ROSKILDE KOMMUNES HØRINGSSVAR TIL

Transkript

1 ROSKILDE KOMMUNES HØRINGSSVAR TIL Forslag til Vandplan , Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt (i begrænset omfang) Forslag til Natura 2000-planer for Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov (Natura 2000-område nr. 136) Gammel Havdrup Mose (Natura 2000-område nr. 150) Ramsø Mose (Natura 2000-område nr. 151) INDHOLD 1. Generelle bemærkninger 1.1. Til Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord... side Til Natura 2000-planer.... side 6 2. Bemærkninger til Vandplanens specifikke indsatser 2.1. Spildevand... side Vandløb og søer... side Grundvand... side Natura 2000-planerne 3.1. Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov (område nr. 136)... side Gammel Havdrup Mose (område nr. 150)... side Ramsø Mose (område nr. 151)... side Bilag... side KORTBILAG nr. 1 nr side 29

2 Side2/39 Indledning Høringssvaret fra Roskilde Kommune er behandlet i Teknik og Miljøudvalget den 21. marts Første del af høringssvaret indeholder Roskilde Kommunes generelle bemærkninger til forslagene til Vandplaner for Isefjord og Roskilde Fjord og Køge bugt, samt forslagene til Natura 2000-planer for de udpegede naturområder i kommunen. Den anden del indeholder bemærkninger til de specifikke indsatser i vandplanerne Den tredje del indeholder specifikke bemærkninger om Natura 2000-planerne for områderne: Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov Gammel Havdrup Mose Ramsø Mose Endelig er der i bilaget gjort nærmere rede for faktuelle fejl i Vandplanerne. 1 Generelle bemærkninger 1.1 Til Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord Fra Idéfase til høringsfase for forslag til Vandplan Roskilde Kommune hilser velkommen, at der nu er kommet gang i den store planlægningsindsats på vandområdet og naturområdet, som er fastlagt i EU s Vandrammedirektiv og direktiverne om fuglebeskyttelse, habitatbeskyttelse og skaldyrvande Da indsatsen blev skudt i gang med en Idéfase i 2007, udarbejdede Roskilde Kommune sammen med de andre kommuner omkring Roskilde Fjord en rapport med et idékatalog for indsatsen på vandområdet i oplandet til Roskilde Fjord. Idékataloget blev sendt til Miljøministeriet i december Roskilde Kommune kan ikke genfinde mange af de ideer vi sendte til Miljøcenter Roskilde i december 2007 i forslaget til Vandplan. Men vi er glade for at se, at ét af vores forslag om at udnytte dyrkning af blåmuslinger på liner til optag af kvælstof fra fjordens vand er nævnt som et virkemiddel, som én af de nedsatte arbejdsgrupper skal arbejde videre med. Det kommunale råderum Roskilde Kommune tilkendegav allerede i indlægget i Idéfasen, at vi så frem til et større kommunalt råderum for valg af virkemidler og indsatsområder. Kommunerne omkring Roskilde Fjord forventede sig meget af muligheden for at gøre en sammenhængende indsats på vand- og naturområdet, med forventede synergieffekter mellem den kommunale natur- miljø-, sundheds- og erhvervsindsats. Med Vandplanens indsatsprogram synes det kommunale råderum at være temmelig snævert. Muligheden for at vælge virkemidler på tværs af indsatsplanen er ikke mindst begrænset på grund af bindingerne i finansiering via landdistriktsmidler. Roskilde Kommune ville gerne undersøge, om det er muligt at tilbageholde større mængder kvælstof i et opland ved at etablere flere vådområder end der er udlagt i planen. Men etablering udover rammen i oplandet ville så med den besluttede finansiering skulle finansieres af skatteyderne i kommunerne. Og det indgår jo beklageligvis ikke i aftalerne om den kommunale økonomi i årene fremover.

3 Side3/39 Vi ville foretrække, at kommunerne selv fik mulighed for at vurdere omkostningseffektiviteten ved benyttelse af forskellige virkemidler og så fik frihed til at vælge. Forudsætninger om organisering og økonomi er ikke på plads Høringsprocessen er blevet præget af, at nogle af de helt centrale forudsætninger for realisering af indsatsprogrammet på vandløbs-, spildevands- og grundvandsområdet ikke er udmeldt samtidig med forslagene til vandplaner, men lagt ud til afklaring i arbejdsgrupper, som ikke når at fremlægge deres indstillinger inden høringsperioden er slut. Det er eksempelvis vanskeligt for kommunen at forholde sig til omfanget af indsatsen med at udpege og forberede vandløbsprojekter restaurering, ændret vedligeholdelse, åbning af rørlagte strækninger når det ikke er helt klart hvordan man skal beregne kompensationen til berørte lodsejere (se nærmere herom i afsnit 2 b) Det er også uklart, om fremtidige klimamæssige ændringer og deres påvirkning af vandløbet skal indregnes i kompensationen. De generelle indsatser - hvornår virker de? Vandplanen fastlægger de reduktioner i udledningen af kvælstof og fosfor som skal opnås gennem lokale specifikke, målrettede virkemidler - f.eks. vådområder og forbedret rensning af spildevand i det åbne land. Med disse specifikke indsatser reduceres udledningen af kvælstof til de indre farvande i første planperiode med tons om året på landsplan svarende til ca. 250 tons i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord. Af forslaget til Vandplan fremgår, at man i forbindelse med den endelige vedtagelse vil fastlægge art og omfang af generelle virkemidler der vil reducere udledningen af kvælstof med yderligere tons pr år på landsplan svarende til ca. 260 tons kvælstof i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord. Et kvotesystem for kvælstof har været nævnt. Miljøministeren har i høringsperioden meldt ud, at disse generelle virkemidler af hensyn til landbrugets konkurrenceevne nok vil blive udsat til planperioden 2021 til Udsættelse af kvælstofkravene gør det svært for Roskilde Kommune at "time" den kommunale indsats. Det vil være nemmere at planlægge indsatsen, hvis der bliver angivet milepæle for reduktioner også i 2. og 3. planperiode. Det er derfor Roskilde Kommunes forventning, at der snarest muligt gøres mere konkret rede for hvordan og hvornår de tons skal opnås ved generelle virkemidler i forhold til landbrugets anvendelse af kvælstof. I vandplanen for oplandet til Ejderen i Slesvig-Holsten er den samlede reduktion af kvælstof således fordelt ligeligt over de kommende 3 planperioder frem til Kun 4 år før mange af målene for 1. planperiode skal være opnået i 2015 er det set fra Roskilde Kommunens synspunkt betænkeligt, at der til stadighed rejses tvivl om effekten af de virkemidler som var tiltænkt centrale roller i reduktionen af udvaskningen af kvælstof fra landbrugsjord. Senest er det oplyst fra DMU, at de nye udlæg af 10 meter randzoner langs vandløb og søer ikke vil have tilstrækkelig effekt. Klimasikring Vandplaner er om nogen påvirket af ændringer af klimaet. Alle faser i vandets kredsløb fordampning, nedbør, nedsivning, afstrømning, magasinering i grundvandet osv. vil blive påvirket af ændringer af klimaet.

4 Side4/39 Roskilde Kommune foreslår derfor, at der allerede i den første Vandplan for den første planperiode gøres rede for hvilken retning klimaændringer vil påvirke det grundlag der er lagt for opstilling af mål og indsatser. På sigt vil det være afgørende for holdbarheden af indsatserne i forhold til både grundvandsindvinding og vandløb, at man har en antagelse om effekten af ændrede nedbørsmønstre på både grundvandsdannelse og afstrømning i vandløb. Efter en successiv række årstids-rekorder i nedbør de seneste år har vi kunnet iagttage negative effekter på vandløbenes fysik såsom nedskridning af brinker. Vi mener at det haster med at vurdere effekterne af prognoser for ændrede nedbørsmønstre. Tilsvarende vil vi foreslå, at Natura 2000-planerne klimasikres eller klimatilpasses. De naturtyper der skal beskyttes langs Roskilde Fjords kyster vil alle være udsatte selv med begrænsede stigninger i havniveauet. De specifikke indsatser når de at virke? Roskilde Kommune kan være betænkelig ved, om vi med de anviste indsatser og den anviste organisering - i det omfang den altså er afklaret i skrivende stund - i indsatsprogrammet kan nå at opfylde målene for første planperiode altså inden I bemærkningerne til de specifikke indsatser i afsnit 2 nedenfor er der knyttet detaljerede kommentarer til de specifikke mål og indsatser inden for områderne - spildevand - vandløb og søer - indvinding af grundvand Herfra vil Roskilde Kommune fremhæve følgende forhold: Baseline for spildevand i det åbne land På ca. 470 ejendomme i det åbne land skal der allerede som følge af kravene i regionplanen gennemføres forbedret spildevandsrensning. Roskilde Kommune mangler at meddele påbud om forbedret rensning til 350 af disse ejendomme. Roskilde Kommune arbejder pt. sammen med Roskilde Forsyning A/S - på et tillæg til spildevandsplan hvor det fastlægges hvor mange af de 350 ejendomme der med fordel altså med en anlægs- og driftsudgift der er mindre end ved minirenseanlæg - kan tilsluttes kloak. Når dette er afklaret, ved vi hvor mange påbud om individuel etablering af forbedret spildevandsrensning vi skal meddele. Det er kommunens vurdering, at vi ikke kan sikre etablering af forbedret rensning ved alle 350 resterende ejendomme inden 2012 og sandsynligvis heller ikke inden 2015 uden helt urealistiske takstforhøjelser på spildevandsområdet. (se afsnit 2.1) Kan målene for vandløbene nås inden 2015? Der råder fortsat meget stor usikkerhed om organisering og finansiering af indsatsen på vandløbsområdet. Kravet om fuld kompensation for konsekvenser af ændret vedligeholdelse, åbning af rørlagte vandløb og restaurering af vandløb betyder, at det er den samlede bevilling via landdistriktsmidler der bestemmer omfanget af vandløbsindsatsen. Det er kommunens vurdering af de forudsatte enhedspriser for virkemidlerne kan være for lavt

