Tilsynsrapport Skive Kommune. Pleje og Visitation Roslev Ældrecenter

Transkript

1 Tilsynsrapport Skive Kommune Pleje og Visitation Roslev Ældrecenter Uanmeldt tilsyn September 2018

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Det skriftlige grundlag Pleje, omsorg og praktisk hjælp Mad og måltider Kommunikation og adfærd Selvbestemmelse og medindflydelse Kompetencer og udvikling Fysiske rammer formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 10

3 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

4 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Roslev Ældrecenter er, at forholdene på ældrecentret kan karakteriseres som Tilfredsstillende Tilsynet vurderer, at der er fokus på indsatser, der understøtter kvaliteten i arbejdet på ældrecentret. Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som tilfredsstillende, men at der ses mangler, som vil kræve en indsats at udbedre. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk hjælp er meget tilfredsstillende og med udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang og med et sundhedsfremmende og forebyggende aspekt. Tilsynet bemærker, at to hjælpemidler er snavsede. En beboer oplever, at medarbejderne er meget travle. Plejecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at der er udviklingsmuligheder i forhold til medarbejdernes rolle ved måltidet. Det er tilsynet, at kommunikation og adfærd på plejecentret er meget tilfredsstillende, samt at beboerne medinddrages og har indflydelse på hverdagen og eget liv på meget tilfredsstillende vis. Ledelse og medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs. Tilsynet vurderer, at medarbejderne oplever travlhed på ældrecentret. Tilsynet vurderer, at fællesarealerne er indrettet, så de passer til målgruppen. Tilsynet bemærker, at der opbevares et giftigt middel på fællesarealet. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der arbejdes med at sikre, at døgnrytmeplaner er et aktivt redskab og er beskrevet handleanvisende for alle typer hjælp, som fx bad og tilsyn om natten 2. Tilsynet anbefaler, at der arbejdes med at sikre procedurer og overholdelse af disse i forhold til rengøring af hjælpemidler 3. Tilsynet anbefaler, at der sættes fokus på, hvordan medarbejderne understøtter det gode måltid. 4. Tilsynet anbefaler, at der er fokus på, hvordan det sikres, at medarbejdernes travlhed ikke vises til beboerne 5. Tilsynet anbefaler, at det sikres, at der ikke står giftige midler på fællesarealerne. 2

5 INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Æblevej 2, Roslev, 7870 Roslev Leder Karen Marie Lidegaard Antal boliger 23 boliger, herunder to gæsteboliger Dato for tilsynsbesøg 25. september 2018 deltagerkreds Tilsynet blev indledt og tilrettelagt i samarbejde med ansvarshavende medarbejder. Tilsynet interviewede: Leder blev interviewet telefonisk, 2 beboere og 2 medarbejdere. Tilsynet havde endvidere dialog med medarbejdere og beboere på fællesarealerne undervejs gennem tilsynet. Tilsynet har gennemgået dokumentation for 3 beboerne. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til leder om tilsynsforløbet. Tilsynsførende Pernille Hansted, Manager, Økonoma og PD i ledelse 3

6 DATAGRUNDLAG 3.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Leder oplyser at være forholdsvis ny på ældrecentret, og leder har derfor ikke kendskab til, hvordan der har været fulgt op på tilsynets anbefalinger om måltider. I forhold til anbefaling om at højne den faglige videndeling har dette indgået i et trivselsprojekt, der netop er afsluttet. Der er fokus på fagligheden hos medarbejderne, og der har været mangel på social- og sundhedsassistenter i en periode, og dette har givet udfordringer i forhold til opgavefordelingen. Leder oplever, at dette nu er ved at falde på plads. Der er ingen demensenhed på ældrecentret, og leder beskriver, at dette kræver særligt fokus fra sygeplejerskerne, når der modtages beboere med demenssygdom. Der er ved at blive igangsat undervisning i Fælles Sprog III samt i demenskurser 1 og 2. Der er arbejdet med UTH med bistand fra myndighedsafdelingen. Det er kontaktpersonerne, som er ansvarlige for afvikling af klippekortsordningen. Ældrecentre har en plejecenterlæge tilknyttet, og ordningen er velfungerende. Tilsynet vurderer, at der er fokus på indsatser, der understøtter kvaliteten i arbejdet på ældrecentret. 3.2 DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG Tilsynet gennemgår dokumentationen for tre beboere, da den ene beboer ikke modtager ret meget hjælp, og det derfor er vanskeligt at give en fyldestgørende af dokumentationen. Dokumentationen er opdateret og indeholder beskrivelser over døgnet. Døgnrytmeplanerne er hos den ene beboer beskrevet med udgangspunkt i beboers ressourcer, og delvist handlevejledende. Der mangler for alle tre beboere handleanvisninger på hjælp til bad og tilsyn om natten. Hos en beboer er der beskrevet intention i forhold til opsætning af kald på toilet. Det er ikke tydeligt, om dette er er udført, eller om det er en permanent ordning. Hos en anden beboer mangler handleanvisninger for hjælp til tandbørstning, og der er modsatrettede oplysninger om, hvorvidt beboer har nødkald eller ej. Dokumentationen er generelt formuleret i et fagligt og professionelt sprog. Medarbejderne kan i relevant omfang redegøre for, hvordan dokumentationen anvendes i dagligdagen og understøtter de faglige overvejelser. Medarbejderne anvender dokumentation til at samle observationer og orientere sig i beboernes status. Der læses fælles i dokumentationen hver morgen, hvilket også gælder i øvrige vagtlag. Døgnrytmeplanen kan anvendes til afløsere, men det er svært at nå at anvende den, og der anvendes derfor ofte mundtlig overlevering. Medarbejderne kan ikke beskrive døgnrytmeplanenes faglige opbygning og indhold. Det er tilsynets, at dokumentationen kan karakteriseres som tilfredsstillende, men at der ses mangler, som vil kræve en indsats at udbedre. 4

7 3.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK HJÆLP Beboerne oplever, at den tildelte hjælp svarer til deres behov. Dog er en beboer opmærksom på, at eget hjælpemiddel er snavset. En anden beboers hjælpemiddel er ligeledes snavset. Begge boliger er rene, ligesom beboerne fremstår soignerede. Beboernes ønsker og vaner efterkommes i forbindelse med pleje og praktisk hjælp. Beboerne er trygge ved den indsats, der ydes i forhold til deres sundhedsmæssige problemstillinger. En beboer bemærker, at lidt forskellige som kunne være bedre på ældrecentret, beboer vil ikke udtale sig yderligere om dette, idet beboer ikke mener, at man bør klage. Beboer oplever det mindre behageligt, at medarbejderne er meget travle i hverdagen. Medarbejderne sikrer, at beboerne modtager den nødvendige pleje og omsorg og beskriver, hvordan der samtales med beboerne om deres behov for pleje og omsorg. Medarbejderne kan redegøre for, hvordan der arbejdes med rehabilitering og beskriver, at beboerne inddrages i fx kartoffelskrælning, at gå uden for huset og i det hele taget gøre det, som de selv kan. Der redegøres for sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Medarbejder beskriver på dagen for tilsynet at have observeret en beboer, som mod sædvane ikke kan klare at spise selv, og at medarbejder vælger at yde støtte til beboers måltid. Det dokumenteres, at beboers blodsukker har været lavt. Medarbejderne beskriver, at der afholdes indflytningssamtale, og at der efter et år afholdes en kvalitetssamtale, hvor det sammen med pårørende drøftes, hvordan det går for beboer på ældrecentret, og om der er nogle forhold, der skal ændres. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af pleje, omsorg og praktisk hjælp er meget tilfredsstillende og med udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang og med et sundhedsfremmende og forebyggende aspekt. Tilsynet bemærker, at to hjælpemidler er snavsede. Tilsynet vurderer, at en beboer oplever, at medarbejderne er meget travle. 3.4 MAD OG MÅLTIDER Beboerne er generelt tilfredse med madens kvalitet. Dog finder en beboer, at det ikke er al maden, der er lige god, mens en anden beboer finder, at der mangler moderne retter. Beboerne har forskellige oplevelser af måltidet. En beboer oplever, at måltiderne er helt stille. Beboer beskriver, at medarbejderne ikke sidder med ved bordet. Medarbejderne sætter maden på bordet, hvorefter de går i køkkenet. Der er helt stille under måltidet, og man kan høre, at der ryddes op og skramles i køkkenet. En anden beboer fortæller, at vedkommende ofte hjælper de øvrige beboere med at forsyne sig med mad. Der sidder ingen medarbejdere med ved bordet, og nogle gange må beboer kalde for at skaffe hjælp til en anden beboer ved bordet. Beboer fortæller, at der samtales ved bordet. Medarbejderne beskriver, at deres rolle er at sætte maden på bordet, og at de ikke har tid til at sidde med ved måltidet. Der er ikke arbejdet med, hvordan afvikling af måltidet skal foregå på ældrecentret. Medarbejder oplever, at beboerne nød et fælles måltid, der for nylig blev afholdt på ældrecentret. Der tilbydes vejning jævnligt. Medarbejderne kan dog ikke redegøre for et fast interval for dette. Der arbejdes med ernæringshandleplan, når dette er påkrævet. Medarbejderne oplever, at beboerne får dækket deres ernæringsbehov. 5

8 Det er tilsynets, at ældrecentrets indsats i forbindelse med beboernes mad, måltider og ernæringstilstand kan betegnes som tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at der er udviklingsmuligheder i forhold til medarbejdernes rolle ved måltidet. 3.5 KOMMUNIKATION OG ADFÆRD Beboerne fortæller, at der er en god omgangstone på ældrecentret, og at medarbejdernes adfærd er respektfuld. Medarbejderne kan relevant redegøre for en god omgangstone og kan i nogen grad redegøre for, hvad der lægges vægt på i kommunikationen med beboerne. Medarbejderne beskriver, at det er vigtigt at have øjenkontakt, at der er en enkel og tydelig kommunikation, og at man skal lytte til beboerne. Tilsynet vurderer, at kommunikation og adfærd på plejecentret er meget tilfredsstillende. 3.6 SELVBESTEMMELSE OG MEDINDFLYDELSE Beboerne vurderer, at de har selvbestemmelse. En beboer mener, at det særligt gælder forhold i boligen, mens en anden beboer fortæller om det daglige tøjvalg. En beboer fortæller, at medarbejderne spørger, hvordan beboer ønsker tingene gjort. En beboer har anvendt klippekortet til en tur i Brugsen samt en gåtur. Beboer beskriver, at det var nogle gode ture. Beboer er er meget glad for klippekortet. Beboer oplever, at det er vigtigt at deltage i det, der foregår på ældrecentret. Beboer har skrællet kartofler på tilsynsdagen og skal senere deltage i gudstjeneste. Beboer beskriver forskellige aktiviteter, og at beboer kigger lidt med, når der kommer ældre udefra og laver forskelligt på ældrecentret. En anden beboer fortæller at have anvendt klippekortet til Nykøbing i sidste uge, hvor beboer så på skibe. Beboer oplever ikke at have anvendt klippekortet til en-tilen-aktiviteter. Beboer fortæller i øvrigt, at vedkommende deltager i den ugentlige kartoffelskrælning, som er en god beskæftigelse Medarbejderne kan redegøre for, hvorledes der arbejdes med beboernes selvbestemmelsesret. Det er vigtigt, at beboernes nej respekteres. En medarbejder giver eksempel på, at en beboer ikke ønsker at modtage hjælp til bad, men ved et rammeskifte vil beboer gerne modtage hjælpen alligevel. Medarbejderne fortæller, at klippekortet anvendes til mange forskellige aktiviteter som kortspil, ture til Brugsen, rengøring af beboers køleskab mv. Medarbejderne oplever, at det lykkes godt at få anvendt klippekortet. Klippekort ligger på køreplanerne, og dette understøtter afviklingen. Beboerne kommer også ud at cykle med frivillige. Tilsynet vurderer, at beboerne medinddrages og har indflydelse på hverdagen og eget liv på meget tilfredsstillende vis. 6

9 3.7 KOMPETENCER OG UDVIKLING Leder fortæller, at der er ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ernæringsassistenter, en sygeplejerske og en teamkoordinator, der på deltid fungerer som sygeplejerske. Der kan trækkes på fysioterapeut og ergoterapeut ved behov. Hygiejnesygeplejersken har afholdt temadag og et opfølgningsbesøg på ældrecentret. Ernæringsassistenter er i gang med et kompetenceudviklingsforløb. Der afholdes borgergennemgang hver sjette uge og personalemøde fire gange årligt, social- og sundhedsassistentmøder, fællesmøde for sygeplejersker i område 1 og tværgående møder for alle sygeplejersker på ældrecentrene i Skive Kommune. Leder beskriver, at der er en del sygdom blandt medarbejderne på ældrecentret. Medarbejderne oplever at have de nødvendige kompetencer, og at de får god sparring af kollegaer og sygeplejersker. De interviewede medarbejdere har ikke været på kursus det seneste år. Medarbejderne ved, at de i efteråret skal deltage på kursus i Fælles Sprog III. Medarbejderne beskriver, at der ikke overlap i vagterne. Der afholdes beboermøde, hvor beboerne gennemgås, ca. hver anden måned. På mødet deltager sygeplejerske, leder og evt. terapeuter. Medarbejderne oplever, at der er travlt på ældrecentret, og at der er meget sygdom på arbejdspladsen. Medarbejderne beskriver nogle pressede dage. Tilsynet bemærker, at der pt. er fem tomme boliger. Medarbejderne oplever, at de er pressede eksempelvis i forhold til at nå dokumentationsopgaven. En medarbejder beskriver, at hun på tilsynsdagen ikke kan nå at dokumentere. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere har relevante faglige kompetencer og mulighed for faglig sparring og vidensdeling på tværs. Tilsynet vurderer, at medarbejderne oplever travlhed på ældrecentret. 3.8 FYSISKE RAMMER Tilsynet observerer små opstillinger af både tidligere og nuværende beboeres ejendele på fællesarealerne, ligesom der er en del friske potteplanter. Der ses meget få beboere på fællesarealerne under tilsynets besøg. Medarbejder oplyser, at mange beboere sover middagslur, og at der pt. er fem tomme boliger på ældrecentret. På et fællesareal er dækket borde med kaffestel og sangbøger, ligesom et mobilt alter er stillet frem. Senere på dagen afholdes gudstjeneste, hvor flere beboere deltager. På fællesarealet ses en reol med opbevaring af kontorartikler, batterier, insektgift, lighter mm. Tingene står oven på reolen og er støvede. Tilsynet orienterer medarbejder om insektgiften, som bliver fjernet med det samme. Tilsynet vurderer, at fællesarealerne er indrettet, så de passer til målgruppen. Tilsynet bemærker, at der opbevares et giftigt middel på fællesarealet. 7

10 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 4.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som Borgerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 8

11 4.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sundhedsfaglig baggrund. 9

12 4.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 10

13 Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: e: Projektansvarlig METTE NORRE SØRENSEN Senior Manager m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har ca medarbejdere i mere end 160 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr