Studieordning for erhvervsakademiuddannelsen. IT-teknolog AK. September 2012

Transkript

1 Studieordning for erhvervsakademiuddannelsen September 2012 Erhvervsakademiet Lillebælt

2 Indhold 1 Forord Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte Mål og læringsudbytte for IT-teknologen Uddannelsens struktur Kerneområder Undervisnings- og arbejdsformer Adgangskrav og merit Uddannelsens kerneområder Kerneområder, der er fælles for de to studieretninger Kerneområder for den bundne studieretning elektronikteknologi Kerneområder for den bundne studieretning netværksteknologi Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer Obligatoriske uddannelseselementer, der er fælles for de to studieretninger Obligatoriske uddannelseselementer for den bundne studieretning elektronikteknologi Obligatoriske uddannelseselementer for den bundne studieretning netværksteknologi Valgfrie uddannelseselementer Uddannelsens praktikdel Praktikforløb Læringsmål for praktik Retningslinjer for praktikken Afsluttende eksamensprojekt Prøver og eksamen(institutionsdel) Andre forhold Studieaktivitet Undervisning og arbejdsformer Undervisningsformen Studier i udlandet og merit Orlov Dispensation Klager Studieordningen reguleres af følgende love og regler side 2

3 1 Forord Denne studieordning fastlægger de nærmere regler, rettigheder og forpligtelser, der gælder for de studerende på IT-teknologuddannelsen. Den beskriver også de krav, uddannelsen stiller til de studerende om eksempelvis praktik, prøver, mødepligt, studievejledning og merit. Studieordning består af en fællesdel og en institutionsdel, hvor fællesdelen er gældende for alle godkendte udbydere af uddannelsen, og institutionsdelen er tilpasset de lokale forhold hos de enkelte udbydere. Studieordningen reguleres af love og regler der fremgår af afsnit Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens navn er: Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for netværksteknik og elektronik. Uddannelsens engelske betegnelse er: Academy Profession Degree in IT Electronics and Network Technology. Dimittenderne fra uddannelsen med profil indenfor Netværksteknologi har ret til at anvende titlen: Netværksteknolog. Dimittenderne fra uddannelsen med profil indenfor Elektronikteknologi har ret til at anvende titlen: Elektronikteknolog. På engelsk skal anvendes betegnelsen hhv. AP Graduate in IT Network Engineering and AP Graduate in IT Electronics. side 3

4 3 Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte Formålet med uddannelsen inden for netværks- og elektronikteknologi er at kvalificere til selvstændigt og under anvendelse af innovative metoder at kunne arbejde med projektering, design og opbygning af elektroniske og kommunikationstekniske systemer, herunder omsætte kundebehov til tekniske løsninger, inden for henholdsvis netværks- og elektronikområdet. Formålet er endvidere at kvalificere til selvstændigt at kunne forestå projekt-, kvalitets- og ressourcestyring i forbindelse med udviklings- og projekteringsopgaver. Uddannelsens mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en uddannet IT-teknolog skal opnå i uddannelsen. side 4

5 3.1 Mål og læringsudbytte for IT-teknologen Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som den studerende skal opnå gennem uddannelsen. Viden Den uddannede IT-teknolog har viden om 1. kommunikations- og interfaceteknik, 2. programmeringsteknik, 3. innovation, projektledelse og forretningsforståelse, rådgivnings- og konsulentfunktion samt 4. teknisk matematik. Den uddannede inden for studieretningen netværksteknologi har tillige viden om 1. klient- og serverteknologier, 2. databasesystemer, 3. netværkssikkerhed og 4. netværksprojektering. Den uddannede inden for studieretningen elektronikteknologi har tillige viden om 1. indlejrede systemer, 2. elektronikdesign 3. styring og reguleringsteknik. Færdigheder Den uddannede IT-teknolog kan 1. vurdere tekniske løsninger ud fra virksomhedens og kundens behov, 2. formidle og dokumentere opgaver og løsninger til dem, der skal udføre den tekniske opgave samt til virksomheder og kunder, 3. anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design, udvikling og test af såvel hardware som software, 4. kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk samt 5. anvende innovative metoder med fokus på brugerbehov. Den uddannede inden for studieretningen netværksteknologi kan tillige 1. anvende netværksteknologisk viden i forbindelse med design, projektering, estimering af omkostninger, implementering, administration, drift og overvågning af komplekse netværksløsninger, 2. vurdere og formidle tekniske netværksløsningers hensigtsmæssighed i forhold til virksomheden og kunden samt 3. anvende tidssvarende værktøjer til opbygning, test og vedligehold af databasesystemer. Den uddannede inden for studieretningen elektronikteknologi kan tillige 1. anvende relevante CAE- og simuleringsværktøjer, 2. vurdere og udvælge relevant udviklingsmodel samt 3. opbygge og anvende testsystemer. side 5

6 Kompetencer Den uddannede IT-teknolog kan 1. kommunikere, dokumentere, fremlægge og supportere på dansk og engelsk i forbindelse med interne og kundevendte relationer, herunder at håndtere dokumentation og præsentation af projekter, 2. håndtere såvel selvstændige som kunde- og teambaserede opgaver, 3. tilegne sig færdigheder og ny viden inden for fagområdet, 4. selvstændigt at håndtere tekniske projektledelsesopgaver og 5. deltage i praksisnære udviklingsprocesser. Den uddannede inden for studieretningen netværksteknologi kan tillige 1. håndtere komplekse netværksløsninger og -systemer i forbindelse med intern og kunderelateret rådgivning og konsulentydelser såvel strategisk som teknisk, 2. håndtere analyse, behovsafdækning, løsningsforslag, design, estimering af omkostninger, udarbejdelse af kravspecifikation, projektering og planlægning af netværks- og sikkerhedsløsninger, herunder lede, koordinere, kvalitetssikre og ressourcestyre implementering og indkøring i alle projektfaser samt 3. lede og koordinere i forhold til administration, drift, overvågning, vedligeholdelse og problemløsning på netværk. Den uddannede inden for studieretningen elektronikteknologi kan tillige 1. håndtere design, udvikling, konstruktion, test, afprøvning, produktmodning og dokumentation af elektroniske systemer, produkter og prototyper samt 2. håndtere analyse, konstruktion, diagnosticering, test og service af den teknologi, der indgår i arbejdet med elektroniske og datatekniske systemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav. side 6

7 4 Uddannelsens struktur IT-teknologen er en akademiuddannelse med en samlet varighed på 2 år, fordelt over 4 semestre og svarende til i alt 120 ECTS. Uddannelsen er opdelt i en: - fællesdel, bestående af obligatoriske uddannelseselementer, der er fælles for begge studieretninger - to bundne studieretningsdele, som hver består af obligatoriske uddannelseselementer, der er rettet mod den valgte studieretning. Hver studieretningsdel består også af valgfrie uddannelseselementer, en praktikperiode og et eksamensprojekt. side 7

8 4.1 Kerneområder Uddannelsen er opdelt i et antal kerneområder, som beskriver de overordnede læringsmål for uddannelsen. Til hvert kerneområde er der tilknyttet én eller flere obligatoriske uddannelseselementer. Fællesdelen Fællesdelens obligatoriske uddannelseselementer er tilknyttet følgende kerneområder: 1. Elektroniske og kommunikationstekniske systemer 2. Virksomheden Den bundne studieretning for elektronikteknologi Her starter den egentlige fordybelse i forhold til studieretningen elektronikteknologi. Studieretningens obligatoriske uddannelseselementer er tilknyttet følgende kerneområder: 1. Elektroniske systemer 2. Embeddede systemer 3. Softwareudvikling Den bundne studieretning for netværksteknologi Her starter den egentlige fordybelse i forhold til studieretningen netværksteknologi. Studieretningens obligatoriske uddannelseselementer er tilknyttet følgende kerneområder: 1. Netværkstekniske systemer 2. Rådgivnings- og konsulentfunktion Praktikperiode Den studerende gennemfører et eller flere praktikforløb med tilknytning til en eller flere virksomheder. Den studerende fordyber sig her i særlige erhvervsrettede projekter inden for uddannelsens mål. Praktikforløbet kan gennemføres i relation til en national eller international virksomhed. Afsluttende eksamensprojekt Afsluttende del, hvor den studerende skal demonstrere sine evner til at koble teori med virkeligheden, på bedste praksisnære måde og i tæt samarbejde med erhvervslivet. Her er der tilknyttet en vejleder fra erhvervslivet. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres i relation til en national eller international virksomhed. side 8

9 5 Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen på IT-teknologuddannelsen er baseret på EAL s læringstilgang, som igen er baseret på PULS tænkningen om Det Hele Menneske, hvor læringsudbyttet beskrives i tre dimensioner, nemlig: Hoved: Viden, refleksion og evne til at få idéer. Hjerte: Personlig indsigt og udvikling, relationer o g samarbejde. Ben: Handlekraft og ansvarlighed. På IT-teknologuddannelsen anvendes en bred vifte af undervisningsformer, som til sammen skal understøtte ovenstående og fremme opnåelsen af de læringsmål, som er beskrevet i denne studieordning. De gennemgående undervisningsformer er dialogbaseret holdundervisning og projektarbejde i grupper. Men arbejde i studiegrupper, selvstudie, individuelle opgaver og projekter, fremlæggelser i grupper og for hele holdet, tværfaglige temaforløb og meget andet anvendes også i høj grad. For at medvirke til uddannelsens internationalisering vil dele af undervisningen foregå på engelsk og mange materialer er på engelsk. Fælles for alle disse aktiviteter er, at vi altid forsøger at opstille (eller hjælpe med at opstille) klare mål for læringsaktiviteterne. Endvidere tilbydes forskellige aktiviteter som kan medvirke til at fremme den enkeltes læring: ekstra programmering, lektieværksted og individuel vejledning og coaching. I undervisningen er der fokus på de arbejdsprocesser der anvendes indenfor området for herigennem at understøtte udviklingen af professionens færdigheder og kompetencer. 6 Adgangskrav og merit Adgangskravene er beskrevet i Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov mv. ved visse videregående uddannelser, BEK nr. 106 af 09/02/2009. side 9

10 7 Uddannelsens kerneområder 7.1 Kerneområder, der er fælles for de to studieretninger. Kerneområde: Elektroniske og kommunikationstekniske systemer Kerneområdet har et omfang på 15 ECTS Formål Formålet er, at den studerende opnår viden om og forståelse for elektroniske og kommunikationstekniske systemer Læringsmål Viden Den uddannede har viden om: Interfaceteknik Kommunikationsteknik Skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk Teknisk matematik. Færdigheder Den uddannede kan: Vurdere tekniske løsninger ud fra virksomhedens/kundens aktuelle behov Formidle og dokumentere opgaven til dem, der skal udføre den tekniske opgave samt løsning for virksomheden/kunden Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med udvikling og test af hardware Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design og test af kommunikationstekniske systemer. Kompetencer Den uddannede kan: I forhold til interne og kundevendte relationer, kommunikere, dokumentere, fremlægge og supportere på dansk og engelsk, herunder forestå dokumentation og præsentation af projekter Forestå såvel selvstændige som kunde- og teambaserede opgaver Tilegne sig færdigheder og ny viden inden for elektroniske og kommunikationstekniske systemer. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) Teknologi Netværk og operativsystemer Skriftlig og mundtlig kommunikation Virksomheden side 10

11 Kerneområde: Virksomheden Kerneområdet har et omfang på 15 ECTS Læringsmål Viden Den uddannede har viden om: Skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk Innovation, projektledelse og forretningsforståelse, samt rådgivnings- og konsulentfunktion. Færdigheder Den uddannede kan: Vurdere tekniske løsninger ud fra virksomhedens/kundens aktuelle behov Formidle og dokumentere opgaven til dem, der skal udføre den tekniske opgave samt løsning for virksomheden/kunden. Kompetencer Den uddannede kan: I forhold til interne og kundevendte relationer, kommunikere, dokumentere, fremlægge og supportere på dansk og engelsk, herunder forestå dokumentation og præsentation af projekter Forestå såvel selvstændige som kunde- og teambaserede opgaver Tilegne sig færdigheder og ny viden inden for virksomhedsområdet Selvstændigt handle og agere, samt tage initiativ og beslutninger, herunder varetage tekniske projektledelsesopgaver Anvende innovative metoder, med fokus på brugerbehov, og deltage i praksisnære udviklingsprocesser. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) Netværk og operativsystemer Teknologi Skriftlig og mundtlig kommunikation Virksomheden side 11

12 7.2 Kerneområder for den bundne studieretning elektronikteknologi. Kerneområder for den bundne studieretning elektronikteknologi udgør i alt 45 ECTS. Kerneområde: Elektroniske systemer Kerneområdet har et omfang på 25 ECTS Læringsmål Viden Den uddannede har viden om: Elektronikteknologi og elektronikdesign Produktionsteknik og produktionsstyring. Færdighed Den uddannede kan: Arbejde med design, konstruktion, test, produktmodning og dokumentation af elektroniske systemer, herunder anvende relevante CAE- og simuleringsværktøjer Vurdere og udvælge relevant udviklingsmodel Opbygge og anvende testsystemer. Kompetence Den uddannede kan: Foretage design, udvikling, konstruktion samt afprøvning af nye elektroniske produkter/prototyper Analysere, konstruere, diagnosticere, teste og servicere den teknologi, der indgår i arbejdet med elektroniske og datatekniske systemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) Elektronik side 12

13 Kerneområde: Embeddede systemer Kerneområdet har et omfang på 15 ECTS Læringsmål Viden Den uddannede har viden om: Indlejrede systemer Produktionsteknik og produktionsstyring. Færdighed Den uddannede kan: Arbejde med design, konstruktion, programmering, test, produktmodning og dokumentation af indlejrede systemer, herunder anvende relevante CAE- og debugnings værktøjer Vurdere og udvælge relevant udviklingsmodel. Kompetence Den uddannede kan: Foretage design, udvikling, programmering, konstruktion samt afprøvning af indlejrede systemer Analysere, specificere, konstruere, programmere, diagnosticere, teste og servicere den teknologi, der indgår i arbejdet med indlejrede systemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) Mikroprocessorsystemer Softwareudvikling side 13

14 Kerneområde: Softwareudvikling Kerneområdet har et omfang på 5 ECTS Læringsmål Viden Den uddannede har viden om: Programmeringsteknik Skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk. Færdigheder Den uddannede kan: Omsætte konkret opgave til tekniske løsninger Formidle og dokumentere opgaven til dem, der skal udføre den tekniske opgave samt løsning for virksomheden/kunden Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design, udvikling og test af software. Kompetencer Den uddannede kan: I forhold til interne og kundevendte relationer, kommunikere, dokumentere, fremlægge og supportere på dansk og engelsk, herunder forestå dokumentation og præsentation af projekter Forestå såvel selvstændige som kunde- og teambaserede opgaver Tilegne sig færdigheder og ny viden inden for softwareudvikling. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) Softwareudvikling Mikroprocessorsystemer Skriftlig og mundtlig kommunikation Virksomheden side 14

15 7.3 Kerneområder for den bundne studieretning netværksteknologi Kerneområder for den bundne studieretning netværksteknologi udgør i alt 45 ECTS. Kerneområde: Netværkstekniske systemer Kerneområdet har et omfang på 35 ECTS Læringsmål Viden Den uddannede har viden om: Klient- og serverteknologier Databasesystemer Netværkssikkerhed Netværksprojektering. Færdigheder Den uddannede kan: Anvende den netværksteknologiske viden i forbindelse med design, projektering, estimering af omkostninger, implementering, administration, drift og overvågning af komplekse netværksløsninger Vælge en for virksomheden/kunden hensigtsmæssig teknisk netværksløsning. Anvende tidssvarende værktøjer til opbygning, test og vedligehold af databasesystemer. Kompetencer Den uddannede kan: Arbejde med analyse, behovsafdækning, løsningsforslag, design, estimering af omkostninger, udarbejdelse af kravspecifikation, projektering og planlægning af netværks- og sikkerhedsløsninger, herunder lede, koordinere, kvalitetssikre og ressourcestyre implementering og indkøring i alle projektfaser Lede og koordinere i forhold til administration, drift, overvågning, vedligeholdelse og problemløsning på netværk. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) Sikkerhed Netværk Database og programmeringsteknik side 15

16 Kerneområde: Rådgivnings- og konsulentfunktion Kerneområdet har et omfang på 10 ECTS Læringsmål Viden Den uddannede har viden om: Netværksprojektering Rådgivnings- og konsulentfunktion. Færdigheder Den uddannede kan: Anvende den netværksteknologiske viden i forbindelse med rådgivnings- og konsulentopgaver Rådgive og konsultere virksomheden/kunden om hensigtsmæssige tekniske netværksløsninger. Kompetencer Den uddannede kan: På komplekse netværksløsninger og -systemer, arbejde med intern og kunderelateret rådgivning og konsulentydelser, spændende fra strategi til teknik Arbejde med analyse, behovsafdækning, løsningsforslag, design, estimering af omkostninger, udarbejdelse af kravspecifikation, projektering og planlægning af netværks- og sikkerhedsløsninger, herunder lede, koordinere, kvalitetssikre og ressourcestyre implementering og indkøring i alle projektfaser. Indhold fra følgende obligatoriske element(er) Rådgivnings- og konsulentfunktion Netværk Sikkerhed side 16

17 8 Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer 8.1 Obligatoriske uddannelseselementer, der er fælles for de to studieretninger De obligatoriske uddannelseselementer, der er fælles for de to studieretninger, udgør i alt 30 ECTS. Obligatorisk element: Netværk og operativsystemer Elementet har et omfang på 5 ECTS Læringsmål Målet, er at den studerende kan: Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design og test af hardwareløsninger Opbygge et kommunikationsteknisk system. Indhold Netværksbegreber Transmissionsmedier Netværks topologier IP-netværk Referencemodellen Protokoller LAN og WAN Netværksenheder Netværks-testere Routet netværk Segmenteret netværk Industrielle netværk Grundlæggende sikkerhed Filsystemer Operativsystemer Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. side 17

18 Obligatorisk element: Teknologi Elementet har et omfang på 5 ECTS Læringsmål Målet er, at den studerende kan: Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design og test af hardwareløsninger Opbygge elektroniske systemer. Indhold Teknisk matematik Grundlæggende teori og ohms lov og kredsløbsteori. Grundlæggende analogteknik OpAmp Grundlæggende digitalteknik Logiske kredsløb Mikroprocessorteknik Mikroprocessor og µcontrolere Design Interface Værktøjer til design Måleteknik og dokumentation. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. side 18

19 Obligatorisk element: Skriftlig og mundtlig kommunikation Elementet har et omfang på 10 ECTS Læringsmål Målet er, at den studerende kan: Kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk I forhold til interne og kundevendte relationer, kommunikere, dokumentere, fremlægge og supportere på dansk og engelsk, herunder forestå dokumentation og præsentation af projekter. Indhold Mundtlig og skriftlig kommunikation på engelsk Kommunikationsteknik Dokumentationsteknik. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. side 19

20 Obligatorisk element: Virksomheden Elementet har et omfang på 10 ECTS Læringsmål Målet er, at den studerende kan: Formidle og dokumentere opgaver og løsninger til dem, der skal udføre den tekniske opgave samt til virksomheder og kunder Forestå kvalitets- og ressourcestyring i forbindelse med udviklings- og projekteringsopgaver. Anvende innovative metoder med fokus på brugerbehov. Håndtere såvel selvstændige som kunde- og teambaserede opgaver Tilegne sig færdigheder og ny viden inden for fagområdet Selvstændigt håndtere tekniske projektledelsesopgaver Deltage i praksisnære udviklingsprocesser. Indhold Innovation Projektering Projektledelse Forretningsforståelse Økonomi Kalkulation Kvalitets- og ressourcestyring Rådgivnings- og konsulentfunktion. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. side 20

21 8.2 Obligatoriske uddannelseselementer for den bundne studieretning elektronikteknologi De obligatoriske uddannelseselementer, for den bundne studieretning elektronikteknologi, udgør i alt 45 ECTS. Obligatorisk element: Elektronik Elementet har et omfang på 25 ECTS Læringsmål Målet er at den studerende kan: Anvende relevante CAE- og simuleringsværktøjer Vurdere og udvælge relevant udviklingsmodel Opbygge og anvende testsystemer Håndtere design, udvikling, konstruktion, test, afprøvning, produktmodning af elektroniske systemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav. Håndtere analyse, diagnosticering og service af elektroniske systemer Håndtere dokumentation af elektroniske systemer, produkter og prototyper. Indhold Digital elektronik Analog elektronik Power elektronik Transducer Trådløs kommunikation Elektromagnetisk og elektrisk støj Signalbehandling. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. side 21

22 Obligatorisk element: Mikroprocessorsystemer Elementet har et omfang på 15 ECTS Læringsmål Målet er, at den studerende kan: Anvende relevante simuleringsværktøjer Opbygge og anvende testsystemer Håndtere design, udvikling, konstruktion, test, afprøvning, produktmodning af mikroprocessorsystemer under hensyntagen til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav Håndtere analyse, diagnosticering og service af mikroprocessorsystemer Håndtere dokumentation af mikroprocessorbaserede systemer, produkter og prototyper. Indhold Mikroprocessorer Embeddede systemer Perifere enheder Interface Programmering Relevante operativsystemtyper Fejlfinding. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. side 22

23 Obligatorisk element: Softwareudvikling Elementet har et omfang på 5 ECTS Læringsmål Målet er, at den studerende kan: Anvende værktøjer og udstyr i forbindelse med design, udvikling og test af softwareløsninger. Indhold Syntaks, operatorer, kontrolstrukturer, funktioner og klasser Struktureret programopbygning Kompilering og linkning Udviklingsmodeller Udviklingsværktøjer og -systemer Test af programløsninger Dokumentation af programløsninger Sikkerhed. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. side 23

24 8.3 Obligatoriske uddannelseselementer for den bundne studieretning netværksteknologi De obligatoriske uddannelseselementer, for den bundne studieretning netværksteknologi, udgør i alt 45 ECTS. Obligatorisk element: Sikkerhed Elementet har et omfang på 5 ECTS Læringsmål Målet er, at den studerende kan: Håndtere analyser, behovsafdækning, løsningsforslag og design af sikkerhedsløsninger. Indhold Sikkerhedsløsninger i netværk og på netværksenheder Sikkerhed på servere Access control Kryptering og certifikater Firewall Analyse Design af sikkerhedsløsninger. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. side 24

25 Obligatorisk element: Netværk Elementet har et omfang på 25 ECTS Læringsmål Måler er, at den studerende kan: Anvende netværksteknologisk viden i forbindelse med design, projektering, estimering af omkostninger, implementering, administration, drift og overvågning af komplekse netværksløsninger Vurdere tekniske netværksløsninger i forhold til virksomhedens og kundens behov Håndtere komplekse netværksløsninger og -systemer Håndtere løsningsforslag og design af netværksløsninger Lede og koordinere i forhold til administration, drift, overvågning, vedligeholdelse og problemløsning på netværk. Indhold Netværksdesign Router teknik Avanceret IP-routing Switch teknik Netværksdesign o Værktøjer til design Protokolanalysator Overvågning Netværks Management Administration af brugere og ressourcer IP-services og performance Trådløse netværk Serversystemer Client-server teknologier Backup systemer Fejlfinding og -retning. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. side 25

26 Obligatorisk element: Rådgivnings- og konsulentfunktion Elementet har et omfang på 5 ECTS Læringsmål Målet er at den studerende kan: I forbindelse med design og projektering af komplekse netværksløsninger, håndtere estimering af omkostninger Vurdere og formidle tekniske netværksløsninger i forhold til virksomhedens og kundens behov Håndtere intern og kunderelateret rådgivning og konsulentydelser såvel strategisk som teknisk Håndtere analyse, behovsafdækning, løsningsforslag, design, estimering af omkostninger, udarbejdelse af kravspecifikation, projektering og planlægning af netværks- og sikkerhedsløsninger Lede, koordinere, kvalitetssikre og ressourcestyre implementering og indkøring i alle projektfaser Lede og koordinere i forhold til administration, drift, overvågning, vedligeholdelse og problemløsning på netværk. Indhold IT-kravspecifikation og kontraktstyring System specificering Præsentationsteknik Rådgivningsteknik Forhandlingsteknik Projekteringsteknik Planlægning Implementering Kvalitetsstyring Dokumentation. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. side 26

27 Obligatorisk element: Database og programmeringsteknik Elementet har et omfang på 10 ECTS Læringsmål Målet er, at den studerende kan: Anvende tidssvarende værktøjer til opbygning, test og vedligehold af databasesystemer Fremstille programløsninger i forhold til en given opgave. Indhold Design og normalisering Databasesprog Database udviklingssystemer Opbygning af et databasesystem Test af et databasesystem Vedligeholdelse af et databasesystem Databaseadministration Programmeringsteknik Scriptprogrammering. Tidsmæssig placering Dette element kan være placeret i henholdsvis 1., 2. og 3. semester. side 27

28 8.4 Valgfrie uddannelseselementer De valgfrie uddannelseselementer udgør i alt 15 ECTS, og giver den studerende mulighed for at specialisere sig yderligere indenfor den valgte studieretning. EAL udbyder i løbet af 2. og 3.semester en række valgfrie uddannelseselementer á mindst 5 ECTS-point. De valgfrie uddannelseselementer tilrettelægges indenfor uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte. Information om udbuddet vil være tilgængelig på uddannelsens intranet. De valgfrie uddannelseselementer giver den studerende mulighed for at kvalificere studieog erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til IT- og elektronik området. Normalt består de valgfrie uddannelseselementer af tre valgfagsmoduler med et omfang på hver ca. 5 ECTS. I løbet af 2. semester udarbejder de studerende en individuel specialeplan, som indeholder en foreløbig beskrivelse af hvilke emner man ønsker at arbejde med i de valgfrie uddannelseselementer. Skolen udbyder på baggrund heraf et antal valgfagsmoduler. Herefter udarbejder de studerende deres endelige specialiseringsplan, som skal indeholde en nærmere beskrivelse af de valgte emner, en oversigt over hvilke aktiviteter (herunder valgfagsmoduler), som indgår i, og en tidsplan for specialiseringsforløbet. Specialiseringsforløbet skal godkendes af skolen. Den studerende vælger et eller flere emner for specialiseringsforløbet. Emnet (emnerne) skal gå videre enten i dybde eller i bredde end de der indgår på uddannelsen i øvrigt. Læringsmål for normalforløbet Kompetencer Den studerende skal have opnået følgende kompetencer: Selvstændigt kunne sætte sig ind i nye emner inden for fagområdets teori og/eller praksis. Kunne perspektivere og relatere det/de valgte emner i forhold til uddannelsens øvrige emneområder. Kunne reflektere over egen arbejds- og læringsproces gennem specialeforløbet. Færdigheder Den studerende skal beherske følgende færdigheder på et niveau, som er passende i forhold til det/de valgte emners karakter og den afsatte tid: De faglige, procesmæssige og analytiske færdigheder knyttet til det/de valgte emner. Kunne vurdere problemstillinger og opstille løsningsmuligheder i forhold til det/de valgte emner. Kunne formidle centrale resultater såvel vedr. produkt og proces af specialeforløbet i specialerapporten og den mundtlige præsentation. Viden Den studerende skal have opnået følgende på et niveau, som er passende i forhold til det/de valgte emners karakter og den afsatte tid: Viden om det/de valgte emners teori og praksis. side 28

29 Evne til refleksion over det/de valgte emners relevans i forhold til IT- og elektronik områdets teori og praksis. Det individuelle forløb dokumenteres gennem en specialiseringsrapport på højst 15 sider. Specialerapporten indgår i bedømmelsesgrundlaget for prøven i specialiseringsforløbet. Afvigelser fra ovennævnte forløb kan aftales i forbindelse med udarbejdelsen af specialeplanen. Fx kan specialeforløbet omfatte, at man følger relevante elementer af andre videregående uddannelser evt. i udlandet. side 29

30 9 Uddannelsens praktikdel 9.1 Praktikforløb I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere virksomheder. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og skal kunne danne grundlaget for den studerendes afgangsprojekt. Praktikken placeres efter 1. studieår. 9.2 Læringsmål for praktik Formålet med virksomhedspraktikken er at give den studerende mulighed for at afprøve læringsudbytte af uddannelseselementerne i praksis ved at agere på joblignende vilkår i en for professionen relevant virksomhed og jobfunktion. Målet for den studerende er: At få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til den uddannedes viden, færdigheder og kompetencer samt holdninger til arbejdet At opleve dagligdagen og arbejdsopgaver gennem en længere periode indenfor professionen Arbejde med opgaver i praksis og i overensstemmelse med egne læringsmål At få afprøvet den viden og de færdigheder i praksis, der er opnået på uddannelsen At få erfaring med andre arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete arbejdsopgaver. Herudover kan målet være: At skabe grundlag for det afsluttende projekt. 9.3 Retningslinjer for praktikken I virksomhedspraktikken har den studerende en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/vejleder fra virksomheden. Med udgangspunkt i institutionens læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende og kontaktpersonen/vejlederen i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden, som skal godkendes af institutionen. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Virksomhedspraktikken kan sidestilles med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede må forventes at møde i sit første job. De individuelle læringsmål for praktikforløbet evalueres ved praktikprøven. Se i øvrigt Orientering om praktikophold side 30

31 10 Afsluttende eksamensprojekt Eksamensprojekt I det afsluttende eksamensprojekt skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnære problemstilling i relation til en konkret opgave inden for specialet. Den afsluttende eksamensopgave skal omfatte centrale emner i uddannelsen. Forudsætninger Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til den afsluttende eksamen. Indhold Problemformuleringen til det afsluttende eksamensprojekt udarbejdes af den studerende, og, så vidt muligt, i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af institutionen. Uddannelsesinstitutionen udarbejder nærmere retningslinjer med de formelle krav til projektet. Læringsmål for eksamensprojektet: Færdigheder: Den studerende kan i et praksisnært projekt: vurdere og vælge relevante metoder og teknikker i forhold til projektet beherske de metoder og teknikker, som er anvendt i projektet planlægge, styre og gennemføre et projekt under anvendelse af relevante metoder og teknikker dokumentere sine resultater og sin arbejdsproces i henhold til den/de anvendte metoders krav Kompetencer: Udviklingskompetence: Den studerende er i stand til at tilpasse metoder og teknikker i forhold til de konkrete problemstillinger i projektet. Endvidere er den studerende i stand til at reflektere over og evt. udvikle sin arbejdsproces. Samarbejdskompetence: Den studerende kan indgå i kvalificeret dialog om projektet med andre fagpersoner og brugere. Læringskompetence: Den studerende er i stand til at sætte sig ind i nye teorier, metoder og teknikker i det omfang, det er relevant for projektet. Se i øvrigt Vejledning i afsluttende eksamensprojekt. side 31

32 11 Prøver og eksamen 1. Sem. 2. Sem. 3. Sem. 4. Sem. Elektroniske & Kommunikationstekniske systemer Embeddede systemer 1. årsprøven Softwareudvikling Teknologi prøve Elektroniskesystemer Virksomheden Valgemner Virksomhed Specialisering Afgangsprojekt Afgangsprojekt Praktik Praktik prøve Figur 1 Placering af prøver for studieretningen Elektronik side 32

33 1. Sem. 2. Sem. 3. Sem. 4. Sem. Elektroniske & Kommunikationstekniske systemer Netværkstekniske systemer 1. årsprøven Softwareudvikling og databaser Teknologi prøve Rådgivning og konsulentfunktion Virksomheden Valgemner Virksomhed Specialisering Afgangsprojekt Afgangsprojekt Praktik Praktik prøve Figur 2 Placering af prøver for studieretningen netværk IT-teknologen indeholder følgende fem prøver: års prøven, der ligger inden udgangen af 2. semester, skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for 1. studieår. 2. Teknologi prøven, der ligger inden udgangen af 3. Semester, skal dokumenter, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for de teknologiske kerneområder. 3. Specialiseringsprøven,(kursusarbejde) der ligger efter den studeredes gennemførsel af valgemner, skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for valgemnerne. 4. Praktik prøven,(rapport) der ligger efter at den studerendes gennemførsel af uddannelsens praktikdel, skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. 5. Afsluttende eksamensprojekt prøven, som er en prøve i det afsluttende eksamensprojekt, der sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. side 33

34 Prøven består af et projekt og en mundtlig del, og under eksaminationen er der en ekstern censor. Der given én samlet karakter. Oversigt over prøver Prøve Semester Prøveform Intern/ekstern prøve sem. Tværfaglig mundtlig projekteksamen (projekt & rapport) Ekstern sem Tværfaglig mundtlig projekteksamen Ekstern sem Specialeprøve(kursusarbejde) Intern sem Praktikprøve(rapport) Intern sem. Afsluttende eksamensprojekt (projekt & rapport) Ekstern For at have bestået den samlede uddannelse, skal den studerende have bestået praktikprøven samt have opnået beståelseskarakteren 2 i de øvrige prøver. Produktkrav og andre forhold i forbindelse med eksaminer, obligatoriske afleveringsopgaver, temaprojekter, synopser o. lign. fremgår af særskilte retningslinjer, der er tilgængelig på uddannelsens intranet. For andre forhold omkring prøver og eksamen henvises til eksamensbekendtgørelsen. side 34

35 12 Andre forhold specielt for institutionen 12.1 Studieaktivitet Den studerende har pligt til at udvise studieaktivitet i samtlige studiets 4 semestre og i samtlige af studiets emneområder Den studerendes studieaktivitet bedømmes løbende på baggrund af: Mødeaktivitet Opgaveaflevering Deltagelse i gruppeaktiviteter Deltagelse ved opgavefremlæggelse(præsentation) Mødeaktivitet Der kan defineres mødepligt ved uddannelsen og mødeaktiviteten medtages i den samlede vurdering af den studerende s studieaktivitet. Opgaveaflevering Den studerende er pligtig til at aflevere alle definderede afleveringsopgaver på det aftalte tidspunkt. Gruppeaktiviteter Den studerende har pligt til at indgå i projektarbejdet omkring opgaveløsning Fremlæggelse Ved fremlæggelse af projektarbejdet eller individuelle opgaver er den studerende forpligtiget til at deltage på det for fremlæggelse fastlagte tidspunkt. Ved fremlæggelse af gruppearbejder er samtlige gruppens medlemmer forpligtiget til deltagelse Konsekvens Såfremt den studerende udviser manglende studieaktivitet i henhold til ovenstående definition er han/hun ikke indstillingsberettiget til eksamen. I tilfælde af manglende studieaktivitet igangsættes følgende procedure 1) Den studerende indkaldes til et møde hvor eventuelle problemstillinger kan blive belyst og mulige løsninger kan diskuteres. 2) Såfremt 1. aftale i løbet af 2 uger ikke medfører nogen mærkbar forbedring i studieaktiviteten indkaldes den studerende til en ny samtale. Af samtalen skal det fremgå hvilke punkter den studerende skal forbedre for at kunne kaldes studieaktiv. På baggrund af samtalen udfærdiges et notat der udleveres til dens tuderende som en advarsel. 3) Såfremt den skriftlige advarsel i løbet af 2 uger ikke medfører nogen mærkbar forbedring i studieaktiviteten, indkaldes den studerende til endnu en samtale. Samtalen skal munde ud i en af følgende konklusioner a. Den studerende fortsætter. Det skal præciseres hvad skolen forventer af den studerende i resten af semesteret, samt hvilke følger det får såfremt aftalen ikke overholdes. Overholdelse af aftalen evalueres hver 14. dag. b. Den studerende kan ikke indstilles til eksamen og går semesteret om. c. Den studerende melder sig ud af studiet. I tilfælde af fravær pga sygdom eller lignende, kan der tages individuelle hensyn til ovenstående. F.eks. kan der aftales at den studerende får mulighed for at aflevere en eller flere aflåsningsopgaver til erstatning for manglende fremmøde eller deltagelse i projekter. side 35

36 EAL kan, såfremt det skønnes nødvendigt, kræve at den studerende dokumenterer fravær som f.eks. lægeerklæring, som i givet fald betales af den studerende Undervisnings og arbejdsformer Undervisningen på IT-teknologuddannelsen foregår som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. De studerende tager ansvar for egen læring og såvel de som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen. For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender IT-teknologuddannelsen varieret pædagogik med hovedvægten lagt på dialog, diskussion og projekter. Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, arbejde i teams, tværfaglige cases, team arbejde, gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg og projektarbejde. For at medvirke til uddannelsens internationalisering vil det meste af undervisningen foregå på engelsk og det meste materiale vil forefindes på engelsk Undervisningsformen Undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Relevant erhvervspraksis opfattes bredt som problemstillinger i IT-branchen. Undervisningen skal ved valg af faglige emner og temaer inddrage problemstillinger fra forskellige typer af virksomheder med fokus på de udfordringer som omstilling, udvikling og internationalisering medfører. I undervisningen vil arbejds- og læringsformer der udvikler selvstændighed, samarbejdsevne og innovationsevne være bærende elementer. Holdundervisning, projektarbejde i teams og individuelt arbejde vil være de centrale arbejds- og læringsformer. De studerende inddrages løbende i undervisningens tilrettelæggelse og tilskyndes til teambuilding, gensudig undervisning og kreativ udfoldelse Studier i udlandet og meritoverførsel EAL støtter den studerende i at finde uddannelsestilbud hos udenlandske udbydere der ækvivalerer læringsmålene for IT-teknologuddannelsen. Praktikforløbet kan ligeledes gennemføres i udlandet. Erhvervsakademiet tilrettelægger 5 af uddannelsens ECTS-points som et internationalt modul med det formål, at studerende tilegner sig kompetencer med henblik på at kunne agere fagligt/professionelt i en globaliseret verden. Modulet varer 14 dage( 10 hverdage) og gennemføres i udlandet. Det internationale modul tilrettelægges, så det bidrager til opfyldelsen af et eller flere af uddannelsens læringsmål EAL kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf efter denne studieordning bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i denne studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i denne studieordning, overføres karakteren. side 36

37 EAL kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementer for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som bestået. EAL har samarbejdsaftaler med forskellige skoler i Norden og det øvrige Europa samt enkelte steder uden for Europa. Se erhvervsakademiets hjemmeside for uddybende oplysninger om muligheder for udveksling Orlov En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der er gældende for studerende på orlov, henvises EAL s retningslinjer Dispensation fra studieordningen EAL kan, når særlige forhold begrunder det, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelsesgrundlaget Klager Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til EAL. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Den studerende kan indbringe EAL s afgørelser efter denne studieordning for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klagen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Undervisningsministeriet, men afleveres til institutionen. Denne afgiver en udtalelse, som klageren har lejlighed til - inden for en frist af én arbejdsuge - at kommentere. EAL fremsender herefter klagen, skolens udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til Undervisningsministeriet Ikrafttrædelse Denne studieordning har virkning for studerende, der påbegynder studiet pr. 1. september side 37

38 13 Studieordningen reguleres af følgende love og regler Lov nr. 207 af 31. August 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse nr. 636 af 29. juni 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Uddannelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 916 af 25. september 2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for netværksteknik og elektronik (IT-teknolog AK) Kvalitetsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 106 af 9. februar 2009 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 714 af 27. juni om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Åben Uddannelse: Lov nr. 956 af 28. november 2003 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv. Love og bekendtgørelser er tilgængelige på internetadressen retsinfo.dk. side 38