5 Side5/39 sat hvorfor der vil være væsentlige andele af indsatserne i første planperiode der ikke er finansierede. Roskilde Kommune er nødt til at tage forbehold for at påtage sig ansvaret for sådan en manko. (se afsnit 2.2) Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger Roskilde Kommuen lægger vægt på, at der alene åbnes rørlagte vandløbsstrækninger når der kan opnås dokumenterede miljømæssige effekter. I Bilaget (side 23 ff) er der eksempler på rørlagte strækninger hvor den miljømæssige gevinst efter Roskilde Kommunes vurdering ikke kan begrunde åbning. Grundlaget for lokal og regional vandindvinding og forsyning ændres Vandplanen konstaterer et kendt faktum: at grundvandsindvindingen på store dele af midt- og Østsjælland herunder i Roskilde Kommune - overstiger dannelsen af grundvand. Det betyder dels at den nuværende indvinding af grundvand til drikkevand ikke er bæredygtig på langt sigt. Dels, at det er meget vanskeligt at anvise alternative kildepladser. Ydermere er vandføringen i mange vandløb formindsket som følge af vandindvinding og dermed formindsket tilstrømning af grundvand til vandløb og vådområder I den nedsatte arbejdsgruppe er der arbejdet intenst med en anbefaling af en kombination af virkemidlerne flytning af kildepladser og kompenserende udpumpning. Men der foreligger ikke en entydig anbefaling før udarbejdelse af Roskilde Kommunes høringssvar. Vi må se i øjnene, at der i Roskilde Kommune hvis man ikke tyer til kompenserende udpumpninger skal flyttes indvinding af skønsmæssigt 8 millioner m 3 grundvand pr år. Ved at pålægge vandværkerne kompenserende udpumpning af grundvand kan de nødvendige flytninger måske reduceres til 6 millioner m 3 pr år. Men netop denne centrale parameter kan ikke aflæses af forslaget til vandplan. Så drastiske ændringer vil utvivlsomt nødvendiggøre store ændringer af vandforsyningsstrukturen i kommunen. Som tendens vil enkeltindvindere og mindre vandforsyninger have sværere ved at imødekomme krav om reduktion eller flytning af indvindinger og ved at deltagelse i kompenserende udpumpninger end større vandforsyninger. Som følge af manglende viden skal målene for begrænsning af påvirkningen af vandløbene først opfyldes gennem indsatser i 2. planperiode ( ). Men Roskilde Kommune vil være nødt til at indarbejde fornødne vilkår i de fornyelser af indvindingstilladelser som skal meddeles allerede et år fra vedtagelse af vandplanen. Hvis indsatsen betyder en ændret vandforsyningsstruktur vil det også være nødvendigt at gennemføre en revision af kommunens Vandforsyningsplan. (se afsnit 2.3) Kompensation til Roskildes borgere for Københavns Energis indvinding Roskilde Kommunes borgeres adgang til rent grundvand til drikkevandsforsyningen skal ikke forringes, blot fordi Københavns Energi har rettigheder til at udnytte store dele af den tilgængelige grundvandsressource. Det må kræves af den kommende indsats i Vandplanerne, at borgerne i Roskilde kompenseres for den påvirkning Kø-

6 Side6/39 benhavns Energis indvinding af grundvand har på både den lokale grundvandsressource og på den lokale våde natur. Behov for fornyet høring om vandindvinding i Hovedstadsområdet I skrivende stund er omfanget af de virkemidler denne arbejdsgruppe anbefaler ikke kendt. Og det er dermed uklart, hvordan indsatsbehovet i form af flytning af indvindinger og/eller kompenserende udpumpning af grundvand vil blive opgjort i den endelige Vandplan. Det er imidlertid Roskilde Kommunes vurdering, at en ændring i indsatsen i form af reduceret indvinding i regionen i størrelsesordenen 31 millioner m 3 pr år fra høringsforslag til vedtaget plan er så stor, at det bør udløse en særskilt høring før endelig vedtagelse af planen. (se afsnit 2.3) Vådområdeindsatsen er i gang men hvornår får vi retningslinjer for fosforreduktion? I rammerne af VandoplandsStyregruppen er vi allerede i gang med at etablere de vådområder, der skal reducere udledningen af kvælstof til kystnære områder med 38 t om året i vores opland. Vandplanen siger, at vi i samme regi skal fjerne 2,4 tons fosfor om året i første planperiode ved at etablere fosfor-ådale. Vi må gå ud fra, at målopfyldelsen for reduktion af fosfor bliver udsat til kommende planperioder, da det faglige grundlag for udformning af de pågældende vådområder endnu ikke er til stede. 1.2 Til Natura 2000-planer. Mål for naturtilstanden Roskilde Kommune er enig i de opstillede målsætninger for Natura 2000-område nr. 136, nr. 150 og nr (se afsnit 3) Ingen klar finansiering af indsatsen Roskilde Kommune finder det beklageligt, at der ikke er fremlagt en model for finansiering af de tiltag, der skal realisere Natura 2000-planernes mål. Roskilde Kommune må derfor tage forbehold for, om det reelt er muligt at nå målene eller blot få igangsat tiltag, der på længere sigt kan medvirke til at opfylde målene. Er virkemidlerne til rådighed for kommunen? Der er et misforhold mellem Natura 2000-planernes bindende karakter for kommunerne, og kommunernes virkemidler til at sikre målopfyldelsen. De fleste af de tiltag der skal anvendes, skal foregå på helt bestemte arealer for at opnå den ønskede naturforbedring. Der er derfor behov for at kontakte konkrete lodsejere for at tilbyde dem mulighed for at indgå en MVJ-aftale. Imidlertid er Roskilde Kommune ikke bekendt med, at der i aftalen om kommunernes økonomi er afsat ressourcer til dette opsøgende arbejde. Det er også et problem, at der er et begrænset antal husdyr til rådighed for græsning i naturområder. Og det økonomiske incitament er næppe stort nok til, at lodsejere frivilligt vil udlægge omdriftsjord til især højbundsnaturtyper som overdrev. Det er derfor meget tvivlsomt, om lodsejerne i de konkrete områder af egen tilskyndelse vil indgå MVJ-aftaler.

7 Side7/39 Geologiske forudsætninger for naturtypernes udbredelse Det forekommer betænkeligt, at Natura 2000-planerne opstiller mål for udvidelse af naturtyper, som er meget afhængige af det geologiske udgangspunkt uden at anvise, hvor det er muligt at genskabe naturtyperne. Er der foretaget en analyse af, om målet overhovedet er realistisk set i forhold til områdets geologi? Roskilde Kommune må gøre opmærksom på, at det ikke er muligt noget sted i kommunen at etablere naturtypen 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand, da de geologiske forudsætninger ikke er tilstede. Roskilde Kommune går ud fra, at målet forventes opfyldt ved tiltag i Habitatområde H Bemærkninger til Vandplanens specifikke indsatser 2.1 Spildevand Bemærkningerne om spildevands-indsatsen vedrører både Vandplan for oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord og Vandplan for oplandet til Køge Bugt. Baseline Vandplanerne forudsætter at tidligere planlagte og vedtagne tiltag på spildevandsområdet er gennemført inden 2012 (baseline). For mange kommuner, herunder Roskilde, gælder, at dette ikke vil være tilfældet specielt hvad angår gennemførelse af forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Dette har både planlægningsmæssige, tidsmæssige og økonomiske årsager. I Roskilde Kommune mangler der pt. gennemførelse af forbedret spildevandsrensning på ca. 350 ejendomme ud af de i alt ca. 470 ejendomme, der er udpeget i henhold til Regionplanen fortrinsvist i den sydlige del af kommunen. Idet der fra Roskilde Forsyning A/S' side ønskes foretaget kloakering af en stor del af disse ejendommene, er der igangsat udarbejdelse af spildevandsplantillæg. Først nå dette er vedtaget, kan arbejdet igangsættes og hvornår udførelsen vil være tilendebragt vil bl.a. være afhængig af Forsyningens tidsfølgeplan og ikke mindst økonomi. Da der bl.a. er vedtaget takstloft på spildevandsområdet, forventes indsatsen under ingen omstændigheder at være afsluttet inden 2012 og sandsynligvis heller ikke inden 2015, men først noget senere. Det må således konstateres, at Vandplanernes baselineforudsætninger ikke er til stede. Da disse forudsætninger ligger til grund for mange af de indsatser, der indgår i planerne ikke mindst på vandløbsområdet må der på det kraftigste opfordres til, at store dele af indsatsprogrammet og hele tidsplanen tages op til revision. Ifølge Vandplanerne er der for Roskilde Kommunes vedkommende ikke forudsat indsatser på andre spildevandsområder end det åbne land. Indsatser Der er i Vandplanerne udpeget en del nye oplande i Roskilde Kommune, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning i det åbne land af hensyn til opnåelse af målsætningen i vandløbene. Det vurderes, at udpegningen omfatter i alt ca ejendomme, hvor der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning til et renseniveau svarende til SO (eller evt. kloakering). I henhold til Forslaget forudsættes tiltagene gennemført inden 2015.

8 Side8/39 Med henvisning til bemærkningerne ovenfor tager Roskilde Kommune forbehold overfor det realistiske i denne tidsplan. I forhold til den tekniske høring er der i Forslaget til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord to mindre oplande i Hove Å-systemet, der ikke længere er medtaget i udpegningen af områder, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Det drejer sig om oplandet umiddelbart nedstrøms Gundsømagle Sø ved Gundsømagle/Hegnstrupvej og oplandet til det mindre sidetilløb, Gerdrupløbet. Roskilde Kommune finder dette uheldigt/uhensigtsmæssigt, da den manglende mulighed for at gennemføre forbedret spildevandsrensning i disse oplande reducere sikkerheden for, at målet om god økologisk tilstand kan nås, både for Hove Å og Gerdrupløbet. Oplandene både opstrøms og nedstrøms de to mindre oplande er udpeget med forbedret spildevandsrensning, så det virker ulogisk at undlade strækninger "midt på", idet der bl.a. også anses at være stor usikkerhed på datagrundlag og det (teoretiske)beregningsmæssige grundlag for evt. "undladelse". Der gøres opmærksom på, at der på kortmaterialet (Isefjord og Roskilde Fjord) for de udpegede oplande for forbedret spildevandsrensning ved Hove Å, Maglemose Å og Skolegrøften indgår kyst-oplande, hvor der er afstrømning direkte til kystområdet og ikke til vandløbene. Dette bør rettes ved hjælp af opdateret kortmateriale. For tekniske bemærkninger i øvrigt og påvisning af fejl i Vandplan og kortmateriale henvises til Bilag. Udledningen af spildevand fra bl.a. renseanlæg indgår som en del af Vandplanernes fastsættelse/beregningerne af vandføringerne i vandløbene. I tilfælde af at et Forsyningsselskab A/S ønsker at nedlægge et renseanlæg og afskære spildevandet til et andet renseanlæg (f.eks. med direkte udledning ved kysten) og at vandføringen i henhold til vandløbets målsætning dermed ikke umiddelbart kan opretholdes hvem er så ansvarlig for at sørge for tilstrækkelig vand i vandløbet? I mange tilfælde vil det vand, der ledes ud via renseanlægget, ikke være indvundet indenfor det vandløbsopland, hvortil udledningen sker dvs. ikke en naturlig del af afstrømningen. Der ønskes en nærmere redegørelse for og stillingtagen til dette forhold, idet det er yderst aktuelt for bl.a. Roskilde Kommune. 2.2 Vandløb og søer Forslaget til vandplan udpeger i hvilke vandløb, der skal ske hvilke indsatser, med det formål at opnå god økologisk tilstand. Det er oplyst, at kommunerne skal gennemføre indsatserne i takt med, at der gennem Landdistriktsmidlerne bliver finansieret kompensation og midler til gennemførelse af tiltagene. Det er samtidig oplyst, at der er afsat et begrænset beløb hertil, og at kommunerne ikke må igangsætte tiltagene før der er givet tilkendegivelse og/eller kompensation. Det er Roskilde Kommunes vurdering, at økonomien i vandløbsindsatsen er stærkt undervurderet. Samtidig med at administrationen omkring udmøntning af tiltagene forundersøgelser, revision af regulativer og ansøgning om midler, i sagens natur er tidskrævende, er det Roskilde Kommunes vurdering, at det ikke er muligt at nå målene inden udgangen af 2015.

9 Side9/39 Endvidere finder Roskilde Kommune det problematisk, at skulle forholde sig til et forslag, hvor indsatsprogrammet for vandløb, endnu ikke er fastlagt, idet udmeldingerne fra de centrale arbejdsgrupper ikke er sket som lovet. Roskilde Kommune konstaterer, at det endnu ikke er fastlagt præcist, hvordan hele indsatsen skal udføres, administreres og finansieres. Hvis de administrative eller økonomiske rammer ikke er til stede, tager Roskilde Kommune forbehold for, at kommunen kan være ansvarlig for at gennemføre vandplanens indsatsprogram. Miljømål Baggrunden for udvælgelsen af vandløbene, og dermed vurderingen af målopfyldelsen, er sket primært med baggrund i en modelberegning af DFI 1 og en vurdering af smådyrsfaunaen. Roskilde Kommune er af den opfattelse, at der er stor usikkerhed forbundet hermed, idet modellen primært tager udgangspunkt i det omgivende terræns faldforhold. Mange vandløb er gennem tiden blevet reguleret således, at faldet ikke nødvendigvis følger det omgivende terræn. Endvidere er kendskabet til vandløbenes faktiske biologiske tilstand og muligheder begrænset i mange vandløb, samtidig med, at de sidst opdaterede undersøgelser er 7 10 år gamle. Udpegningen kan derfor være sket på et for spinkelt grundlag, og om det enkelte vandløb har potentiale til opnåelse af miljømålet i 2015, kan derfor være forbundet med stor usikkerhed - ud fra det eksisterende grundlag. Der er ikke i forbindelse med udpegningen redegjort for, hvor i det enkelte vandløb restaurering og ændret vedligeholdelse skal ske. Ej heller er det anført hvilke konkrete restaureringstiltag, samt niveauet eller omfanget af en ændret vedligeholdelse. Det er ikke kommunernes pligt at foretage konkrete biologiske undersøgelser i vandløbene. En hjælp kan kommunerne dog hente i Regionplanerne, hvor der er opstillet en række restaureringsforslag i de offentlige vandløb, men det er ikke angivet hvor i selve vandløbet det skal ske, og de nævnte tiltag er nødvendigvis ikke i sig selv tilstrækkelige til at opnå god økologisk kvalitet. Det er således Roskilde Kommunes opfattelse, at udpegningen og indsatserne generelt er gjort på et for spinkelt grundlag, og at det er nødvendigt at udføre specifikke undersøgelser, med det formål at få konkretiseret hvor og hvilke tiltag, der er nødvendige og mest omkostningseffektive, for at opnå en god økologisk tilstand i det enkelte vandløb og om det overhovedet er muligt. Denne, efter Roskilde Kommunes vurdering, nødvendige udredning forholder vandplanen sig ikke til. Det er problematisk og lader tilsyneladende kommunerne tilbage med en stor udfordring både administrativt og finansielt? Ændret eller rettere reduceret vedligeholdelse stiller store krav til at opnå data og viden i vandløbet og omgivelserne, som kommunen ikke er i besiddelse af, og som kommunen vurderer, er helt nødvendige for at afklare følgende: Hvor og hvor stor en reduceret vedligeholdelse skal der ske i vandløbet for at opnå miljømålet? Hvor stort vil kompensationsområdet være i forhold til et givet niveau af reduceret vedligeholdelse? Hvordan og hvem er ansvarlig - rent erstatningsmæssigt, hvis et dræn med udløb i vandløbet er groet til og giver anledning til afvandingsmæssige problemer uden for det oprindelige kompensationsområde? Hvad er konsekvensen/ risikoen for bygninger og anlæg i et konsekvensområde? 1 Dansk Fauna-Indeks

10 Side10/39 Hvis den reducerede vedligeholdelse medfører skade på ejendomme, bygninger, vej m.fl., - eller hvis det er nødvendigt at flytte eller nedlægge en ejendom, et anlæg - hvem er erstatningspligtig? Hvordan indregnes klimabetingede ændringer af de påvirkede arealer der indtræffer efter udbetaling af kompensation? Disse forhold vurderer Roskilde Kommune er nødvendige at få afklaret for at undgå dyre overraskelser. En udredning af et kompensationsområdes omfang, vil kræve et omfattende datamateriale, for at være så skudsikkert som muligt. Er det ikke det, vil man efterfølgende risikere, at der skal bruges mange kræfter og ressourcer på erstatningssager. Det er afklaret at erstatning til landbrugere i et kompensationsområde udbetales efter Landdistriktsmidlerne, om end der er begrænsede midler hertil. Men det er uafklaret, hvem der skal udrede kompensationsområdet, hvordan det skal udredes, og hvor midlerne til udredningsarbejdet skal findes. Roskilde Kommune tager derfor forbehold for, at kommunen får økonomiske midler til udredningsarbejdet, hvis det er kommunen der skal foretage udredningen af et kompensationsområde, samt at kommunen ikke bliver erstatningspligtig udenfor et allerede fastlagt kompensationsområde. Kommunen er blevet oplyst, at udpegede indsatser i øvrigt i vandløbene, vil blive finansieret af eksterne midler. Det er forventeligt, at der også her er begrænsede midler. Hvis kommunen for nogle vandløb ikke får tildelt finansielle midler til opfyldelse af miljømålet, tager Roskilde Kommune forbehold for, at kommunen bliver gjort ansvarlig manglende opfyldelse. Klimaændringer Klimaændringerne herunder ekstreme tørre eller regnfulde perioder, er ikke medtaget i forslag til vandplan. Hvordan disse forhold kan eller vil indvirke på vandområdernes tilstand og indsatserne, er derfor ikke belyst. Roskilde Kommune finder det meget problematisk, da det har en direkte indflydelse på vandløbene. I tørre perioder hvor vandføringen er lille, er det Roskilde Kommunes vurdering, at der ved reduceret vedligeholdelse, er risiko for en fuldstændig tilgroning af en vandløbsstrækning. Hvor faldet samtidig er lille, kan en reduceret vedligeholdelse endvidere føre til sommerudtørring af nedstrøms vandløbsstrækninger. Eksempelvis er Øde Hastruprenden (i regionplanen målsat til C vandløb) med sit lille fald på flere længere strækninger i risiko for tilgroning, ikke mindst i nedbørsfattige perioder, hvor den løber tør. I oplandet til vandløbet er der ingen indvindingsboringer, hvorfor det ikke er muligt at sikre en større vandføring i vandløbet gennem en revision af en indvindingstilladelse. Landbrugets reduktion af kvælstof-udledningen er i første planperiode nedsat fra tons til 9000 tons pr år, idet reduktionen med yderligere tons pr år ifølge Miljøministerens udmelding udsættes til 2027 (3. planperiode). Ifølge udmelding fra DMU er randzoner ikke så effektive som forudsat. Det betyder, at tilstrømningen af næringsstoffer til vandløbene ikke bliver reduceret som forudsat. Det er kommunens vurdering, at det kan medføre - at hvor der er en reduceret vedligehol-

11 Side11/39 delse, og vandhastigheden derfor er sænket betydeligt, vil grøden kunne nå at udnytte næringsstofferne med det til følge, at grødevæksten bliver kraftigere end hidtil. Hvis der disse steder ikke er tale om et total ophør af grødeskæring, men om en reduceret vedligeholdelse forstås som: at der skal være en vis grødefri passagemulighed, vil det betyde, at vedligeholdelsen nødvendigvis må blive forøget i forhold til i dag på grund af den kraftigere vækst af grøden. I de mere ekstreme regn eller tøbrudsperioder oplever kommunen meget store problemer (udover på marker) med helt eller delvist oversvømmelse af veje, haver, beboelsesejendomme og bygværker (transformator stationer, Hove senderen osv.). En reduceret vedligeholdelse kan føre til en forværring af denne tilstand. En særlig udredning af risikoen og omfang og/eller tiltag for at afværge en eventuel oversvømmelse af veje, bygninger, beboelse og andre anlæg er absolut nødvendig. Det vil være en særlig udfordring både tidsmæssigt, vurderingsmæssigt og økonomisk. Forslag til vandplan indeholder overhovedet ikke overvejelser omkring disse interesser. Det fremgår, at kommunen alene får kompensation af udgifter til udredningsarbejder der vedrører landbrugsarealer. Derfor må Roskilde Kommune tage forbehold overfor at kommunen gøres erstatningspligtig for forhold på arealer der ikke benyttes til landbrug og derfor ikke er omfattet af kompensation via landdistriktsmidlerne. I bilagets afsnit 1 er der gjort rede for områder hvor der er risiko for oversvømmelse af eller skade på bygninger m.m. Stemmeværker Det fremgår af Vandplanen, at begge stemmeværker ved udløbet fra St. Kattinge Sø til Fjorden skal sløjfes. Udløb fra Store Kattinge Sø sker dels gennem Kattinge Værk og fisketrappen, og dels gennem stemmeværket ved st Stemmeværkerne ligger ca. 500 meter fra hinanden i den nordlige ende af søen. I betragtning af, at de ligger tæt på hinanden, er det Roskilde Kommunes vurdering, at det ikke vil være omkostningseffektivt at etablere omløb med alternative adgange for fisk m.m. begge steder. Det er Roskilde Kommunes vurdering, at det vil være mest omkostningseffektivt, at der kun etableres én alternativ passagemulighed (omløb), og umiddelbart vurderes det, at være ved stemmeværket ved st Blødbunds-vandløb Kommunen vil opfordre til, at der vil blive åbnet mulighed for, at der fremover kan blive udtaget strækninger i tilfælde af, at det kan dokumenteres, at strækningen er en blødbundstype. Inden for kategorien Blødbundstypen, var nederste strækning af Værebro Å tidligere udpeget som eneste blødbundsstrækning, men er nu oplyst at være overgået til saltvandspåvirket. Der er efter Roskilde Kommunes umiddelbare vurdering flere vandløbsstrækninger, der falder ind under denne kategori. Det er strækninger, der ligger i lave områder med lille vandhastighed og finkornet bund eller dissiderede moseområder. Som eksempel kan nævnes strækninger gennem moserne Maglemose Å start Maglemosen, Syvbækken - øvre strækning Syv Holme Mose, Viby Å - midterste

12 Side12/39 forløb langs Assendløse, Daruprenden - Darup Mose, og ikke mindst Gedebæksrendens nedre løb (som dog er også saltvandspåvirkningen) m.fl.. Kommunen er af den opfattelse, at også disse typer af vandløbsstrækninger skal inddrages, som blødbundstyper. Roskilde Kommune har på nuværende tidspunkt ikke en fyldestgørende registrering over hvilke vandløbsstrækninger, der falder ind under kategorien blødbundstype. Kommunen vil derfor opfordre til, at der bliver åbnet mulighed for, at der fremover kan blive undtaget strækninger i tilfælde af, at det kan dokumenteres at strækningen er en blødbundstype. Begrundelsen er dels erkendelsen af, at kommunen p.t. ikke har fyldestgørende oplysninger om alle vandløbene, og dels vil det ikke være omkostningseffektivt at forsøge at få et blødbundsareal til at leve op til noget, det ikke kan. Rørlagte strækninger Roskilde Kommune mener, at prioritering af hvilken rækkefølge/planperiode rørlægningerne skal frilægges, ikke er optimal, idet kommunen mener, at det må være de rørstrækninger, der giver den største miljøgevinst, der skal prioriteres først. Det vil sige, at i denne planperiode bør der ikke prioriteres åbning af rørlægninger, hvor der er stor risiko for, at vandløbet løber tørt eller hvor der er tale om korte rørstrækninger umiddelbart før eller efter lange rørstrækninger i byer. Se bilagets afsnit 2 Grundvandsindvinding Indvindingen ved Brokilde Kildeplads (ved St. Valby) skal ifølge vandplanen neddrosles. Roskilde Kommune er enig i, at neddrosling af grundvandsindvinding kan være et godt virkemiddel med henblik på at få mere vand i vandløbene. Imidlertid oplever Roskilde Kommune oversvømmelsesproblemer ved St. Valby ved større regnskyl. En neddrosling af grundvandsindvindingen kan forværre denne situation. Generelt tager Roskilde Kommune forbehold overfor, at kommunen bliver gjort erstatningspligtig, eller skal udføre tiltag, hvis det dokumenteres, at en forværring af en oversvømmelse skyldes neddrosling af indvindingen. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 om grundvandsindsatsen Overvågningsprogram Det må forventes, at staten sikrer, at der udformes, opstilles og gennemføres et tilstrækkeligt overvågningsprogram så man får indsamlet den manglende viden, der angives som hovedårsag til en række undtagelser for opfyldelse af en del af miljømålene. Et tilstrækkeligt overvågningsprogram er også en forudsætning for, at man kan vurdere effekter af indsatserne. Undtagelser I forbindelse med spildevandsrensning: Under undtagelsesbestemmelserne er anført, at i de vandløb hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledninger fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at ændre vandløbsvedligeholdelsen for at kunne opfylde miljømålene. I forslag til vandplan, er der taget udgangspunkt i baseline ved udpegning af vandløbene.

13 Side13/39 Noget af den forbedring af spildevandsrensning fra ejendomme i det åbne land som indgår som er forudsat som baseline i Vandplanen, vil først være udført efter 2015 (se bemærkning side 3 samt afsnit 2.1 om spildevand). Med den nuværende viden er det ofte uvist om et vandløbs manglende målopfyldelse skyldes udledning af dårligt renset spildevand. En umiddelbar vurdering er, at spildevandet har en væsentlig betydning for manglende målopfyldelse. Grundlaget for at vurdere, hvor og hvilke restaureringer, der skal ske, er derfor usikkert. Og investeringer i vandløbsrestaurering kan i værste fald være spildt, eksempelvis hvis en gydebanke slemmes til på grund af suspenderet stof. Søer I dette forslag til vandplan udskydes forbedringer af miljøtilstanden i alle Roskilde Kommunes søers til næste planperiode (til 2021) på grund af manglende vidensgrundlag for iværksættelse af restaureringsprojekter. Roskilde Kommune har derfor ikke konkrete bemærkninger til mål og indsats for søerne, men vil dog anbefale, at der allerede i denne planperiode igangsættes en opdatering af viden om de enkelte søer. Gundsømagle Sø vil eksempelvis være velegnet til gennemførelse af forsøg med restaurering af søer med stor intern fosforbelastning. Opfyldelse af målene for vandløb kræver ændring af regulativerne Gennemførelse af ændringer i vandløbene vedligeholdelse, restaureringer, fjernelse af spærringer forudsætter en revision af vandløbsregulativerne, hvilket er et stort og tidskrævende arbejde. Det er forventeligt at først når regulativet er vedtaget, kan der søges om kompensation til de ændrede afvandingsforhold, og forventeligt også først da om midler til selve indsatsen. Forventeligt er der begrænsede midler til rådighed til udførelse af ændringerne for restaureringer og spærringer. Og forventeligt er de kun tilgængelige i perioden Dermed er der risiko for, at kommunen ikke kan nå at søge midlerne, og dermed at målet ikke nås inden udgangen af Roskilde Kommune mener ikke, at det er realistisk muligt rent tidsmæssigt, at gennemføre tiltagene i vandløbene, så god økologisk tilstand opnås i Grundvand I den østlige del af Danmark er det nok væsentligste problem med grundvandet, at der indvindes mere grundvand med tilstrækkelig god drikkevandskvalitet end der dannes nyt. Problemet med overudnyttelsen af grundvand er særligt stort i Østdanmark, fordi nettonedbøren og grundvandsdannelsen er betydelig mindre her, end den er i Vestdanmark. Samtidig er befolkningstætheden og dermed også vandforbruget større i Østdanmark. Så længe der indvindes mere vand end der gendannes, kan problemerne i Østdanmark kun løses, ved at nedsætte vandforbruget generelt, ved at få vandet et andet sted fra end i dag eller ved at sikre, at der i fremtiden dannes mere grundvand end der gør i dag. Vandplanen for Isefjord og Roskilde Ford oplandet angiver, da også at der indvindes mere grundvand fra de regionale magasiner, end der

14 Side14/39 gendannes i hovedopland 2.2. Som følge af manglende viden lægges der ikke op til målopfyldelse og gennemførelse af indsatsen i 1. planperiode. Grundvandsmodel: Den benyttede grundvandsmodel er opbygget på 500 m x 500 m grids 2 hvilket gør modellen til en meget grov model. GEUS 3 der har udarbejdet grundlaget for modellen, har ved flere lejligheder givet udtryk for at modellen er for grov, og at den ikke kan bruges til at beregne medianminimumsvandføring for vandløb. Roskilde Kommune kan imødese problemer, når modellen alligevel er benyttet som grundlag for fordeling af reduktioner af indvindinger mellem enkelte boringer. GEUS har udtrykt at modellen ikke kan benyttes til at beregne medianminimumsvandføring da der vil være for stor usikkerhed forbundet hermed. En eksternt konsulent har lavet flere beregninger for Naturstyrelsen og arbejdsgruppen blandt andet er der lavet nogle beregninger der viser at der er blevet regnet omkring 6 millioner kubikmeter forkert af den reducerede mængde for hele Sjælland. Dvs. at den totale indvindingsreduktion på Sjælland er blevet ændret fra 84 til 78 millioner kubikmeter pr. år. Naturstyrelsen har oplyst, at arbejdsgruppen for indvinding af grundvand i hovedstadsområdet vil anbefale, at de beregnede medianminimumsvandføringer skal rundes op eller ned til hele tal. Det vil føre til at der nu kun skal reduceres ca. 53 millioner kubikmeter på Sjælland. Så i de snart 6 måneder vandplanen har været i offentlig høring har Naturstyrelsen udmeldt væsentlige ændringer af vandplanens indsatsprogram idet den samlede reduktion af indvindingerne på Sjælland er sat ned fra 84 til 53 millioner kubikmeter pr. år. I skrivende stund er det ikke afklaret hvad arbejdsgruppen anbefaler. Og det er dermed uklart, hvordan indsatsbehovet opgøres i den endelige Vandplan. Det er Roskilde Kommunes vurdering, at en ændring i indsatsen i form af reduceret indvinding i størrelsesordenen 31 millioner m 3 pr år fra høringsforslag til vedtaget plan er så stor, at det må udløse en særskilt høring før endelig vedtagelse af planen. Roskilde Kommune ser det som væsentligt, at staten frem til næste vandplanperiode ( ) arbejder målrettet på at forbedre beslutningsgrundlaget for vandplanerne. Den anvendte grundvandsmodel, der er anvendt til beregning af bl.a. medianminimumsvandføringer i vandløbene, er ikke troværdig i alle områder af Sjælland. Det er umuligt at fastslå, om modellen i et konkret område er korrekt eller ikke. Derfor kan der også være lokale situationer, hvor den menneskelige dømmekraft er bedre en modellens resultater. Den aktuelle grundvandsdannelse til de forskellige grundvandsmagasiner er ikke beskrevet i planen. Det er anført at den er behæftet med stor usikkerhed og man kan også regne sig frem til den ud fra en procentvis udnyttelse af grundvandsdannelsen. Usikkerhedsmomenterne ved anvendelsen modelberegningerne er meget store. I et notat om modellen, dens anvendelse og resultater beskriver en ekstern konsulent usikkerheden ved modelberegningerne: Med hensyn til fastsættelse af vandløbenes medianminimumsvandføring er usikkerheden i størrelsesordenen 2-5 l/s. 2 = net, maskestørrelse 3 GEUS = De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

15 Side15/39 Det foreslås derfor, at der udføres detailmodeller for indvindingsoplandene, som inddrager relevante naturtyper og klimaændringer. Resultaterne af disse modeller skal derefter danne grundlag for den fremtidige udstedelse af indvindingstilladelser. Om kvantitet og kvalitet: Der defineres grundvandsmagasiner på niveauer: terrænnært, regionale og dybe magasiner. Det fremgår af planen, at den kemiske tilstand i det øvre terrænnære magasin er ringe og at den også forventes at være det ved planperiodens udløb. I forhold til planen, der var i forhøring, er kvaliteten i sandmagasinerne nu ændret til god. Der er ikke i planen faglige begrundelser for ændringen. Det nævnes i planen, at der ikke vil blive gjort en yderligere indsats for at ændre på tingenes tilstand i det terrænnære magasin, da det regelsæt, der foreligger, er tilstrækkeligt til at administrere ressourcen og dens kvalitet efter. Her tænkes bl.a. på, at der gennemføres en kortlægning af grundvandsressourcer og at der efterfølgende udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Dette er korrekt, men ved udarbejdelsen af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse er det meget afgørende for planens indhold, hvorvidt de implicerede vandværker vil bidrage økonomisk til gennemførelse af tiltag til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vil vandværkerne ikke deltage, sker der ingen beskyttelse af vandressourcen og dermed på længere sigt slet ingen forbedring af vandkvaliteten, nærmere tværtimod. Der vil ofte når, en kortlægning er gennemført, f.eks. kunne ses et behov for at der indgås dyrkningsaftaler for at reducere belastningen med nitrat og pesticider i visse områder. Hvis ikke områderne ligger inden for de områder, som vandværkerne har aktuel eller potentiel interesse i at indvinde fra, ser de ingen grund til at bidrage økonomisk til dette. Indsatser i områder med særlige drikkevandsinteresser, som pt. ikke kan relateres til vandværker, vil ikke blive prioriteret. At kommunen gennemfører og finansierer indsatser er urealistisk på nuværende tidspunkt. Og med hensyn til pesticider er det ikke muligt for kommunen at pålægge lodsejere rådighedsindskrænkninger, da der ikke ligger et fagligt eller juridisk lovbestemt grundlag for udpegning af pesticidfølsomme områder på lerede jorde. Forsyningssekretariatets afgørelser i oktober 2010 om prisloft for vandforsyningerne i 2011 tyder på, at der er en modsætning mellem Vandsektorloven og reglerne om grundvandsbeskyttelse i henholdsvis Miljøbeskyttelsesloven og Vandforsyningsloven. Ifølge prisloft-afgørelserne må Vandsektorvirksomhederne ikke mere som hidtil finansiere omkostninger til frivillige aftaler om reduceret brug af pesticider og gødning, og frivillige aftaler om skovrejsning. Roskilde Kommune mener ikke det er hensigtsmæssigt, hvis denne tilsyneladende modstrid tvinger kommunerne til at meddele påbud i stedet for som hidtil at lade vandværkerne indgå frivillige dyrkningsaftaler med lodsejere. Der bør desuden afsættes midler til, at kommunerne kan gennemføre en minimumindsats for at beskytte vandressourcerne og søge en pulje om midler hertil. Foreslået Indsats: Arbejdsgruppen der skal kvalificere indsatsen rettet mod grundvandsindvindingen i Hovedstadsområdet har endnu ikke afleveret deres anbefalinger om administration og finansiering af indsatsen.

16 Side16/39 Naturstyrelsens repræsentant i og sekretær for arbejdsgruppen har løbende orienteret om de overvejelser man har gjort sig. Arbejdsgruppen har erkendt, at usikkerheden knyttet til de anvendte modelberegninger er meget stor. Man vil derfor kun opgive de beregnede naturlige medianminima som hele tal. Det vil sige, at de hidtidige mål-tal for vandføring afrundes matematisk. Det betyder, sammen med en række andre kriterier for håndtering af usikkerheder, at det samlede behov for reduktion af indvinding af grundvand i regionen falder fra 78 til 53 millioner m 3 om året. Konsekvenserne for indvinding af grundvand i Roskilde Kommune er betydelige. I baggrundsmateriale som arbejdsgruppen har anvendt er der skitseret konsekvenser for både Københavns Energis kildepladser og for de lokale vandværker. Materialet er desværre endnu ikke udsendt med arbejdsgruppens officielle anbefalinger. Roskilde Kommune er derfor lige nu betænkelig ved at basere sine vurderinger af indsatsen på dette materiale. Især fordi konsekvenserne for den enkelte indvinder ikke afspejler brugen af kompenserende udpumpning af vand til vandløbene, og derfor nok er for høje. Men der mangler en nøgle vi kan bruge til at beregne den enkelte indvinders andel af en evt. reduktion og en evt. kompenserende udpumpning. Men det foreløbige materiale opererer med reduktioner af det enkelte vandværks indvinding på mellem 100 % og 5 10 %. Roskilde Kommune må derfor forvente, at der inden endelig vedtagelse af Vandplanen udsendes en konsekvensberegning for hver indvinder. Af beregningen bør der både fremgå en maksimal reduktion af indvinding, og den pågældende indvindings andel af en kompenserende udpumpning. Hvor skal Roskilde Kommunes borgere få deres vand fra? Dilemmaet som Roskilde Kommune er sat i er, at den lokale grundvandsressource ikke rækker til forsyning af både kommunens borgere og de regionale vandselskaber, altså borgerne i København. Et nødvendigt udgangspunkt er, at Roskilde Kommunes borgere ikke skal stilles ringere end andre, blot fordi Københavns Energi har rettigheder til at udnytte store dele af den tilgængelige grundvandsressource. Det må kræves af den kommende indsats i Vandplanerne, at borgerne i Roskilde kompenseres for den påvirkning Københavns Energis indvinding af grundvand har på både den lokale grundvandsressource og på den lokale våde natur. Hvordan fordeles de kompenserende udpumpninger? Det er meget uklart for Roskilde Kommune hvordan omkostninger i forbindelse med etablering og drift af kompenserende udpumpningsanlæg skal fordeles mellem indvinderne. Udfra synspunktet om den lokale førsteret til grundvandsressourcen bør de største byrder bæres af de stærkeste skuldre det vil sige Københavns Energi.

17 Side17/39 Fornyelse af indvindingstilladelser Størsteparten af indvindingstilladelserne udløb 1. april Ved en ændring af loven blev alle indvindingstilladelserne forlænget til 1 år efter de kommunale handleplaner er udarbejdet. Det indebærer, at Roskilde Kommune sandsynligvis skal meddele nye indvindingstilladelser inden udgangen af Roskilde Kommune ville foretrække, at man ved lov forlængede alle indvindingstilladelser til 2015 til næste vandplansperiode og derved får mulighed for at tilvejebringe den tilstrækkelige viden om sammenhængen mellem vandindvinding og dens påvirkning af miljøet Alternativer til udpumpning af grundvand til vandløb. Efter Roskilde Kommunes opfattelse kan kompenserende udpumpning af grundvand løse vandføringsproblemer i en overgangsperiode. Men der er ikke tale om en varig løsning af problemet med overudnyttelse af grundvandsressourcen. Der er snarere på sigt tale om et spild af en allerede begrænset ressource. Udpumpning af renset spildevand eller søvand er ikke nødvendigvis oplagte løsninger og kan medføre store omkostninger til drift og højt energiforbrug. I stedet burde man fokusere på virkemidler til at begrænse vandforbruget, sænke afstrømningen og til at øge grundvandsdannelsen. Sådanne virkemidler kunne være: nedsivning af regnvand ved hjælp af faskiner i enkelt husstande og ved større anlægsprojekter. Her kan man evt. anvende LAR 4 eller regnvandsbede. Opsamling af regnvand i vandbeholdere til toiletskyl, tøjvask og vanding af haven. Lokale grundvandsmodeller Naturstyrelsen har meddelt, at den benyttede model (DK-model Sjælland) til estimering af vandindvindingsreduktioner på boringsniveau anses som et screeningsværktøj, og anbefaler at kommunerne laver deres egne modeller som disse har råderum til at udføre i forbindelse med udformning af kommunale handleplaner. Det må påpeges, at i fald kommunerne selv vælger virkemidler og/ eller flytter indsatser, foreskriver Forslag til Vandplan , at kommunerne derved overtager ansvaret for effekter, Retningslinier: I tilknytning til vandplanen er der udarbejdet en række retningslinjer, der nærmere beskriver, hvordan vandressourcerne skal forvaltes af kommunerne. Disse retningslinjer afløser regionplanens retningslinjer for vandressourcer. Retningslinjerne indebærer følgende prioritering af ressourcernes anvendelse: 1. Vand til almindelig vandforsyning 2. Opretholdelse af miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger 3. Andre formål, der omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhvervene og væksthuse m.m. prioriteret efter en samfundsmæssig helhedsvurdering. 4 Lokal Afledning af Regnvand

18 Side18/39 Der er opsat grænser for, hvor meget vandindvindingen må påvirke vandføringen i vandløbene, afhængig af deres målsætning. Såfremt vandindvindingen til almen forsyning påvirker vandføringen i et sådant omfang, at målsætningen ikke kan opfyldes, kan der enten ske en flytning af indvindingen eller ske en kompensationsudpumpning. Det er dog op til den kommunale handlefrihed at fastsætte hvorledes målopfyldelsen skal ske, men vælger kommunen en anden løsning end de, der er beskrevet i Vandplanen, er det kommunes ansvar, at målopfyldelsen sker. Derudover er der beskrevet retningslinjer for grundvandets generelle beskyttelse, herunder at byudvikling kun kan foregå i områder med særlige drikkevandsinteresser, såfremt det kan godtgøres, at byudviklingen ikke indebære en risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker uden for disse skal det af kommune - lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Retningslinje 37 kræver, at kommunerne enten har adgang til et modelværktøj, så påvirkningerne kan beregnes og /eller har nogle meget detaljerede beskrivelser af vandføringskrav langs vandløbene, så der kan laves vandregnskaber for de enkelte vandløb. Hvor f.eks. vandløb udgør kommunegrænser vil der opstå mange situationer, hvor diskussion af ressourcernes anvendelse i den ene eller i den anden kommune kan komme i spil. Trods retningslinje 38, der beskriver prioriteringen af ressourcens prioriterede anvendelse, har Roskilde Kommune et problem med håndtering af vand til lokale industrier og landbrug. Industrier, der aftager vand fra f.eks. KE, bliver favoriseret i forhold til de industrier, der ligger lokalt og som indvinder vand til eget forbrug lokalt Retningslinje 40 foreskriver, at der så vidt muligt ikke skal foregå byudvikling inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Hvis dette overholdes bremses al byudvikling både i Roskilde og en række andre kommuner. Det kan tinglyses i lokalplanområderne, at der ikke må anvendes f.eks. pesticider. Men kommunen har intet "værktøj" i forbindelse med tilsyn og ingen håndhævelses- og sanktionsmuligheder i tilfælde af overtrædelser. At sikre at vandkvaliteten er god, er en ikke administrerbar opgave. Mange vandværker og deres indvindingsboringer ligger stadig midt i byområderne, hvorfor byen stadig ligger i indvindingsoplandet. Der mangler en retningslinje med angivelse af enhedsforbrug. Det er væsentligt, at alle kommuner administrerer vandressourcerne efter samme enhedsforbrug. Ellers opstår der en konkurrencesituation kommunerne imellem eller måske endda internt i en kommune mellem forskellige delområder i kommunen. Dette bør undgås. Generel betragtning I forhold til indvinding af drikkevand fokuserer Forslag til Vandplan ensidigt på sommerudtørring af vandløb. Vandplanerne lægger op til, at der lokalt skal ske en begrænsning i indvindingen af grundvand til drikkevand, fordi der er vandløb, der har problemer med vandføringen i sommerperioderne. Baggrunden for denne vurdering er dog særdeles ringe i forhold til vandløb med lille vandføring i og med at modellen til beregning af medianminimumsvandføring jf. Forslag til Vandplan har en usikkerhed i størrelsesordenen 2-5 l/s. Ligeledes er den benyttede mo-

19 Side19/39 del til estimering af indvindingsreduktioner på boringsniveau ikke er udviklet med det formål at beregne vandløbspåvirkninger på lokal skala, hvilket er påpeget af GEUS i et review af modellen. Således kan modellerne kun anvendes som et screeningsværktøj, der ikke bør anvendes til at lave de endelige vurderinger af drikkevandsindvindingens påvirkning af lokale vandløb. I forbindelse med meddelelse af nye store indvindingstilladelser vil det være hensigtsmæssigt at der kan stilles vilkår til ansøgeren om forvaltning af natur og vandressourcer, ikke kun på kildepladserne eller deres nærhedszoner, men inden for hele det grundvandsdannende opland, der er knyttet til de store kildepladser. Det er imidlertid uklart hvilke af følgende vilkår kommunen lovligt kan stille nu og hér: Sikring af den fornødne vandføring i de målsatte vandløb Sikring af at faunaindekset bliver opgjort og det verificeres at det overholdes I tilfælde af at det ikke overholdes, skal årsagen klarlægges. Kan årsagen tilskrives indvinderens fejl eller mangler skal der rettes op på forholdet Sikre den fornødne vandmængde i vådområder Sikre den ønskede natur ved gennemførelse af pleje og verificere dens tilstand gennem vegetationsanalyser Roskilde Kommune vil foreslå at det bliver muligt at knytte sikrings- og plejevilkår til vandindvindingstilladelser bl.a. under henvisning til vandforsyningslovens 23, der handler om erstatningsansvar. Borgerne i Roskilde kommune forsynes i dag fra Roskilde Forsyning samt flere mindre vandforsyningsvirksomheder. På grund af lighedsprincippet vil små lokale vandværker rammes proportionalt hårdere, hvis begrænsning og tilbagekaldelse af indvindingstilladelser anvendes. Hvis lighedsprincippet anvendes i vandplanerne må det forventes at mange mindre vandforsyninger ikke kan få økonomien til at hænge sammen og må lukke. 3 Natura 2000-planerne 3.1 Område nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov I kapitlet Trusler mod områdets naturværdier, afsnittet om uhensigtsmæssig hydrologi, øverst s. 18, bliver det antydet, at der kan være en sammenhæng mellem oversvømmelse af ynglelokaliteter for klyde, havterne, fjordterne samt dværgterne og tidligere skallegravning. Denne sammenhæng bør der argumenteres nærmere for, da det ikke umiddelbart fremstår særlig sandsynligt. Det fremgår i den forbindelse endvidere af planens bilag 2, at truslen uhensigtsmæssig hydrologi kan afhjælpes med indsatsen Naturpleje. Roskilde Kommune må hertil bemærke, at det er vanskeligt at forestille sig en form for naturpleje, der kan modvirke vandstandsstigninger i havet. I samme kapitel nævnes på s. 19 forekomsten af rotter på øer og holme i Roskilde Fjord. Som det fremgår af planen, foretager kommunerne langs Fjorden bekæmpelse af rotter. Dette foregår i praksis forbindelse med overvågning af ynglefugle på øer og holme i Fjorden. Roskilde Kommune anerkender, at det er kommunernes forpligtelse

20 Side20/39 at foretage rottebekæmpelsen. Kommunerne har indtil videre også foretaget overvågningen af ynglefugle til trods for, at forpligtelsen til overvågningen ligger hos Naturstyrelsen. Roskilde Kommune vil gerne fortsat bidrage til overvågning af ynglefuglene i Roskilde Fjord, men finder det rimeligt, at også Naturstyrelsen bidrager. I indsatsprogrammets generelle retningslinier pkt stilles der krav om at sikre uforstyrrede forhold for fugle i forbindelse med rast, fouragering og yngleaktivitet. Roskilde Kommune vil i den anledning gøre opmærksom på, at virkemidlerne til at regulere færdsel og jagt på søterritoriet findes i Jagt og vildtforvaltningsloven, som administreres af Naturstyrelsen. Forstyrrelser fra lavtflyvning kan heller ikke reguleres af Roskilde Kommune. Roskilde Kommune skal i øvrigt gøre opmærksom på, at både borgere og organisationer har henledt kommunens opmærksomhed på, at tilsynet med reservatbestemmelserne i Roskilde Fjord er mangelfuldt. Roskilde Kommune skal på den baggrund opfordre til, at myndigheden, Naturstyrelsen, tager initiativ til en drøftelse af problematikken. Dette kan f.eks. ske i brugerrådet for det jagt og forstyrrelsesfrie kerneområde i Roskilde Fjord. Det kan også ske på et møde mellem tilsynsmyndighederne på Fjorden: Naturstyrelsen (reservatbestemmelserne), Politiet (politivedtægt) og kommunerne (fredning af øer og holme i Roskilde Fjord). Af de konkrete retningslinjer fremgår det, at der skal sikres udvidede levesteder i form af egnede værtstræer for eremit. Roskilde Kommune foreslår, at der i den sammenhæng fokuseres på Boserup Skov, som er den ældre skov, der ligger nærmest de aktuelle eremitlevesteder. Boserup Skov har tidligere, i 1800-tallet, været levested for eremit og med den rette pleje kan der etableres nye velegnede værtstræer i skoven. Roskilde Kommune mener, at Boserup Skov bør være en del af habitatområde nr. H120. I Boserup Skov findes skovtypen 9130 Bøgeskove på muldbund samt sandsynligvis andre skovtyper. I 2010 har Roskilde Kommune fundet stor vandsalamander ved Boserup Skov. Da skoven er ejet af staten er der store muligheder for at tilgodese både særlige naturtyper og arter i driften af skoven, herunder at pleje træer og deres omgivelser med særlig henblik på at tilgodese eremit. 3.2 Område nr. 150 Gammel Havdrup Mose I afsnittet Trusler mod områdets naturværdier vurderes søerne i området at være påvirket af fosfortilførsel fra dyrkede arealer og ukloakerede enkeltejendomme. Roskilde Kommune mener, at der hertil skal føjes tilførsel af vejvand fra den syd for liggende landevej mellem Roskilde og Køge. I konkrete retningslinjer 2.1fremgår det, at der skal sikres gode yngle- og fourageringsmuligheder for sortterne ved større søer i området. Formuleringen er uklar. Betyder det, at disse muligheder kan skabes ved søer udenfor fuglebeskyttelsesområdet? Og i så fald, hvordan defineres det geografiske område? Det er Roskilde Kommunes holdning, at det er mest hensigtsmæssigt og realistisk at se på sortternens forekomst i et bredere perspektiv end blot indenfor to fuglebeskyttelsesområder, jf. tidligere høringssvar. Roskilde Kommune skal derfor opfordre til, at retningslinjen konkretiseres og tydeliggøres, så det fremgår, at retningslinjen også kan inkludere søer udenfor fuglebeskyttelsesområdet. 3.3 Område nr. 151 Ramsø Mose Af områdebeskrivelsen fremgår det, at strækningen mellem Ramsø Søgård og Kumlehuse er åben for færdsel til fods og på cykel. Dette er ikke korrekt. Der er stræknin-

21 Side21/39 ger, hvor adgangen foregår på en sti, hvor det i realiteten ikke er muligt at cykle. Det er derfor ikke muligt at cykle hele vejen på stien fra Ramsø Søgård til Kumlehuse. Færdslen på den nævnte strækning kan derfor reelt kun foregå til fods. Af indsatsprogrammets generelle retningslinjer fremgår det, at tilførsel af næringsstoffer fra blandt andet fodring skal reduceres. Roskilde Kommune er ikke bekendt med, at der vil blive virkemidler til rådighed for en indsats mod fodring af andefugle og kan derfor ikke binde sig til at iværksætte denne indsats. I konkrete retningslinjer 2.1fremgår det, at der skal sikres gode yngle- og fourageringsmuligheder for sortterne ved større søer i området. Formuleringen er uklar. Betyder det, at disse muligheder kan skabes ved søer udenfor fuglebeskyttelsesområdet? Og i så fald, hvordan defineres det geografiske område? Det er Roskilde Kommunes holdning, at det er mest hensigtsmæssigt og realistisk at se på sortternens forekomst i et bredere perspektiv end blot indenfor to fuglebeskyttelsesområder, jf. tidligere høringssvar. Roskilde Kommune skal derfor opfordre til, at retningslinjen konkretiseres og tydeliggøres, så det fremgår, at retningslinjen også kan inkludere søer udenfor fuglebeskyttelsesområdet.

22 Side22/39 4 BILAG 1. Ændret vedligeholdelse samt restaureringer: Der er stort set sammenfald mellem de angivne strækninger for hhv. ændret vedligeholdelse og restaureringer. Avnsørenden Ved en reduceret vedligeholdelse er det Roskilde Kommunes vurdering, at mange sommerhusbeboere og enkelte helårshuse vil blive kraftigt berørt, idet flere af ejendommene ligger umiddelbart i samme kote som vandløbskanten, endnu flere ejendomme er placeret 0,5 m til 1.0 m til 1.5 m til 2 m over vandløbskant. Ejendommene har allerede i dag problemer med at få ledt overfladevand væk. De nævnte områder vurderer RK, at være i overhængende farezone for store vandskader i forbindelse med en reduceret vedligeholdelse i forhold til i dag. Hove Å Undtagelse (?) strækningen mellem Nybølle Å og st (1.337 m). Start Hove Å i Roskilde Kommune (st. 4604): ejendom er beliggende 2 meter over vandløbskant og i en afstand af 50 m. Der er i dag problemer med afvanding i området vandløbet flyder over. Området omkring Hovesenderen kan blive udsat. Længere nedstrøms før udløb i søen, ligger der ejendomme tæt på åen fra 10 m til vandløb, og ca. 0,5 m over vandløbskant. De nævnte områder vurderer Roskilde Kommune, er i farezonen for store vandskader i forbindelse med en reduceret vedligeholdelse. Østrup Skelgrøft. En ejendom ligger cm over terræn af vandløbskant og ca. 37 m til ejendommens nærmeste bygning. En ejendom ved st. 0 ligger blot 0 0,5 m over vandløbskant og i en afstand af ca. 60 m. De nævnte områder vurderer Roskilde Kommune at være i farezonen for store vandskader i forbindelse med. en reduceret vedligeholdelse i forhold til i dag. Desuden har den sydlige del af sommerhusområdet generelt afvandingsproblemer via Østrup Skelgrøft. Østrup Bæk (kommunevandløb 9), på nær allerøverste strækning, m. Flere ejendomme ligger 0,5 til 1 meter over vandløbskant. Nærmeste ejendom ligger 20 m fra vandløb. De nævnte områder vurderer Roskilde Kommune, at være i farezonen for store vandskader i forbindelse med. en reduceret vedligeholdelse i forhold til i dag. Gundsømagle Rende (kommunevandløb 124), strækning nedstrøms tørvegrav, 172 m. Den del af den yderste række beboelser i det sydligste af Gundsømagle by ligger 0,5 m over vandløbskanten. Nærmeste beboelse i denne række ligger ca. 55 m fra vandløbet. Der er p.t. afvandingsproblemer her. De nævnte områder vurderer Roskilde Kommune, at være i farezonen for store vandskader i forbindelse med. en reduceret vedligeholdelse. Øde Hastruprenden Poda Hegn i starten af Øde Hastruprenden ligger lige op ad vandløbet. Vandløbet ligger i kote 43 og Poda s arbejdsplads i 43,5 og bygningerne i kote 44. Bygningerne ligger ca. 44 m fra vandløbet, og 12 m fra et vandhul der er i mere eller mindre forbindelse med vandløbet. Herefter er der dels en rørlagt strækning (der ikke skal åbnes) og en åben strækning, hvor faldet er mellem 0,2 og 0,6 promille.

23 Side23/39 Sidst på Øde Hastruprenden ligger en ejendom, der ligger 1.5 m over vandløbskant og godt 50 m fra vandløbet. De nævnte områder vurderer Roskilde Kommune, er i farezonen for store vandskader i forbindelse med. en reduceret vedligeholdelse. Vandløbet er i regionplanen er udlagt som et C-målsat vandløb, det løber tørt i tørre perioder. På flere strækninger - op til ca. 800 m, er faldforholdene dårlige ca. 0,6 promille. På den baggrund vurderer kommunen, at Øde Hastruprenden bliver udlagt som vandløb med potentiale. Kommunen af den opfattelse, at det ikke er muligt, at opnå god økologisk tilstand. Vandløb fra Brordrup (kommunevandløb 20). Ved ca. st ligger vandløbet først 25 m fra vej og længere nedstrøms 60 m fra vej og hhv. 1 m til 1.5 m over vandløbskant. Ca. i st ligger der nogle ejendomme og en vej, 0,5 m til 1m over vandløbskant. De nævnte områder vurderer Roskilde Kommune, at være i farezonen for store vandskader i forbindelse med. en reduceret vedligeholdelse i forhold til i dag. Sibækken (kommunevandløb 38) Ved st.1973 er der placeret en landbrugsejendom og vej umiddelbart op ad vandløbet, der ligger i samme niveau som vandløbskanten. Ca. 60 m fra vandløbet er der ejendomme, der ligger ca. 0,5 og 1 m over vandløbskanten. Roskilde Kommune vurderer, at landbrugsejendommen kan være i farezonen for vandskader i forbindelse med. en reduceret vedligeholdelse i forhold til i dag. Syvbækken (kommunevandløb 39) Ved st til st løber Syvbækken umiddelbart ved siden af togbanen. Det vurderes, at det er et særligt følsomt sted i forbindelse med reduceret vedligeholdelse i forhold til nuværende vedligeholdelse. 2. Tekniske bemærkninger herunder fejl og mangler i Vandplaner og kortbilag Køge Bugt: Bemærkninger til kort m.m.: - Sydvestlige del af Viby By ved starten af Skensved Å er angivet som sø-opland. Dette antages at bero på en fejl Konkret til tekst: - s. 128, 2.4: Hvorfor ingen note her som i Isefjord og Roskilde Fjord om at teksten pt. drøftes med KL? Isefjord og Roskilde Fjord:

24 Side24/39 Bemærkninger til kort m.m.: - Generelt om rapportens kortbilag: Dårlig kvalitet, specielt kortbilag 3 er det nærmest umuligt at se forskel på signaturerne. Helt umuligt omkring kommunegrænser. - Kortbilag 3 i rapporten: Hvorfor er Marbjerg Bæk (kommunevandløb 12) ikke angivet som potential (stiplet), men som god tilstand, på strækningen fra Motorvejen til nord for Marbjerg, hvor den er rørlagt, men ikke foreslås genåbnet? Har (sandsynligvis) betydning for mange af de andre temaer / udpegninger omkring Marbjerg Bæk s øvre løb. Marbjerg Bæk er rørlagt på hele sit øvre løb (over 3 km) indtil lidt nord for Marbjerg By (bl.a. gennem byen) undtaget ca. 435 m ved kolonihaveforeningen Hvilen, hvor den er en åben "kanal" (se kortbilag nr. 1). Når den ikke foreslås åbnet, hvorfor så ikke angivet som "stærkt modificeret" (øvrigt kortmateriale) som øvrige vandløbs rørlægninger gennem byer? - Strækningen af Hove Å fra Gundsømagle Sø (åben vandflade) til Gundsømagle By er slet ikke angivet (hverken som vandløb eller som sø). Dette anses for uheldigt og det foreslås at angive strækningen som blødbundstype (hvilket er i god overensstemmelse med strækningens karakter) eller evt. som strækning, der ikke er undersøgt/mangler viden om/ukendt (se kortbilag nr. 2). Der er ikke overensstemmelse mellem det angivne opland til søen i hhv. tilhørende (web)kortmateriale og teknisk baggrundsnotat. - Den øverste strækning af Himmelev Bæk (kommunevandløb 17) er ikke længere et vandløb, men et spildevandsteknisk anlæg (Trekroner Sø etableret i 2004/2005). Vandløbet starter først nedstrøms søen (gl. st. 410), (se kortbilag nr. 3). - Forløbet af Syvbækken (kommunevandløb 39) på strækningen ved jernbanen i området mellem Kirke- og Øster Syv er forkert angivet. Omlagt for mange år siden til forløb langs med og udelukkende øst for jernbanen (se kortbilag nr. 4). - Påvirkninger, punktkilder: Der er angivet et kommunalt renseanlæg i Roskilde Kommune syd for Værebro Å (lidt øst for Jyllinge). Sandsynligvis placeringen af Ølstykke Renseanlæg i Egedal Kommune der er angivet forkert. - På to forløb af rørlægninger af Øde Hastruprenden/Vandløb fra Brordrup (kommunevandløb 20) er der angivet alt for lange strækninger. Den "nederste" rørlægning er på 219 m og ikke som angivet 534 m (se kortbilag nr. 5), (underligt; var ellers rettet i 1. udgave af den nye høring). og den "øverste" af de rørlægninger der skal fjernes, består af to rørlægninger på hhv. 92 m og 234 m (med en åben strækning på 220 m i mellem) og ikke som angivet 599 m (se kortbilag nr. 6 samt bemærkning nedenfor under "genåbning"). - Den nederste strækning (ca. 190 m) af Skelbækken (kommunevandløb 44) ved Ramsø Gårde, vest for Gadstrup, lige før udløbet i Langvad Å, er rørlagt. Fremgår ikke af planens kortmateriale (se kortbilag nr. 7). - Placeringen af badevandsstationer og badevandsområder er meget misvisende ligger for størstedelens vedkommende meget forskudt i forhold til deres egentlige placering. Stationerne er placeret enten langt ude i fjorden eller et godt stykke inde på land og badevandsområderne ligger generelt alt for langt ude for kysten (og forskudt ). Dette er

25 Side25/39 meget uheldigt, idet der jo er tale om udpegning af badevandsområder dette holder ikke som grundlag. - Søer, oplande: Der er ikke overensstemmelse mellem (web)kortmaterialets og teknisk baggrundsnotats angivelse af søoplande for grusgravsøer ved Darup og Kamstrup. På (web)kortmaterialet går søoplandet endda tværs igennem den ene sø. Der er også uoverensstemmelse med hensyn til navnet på den ene sø i hhv. vandplan/kort og teknisk baggrundsnotat (Grusgravssø øst for Darup/Darupvej?) Bemærkning til retningslinjer: - Retningslinje 35 (s. 61, afs. 1.4): Søer. Betyder retningslinjen af stemmeværk ved Gundsømagle Sø og St. Kattinge Sø skal bevares de er ellers med på kort der viser "spærringer der skal fjernes" (jf. også ovenfor) elle skal der etableres (fauna) passagemuligheder/omløb disse steder? Så burde dette præciseres, og ikke angives at de skal "fjernes". Konkret til tekst: - s. 20, tabel 1.2.5: Hvad er benævnelsen/parameteren for Økologisk tilstand? (I Køge Bugt-planen står der God her er der tal). - s. 31, tabel 1.3.2: I kolonnen Indsatsbehov under Genåbning af rørlagte strækninger står der: -38,3 km?? - s. 32, tabel 1.3.2a; Fejl/rod i noter? Vi kan ikke finde nogen note 1 i selve skemaet. - s. 87, tabel a: Er det korrekt at Miljøstyrelsen er Tilladelses-/tilsynsmyndighed på Roskilde Lufthavn? - s. 102, Kølevand: Der udledes faktisk også (ubetydelige mængder) kølevand til Roskilde Fjord fra Risø. - s. 176, 2.5: I nederste afsnit mangler der et i efter udgangspunkt (7. nederste linje). Bemærkninger til genåbninger af rørlagte strækninger: - Skelbækken: Det vurderes ikke at give nogen særlig stor miljømæssig gevinst eller at være specielt omkostningseffektivt at foreslå åbning af en under 100 m lang rørstrækning blot 20 m før/nedstrøms en ca. 1 km lang rørlægning gennem Gadstrup By, der ikke skal genåbnes. Der er tilsyneladende generelt fejl omkring registreringen af Skelbækken på strækningen omkring Gadstrup (jf. kortmaterialet kontinuitet m.v.). Skelbækken er rørlagt på hele strækningen gennem Gadstrup fra kort efter Hovedvejen (Køgevej) indtil jernbanen hvor der som sagt er en ca. 20 m åben strækning for så igen at løbe i rørlægning ca. 95 m (se kortbilag nr. 8). Og hvorfor foreslås denne kun ca. 95 m strækning åbnet, når den næsten 200 m lange rørlagte strækning længere nede i systemet (Skelbækkens nederste løb lige før overgang til Langvad Å ved Ramsø Gårde) ikke skal åbnes? (Se kortbilag nr. 7). Denne strækning er som tidligere nævnt slet ikke angivet som

26 Side26/39 rørlagt noget sted i materialet (der gøres opmærksom på, at denne rørføring ligger meget dybt i terrænet). - Sibækken: Nogenlunde det samme gør sig gælder her, hvor en ca. 400 m lang rørstrækning foreslås genåbnet kun 150 m nedstrøms en ca. 1 km lang rørlægning gennem Snoldelev By, der ikke foreslås genåbnet og kun ca. 1 km opstrøms en over ½ km lang rørlægning gennem Gadstrup, der heller ikke foreslås genåbnet (se kortbilag nr. 9). Med hensyn til miljømæssig effekt/kontinuitet vurderes genåbning af denne strækning dog lidt mere relevant end ovenstående. - Øde Hastruprenden (kommunevandløb 20): Rørlægningen øst for Vor Frue (der som nævnt ovenfor vedrører to rørlægninger på hhv. ca. 92 m og ca. 234 m) foreslås åbnet. Heller ikke dette anses for at give de store miljømæssige effekter eller være specielt omkostningseffektivt, idet vandløbet ovenfor ofte løber tørt og idet der ikke særlig langt nedstrøms herfor er en ca. 350 m lang rørlægning gennem Tjæreby, der ikke foreslås åbnet, samt en rørlægning på ca. 235 m ca. 300 m opstrøms, der heller ikke foreslås åbnet, selv om der ikke her er tale om hverken starten/spidsen af vandløbet eller om bymæssigt område (se kortbilag nr. 6). Der er ifølge planen ikke krav om tiltag mht. vandføring i vandløbet (og der er heller ikke umiddelbart nogen væsentlige indvindinger i området). - Lyngbækken: 217 m rørlægning foreslås genåbnet umiddelbart opstrøms sammenløbet med Øde Hastruprende. Øde Hastruprenden er på en ca. 350 m lang strækning nedstrøms for sammenløbet rørlagt gennem Tjæreby og foreslås ikke åbnet (se kortbilag nr. 10). Lyngbækkens rørlægning er for en stor dels vedkommende beliggende i bymæssig bebyggelse og opstrøms herfor er der kun tale om en relativ lille strækning grøft med risiko for at løbe tør om sommeren. Effekten af en eventuel åbning vil sandsynligvis være meget begrænset - og slet ikke omkostningseffektiv. - Brordrup Nordmark (kommunevandløb 47): Ca. 600 m rørlægning før sammenløb med Vandløb fra Brordrup (kommunevandløb 20) foreslås åbnet (kan ses på kortbilag nr. 5). Der sættes også her spørgsmålstegn ved effekten. Der er tale om et kun ca. 900 m langt vandløb, hvor den lille åbne grøftstrækning i starten (ca. 300 m) har risiko for at løbe tør om sommeren. Generelt om de nævnte strækninger må siges, at det foreslåede ikke virker specielt effektivt med hensyn til væsentlige forbedringer af forholdene og alt andet end omkostningseffektivt. - Skensved Å (kvl51/56) og Hønskevandløbet (kommunevandløb 57) (OBS: Køge Bugt opland): Den rørlagte strækning midt på Hønskevandløbet foreslås genåbnet, mens den aller nederste strækning inden tilløb til Skensved Å s rørlægning samt denne nederste rørlagte strækning af Skensved Å ikke foreslås genåbnet (se kortbilag nr. 11). Dette virker ikke hensigtsmæssigt og vil begrænse effekten af åbningen midt på Hønskevandløbet. Det vil derfor være formålstjenstligt at foreslå hele forløbet åbnet og muligvis også resten af Skensved Å s rørlægning opstrøms herfor, idet strækningen ovenfor, der repræsentere starten/spidsen af vandløbet, er en åben vandløbsstrækning. - Hvis målet med vandplanen bl.a. er at forbedre den økologiske tilstand og kvalitet i vandløbene så mange steder og på så lange strækninger som muligt og på de mest

27 Side27/39 oplagte steder bør det overvejes, at foreslå Skovbækkens rørlagte strækning åbnet, selv om denne ligger i starten af vandløbet. Skovbækken har i mange år været et af de højest målsatte vandløb på hele Sjælland med bl.a. laksefisk, og vurderes at have et rigtig godt potentiale (specielt i forhold til flere af de i planen foreslåede strækninger med genåbninger), men er i dag rørlagt på over halvdelen af den samlede strækning. Roskilde Kommunes umiddelbare forslag til en prioritering af indsats overfor genåbning af rørlagte strækninger på baggrund af mest miljø for indsatsen/pengene : 1:Gerdrupløbet, Hønskeløbet (med nederste strækning og Skensved Å, der ikke er med i planen (Køge Bugt opland)), Skovbækken (ikke med i planen), Skelbækken (lige før Langvad Å, ikke med i planen), Vandløb fra Brordrup (kommunevandløb 20 nederste strækning af de foreslåede strækninger i planen). 2: Sibækken (strækningen mellem Gadstrup og Snoldelev), Brordrup Nordmark (lige før sammenløb med Vandløb fra Brordrup). 3: Øde Hastruprenden (kommunevandløb 20 øvre strækninger opstrøms Tjæreby), Lyngbækken (ved Tjæreby), Skelbækken (lige nedstrøms rørlægningen gennem Gadstrup). Bemærkninger til spærringer der skal fjernes (og til vandløb): - Hvorfor foreslås begge stemmeværk ved Kattinge Sø/Langvad Å s udløb fjernet passage ét af stederne må vel være nok?.og er de udpeget til fjernelse i denne omgang; iflg. datamodel for kontinuitet i vandløb er både øst og vest spærringen opført med beskrivelse under risikoklasse med "yderligere behov for vurdering"? Det bør tydeligt fremgå, om der skal ske fjernelse i denne planperiode og at det i givet fald kun er den ene af spærringerne, der behøves fjernet (eller rettere: etablering af "omløb"). - Vedr. Hove Å ved Gundsømagle: Strækningen umiddelbart nedstrøms stemmeværket ved Gundsøgård er karakteriseret med ringe økologisk potentiale mens strækningen opstrøms stemmeværket er karakteriseret med moderat økologisk potentiale udfra de reelle vandløbsforhold ville det være mere logisk, at strækningen fra tilløbet af Gundsømaglerenden og op til selve søen (altså opstrøms de viste strækninger) var karakteriseret sådan (selv om denne strækning slet ikke er angivet noget sted i planmaterialet se kortbilag nr. 2 samt bemærkninger ovenfor til kort m.m.). Strækningerne opstrøms og strækningen umiddelbart nedstrøms stemmeværket er angivet som del-vandområde som er endeligt udpeget som stærkt modificeret pga. opstuvningszonen oven for opstemningsværk, hvor nedlæggelse af opstemning vil medføre afvanding af særligt værdifulde naturområder hvordan hænger det sammen med fjernelse af spærring som forudsat andet sted? (og hvordan kan en strækning nedstrøms opstemningen være opstuvningszone? Den anden spærring der er vist (styrt?), ligger noget længere nedstrøms herfor og midt på en strækning, der er karakteriseret som ikke stærkt modificeret). Begge spærringer på Hove Å, både "stemmeværket" og "styrtet", er anført med faunapassage- og spærringstype: ikke oplyst og ved begge er der ved stuvningszone anført: nej (hvordan hænger det sammen med ovenstående vedr. vandløbsstrækningen?). Omkring årsag til diskontinuitet er også anført: ikke oplyst? og mht. risikovurdering er de kategoriseret som IIa hvor tilstanden er vurderet som ukendt og det således er muligt miljømålet ikke nås og der er behov for overvågning af tilstand og påvirkninger. (Opgørelse af konkret behov for indsats: Nej Yderligere karakterisering og/eller overvågning: Ja). Hvordan stemmer disse ting overens med: ikke omfattet af undtagelse? Skal spærringerne fjernes eller hvad?

28 Side28/39 Fjernelse af denne spærring (hvilket nok vil sige etablering af "omløb" hvilket i givet fald bør fremgå) vil være et meget stort projekt og ekstremt omkostningskrævende. Generelt: Vandløb: - Blødbundstypen. Her (var tidligere) kun udpeget nederste strækning af Værebro Å (nu saltvandspåvirket?). Hvad med andre vandløbsstrækninger, der også ligger i flade områder med lille vandhastighed og finkornet bund? Her tænkes bl.a. på strækninger gennem moser m.v. (Maglemose Å's øverste strækning, start i Maglemosen Syvbækken, øvre strækning Syv Holme Mose Viby Å, midterste forløb langs Assendløse Daruprenden, Darup Mose og ikke mindst Gedebæksrendens nedre løb (er desuden saltvandspåvirket). Desuden må strækningen af Hove Å nedstrøms Gundsømagle Sø indtil Hegnstrupvej også kunne karakteriseres sådan (jf. tidligere)). Det bør overvejes også at inddrage disse typer af vandløbsstrækninger som "undtagelser" (lempeligere krav for opfyldning af målsætning).

29 5 KORTBILAG Side29/39

30 Side30/39

31 Side31/39

32 Side32/39

33 Side33/39

34 Side34/39

35 Side35/39

36 Side36/39

37 Side37/39

38 Side38/39

39 Side39/39