SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN"

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Den 16. april 2010 Direkte mail: Direkte telefon: Væksthuset Væksthuset er nu et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter. Huset har også etableret legeplads med klatrestativ, sandkasse, kolbøttestativer, hængekøje og svævebane. Væksthuset var i Solrød Avis med en helsides artikel d. 12. marts Skoledelen Familieklasse Seks børn og deres forældre har afsluttet Familieklasse arbejdet, siden vi begyndte i juni To af de børn er efterfølgende begyndt i Væksthusklassen. Mange forældre har udtrykt tilfredshed med familieklassen. En far fortæller: Det vigtigste for mig ved at have arbejdet i Familieklassen er, at jeg er kommet tættere på min søn, og at jeg har fået et meget større indblik i, hvordan skolen arbejder, og hvad det vil sige at være lærer. Det har været en hård omgang for os, økonomisk. En mor fortæller: Det vigtigste for mig er, at jeg kender mit barn bedre nu. Nu ved jeg lige præcis, hvornår han tænder af, og det betyder, at jeg bedre kan foregribe de svære situationer. Det har også været en støtte for mig, at jeg er blevet meget mere tydelig i min rolle som forældre. Det hjælper mit barn. På nuværende tidspunkt har i alt elleve familier deltaget i Familieklasse arbejdet, hvoraf seks har afsluttet forløbet. En dreng står overfor at begynde i næste uge. Derved har vi nu fem drenge (0.kl 7.kl) og deres forældre, der arbejder i Familieklassen. Et forløb i Familieklassens strækker sig over 12 uger. De fleste familier benytter sig af muligheden for at udvide tilbuddet. En familie har eksempelvis deltaget siden juni 2009 og er netop afsluttet. Børn og Unge Rådgivningen Væksthuset Vestre Grænsevej Solrød Strand vaeksthuset@solrod.dk

2 Som et supplement til en af familiernes arbejde har Væksthuset tilbudt og gennemført observationer i klassen, coaching til den pågældende dreng, klasselærer og lærerteamet, møder med forældre samt mægling imellem forældre og klasselærer. En anden familie har bedt om yderligere støtte, og de har derfor fået tilbudt en række samtaler med henblik på at udvikle deres forældrerolle og styrke samarbejdet med skolen. Konsultativt udviklingsarbejde Væksthuset startede et klassearbejde sidste skoleår i en daværende 1. Klasse, som afsluttes april Målet har været at fremme klassens trivsel, at udvikle nye pædagogiske strategier og gennemføre tiltagene, samt styrke skole-hjem samarbejdet. Væksthuset har bidraget med følgende tiltag: observationer i skolen, udarbejdelse af trivsels-handleplaner, opfølgning, implementering og evaluering af disse, coaching af lærerne og sparringspartner ved diverse forældremøder samt udarbejdet pædagogisk dokumentation. I slutningen af forløbet fortæller klasselærer: Vi havde arrangeret en påskefrokost for hele 2. Årgang fredagen, inden vi gik på ferie. Normalt plejer det at være en meget hektisk, kaotisk og stressende oplevelse, når tres børn på samme tid skal finde en stol og sætte sig hen til bordet. Men så var det, at jeg sagde højt til dem alle: Nu lægger alle vi voksne mærke til, hvordan I helt roligt tager en stol og sætter jer stille hen ved bordet uden at larme. Og ved du hvad?: det gjorde de! Mine kollegaer blev helt mundlamme og spurgte til, hvad det var jeg havde gjort, og så fortalte jeg dem, at jeg bare havde talt en positiv forventning frem, da jeg talte til børnene. Klasselæreren skriver i sit farvelbrev til Væksthus medarbejderen: Kære B. og Væksthus. Tak for en spændende, hård og udbytterig rejse. Både 2.a og jeg har lært utrolig meget. Held og Lykke med fremtidige projekter. Eleverne skriver bl.a. i et farvelbrev: Tak for alt det, som du har hjulpet os med B. og for alt det, du har lavet sammen med os. Det ser ud til, at det er lykkedes at opnå den ønskede virkning af samarbejdet. Relationerne eleverne og lærer-elev imellem er forbedret, klasseledelsen er tydelig, trivslen i klassen er øget, og arbejdet har virket forebyggende i relation til mobning for derved at udvikle et mere inkluderende skolemiljø. Det samlede arbejde står overfor at skulle evalueres slut april ved et netværksmøde med lærerne, afdelingsleder, PPR og Væksthuset. 2

3 I forbindelse med arbejdet i den omtalte klasse opstod der et behov for at supplere klassearbejdet med en mini trivselsgruppe for to drenge. De to drenge havde mange og svære konflikter i frikvartererne, som havde en direkte negativ indflydelse på den efterfølgende undervisning og ikke mindst på deres indbyrdes forhold og selvopfattelse. Begge forældrepar til drengene så skylden for denne situation placeret hos den anden dreng, og det ene forældrepar havde et specifik ønske om at flytte sit barn fra klassen pga. den anden dreng. Drengene deltog i et forløb over vinteren/foråret der strakte sig over seks gange á to lektioner. Forløbet er netop blevet afsluttet og evalueret. På mødet gav forældrene udtryk for: Vi har nu en dreng, som er glad for at gå i skole, og vi hører aldrig mere om den anden dreng på en dårlig måde. Drengene: Det bedste har været at lære x at kende, og at vi på den måde nu er blevet venner. Det var også rigtig godt at drikke the sammen og opdage, at vi godt kunne lege sammen. Væksthuset har samarbejdet med lærerne i en 1.klasse på en anden af kommunens folkeskoler. Opgaven har været at observere i klassen og på baggrund af disse afholde konsultative møder med lærerne samt planlægge og lede et forældremøde. Det ekstraordinære forældremøde var et ønske fra en større gruppe forældre i forældregruppen, som udtrykte stor bekymring for deres børns trivsel, fagligt og socialt. En bekymring som skolens ledelse og klasselærerne undrede sig over. Forældremødet står overfor at skulle evalueres. I næste uge holder vi netværksmøde, hvor forældremødet og fremadrettede tiltag vil blive drøftet. Under evaluering af forældremødet påpegede nogle forældre: For mig har det været vigtigt at høre om den positive udvikling klassen er inde i, og at høre alle de gode historier fra hverdagen. For mig har det været vigtigt at høre, hvor betydningsfuldt det er, at vi forældre samarbejder på en god måde, fordi vi også får brug for at have dette fundament, når vores børn går i de store klasser. Jeg har slet ikke tænkt på, at vi på et tidspunkt skal til at tale med hinanden om fx alkoholpolitik i klassen. Væksthuset har lavet et konsultativt udviklingsarbejde i en 7. klasse, hvor målet er at skabe en rummelig klasse, hvor alle inkluderes i fællesskabet, bedre trivsel, samt et godt arbejdsmiljø og bedre sprog. Der har særligt været fokus på løse en udstødelsesproblematik i pigegruppen. Netværksmøder er afholdt med deltagelse af afdelingsleder, klasselærer, matematiklærer og Væksthuset. Der har været flere observationer i klassen og efterfølgende flere vejledningsmøder med fokus på lærerrollen. 3

4 Derudover har vi i samarbejde planlagt og udført et klassearbejde i klassen, som har strakt sig over 10 moduler. Der er også arbejdet med pædagogisk dokumentation undervejs vha. foto under klassearbejdet, for at huske og fastholde de gode historier. Klassearbejdet er nu afsluttet. Forløbet er blevet evalueret på et netværksmøde medio april. Lærerne fortæller følgende fra evalueringsmødet samt til vejledningerne i februar og marts 2010: Pigerne har det godt sammen nu. Klassen er mere samlet nu. Alle er med, også X (som blev udstødt før klassearbejdet). Hun er også selv begyndt at kontakte de andre, og de svarer ordentligt. Der er ikke noget pigefnidder nu. Lærerne har i et samarbejde med Væksthuset også gennemført individuelle samtaler med børnene i forhold til at udarbejde et sociogram over klassen. Her har alle elever i 7.c givet udtryk for at: Alle er glade for at gå i skole. Ingen er kede af det. Klassen fungerer. Problemet er løst. De er nu en enhed. Klassen er rykket tættere sammen. De er blevet bedre til at sige fra på en ordentlig måde. De siger deres mening. De har tillid til, at der gøres noget nu. De har oplevet tre voksne, som tror på dem og vil dem. Tonen er blevet bedre nu. De har fået nogle fælles oplevelser og minder sammen. Klassens selvbillede er ændret, det et blevet positivt. Klasselærer ønsker og vil fortsat få supervision. Konsultativt udviklingsarbejde i en 3. kl., hvor målet er at skabe et positivt og rummeligt klassemiljø, bedre trivsel og tolerance overfor hinanden samt pænt sprog/omgangstone, derudover mere ro i undervisningen. Vi har afholdt to netværksmøder med deltagelse af skoleleder, klasselærer, matematiklærer og Væksthuset. Der har pt. været to observationer i klassen. Vejledningsmøder, vejledning omkring varetagelse af sociogram og planlægningsmøder af klassearbejdet er afholdt sideløbende med, at vi har lavet et klassearbejde i klassen over 7 moduler. I dette forløb er der også arbejdet med pædagogisk dokumentation vha. foto i klassearbejdet, for at huske og fastholde de gode historier. Derudover har vi afholdt et forældremøde, hvor lærere, Væksthuslæreren og i høj grad også børnene har fremlagt forløbet for forældrene, ved at fortælle om forløbet, vise redskaber til bl.a. konfliktløsning, øvelser/lege fra forløbet og har præsenteret arbejdet med trivselsregler og den pædagogiske dokumentation. Derudover fortalte Væksthuslæreren forældrene om, hvordan de kunne støtte tiltaget. Lærerne fortæller følgende fra vejledningsmøder i februar og marts 2010: 4

5 Vi har lavet nogle gode ting, vi har kunnet bruge. Legene har været gode, det har været godt fx at træne Jeg-budskaber, og de har også været gode til at være riddere overfor hinanden. Vi er enige om, at det er blevet bedre i klassen, børnene har ændret sig. Der er helt sikkert sket forbedringer. Det er godt med nogle nye øjne på klassen. Det har været godt også at rette fokus på de børn, som arbejder godt, så det ikke kun er de andre, der får opmærksomhed. Vi har arbejdet meget med vores tydelighed og også at fremhæve det positive. Klassearbejdet og vejledninger/supervision fortsættes. Væksthuset er indgået i et supervisionsforløb med en klasselærer på 5. årgang. Samarbejdet med Væksthuset har indeholdt to møder, hvor klasselæreren, leder, AKT-lærer og Væksthuset deltog. Derudover er der også holdt et møde med en anden lærer i lærerteamet omkring 5. klassen. Efterfølgende er der blevet observeret i klassen tre gange. Der er indtil videre afholdt én vejledning. Fokus i vejledningen har været på klasseledelse (herunder på at skabe ro i undervisningen), organisering af undervisningen, børnenes deltagelse i undervisningen, skole-hjemsamarbejdet, lektiegivning, samt på samspillet børn og lærer imellem. Klasselærerne har et ønske om at fortsætte supervisionen og vil fortsat blive tilbudt supervision. Væksthuset har påbegyndt et konsultativt udviklingsarbejde i en 4. kl., hvor ønsket er, at børnene skal fungere bedre sammen socialt og få en bedre trivsel og tolerance overfor hinanden. Målet er, at der opstår færre svære konflikter, og at børnene behandler hinanden bedre og bliver mere rummelige overfor ved hinanden, samt at skabe et positivt arbejdsmiljø. Der rettes særligt fokus på drengegruppen og en udstødelsesproblematik i denne. Vi har afholdt et netværksmøde med deltagelse af skoleleder, klasselærer, matematiklærer og Væksthuset. Der har pt. været to observationer i klassen, samt to vejledningsmøder herunder både supervision på deres lærerrolle og også fælles planlægning af det forestående klassearbejde, som påbegyndes medio april og strækker sig ind i 5. klasse. Lærerne har på sidste vejledningsmøde udtalt følgende om de udviklingsområder, de har arbejdet med siden første vejledning: Børnene får ikke negativ opmærksomhed mere. Jeg har kunnet ændre mine forventninger til dem, og det har været godt. Jeg har stoppet op og har rost dem, for alt det, du lagde mærke til. Det har givet et friskt pust. 5

6 Vi er meget glade for supervisionen. Vi vil gerne ændre os og udvikle os. Det har givet en større arbejdsglæde, og børnene bliver glade. Det er en positiv spiral. Børnene bliver også gladere for os. Væksthuset har lavet et konsultativt udviklingsarbejde i en 7.b, hvor målet er at skabe en rummelig klasse, bedre trivsel, samt et godt arbejdsmiljø. Netværksmøder er afholdt med deltagelse af viceskoleleder, klasselærer, matematiklærer, faglærer og Væksthuset. Der har været flere observationer i klassen til at skabe indblik i klassens trivsel og til at kunne vejlede lærerne. Der er også arbejdet med pædagogisk dokumentation undervejs vha. foto under klassearbejdet, for at huske og fastholde de gode historier. Der har i arbejdet med 7.b. været en lige vægtning af lege/samarbejdsøvelser og trivselssnakke. Der er blevet lavet nye trivselsregler, som børnene selv har formuleret og underskrevet. Snart vil der blive afholdt et forældremøde, hvor temaet er, hvordan forældrene kan bidrage til trivslen i klassen. I klassens tid vil der fremover stadig blive arbejdet med klassemøderne. Der har også været et samtaletilbud til en enkel dreng fra klassen. Møderne skulle bidrage til, at drengen deltog mere seriøst i klassen. Arbejdet er ikke endnu afsluttet. De sidste kommentarer fra lærerne har lydt således: Det går bedre i matematik De arbejder bedre og mere målrettet i timerne De er blevet bedre til gruppearbejde Skolebørn Væksthuset har også startet et konsultativt udviklingsarbejde i en anden 3.c, hvor målet for arbejdet er, at skabe bedre arbejdsmiljø, give mere plads til stille piger og drenge og mindre drillerier blandt børnene. Der har været et indledende netværksmøde, hvor SFO pædagog, klasselærer, viceskoleleder og Væksthuset deltog. Der er blevet lavet observationer i forskellige fag og i frikvarterer for at skabe indblik i klassens trivsel og til at kunne vejlede lærerne. Selve trivselsarbejdet er lige iværksat. På nuværende tidspunkt har vi fire skolebørn tre dage om ugen. Tre drenge og en pige. Netværksmøder om to af vores fire skolebørn i Væksthusklassen er afholdt med deltagelse af mor/forældre, PPR, klasselærer og matematiklærer efterfulgt af arbejdsmøder mellem skole og Væksthus. Væksthuset holder også særskilte møder med forældrene og særskilte møder med børnenes klasselærere. 6

7 De fire børn er tilknyttet Væksthus-klassen tre dage om ugen. De resterende to dage går børnene i deres hjemklasse. Kendetegnet ved børnegruppen er, at de har store emotionelle og psykosociale problemstillinger i deres liv. Derudover har flere af børnene også fagfaglige vanskeligheder. Hensigten med forløbet er, at børnene udfordres tilpas, således at deres personlige, sociale og faglige kompetencer udvikles. To af skolebørnene er begyndt for nylig, og det har haft betydning for den samlede gruppedynamik, og for hvor stort et fokus, vi har kunnet rette mod det fagfaglige arbejde. I øjeblikket er dynamikken i gruppen præget af mange daglige konflikter. Fokus er derfor rettet mod at lære børnene at håndtere konflikter, samt at udvikle børnene socialt, emotionelt og fagligt i samarbejde med forældre og skole. Minigruppen I hele dette skoleår har vi været fuldt belagt. Minigruppen har haft seks børn, heraf to piger og fire drenge. Her i foråret er to børn stoppet, da de skulle videre i SFO, og vi har modtaget to nye børn. Pr. 1. maj sker der endnu en udskiftning, da en pige skal tilbage på fuld tid i børnehaven, vi får så en ny dreng. Så pr. 1. maj har vi seks drenge tilknyttet. Netværksmøder I løbet af vinteren har vi i Minigruppen fået mulighed for selv at være tovholdere på vores netværksmøder. I den forbindelse har vi så udarbejdet en fast dagsorden, som så tilpasses det enkelte møde. Denne for os nye arbejdsmetode har gjort møderne mere strukturerede og med mulighed for at holde et større fokus på målsætning for det enkelte barn. Så alle omkring barnet arbejder med samme mål. I den forbindelse har vi ligeledes styrket vores skriftlighed i forhold til referater fra disse møder. Vi er selv blevet mere tilfredse og har fået en del positive tilkendegivelser fra øvrige PPRmedarbejdere og forældre, som har bemærket det nye tiltag. Samarbejde med børnehaverne Vi har afholdt et fælles møde med de implicerede børnehaver, her har vi fortalt om det pædagogiske arbejde og talt om, hvordan det kan takles at have børn i børnehave og Minigruppe. På mødet blev der udvekslet erfaringer om, hvordan børnehaverne kan hjælpe det enkelte barn med at komme tilbage efter Minigruppetid. Vi har besøgt børnehaverne og set børnene i deres miljø der. Det har styrket tillidsforholdet det faglige personale imellem. Vi vil bestræbe os på minimum en gang pr. semester at komme ud i børnehaverne. Det har givet os et bredere kendskab til barnet, miljøet i børnehaven og til personalet, hvilket er med til at styrke samarbejdet i børnehaverne. Jeg kan Vi er inspireret af Jeg kan metode. Hvert barn har et arbejdsmål, som de selv er med til at opstille, for hver gang de opnår arbejdsmålet, får de et kryds. Når de har fået ti krydser, fejrer vi det med diplom og en lille festlighed. Børnene er meget optaget af dette krydssystem og har stor fornøjelse med at øve sig på deres mål. 7

8 Familiestue et nyt tilbud Fredag d. 7. Maj begynder Familiestuen. Formålet er gennem leg og med forældrenes støtte at udvikle barnets kompetencer. Børnehaven sætter i samarbejde med forældrene målet for hvilke kompetencer hos barnet, der skal være i fokus. Pædagogerne i Familiestuen sætter rammerne for hvilke aktiviteter, der skal i spil. Kompetencehus Væksthusets senest ansatte lærer har gennemført et kompetenceudviklingsforløb med konsulent Kristin Myhre. En medarbejder er ved at afslutte Konsulentuddannelsen ved Kristin Myhre. Forløbet løber over tre gange tre dage (januar, marts og maj 2010). En medarbejder er i gang med 5.modul i Pædagogisk/psykologisk diplomuddannelse. Alle medarbejdere deltager i team-coaching i foråret Forløbet strækker sig over tre gange á 2½ times varighed. Alle medarbejdere har deltaget i et internt kursus i LP-modellen fire gange á 1½ times varighed i løbet af vinter/forår Væksthusets leder bidrog til afholdelsen af pædagogiske aftner på Jersie og Uglegaardskolen om LP modellen. Væksthusets leder har holdt møde med hele Familieafsnittet for at drøfte Væksthusets tilbud og samarbejdsmuligheder. Væksthusets leder og en pædagog har holdt møde med sundhedsplejerskerne for at fortælle om Familiestue tilbuddet. Pædagog fra Minigruppen holdt oplæg i en vuggestue på deres personaledag. Temaet var, hvordan man som pædagog håndterer børn i vanskeligheder og deres forældre på en anerkendende måde. Netværksgrupper Væksthuset lægger også hus til forskellige netværksgrupper for børn, unge og forældre efter behov. Disse grupper ledes af personalet i BUR: Sundhedsplejen, Familieafsnittet og PPR. mødregrupper, stammeundervisning til henholdsvis indskolingsbørn, skolebørn på mellemtrinnet og unge, der stammer forældrekursus i sprogstimulering for småbørnsforældre sammen med deres barn forældrekursus til forældre om unges misbrug gruppetilbud til forældre, der har børn med asperger/autisme gruppe for børn fra skilsmissefamilier alderen år støttet samvær til et forældrepar, som skal være sammen med deres børn 8

9 Kursusvirksomhed, oplæg og åben rådgivning Familiekonsulenterne fra BUR tilbyder åben rådgivning i Væksthuset. Væksthuset fungerer også til kursusvirksomhed for personalet i Børn og Unge Rådgivningen samt mødevirksomhed. 9

Væksthuset SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN

Væksthuset SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthuset Skoledelen Minigruppen Familiestue - et nyt tilbud Kompetencehus Netværksgrupper Kursusvirksomhed Nye medarbejdere Den 3. november 2009 Direkte mail:

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthuset Væksthuset - et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter med mange brugere. Væksthuset var i Solrød Avis med en artikel

Læs mere

Væksthusets rapportering maj 2011

Væksthusets rapportering maj 2011 SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthusets rapportering maj 2011 Skoledelen Minigruppen Støttepædagogtimer Kompetencehus Netværksgrupper Mødevirksomhed og åben rådgivning Væksthuset Væksthuset

Læs mere

Væksthuset - et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter. Væksthuset har rigtig mange brugere.

Væksthuset - et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter. Væksthuset har rigtig mange brugere. SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthuset Skoledelen Minigruppen Lille Birk Støttekorpset Ressourcepædagoger Kompetencehus Netværksgrupper Mødevirksomhed og åben rådgivning Væksthuset Væksthuset

Læs mere

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler

Læs mere

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET HVAD ER MOBNING? ANTIMOBBESTRATEGI Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Handleplan til forbedring af trivsel

Handleplan til forbedring af trivsel Handleplan til forbedring af trivsel Den forbyggende indsats For at skolen kan være et sted, hvor det er rart at opholde sig, er det nødvendigt, at eleven både i skolen og på vej til og fra skole, viser

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Christiansfeld Skole

Christiansfeld Skole Christiansfeld Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter. UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering

Læs mere

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01/03-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med

Læs mere

Lærernes og pædagogernes ansvar

Lærernes og pædagogernes ansvar Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Birkhovedskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Syvstjerneskolen Gældende fra den 15.11. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Syvstjerneskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Karensmindeskolens. Trivselspolitik Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Nørrevangsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Guldberg Skoles trivselsplan

Guldberg Skoles trivselsplan Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)

Læs mere

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Beders Skoles værdier og værdigrundlag Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,

Læs mere

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Fortunaskolen for livsglæde og læringslyst

Fortunaskolen for livsglæde og læringslyst HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver

Læs mere

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Trivselsundersøgelse Handlingsplan Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn

Læs mere

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives

Læs mere

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne. Elevernes undervisningsmiljø Skoleåret 2010/2011 Det indgående kendskab til elevernes trivsel på Højby Skole skyldes den måde lærernes frikvarterer afholdes på. Lærerne er i næsten alle frikvarterer i

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Skolen har denne gang valgt at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen, som en længere fælles evaluering gennem samtaler mellem elever og lærere

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Gældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Sparkær LBO Gældende fra den Revurderet april 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Det er vores mål, at vi gennem fokus på den enkeltes trivsel også kan skabe de optimale

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

ANTIMOBBE- HANDLEPLAN

ANTIMOBBE- HANDLEPLAN ANTIMOBBE- HANDLEPLAN Igennem de seneste 2 år har der på skolen været arbejdet en del med begrebet mobning, bl.a. gennem 10 - & 20 timersgrupper med forskellig besætning. For hele lærergruppen blev der

