Fra skrald til guldgrube

Transkript

1 Mandagmorgen 31 Fra skrald til guldgrube Der er penge i affald, lyder mottoet fra den såkaldte cradle to cradle-bevægelse, der sigter på 100 pct. bæredygtig produktion På bare to år har hollandske virksomheder taget tankegangen til sig, godt hjulpet på vej af skrappe miljøkrav fra nationale myndigheder Alt fra toiletpapir til gulvtæpper produceres efter princippet Enkelte danske virksomheder overvejer nu at tage konceptet til sig vores tæppefliser skal bestå af så gode materialer, at de kan genbruges med god samvittighed. Det nytter ikke at genbruge dårlige råvarer. Sådan beskriver Stef Kranendijk visionen for en af Europas største producenter af tæpper, hollandske Desso, hvor han er bestyrelsesformand. I de seneste to år har virksomheden analyseret hver eneste delkomponent af virksomhedens hovedprodukt, tæppefliser til kontorlandskaber, med det formål at sadle om til bæredygtige produktionsgange. Undervejs er flere materialer blevet udskiftet, hvis ikke de lever op til stenhårde krav om, at alt skal kunne indgå i nye industrielle kredsløb og ikke ende på en losseplads. Krav, som udgør kernen i det ambitiøse cradle to cradle-koncept (C2C). Se tekstboks. Anstrengelserne har båret frugt. I begyndelsen af marts blev Dessos tæppefliser certificeret efter C2C-standarden, og virksomhedens engagement har både resulteret i bedre image og højere omsætning. Vores kunder kan lide at høre vores historie. Mange virksomheder taler om bæredygtighed, men vi gennemfører det i praksis. Lige nu er markedet udfordrende, men vi vinder markedsandele, siger Stef Kranendijk. Som en del af konceptet indsamler Desso udtjente tæppefliser og genanvender fibrene fra luven, så de ikke ender på lossepladsen eller sendes til forbrænding. Affald er gået fra at være et problem til at være en ressource. Allerede i dag kan det betale sig for os at genbruge fibrene. Og når olien i de kommende år bliver dyrere og dyrere, ender det som en rigtig god forretning for os, siger Stef Kranendijk og understreger, at fibrene i tæppefliserne er et oliebaseret produkt. Desso er langtfra det eneste eksempel på, at cradle to cradle-princippet (C2C) er ved at slå rod i Holland. Virksomheder fra vidt forskellige brancher fører nu an i kampen for genbrug. Også offentlige myndigheder skubber på udviklingen. I byen Venlo i provinsen Limburg har man f.eks. besluttet at reducere affaldsmængden til nul allerede inden Men de radikale omlægninger kommer ikke af sig selv. Erfaringerne fra Holland viser, at den drives frem af en række faktorer: ØJENÅBNER. Flere års vedvarende fokus på smeltende gletsjere har skabt forståelse for, at en løsning på klimaproblemerne kræver voldsomme ændringer i Vestens levevis. Men først da en meget omtalt tv-dokumentar italesatte miljøproblemerne som en oplagt forretningsmulighed, kom der skred i tingene. EFTERSPØRGSEL. Krævende kunder og proaktive offentlige myndigheder efterspørger i stigende grad C2C-produkter. Dermed kan det betale sig for virksomhederne at investere i at tilpasse deres produktionsgange. CERTIFICERING. Systematisk C2C-certificering og -vejledning giver virksomhederne mulighed for at bevise over for omverdenen, at deres bestræbelser lever op til standarderne. Samtidig begrænser det fupmagere og freeriders mulighed for at lukrere på en grøn trend. Intet fejet ind under gulvtæppet Nye tæppefliser fra hollandske Desso kan genanvendes 100 pct.

2 32 Mandagmorgen MM C2C I dag ender alt for mange produkter deres liv på lossepladsen eller i forbrændingsanlægget. Men i fremtiden skal alt kunne genanvendes. Vugge til vugge-tanken overfører principperne fra naturens kredsløb, hvor alle ressourcer hele tiden genbruges i nye former, til det moderne samfund. Alle produkter skal enten indgå i et biologisk kredsløb, hvor de kan komposteres og genopstå som nye næringsstoffer, eller de skal indgå i et teknisk kredsløb, hvor de efter endt brug adskilles i enkeltdele, der så hver for sig kan indgå i nye produktionsprocesser. Nike har f.eks. lavet en C2C-løbesko uden brug af syntetisk lim. Sålen er biologisk nedbrydelig og kan skilles fra overdelen og indgå i et biologisk kredsløb. Andre produkter er en del af et teknisk kredsløb og kan anvendes som råvarer i nye produktionsprocesser efter endt brug. Det gælder for eksempel brugte fibre fra Dessos tæppefliser, der adskilles fra bagbeklædningen og bruges som grundmasse for nye fibre. Dermed er affald ikke længere spild eller restprodukter, men et nyt råstof. Cradle to cradle har to fædre. Amerikaneren William McDonough og tyskeren Michael Braungart, der står bag C2C-certificeringsvirksomheden MBDC. Samtidig driver Michael Braungart EPEA, der har specialiseret sig i C2C-rådgivning. Virksomheden er ved at etablere et datterselskab i Danmark. MM Produktionens økosystem Den tekniske og biologiske livscyklus Tekniske komponenter til ny produktion Adskillelse Produktion Den tekniske livscyklus Brug Produkt Biologiske næringsstoffer Kompostering Produktion Den biologiske livscyklus Figur 1: Produkter skal bevæge sig fra vugge til vugge ikke fra vugge til grav. Kilde: Martin Fluri, direktør i Vugge til vugge. Brug Produkt Mange af de virksomheder, der kaster sig ud i C2C-universet tiltrækkes i første omgang af muligheden for at forbedre miljøet og skabe sig et grønnere brand. Men over tid kaster engagementet en række sidegevinster af sig. F.eks. styrkes innovationsevnen, fordi virksomheden tvinges til at gentænke sine produkter og produktionsprocesser. Mange oplever også, at samarbejdet med underleverandører og kunder forbedres, fordi C2C-udfordringen kræver, at alle bidrager aktivt. Affald er fødevarer I et hjørne af Holland, der, hvor landets lange finger skyder sig ind mellem Tyskland og Belgien, ligger provinsen Limburg. Her leder en af de hollandske C2C-pionerer, Paul Levels, afdelingen for miljø og bæredygtig udvikling i den lokale regering. Han peger på, at C2C-ideerne fik kraftigt medløb, da to mediebegivenheder printede konceptet ind i hollændernes bevidsthed. Den første var fremvisningen af Al Gores verdenskendte film, En ubekvem sandhed, der understregede behovet for at bekæmpe den globale opvarmning. Den anden var en prisbelønnet dokumentarfilm, Affald = fødevarer, som hollandsk tv sendte for to år siden. Sidstnævnte er en tour-de force gennem en økonomi, der producerer goder i efterspurgte mængder, men som biprodukt skaber affald i bjergtagende mængder. Alene i Holland bliver det til 60 millioner ton skrald om året. Se figur 2. I begyndelsen af dokumentaren toner en af C2C-konceptets faddere, amerikaneren William McDonough, frem på skærmen. Affald er en virkelig dårlig forretningside. Hvorfor skulle nogen producere noget, der absolut ingen værdi har eller ligefrem er en omkostning? spørger han undrende. Jeg tror, den fundamentale omstilling af vort samfund vil ske af økonomiske årsager og ikke med henvisning til moralske forklaringer. De ord blev starten til et markant paradigmeskifte, fastslår Paul Levels. Med et slag ændrede William McDonough udgangspunktet for affaldsdiskussionen. Frem for at være kilde til evig dårlig samvittighed blev affald en kilde til gode forretninger. Filmen underbygger budskabet med en stribe eksempler på virksomheder, som handler direkte i forlængelse af William McDonoughs analyse. Dokumentaren, som DR2 sendte i august 2008 under titlen Løsningen, overbeviste lederne af provinsen Limburg om, at C2C var den mulighed, området havde ventet på: Handelskammeret var overbevist om, at C2C kunne give Limburg et nyt spark frem, stimulere fornyelsen og skabe vækst og beskæftigelse, siger Paul Levels. Efter lokalvalget i 2007 dannede Limburgs kristelige demokrater, CDA, og socialdemokraterne, PvdA, en stor koalition hen over midten og skrev som den første lokalregering i verden C2C ind i regeringsgrundlaget. Provinsens tredjestørste by, Venlo, med omkring indbyggere har i særlig grad sat sig for at gøre C2C-visionen til virkelighed. Et enstemmigt byråd har lige vedtaget, at

3 Mandagmorgen 33 det nye rådhus skal bygges efter C2C-principper. Og vi har også besluttet, at Venlo skal være frontløberkommune og reducere affaldsmængden til nul allerede i Det er femten år tidligere, end de nationale mål i Holland tilskriver, siger C2C- konsulent Dick Thesingh, Venlo Kommune. Kommunens affaldsstrategi indebærer bl.a. helt nye og omfattende krav til borgere og erhvervsliv om at sortere deres affald ned i mindste detalje. Det er en omfattende og tidskrævende proces, fordi vi skal have alle med på projektet. Alle skal forstå, hvad vi har gang i, og hvad formålet er. Og så skal kommunen organisere indsamlingen af affald på en helt ny måde. Alt skal ændres helt ned til den enkelte borgers affaldsbeholder, siger Dick Thesingh. Kommunen samarbejder nu med omkring 150 virksomheder om at designe en helt ny måde at håndtere affald på. En særlig opgave for virksomhederne er at overveje, om deres restprodukter kan indgå som råvarer i en anden virksomheds produktionsproces i stedet for at ende som affald. Incitamenterne Udfordringerne er heller ikke små for de virksomheder, der ønsker at komme med på C2Cbølgen. For at blive certificeret skal de gennemgå deres produktionsprocesser fra a til z. Fra leverede råstoffer til færdigt produkt. Trin for trin skal de dokumentere, at hver eneste anvendt komponent er bæredygtig. Det gælder også de komponenter, der stammer fra underleverandører. Det er selvsagt en enorm opgave. Men for de fleste synes det at være besværet værd. En C2Ccertificering åbner nemlig døren til det 40 milliarder euro store marked for offentlige indkøb i Holland. Det mest overbevisende argument er, at regeringen allerede fra næste år kræver, at alle indkøb skal være bæredygtige. Det er en voldsom stramning af kravene, men jeg synes, man gør det rigtige. Der er ikke tale om lovgivning i detaljer, men om et enkelt, meget grundlæggende krav om, at virksomhederne skal levere ordentlige produkter, siger Dick Thesingh. Med kravet om 100 procent bæredygtighed er Holland langt foran de danske myndigheder, der alene stiller krav til bæredygtigheden af enkeltprodukter som f.eks. træ. Hollænderne har også sat overliggeren langt højere, end det kommende EU-direktiv om offentlige indkøb lægger op til. Her kræver man kun, at halvdelen af alle offentlige indkøb skal være bæredygtige i Provinsen Limburg hjælper interesserede virksomheder med at opbygge C2C-strategier. Målet er bl.a. at hjælpe dem ind på markedet for offentlige indkøb. Vi støtter særligt frontløberne i deres arbejde med at designe helt nye produktionsprocesser. Vi arrangerer konferencer og møder, og så kan virksomhederne få økonomisk tilskud til at betale for konsulenter, der skal hjælpe dem i gang, siger Paul Levels. Teknisk direktør Bas Gehlen fra Van Houtum Papier, der ligger midt i Limburg-provinsen, er en af dem, der har haft glæde af konferencerne: Vi har længe arbejdet med corporate social responsibility og for at skabe en bæredygtig produktion. Derfor opfatter vi C2C som en mulighed for at tage endnu et skridt i den retning. Processen har virkelig åbnet nye erkendelser for os i forhold til den måde, vi producerer, siger han. Gennemgangen af virksomhedens produktionsgange har været tidskrævende, men den har samtidig ført til en række aha-oplevelser og produktudviklinger, som man kan lukrere på fremover. I fabrikkens hovedprodukt, toiletpapir, indgår der ud over papirmasse en række kemikalier, farvestoffer og lim. I samarbejde med den tyske rådgivningsvirksomhed EPEA, der også står bag den endelige certificering, har Van Houtum Papier kortlagt, hvordan hvert eneste kemikalie, farvestof og limtype påvirker miljøet. Vi har været nødt til at eliminere nogle af kemikalierne helt, fordi de ikke kunne indgå i en C2C-proces. Og det gav os flere gange store problemer med vores underleverandører, fordi de ikke bare kunne tage et andet produkt ned fra hylderne. Der var ikke noget alternativ. Så måtte vi sammen udvikle en løsning på problemet, siger Bas Gehlen. Selvom de skrappe krav i første omgang udløste frustrationer, har de med tiden ført stærkere bånd mellem fabrikken og underleverandørerne. Også kunderne er rykket tættere på fabrikken. Vi anvender mere og mere genbrugspapir i vores produktion. Det kan knytte vores kunder til os, fordi vi kan tilbyde dem at aftage papir fra deres kontorer og levere færdigt toiletpapir til dem i stedet, siger Bas Gehlen. MM Affaldsbjergene Fordeling af affald i Danmark og Holland, pct. og ton Danmark Deponi/ losseplads Andet Genanvendelse/ nyttiggørelse Holland Deponi/ losseplads Andet Forbrænding 23 Forbrænding ,5 mio. ton mio. ton 83 Genanvendelse/ nyttiggørelse Figur 2: Danmark og Holland producerer som to rige lande til sammen 75 mio. ton affald om året. Hvor hollænderne genanvender en større del af affaldet, forbrænder danskerne mere affaldet i kraftvarmeværker. Kilde: Miljøstyrelsen, Europæisk Temacenter for Affald.

4 34 Mandagmorgen Detaljerytter Alle elementer i produkter og produktionsproces skal være bæredygtige og genanvendelige, for at virksomheden kan C2C-certificeres. Samtidig har C2C-projekterne skaffet papirfabrikken en række nye partnere i lokalområdet. Van Houtum aftager nemlig gladelig genbrugspapir fra andre virksomheder for at benytte det i sin egen produktion, ligesom man samarbejder med selskaber, som har mulighed for at anvende papirfabrikkens restprodukter. F.eks. anvender en lokal virksomhed Van Houtums papirbanerester til papproduktion. Det er en win-win-situation for både os og papfabrikken. Vi producerer mindre affald, og de får råvarerne direkte fra os. Bagefter aftager vi pappet og bruger det til emballage, siger Bas Gehlen, der heller ikke lægger skjul på, at et brand som C2C-frontløber er en gevinst i sig selv: Vi oplever, at kunderne efterspørger netop vores varer. F.eks. har vi lige modtaget ordrer fra KLM/Air France på grund af vores arbejde med bæredygtighed og C2C, siger han. Lang vej Selvom virksomheder som Van Houtum Papier og Desso har taget meget store skridt i udviklingen af C2C-certificerede produkter, kan de fortsat ikke certificeres som fuldbårne C2Cvirksomheder. Det vil nemlig kræve, at de følger de nye principper i alle detaljer og for alle produkter, og det er en enorm opgave, fastslår Tim McAloone, lektor ved Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet: Du skal forestille dig, hvor gennemgribende krav en C2C-certificering stiller til en virksomhed. Den skal ikke bare designe produktet, så det kan genanvendes. Den skal også anvende genbrugsmaterialer i produktionen genbrugsmaterialer, som skal være lige så gode som alternativerne. Det tager meget lang tid at gennemføre de nødvendige analyser, og bagefter skal virksomheden også tage stilling til mulige krav til nyinvesteringer i udstyr. Samtidig peger Tim McAloone på, at certificeringsprogrammerne fortsat lader en del tilbage at ønske. I modsætning til ISO-certificering, som foregår efter en række internationale standarder og bygger på et transparent system, der kan tjekkes af andre, er C2C-certificeringen langt mere uigennemskuelig. Det er også et problem, at C2C-rådgivning og C2Ccertificering foretages af en og samme virksomhed, for det kan ifølge McAloone føre til uheldig sammenblanding af roller. C2C-certificeringen er hverken transparent eller uafhængig. Det stiller spørgsmålstegn ved objektiviteten af certificeringen, siger han. Det kan blive en alvorlig bremseklods for udviklingen, hvis hæderligheden af de udstedte certificeringer kan beklikkes. For kunderne har det med at trække følehornene til sig, hvis de ikke føler, at de kan stole på, at leverandørerne er, hvad de giver sig ud for. Stef Kranendijk fra Desso er enig i McAloones synspunkt. Efter hans mening burde der være en uafhængig europæisk certificeringsinstans. Men han vil hellere i gang med omlægningen af Dessos produktion end bruge sin tid på at opbygge et certificeringsinstitut. William McDonough og Michael Braungart, de to ophavsmænd til C2C-tankegangen, arbejder nu på en model for, hvordan en rådgivning og certificering bedst muligt kan adskilles. Danmark på vej Endnu har C2C-certificeringen ikke gået sejrsgang i det danske erhvervsliv. Men ifølge Martin Fluri, der leder det danske konsulentfirma Vugge til Vugge, er udviklingen på vej: Vi kan se, at Holland er rykket meget på bare to år. I Danmark, Sverige, Norge og Finland har vi også et verdenssyn, der betyder, at vi kan rykke hurtigt på den dagsorden, som C2C vil sætte. Og det tror jeg vil ske. Det bliver ikke amerikanerne eller tyskerne, der bliver de næste, fastslår han. Og miljøchef Bjarne Palstrøm fra DI giver ham ret: Timingen er helt rigtig. Ser vi ud på den anden side af finanskrisen, kan C2C være en del af den nye dagsorden for danske virksomheder, siger han. Polyvision i Odense-forstaden Seden er blandt de danske frontløbere på området. Virksomheden producerer allerede whiteboards efter C2C-principperne. For os er der to aspekter i arbejdet med cradle to cradle. På et menneskeligt plan er vi med til at gøre vores planet til et bedre sted at være. Men det er også klart, at det er en fordel, at vi kan lægge vores certificering frem for indkøberne, når vi handler med det offentlige, siger virksomhedens direktør, Johnny Jessen. Vi kan ikke måle certificeringen på bundlinjen, men vi bruger den til at differentiere os fra konkurrenterne. Vi tror, det giver os et plus på sigt, siger Johnny Jessen. Grundfos er en af de danske virksomheder, der lige nu vurderer, om C2C-principper kan integreres i produktudviklingen. Vores motivation er tankegangen om, at affald ikke skal være et problem, men at vi i ste-

5 Mandagmorgen 35 det kan udvikle produkter, som genbruger affald, siger koncernmiljøchef Helle Gitz, Grundfos. Der er dog et stykke vej endnu, før den positive grundholdning bliver omsat til handling i virksomhedens udviklingsarbejde: C2C kan blive en stor inspiration for os i vores produktudvikling, men det er ikke sikkert, at vi anvender principperne fuldt ud. Det er et spørgsmål om økonomi, siger Helle Gitz og henviser til, at det offentlige i Danmark ikke stiller samme skrappe miljøkrav til produkterne, som man gør i Holland. På den københavnske vestegn undersøger Vestforbrænding, om og hvordan de hollandske erfaringer med indsamling og bortskaffelse af affald kan indgå i etableringen af et nyt center for behandling af affald, Høje Taastrup Miljøpark. Vi skal f.eks. finde ud af, hvordan vi får sorteret affaldet endnu bedre. Der ligger mange ressourcer gemt i den del på genbrugspladserne, vi kalder småt brændbart. Hvis det kan skilles ad og genbruges, så skal vi gøre det, siger Mogens Rasmussen, projektleder i Vestforbrænding. Han peger på, at kernen i C2C ikke bare er at minimere en miljøpåvirkning, det handler også om at gøre affald til en ressource: Det er helt fantastisk at se, hvordan vi tænker affaldsflowet igennem på en ny måde og italesætter affald på en ny måde. Det giver os en helt ny rolle, siger Mogens Rasmussen. MM Jens Reiermann jre@mm.dk Inspireret Vestegn Vestforbrændingen arbejder på at bruge C2C-principperne i ny miljøpark. MM Kolofon Administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmussen. Direktør Lars Jannick Johansen. REDAKTIONEN: Bjarke Møller, adm. chefredaktør, Kalle Jørgensen, redaktionschef, Susan Knorrenborg, redaktionssekretær, Poul Albret, Torben K. Andersen, Anna Holst Jensen, Carolina Kamil, Jens Reiermann, Ole Vigant Ryborg (Bruxelles), Marianne Kristensen Schacht, Bjarke Wiegand. Grafik Nynne-Cecilie Schmidt, Astrid Waagstein. Korrektur Lise Nielsen. TÆNKETANKEN: Asger Daugbjerg, erhvervsdirektør, Per Meilstrup, klimadirektør, Johannah Christensen, projektchef, Emilie Normann, projektchef, Ida Strand, projektchef,laura Storm Svendsen,projektchef, Gry Bauer, Adrien Bory, Izabela Butenko-Olesen Morten Christensen, Anne Veronica D'Souza, Morten Fisker, Elisabeth Frederiksen, Christian Eika Frøkiær, Justin Gerdes, Iben Berg Hougaard, Morten Hyllegaard, Ida Høgstedt, Theis Stoltze Kaspersen, Marianne Lentz, Astrid Læssø, Sarah Pickering, Bjørn Borbye Pedersen, Anne Kjær Skovgaard, Torben Vemmelund, Nina Andrea Wehmeyer, Meik Wiking, Scott Willis. SALG OG MARKEDSFØRING: Sidsel Bogh, salgschef, Niels-Erik Broberg,Hans Nydam Buch, Martin Frost, Rasmus Lund. ØKONOMI OG ADMINISTRATION: Morten Christensen, økonomidirektør, Søren Werner Borgquist, Hanne Lyng Christiansen, Isabella Frenning, An mary Jonasson, Sanja Lukic, Jørgen Dalsgaard Olsen, Heidi M. Rasmussen, Anne-Sofie Thomsen. Tryk Ekspressen. Design e-types Mandag Morgen udgives af Huset Mandag Morgen A/S og udkommer hver mandag. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Kopiering er kun tilladt ifølge COPY-DAN-aftaler. Etiske regler Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på Abonnement Halvår kr ,- ekskl. moms. Helår kr ,- ekskl. moms.