SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN
|
|
- Alfred Jessen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Den 16. april 2010 Direkte mail: Direkte telefon: Væksthuset Væksthuset er nu et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter. Huset har også etableret legeplads med klatrestativ, sandkasse, kolbøttestativer, hængekøje og svævebane. Væksthuset var i Solrød Avis med en helsides artikel d. 12. marts Skoledelen Familieklasse Seks børn og deres forældre har afsluttet Familieklasse arbejdet, siden vi begyndte i juni To af de børn er efterfølgende begyndt i Væksthusklassen. Mange forældre har udtrykt tilfredshed med familieklassen. En far fortæller: Det vigtigste for mig ved at have arbejdet i Familieklassen er, at jeg er kommet tættere på min søn, og at jeg har fået et meget større indblik i, hvordan skolen arbejder, og hvad det vil sige at være lærer. Det har været en hård omgang for os, økonomisk. En mor fortæller: Det vigtigste for mig er, at jeg kender mit barn bedre nu. Nu ved jeg lige præcis, hvornår han tænder af, og det betyder, at jeg bedre kan foregribe de svære situationer. Det har også været en støtte for mig, at jeg er blevet meget mere tydelig i min rolle som forældre. Det hjælper mit barn. På nuværende tidspunkt har i alt elleve familier deltaget i Familieklasse arbejdet, hvoraf seks har afsluttet forløbet. En dreng står overfor at begynde i næste uge. Derved har vi nu fem drenge (0.kl 7.kl) og deres forældre, der arbejder i Familieklassen. Et forløb i Familieklassens strækker sig over 12 uger. De fleste familier benytter sig af muligheden for at udvide tilbuddet. En familie har eksempelvis deltaget siden juni 2009 og er netop afsluttet. Børn og Unge Rådgivningen Væksthuset Vestre Grænsevej Solrød Strand vaeksthuset@solrod.dk
2 Som et supplement til en af familiernes arbejde har Væksthuset tilbudt og gennemført observationer i klassen, coaching til den pågældende dreng, klasselærer og lærerteamet, møder med forældre samt mægling imellem forældre og klasselærer. En anden familie har bedt om yderligere støtte, og de har derfor fået tilbudt en række samtaler med henblik på at udvikle deres forældrerolle og styrke samarbejdet med skolen. Konsultativt udviklingsarbejde Væksthuset startede et klassearbejde sidste skoleår i en daværende 1. Klasse, som afsluttes april Målet har været at fremme klassens trivsel, at udvikle nye pædagogiske strategier og gennemføre tiltagene, samt styrke skole-hjem samarbejdet. Væksthuset har bidraget med følgende tiltag: observationer i skolen, udarbejdelse af trivsels-handleplaner, opfølgning, implementering og evaluering af disse, coaching af lærerne og sparringspartner ved diverse forældremøder samt udarbejdet pædagogisk dokumentation. I slutningen af forløbet fortæller klasselærer: Vi havde arrangeret en påskefrokost for hele 2. Årgang fredagen, inden vi gik på ferie. Normalt plejer det at være en meget hektisk, kaotisk og stressende oplevelse, når tres børn på samme tid skal finde en stol og sætte sig hen til bordet. Men så var det, at jeg sagde højt til dem alle: Nu lægger alle vi voksne mærke til, hvordan I helt roligt tager en stol og sætter jer stille hen ved bordet uden at larme. Og ved du hvad?: det gjorde de! Mine kollegaer blev helt mundlamme og spurgte til, hvad det var jeg havde gjort, og så fortalte jeg dem, at jeg bare havde talt en positiv forventning frem, da jeg talte til børnene. Klasselæreren skriver i sit farvelbrev til Væksthus medarbejderen: Kære B. og Væksthus. Tak for en spændende, hård og udbytterig rejse. Både 2.a og jeg har lært utrolig meget. Held og Lykke med fremtidige projekter. Eleverne skriver bl.a. i et farvelbrev: Tak for alt det, som du har hjulpet os med B. og for alt det, du har lavet sammen med os. Det ser ud til, at det er lykkedes at opnå den ønskede virkning af samarbejdet. Relationerne eleverne og lærer-elev imellem er forbedret, klasseledelsen er tydelig, trivslen i klassen er øget, og arbejdet har virket forebyggende i relation til mobning for derved at udvikle et mere inkluderende skolemiljø. Det samlede arbejde står overfor at skulle evalueres slut april ved et netværksmøde med lærerne, afdelingsleder, PPR og Væksthuset. 2
3 I forbindelse med arbejdet i den omtalte klasse opstod der et behov for at supplere klassearbejdet med en mini trivselsgruppe for to drenge. De to drenge havde mange og svære konflikter i frikvartererne, som havde en direkte negativ indflydelse på den efterfølgende undervisning og ikke mindst på deres indbyrdes forhold og selvopfattelse. Begge forældrepar til drengene så skylden for denne situation placeret hos den anden dreng, og det ene forældrepar havde et specifik ønske om at flytte sit barn fra klassen pga. den anden dreng. Drengene deltog i et forløb over vinteren/foråret der strakte sig over seks gange á to lektioner. Forløbet er netop blevet afsluttet og evalueret. På mødet gav forældrene udtryk for: Vi har nu en dreng, som er glad for at gå i skole, og vi hører aldrig mere om den anden dreng på en dårlig måde. Drengene: Det bedste har været at lære x at kende, og at vi på den måde nu er blevet venner. Det var også rigtig godt at drikke the sammen og opdage, at vi godt kunne lege sammen. Væksthuset har samarbejdet med lærerne i en 1.klasse på en anden af kommunens folkeskoler. Opgaven har været at observere i klassen og på baggrund af disse afholde konsultative møder med lærerne samt planlægge og lede et forældremøde. Det ekstraordinære forældremøde var et ønske fra en større gruppe forældre i forældregruppen, som udtrykte stor bekymring for deres børns trivsel, fagligt og socialt. En bekymring som skolens ledelse og klasselærerne undrede sig over. Forældremødet står overfor at skulle evalueres. I næste uge holder vi netværksmøde, hvor forældremødet og fremadrettede tiltag vil blive drøftet. Under evaluering af forældremødet påpegede nogle forældre: For mig har det været vigtigt at høre om den positive udvikling klassen er inde i, og at høre alle de gode historier fra hverdagen. For mig har det været vigtigt at høre, hvor betydningsfuldt det er, at vi forældre samarbejder på en god måde, fordi vi også får brug for at have dette fundament, når vores børn går i de store klasser. Jeg har slet ikke tænkt på, at vi på et tidspunkt skal til at tale med hinanden om fx alkoholpolitik i klassen. Væksthuset har lavet et konsultativt udviklingsarbejde i en 7. klasse, hvor målet er at skabe en rummelig klasse, hvor alle inkluderes i fællesskabet, bedre trivsel, samt et godt arbejdsmiljø og bedre sprog. Der har særligt været fokus på løse en udstødelsesproblematik i pigegruppen. Netværksmøder er afholdt med deltagelse af afdelingsleder, klasselærer, matematiklærer og Væksthuset. Der har været flere observationer i klassen og efterfølgende flere vejledningsmøder med fokus på lærerrollen. 3
4 Derudover har vi i samarbejde planlagt og udført et klassearbejde i klassen, som har strakt sig over 10 moduler. Der er også arbejdet med pædagogisk dokumentation undervejs vha. foto under klassearbejdet, for at huske og fastholde de gode historier. Klassearbejdet er nu afsluttet. Forløbet er blevet evalueret på et netværksmøde medio april. Lærerne fortæller følgende fra evalueringsmødet samt til vejledningerne i februar og marts 2010: Pigerne har det godt sammen nu. Klassen er mere samlet nu. Alle er med, også X (som blev udstødt før klassearbejdet). Hun er også selv begyndt at kontakte de andre, og de svarer ordentligt. Der er ikke noget pigefnidder