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Trivselspolitik for Ølsted Skole Trivselspolitik for Formål: Et godt skolemiljø - hvor elever, forældre og personale trives og føler sig godt tilpas Vi har en anerkendende tilgang til hinanden og skolens fællesskab bygger på omsorg, mod,

Læs mere

Familieklassen Kobberbakkeskolen

Familieklassen Kobberbakkeskolen Familieklassen Kobberbakkeskolen 2018 Indhold Kerneopgave... 2 Teamet i familieklassen består af:... 3 Forløbet.... 3 Arbejdet i familieklassen... 4 En dag i familieklassen... 5 Metode og grundsyn....

Læs mere

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10 Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres

Læs mere

Mølleholmskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI. 1. Man tør udtrykke sine holdninger.

Mølleholmskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI. 1. Man tør udtrykke sine holdninger. Mølleholmskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, som mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Antimobbestrategi jan 2018

Antimobbestrategi jan 2018 Antimobbestrategi jan 2018 1. Værdi 2. Definition af mobning 3. Digital mobning 4. Faresignaler 5. Hvad skal man gøre, når man bliver opmærksom på, at der foregår mobning i skolen? Som elev Som forældre

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi

Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi Antimobbestrategi godkendt på SB mødet d. 21. august 2017 Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi Skolen i Sydhavnen er en skole, hvor den enkelte elevs, og klassens, trivsel er tydelig i hverdagen (skoledag

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017 Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Vision (hvorfor) Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende

Læs mere

Gregers Krabbe står sammen mod mobning

Gregers Krabbe står sammen mod mobning Gregers Krabbe står sammen mod mobning HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

Herstedøster Skole. Antimobbe- og trivselsplan April Herstedøster Skole Herstedøster Skole. Værdigrundlag oktober

Herstedøster Skole. Antimobbe- og trivselsplan April Herstedøster Skole Herstedøster Skole. Værdigrundlag oktober Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan April 2017 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole. skoleintra.dk T 43 68

Læs mere

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole

Læs mere

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet. Trivselspolitik for Augustenborg Skole Gældende fra den 1. august 2011 FORMÅL I skolens målsætning står der: En skole for alle, hvor samarbejdet bygger på dialog Alle elever skal opleve at være en del

Læs mere

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Kontaktforældrerolle, skolehjemsamarbejde og forældresamarbejde på Maglegårdskolen

Kontaktforældrerolle, skolehjemsamarbejde og forældresamarbejde på Maglegårdskolen Kontaktforældrerolle, skolehjemsamarbejde og forældresamarbejde på Maglegårdskolen Et frugtbart skolehjemsamarbejde er en vigtig forudsætning for børnenes trivsel og udvikling i skolen, idet det sikrer

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole

Læs mere

Trivselspolitik, Østskolen

Trivselspolitik, Østskolen Vedtaget i skolebestyrelsen 12-01-2015 Formål: Vi på Østskolen ønsker med denne trivselspolitik at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen,

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Gældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag

Gældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag Antimobbestrategi for Øster Nykirke Skole Gældende fra den 1. august 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag BEGREBER

Læs mere

Antimobbestrategi Arden Skole

Antimobbestrategi Arden Skole Antimobbestrategi Arden Skole Formål At skabe tolerante og positive børnefællesskaber, der hviler på skolens grundværdier, så trivslen fremmes og mobbekultur forhindres. Målsætninger At forebygge mobning

Læs mere

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3 Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL Kommune ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Bestilling af en Temapakke Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR, Pia Elisabeth Toft, mail pit@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få

Læs mere

Anti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.

Anti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre. Anti-mobbe-strategi Mobning er en pågående, vedvarende, utryghedsskabende og ekskluderende adfærd, som fratager en enkelt person eller en gruppe sin integritet. De(n) mobbede er afmægtige i situationen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere