Tilsynsrapport Skive Kommune. Pleje & Visitation Jebjerg Plejecenter

Transkript

1 Tilsynsrapport Skive Kommune Pleje & Visitation Jebjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn December 2017

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk hjælp Mad og måltider Kommunikation og adfærd Selvbestemmelse og medindflydelse Kompetencer og udvikling Fysiske rammer formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 11

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Jebjerg Plejecenter er, at forholdene på plejecentret kan karakteriseres som Meget tilfredsstillende Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som tilfredsstillende, men at der fortsat forekommer udviklingsområder i døgnrytmeplanerne, idet beskrivelsen af beboernes ressourcer med fordel kan udfoldes. Ligeledes kan døgnrytmeplanerne i højere grad fremstå handlevejledende. Medarbejderne kan redegøre for dokumentationen i tilfredsstillende omfang. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk hjælp er tilfredsstillende og med udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang samt med et sundhedsfremmende og forebyggende aspekt. Tilsynet vurderer, at beboerne efterspørger en højere grad af kontinuitet i hjælpen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne på relevant vis kan beskrive, hvordan en god pleje, omsorg og praktisk hjælp sikres. Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at der i højere grad kan arbejdes med principperne for det gode måltid, herunder medarbejdernes roller og ansvar i forbindelse med måltidet. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på plejecentret er særdeles tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at beboerne i høj grad medinddrages og har indflydelse på hverdagen og eget liv på et særdeles tilfredsstillende niveau. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs. Tilsynet bemærker, at plejecentret er indbydende indrettet og tilpasset målgruppen. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der sættes fokus på det gode måltid, således at medarbejderne i højere grad bliver bekendte med roller og ansvar i forhold til måltidssituationen. 2. Tilsynet anbefaler, at der arbejdes med døgnrytmeplanerne, så disse i alle tilfælde fremstår handlevejledende og individuelle, samt at der fremgår beskrivelser af beboernes ressourcer. 2

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Søndergade 20, Jebjerg, Roslev Leder Karen Marie Lidegaard og Anne Mette Lynge Sørensen Antal boliger 36 boliger Dato for tilsynsbesøg 13. december 2017 deltagerkreds Tilsynet blev indledt og tilrettelagt i samarbejde med plejecentrets centersygeplejerske samt plejecentrets temakoordinator. Tilsynet interviewede: Teamkoordinator, centersygeplejerske, 2 beboere og 2 medarbejdere. Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og beboere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet har gennemgået dokumentation for 2 beboere. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til leder om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Stine Marie Jørgensen, Konsulent, Sygeplejerske og cand.mag. 3

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Interview med centersygeplejerske og teamkoordinator: Det oplyses, at der ikke har været konkrete opfølgningspunkter som følge af forrige tilsyn. Der arbejdes med klippekortsordningen. Klippekortsordningen opleves som et positivt tiltag, idet den bidrager med noget ekstraordinært for beboerne i hverdagen. Der har på plejecentret været dialog om, hvad klippekortsordningen retter sig imod, og det er blevet diskuteret, hvad der kan være stjernestunder for den enkelte beboer. I forhold til den demente målgruppe inddrages pårørende i nogle tilfælde til sparring omkring aktiviteter. Det oplyses, at omstruktureringen på plejecentret har fyldt meget over det seneste år. Der er arbejdet med at vende omstruktureringen til noget positivt, og der har været fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø. Det er oplevelsen, at der efterhånden er kommet ro på hos medarbejderne. Plejecentret har aktuelt ingen praksislæge. Det oplyses, at det lokale lægehus på nuværende tidspunkt ikke har kapacitet til flere plejecentre. Der fremhæves dog et tæt og godt samarbejde med det lokale lægehus, som har en fleksibel vagtfunktion, som plejecentret kan trække på. Det er forhåbningen, at det lokale lægehus på sigt kan etableres som plejehjemslæge. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.1 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Der gennemgås døgnrytmeplan for to beboere. I et tilfælde er døgnrytmeplanen udfyldt gennem hele døgnet. Døgnrytmeplanen beskriver opgaverne, som beboer skal hjælpes med. Der fremgår rehabiliterende beskrivelser. Eksempelvis fremgår det, at beboer gerne vil hjælpe med praktiske gøremål. Ligeledes fremgår det, at beboer opfordres til selv at smøre creme på. Døgnrytmeplanen kan i højere grad fremstå handlevejledende. Eksempelvis fremgår det blot, at beboer kommer i bad to gange ugentligt, men der forekommer ikke handlevejledning i forhold til dette. I et andet tilfælde er døgnrytmeplanen ligeledes udfyldt gennem hele døgnet. Døgnrytmeplanen er individuel i forhold til vaner og behov. Eksempelvis fremgår det, hvornår beboer gerne vil i seng, samt at beboer ser fjernsyn og læser bøger om aftenen. Døgnrytmeplanen kan i højere grad beskrive beboers ressourcer, og hvad beboer selv kan varetage. Døgnrytmeplanerne er i begge tilfælde formuleret i et fagligt og professionelt sprog. Medarbejderne kan i relevant omfang redegøre for, hvordan dokumentationen anvendes i dagligdagen og understøtter de faglige overvejelser. Medarbejderne beskriver, at formålet for døgnrytmeplanen er information og overblik over beboerens døgnrytme. Dokumentet skal bidrage til, at der ydes en ensrettet pleje. Døgnrytmeplanen skal justeres ved ændringer, og sproget skal ifølge medarbejderne være letforståeligt, handlevejledende og konkret. 4

7 Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som tilfredsstillende, men at der fortsat forekommer udviklingsområder i døgnrytmeplanerne, idet beskrivelsen af beboernes ressourcer med fordel kan udfoldes. Ligeledes kan døgnrytmeplanen i højere grad fremstå handlevejledende. Medarbejderne kan redegøre for dokumentationen i tilfredsstillende omfang. 3.2 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK HJÆLP Beboerne oplever generelt, at den tildelte hjælp svarer til deres behov, og at deres ønsker og vaner efterkommes i forbindelse med pleje og praktisk hjælp. En beboer beskriver, at hun ved indflytningen på plejecentret var meget svækket, men at beboer efterfølgende er blevet meget mere selvhjulpen. Beboer beskriver, at hun varetager mest muligt af plejen og daglige opgaver. Beboerne er som udgangspunkt trygge ved hjælpen, men fremhæver begge, at der kommer mange nye medarbejdere og vikarer. Beboerne oplever, at dette skaber forvirring, idet man skal forholde sig til mange nye ansigter. Ligeledes er afløserne mindre bekendte med, hvordan tingene udføres, sådan som beboerne ønsker det. Ingen af beboerne er bekendte med deres kontaktperson. Beboerne beskriver, at hjælpen til rengøring er meget grundig og tilfredsstillende. Det observeres, at beboerne er velsoignerede og boligerne fremstår rene. Medarbejderne beskriver, at der ikke arbejdes struktureret med kontaktpensionsordningen. I praksis arbejdes der med et kendskab til alle beboere på tværs af den enkelte afdeling. Medarbejderne fremhæver, at en god pleje sikres gennem en individuel hjælp. Nogle beboere kan spørges ind til behov og vaner, i andre tilfælde kan det være relevant at inddrage pårørende, ligesom man kan anvende oplysninger om vaner og behov fra indflytningssamtalen. Medarbejderne arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med henblik på at vedligeholde og/eller udvikle beboernes funktionsniveau. Beboerne guides så vidt muligt til at udføre opgaver selv, eksempelvis at lægge vasketøj sammen. Rehabilitering er dog en individuel i forhold til beboernes tilstand og energiniveau den pågældende dag. Der arbejdes med motivation og faglighed i forhold til beboere, som er mindre motiverede i forhold til at være deltagende. Der arbejdes med TOBS, som er et værktøj til tidlig opsporing af begyndende sygdom. Værktøjet anvendes, når der observeres ændringer i adfærd eller tilstand. Afhængig af, hvad beboerne scorer, igangsættes kontakt til relevante kollegaer, eksempelvis sygeplejersken. Alternativt iværksættes relevante forebyggende tiltag, som eksempelvis fokus på væskeindtag. Der arbejdes ligeledes med smerteskalaen (VAS) og tryksårsscreening. I forhold til UVI arbejdes der med god hygiejne og fokus på højt væskeindtag. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk hjælp er tilfredsstillende og med udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang samt med et sundhedsfremmende og forebyggende aspekt. Tilsynet vurderer, at beboerne efterspørger en højere grad af kontinuitet i hjælpen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne på relevant vis kan beskrive, hvordan en god pleje, omsorg og praktisk hjælp sikres. 5

8 3.3 MAD OG MÅLTIDER Beboerne er tilfredse med madens og måltidernes kvalitet. En beboer fremhæver, at maden smager dejligt. Beboer påpeger ligeledes, at medarbejderne husker hende på at drikke rigeligt med væske til måltiderne, da hun ellers har tendens til svimmelhed. En anden beboer er ligeledes tilfreds med maden. Beboer oplever, at det er hyggeligt at spise med de andre beboere. Beboer påpeger dog, at måltiderne kan være meget opdelte, idet de beboere, der er mere friske, ofte sætter sig i den ene ende. I forhold til måltiderne beskriver medarbejderne, at der er fokus på, at beboerne selv kan bestemme, om de vil spise for sig selv eller på fællesarealerne. Der er fokus på beboernes selvbestemmelse blandt andet i forhold til, at beboerne selv vælger, hvor meget de ønsker at spise. Plejecentrets leve-bo-miljø fremhæves som en fordel, idet de inviterer beboerne til at deltage i de fælles måltider. Medarbejderne kan i mindre grad redegøre for roller og ansvar i forbindelse med måltiderne. Medarbejderne beskriver, at de ofte har mange gøremål under måltiderne, idet beboerne, som spiser i boligerne, ligeledes skal have serveret mad. På den baggrund kan det ifølge medarbejderne være svært at sidde ned med beboerne under afviklingen af måltiderne. Medarbejderne beskriver, at det varierer fra dag til dag, hvor mange medarbejdere der kan være til stede ved måltiderne på fællesarealerne. Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at der i højere grad kan arbejdes med principperne for det gode måltid, herunder medarbejdernes roller og ansvar i forbindelse med måltidet. 3.4 KOMMUNIKATION OG ADFÆRD Beboerne giver udtryk for, at der forekommer er en god omgangstone på plejecentret, og at medarbejdernes adfærd er respektfuld. Beboerne fremhæver medarbejderne som søde, venlige, hjælpsomme og omsorgsfulde. Beboerne beskriver, at medarbejdernes væremåde gør plejecentret til et rart sted at bo. En beboer oplever, at medarbejderne er gode til at tage sig tid til at spørge ind til beboer, og hvordan vedkommende har det. Medarbejderne kan relevant redegøre for en god omgangstone og kan i høj grad redegøre for, hvad der lægges vægt på i kommunikationen med beboerne. Medarbejderne beskriver, at det er vigtigt at præsentere sig selv for nye beboere. I alle tilfælde mødes beboerne med et åbent kropssprog. Det er vigtigt at være lyttende og møde beboerne der, hvor der er. Medarbejderne fremhæver ligeværdighed i relationen til beboerne som værende essentiel. Man skal have respekt for, at det er beboernes hjem, og derfor skal man altid banke på, inden man træder ind i deres boliger. Tilsynet observerer en respektfuld og anerkendende omgangsform på fællesarealerne. Tilsynet observerer flere eksempler på, at medarbejderne henvender sig til beboerne på omsorgsfuld vis. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på plejecentret er særdeles tilfredsstillende. 6

9 3.5 SELVBESTEMMELSE OG MEDINDFLYDELSE Beboerne oplever, at de har medindflydelse i forhold til dagligdagen på plejecentret. En beboer beskriver, at man selvfølgelig følger døgnrytmerne i forhold til måltider på plejecentret, men at man herudover selv kan bestemme, om man vil sove længe, eller hvad man vil foretage sig i løbet af dagen. En anden beboer oplever ligeledes en høj grad af selvbestemmelse og medindflydelse og har ingen klager i forhold hertil. Beboer oplyser, at medarbejderne ofte kommer med forskellige forslag i forhold til plejen, men at medarbejderne i sidste ende altid lytter til beboer, og hvordan vedkommende foretrækker udførelsen heraf. Medarbejderen kan redegøre for, hvorledes der arbejdes med beboernes selvbestemmelsesret. Selvbestemmelse sikres gennem daglig kommunikation og samtaler. Det er vigtigt at have et godt kendskab til beboernes vaner og behov. Beboerne skal i videst muligt omfang have mulighed for at leve det liv, som de gjorde inden indflytningen på plejecenter. Det er vigtigt at give beboerne mulighed for at bibeholde autonomi og selvbestemmelse. Medindflydelse praktiseres blandt andet i forbindelse med tøjvalg, pleje og valg af mad. I forhold til beboere, som ikke selv kan give udtryk for ønsker, tages blandt andet udgangspunkt i kendskabet til beboeren, beboerens adfærd, og i flere tilfælde kan det være relevant at inddrage pårørende. Tilsynet vurderer, at beboerne i høj grad medinddrages og har indflydelse på hverdagen og eget liv på et særdeles tilfredsstillende niveau. 3.6 KOMPETENCER OG UDVIKLING Interview med teamkoordinator og centersygeplejerske: Generelt opleves det, at plejecentret har de kompetencer, som der er behov for. Det oplyses dog, at det generelt er udfordrende at rekruttere social- og sundhedsassistenter - og i det hele taget faglært personale. I forhold til delegering arbejdes efter princippet om, at alt hvad der kan delegeres, skal delegeres. Hensigten er, at faggruppernes kompetencer og ressourcer anvendes bedst muligt. Sygeplejersken laver den indledende i forhold til beboeren og herefter vurderes, hvilke faggrupper som kan varetage de pågældende opgaver. Der er ikke overlap mellem vagtlag. Medarbejderne er ansvarlige for at læse op på beboerne. Der kan dog være tilfælde, hvor medarbejderne bliver længere for at videregive vigtige informationer til kollegaer i andre vagtlag. Der er faste mødestrukturer for personalemøder og beboerkonferencer. Der arbejdes aktuelt på at etablere en fast struktur i forhold til fælles møder for sygeplejerske og social- og sundhedsassistenter. Der er forskellige videnspersoner på tværs af plejecentret, eksempelvis demensvidensperson. Medarbejderne giver udtryk for, at de har de nødvendige kompetencer, og at der generelt er gode muligheder for at sparre med kollegaer, når dette er nødvendigt. Der er ifølge medarbejderne en god kultur for at hjælpe hinanden på tværs af plejecentrets tre afdelinger. Det er medarbejdernes oplevelse, at centersygeplejersken gerne vil lære fra sig. Der tages jævnligt faglige emner op i forbindelse med mødeafholdelse. Dette kan være emner, som smertelindring, inkontinens, hygiejne og sonde. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs. 7

10 3.7 FYSISKE RAMMER Plejecentret består af tre afdelinger, herunder to demensafsnit. På alle afdelinger praktiseres leve-bo-miljø. Afdelingerne, hvor der bor beboere med demens, er indrettet til målgruppen, og der observeres en rolig atmosfære. De fysiske rammer er generelt hjemlige og indrettet med planter, malerier og sofagrupper. Der er ved at blive sat nye lofter op, hvorfor der står en del ting fremme på gangene. Der forekommer en god stemning og atmosfære samt et aktivt miljø på fællesarealerne. Tilsynet bemærker, at plejecentret er indbydende indrettet og tilpasset målgruppen. 8

11 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som Borgerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 9

12 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sundhedsfaglig baggrund. 10

13 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 11

14 Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: e: Projektansvarlig METTE NORRE SØRENSEN Senior Manager m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr