Tilsynsrapport Skive Kommune. Pleje & Visitation Glyngøre Plejecenter

Transkript

1 Tilsynsrapport Skive Kommune Pleje & Visitation Glyngøre Plejecenter Uanmeldt tilsyn December 2017

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk hjælp Mad og måltider Kommunikation og adfærd Selvbestemmelse og medindflydelse Kompetencer og udvikling Fysiske rammer formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 11

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Glyngøre Plejecenter er, at forholdene på plejecentret kan karakteriseres som Særdeles tilfredsstillende Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som særdeles tilfredsstillende og anvendes som et dynamisk arbejdsredskab af medarbejderne. Medarbejderne kan i relevant omfang redegøre for, hvordan dokumentationen anvendes i dagligdagen og understøtter de faglige overvejelser. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk hjælp er særdeles tilfredsstillende og med udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang samt med et sundhedsfremmende og forebyggende aspekt. Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre relevant for, hvordan beboerne sikres den nødvendige pleje og omsorg. Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som særdeles tilfredsstillende. Der er fokus på faktorer, der har betydning for den enkelte beboers livskvalitet i relation til måltidet. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på plejecentret er særdeles tilfredsstillende. Medarbejderne kan redegøre for, hvordan en respektfuld omgangsform sikres. Tilsynet vurderer, at beboerne i høj grad medinddrages og har indflydelse på hverdagen og eget liv på et særdeles tilfredsstillende niveau. Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der arbejdes med beboernes selvbestemmelsesret. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs. Tilsynet vurderer, at der er en hjemlig stemning på plejecentret, og de fysiske rammer udnyttes på hensigtsmæssig vis. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger Tilsynet har ingen anbefalinger. 2

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Bredgade 51, Glyngøre, Roslev Leder Karen Marie Lidegaard og Anne Mette Lynge Sørensen Antal boliger 25 boliger Dato for tilsynsbesøg 12. december 2017 deltagerkreds Tilsynet blev indledt og tilrettelagt i samarbejde med ansvarshavende medarbejder (teamkoordinator). Tilsynet interviewede: Teamkoordinator, 2 beboere og 2 medarbejdere (social og sundhedshjælpere). Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og beboere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet har gennemgået dokumentation for 2 beboere. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til leder om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Stine Marie Jørgensen, Konsulent, Sygeplejerske og cand.mag. 3

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Interview med teamkoordinator: Teamkoordinator er ikke bekendt med rapporten fra forrige tilsyn, da hun tiltrådte 1. juli Plejecentret har tilknyttet en plejehjemslæge og samarbejdet blev indledt i oktober Plejehjemslægen kommer på plejecentret hver 3. uge, hvor beboerne gennemgås. Det er ligeledes planen, at der fremadrettet skal afsættes tid til supervision med sygeplejersken hver sjette uge. Supervisionen kan omhandle forskellige emner, som fx medicin og blodprøvesvar. På sigt er tanken, at denne viden skal bredes ud i organisationen, så det ikke kun er sygeplejersken, som har udbytte heraf. Det oplyses, at lægeordningen er meget givende og bidrager med struktur i forhold til beboernes lægebesøg. Klippekortsordningen er indlagt i planlægningen hver uge. Personalet har fået allokeret ressourcer til at afvikle klip/aktiviteter med beboerne. Der er fokus på at skabe aktiviteter, som er tilpasset den enkelte beboer. Teamkoordinator er ikke bekendt med, hvordan klippekortsordningen er blevet implementeret, og hvordan beboerne blev informeret om ordningen, Teamkoordinator har dog opfattelse af, at beboerne kender til ordningen. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Tilsynet gennemgår døgnrytmeplaner for to beboere: I begge tilfælde er døgnrytmeplanerne udfyldt gennem hele døgnet. Døgnrytmeplanerne fremstår handlevejledende, rehabiliterende og individuelle. I et tilfælde fremgår det i forhold til den rehabiliterende tilgang, at beboer selv går ud på badeværelset om morgenen, sidder ved håndvasken og vasker ansigt og krop. I et andet tilfælde fremgår det, at beboer er blind og skal guides. I begge tilfælde er badesituationen handlevejledende beskrevet. I et tilfælde fremgår det eksempelvis, at beboer sidder på en bækkenstol, får hjælp til at vaske ryggen og hjælp til hårvask. Resten klarer beboer selv. Der fremgår i begge døgnrytmeplaner beskrivelser af beboernes individuelle vaner og behov, eksempelvis fremgår det, at en beboer helst ikke vil stå op før kl Dokumentationen er i begge tilfælde formuleret i et fagligt og professionelt sprog. Medarbejderne kan i relevant omfang redegøre for, hvordan dokumentationen anvendes i dagligdagen og understøtter de faglige overvejelser. Medarbejder beskriver, at der anvendes handleplaner, omsorgsnotater og døgnrytmeplan. Der er generelt fokus på at dokumentere beboernes problemstillinger i handleplanerne, således at man kan følge problemstillinger tæt. Døgnrytmeplanen er ifølge medarbejderne meget brugbare i forhold til beboere, som medarbejderne har mindre kendskab til. På denne baggrund er det muligt at udføre plejen ensartet og med udgangspunkt i beboernes behov. Medarbejderne beskriver, at døgnrytmeplanen skal opdateres, når der forekommer ændringer hos beboeren. 4

7 Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som særdeles tilfredsstillende og anvendes som et dynamisk arbejdsredskab af medarbejderne. Medarbejderne kan i relevant omfang redegøre for, hvordan dokumentationen anvendes i dagligdagen og understøtter de faglige overvejelser. 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK HJÆLP Beboerne oplever i høj grad, at den tildelte hjælp svarer til deres behov. En beboer beskriver, at hun er blind og modtager en fantastisk hjælp og støtte. Beboer er meget tryg ved hjælpen og fremhæver en god hjælp fra sin kontaktperson. Beboer oplever, at medarbejderne har opmærksomhed på, at beboer ikke kan se og kommer derfor ofte forbi for at se til hende. Beboernes ønsker og vaner efterkommes i forbindelse med pleje og praktisk hjælp. En beboer beskriver, at rengøringen altid udføres på tilfredsstillende vis. Beboer beskriver, at hun er meget lettet over, at hun ikke selv skal bekymre sig over praktiske opgaver. Tilsynet observerer, at beboerne fremtræder velsoignerede, og boligerne fremstår pæne og rene. Medarbejderne sikrer, at beboerne modtager den nødvendige pleje og omsorg. Medarbejder fremhæver vigtigheden af kontinuitet i forhold til hjælpen, som beboerne modtager. Kontinuitet er et løbende fokusområde, som kan være udfordrende i en hverdag med sygdom og forskellige vagtlag. Der arbejdes i faste grupper, og derigennem sikres det, at det oftest er en kendt medarbejder, som kommer ind til beboerne. Der arbejdes ligeledes med kontaktpersonsordingen. Det oplyses, at der hænger et papir med kontaktpersoner i hver afdeling, som er en information til både beboere og pårørende. I forhold til plejen fremhæves vigtigheden af at være professionel og at have beboeren i centrum. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i, hvordan beboeren har det den pågældende dag. Beboerne skal have mulighed for at varetage mest muligt selv i forhold til den personlige pleje og praktiske hjælp. I den sammenhæng har medarbejderne fokus på ikke at tage over for beboerne i plejen. En medarbejder beskriver, at det er vigtigt at have dialog med pårørende og beboere om, at den rehabiliterende tilgang handler om at bibeholde ressourcer fysisk såvel som psykisk og socialt. Rehabilitering giver beboerne livskvalitet og værdighed. Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der arbejdes sundhedsfremmende og forebyggende og fremhæver i den sammenhæng redskabet TOBS, som anvendes i forhold til tidlig opsporing af sygdom. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk hjælp er særdeles tilfredsstillende og tager udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang og har et sundhedsfremmende og forebyggende aspekt Tilsynet vurderer, at medarbejderne kan redegøre relevant for, hvordan beboerne sikres den nødvendige pleje og omsorg. 5

8 3.4 MAD OG MÅLTIDER Beboerne er meget tilfredse med madens og måltidernes kvalitet. Begge beboere fremhæver, at maden er velsmagende, og at der serveres retter, som beboerne godt kan lide. Beboerne finder det hyggeligt at spise på fællesarealerne, og de gør dette oftest muligt. Medarbejder forklarer, at et godt måltid kendetegnes blandt andet ved en god atmosfære. Medarbejderne beskriver vigtigheden af at skabe ro og minimere forstyrrelser under måltidet. En medarbejder fra demensafsnittet beskriver vigtigheden af faste rammer og struktur. Medarbejderne beskriver, at de forholder sig siddende under måltiderne og finder det vigtigt ikke at rejse og sætte rejse sig for mange gange, da dette kan skabe uro. En medarbejder fra demensafsnittet forklarer, at man tidligere har forsøgt at servere dele af maden på fade, men at dette ikke har fungeret. Det oplyses, at der i forhold til de resterende beboere anvendes fade og skåle ved måltiderne. Ofte synges der mellem retterne for at skabe en god stemning. Det oplyses, at plejecentret aktuelt kører et forsøg med, at kognitivt dårlige beboere spiser sammen et andet sted. Der er fokus på ernæring, og hvis en beboer eksempelvis er småtspisende tilbydes vedkommende specialkost. Beboerne vejes hvert halve år, og nogle beboere oftere. Der er et køkken på plejecentret, og fra det nye år er der ansat en økonoma, som skal være ansvarlig for madlavningen. Indtil da bliver maden bragt fra et centralkøkken. Det forventes, at et køkken lokalt på plejecentret vil medvirke til en højere grad af hensyn til den enkelte beboer, herunder diabetes, allergier mm. Det er tilsynets, at plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som særdeles tilfredsstillende. Der er fokus på faktorer, der har betydning for den enkelte beboers livskvalitet i relation til måltidet. 3.5 KOMMUNIKATION OG ADFÆRD Beboerne vurderer, at der er en god omgangstone på centret, og at medarbejdernes adfærd er respektfuld. Beboerne fremhæver en god relation til medarbejderne. Begge beboere beskriver, at alle medarbejdere er søde, rare og hjælpsomme. En beboer beskriver, at hun holder meget af medarbejderne, samt at der altid er mulighed for et godt grin. Medarbejder fortæller, at man skal have opmærksomhed på, at man befinder sig i en anden persons hjem, herunder at banke på, inden man træder ind i beboernes boliger. Beboerne skal føle sig set og hørt, hvorfor det er vigtigt, at møde beboerne på en ligeværdig og professionel måde. Man skal vise respekt for beboernes normer og værdier. Det er vigtigt, at beboerne føler sig godt tilpasse, hvorfor de skal mødes på en positiv og imødekommende måde. I forhold til nogle beboere kan det være vigtigt at tale langsomt og tydeligt, så beboerne i alle tilfælde oplever sig velinformeret. Fremtoningen og kropssproget skal være åbent og roligt. Kropssproget beskrives som meget essentielt i forhold til beboere med demens, da de hurtigt kan blive utrygge eller forvirrede, hvis man ikke signalerer ro. Ved observation på fællesarealerne kan der konstateres en rolig og respektfuld omgangsform. Det observeres, at beboerne omgås med smil og imødekommenhed. 6

9 Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på plejecentret er særdeles tilfredsstillende. Medarbejderne kan redegøre for, hvordan en respektfuld omgangsform sikres. 3.6 SELVBESTEMMELSE OG MEDINDFLYDELSE Beboerne oplever generelt en høj grad af selvbestemmelse i forhold til pleje, omsorg og hverdagsliv. En beboer oplever, at medarbejderne kommer med forskellige forslag og løsninger, men i sidste ende respekteres beboers valg. Beboerne beskriver, at de kan gøre, hvad der passer dem. De skal blot informere personalet, hvis de forlader plejecentret. Beboerne finder dette meget rimeligt. En beboer oplyser, at medarbejderne er søde til at informere om aktiviteter på plejecentret. Det respekteres dog, hvis beboer ikke ønsker at deltage. Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der arbejdes med beboernes selvbestemmelsesret. Medarbejderne sikrer selvbestemmelse og medindflydelse gennem blandt andet et højt informationsniveau, løbende samtaler med beboerne og en hensigtsmæssig kommunikation, hvor der lyttes til beboerne og deres behov. Det er vigtigt, at delagtiggøre beboerne i alle beslutninger - store som små. Medarbejderne fremhæver eksempler som rækkefølge af skridtene i plejen, madvalg og tøjvalg. En medarbejder beskriver, at beboerne i nogle tilfælde vises forskellige sæt tøj, som de kan vælge imellem. Beboerne spørges ligeledes ind til, hvordan de ønsker maden, og om de vil spise sammen eller alene. Beboerne har mulighed for selvbestemmelse i forhold til klippekortsordningen, og de spørges ind til, hvad de godt kan tænke sig at bruge denne til. Tilsynet vurderer, at beboerne i høj grad medinddrages og har indflydelse på hverdagen og eget liv på et særdeles tilfredsstillende niveau. Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der arbejdes med beboernes selvbestemmelsesret. 3.7 KOMPETENCER OG UDVIKLING Interview med teamkoordinator: Der lægges i planlægningen vægt på, at alle medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer i opgaveløsningen. Det er planen, at der skal etableres faste social og sundhedsassistentmøder. Ved møderne skal der drøftes emner som UTH, medicin og TOBS. Teamkoordinator beskriver, at der er fokus på at bruge medarbejdernes kompetencer hensigtsmæssigt. Man er aktuelt i en proces med at blive skarpere på de forskellige faggruppers ansvar og fagområder. Der afholdes beboermøde, hvor personalet samles og drøfter forskellige beboere. Dette skal give mulighed for fælles refleksion i forhold til beboerne. Teamkoordinator oplever, at beboermøderne fremmer dialogen mellem personalet samt bidrager med en ensartet tilgang til beboerne. Planen er at afholde beboermøde hver sjette uge. Der lægges vægt på, at flest mulige medarbejdere deltager. Derudover afholdes jævnlige personalemøder, som primært omhandler driften. Der beskrives, at der er overlap mellem vagtlagene, hvilket er enormt værdifuldt i forhold til at videregive information. Sparring/vidensdeling sker løbende, herunder ved morgenmøder og overlap mellem vagtlag. Medarbejderne kan kontakte sygeplejersken, hvis de har behov for sparring. Teamkoordinator beskriver at der er fokus på, hvornår det kan være relevant at inddrage social og sundhedsassistenterne. 7

10 Medarbejderne oplever at have tilstrækkeligt med kompetencer. Beboermøderne bidrager med nye øjne på beboerne, og der er god mulighed for at komme hele vejen rundt om beboerne. Medarbejderne beskriver gode muligheder for at henvende sig til kollegaer, hvis der er noget, de er i tvivl om. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs. 3.8 FYSISKE RAMMER Der observeres en god stemning og atmosfære samt et aktivt miljø. Beboernes boliger er lyse og rummelige, og beboerne fremhæver boligerne som meget ideelle. Fællesarealerne er ligeledes rummelige og med plads til diverse hjælpemidler. Der er pyntet og til jul, og fællesarealerne er hjemligt møbleret og henvender sig til målgruppen. Tilsynet vurderer, at der er en hjemlig stemning på plejecentret, og at de fysiske rammer udnyttes på hensigtsmæssig vis. 8

11 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som Borgerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 9

12 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sundhedsfaglig baggrund. 10

13 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 11

14 Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: e: Projektansvarlig METTE NORRE SØRENSEN Senior Manager m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr