SCREENING AF PLANER OG PROGRAMMER Dato: 15 juni 2012 Hovedansvarlig Dennis Grønbæk Christensen (dgc)

Transkript

1 Mindre betydende Dato: 15 juni 2012 Hovedansvarlig Dennis Grønbæk Christensen (dgc) Navn på plan/projekt sags nr. 12/7065 Lokalplan 162 Sommerhuse ved Dansk folkeferie Beskrivelse af planen/projektet (formål og omfang) Lokalplanen omfatter en udstykning af et mindre område i Marielyst. Området har tidligere været udlagt til blandet ferieformål og er ejet af dansk folkeferie. Området er dog aldrig blevet udnyttet, og de vil nu udstykke området til 10 sommerhusgrunde med henblik på salg. Formålet med lokalplanen er at få udviklet området, og muliggøre at de kan udstykkes, samt at fritholde et mindre område med en sø til rekreativt område. Udstykningen vil være til traditionelle sommerhuse, med åbent lavt byggeri. Der vil blive tilladt maksimalt 10 sommerhusgrunde. Screeningen Første del af skemaet, del 1, ( planens karakteristika og kendetegn ved indvirkningen ) er lagt tæt op af punkterne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, mens resten, del 2, ( sandsynlig væsentlig indvirkning ) er gengivelse (og herunder en uddybelse) af overskrifterne i bilag 1,f, hvilket sikrer, at lovgivningen overholdes, og at der ikke bliver glemt noget i hht. til lovgivningen. DEL 1: I henhold til bilag 2 til loven undersøges nærmere. Husk også at se faktorernes indbyrdes forhold. Planens karakteristika Omfang af afledte projekter og aktiviteter mht. beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser samt tildeling af midler Omfang af indflydelse på andre planer Relevans for integreringen af miljøhensyn, herunder for fremme af bæredygtig udvikling 10 sommerhuse i et eksisterende stort sommerhusområde medfører ingen afledte projekter, men kan tilsluttes eksisterende vand. og elforsyning samt offentlig kloak. Eksisterende lokalplan aflyses på området. Der tages hensyn til regnmængder ift grønne tage og permeable belægninger. Desuden anbefaldes der en sokkelkote jf. udtalelse fra kystdirektoratet. Relevante afledte miljøproblemer I forbindelse med røg, støj og lugt forventes området at indgå som naturlig del i det eksisterende område. Dog skal eventuelle nye sommerhuseejere være opmærksom på, at varmepumper kan medføre støj hos naboerne, hvis ikke disse placeres rigtigt (reguleres gennem 42 i MBL). Der forventes ingen væsentlige miljøpåvirkninger. Relevans for gennemførelse af anden miljølovgivning Vandhullet er registreret som beskyttet. Kendetegn ved indvirkningen og det område, der kan blive berørt Indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet Indvirkningens kumulative karakter Ingen kan betragtes som lille udvidelse af eksisterende sommerhusområde Minimal, da det omgivende sommerhusområde er meget større.

2 Mindre betydende Mindre betydende DEL 1: I henhold til bilag 2 til loven undersøges nærmere. Husk også at se faktorernes indbyrdes forhold. Indvirkningens grænseoverskridende karakter Faren for menneskers sundhed og miljøet (f pga. ulykker) Indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, der kan blive berørt) Værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller grænseværdier og intensiv arealudnyttelse Indvirkning på beskyttet område nationalt eller internationalt Turisters besøg fra udlandet kan medføre indirekte miljøpåvirkninger fra transport, hvilket også gælder det eksisterende sommerhusområde. Set i forhold hertil vil indvirkningen være minimal. Vandhullet er registreret som beskyttet. Der er et beskyttet vandhul. Vandhullet er registreret som beskyttet. I henhold til 3 i Naturbeskyttelsesloven må der ikke ske ændringer i tilstanden af vandhullet uden dispensation fra Naturenheden. *vedr. Natura 2000-område, se nedenfor DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning undersøges nærmere. Husk også at se faktorerne indbyrdes forhold Biologisk mangfoldighed Beskyttet natur herunder beskyttelseslinjer: Søer, åer, heder, enge, moser, skove, strande, kyster mv. Se ovenfor. Økologiske forbindelser, grønne områder, bynatur Skovrejsningsområder eller mulige fremtidige Fredede områder Natura 2000-område *se nedenfor Flora og fauna Levesteder for særlige arter, truede arter og/eller bilag IVarter *se nedenfor Særlige spredningskorridorer for planter og dyr Jordbund Jordbunds- og geologiske forhold Jordforurening - forureningsklassificering Arealet ligger uden for områdeklassificeret område. Der er ikke registeret jordforurening. Råstoffer

3 Mindre betydende DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning undersøges nærmere. Husk også at se faktorerne indbyrdes forhold Vand Grundvandsinteresser/ grundvandstand/afstand til boringer Udledning til overfladevand, risiko for spild til søer, åer, grøfter, dræn Nærmeste aktive boring er ca. 1,3 km væk, og nærmeste boring for vandværk er 1,6 km væk. Tag- og overflade vand skal jfr. spildevandsplanen afledes ved privat foranstaltning. Det skal sikres at der i området er et hensigtsmæssigt drænsystem, der effektivt kan forlede tag- og overfladevandet. Pga. beliggenheden af området kan det være hensigtsmæssigt at sokkelhøjden på husene er så høj som mulig. Arealet ligger i et område, der er spildevandskloakeret med privat afledning af tag- og overfladevand. Kloakering og håndtering af spildevand Luft Emissioner (partikler, luftarter, Brændeovne skal etableres iht. Brændeovnsbkg. trafikos) Lugt Se ovenstående Støv Adgangsvejen etableres i grus. Denne kan støve i en smule i meget tørre perioder. Der kan ligeledes forekomme støvgener i etableringsfasen Klima Energiforbrug/-afgivelse: Opførelse, drift Vandstandsændringer f lavbundsområder, vandløb, kyster Vindforhold (f turbulens ved bygninger, skove mv.) Støj, lys og skygge Støj og vibrationer, maskin- og ventilations og transportstøj Trafikstøj, ændring af støjbelastning, omkringboende Lysgener, blink fra blanke, reflekterende overflader mm. Skyggevirkninger (skyggediagrammer) og øvrige naboforhold; nærhed, udsigt, indkig etc. Ressourceanvendelse Energiforbrug, opførelse, drift mv. Vandforbrug, kapacitet, recirkulation mv. Produkter, materialer, råstoffer: Genanvendelse, bæredygtig anvendelse Affald, genanvendelse, restprodukter, sortering Landskab Landskabsværdi og særlige landskabstræk Geologiske landskabsprofiler Kulturarv Kirker og deres omgivelser, beskyttelseslinjer Der stilles krav om isolering ift. bygningsreglementet. Varmepumper og solcelleanlæg kan nedbringe energiforbruget i sommerhusene. Der tages hensyn til regnmængder ift grønne tage og permeable belægninger. Desuden anbefaldes der en sokkelkote jf. udtalelse fra kystdirektoratet. Der kan forekomme støj under anlægsarbejdet Normalt sommerhus byggeri Bæredygtige byggematerialer anbefales ingen glacerede tage. Grønne tage Sommerhusområder er omfattet af indsamlingsordning regulativ for husholdningsaffald

4 Mindre betydende DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning undersøges nærmere. Husk også at se faktorerne indbyrdes forhold Fortidsminder, beskyttelseslinjer Sten- - og jorddiger, beskyttelseslinjer Arkæologisk arv Bygningskulturel og arkitektonisk arv, bevaringsværdige bygninger Bymiljø og kulturmiljø Befolkning Demografi og socioøkonomiske forhold, arbejdspladser, omsætning, bosætning og Sommerhusområde, som kan udnyttes til turisme og eventuelt styrke arbejdspladser i forbindelse hermed (fastholdelse/udvidelse arbejdsstyrke) skattegrundlag, trafikal tilgængelighed mv. Adgang til service, uddannelse og arbejde Boligforhold Sommerhusområde til udlejning Menneskers sundhed Rekreation, friluftsliv, grønne områder, kultur og kunst Risikoforhold såsom brand, eksplosion, giftpåvirkning o.l. Arbejdsmiljøhensyn, sikkerhed, beskyttelse Udviklingsmuligheder i f landområder Materielle goder Adgang til privat og offentlig service, forretninger Affaldshåndtering Indsamlingsordning- regulativ Husholdningsaffald Forsyningsforhold lys, vand, varme, telekommunikation, Der er etableret vand, el og kloak (spildevandskloakeret) i området digitalt netværk Infrastruktur Betydning for fremkommelighed lokalt og på det overordnede vejnet Ændringer i adgangsforhold Påvirkning af trafiksikkerhed i området * Natura 2000 I henhold til 13 i Planloven (lov nr. 937 af ) må en lokalplan ikke stride mod en Natura 2000-plan. Der vil ikke foreligge en Natura 2000-plan i og omkring lokalplanområdet, da området ligger udenfor et Natura 2000-område. I henhold til 6, stk. 1 i Habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af ) gælder, at planforslag i eller udenfor et Natura ikke må påvirke udpegningsgrundlagene for et Natura 2000-område væsentligt eller kunne få væsentlige afledte konsekvenser, der kan påvirke udpegningsgrundlagene væsentligt. Lokalplanområdet ligger ca. 1 km fra nærmeste Natura område. Området udgør Natura 2000-område nr. 173, herunder Habitatområde, nr. 152 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 82. Udpegningsgrundlagene fremgår nedenfor. Det vurderes, at gennemførelsen af lokalplanforslaget ikke vil påvirke udpegningsgrundlagene væsentligt pga. indholdet i lokalplanen (opførelse af sommerhuse samt rekreativt areal) samt afstanden til Natura 2000-området. Lokalplanforslaget kan heller ikke umiddelbart få afledte konsekvenser ved realisering. Der skal derfor ikke udarbejdes en konsekvensvurdering. Det vurderes samlet, at gennemførelse af lokalplanen ikke vil påvirke Natura 2000-området væsentligt.

5 Ovenstående skal fremgå af redegørelsen til planforslaget, jf. 6 i Habitatbekendtgørelsen nr. 408/2007. Bilag IV- arter samt artsfredning Søgning i Danmarks Miljøportals Naturdatabase gav ingen resultater om bilag IV-arter. Der er Naturdatabasen angivet en række registrerede fuglearter i Bøtø plantage i Det giver dog ikke anledning til at vurdere anderledes, end at Bilag IV-arters yngle- og rasteområder ikke væsentlig beskadiges. Det vurderes derfor, at gennemførelsen af planforslaget ikke væsentligt kan beskadige bilag IV-plantearter samt ødelægge yngleog rasteområder for bilag IV-dyrearter, jf. Habitatbekendtgørelsen 11, stk. 2, (BEK nr. 408/2007). Ovenstående skal fremgå af redegørelsen til planforslaget, jf. 11, stk. 3 i Habitatbekendtgørelsen nr. 408/2007. I henhold til Artsfredningsbekendtgørelsen 2 (Bekendtgørelse nr. 901 af ) må visse vildtlevende dyr, omfattet af bilag 1 og 2 til BEK nr. 901, ikke slås ihjel, indfanges eller indsamles uanset hvilken metode, der anvendes. Det gælder f alle padder herunder bl.a. tudser og frøer samt flagermus. Der gøres opmærksom på, at lokalplanområdet er beliggende i et område, hvor der ligger en 3-beskyttet sø. Der kan derfor i perioder f forekomme padder, som kan opholde sig på og omkring lokalplanområdet. Hverken padder eller flagermus må lide overlast af aktiviteterne på lokalplanområdet. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster (H152, F82, F83, F85, F86) Natura 2000-området består overvejende af et marint areal. Landarealet udgøres af en mere eller mindre bred strimmel land langs det afgrænsede marine område. Strandenge med deres salttålende plantearter findes typisk som langstrakte bånd i kystlinjen. Bag disse, hvor kalkholdigt trykvand træder frem, optræder flere steder rigkær, og i baglandet, på morænejorden, af og til kalkoverdrev (jf. basisanalysen for Natura 2000-området). Udpegningsgrundlag for habitatområde H152 Naturtyper: Sandbanke (1110) Vadeflade (1140) *Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvolde med enårige planter (1210) Strandvolde med flerårige planter (1220) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) Klitlavning (2190) Kransnålalge sø (3140) Arter: Skæv vindesnegl *Eremit Bredøret flagermus Damflagermus Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Kalkoverdrev (6210) *Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) *Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) *Elle- og askeskov (91E0) * angiver prioriteret naturtype eller art Gråsæl Spættet sæl Arter: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F82 Bøtø Nor Sædgås (rastende) Grågås (rastende) Bramgås (rastende) Rørhøg Plettet Rørvagtel Engsnarre Trane (ynglende og rastende) Interne høringsparters yderligere bemærkninger Høringsparter - interne Natur og Miljø Vejenhed Planafdeling Andre Bemærkninger SAP Med hensyn til støj, røg og lugt, vil den mindre udvidelse af sommerhusområdet ikke medføre nogen væsentlige påvirkninger af omgivelserne i forhold til den eksisterende påvirkning i og udenfor området (Del B). Så miljømæssigt vil udvidelsen sagtens kunne lade sig gøre.

6 Resultat af MV-screeningen Plan mv. er vurderet i henhold til lovens 3 og 4 1. Planen fastlægger rammerne for anlægstilladelser til projekter, som er nævnt i lovens bilag 3 eller bilag 4? 2. Planen kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde VÆSENTLIGT? 3. Planen fastlægger rammerne for andre anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få VÆSENTLIG indvirkning på miljøet? Ja Nej Begrundelse Ud fra områdets størrelse, byggeriets omfang samt afstanden til natura2000 områder er det vurderet at påvirkningen på udpegede naturbeskyttelsesområder ikke vil være væsentlige Skal plan/projekt/rammer for anlægstilladelser miljøvurderes? Ja Nej Begrundelse Udfyldes efter ekstern høring Ja Nej Hvilke Der er tale om et mindre projekt, der kun i meget begrænset omfang påvirker omgivelserne. Den påtænkte anvendelse vurderes at være mere skånsom end mulighederne i det tidligere plangrundlag, hvor der ville kunne bygges feriecenter. Følgende myndigheder er blevet hørt, hvis område berøres af forslag til plan eller program (lovpligtigt) Følgende private organisationer er blevet hørt, hvis område berøres af forslag til plan eller program (ikke lovpligtigt) Kystdirektoratet Eksterne høringsparters bemærkninger Høringsparter - offentlige Kystdirektoratet Bemærkninger Kommunen bør forholde sig til at der altid er risiko for overløb eller decideret digegennembrud, selvom det falsterske dige af Kystdirektoratet vurderes generelt at være i en god stand og særdeles holdbart. Ud fra denne betragtning, at der altid vil være en risiko for overløb eller gennembrud, vil Kystdirektoratet anbefale, at der for nybyggeri i området fastsættes en laveste sokkelkote på mindst 1,60 m DVR90 afhængig af byggeriets værdi og forventede levetid. Vandstanden i havet vil nå eller overskride denne kote i gennemsnit en gang pr. 50 år (50 års vandstand). Dermed vil en af forudsætningerne være opfyldt for at kunne få erstattet oversvømmelsesskader i henhold til lov nr. 349 af 17. maj 2000 Lov om stormflod og stormfald. Den endelige afgørelse herom henhører under Stormrådet, jf. loven. Formodentlig vil erstatningsordningen dog fra efteråret 2012 blive administreret i henhold til Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald af 26. maj Den anbefalede sokkelkote er baseret på Kystdirektoratets seneste vandstandsstatistik fra 2007, se Højvandsstatistikker 2007, Den anbefalede sokkelkote er i niveau med et roligt vandspejl uden bølger og bølgestuvning. Ved fastsættelsen af sokkelkoten, er der ikke taget hensyn til den lokale relative havspejlsstigning som følge af land- og vandstandsændringer. Hvad den fremtidige relative havspejlsstigning bliver, vides ikke, men ifølge Klimatilpasning.dk kan der forventes en accelereret havspejlsstigning på mellem 30 og 100 cm frem til år Kystdirektoratet vil derfor opfordre til at I overvejer behovet for at fastsætte en højere sokkelkote, under hensynstagen til om I vurderer at der er behov for et tillæg på grund af f.eks. bølger eller klimaforandringer. Slutteligt skal det bemærkes at Kystdirektoratet ikke vurderer risikoen for oversvømmelse i forbindelse med kraftigt regnvejr. Vores beregninger bygger på risikoen for hændelser forårsaget af forhøjet vandstand