nu. Lærerne har i et samarbejde med Væksthuset også gennemført individuelle samtaler med børnene i forhold til at udarbejde et sociogram over klassen. Her har alle elever i 7.c givet udtryk for at: Alle er glade for at gå i skole. Ingen er kede af det. Klassen fungerer. Problemet er løst. De er nu en enhed. Klassen er rykket tættere sammen. De er blevet bedre til at sige fra på en ordentlig måde. De siger deres mening. De har tillid til, at der gøres noget nu. De har oplevet tre voksne, som tror på dem og vil dem. Tonen er blevet bedre nu. De har fået nogle fælles oplevelser og minder sammen. Klassens selvbillede er ændret, det et blevet positivt. Klasselærer ønsker og vil fortsat få supervision. Konsultativt udviklingsarbejde i en 3. kl., hvor målet er at skabe et positivt og rummeligt klassemiljø, bedre trivsel og tolerance overfor hinanden samt pænt sprog/omgangstone, derudover mere ro i undervisningen. Vi har afholdt to netværksmøder med deltagelse af skoleleder, klasselærer, matematiklærer og Væksthuset. Der har pt. været to observationer i klassen. Vejledningsmøder, vejledning omkring varetagelse af sociogram og planlægningsmøder af klassearbejdet er afholdt sideløbende med, at vi har lavet et klassearbejde i klassen over 7 moduler. I dette forløb er der også arbejdet med pædagogisk dokumentation vha. foto i klassearbejdet, for at huske og fastholde de gode historier. Derudover har vi afholdt et forældremøde, hvor lærere, Væksthuslæreren og i høj grad også børnene har fremlagt forløbet for forældrene, ved at fortælle om forløbet, vise redskaber til bl.a. konfliktløsning, øvelser/lege fra forløbet og har præsenteret arbejdet med trivselsregler og den pædagogiske dokumentation. Derudover fortalte Væksthuslæreren forældrene om, hvordan de kunne støtte tiltaget. Lærerne fortæller følgende fra vejledningsmøder i februar og marts 2010: 4
5 Vi har lavet nogle gode ting, vi har kunnet bruge. Legene har været gode, det har været godt fx at træne Jeg-budskaber, og de har også været gode til at være riddere overfor hinanden. Vi er enige om, at det er blevet bedre i klassen, børnene har ændret sig. Der er helt sikkert sket forbedringer. Det er godt med nogle nye øjne på klassen. Det har været godt også at rette fokus på de børn, som arbejder godt, så det ikke kun er de andre, der får opmærksomhed. Vi har arbejdet meget med vores tydelighed og også at fremhæve det positive. Klassearbejdet og vejledninger/supervision fortsættes. Væksthuset er indgået i et supervisionsforløb med en klasselærer på 5. årgang. Samarbejdet med Væksthuset har indeholdt to møder, hvor klasselæreren, leder, AKT-lærer og Væksthuset deltog. Derudover er der også holdt et møde med en anden lærer i lærerteamet omkring 5. klassen. Efterfølgende er der blevet observeret i klassen tre gange. Der er indtil videre afholdt én vejledning. Fokus i vejledningen har været på klasseledelse (herunder på at skabe ro i undervisningen), organisering af undervisningen, børnenes deltagelse i undervisningen, skole-hjemsamarbejdet, lektiegivning, samt på samspillet børn og lærer imellem. Klasselærerne har et ønske om at fortsætte supervisionen og vil fortsat blive tilbudt supervision. Væksthuset har påbegyndt et konsultativt udviklingsarbejde i en 4. kl., hvor ønsket er, at børnene skal fungere bedre sammen socialt og få en bedre trivsel og tolerance overfor hinanden. Målet er, at der opstår færre svære konflikter, og at børnene behandler hinanden bedre og bliver mere rummelige overfor ved hinanden, samt at skabe et positivt arbejdsmiljø. Der rettes særligt fokus på drengegruppen og en udstødelsesproblematik i denne. Vi har afholdt et netværksmøde med deltagelse af skoleleder, klasselærer, matematiklærer og Væksthuset. Der har pt. været to observationer i klassen, samt to vejledningsmøder herunder både supervision på deres lærerrolle og også fælles planlægning af det forestående klassearbejde, som påbegyndes medio april og strækker sig ind i 5. klasse. Lærerne har på sidste vejledningsmøde udtalt følgende om de udviklingsområder, de har arbejdet med siden første vejledning: Børnene får ikke negativ opmærksomhed mere. Jeg har kunnet ændre mine forventninger til dem, og det har været godt. Jeg har stoppet op og har rost dem, for alt det, du lagde mærke til. Det har givet et friskt pust. 5
6 Vi er meget glade for supervisionen. Vi vil gerne ændre os og udvikle os. Det har givet en større arbejdsglæde, og børnene bliver glade. Det er en positiv spiral. Børnene bliver også gladere for os. Væksthuset har lavet et konsultativt udviklingsarbejde i en 7.b, hvor målet er at skabe en rummelig klasse, bedre trivsel, samt et godt arbejdsmiljø. Netværksmøder er afholdt med deltagelse af viceskoleleder, klasselærer, matematiklærer, faglærer og Væksthuset. Der har været flere observationer i klassen til at skabe indblik i klassens trivsel og til at kunne vejlede lærerne. Der er også arbejdet med pædagogisk dokumentation undervejs vha. foto under klassearbejdet, for at huske og fastholde de gode historier. Der har i arbejdet med 7.b. været en lige vægtning af lege/samarbejdsøvelser og trivselssnakke. Der er blevet lavet nye trivselsregler, som børnene selv har formuleret og underskrevet. Snart vil der blive afholdt et forældremøde, hvor temaet er, hvordan forældrene kan bidrage til trivslen i klassen. I klassens tid vil der fremover stadig blive arbejdet med klassemøderne. Der har også været et samtaletilbud til en enkel dreng fra klassen. Møderne skulle bidrage til, at drengen deltog mere seriøst i klassen. Arbejdet er ikke endnu afsluttet. De sidste kommentarer fra lærerne har lydt således: Det går bedre i matematik De arbejder bedre og mere målrettet i timerne De er blevet bedre til gruppearbejde Skolebørn Væksthuset har også startet et konsultativt udviklingsarbejde i en anden 3.c, hvor målet for arbejdet er, at skabe bedre arbejdsmiljø, give mere plads til stille piger og drenge og mindre drillerier blandt børnene. Der har været et indledende netværksmøde, hvor SFO pædagog, klasselærer, viceskoleleder og Væksthuset deltog. Der er blevet lavet observationer i forskellige fag og i frikvarterer for at skabe indblik i klassens trivsel og til at kunne vejlede lærerne. Selve trivselsarbejdet er lige iværksat. På nuværende tidspunkt har vi fire skolebørn tre dage om ugen. Tre drenge og en pige. Netværksmøder om to af vores fire skolebørn i Væksthusklassen er afholdt med deltagelse af mor/forældre, PPR, klasselærer og matematiklærer efterfulgt af arbejdsmøder mellem skole og Væksthus. Væksthuset holder også særskilte møder med forældrene og særskilte møder med børnenes klasselærere. 6
7 De fire børn er tilknyttet Væksthus-klassen tre dage om ugen. De resterende to dage går børnene i deres hjemklasse. Kendetegnet ved børnegruppen er, at de har store emotionelle og psykosociale problemstillinger i deres liv. Derudover har flere af børnene også fagfaglige vanskeligheder. Hensigten med forløbet er, at børnene udfordres tilpas, således at deres personlige, sociale og faglige kompetencer udvikles. To af skolebørnene er begyndt for nylig, og det har haft betydning for den samlede gruppedynamik, og for hvor stort et fokus, vi har kunnet rette mod det fagfaglige arbejde. I øjeblikket er dynamikken i gruppen præget af mange daglige konflikter. Fokus er derfor rettet mod at lære børnene at håndtere konflikter, samt at udvikle børnene socialt, emotionelt og fagligt i samarbejde med forældre og skole. Minigruppen I hele dette skoleår har vi været fuldt belagt. Minigruppen har haft seks børn, heraf to piger og fire drenge. Her i foråret er to børn stoppet, da de skulle videre i SFO, og vi har modtaget to nye børn. Pr. 1. maj sker der endnu en udskiftning, da en pige skal tilbage på fuld tid i børnehaven, vi får så en ny dreng. Så pr. 1. maj har vi seks drenge tilknyttet. Netværksmøder I løbet af vinteren har vi i Minigruppen fået mulighed for selv at være tovholdere på vores netværksmøder. I den forbindelse har vi så udarbejdet en fast dagsorden, som så tilpasses det enkelte møde. Denne for os nye arbejdsmetode har gjort møderne mere strukturerede og med mulighed for at holde et større fokus på målsætning for det enkelte barn. Så alle omkring barnet arbejder med samme mål. I den forbindelse har vi ligeledes styrket vores skriftlighed i forhold til referater fra disse møder. Vi er selv blevet mere tilfredse og har fået en del positive tilkendegivelser fra øvrige PPRmedarbejdere og forældre, som har bemærket det nye tiltag. Samarbejde med børnehaverne Vi har afholdt et fælles møde med de implicerede børnehaver, her har vi fortalt om det pædagogiske arbejde og talt om, hvordan det kan takles at have børn i børnehave og Minigruppe. På mødet blev der udvekslet erfaringer om, hvordan børnehaverne kan hjælpe det enkelte barn med at komme tilbage efter Minigruppetid. Vi har besøgt børnehaverne og set børnene i deres miljø der. Det har styrket tillidsforholdet det faglige personale imellem. Vi vil bestræbe os på minimum en gang pr. semester at komme ud i børnehaverne. Det har givet os et bredere kendskab til barnet, miljøet i børnehaven og til personalet, hvilket er med til at styrke samarbejdet i børnehaverne. Jeg kan Vi er inspireret af Jeg kan metode. Hvert barn har et arbejdsmål, som de selv er med til at opstille, for hver gang de opnår arbejdsmålet, får de et kryds. Når de har fået ti krydser, fejrer vi det med diplom og en lille festlighed. Børnene er meget optaget af dette krydssystem og har stor fornøjelse med at øve sig på deres mål. 7
8 Familiestue et nyt tilbud Fredag d. 7. Maj begynder Familiestuen. Formålet er gennem leg og med forældrenes støtte at udvikle barnets kompetencer. Børnehaven sætter i samarbejde med forældrene målet for hvilke kompetencer hos barnet, der skal være i fokus. Pædagogerne i Familiestuen sætter rammerne for hvilke aktiviteter, der skal i spil. Kompetencehus Væksthusets senest ansatte lærer har gennemført et kompetenceudviklingsforløb med konsulent Kristin Myhre. En medarbejder er ved at afslutte Konsulentuddannelsen ved Kristin Myhre. Forløbet løber over tre gange tre dage (januar, marts og maj 2010). En medarbejder er i gang med 5.modul i Pædagogisk/psykologisk diplomuddannelse. Alle medarbejdere deltager i team-coaching i foråret Forløbet strækker sig over tre gange á 2½ times varighed. Alle medarbejdere har deltaget i et internt kursus i LP-modellen fire gange á 1½ times varighed i løbet af vinter/forår Væksthusets leder bidrog til afholdelsen af pædagogiske aftner på Jersie og Uglegaardskolen om LP modellen. Væksthusets leder har holdt møde med hele Familieafsnittet for at drøfte Væksthusets tilbud og samarbejdsmuligheder. Væksthusets leder og en pædagog har holdt møde med sundhedsplejerskerne for at fortælle om Familiestue tilbuddet. Pædagog fra Minigruppen holdt oplæg i en vuggestue på deres personaledag. Temaet var, hvordan man som pædagog håndterer børn i vanskeligheder og deres forældre på en anerkendende måde. Netværksgrupper Væksthuset lægger også hus til forskellige netværksgrupper for børn, unge og forældre efter behov. Disse grupper ledes af personalet i BUR: Sundhedsplejen, Familieafsnittet og PPR. mødregrupper, stammeundervisning til henholdsvis indskolingsbørn, skolebørn på mellemtrinnet og unge, der stammer forældrekursus i sprogstimulering for småbørnsforældre sammen med deres barn forældrekursus til forældre om unges misbrug gruppetilbud til forældre, der har børn med asperger/autisme gruppe for børn fra skilsmissefamilier alderen år støttet samvær til et forældrepar, som skal være sammen med deres børn 8
9 Kursusvirksomhed, oplæg og åben rådgivning Familiekonsulenterne fra BUR tilbyder åben rådgivning i Væksthuset. Væksthuset fungerer også til kursusvirksomhed for personalet i Børn og Unge Rådgivningen samt mødevirksomhed. 9
Væksthuset SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN
SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthuset Skoledelen Minigruppen Familiestue - et nyt tilbud Kompetencehus Netværksgrupper Kursusvirksomhed Nye medarbejdere Den 3. november 2009 Direkte mail:
Læs mereSOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN
SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthuset Væksthuset - et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter med mange brugere. Væksthuset var i Solrød Avis med en artikel
Læs mereVæksthusets rapportering maj 2011
SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthusets rapportering maj 2011 Skoledelen Minigruppen Støttepædagogtimer Kompetencehus Netværksgrupper Mødevirksomhed og åben rådgivning Væksthuset Væksthuset
Læs mereVæksthuset - et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter. Væksthuset har rigtig mange brugere.
SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthuset Skoledelen Minigruppen Lille Birk Støttekorpset Ressourcepædagoger Kompetencehus Netværksgrupper Mødevirksomhed og åben rådgivning Væksthuset Væksthuset
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereAntimobbestrategi. Begreber:
Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et
Læs mereAdfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
Læs mereBørnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET
Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET HVAD ER MOBNING? ANTIMOBBESTRATEGI Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereAntimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereHandleplan til forbedring af trivsel
Handleplan til forbedring af trivsel Den forbyggende indsats For at skolen kan være et sted, hvor det er rart at opholde sig, er det nødvendigt, at eleven både i skolen og på vej til og fra skole, viser
Læs mereTrivselspolitik Sankt Annæ Skole
Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de
Læs mereChristiansfeld Skole
Christiansfeld Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereUMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.
UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering
Læs mereGældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01/03-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereNestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen
Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Birkhovedskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereTrivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.
Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke
Læs mereGældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Syvstjerneskolen Gældende fra den 15.11. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Syvstjerneskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Nørrevangsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereGuldberg Skoles trivselsplan
Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereBeders Skoles værdier og værdigrundlag
Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereFortunaskolen for livsglæde og læringslyst
HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs merePå 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.
Elevernes undervisningsmiljø Skoleåret 2010/2011 Det indgående kendskab til elevernes trivsel på Højby Skole skyldes den måde lærernes frikvarterer afholdes på. Lærerne er i næsten alle frikvarterer i
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017
Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Skolen har denne gang valgt at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen, som en længere fælles evaluering gennem samtaler mellem elever og lærere
Læs mereMål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen
Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen
Læs mereGældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Sparkær LBO Gældende fra den Revurderet april 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Det er vores mål, at vi gennem fokus på den enkeltes trivsel også kan skabe de optimale
Læs mereAntimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013
KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og
Læs mereANTIMOBBE- HANDLEPLAN
ANTIMOBBE- HANDLEPLAN Igennem de seneste 2 år har der på skolen været arbejdet en del med begrebet mobning, bl.a. gennem 10 - & 20 timersgrupper med forskellig besætning. For hele lærergruppen blev der
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereTrivselspolitik for Ølsted Skole
Trivselspolitik for Formål: Et godt skolemiljø - hvor elever, forældre og personale trives og føler sig godt tilpas Vi har en anerkendende tilgang til hinanden og skolens fællesskab bygger på omsorg, mod,
Læs mereFamilieklassen Kobberbakkeskolen
Familieklassen Kobberbakkeskolen 2018 Indhold Kerneopgave... 2 Teamet i familieklassen består af:... 3 Forløbet.... 3 Arbejdet i familieklassen... 4 En dag i familieklassen... 5 Metode og grundsyn....
Læs mereAntimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10
Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres
Læs mereMølleholmskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI. 1. Man tør udtrykke sine holdninger.
Mølleholmskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, som mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereAntimobbestrategi jan 2018
Antimobbestrategi jan 2018 1. Værdi 2. Definition af mobning 3. Digital mobning 4. Faresignaler 5. Hvad skal man gøre, når man bliver opmærksom på, at der foregår mobning i skolen? Som elev Som forældre
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereSkolen i Sydhavnens Antimobbestrategi
Antimobbestrategi godkendt på SB mødet d. 21. august 2017 Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi Skolen i Sydhavnen er en skole, hvor den enkelte elevs, og klassens, trivsel er tydelig i hverdagen (skoledag
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereAntimobbestrategi for Petersmindeskolen
Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereGældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis
Læs mereNørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereAntimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017
Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereTrivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole
Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Vision (hvorfor) Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende
Læs mereGregers Krabbe står sammen mod mobning
Gregers Krabbe står sammen mod mobning HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereAt elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret
Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015
UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire
Læs mereLøsning Skoles antimobbestrategi
Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,
Læs mereHerstedøster Skole. Antimobbe- og trivselsplan April Herstedøster Skole Herstedøster Skole. Værdigrundlag oktober
Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan April 2017 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole. skoleintra.dk T 43 68
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereTrivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.
Trivselspolitik for Augustenborg Skole Gældende fra den 1. august 2011 FORMÅL I skolens målsætning står der: En skole for alle, hvor samarbejdet bygger på dialog Alle elever skal opleve at være en del
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereKontaktforældrerolle, skolehjemsamarbejde og forældresamarbejde på Maglegårdskolen
Kontaktforældrerolle, skolehjemsamarbejde og forældresamarbejde på Maglegårdskolen Et frugtbart skolehjemsamarbejde er en vigtig forudsætning for børnenes trivsel og udvikling i skolen, idet det sikrer
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereSamlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.
Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra
Læs mereNorddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereTrivselspolitik, Østskolen
Vedtaget i skolebestyrelsen 12-01-2015 Formål: Vi på Østskolen ønsker med denne trivselspolitik at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen,
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa
Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter
Læs mereNår det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes
Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår
Læs mereAntimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling
Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder
Læs mereAskov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.
Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt
Læs mereGældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag
Antimobbestrategi for Øster Nykirke Skole Gældende fra den 1. august 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag BEGREBER
Læs mereAntimobbestrategi Arden Skole
Antimobbestrategi Arden Skole Formål At skabe tolerante og positive børnefællesskaber, der hviler på skolens grundværdier, så trivslen fremmes og mobbekultur forhindres. Målsætninger At forebygge mobning
Læs mereSunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3
Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL Kommune ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereTemapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Bestilling af en Temapakke Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR, Pia Elisabeth Toft, mail pit@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få
Læs mereAnti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.
Anti-mobbe-strategi Mobning er en pågående, vedvarende, utryghedsskabende og ekskluderende adfærd, som fratager en enkelt person eller en gruppe sin integritet. De(n) mobbede er afmægtige i situationen
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mere