SCREENING AF PLANER OG PROGRAMMER. At udlægge området til offentlige formål i form af undervisning, institutioner og kulturelle aktiviteter.

Transkript

1 Dato: Hovedsvarlig (navn/initialer/afdeling): ANOL Navn på pl/projekt sags nr. Lokalpl 146 Campus ved Bispegade Beskrivelse af plen/projektet (formål og omfg) At udlægge området til offentlige formål i form af undervisning, institutioner og kulturelle aktiviteter. Screeningen Første del af skemaet, del 1, ( plens karakteristika og kendetegn ved indvirkningen ) er lagt tæt op af punkterne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af pler og programmer, mens resten, del 2, ( sdsynlig væsentlig indvirkning ) er gengivelse (og herunder en uddybelse) af overskrifterne i bilag 1,f, hvilket sikrer, at lovgivningen overhdes, og at der ikke bliver glemt noget i hht. til lovgivningen. DEL 1: I henhd til bilag 2 til loven Plens karakteristika Omfg af afledte projekter og aktiviteter mht. beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser samt tildeling af midler Omfg af indflydelse på dre pler Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis dre pler, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorernes indbyrdes forhd. Relevs for integreringen af miljøhensyn, herunder for fremme af bæredygtig udvikling Der er i plen indskrevet krav til lavenergi-byggeri og grønne tage Relevte afledte miljøproblemer Relevs for gennemførelse af den miljølovgivning Kendetegn ved indvirkningen og det område, der k blive berørt Indvirkningens sdsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet Indvirkningens kumulative karakter Indvirkningens grænseoverskridende karakter Faren for menneskers sundhed og miljøet (f pga. ulykker)

2 DEL 1: I henhd til bilag 2 til loven Indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befkning, der k blive berørt) Værdien og sårbarheden af det område, som k blive berørt Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis dre pler, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorernes indbyrdes forhd. Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv X Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller grænseværdier og intensiv arealudnyttelse Indvirkning på beskyttet område nationalt eller internationalt X Se nedenfor

3 DEL 2: I henhd til bilag 1, f Sdsynlig væsentlig indvirkning Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis dre pler, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorerne indbyrdes forhd. Biogisk mgfdighed Beskyttet natur herunder beskyttelseslinjer: Søer, åer, heder, enge, moser, skove, strde, kyster mv. Økogiske forbindelser, grønne områder, bynatur Skovrejsningsområder eller mulige fremtidige Områdets grønne og åbne islæt skal søges bevaret så vidt som muligt/ingen økogiske forbindelser* An/ An/* An/ Fredede områder An/ Natura 2000-område Se nedenfor Flora og fauna Levesteder for særlige arter, truede arter og/eller bilag IVarter Særlige spredningskorridorer for plter og dyr Se nedenfor An/

4 DEL 2: I henhd til bilag 1, f Sdsynlig væsentlig indvirkning Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis dre pler, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorerne indbyrdes forhd. Jordbund Jordbunds- og geogiske forhd Jordforurening - forureningsklassificering Råstoffer Vd Grundvdsinteresser/ grundvdstd/afstd til boringer Udledning til overfladevd, risiko for spild til søer, åer, grøfter, dræn Kloakering og håndtering af spildevd Luft Emissioner (partikler, luftarter, trafikos) Der vil i lokalplen blive foreskrevet mulighed for etablering af lokale nedsivningsordninger til overfladevd. Der er i lokalplen beskrevet krav om at spildevdslæg skal forberedes til separatkloakeret system. Lugt Støv Klima Energiforbrug/-afgivelse: Opførelse, drift Vdstdsændringer f lavbundsområder, vdløb, kyster Vindforhd (f turbulens ved bygninger, skove mv.) Støj, lys og skygge Støj og vibrationer, maskin- og ventilations og trsportstøj Der pllægges med mulighed for opførelse i 18 meters højde, hvilket stort set svarer til eksisterende bebyggelse i området. Bispegade 5 er 17,5 meter høj. Trafikstøj, ændring af støjbelastning, omkringboende Lysgener, blink fra blke, reflekterende overflader mm. Selvom der pllægges for en udvidelse af studiepladserne og en tilsvarende udvidelse af parkeringsmulighederne tages det ikke at denne udvidelse vil resultere i en så vdsom forøgelse af køreaktiviteten at den vil kunne blive bemærket i de omgivende kvarterer. Angående sfgere er der i lokalplen indskrevet bestemmelser om at der k kræves opsat prøver for test af gener.

5 DEL 2: I henhd til bilag 1, f Sdsynlig væsentlig indvirkning Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis dre pler, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorerne indbyrdes forhd. Skyggevirkninger (skyggediagrammer) og øvrige naboforhd; nærhed, udsigt, indkig etc. Ressourcevendelse Arealforbrug, udlæg i forhd til strategier og visioner Byggeriet lgs Kreibergsgade kommer til at give en vis skyggevirkning i forhd til bigerne over for. Dog pllægges der ikke for højere byggerier end hvad området i forvejen er karakteriseret ved og hvad m k forvente i et i øvrigt bebygget urbt miljø. Der ændres ikke vendelse eller inddrages nye arealer i forhd til eksisterende plgrundlag. Ressourcevendelse fortsat Energiforbrug, opførelse, drift mv. Der stilles i lokalplen krav om lavenergibyggeri og grønne tage Vdforbrug, kapacitet, recirkulation mv. Produkter, materialer, råstoffer: Genvendelse, bæredygtig vendelse Affald, genvendelse, restprodukter, sortering DEL 2: I henhd til bilag 1, f Sdsynlig væsentlig indvirkning Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis dre pler, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere Ldskab Ldskabsværdi og særlige ldskabstræk Geogiske ldskabsprofiler Kulturarv Kirker og deres omgivelser, beskyttelseslinjer Der eksisterer en kirke på Bispegade, men da der er tale om en kirke med bymæssig bebyggelse hele vejen rundt om kirken, er der ikke særlige beskyttelser om denne. Fortidsminder, beskyttelseslinjer An / Sten- - og jorddiger, beskyttelseslinjer An / An / An /

6 DEL 2: I henhd til bilag 1, f Sdsynlig væsentlig indvirkning Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis dre pler, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere Arkæogisk arv Bygningskulturel og arkitektonisk arv, bevaringsværdige bygninger De bygninger i området der i forhd til det eksisterende plgrundlag er udpeget som bevaringsværdige, bibehdes som bevaringsværdige i den nye Lokalpl 146 Bymiljø og kulturmiljø Lokalplen skulle gennem visualiseringer mm. give et godt billede af hvilken form for bymiljø de muliggjorte udvidelser vil kunne afføde Befkning Demografi og socioøkonomiske forhd, arbejdspladser, omsætning, bosætning og skattegrundlag, trafikal tilgængelighed mv. Lokalplen vil kunne give mulighed for flere arbejdspladser samt fasthde et studiemiljø omkring Bispegadekvarteret. Befkning fortsat Adgg til service, uddnelse og arbejde Lokalplen vil kunne give mulighed for flere arbejdspladser samt fasthde et studiemiljø omkring Bispegadekvarteret. Bigforhd Menneskers sundhed Rekreation, friluftsliv, grønne områder, kultur og kunst Risikoforhd såsom brd, eksplosion, giftpåvirkning o.l. Lokalplen giver mulighed for byggeri i et område med klart grønt islæt. Lokalplen forsøger at bevare dette grønne islæt - bl.a. ved bevarelse af tidligere udpegede bevaringsværdige træer. Arbejdsmiljøhensyn, sikkerhed, beskyttelse Udviklingsmuligheder i f ldområder Materielle goder Adgg til privat og offentlig service, forretninger Der gives i lokalplen mulighed for åbning af en cafe som er åben for alle. Affaldshåndtering Forsyningsforhd lys, vd, varme, telekommunikation, digitalt netværk

7 Interne høringsparters yderligere Høringsparter - interne Natur og Miljø Bemærkninger Vejenhed Plafdeling Andre Naturenheden har flg. i forhd til Natura 2000-områder: Natura 2000 I henhd til 13 i Plloven (lov nr. 937 af ) må en lokalpl ikke stride mod en Natura 2000-pl. Der vil ikke foreligge nogen Natura 2000-pl i og omkring lokalplområdet, da området er beliggende uden for et Natura 2000-område. I henhd til 6, stk. 1 i Habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af ) gælder, at plforslag i eller udenfor et Natura ikke må påvirke udpegningsgrundlagene for et Natura 2000-område væsentligt eller kunne få væsentlige afledte konsekvenser, der k påvirke udpegningsgrundlagene væsentligt. Lokalplområdet ligger ca. 750 m til Guldborgsund, som er Natura 2000-område 173, herunder Habitatområde, H152, og Fuglebeskyttelsesområde, F86. Det vurderes, at gennemførelsen af lokalplforslaget ikke vil påvirke hverken træk- eller ynglefugle samt naturtyper og øvrige arter på udpegningsgrundlagene væsentligt pga. indhdet i lokalplen (byggeri af uddnelsesinstitutioner og læg af p-pladser mv.) samt afstden til de respektive Natura 2000-områder. Lokalplforslaget k heller ikke umiddelbart få afledte konsekvenser ved realisering. Der skal derfor ikke udarbejdes en konsekvensvurdering. Det vurderes samlet, at gennemførelse af lokalplen ikke vil påvirke Natura 2000-områderne væsentligt. Ovenstående skal fremgå af redegørelsen til plforslaget, jf. 6 i Habitatbek. nr. 408/2007. Bilag IV- arter samt artsfredning Vi har pt. ikke viden om bilag IV-arter og øvrige beskyttelseskrævende arter i området. Det vurderes derfor, at gennemførelsen af plforslaget ikke væsentligt k beskadige bilag IVpltearter samt ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-dyrearter, jf. Habitatbekendtgørelsen 11, stk. 2, (BEK nr. 408/2007). Ovenstående skal fremgå af redegørelsen til plforslaget, jf. 11, stk. 3 i Habitatbek. nr. 408/2007. I henhd til Artsfredningsbekendtgørelsen 2 (Bek nr. 901 af ) må visse vildtlevende dyr, omfattet af bilag 1 og 2 til BEK nr. 901, ikke slås ihjel, indfges eller indsamles uset hvilken metode, der vendes. Det gælder f alle padder og flagermus. Padder k eventuelt raste i og omkring Tingsted Å og k måske derfor i korte perioder ophde sig på arealet, og flagermus k raste under tage og i kældre i bygninger i byen. Bilag Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Natura 2000-område nr. 173 Småldsfarvdet og Guldborgsund med kyster (H152, F82, F83, F85, F86) Natura 2000-området består overvejende af et marint areal. Ldarealet udgøres af en mere eller mindre bred strimmel ld lgs det afgrænsede marine område. Strdenge med deres salttålende pltearter findes typisk som lgstrakte bånd i kystlinjen. Bag disse, hvor kalkhdigt trykvd træder frem, optræder flere steder rigkær, og i bagldet, på morænejorden, af og til kalkoverdrev (jf. basisalysen for Natura 2000-området). Naturtyper: Sdbke (1110) Vadeflade (1140) *Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Udpegningsgrundlag for habitatområde H152 Næringsrig sø (3150) Brunvdet sø (3160) Kalkoverdrev (6210) *Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) 7

8 Arter: Strdvde med enårige plter (1210) Strdvde med flerårige plter (1220) Enårig strdengsvegetation (1310) Strdeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) Klitlavning (2190) Krsnålalge sø (3140) Skæv vindesnegl *Eremit Bredøret flagermus Damflagermus Urtebræmme (6430) *Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-bldskov (9160) *Elle- og askeskov (91E0) * giver prioriteret naturtype eller art Gråsæl Spættet sæl Arter: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F86 Guldborgsund Knopsve (rastende) Sgsve (rastende) Taffeld (rastende) Trdd (rastende) Hvind (rastende) Stor Skallesluger (rastende) Havørn Rørhøg 8

9 Resultat af SMV-screeningen Pl mv. er vurderet i henhd til lovens 3 og 4 1. Plen fastlægger rammerne for lægstilladelser til projekter, som er nævnt i lovens bilag 3 eller bilag 4? Ja Nej Begrundelse 2. Plen k påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde VÆSENTLIGT? 3. Plen fastlægger rammerne for dre lægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer k få VÆSENTLIG indvirkning på miljøet? Ja Nej Begrundelse Skal pl/projekt/rammer for lægstilladelser miljøvurderes? Udfyldes efter ekstern høring Følgende myndigheder er blevet hørt, hvis område berøres af forslag til pl eller program (lovpligtigt) Ja Nej Hvilke Følgende private orgisationer er blevet hørt, hvis område berøres af forslag til pl eller program (ikke lovpligtigt) Dato Afdeling Navn Eksterne høringsparters 9

10 Høringsparter - offentlige Miljøcenter Roskilde Miljøcenter Nykøbing F Lld Kommune Vordingborg Kommune Bemærkninger Skov- og Naturstyrelsen, Storstrømmen By- og Ldskabsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen Andre Høringsparter - private Guldborgsund Museum Dmarks Naturfredningsforening Bemærkninger Dsk Ldbrug Dsk Skovforening Dsk Ornitogisk Forening Greenpeace: hoering@nordic.greenpeace.org Andre Afgørelse Begrundelse Klagevejledning Annonceres i periode 10

11 Vejledning - SMV-screening af pler og programmer mv. Indledning I henhd til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af pler og programmer (Lov nr af ) har kommunen pligt til at miljøvurdere visse pler og programmer, samt rammer for fremtidige lægstilladelser til projekter i bilag 3 og 4 i loven, der k have en VÆSENTLIG indvirkning på miljøet, jf. lovens 3 stk. 1, nr. 1. Pler og programmer, der k påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt skal også miljøvurderes. Miljøvurdering af pler mv. kaldes også Strategisk Miljø Vurdering (SMV). For at afgøre, om pler, programmer samt rammer for lægstilladelser udgør en væsentlig indvirkning på miljøet, foretager kommunen en screening. Denne screening er første led i afgørelsen af, om en pl eller et program skal miljøvurderes. Før der træffes afgørelse om miljøvurdering skal dre berørte myndigheder høres. Den endelige afgørelse af, om der skal udarbejdes en miljøvurdering, er baseret på en konkret vurdering på baggrund af denne screening, høringssvar fra de berørte parter, samt evt. uddybende undersøgelser. Kommunens beslutning om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres. Gennemførelse af SMV-screeningen Ved screeningen fastlægges om en pls påvirkning af miljøet har en karakter og et omfg, der kræver, at der gennemføres en egentlig miljøvurdering. Karakteren af plens miljømæssige indvirkning (størrelse, geografiske udbredelse, varighed, indvirkningens kumulative karakter, samt betydning for menneskers sundhed og miljøtilstden) afgør, om der skal foretages det end en screening af plen. Screeningen udføres ved at udfylde vedlagte skema. Bemærk at der ikke er krav om, at miljøpåvirkningens omfg skal dokumenteres i screeningen. Intern procedure ved gennemførelse af SMV-screeningen Det bemærkes, at hvis der skal foretages en VVM-screening i henhd til bek. nr om vurdering af visse offentlige og private lægs virkning på miljøet, skal VVM-screeningen foretages, når plforslag og den eventuelle miljøvurdering foreligger. VVM-screeningen k med fordel foretages i løbet af plforslagets høringsperiode på 8 uger. Ved påbegyndelse af pler f forslag til lokalpler og spildevdspler mv. er det den plsvarlige, der påbegynder screeningen ved at udfylde så meget af screeningsskemaet som muligt. Screeningsskemaet oprettes i en sag i docs open. Herefter sendes screeningsskemaet (som docs open fil) i intern høring til interne parter som f natur og miljø, vej, pl mv., der udfylder resten af skemaet (i docs open). Høringsfrist er 14 dage. Efter den interne høring på 14 dage, udfylder den plsvarlige skemaet Resultat af screeningen. Resultat af screeningen sendes sammen med SMV-screeningsskemaet i høring hos eksterne berørte myndigheder (som i henhd til lovgivningen skal høres) samt relevte private orgisationer (som i henhd til lovgivningen ikke nødvendigvis skal høres), uset om der efterfølgende gennemføres en miljøvurdering eller ej. Høringsperioden fastsættes til 2 uger. De eksterne parter k omfatte nabokommuner og statslige myndigheder (f Vejdirektoratet, Miljøcenter Nykøbing F, Kulturarvsstyrelsen mv.). De private orgisationer er f Dmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, museer og bevaringsforeninger, eller dre foreninger, der måtte blive berørt eller have en særlig lokal viden, høres også. Det er kommunen, der afgør, om en pl skal miljøvurderes, men der er, som nævnt, krav om, at dre berørte myndigheder skal høres, inden kommunen træffer en endelig beslutning. Den indledende høring ligger således forud for den normale 8 ugers høring af eks. kommune- og lokalplforslag. 11

12 Beslutning om gennemførelse af miljøvurdering eller ej Når høringen af eksterne parter er gennemført, træffer kommunen beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres en miljøvurdering: Hvis kommunen beslutter, at plforslaget skal miljøvurderes starter næste fase: Udarbejdelse af miljøvurderingen. Hvis det besluttes, at plforslaget ikke skal miljøvurderes, skal der ske en offentlig bekendtgørelse af beslutningen, med oplysning om begrundelse samt klagemuligheder og - frister. Myndighedens afgørelser k påklages til Naturklagenævnet eller Miljøklagenævnet efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som plen er udarbejdet i henhd til. Pludarbejdelsen fortsætter herefter på normal vis. Bekendtgørelsen k ske i forbindelse med offentliggørelse af plforslaget. Vejledning til udfyldelse af skemaet Ved udfyldelse af skemaet bør m stille sig selv spørgsmålet: Hvilke konsekvenser får plens eller programmets gennemførelse for de enkelte parametre, både i og uden for plområdet? Der skal foretages en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ud fra 5 kategorier: : Hvis en af de listede parametre vurderes ikke at være relevte i forhd til den pågældende pl. : Hvis plen vurderes kun at medføre en uvæsentlig påvirkning af miljøet. Eks.: En pl, der giver mulighed for et mindre byggeri, og som kun får uvæsentlig betydning for trafikken. : Hvis plen giver ledning til nogle væsentlige miljøpåvirkninger, der f kræver at der i plen indbygges nogle forstaltninger til minimering af påvirkningen. : Hvis plen giver ledning til en miljøpåvirkning, men det ikke umiddelbart k vurderes om omfget af konsekvenserne er væsentligt, bør undersøges nærmere. Eks.: En pl, der vil medføre en forøget trafikmængde, men der bør foretages en nærmere undersøgelse for at fastlægge, om omfget er væsentligt. Udløser MV: Hvis natur og miljømæssige konsekvenser af plen vurderes at være væsentlige, skal der gennemføres en miljøvurdering. Ligeledes hvis den k påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt skal der miljøvurderes. Vurderingerne af de enkelte parametres væsentlighed skal begrundes. Ordforklaring: Screening: Den indledende gennemgg af plens miljøpåvirkning af omgivelserne. Kumulativ: De sammenlagte indbyrdes relaterede virkninger. Miljøvurdering: Den egentlige alyse af parametre og miljøeffekt af plens indvirkning / påvirkning i og på omgivelserne. Redigeret af, Natur og Miljø, den 1. maj