Natuwaren Wellesweilerstr. 51 E Bexbacfh Bafa - Badische Naturfaseraufbereitung Stephanstr Malsch Baufritz Alpenstrasse Erkheim Climate Chips Mahler + Partner Zum Rohberg Eslohe Climacell Luisenstr Anbelbachtal Cortex Dämmsysteme Am Schallerseck Fürth Deutsche Heraklith Postfach Simbach Deutsche Owens Corning Glasswool Idsteiner Str Taunusstein Deutsche Rockwool Mineralwool-Gesellschaft Karl-Schneider-Str Gladbeck Dobry Dämmstoff Parkstr Lissendorf Doppelmayer Tannachstr Kempten Dörken Wetterstr Herdecke Faist Michael-Faist-Str Krumbach Flachshaus Pritzwalker Str Giesendorf Gebr. Brohlburg Löhhhrstr Andernach Glaswolle Wiesbaden Rheingaaustr Wiesbaden Gradl & Stürmann Berner Str Delmenhorst Grünzweig + Hartmann Bürger-meister-Grünzweig-Str Ludwigshafen Gutex Dämmsysteme Postfach Waldshut-Tiengen Heidelberger Dämm-systeme Mittermaierstr Heidelberg Henjes An der Autobahn Oyten Holzfaserplattenwerk Scönheide Muldenstr Schönhede Homann Dämmstoffwerk Gewerbegebiet Berga Hömberg Naturbaustoffe Ruher Weg Waldbröl Isocotton Postfach Augsburg Isofloc Ökologische Bautechnik Dieseelstr Hessisch Lichtenau Isoroy Deutschland Siemensstr Kehl

73 Alternativ isolering i Tyskland - Bilag C 2af2 Kork-Import Gärtner Neckarsteinacher Str Schönau Pavatex Untere Grabenstr Leutkirch Perlite Dämmstoff GmbH & Co. Kipperstrasse Dortmund Philippine Max Schwaaarz-Str Lahnstein Picea-Holzhaus Kircchstr Unterhurheim Praktiker Bau- und Heimerwerkermärkte Am Tannenwald Kirkel Puren-Schaumstoff Kunststoffwerke Rengoldshauser Str Überlingen Rhinolith Dämmstoffe Steineenberger Str Bad Waldsee Steiner Breitenbergweg Flintsbach Steinmann Zugspitzstr Kirchheim-Heimstätten Stinnes Baumarkt Uhlandstr Esslingen Stroba-Naturbaustoffe Leutkircherstr Salem Superglass Dämmstoffe Theodor-Heuss-Str Bad Vilbel Thermo-hauf Hock Vertrieb - GmbH Industriestrasse Stutensee-Spöck Zipse Tullastr Kensingen