MERE STYR PÅ DIT LIV Evaluering af udviklingsprojektet»krop og læring«december 2007

Transkript

1 MERE STYR PÅ DIT LIV Evaluering af udviklingsprojektet»krop og læring«december 2007 Udviklingsprojekt om sund livsstil og brud med afhængighed 3-årigt projekt støttet af midler fra Socialministeriet Gennemført af Misbrugscentret i Slagelse sammen med Gerlev Idrætshøjskole Evalueret af Syddansk Universitet Projektledelse, udførelse og formidling: MISBRUGSCENTRET SLAGELSE Ingemannsvej Slagelse

2 Dette blad er en kort indføring i filosofien og praktikken bag kursuskonceptet Mere styr på dit liv - og de resultater, der er nået gennem det 3-årige udviklingsprojekt. Syddansk Universitet ved forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen, og lektor Kirsten Kaya Roessler, Institut for Idræt og Biomekanik, har løbende evalueret projektet fra starten i 2004 og har nu udarbejdet den afsluttende evalueringsrapport, der kan fås i sin helhed ved henvendelse til Huset. De centrale punkter i evalueringen præsenteres også i dette blad. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet og et samarbejde mellem Misbrugscentret i Slagelse og Gerlev Idrætshøjskole Projektledelse: Reinhold Schäfer Et bæredygtigt projekt Projekter kan være mange ting. Lige fra at anlægge en vej til at udvikle nye koncepter. Projektet Krop og læring Mere styr på eget liv er mest det sidste, nemlig et udviklingsprojekt. I sit udgangspunkt var det især idrætten og den positive effekt af at komme i bedre kondition for misbrugere, der var i fokus. Men arbejdet med projektet viste, at vi måtte skabe et bredere læringsrum. I bogen Voksnes læringsrum (2007) defineres læringsrum som: "De ydre fysiske, sociale og især psykologiske rammer og betingelser, der sætter mulighederne og begrænsningerne for den læring, der kan finde sted". Bogens redaktør, cand.psych. Carsten Nejst Jensen, sammenligner et læringsrum med en kinesisk æske, hvor nye æsker hele tiden kommer til syne. Det handler om at se ind i alle de rum, som voksne rent faktisk er i stand til at drage nytte af. Og i projektet har vi forsøgt at udvikle et læringsrum for personlig kompetenceudvikling for mennesker, der også har et misbrug. Det er vigtigt for læringsprocessen at tage udgangspunkt i deltagernes kunnen og motivation, deres realkompetence. Realkompetence er den samlede sum af det, vi kan. Måske har du et eksamenspapir på en uddannelse, men i virkeligheden har du på grund af en spændende fritidsinteresse meget stor viden på et helt andet område. Eller du har som misbruger skulle håndtere et liv på kanten af samfundet. Det er vigtigt at afklare, hvordan den voksne kan overføre kompetence fra et "rum" til et andet. Derfor har vi heller ikke haft primært fokus på deltagernes misbrug, men på deres realkompetencer og ønske om at ændre deres situation. Med kurset skaber vi sammen med deltagerne et læringsrum, hvor der er mulighed for at udvikle sin personlige kompetence. Det er der kommet et nu gennemprøvet kursuskoncept ud af: Mere styr på eget liv, hvor vi sammen med deltagerne skaber et læringsrum for personlige og sociale kompetencer. Et kursustilbud som fortsætter efter projektet som en del af Slagelse Kommunes Misbrugscenter. Misbrugscentret Slagelse Ingemannsvej 22 Bygning Slagelse Telefon: Fax: resch@slagelse.dk Redaktion af bladet: Anne Vincentz Nielsen Reinhold Schäfer December

3 December 2007 Evaluering Mere styr på dit liv Sundhed er at dine mål bliver til virkelighed De fleste kender historien om optimisten, pessimisten og et halvt glas vand. Pessimisten siger, at glasset er halvt tomt, mens optimisten siger, at glasset er halvt fyldt. Lidt på samme måde er det med misbrug eller afhængighed. Vi kan vælge at fokusere på misbruget og se målet som at blive stoffri. Eller vi kan vælge at fokusere på udviklingen af et menneskes kompetencer og se målet som evne til at styre sit eget liv - at gøre dine mål til virkelighed. Vælger vi som pessimisten kun at se et menneskes mangler og misbrug, tyder alle erfaringer på, at resultaterne bliver lidt triste. Kun knapt hver tredje bliver stoffri - men der er ikke megen evidens om, hvad der ellers sker med dem. Stoffrihed som det eneste mål for en behandling er altså ikke særligt produktivt. Vi er altså nødt til at se på udfordringen fra en anden vinkel og tage udgangspunkt i, at mennesker er mere end f.eks. blot misbrugere. De er hver især individer med talenter, følelser og færdigheder, som af mange grunde er blevet så afhængige af noget (f.eks. stoffer, alkohol), at det har taget magten fra dem - det styrer deres liv. Og det er denne magt, vi som behandlingssystem skal være med til at give tilbage til dem! Empowerment er sundt Empowerment er at sætte folk til at handle selv. At magte sit eget liv er det, det hele handler om. Og som også er den grundlæggende idé bag projektet Krop og læring : at se glasset som halvt fyldt og give deltagerne mulighed for at lære, hvordan de selv kan fylde mere på og få mere styr på eget liv. Det vil sige at opnå kontrol over de kritiske og afgørende faktorer, der holder mennesker fast i undertrykkelse eller afmagt, hvor de ikke har kontrollen. Empowerment kan defineres som at opnå kontrol over eget liv. Alle mennesker har behov for at skabe sig et godt liv, og det gode livs fundament er at opleve en sammenhæng i tilværelsen, således at den opleves som begribelig, håndterbar og meningsfuld. Sundhed frem for sygdom Den amerikansk-israelske professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky har beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvorfor folk bliver syge - hvilket netop i sammenhæng med misbrug er interessant, fordi det ofte alene ses som en fysisk sygdom. Modsat hertil sætter Antonovsky fokus på sundhed i stedet for sygdom og spørger, hvorfor folk er/bliver sunde. Sunde mennesker er ifølge Antonovsky karakteriseret ved at besidde en følelse af sammenhæng, Sense of Coherence, i tilværelsen. Det vil sige, at de opfatter verden som begribelig, kan håndtere de problemer, livet stiller dem over for og føler en mening med livet, som for dem er værd at engagere sig i. Antonovsky s tese går ud på, at en stærk følelse af sammenhæng ikke blot øger livskvaliteten hos den enkelte men også påvirker den fysiske og psykiske sundhedstilstand i positiv retning. Personer med stærk følelse af sammenhæng er bedre til at håndtere alvorlig stress, uden at det går ud over deres helbred i større grad. Livsvilkår bestemmer ikke automatisk folks helbredstilstand. Det er, hvad folk gør ved disse livsvilkår, der er afgørende for, om de udvikler stærk eller svag følelse af sammenhæng i tilværelsen. Altså om de bliver sunde eller usunde. En del af det sundhedsfremmende arbejde går således ud på at fokusere på ressourcer og mestringsstrategier og styrke folks følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed samt mobilisere de evner, der gør folk robuste og have styr på eget liv. Eller sagt på en anden måde: empowerment betyder magt, kraft og styrke, hvor vækst i erkendelse, indsigt og selvforståelse går hånd i hånd med en kraftfuld handlen. Empowerment er både en proces og et mål i sig selv. Sund optimisme i kursusform Kurset, der er udviklet i dette projekt, er en model til at praktisere disse betragtninger i 3 spor: 1. Sund livsstil 2. Find vej i dit liv 3. Vejen frem 3

4 Kursusfolderne har også udviklet sig gennem projektet Personlig kompetenceudvikling I sin nuværende form (ved afslutningen af projektet) er kurset opbygget i 3 moduler af 8 ugers varighed. Ved hvert moduls start kan der optages nye kursister - ligesom man kan stoppe efter et modul. Denne form er udviklet på baggrund af afprøvninger og erfaringer i projektforløbet, således at dynamikken i processen fastholdes (i starten var forløbet 6 måneder). Der lægges vægt på, at deltagerne er kursister og ikke kaldes misbrugere, klienter eller andet. For det handler om at lære og udvikle nogle personlige kompetencer, som på alle andre kurser. I dette kursus især kompetencer til at mestre sit liv og kommunikation med andre. Derfor bruges der i kurset meget tid på at afdække relationers anatomi og at afklare egne kompetencer, ønsker og realistiske mål i forhold til f.eks. arbejde, familie, økonomi, bolig osv. Dette sker som en slags individuelt projektarbejde på baggrund af den fælles undervisning og aktiviteter om relationer, kommunikation, adfærd og andre temaer. Det faste kursusteam står for de centrale elementer i kurset og fungerer som mentorer/coaches for kursisterne individuelt. Til en række af kursusemnerne trækkes på gæstelærere, f.eks. Personalechefen i Bilka Slagelse om at skrive ansøgninger og ansættelsessamtalen. Et væsentligt element i kursets opbygning er at skabe rammer, der fremmer gode vaner. Det kan være alt fra idræt, kost til omgangsform, fremmøde, aktiv deltagelse etc. Noget der stiller krav til kursusteamet som rollemodeller (gøre det du siger) og fordrer et personligt nærvær. I sit udspring fyldte idræt meget, fordi tesen om en sund sjæl i et sundt legemene var et centralt omdrejningspunkt for projektet. At komme i bedre fysisk form er fortsat et vigtigt tema i kurset, men det er nu mere på linje med andre personlige kompetence, der er vigtige for at få mere styr på eget liv. Kurset retter sig mod at give kursisterne en række værktøjer, der kan give dem mere styr på eget liv 4

5 December 2007 Evaluering Mere styr på dit liv Metoder, værktøjer og midler bag kurset Fyrtårnet er næsten blevet en slags logo-model for projektets arbejde. Modellen viser sammenhængen mellem de forskellige niveauer i menneskelig gøren - i spændet mellem omgivelser og identitet. I kurset arbejder vi især med adfærd, evner & færdigheder og værdier & overbevisninger. Helt centralt i dette arbejde er at give kursisterne nogle værktøjer, der giver dem mulighed for at mestre kommunikation med andre mennesker. Det handler både om, at kursisterne får mulighed for at lære at se på sig selv udefra (hvordan virker det, jeg gør på andre - og hvordan kan jeg aflæse det) og at kunne kommunikere egne ønsker og meninger, så de bliver forstået. I kurset indgår en lang række konkrete kommunikationsøvelser, som i diskussioner i gruppen såvel som individuelt overføres til kursistens egen situation og erfaringer. Det kan f.eks. være noget så banalt, som at kunne vente og lytte til andre - eller hvordan det virker, hvis man kommer for sent eller udebliver. Et andet stort felt er at give kursisterne nogle værktøjer til at se sig selv i forhold til forskellige livsområder og formulere sine ønsker og mål. I dette er arbejde som livsområde i særligt fokus, dvs. at få kursisten til at finde frem til, hvad han/hun gerne vil beskæftige sig med (job, praktik, uddannelse, etc.) - og at blive klar på egne og formelle forudsætninger for og veje til at nå dette mål LIVSOMRÅDER 5 ID Værdier & overbevisninger Evner & færdigheder Adfærd Omgivelser (f.eks. stofbehandling, basisuddannelse, eller lign.) Sport - eller at forbedre sin fysiske formåen - er naturligvis et andet felt inden for livsområdet sundhed i fokus. Vægtningen af de enkelte livsområder er ellers kursisternes valg. Og denne afklaring er en af hjørnestenene i kursets læreproces. Gruppedynamikken bruges her også til at give den enkelte perspektiv på egen afklaring og tvinger samtidigt til at sætte sig ind i andre menneskers situation, måde at se verden og motiver (empati). Opgaven for kursuslederne bliver således både at udvikle en konstruktiv gruppedynamik og at fungere som livscoaches for den enkelte kursist. Samtidigt med at introducere værktøjerne. Her er motivationsarbejdet meget vigtigt som metode. Traditionelt defineres motivation som handlingsmotiver, bevæggrunde og behov. Det vil sige, at motivation er de kræfter i den enkelte, der aktiverer og styrer opmærksomhed og handlinger. Motivation er drivkraft eller energi. Motivation kan være styret af lyst til behag eller ulyst til ubehag. Derfor er det vigtigt for os at finde frem til kursistens HVEM er du i denne situation? Hvorfor er det vigtigt for dig? Hvad giver det dig? Hvad tror du på? Hvad er du overbevist om HVORDAN gør du det? Hvordan siger du det? HVAD gør du og siger du? HVOR befinder du dig? HVOR HVORNÅR er det? HVEM er der også? Fyrtårnet illustrerer de logiske niveauer i en personlig kompetenceudvikling motivation sammen med ham/ hende, og hvad der fremmer motivation til at forandre sin situation. Her gør grundlæggende tre faktorer sig gældende: Det skal kunne betale sig! Det er almindeligt anerkendt, at kun få mennesker ønsker forandring, hvis det ikke er til det åbenlyst bedre Det skal kunne lade sig gøre! Forandringen skal opleves mulig og realistisk. Kan det overhovedet lade sig gøre? Det skal give mening! Målet for forandring skal vedrøre mig selv Når vi definerer motivation som et udtryk for behov, bevæggrunde eller kræfter, der styrer retningen for opmærksomhed, så befinder vi os på den enkeltes værdiplan. Det er fra det niveau, at energien aktiveres. Værdier handler om, hvad der er vigtigt i livet og er noget vi har stærke følelser for. Værdier kommer til udtryk på en eller flere konkrete måder. Og værdier indgår i alle livsområder. Igennem værdiafklaring får vi vigtige informationer om en persons motivationsområder og et redskab til at formulere tiltrækkende mål og at skabe attraktive alternativer.

6 Værktøj til dokumentation og dialog: ASI The Addiction Severity Index ASI er et kvantitativt spørgeskema, som gennem et interview, behandleren laver med brugeren, belyser syv områder, der typisk er problematiske for stofmisbrugere. På hvert område spørges der først til nogle faktuelle forhold. Dernæst spørges til brugerens oplevelse af problemets omfang og behov for hjælp på det pågældende område, og endelig vurderer behandleren brugerens behov for hjælp på området (denne sidste del er ikke med i vores version). Skemaet er udviklet i USA i 1980 og bruges i dag flere steder til behandling og forskning i alkohol- og stofmisbrug. UDSNIT FRA ASI SPØRGESKEMA OMRÅDE 3: Narkotika og alkohol Skemaet beskriver ved hjælp af et scoringsystem 7 områder, som typisk kan være problematiske for folk med et stof- og/eller alkoholmisbrug. Områderne er : 1. Fysisk helbred. 2. Beskæftigelse/indtægtskilde. 3. Narkotika og alkohol. 4. Kriminalitet. 5. Familiehistorie. 6. Familiemæssige og sociale relationer. 7. Psykiatrisk status. ASI har været med til at vores status er blevet mere præcise. Gennem muligheden for at udtrække diagrammer er det let at synliggøre udviklingen over tid både for kursisten og andre. Denne konkretisering er med til at fremme dialogen om, hvad der er lykkedes - og hvor der fortsat skal sættes ind/arbejdes. F.eks. i kursisternes personlige livsprojekt. ASI indgår som en del af projektevalueringen fra Syddansk Universitet. Men det bruges også som hjælp til at systematisere kursistens særlige problematikker - og nok så vigtigt til at dokumentere en given udvikling over tid (ved gentagne udfyldninger). ASI giver et godt overblik over brugerens problemfelt, erkendelsesniveau og motivation på området, dvs. et godt afklaring og udredningsværktøj. ASI er også et godt samtaleredskab, som sikrer vi får det væsentlige med. Netop fordi det er så konkret er det også et godt redskab til brugerinddragelse ( kursisterne kan godt li at lave ASI ). Og den time til halvanden, det tager at udfylde skemaet, giver anledning til sidesnakke og andre snørkler, der for begge parter giver anledning til en god afklaring. Opgavestørrelse apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 Tid Stoffer Socialt Fysisk/somatisk Psykisk Et eksempel på ASI kurvediagram for et år for en kursist. Som det fremgår vurderer kursisten ved opstarten de fysiske og psykiske problematikker som meget store, efterfulgt af stoffer og næsten ikke det sociale. Så falder de fysiske og psykiske opgaver, mens oplevelsen af stoffer stiger. Efter en sommerferie stiger det fysiske og sociale igen, hvorefter disse følger en alm. læringskurve, mens stoffer falder og bevidstheden om sociale problematikker stiger. Men alle på et lavt niveau. 6

7 December 2007 Evaluering Mere styr på dit liv Status kan bruges direkte til ressourceprofilen STATUS SKEMA Kursus MERE STYR PÅ DIT LIV Grønt modul: Sund livsstil som har fokus på livsstil og motivation for at leve sundt samt idræt. Lyserødt modul.: Hvor man lærer at arbejde med personlig udvikling for forandring. Gult Modul: Hvor man arbejder med at afdække og beskrive dine kompetencer samt information omkring muligheder indenfor uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Det konkrete mål: At finde alternativ drivkraft til at skrive digte og lave skulpturer uden at være påvirket af euforiserende stoffer. At få det godt psykisk og fysisk. + At få afklaret hvordan han kommer til at beskæftige sig med litteratur og/eller kunst som erhverv. Delmål: At bryde en 10 årig lang isolation. At udvikle og træne sociale kompetencer. Få og fastholde struktur i dagligdagen. Mødetider/mødedage: Mandage, onsdage og torsdage + 1 fredag om måneden. Dette fra kl Tirsdage og fredage mulighed for frivillig deltagelse i NA møder samt Speak. Fysiske udfordringer: Allergi og psoriasis samt sporadiske udbrud af svamp. Psykosociale udfordringer: Diagnosen ADHD. Er i medicinsk behandling som er velmedicineret. Periodevis angst og med depression. Er velmedicineret. Det har vist sig vigtigt for S forblive i sit interesse område (litteratur og kunst) for at bevare en stabil tilstand. Det har vist sig vigtigt for S, for at være stabil, at der i forløbet har været en primærperson omkring ham. S har svært ved at holde strukturen alene og det går ud over basale nødvendigheder, som personlig pleje og kost. Der arbejdes fra jobcentret på støtteperson, hvilket vi ser som et nødvendigt tiltag. Faglige og praktiske færdigheder Færdighed: forstå, tale, læse og skrive Der ses ikke at være problemer omkring dette. Koncentration Motivation og udholdenhed Social kompetence Personlig fremtræden Konflikthåndtering Evne og vilje til at begå sig og samarbejde Evne og vilje til selv at tage initiativ Disciplin, stabilitet, engagement Fremmøde og fravær Møde til tiden Overholde pauser Give besked ved fravær o.l. I stabile perioder er koncentrationen i orden. Med hjælp og støtte til at holde stabiliteten, kæmper S for at holde strukturen i sin hverdag. Der er søgt støtte/kontaktperson, idet det til tider kniber for S at holde strukturen omkring sin egen personlige hygiejne i hjemmet. Han har brug for hjælp til at indlære og indarbejde faste rutiner omkring sig selv. S er vellidt og meget venlig og omgængelig. Lever meget i nuet S er ikke konfliktskabende. Fremstår ej heller konfliktsky. Stor vilje og evne til at samarbejde. Dette kræver dog, at S er tryg. Han skal være i trygge rammer og med mennesker han føler sig tryg iblandt. S holder sig bevidst udenfor felter hvor han på forhånd ved at han ikke vil kunne begå sig, eller det ikke har noget betydning for ham. Er ikke selv drivende i forhold til at opretholde et samvær med andre. Vil dog gerne være i sociale rammer, hvis han bliver opsøgt af personer som han er tryg ved. Møder stabilt. Dette har krævet stort arbejde af S at nå dertil. Det er stadig hårdt arbejde for ham at overholde strukturen, og de gældende regler, for at få stabiliteten ind i livet som en naturlig ting. Vil meget gerne opfylde alle sociale krav men er angst for ikke at slå til. Er bange for at ikke at kunne overholde aftaler. Vil nødig gøre andre kede af det eller skuffe dem. S møder til planlagt tid. Hvis han ikke fastholdes skrider tiden dog for ham. Dette tit hvis han bliver optaget af sine interesser, så glemmer han tiden. Vil meget gerne leve op til de krav som stilles og tilpasse sig denne verden. Ok Ringer afbud ved sygdom. Overholder aftaler. Hvornår og hvor meget fravær Har ikke meget fravær og er alt i alt pligtopfyldende. Der må max haves 4 dages fravær på 1 modul (8 uger) og J udnytter denne fraværskvote helt bevidst. Hvis det var færre dage, er vi ikke i tvivl om at S ville komme alle dage. S kan leve op til fuldt fremmøde, hvis det har konsekvenserne for ham, som betyder noget. Begrundelse for fravær De dage hvor S har haft fravær, har han ikke været syg. Han ligger ikke skjul på dette. Det er et behov S har, hvis han er i gang med At skrive eller lave skulpturer. Han bliver opslugt at sit foretagende og har så brug for dagen til at afsluttet dette. Omstillingsevne Evne og vilje til at håndtere nye/ uvante situationer Evne og vilje til at lave forandringer Indlæringsevne Evne og vilje til at forstå instrukser Føler sig tryg i nuværende situation. Afslutter nu Krop og Læring og skal i gang som medunderviser på Skriveværkstedet i Skælskør. Meget store ændringer omkring hans person og jobforløb vurderes der ikke evne til at udrette. S er indstillet på at lave forandringer, indenfor hans interessefelt.. Der er sket store forandringer med S i det forløbende år og der kan formentlig fortsat udfordres på dette punkt ved hjælp af div. Støtteforanstaltninger. Udviklingen skal blot ske indenfor hans interessefelt. Har god evne og vilje til at forstå instrukser/beskeder mv. Har ikke problemer med at omsætte ordene til forståelse og handlinger - Læringsstil Er rigtig god til at lære når noget interesserer ham. Har ikke problemer med at sætte sig ind i faglig viden. Det gælder stadig, at det boglige stof, som skal indlæres, ligger indenfor intersseområdet. Det vurderes at S godt kan sætte sig ind i andre områder, men det vil kræve for meget energi at overskue for ham og så vil opgaven blive for uoverskueligt for ham Forslag til yderligere tiltag: Det vurderes at K&L ikke kan give S flere udfordringer. Der er derfor iværksat handleplan i samarbejde med jobcentret, hvor S den 6/8 07 starter på Skriveværkstedet i Skælskør, som medunderviser. Sideløbende arbejdets på højskoleophold, hvor S har mulighed for at forbedre sine færdigheder indenfor billedhuggerfeltet og sideløbende med dette, søger S ind på Kunstakademiet. Endvidere søgt om støtteperson fra psykiatrien, med henblik på at få en struktur indarbejdet i hans hverdag. Det vurderes yderst vigtigt herfra, at S fastholdes i hans handleplan og at der kontinuerligt er iværksat foranstaltninger som støtter ham i hans foretagende, samt støtte til at få en daglig struktur, hvor personlig hygiejne, mad og rengøring bliver en naturlig del af hans hverdag. 7

8 Evalueringsrapporten: Idrætslige og kropslige I det følgende skal et projekt som bruger fysisk aktivitet som led i behandlingen evalueres. Projektet Krop og læring Mere styr på eget liv blev etableret frem til april 2005, hvor Misbrugscenteret i Slagelse i samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole tog imod de første visiterede misbrugere. I april 2005 blev der indgået aftale med Syddansk Universitet (SDU) om en forskningsbaseret evaluering, der afsluttes december Evalueringen af Krop og læring Mere styr på eget liv er varetaget af forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen og lektor Kirsten Kaya Roessler, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet. Evalueringen bygger på 38 misbrugere, som i perioden fra april 2005 til december 2006 har benyttet sig af projektet. I 2007 er der lavet en langtidsopfølgning på 23 tidligere deltagere I evalueringen indgår der således deltagere, der er blevet fulgt, mens de gik på kurset, og igen 10 måneder - 2 år efter de har afsluttet projektet. Evalueringen dokumenterer, om projektet Krop og læring Mere styr på eget liv har en gavnlig effekt på misbrugerne, mens de deltager i kurset samt vurderer, om der opnås en længerevarende ændring af deltagernes livsstil. Desuden undersøges, hvilke faktorer der har betydning for, om deltagerne fortsætter med den nye livsstil efter endt forløb. Derudover belyser projektmedarbejdernes erfaringer og oplevelser. Formålet med evalueringen er at undersøge om: Krop og læring Mere styr på eget liv har en gavnlig effekt på misbrugerne, mens de deltager i kurset. Krop og læring Mere styr på eget liv har en gavnlig langtidseffekt efter kursets afslutning. 8 Projektet henvender sig til voksne misbrugere i Vestsjællands Amt. En forudsætning for at blive kursist er ifølge projektbrochuren (denne er udarbejdet af projektmedarbejderne) et udtalt ønske om at ville arbejde med at skabe udvikling og forandring på et eller flere livsområder. Det kan være ønsket om at få styr på sit misbrug, få struktur på hverdagen, at komme på arbejdsmarkedet, i gang med en uddannelse eller få en sundere livsstil. Det er ikke et krav, at kursisterne skal have et ønske om at blive stoffrie for at kunne deltage. Men det antages, at de fleste kursister relativt hurtigt får en erkendelse af, at deres misbrug er en af flere forhindringer i at nå deres mål. Ifølge projektbeskrivelsen er der tale om misbrugere, som er kendetegnet ved, at de oplever deres liv som fastlåst, har prøvet forskellige behandlingstilbud og mangler en afklaring på egne mål, værdier eller sociale præferencer. I den endelige visitation til kurset bliver der lagt vægt på, at misbrugerne har nogle grundlæggende ressourcer, som vurderes til, at kunne udvikles yderligere gennem kursusforløbet. Samtidig vurderes misbrugerne til, at kunne indgå i de rammer og det indhold, der tilbydes i kursusforløbet. Kursusforløbet Projektets oprindelige plan var, at der over en treårig periode skulle afholdes fire kurser af en varighed på seks til otte måneder. Hold 0 (11 april oktober 2005) og hold 1 (24 oktober april 2006) havde begge en varighed på seks måneder. Hold 1 blev dog nedlagt fra den 23/2 2006, idet der kun var få deltagere, der mødte op. Men der blev fortsat tilbudt sport og ressourceprofil i den resterende periode. Derefter blev strukturen ændret, så de følgende kurser var af to måneders varighed men med mulighed for at forsætte på de efterfølgende moduler. Grunden til denne ændring skyldes primært, at det efter gennemførelsen af hold 0 og 1 blev konstateret, at der i de sidste måneder var meget få deltagere tilbage. Hvilket bevirkede, at især idrætsdelen var vanskelig at gennemføre tilfredsstillende. Den idrætslige og kropslige tilgangsvinkel Idrætten og den fysiske aktivitet er et vigtigt element i kursusforløbet ikke mindst som et sundhedsfremmende redskab, idet der lægges vægt på at forbedre den enkelte kursists fysiske helbred. Ligeledes og mindst lige så væsentligt er det ifølge projektbeskrivelsen hensigten, at idrætten og den fysiske aktivitet kan bidrage til at ændre kursistens kropsbillede og være med til at give dem et større selvværd. Det er målet, at kursisterne skal opleve succes via idrætten og den fysiske aktivitet og derved opbygge en større selvtillid. Idrætten kan endvidere være gavnlig i forhold til sociale sammenhænge, idet idrætten er et godt redskab til at lære at forhandle, samarbejde og løse konflikter. Ifølge projektbeskrivelsen skal der i holdaktiviteterne løses forskellige opgaver, hvor der er fokus på samarbejde, tillid, konflikter, autoriteter osv. Idrætten og den fysiske aktivitet kan også være grænseoverskridende for mange af kursisterne, og den kan muligvis være med til at rykke på nogle af kursisternes grænser. I projektbeskrivelsen tillægges idrætten og den fysiske aktivitet således en stor betydning for, at kursisterne efter endt forløb opnår en bedre og mere velfungerende hverdag. I tilsvarende projekter hvor idræt og fysisk aktivitet er et vigtigt element, har det ofte været aktiviteter som gang og løb, der har været omdrejningspunktet. Argumenterne for denne tilgang har først og fremmest været de fysiske og konditionsmæssige indvirkninger på den almene sundhed. Men der har samtidig været henvisning til de psykologiske følgevirkninger, som består i,

9 December 2007 Evaluering Mere styr på dit liv effekter under videnskabelig lup at en god kondition virker antidepressivt og angstdæmpende. Der skrives videre i projektbeskrivelsen, at der i Krop og læring Mere styr på eget liv er et behov for at afprøve, hvorledes andre aktivitetsformer i samspil med gang og løb kan bidrage til psykiske og sociale kompetencer. Den pædagogiske og arbejdsrelaterede tilgangsvinkel Den teoretiske del af kurset omfatter ifølge projektbeskrivelsen individuel og grupperelateret behandling, hvori der indgå aspekter af terapeutisk og undervisningsmæssig karakter. Ifølge projektmedarbejderne er målet med den teoretiske undervisning at give kursisterne nogle værktøjer, så de i højere grad kan mestre livet på godt og ondt. I undervisningen skal kursisterne få nogle kompetencer, så de i højere grad end tidligere kan mestre livet. En af de kompetencer der vægtes højt er kommunikation, da det er centralt for de fleste af kursisterne at blive bedre til at kommunikere med omverden. Videre er der fokus på identitet, idet der fokuseres på at se på kursisten som et helt menneske og ikke kun som en misbruger. Generelt fokuseres der meget på positiv tænkning, og der arbejdes mod at se muligheder for det fremtidige liv frem for at se på begrænsninger. I den forbindelse informeres kursisterne om muligheder indenfor uddannelse og arbejdsmarkedet. På teoridelen forsøger projektmedarbejderne således at give kursisterne nogle redskaber, så de kan arbejde med deres personlige forandring. De prøver at få kursisterne til at blive mere bevidste om, at deres misbrug hindrer dem i at opnå succes. Og at der er et mere tilfredsstillende liv udenfor misbrugsverdenen. I 2005 påbegyndte Vestsjællands Amts Misbrugscenter i samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole udviklingsprojektet Krop og læring - Mere styr på eget liv. Projektet er finansieret med støtte fra Socialministeriet. Ifølge projektledelsen var baggrunden for dette tiltag, at der i tidligere behandlingstilbud til stofmisbrugere sjældent havde været fokus på den kropslige indlæringsdimension. Fra projektledelsens side blev det antaget, at der kunne opnås et mere effektivt behandlingsforløb ved at tilrettelægge et behandlingsprojekt, som satte fokus på en reflekteret inddragelse af kroppen i behandlingsprocessen. Det er projektets mål: At dokumentere, hvorvidt idræt og fysisk aktivitet kan ændre målgruppens kropsbillede og give selvtillid, bl.a. gennem større selvværd, personlig udvikling og oplevelse af succes. At dokumentere, hvilke aktivitetstyper, hvilken intensitet og pædagogisk tilgang, der har bedst mulig effekt. At undersøge, hvordan misbrugscenterets parallelle støtteordning kan inddrage en større kropslig og sundhedsmæssig bevidsthed og vurdere resultatet heraf. At dokumentere misbrugernes erfaringer og udvikle metoder, der skal fremme den enkeltes mulighed for øget self efficacy, dvs. øge troen på, at det kan lade sig gøre at gennemføre det, som de har sat sig for. Krop og læring Mere styr på eget liv er et interventionsprojekt. Det har forskningsmæssigt både fordele og ulemper. Fordelen er, at man kan følge en gruppe over en længere periode og løbende kan tage stilling til aspekter af undersøgelsen. Evalueringen er på denne måde også en procesevaluering. Ulempen er, at der ikke er en kontrolgruppe til at sammenligne resultaterne med. Derved kan vi ikke med sikkerhed vide, om registrerede ændringer i misbrugernes liv skyldes deltagelsen i kurset. FORTSÆTTES NÆSTE SIDE 9

10 Evalueringsrapporten: Opsamling Via ASI er der udført en profil på kursisterne ved kursusstat. Størstedelen af kursisterne var henvist fra et misbrugscenter. En stor del var mellem år, og hovedparten 64 % var enlige. 31 % svarede, at de havde en samlever, og 10 % havde en partner som også misbrugte rusmidler. 58 % af kursisterne havde tidligere været i behandling for deres misbrug. 51 % af kursisterne tog ved start mere end et stof om dagen. En stor del 63 % angav, at de indenfor de sidste 30 dage havde haft en tydelig periode af flere dages varighed, hvor de var deprimerede. Der var en gennemførelsesprocent på 52 % på de fem hold. I forhold til kursisternes tidligere erfaringer med motion og fysisk aktivitet var der større individuelle forskelle. Men hovedparten havde ikke tidlige haft et aktivt idrætsliv. Generelt er det konstateret, at kursisterne ikke har været aktive i en lang årrække primært i den periode, hvor deres misbrug har fundet sted. 10 lid, og var generelt meget stolte over de fremskridt, som de havde opnået. De fysiske test (konditest + styrketest) understøtter udtalelserne, idet der var en fremgang at spore. Kursisterne ønskede at fortsætte med den aktive livsstil efter kursets ophør, men de var meget bekymrede overfor det faktum, at de pludselig skulle stå helt alene. Mange af kursisterne angav, at de havde fået mere livskvalitet og mere mod på det fremtidige liv. En noget større andel angav i den anden ASI test, at de ikke var deprimerede mere. I forhold til stofindtag fortalte kursisterne i de kvalitative interviews, at de generelt havde nedsat deres stofindtag. Videre havde de fleste kursister indset, at deres misbrug hindrede dem i at opnå succes. Dette understøttes af ASI skemaerne, da kursisterne generelt havde nedsat deres indtag. De fleste stoftyper blev indtaget sjældnere med undtagelse af Metadon/LAAM og pille/medicin forbruget. Kursisterne havde ifølge ASI en mindre trang til at indtage alkohol/stoffer ved kursusstop. Færre havde haft abstinenssymptomer og i forhold til toleranceudvikling, var der ved kursusstop, ingen der behøvede at indtage mere og mere for at opnå virkning. Videre havde alkoholen/ stofferne ikke længere en dominerende rolle. Mange af kursisterne havde det svært med sociale relationer inden deltagelse på kurset. Men flere fortæller, at de nu i højere grad interagerer med andre mennesker. Videre havde kursisterne været glade for det sociale møde kursisterne i mellem. I den forbindelse blev det nævnt som positivt, at det er nogle ligestillede, man var på kursus med. Langtidseffekten af Krop og læring Mere styr på eget liv Generelt kan det konstateres, at de tidligere kursister slet ikke udøver så meget fysisk aktivitet som under kursusforløbet. Mang- Kursisterne på alle hold var meget begejstrede for idrætsdelen, og de fortalte om, at de havde fået et øget energiniveau, og ligeledes mærkede de væsentlige forbedringer på deres kondition og styrke. Det ændrede energiniveau omtales meget positivt for deltagerne, da det har bevirket, at de i højere grad kan overskue dagligdagens øvrige pligter. Flere af kursisterne har endvidere opnået at få en større form for kropsfornemmelse og ikke mindst mere selvtillid. Kursisterne giver i ASI udtryk for, at de får mere fysiske problemer. Men en grund til dette kan være, at kursisternes større kropsfornemmelse bevirker, at de nu i højere grad end tidligere mærker kroppen og de fysiske problemer. Det lader til, at idrætsdelen har været med til at give kursisterne et større selvværd. Kursisternes måde at komme til den anden test var også ændret markant. Her optrådte de med en større selvtillende træningsnetværk, tid og økonomi angives som væsentligste grunde til fravalget. De tidligere kursister har generelt oplevet store ændringer på det sociale plan. Mange er blevet mere åbne og interagerer med mennesker, de normalt ikke ville tage kontakt til. I forhold til fremtidsplaner og nye håb/drømme har de tidligere kursister stadig drømme og håb, - og mange er på vej til at realisere dem. Selvom de ved, det er en langvarig proces, er flere kursister optimistiske i forhold til, at disse drømme skal blive opfyldt. De interviewede er dog enige om, at for at realisere disse drømme er det nødvendigt at være stoffri. En stor del af de tidligere kursister er kommet videre i forhold til arbejdsmarkedet. Flere er kommet i arbejde og flere er begyndt eller starter på at tage en uddannelse. Mange vil gerne have et arbejde, hvor de kan hjælpe andre, så de kan give noget igen. Ud af de 23 tidligere kursister, som det har været muligt at få fat i, fortæller 11, at de er helt clean. Varigheden af denne periode er meget varierende. De tidlige kursister tænker på konsekvenserne ved et indtag, hvis lysten/trangen opstår. Yderligere fortæller 8, at de er under nedtrapning, udtrapning eller har nedsat deres misbrug eller sidemisbrug. Ud af de 23 har 5 ikke oplevet ændringer i forhold til deres misbrug. Det må konstateres, at projektet Krop og læring Mere styr på eget liv har en effekt på kursisterne, også nogen tid efter kursusforløbet er afsluttet. Flere har nedsat deres indtag samt fået et andet syn på det at være misbrugere. De fleste af kursisterne har også formået at få en øget livskvalitet eller mere mod på fremtiden. Flere er kommet på arbejde eller er i gang/skal i gang med en uddannelse. Endelig så har kurset haft stor betydning for kursisternes sociale relationer.

11 Kurset har været gavnlig for hovedparten En forudsætning for at blive deltager på kurset er et udtalt ønske om at ville arbejde med at skabe udvikling og forandring på et eller flere livsområder. Der er arbejdet meget med kursisternes personlige udvikling og det at finde meningen med livet. Kursisterne er blevet bedre til at se muligheder frem for begrænsninger, dette gælder især i forhold til uddannelse og arbejde. De tror på, at det kan lade sig gøre at få et godt arbejde, selvom der er en række forhindringer, der først skal overvindes. Troen på at tingene kan lykkes er således vokset undervejs i forløbet, og kursisterne har generelt et større selvværd og mere selvtillid, efter de har deltaget på kurset. Det større selvværd og den øget selvtillid er i høj grad forøget på grund af den fysiske aktivitet under kurset. Projektnavnet Krop og læring - Mere styr på eget liv lægger med ordvalget op til en ændring fra en tilstand til en anden (og bedre tilstand). Som helhed har projektet arbejdet med at ville ændre kursisternes adfærd. Flere af kursisterne fortæller især i interviewene under kurset, at de bruger idrætten, når de føler trang til stoffer. I stedet for at tage stoffer Troen på at tingene kan lykkes er vokset undervejs i forløbet, og kursisterne har generelt større selvværd og mere selvtillid, efter de har deltaget på kurset. har de fundet en alternativ løsning, hvor de kan bruge deres krop fysisk. Her lægges ikke vægt på idrætten som substitution for stofferne, men i højere grad på, at idrætten er en mulighed for at få tankerne væk fra trangen til stoffer ved at aktivere sin krop fysisk. Den fysiske aktivitet kan mindske kroppens rastløshed, som ofte er gældende, når et individ er på vej ud af sit misbrug. Den fysiske aktivitet kan således medføre en behagelig og afstresset tilstand. I de opfølgende interviews fortæller de tidlige kursister, at de ikke er lige så aktive, men de er stadig opmærksomme på den gavnlige effekt, som motionen har på dem. Færre bruger dog den fysiske aktivitet som et middel til at få tankerne væk fra stofferne. Det må konstateres, at projektet Krop og læring Mere styr på eget liv har en effekt på kursisterne også nogen tid (for nogle kursister 2 år) efter kursusforløbet er afsluttet. Flere har nedsat deres indtag samt fået et andet syn på det at være misbrugere. De fleste af kursisterne har også formået at få en øget livskvalitet eller mere mod på fremtiden. Flere er kommet på arbejde eller er i gang/skal i gang med en uddannelse. Endelig så har kurset haft stor betydning for kursisternes sociale relationer. Det må derfor konstateres i henhold til projektets titel, at de tidligere kursister generelt har formået at få mere styr på deres liv. Krop og læring Mere styr på eget liv har således været gavnligt for hovedparten af kursisterne. % Figur 1. Gennemførelsesprocent Hold 0 Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 I forhold til gennemførelsesprocenten så fuldførte 50 % på hold 0. På hold 1 var der tolv kursister fra start. Dette hold blev dog nedlagt, men der blev fortsat med ressourceprofil og sport med de sidste fire deltagere 33 %. På hold 2 fuldførte 57 % forløbet, på hold 3 fuldførte 50 %, og på hold 4 som er det sidste hold, der indgår i evalueringen fuldførte 70 %. Gennemførelsesprocenten samlet på de fire hold var på 52 %. 11

12 De 3 omdrejningspunkter PROJEKTGRUPPEN METODE overvejelserne Appreciative inquiry Det er ikke problemet, der er problemet, men måden vi tænker og taler om problemet ( problemer ofte lig med fejl) Bag problemet gemmer sig en frustreret drøm, et ønske om noget andet. Derfor er det mere livgivende at undersøge drømme, håb og visioner Forandring gennem anerkendelse og påskønnelse Alle gør deres bedste ud fra egne præmisser Vi konstruerer selv den virkelighed, vi er en del af gennem den måde vi tænker og taler på Vi får, hvad vi forventer Styregruppen Bent Jensen Centerleder, Misbrugscentret Slagelse Finn Berggren Forstander, Gerlev Idrætshøjskole Reinhold Schäfer Stedfortræder Misbrugscentret Slagelse Projektgruppen METODE overvejelserne Coaching konstruktive samtale med (ofte mere) erfarne mennesker i vore netværk, som får os på andre og nye tanker, det være sig i det private liv såvel som i arbejdslivet. Afklarende og forstyrrende spørgsmål, der støtter og fremmer begribelighed, håndterbarhed og ikke mindst meningsfuldhed for den enkelte Nogle typer coaching anvendes funktionelt, altså som en metode til at give viden om konkrete færdigheder og kompetencer. Andre typer frigør ressourcer og kompetencer samt sætter tanker i gang, som man ikke havde viden om. Coaching hjælper dig til at få øje på dine potentialer og ressourcer. Du kan få styr på dit liv på mange måder. Du kan gå i terapi, tage ud at rejse eller få din bankrådgiver til at styre det. Eller du kan bruge en coach for at finde svaret på, hvordan du selv kan tage lederskabet i dit liv. Hun vil besvare dine spørgsmål ved at stille et nyt. Det giver selverkendelse og er essensen i coaching. Coaching handler om empowerment Reinhold Schäfer Projektledelse Kursusteam Anne Vincentz Socialpædagogisk konsulent En del kalder varianter af coaching for mentorordninger. Mentor var den person i den græske mytologi, som blev givet ansvaret for den unge Odysseus, da faderen drog afsted. En mentor er således en (klogere) person (leder eller specialist), der rådgiver, støtter og hjælper en yngre person (leder eller specialist) med at "finde sin egen hylde" i (arbejds-)livet. Mentorer har ofte til opgave at hjælpe yngre ledere eller lederaspiranter. Værktøjer der fremmer sundhed: SENSE OF COHERENCE Tina Dehli Socialformidler Fyrtårnet rnet Forandringskompasset Kommunikationsmodeller Sport som metalæringsfelt Handleplaner (at nån mine mål/delmm l/delmål) l) Researchmodeller (at skaffe sig informationer og gøre g det til viden) Lasse Traff Idrætsfaglig konsulent Flere kolleger har været med i kursusteamet under vejs, bl.a. Lene Zoega, Vibeke Kjærside og Janne Bech Jensen Ole Thiesgaard har været konsulent for projektet 12