SCREENING AF PLANER OG PROGRAMMER Dato: 18. februar 2014 Hovedansvarlig: Maria Engsig Østergaard (meste)

Transkript

1 Dato: 18. februar 2014 Hovedansvarlig: Maria Engsig Østergaard (meste) Navn på plan/projekt sags nr. Lokalplan nr. 158 Sakskøbing - bymidte (sags nr. 11/42338) Frist: tirsdag d. 4. marts 2014 Beskrivelse af planen/projektet (formål og omfang) Lokalplanen opstiller retningslinjer for bebyggelse, skiltning og grønne arealer i Sakskøbing bymidte med henblik på at bevare de eksisterende arkitektoniske, kulturelle og historiske værdier. Samtidig giver lokalplanen mulighed for at indpasse nutidige udtryksformer under hensyntagen til helheden. Screeningen Første del af skemaet, del 1, ( planens karakteristika og kendetegn ved indvirkningen ) er lagt tæt op af punkterne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, mens resten, del 2, ( sandsynlig væsentlig indvirkning ) er gengivelse (og herunder en uddybelse) af overskrifterne i bilag 1,f, hvilket sikrer, at lovgivningen overholdes, og at der ikke bliver glemt noget i hht. til lovgivningen. DEL 1: I henhold til bilag 2 til loven at se faktorernes indbyrdes forhold. Planens karakteristika Omfang af afledte projekter og aktiviteter mht. beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser samt tildeling af midler Omfang af indflydelse på andre planer Lokalplanen kræver et kommuneplantillæg da der gives mulighed for at bygge optil 38 m i direkte tilknytning til siloen på havnen. Relevans for integreringen af miljøhensyn, herunder for fremme af bæredygtig udvikling Relevante afledte miljøproblemer Relevans for gennemførelse af anden miljølovgivning Kendetegn ved indvirkningen og det område, der kan blive berørt Indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet Indvirkningens kumulative karakter Indvirkningens grænseoverskridende karakter Faren for menneskers sundhed og miljøet (fx pga. ulykker) Indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, der kan blive berørt) Værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv Der sker kun mindre ændringer i det byggede miljø. Se Kulturarvsafsnit. CO CO

2 DEL 1: I henhold til bilag 2 til loven at se faktorernes indbyrdes forhold. Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller grænseværdier og intensiv arealudnyttelse Indvirkning på beskyttet område nationalt eller internationalt Se besvarelser nedenfor DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning at se faktorerne indbyrdes forhold Biologisk mangfoldighed Beskyttet natur herunder beskyttelseslinjer: Søer, åer, heder, enge, moser, skove, strande, kyster mv. Der findes ingen beskyttede naturtyper inden for lokalplanområdet. To mindre områder af den nordøstlige og sydøstlige del af lokalplanområdet er omfattet af å-beskyttelseslinje, hvorfor terrænændringer, beplantning, byggeri mv. kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. I den nordøstlige del af lokalplanområdet ender Sakskøbing Å, som er et åbent offentligt vandløb og beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven, hvorfor tilstandsændringer kræver dispensation fra loven. Aktiviteter mv. i og omkring skal overholde vandløbets regulativ. Aktiviteter mv. i og omkring vandløbet kan kræve vandløbsmyndighedens godkendelse. Lokalplanområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen, hvorfor Kommuneplanens retningslinjer skal overholdes. Økologiske forbindelser, grønne områder, bynatur Skovrejsningsområder eller mulige fremtidige Fredede områder

3 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning at se faktorerne indbyrdes forhold Natura 2000-område I henhold til 13 i Planloven (lov nr. 587 af ) må en lokalplan ikke stride mod en Natura 2000-plan. Der vil ikke foreligge en Natura 2000-plan i og omkring lokalplanområdet, da området ligger udenfor et Natura 2000-område. I henhold til 6, stk. 1 i Habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af ) gælder, at planforslag i eller udenfor et Natura ikke må påvirke udpegningsgrundlagene for et Natura 2000-område væsentligt eller kunne få væsentlige afledte konsekvenser, der kan påvirke udpegningsgrundlagene væsentligt. Lokalplanområdet ligger henholdsvis 2,5; 3,5 samt 4,5 km fra nærmeste Natura 2000-områder nr. 173, 174, 176 og 177, herunder Habitatområderne, nr. 152, 153, 155 og 156 og Fuglebeskyttelsesområderne nr. 85 og 87. Udpegningsgrundlagene fremgår nedenfor. Det vurderes, at gennemførelsen af lokalplanforslaget ikke vil påvirke udpegningsgrundlagene væsentligt pga. indholdet i lokalplanen (bevarende lokalplan for Sakskøbing) samt afstanden til Natura 2000-områderne. Lokalplanforslaget kan heller ikke umiddelbart få afledte konsekvenser ved realisering. Der skal derfor ikke udarbejdes en konsekvensvurdering. Det vurderes samlet, at gennemførelse af lokalplanen ikke vil påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ovenstående skal fremgå af redegørelsen til planforslaget, jf. 6 i Habitatbekendtgørelsen nr. 408/2007.

4 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning at se faktorerne indbyrdes forhold Flora og fauna Levesteder for særlige arter, truede arter og/eller bilag IVarter Søgning i Danmarks Miljøportals Naturdatabase den 19. februar 2014 gav ingen resultater. Vi har pt. ikke viden om bilag IV-arter og øvrige beskyttelseskrævende arter i området. Det vurderes pga. ovenstående og pga. indholdet i lokalplanen (bevarende lokalplan for Sakskøbing), at gennemførelsen af planforslaget ikke kan beskadige bilag IV-plantearter samt ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-dyrearter, jf. Habitatbekendtgørelsen 11, stk. 2, (BEK nr. 408/2007). Ovenstående skal fremgå af redegørelsen til planforslaget, jf. 11, stk. 3 i Habitatbekendtgørelsen nr. 408/2007. I henhold til Artsfredningsbekendtgørelsen 14 (Bekendtgørelse nr. 330 af ) må visse vildtlevende dyr, omfattet af bilag 1 og 2 til BEK nr. 901, ikke slås ihjel, indfanges eller indsamles uanset hvilken metode, der anvendes. Det gælder fx alle padder og flagermus. Der gøres opmærksom på, at lokalplanområdet er beliggende i et område, hvor der inden for en afstand af m ligger adskillige 3-beskyttede naturområder, Sakskøbing Å, Maltrup sø m.fl. Der kan derfor i perioder forekomme både padder og flagermus, som kan opholde sig på og omkring lokalplanområdet. Særlige spredningskorridorer for planter og dyr Jordbund Jordbunds- og geologiske forhold LCHRI

5 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning at se faktorerne indbyrdes forhold Jordforurening - forureningsklassificering Hele lokalplanområdet er indenfor områdeklassificering. Jordflytning fra et områdeklassificeret areal, hvor det er opgravet, samt flytning af vejjord, forurenet jord eller jord fra kortlagte arealer, skal anmeldes efter jordflytningsbekendtgørelsen (bkg. nr af 12. december 2007 bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord). hjoha Før en ejer eller bruger ændrer et areal til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm's jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning jf. jordforureningsloven (Lov om forurenet jord, lov nr af 4. december 2009 med senere ændringer), 72b. I forbindelse med at ejer eller bruger udfører bygge- og anlægsarbejder på en ubebygget del af et areal, der anvendes til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren på det af arbejdet berørte areal sikre, enten at det øverste 50 cm's jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. Bygge- og anlægsarbejder, som ejeren eller brugeren af en- eller tofamilieshuse udfører på ejendommen, er ikke omfattet af dette krav, medmindre der er tale om opførelse af ny bolig. En efterfølgende fjernelse af det påkrævede rene øverste jordlag eller den påkrævede belægning må alene ske, hvis ejer eller bruger på ny sikrer, enten at det øverste 50 cm's jordlag ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning Der er en del arealer indenfor lokalplanområdet, der er kortlagt som forurenet eller muligt forurenet. Bygge- og anlægsarbejder på kortlagte arealer kan kræve en tilladelse efter 8 i jordforureningsloven (Lov om forurenet jord, lov nr af 4. december 2009 med senere ændringer). Ændring af arealanvendelsen af et kortlagt areal til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution kræver ligeledes tilladelse efter jordforureningslovens 8. Råstoffer Vand Grundvandsinteresser/ Intet at bemærke HEANDE grundvandstand/afstand til boringer Udledning til overfladevand, NPO risiko for spild til søer, åer, grøfter, dræn Kloakering og håndtering af spildevand Fælles kloakeret (Både status og plan). Smalt området langs Emil Aarestrups Gade er planlagt til separat kloakering snarest. Luft Emissioner (partikler, luftarter, trafikos) Lugt Støv NPO

6 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning at se faktorerne indbyrdes forhold Klima Energiforbrug/-afgivelse: Opførelse, drift Vandstandsændringer fx lavbundsområder, vandløb, kyster Vedr. lavbundsområde: Et lille område i den nordøstlige og den sydøstlige del af lokalplanområdet ligger indenfor lavbundsområde, hvorfor retningslinjerne fra Kommuneplanen vedr. dette skal overholdes. Vindforhold (fx turbulens ved bygninger, skove mv.) Støj, lys og skygge Støj og vibrationer, maskin- og ventilations og transportstøj Trafikstøj, ændring af støjbelastning, omkringboende Lysgener, blink fra blanke, reflekterende overflader mm. Skyggevirkninger (skyggediagrammer) og øvrige naboforhold; nærhed, udsigt, indkig etc. Ressourceanvendelse Energiforbrug, opførelse, drift mv. Vandforbrug, kapacitet, recirkulation mv. Produkter, materialer, råstoffer: Genanvendelse, bæredygtig anvendelse Affald, genanvendelse, restprodukter, sortering Landskab Landskabsværdi og særlige landskabstræk Man bør være opmærksom på klimamæssige udfordringer i fremtiden mhp. oversvømmelsesrisici bl.a. fra Sakskøbing fjord og å. Der ændres ikke i de eksisterende forhold. Der stilles i lokalplanen krav om at der ikke må forekomme blink og blink gener (gængs teknologi eksisterer). Skyggeforhold vil ikke ændres væsentligt i forbindelse med nybyggeri i forhold til eksisterende bygninger i området. Der eksisterer tilslutningspligt til fjernvarme. Geologiske landskabsprofiler CO Kulturarv Kirker og deres omgivelser, beskyttelseslinjer Størstedelen af lokalplanområdet er beliggende inden for kirkeomgivelser, nærvirkning, hvorfor Kommuneplanens retningslinjer vedr. denne skal overholdes. CO Oplysning om kirkeomgivelser, nærvirkning, mangler i lokalplanforslaget. Fortidsminder, beskyttelseslinjer Inden for lokalplanområdet er der beliggende adskillige fortidsminder. Et af fortidsminderne afstedkommmer fortidsmindebeskyttelseslinje, hvorfor tilstanden af arealet ikke må ændres ligesom, der ikke må etableres hegn, placeres campingvogne og lignende inden for denne uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Oplysning om fortidsmindebeskyttelseslinjen mangler i lokalplanforslaget. Sten- - og jorddiger, beskyttelseslinjer

7 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning at se faktorerne indbyrdes forhold Arkæologisk arv Størstedelen af lokalplanområdet er udpeget som kulturarvsareal. Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning, og er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder. Kulturarvsarealerne har som funktion at advare potentielle bygherrer om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet. Derved kan bygherrens omkostninger til de arkæologiske undersøgelser reduceres. Kulturarvsarealerne er tænkt som et incitament til at bevare fortidsminderne. Inden evt. byggeri mv. bør man høre Museum Lolland- Falster om risici for ødelæggelse af fortidsminder mv. samt om der skal foretages undersøgelser. Bygningskulturel og arkitektonisk arv, bevaringsværdige bygninger Oplysning om kulturarvsarealet inkl. fortidsminderne mangler i lokalplanforslaget. Sakskøbing er en gammel købstad og en stor del af byen er kulturmiljø. Desuden indeholder byen flere fredede og bevaringsværdige bygninger. Dog er det lokalplanens formål netop at sikre det unikke bymiljø. Bymiljø og kulturmiljø Stort set hele lokalplanområdet er beliggende inden for kulturmiljø Sakskøbing Købstad. Kulturmiljøet i Sakskøbing er særligt sårbart over for væsentlige ændringer i bygningsmassens arkitektoniske udtryk og bebyggelsesstruktur, da evt. ændringer vil sløre den stærke visuelle sammenhæng, der eksisterer mellem havnen og købstadens ældste dele. Miljøet som helhed er sårbart overfor forfald, ændringer i infrastruktur samt funktionstømning. Oplysning om kulturmiljøet mangler delvist i lokalplanforslaget. Befolkning Demografi og socioøkonomiske forhold, arbejdspladser, omsætning, bosætning og skattegrundlag, trafikal tilgængelighed mv. Adgang til service, uddannelse og arbejde Boligforhold Menneskers sundhed Rekreation, friluftsliv, grønne områder, kultur og kunst Risikoforhold såsom brand, eksplosion, giftpåvirkning o.l. Arbejdsmiljøhensyn, sikkerhed, beskyttelse Udviklingsmuligheder i fx landområder Materielle goder Adgang til privat og offentlig service, forretninger Med lokalplanen sikres grønne rekreative områder i Sakskøbing bymidte. Affaldshåndtering Er omfattet af affaldsregulativ. RUSA

8 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning at se faktorerne indbyrdes forhold Forsyningsforhold lys, vand, Ligger i Fjernvarmeforsyningsområde. varme, telekommunikation, digitalt netværk Infrastruktur Betydning for fremkommelighed MAST lokalt og på det overordnede vejnet Ændringer i adgangsforhold MAST Påvirkning af trafiksikkerhed i området MAST BILAG Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster (H152, F82, F83, F85, F86) Natura 2000-området består overvejende af et marint areal. Landarealet udgøres af en mere eller mindre bred strimmel land langs det afgrænsede marine område. Strandenge med deres salttålende plantearter findes typisk som langstrakte bånd i kystlinjen. Bag disse, hvor kalkholdigt trykvand træder frem, optræder flere steder rigkær, og i baglandet, på morænejorden, af og til kalkoverdrev (jf. basisanalysen for Natura 2000-området). Natura 2000-område nr. 174 Maltrup Skov (H153) Natura 2000-område har et areal på 2 ha. Området udgøres af to delarealer med løvskov af især bøg og eg, som ligger kystnært ved Sakskøbing Fjord. Området er især udpeget, fordi det er levested for den sjældne bille Eremit, som lever i gamle, delvist hule træer med solbeskinnede trækroner og stammer. Natura 2000-område nr. 176 Krenkerup Haveskov (H155) Natura 2000-området har et areal på 20 ha. Området består af løvskov, især af bøg, stilkeg, el, ask og ahorn. Der findes et stort antal gamle træer i området, der sammen med en del liggende døde træer giver området et urskovsagtigt præg. Nogle af landets ældste bøgetræer på mere end 400 år findes i området. Området er især udpeget, fordi det er levested for den sjældne bille Eremit, som lever i gamle, delvist hule træer med solbeskinnede trækroner og stammer. Natura 2000-område nr. 177 Maribosøerne (H156, F87) Natura 2000-området udgør Danmarks største naturligt næringsrige søer, hvor mange arter af vandplanter er udbredt, bl.a. kransnålalger. Søerne er rene, lavvandede og med rig undervegetation (jf. basisanalyser for Natura 2000-området). Danmarks største bestand af vandplanten Stor Najade findes her, og planten er udbredt i alle tre søer sammen med fisken Pigsmerling. Søerne omgives af et kuperet bakkelandskab. Udpegningsgrundlag for habitatområde H152 Naturtyper: Sandbanke (1110) Vadeflade (1140) *Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvolde med enårige planter (1210) Strandvolde med flerårige planter (1220) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) Klitlavning (2190) Kransnålalge sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Kalkoverdrev (6210) *Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) *Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) *Elle- og askeskov (91E0) * angiver prioriteret naturtype eller art

9 Arter: Skæv vindesnegl *Eremit Bredøret flagermus Damflagermus Gråsæl Spættet sæl Udpegningsgrundlag for habitatområde H153 Maltrup Skov Naturtyper: Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Ege- blandskove (9160) *Elle- og askeskov (91E0) Arter: * Eremit (1084) * angiver prioriteret naturtype eller art Udpegningsgrundlag for habitatområde H155 Krenkerup Haveskov Naturtyper: Bøg på muld (9130) Ege-blandskove (9160) Arter: * Eremit (1084) *Elle- og askeskov (91E0) * angiver prioriteret naturtype eller art Udpegningsgrundlag for habitatområde H156 Naturtyper: Kransnålalgesø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Kalkoverdrev (6210) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Hængesæk (7140) * Avneknippemose (7210) Arter: Sumpvindelsnegl Pigsmerling Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9160) Ege-blandskov (9160) * Skovbevokset tørvemose (91D0) * Elle- og askeskove (91E0) * angiver prioriteret naturtype eller art Stor Vandsalamander Bredøret Flagermus Arter: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F85 Smålandshavet nord for Lolland Knopsvane (rastende) Sangsvane (rastende) Grågås (rastende) Hvinand (rastende) Toppet Skallesluger (rastende) Stor Skallesluger (rastende) Rørhøg Blishøne (rastende) Klyde Fjordterne Havterne Dværgterne Arter: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F87 Rørdrum Grågås (rastende) Skeand (rastende) Taffeland (rastende) Troldand (rastende) Lille Skallesluger (rastende) Hvepsevåge Havørn Rørhøg Trane Fjordterne

10 Interne høringsparters yderligere Høringsparter - interne Natur og Miljø Vejenhed Planafdeling Andre Bemærkninger Der er formentlig forkert angivelse af matrikler, der overføres fra Land- tl byzone (pkt. 2.1 s. 23): Jeg tror, at der er tale om matr. 3ba Rørbæk By, Sakskøbing, og ikke matr. 3 ab (hjoha). Resultat af MV-screeningen Plan mv. er vurderet i henhold til lovens 3 og 4 1. Planen fastlægger rammerne for anlægstilladelser til projekter, som er nævnt i lovens bilag 3 eller bilag 4? Ja Nej Begrundelse 2. Planen kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde VÆSENTLIGT? 3. Planen fastlægger rammerne for andre anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få VÆSENTLIG indvirkning på miljøet? Ja Nej Begrundelse Skal plan/projekt/rammer for anlægstilladelser miljøvurderes? Udfyldes efter ekstern høring Ja Nej Hvilke Følgende myndigheder er blevet hørt, hvis område berøres af forslag til plan eller program (lovpligtigt) Følgende private organisationer er blevet hørt, hvis område berøres af forslag til plan eller program (ikke lovpligtigt)

11 Eksterne høringsparters Høringsparter - offentlige Miljøcenter Roskilde Miljøcenter Nykøbing F Lolland Kommune Vordingborg Kommune Bemærkninger Naturstyrelsen Kulturarvsstyrelsen Andre Høringsparter - private Museum Lolland-Falster Danmarks Naturfredningsforening Bemærkninger Dansk Landbrug Dansk Skovforening Dansk Ornitologisk Forening Greenpeace: hoering@nordic.greenpeace.org Andre Afgørelse Der vurderes at planen ikke påvirker det bestående miljø væsentligt og der derfor ikke skal laves miljøvurdering. Begrundelse Kommunen har lagt vægt på at der ikke sker væsentlige ændringer, da planen ikke giver tilladelse til større byggeri, men udelukkende regulerer det eksisterende miljø. Klagevejledning Klagemyndighed, frist og gebyr for klage Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagen samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. Klagemyndighed er Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Klage skal være skriftlig og skal indsendes til Guldborgsund Kommune, så vidt muligt elektronisk på natur-miljoeplan@guldborgsund.dk og være modtaget inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen/tilladelsen er offentliggjort. Guldborgsund Kommune skal som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb, videresende klagen til Naturog Miljøklagenævnet med de, klagen giver anledning til, og vedlægge sagens akter. Du vil modtage kopi af kommunens brev til Natur- og Miljøklagenævnet. Når kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Kommunen skal straks underrette Natur- og Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Natur- og Miljøklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Kommunen underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Guldborgsund Kommune. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.

12 Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Eventuel domstolsprøvelse Hvis kommunens eller klageinstansens afgørelse ønskes indbragt for en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort. Annonceres i periode 23. maj 2014 til 28. juli 2014 BILAG Udpegningsgrundlag for natura 2000-områder Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster (H152, F82, F83, F85, F86) Natura 2000-området består overvejende af et marint areal. Landarealet udgøres af en mere eller mindre bred strimmel land langs det afgrænsede marine område. Strandenge med deres salttålende plantearter findes typisk som langstrakte bånd i kystlinjen. Bag disse, hvor kalkholdigt trykvand træder frem, optræder flere steder rigkær, og i baglandet, på morænejorden, af og til kalkoverdrev (jf. basisanalysen for Natura 2000-området). Natura 2000-område nr. 174 Maltrup Skov (H153) Natura 2000-område har et areal på 2 ha. Området udgøres af to delarealer med løvskov af især bøg og eg, som ligger kystnært ved Sakskøbing Fjord. Området er især udpeget, fordi det er levested for den sjældne bille Eremit, som lever i gamle, delvist hule træer med solbeskinnede trækroner og stammer. Natura 2000-område nr. 176 Krenkerup Haveskov (H155) Natura 2000-området har et areal på 20 ha. Området består af løvskov, især af bøg, stilkeg, el, ask og ahorn. Der findes et stort antal gamle træer i området, der sammen med en del liggende døde træer giver området et urskovsagtigt præg. Nogle af landets ældste bøgetræer på mere end 400 år findes i området. Området er især udpeget, fordi det er levested for den sjældne bille Eremit, som lever i gamle, delvist hule træer med solbeskinnede trækroner og stammer. Natura 2000-område nr. 177 Maribosøerne (H156, F87) Natura 2000-området udgør Danmarks største naturligt næringsrige søer, hvor mange arter af vandplanter er udbredt, bl.a. kransnålalger. Søerne er rene, lavvandede og med rig undervegetation (jf. basisanalyser for Natura 2000-området). Danmarks største bestand af vandplanten Stor Najade findes her, og planten er udbredt i alle tre søer sammen med fisken Pigsmerling. Søerne omgives af et kuperet bakkelandskab. Udpegningsgrundlag for habitatområde H152 Naturtyper: Sandbanke (1110) Vadeflade (1140) *Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvolde med enårige planter (1210) Strandvolde med flerårige planter (1220) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) Klitlavning (2190) Kransnålalge sø (3140) Arter: Skæv vindesnegl *Eremit Bredøret flagermus Damflagermus Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Kalkoverdrev (6210) *Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) *Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) *Elle- og askeskov (91E0) * angiver prioriteret naturtype eller art Gråsæl Spættet sæl

13 Vejledning - MV-screening af planer og programmer mv. Indledning I henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr af ) har kommunen pligt til at miljøvurdere visse planer og programmer, samt rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter i bilag 3 og 4 i loven, der kan have en VÆSENTLIG indvirkning på miljøet, jf. lovens 3 stk. 1, nr. 1. Planer og programmer, der kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt skal også miljøvurderes. For at afgøre, om planer, programmer samt rammer for anlægstilladelser udgør en væsentlig indvirkning på miljøet, foretager kommunen en screening. Denne screening er første led i afgørelsen af, om en plan eller et program skal miljøvurderes. Før der træffes afgørelse om miljøvurdering skal andre berørte myndigheder høres. Den endelige afgørelse af, om der skal udarbejdes en miljøvurdering, er baseret på en konkret vurdering på baggrund af denne screening, høringssvar fra de berørte parter, samt evt. uddybende undersøgelser. Kommunens beslutning om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres. Gennemførelse af MV-screeningen Ved screeningen fastlægges om en plans påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, der kræver, at der gennemføres en egentlig miljøvurdering. Karakteren af planens miljømæssige indvirkning (størrelse, geografiske udbredelse, varighed, indvirkningens kumulative karakter, samt betydning for menneskers sundhed og miljøtilstanden) afgør, om der skal foretages andet end en screening af planen. Screeningen udføres ved at udfylde vedlagte skema. Bemærk at der ikke er krav om, at miljøpåvirkningens omfang skal dokumenteres i screeningen. Intern procedure ved gennemførelse af MV-screeningen Det bemærkes, at hvis der skal foretages en VVM-screening i henhold til bek. nr om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet, skal VVM-screeningen foretages, når planforslag og den eventuelle miljøvurdering foreligger. VVM-screeningen kan med fordel foretages i løbet af planforslagets høringsperiode på 8 uger. Ved påbegyndelse af planer fx forslag til lokalplaner og spildevandsplaner mv. er det den planansvarlige, der påbegynder screeningen ved at udfylde så meget af screeningsskemaet som muligt. Screeningsskemaet oprettes i en sag i acadre. Herefter sendes screeningsskemaet (som acadre fil) i intern høring til interne parter som fx natur og miljø, vej, plan mv., der udfylder resten af skemaet (i acadre). Høringsfrist er 14 dage. Efter den interne høring på 14 dage, udfylder den planansvarlige skemaet Resultat af screeningen. Resultat af screeningen sendes sammen med MV-screeningsskemaet i høring hos eksterne berørte myndigheder (som i henhold til lovgivningen skal høres) samt relevante private organisationer (som i henhold til lovgivningen ikke nødvendigvis skal høres), uanset om der efterfølgende gennemføres en miljøvurdering eller ej. Høringsperioden fastsættes til 2 uger. De eksterne parter kan omfatte nabokommuner og statslige myndigheder (fx Vejdirektoratet, Miljøcenter Nykøbing F, Kulturarvsstyrelsen mv.). De private organisationer er fx Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, museer og bevaringsforeninger, eller andre foreninger, der måtte blive berørt eller have en særlig lokal viden, høres også. Det er kommunen, der afgør, om en plan skal miljøvurderes, men der er, som nævnt, krav om, at andre berørte myndigheder skal høres, inden kommunen træffer en endelig beslutning. Den indledende høring ligger således forud for den normale 8 ugers høring af eks. kommune- og lokalplanforslag. Beslutning om gennemførelse af miljøvurdering eller ej Når høringen af eksterne parter er gennemført, træffer kommunen beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres en miljøvurdering:

14 Hvis kommunen beslutter, at planforslaget skal miljøvurderes starter næste fase: Udarbejdelse af miljøvurderingen. Hvis det besluttes, at planforslaget ikke skal miljøvurderes, skal der ske en offentlig bekendtgørelse af beslutningen, med oplysning om begrundelse samt klagemuligheder og -frister. Myndighedens afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet eller Miljøklagenævnet efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til. Planudarbejdelsen fortsætter herefter på normal vis. Bekendtgørelsen kan ske i forbindelse med offentliggørelse af planforslaget. Vejledning til udfyldelse af skemaet Ved udfyldelse af skemaet bør man stille sig selv spørgsmålet: Hvilke konsekvenser får planens eller programmets gennemførelse for de enkelte parametre, både i og uden for planområdet? Der skal foretages en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ud fra 5 kategorier: : Hvis en af de listede parametre vurderes ikke at være relevante i forhold til den pågældende plan. : Hvis planen vurderes kun at medføre en uvæsentlig påvirkning af miljøet. Eks.: En plan, der giver mulighed for et mindre byggeri, og som kun får uvæsentlig betydning for trafikken. : Hvis planen giver anledning til nogle væsentlige miljøpåvirkninger, der fx kræver at der i planen indbygges nogle foranstaltninger til minimering af påvirkningen. : Hvis planen giver anledning til en miljøpåvirkning, men det ikke umiddelbart kan vurderes om omfanget af konsekvenserne er væsentligt, bør undersøges nærmere. Eks.: En plan, der vil medføre en forøget trafikmængde, men der bør foretages en nærmere undersøgelse for at fastlægge, om omfanget er væsentligt. Udløser MV: Hvis natur og miljømæssige konsekvenser af planen vurderes at være væsentlige, skal der gennemføres en miljøvurdering. Ligeledes hvis den kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt skal der miljøvurderes. Vurderingerne af de enkelte parametres væsentlighed skal begrundes. Ordforklaring: Screening: Den indledende gennemgang af planens miljøpåvirkning af omgivelserne. Kumulativ: De sammenlagte indbyrdes relaterede virkninger. Miljøvurdering: Den egentlige analyse af parametre og miljøeffekt af planens indvirkning / påvirkning i og på omgivelserne. Redigeret af MAMA, Natur og Miljø, den 1. maj 2009 Opdateret d. 23. september 2011 i forhold til infrastruktur af KKMIL