Besvarelse af spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 12. juni 2017 vedr. handicapområdet m.m.

Transkript

1 Notat Vedrørende: Besvarelse af spørgsmål fra Bent Lunø til åben spørgetid i BY Sagsnavn: Spørgsmål til byrådets åbne spørgetid 12. juni 2017 fra Bent Lunø vedr. demografiregulering af handicapområdet mm. Sagsnummer: G Skrevet af: Stine Serup stine.serup@randers.dk Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: Byrådet Besvarelse af spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 12. juni 2017 vedr. handicapområdet m.m. Til byrådets åbne spørgetid den 12. juni 2017 har Bent Lunø stillet følgende spørgsmål: Kan borgmesteren bekræfte, at: Spørgsmål 1: I Randers Kommune demografireguleres handicapområdet ikke, der tildeles kun midler efter en opstillet prognose for antallet af handicappede, og der efterreguleres ikke? (punkt 40 på Handicaprådets møde den ) Der er i Randers Kommune en model for demografiregulering af socialområdet, der både omfatter handicap, psykiatri og socialt udsatte. Modellen omfattede i 2012 og 2013 kun handicapområdet, men er fra 2014 og frem en regulering af hele socialområdet, da snitfladerne mellem målgrupperne (handicap/psykiatri/socialt udsat) flytter sig løbende. Modellen betyder, at der årligt opgøres en gennemsnitspris for en borger i en given aldersgruppe og herefter opgøres det faktiske antal personer i alderskategorierne. Det forudsættes ved fremskrivningen til de følgende tre budgetår, at målgruppen har sammen udvikling som den totale udvikling i befolkningen i de relevante aldersgrupper. Konkret betyder det, at der i 2017 er tilført socialområdet 6,4 mio. kr. Der laves med andre ord denne beregning hvert år med udgangspunkt i det aktuelle antal året forud for budgetlægningsåret. Der laves ikke nogen efterregulering af demografien, men demografireguleringen vil med et års forsinkelse opfange stigninger i antallet af borgere, men altid i kombination med gennemsnitsprisen for ydelserne. Side 1 af 7

2 En af grundene til, at der ikke laves en efterregulering af demografien på området er bl.a., at det ikke er et objektivt område som børn og ældre (alder). Det er ikke fuldstændigt objektivt, hvornår en borger har brug for hjælp som følge af en handicap/psykiatri/socialt udfordring, og det betyder, at visitationen til ydelser påvirker demografien på området. Altså med andre ord kunne det betyde manglende styrbarhed på området og en mulighed for at få stigende budgetter ved en lempelig visitation. Samtidig kan der være både fordele og ulemper ved manglende efterregulering, da det både er op- og nedadgående retning. Spørgsmål 2: I Randers Kommune overholdes FN s Handicapkonvention ikke. Der er ikke lige ret for alle. BPAordningen indeholder ret til 14 dages ferie, men alle øvrige handicappede tildeles kun 7 dages ferie? (punkt 42 på Handicaprådets møde den ) Byrådet vedtog den 31. august 2015 Randers Kommunes kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber og kvalitetsstandarden for borgerstyret personlig assistance (BPA). Kvalitetsstandarderne opsætter generelle vejledende serviceniveauer i forhold til socialpædagogisk støtte uden for hjemmet, hvilket er i overensstemmelse med servicelovens 138. Som det også fremgår af begge kvalitetsstandarder vil ønsker om ferier af varighed udover serviceniveau behandles efter en konkret og individuel vurdering, hvilket er i overensstemmelse med Ankestyrelsens principafgørelse om håndtering af serviceniveauer i forbindelse med konkrete ansøgninger. I forbindelse med Handicaprådets drøftelse den 21. september 2016 blev der udarbejdet et svar på spørgsmålet om ferie i kvalitetsstandarderne. Spørgsmålet blev behandlet på Handicaprådets møde den 16. november Heraf fremgik følgende: Forvaltningen har til brug for besvarelsen estimeret udgifterne forbundet med en ekstra uges ferie per borger. Baseret på socialudvalgets tidligere behandling af reglerne for ferietilbud og tilkøb af ekstra pædagogiske ydelser fra februar 2014, kan udgifterne forbundet med en ekstra uges ferie per borger opgøres til cirka kr. per borger per år. I disse beløb er der ikke taget hensyn til, om der eventuelt er andre udgifter forbundet med ferie i form af vikarer, hvis eksempelvis ikke alle beboerne på tilbuddet ønsker at komme med på ferie. Udregning af sådanne ekstra udgifter vil bero på den konkrete situation, hvorfor udgifterne per borger i praksis kan vise sig at overstige dette estimat. Ydermere baserer estimatet sig på, at der kun skal suppleres med en ekstra uge. I fald der ikke før er blevet afholdt ferie på tilbuddet, vil to ugers ferie per borger beløbe sig til cirka kr. per år. Der forefindes ikke en præcis opgørelse over, hvor mange tilbud der arrangeres ferie i og hvor længe og dermed antallet af personer, som benytter sig af tilbuddet. Derfor kan den samlede ekstra udgift ikke præcist opgøres. Side 2 af 7

3 Der kan dog med udgangspunkt i den netop fremlagte opgørelse over tilbagebetaling til 165 borgere (som socialudvalget blevet præsenteret for en status for den 5. oktober 2016) gives et forsigtig bud på kroner. Dette overslag skal tages med stort forbehold, da de 165 borgere er udtryk for borgere, som er blevet tilbagebetalt udgifter til ferie for ferie afholdt i perioden 2. oktober 2011 til 31. december 2012 (det vil sige mere end et år). Endvidere tager estimatet ikke hensyn til, hvilke økonomiske konsekvenser der vil være af at udvide målgruppen til også at omfatte borgere tilknyttet støttecentrene. Med udgangspunkt i ovenstående vurderer forvaltningen, at der ikke inden for den nuværende budgetramme er rum for en generel udvidelse af muligheden for ferie i de nævnte kvalitetsstandarder. Men det vil efter en konkret og individuel vurdering afgøres, om der kan ydes ledsagelse til ekstra ferie. Randers Kommune er i samarbejde med Favrskov, Herning, Holstebro, Silkeborg, Skive og Aabenraa kommuner en del af regeringens frikommuneforsøg, som giver borgeren mulighed for tilkøbsydelser fra kendt personale f.eks. mulighed for at tilkøbe ledsagelse til en ekstra uges ferie. Spørgsmål 3: Randers Kommune i perioden har tilkendt langt færre førtidspensioner til udviklingshæmmede end tidligere. Efter kommunens indberetninger til Ankestyrelsen/Jobindsats drejer det sig om en reduktion på ca. 80%? (punkt 33 på Handicaprådets møde den ) I Randers Kommune er der pr. 1 maj registreret 359 borgere over 18 år med udviklingshæmning, som har bopæl i Randers Kommune, svarende til 0,5 % af kommunens borgere over 18 år. Registreringerne er baseret på socialområdets udredninger. Det betyder, at der indgår enkelte borgere, som ikke er diagnosticeret med udviklingshæmning, men har tilsvarende kognitive udfordringer. Af de 359 borgere i Randers Kommune med udviklingshæmning, er 263 tilkendt førtidspension, mens 20 er i et fleksjob (yderligere 2 personer er visiteret til fleksjob, men er pt. på ledighedsydelse) og 12 er i gang med et ressourceforløb. Derudover er 2 på kontanthjælp og 23 på uddannelseshjælp. Den resterende gruppe er enten i ordinær beskæftigelse, dagpengemodtagere eller selvforsørgede (f.eks. via familie eller ægtefælle). Tabellen nedenfor viser antal tilkendelser af førtidspension i Randers Kommune og på landsplan, både til borgere med udviklingshæmning og samlet set for alle borgere, før og efter reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft 1. januar Side 3 af 7

4 Fra kommunesammenlægningen og frem til reformen af førtidspension og fleksjob, blev der i Randers Kommune tilkendt førtidspension til gennemsnitligt 12,8 borgere pr. år med udviklingshæmning. Efter reformen er der blevet tilkendt førtidspension til gennemsnitligt 4 borgere pr. år med udviklingshæmning i Randers Kommune, svarende til et fald i tilkendelser på 69 %. For samme periode var faldet i tilkendelser på landsplan 46 %. Det samlede antal tilkendelser af førtidspension i Randers Kommune faldt for samme periode med 56 %, mens det på landsplan faldt med 57 %. Reformen af førtidspension og fleksjob har betydet, at væsentlig færre borgere, både med og uden udviklingshæmning, nu er i målgruppen for førtidspension. Derfor ses et stort fald i antallet af tilkendelser, både i Randers Kommune og på landsplan. Det bemærkes, at der foretages en konkret individuel vurdering i alle sager ud fra gældende lovgivning. Samtidig er der samlet set relativt få sager, hvorfor afgørelsen i de få sager fylder relativt meget i det samlede tal. Spørgsmål 4: Der fortsættes med at lave tilfredshedsundersøgelser (bruger/pårørendeundersøgelser) efter samme model selv om svarprocenten sidste gang blandt de pårørende var 56%? (Voksen Bo Nord). Randers Kommune forventer fortsat at gennemføre brugerundersøgelser og pårørendeundersøgelser. Som helhed fastholdes det eksisterende koncept, således at det er muligt at sammenligne over tid, men der vil være visse tilretninger. Ved seneste pårørendeundersøgelse var svarprocenten på handicapområdet 53% i forhold til hele populationen mens svarprocenten på brugerundersøgelsen var 65 % målt i forhold til hele populationen. Defactum, der været ansvarlig for gennemførelse af undersøgelsen, arbejder med følgende retningslinjer for vurdering af svarprocenten: Under 40%: Ikke tilfredsstillende. Resultatet skal tolkes med stor forsigtighed %: Betænkelig lav. Resultater skal tolkes med forsigtighed 50-59%: Acceptabel 60-69%: Tilfredsstillende Side 4 af 7

5 Over 69%: Meget tilfredsstillende Svarprocenten i pårørendeundersøgelsen er jf. ovenstående acceptabel, men som i alle kvantitative undersøgelser stræbes efter en så høj svarprocent som muligt, da det giver et mere validt datagrundlag. Næste bruger og pårørendeundersøgelse vil blive gennemført i efteråret Forslag til tilrettelæggelse af processen vil blive forelagt socialudvalget i august Herefter vil forvaltningen inddrage de lokale pårørenderåd i arbejdet med at mobilisere de pårørende til at deltage i undersøgelsen. Spørgsmål 5: Der med kort varsel er blevet skåret ca. 25% af taksten til udbydere af paragraf 103 (beskyttet beskæftigelse) og paragraf 104 (aktivitetstilbud) og ligeledes oplyse, hvornår det er blevet vedtaget i byrådet? På baggrund af en længere periode med stigende udgifter til handicapområdet vedtog byrådet den en genopretningsplan for handicapområdet. En del af denne genopretningsplan bestod i besparelser på dagområdet ( i Serviceloven), svarende til 14,5 mio. kr. over fem år, fra Besparelserne blev imidlertid ikke fuldt ud realiseret i perioden, hvorfor dagområdet i 2013 og især i 2014 kom ud med store underskud. Den rammeaftale som regulerer takstfastsættelsen siger, at over-/underskud på mere end 5 % af budgettet, skal indregnes i taksterne to år efter året, som over- /underskuddet vedrører. Underskud i 2013 og især i 2014 medførte derfor en stor stigning i taksterne i I 2015 var der ikke store underskud på dagområdet, derfor sker der et fald i taksterne i 2017 to år efter. De lavere takster i 2017, set i forhold til , er derfor ikke et udtryk for store, pludselige besparelser på området, men et udtryk for, at der i 2015 var bedre overensstemmelse mellem budget og regnskab end i Spørgsmål 6: Randers Kommune arbejder med mål 3 og mål 4 i regeringens udspil om social mobilitet. Hvor mange procent af de nævnte grupper skal modtage et sådan tilbud? Skal for eksempel førtidspensionister indgå i et af disse mål? (punkt 12 på Handicaprådets møde den ) Regeringens mål nr. 3 og 4 for social mobilitet er, at flere personer med handicap og flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse og beskæftigelse. Der er ikke, hverken fra regeringens side eller i Randers Kommune fastsat en procentsats for hvor mange i Side 5 af 7

6 målgruppen, der skal i beskæftigelse og uddannelse. Der er heller ikke fastsat procentsatser for, hvor mange i målgruppen, der skal modtage hvilke tilbud. Beskæftigelse og uddannelse er et af fire overordnede måltemaer i virksomhedsplanerne på socialområdet, og der arbejdes derfor kontinuerligt med at flere borgere opnår tilknytning til beskæftigelse og uddannelse i 2017 og På Center for Handicapindsats område er der et resultatmål med en mere bred definition i forhold til hverdagsbeskæftigelse. Målet er, at 60 % af borgerne er tilknyttet det rummelige arbejdsmarked, har tilknytning til en uddannelsesinstitution, er i et aktivitets- og samværstilbud, er i beskyttet beskæftigelse, eller er i et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb (STU) ved udgangen af Procentsatsen fastlægges endeligt, når der er resultater af de baselinemålinger, der kører i juni Målgruppen for regeringens mål nr. 3 for social mobilitet er årige, der får en indsats efter serviceloven, som følge af betydelig og varig nedsat fysisk eller kognitiv funktionsevne. Målgruppen for mål nr. 4 er årige, der får en indsats efter serviceloven, som følge af psykiske vanskeligheder eller sociale problemer. Førtidspensionister indgår således i målene, hvis de er mellem 18 og 59 år og får en indsats efter serviceloven. Spørgsmål 7: Der efter indførelsen af den nye bostøttemodel ikke bliver ændringer af bostøtten for de borgere, der bor i bofællesskab med socialpædagogisk støtte? Indledningsvis skal det bemærkes, at støtte efter serviceloven gives til berettigede borgere uanset boform. Det kan derudover bekræftes, at indførelsen af den ny bostøttemodel ikke medfører ændringer i bostøtten for de borgere, der bor i bofællesskab med socialpædagogisk støtte. I Randers Kommune bevilliges 85 støtte i henhold til to forskellige kvalitetsstandarder: 1) En standard for de borgere, som bor i eget hjem og 2) en standard for de borgere, som bor i støttecentre og de små bofællesskaber. Spørgsmål 8: Randers Kommunes deltagelse i diverse frikommuneforsøg ikke på nogen måde vil komme til at forringe de handicappedes forhold? Her tænkes på indførelsen af tilkøbsydelser, midlertidige lejekontrakter, midlertidige huslejetilskud og at Serviceloven kommer til at erstatte Almenboligloven. Som beskrevet i sagsfremstillingen vedrørende første ansøgningsrunde til frikommuneforsøgene, der blev behandlet i socialudvalget den 30. november 2016, betyder det, at blive godkendt som Side 6 af 7

7 frikommunenetværk ikke, at de endelige konkrete ansøgninger kommer til at handle om de oprindelige ideer i frikommunenetværkene. Ideerne i ansøgningen om at blive et netværk er et katalog over mulige forsøgsemner. Hvilke emner, der bliver til konkrete ansøgninger er således ikke lagt fast. Efter indsendelse af konkrete forslag fra frikommunenetværkene vil de berørte ministeriers administrative behandling af ansøgningerne starte. Dette vil munde ud i en høringsrunde hvor de nationale aktører på områderne eksempelvis DH og det nationale handicapråd vil blive hørt om forslagene. Herefter udarbejdes der egentlige lovforslag til Folketinget. Det skal i den forbindelse nævnes, at det er vigtigt, at der er tale om ny lovgivning. Forud for lovens ikrafttrædelse skal frikommunenetværkene fremsende forslag til tilpasninger af frikommuneforsøgene til godkendelse i ministeriet. Alle kommuner i netværkene vil blive omfattet af den forsøgslovgivning, som ansøgningerne måtte resultere i. Men det vil være op til den enkelte kommune at beslutte lokalpolitisk, om man ønsker at gennemføre et givent forsøg lokalt. Ingen forsøg vil blive igangsat i Randers Kommune uden en forudgående lokalpolitisk godkendelse. I forbindelse med beslutning om de konkrete iværksættelser, vil Randers Kommune inddrage Handicaprådet, Udsatteråd og MED-systemet mv. forud for den endelige godkendelse i byrådet. Det skal dog understreges, at ideerne med frikommuneforsøgene er at skabe bedre muligheder for de borgere, der bliver berørt deraf. I forbindelse med midlertidige lejekontrakter er det besluttet i den vedtagne lov for området, at der ikke er mulighed for at arbejde med dette. Det gør sig ligeledes gældende for midlertidigt huslejetilskud. Der henvises i stedet til anvendelse af udslusningslejligheder, som det i dag kendes fra hjemløseområdet til en meget bredere personkreds. Randers Kommune har ikke ansøgt om deltagelse i forsøg, hvor serviceloven kommer til at erstatte almenboligloven. Det bemærkes afslutningsvist, at de stillede spørgsmål var på dagsordenen til mødet mellem Danske Handicaporganisationer (DH) og Randers Kommune den 17. maj 2017, men mødet blev udsat på baggrund af for få deltagere fra DH. Mødet er efterfølgende planlagt til afholdelse den 19. juni Side 7 af 7