Strategi for Institut for Æstetik og Kommunikation
|
|
- Sara Christiansen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDKAST Strategi for Institut for Æstetik og Kommunikation Mission Institut for Æstetik og Kommunikation har til opgave at levere forskning, forskningsbaseret uddannelse, forskertalentudvikling og videndeling på højeste niveau inden for instituttets brede fagpalet og derigennem bidrage til en øget forståelse af menneskelige, kulturelle og sociale udtryks- og handlemåder. Vision Institut for Æstetik og Kommunikation ønsker med sin strategi at bidrage til Aarhus Universitets ambition om at være et globalt orienteret universitet med et stærkt engagement i samfundsudviklingen. Instituttet ønsker at indløse dette mål ved at skabe gode rammer for internationalt anerkendte forsknings- og uddannelsesmiljøer, der på én gang sætter den højeste faglige standard og er i stand til løbende at indløse aktuelle samfundsmæssige behov for forskning, uddannelse og videndeling. Instituttet vil udnytte sin brede fagkreds og solide enkeltfagligheder til at levere nyskabende forskning ved at udvikle instituttets fagområder, indgå i samarbejde med internationale partnere og deltage i tværfaglige forskningsprojekter. Instituttet vil løbende forbedre sine eksisterende uddannelser og udvikle nye, ikke mindst tværfaglige, uddannelser, der modsvarer samfundets behov for nye kompetencer, med henblik på at kvalificere kandidater fra instituttets uddannelser til et i tiltagende grad globalt arbejdsmarked. Bl.a. ved hjælp af digitale medier og innovative læringsformer ønsker instituttet at skabe moderne, inspirerende og interkulturelt orienterede læringsrum, der kan tiltrække talentfulde studerende fra ind- og udland, og som bibringer alle studerende de nødvendige kompetencer til at kunne gøre en forskel på det nationale og globale arbejdsmarked. Gennem en konsekvent internationalisering af forskning og uddannelse ønsker instituttet at tiltrække de stærkeste forskningstalenter, der med selvfølgelighed kan begå sig i det internationale forskerfællesskab, og som kan medvirke til at forny instituttets forskningsindsatser. Forskning Alle instituttets aktiviteter er og skal være forskningsbaserede. Forskning af høj kvalitet med international gennemslagskraft udgør derfor fundamentet for instituttets strategi. For at fastholde den fornødne forskningshøjde er det afgørende, at forskningsfriheden holdes i hævd, at der skabes gode 1
2 rammebetingelser for de kreative og dynamiske forskningsmiljøer, og at en solid og vedvarende finansiering tilvejebringes. Udgangspunkt Med sine mange stærke enkeltfaglige miljøer, der allerede har etableret internationale netværk, og de mange muligheder for at indgå i strategiske, tværfaglige partnerskaber på Aarhus Universitet har instituttet et godt udgangspunkt for at udbygge sin internationale gennemslagskraft. Flere af instituttets fagmiljøer publicerer allerede i de mest anerkendte tidsskrifter, deltager aktivt i internationale netværk og hjemtager eksterne midler til at finansiere forskningsprojekter, mens andre fagmiljøer endnu har uindløste potentialer på disse områder. Med en styrket forskningsorganisering baseret på etableringen af instituttets otte forskningsprogrammer har instituttet endvidere skabt forudsætningerne for at forøge sit bidrag til forskning, der imødekommer det samfundsmæssige behov for opdateret viden. Strategiske målsætninger Forøge antallet af forskningsområder i den internationale elite Instituttet ønsker at forøge sin internationale gennemslagskraft på forskningsområdet. Dette mål skal især opnås ved at øge synligheden af instituttets forskere på internationale konferencer, prioritere internationalt anerkendte publiceringskanaler, tiltrække og integrere stærke forskningsprofiler og unge forskningstalenter til instituttet og udbygge strategiske internationale forskningsnetværk. iværksætte en offensiv professoratspolitik mhp. at styrke topniveauet i instituttets forskning anvende alle muligheder til at søge støtte til associering af stærke forskerprofiler med instituttet stimulere til og støtte deltagelse i centrale konferencer og afholde internationale konferencer i institutregi udbygge de allerede etablerede internationale forskningssamarbejder og etablere nye strategiske forskningsnetværk videreudvikle en understøttende og faciliterende forskningsledelse, der gør det muligt for enkeltforskerne at indløse deres potentialer anvende forskningsledelse i forskningsprogrammerne til at fokusere instituttets samlede publiceringsprofil og støtte den enkelte forsker i bestræbelsen på at få publikationer optaget i prestigiøse udgivelseskanaler fokusere på muligheder for sampublicering med internationale samarbejdspartnere øge den aktive deltagelse t i internationale tidsskriftsredaktioner og bedømmelseskomitéer øge fokus på forskningsmobilitet ved blandt andet i EU-regi at søge Marie Curie 2
3 Sætte fokus på de samfundsmæssige udfordringer og styrke samarbejdet Instituttet ønsker at indgå i flere forpligtende tværfaglige forskningssamarbejder med henblik på at bidrage til løsningen af aktuelle og kommende samfundsmæssige udfordringer. Målsætningen skal indløses ved at indgå proaktivt i identificeringen af mulige anvendelser af de nye rammer for tværfakultært samarbejde på Aarhus Universitet, at identificere instituttets muligheder for at bringe dets fagligheder i spil i strategiske forskningssammenhænge og opsøge eksterne partnere med samme sigtepunkt. indgå proaktivt i etableringen af tværfakultære samarbejder på Aarhus Universitet om løsningen af aktuelle og kommende samfundsmæssige udfordringer løbende drøfte mulighederne af at anvende fagmiljøernes forskning mere strategisk i forskningsprogrammerne etablere taskforces med henblik på at identificere og aktivt udnytte mulighederne i Horizon 2020 for at indgå i forskningssamarbejder om de anførte udfordringer fokusere på potentialet for at indgå i oparbejdelsen af ansøgninger til Horizon 2020 ved rekruttering af nye medarbejdere deltage i de ekspertgrupper, der er etableret på Aarhus Universitet med sigte på Horizon 2020 Tiltrække flere eksterne bevillinger Institut for Æstetik og Kommunikation er rammen om en stor portefølje af uddannelser og er meget afhængigt af uddannelsesindtægter. Derfor ønsker instituttet at bringe bedre balance mellem sine uddannelses- og forskningsindtægter ved at hjemtage flere eksterne forskningsmidler. Det er ambitionen at indløse dette mål ved dels at opnå flere midler i den nationale konkurrence, dels at satse på ansøgninger i EU-systemet. sætte fokus på ansøgningsarbejdet i regi af forskningsprogrammerne og løbende dialog om mulighederne i forskningsudvalget kvalitetssikre instituttets ansøgninger ved at gennemføre procedurer med internt peer review, gøre kontakten med forskerstøtteenheden endnu bedre og følge op på alle ikke-succesfulde ansøgninger identificere og aktivt udnytte ansøgningsmuligheder i Det Strategiske Forskningsråd og private fonde deltage aktivt i etableringen af internationale konsortier med henblik på at indgå i ansøgninger til Horizon 2020 identificere mulige ansøgere til ERC og støtte ansøgningsarbejdet støtte forskere i arbejdet med ansøgninger 3
4 Uddannelse Universitetsuddannelse handler om aktivt at tilegne sig den nyeste viden med henblik på at opnå relevante kompetencer, der lader sig anvende i samfundets tjeneste. Det er derfor afgørende for instituttets uddannelser, at de er baseret på den mest opdaterede forskning på de respektive fagområder, at de bedrives med anvendelse af inspirerende og inddragende undervisningsformer, der kalder på en selvstændig og videretænkende tilegnelse af stoffet, og at uddannelserne udviser et stærkt samfundsengagement. Målsætningen for instituttets uddannelsesstrategi er at klæde kandidaterne på til at begå sig professionelt på et tiltagende globaliseret arbejdsmarked og at give dem mulighed for at bidrage kritisk, konstruktivt og innovativt til samfundsudviklingen. Udgangspunkt Instituttets uddannelser er solidt forankret i stærke enkeltfaglige forskningsmiljøer, og med sin brede fagpalet har instituttet gode muligheder for at skabe og udvikle nye forbindelseslinjer mellem vidensområder og tværfaglige samarbejder om uddannelsesudbuddet. Instituttet huser mange fag, der har stor erfaring med udvikling af praksisvendte, entreprenørielle og inddragende undervisningsformer i tæt kontakt med de studerende. Instituttet har imidlertid behov for kontinuerligt at genoverveje den samlede uddannelsesprofil med henblik på at møde samtidens uddannelsesbehov. Ikke mindst bør der oprustes på udbuddet af engelsksprogede uddannelser og uddannelseselementer, idet instituttet på baggrund af sin høje uddannelseskvalitet har potentiale til at tiltrække adskilligt flere stærke studerende fra udlandet, og fordi det ville gavne alle studerendes evne til at begå sig i en globaliseret verden, hvis flere uddannelser var præget af et interkulturelt læringsrum. I den forbindelse er der behov for at øge antallet af studerende på udveksling. Strategiske målsætninger Udvikle uddannelsernes kvalitet efter højeste internationale standarder Instituttet ønsker at fortsætte udviklingen af uddannelsernes kvalitet i tæt dialog med de studerende. På indholdssiden handler kvalitet om forskningshøjde og stoffets relevans, men kvalitet handler også i høj grad om god pædagogik og tilrettelæggelse af didaktisk gennemtænkte uddannelser og undervisningsforløb. Ud over at sikre uddannelsernes forskningsbasering og samfundsrelevansen i uddannelsesprofilen ønsker instituttet derfor at understøtte og videreudvikle inddragende undervisningsformer med høj studieintensitet. sikre forskningsdækningen af instituttets uddannelsesportefølje styrke de studerendes læring gennem mest mulig inddragelse i forskning og forskningslignende projekter, ikke mindst på kandidatniveau. tilrettelægge uddannelserne med henblik på at optimere studieintensitet og at reducere forsinkelser og frafald 4
5 fortsætte udviklingen af nye undervisningsformer, herunder ITunderstøttet undervisning, der medvirker til at skabe et inspirerende studiemiljø med fokus på læring, og som samtidig bidrager til at fremme de studerendes digitale kompetencer. sikre instituttets undervisere mulighed for pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling forbedre de eksisterende kvalitetssikrings- og udviklingsprocedurer med henblik på at sikre, at uddannelserne til enhver tid har den højst mulige kvalitet benchmarke uddannelserne løbende med henblik på at udbrede best practice på det pædagogiske område Uddanne dimittender med stærke kompetencer Instituttet ønsker at uddanne kandidater, der både er i besiddelse af et stærkt fagligt fundament og har opnået stærke handlingskompetencer, herunder entrepreneurielle, kommunikative og analytiske kompetencer. Målet er at uddanne kandidater, der kan agere smidigt og værdiskabende inden for et nyt arbejdsmarked for humanistiske kandidater, der er præget af stor bredde og bevægelighed. Instituttet ønsker derfor at udbyde uddannelser baseret på en altid opdateret faglighed, der møder det aktuelle samfundsbehov, at sikre, at instituttets uddannelser er handlingsorienterede og at udvikle nye tværfaglige uddannelser. vurdere de eksisterende uddannelsers læringsmål løbende med henblik på at sikre, at uddannelserne lever op til de til enhver tid gældende samfundsbehov udvikle faglighederne bag uddannelserne løbende, bl.a. ved at sikre en god forbindelse mellem forskningsprogrammernes aktiviteter og kursusudbud på uddannelserne forbedre kandidaternes kompetencer til at begå sig i en globaliseret verden ved at etablere interkulturelle læringsrum baseret på et forøget udbud af kurser på engelsk, der kan tiltrække udenlandske studerende, og inspirere til øget udgående mobilitet. sikre, at uddannelserne er handlingsorienterede, og at alle studerende har mulighed for at lægge en entrepreneuriel vinkel på deres studier udvikle nye tværfaglige uddannelser (gerne i samarbejder der rækker ud over instituttet), der er baseret på udviklingen af nye fagligheder eller forbinder de eksisterende fagligheder på nye måder med henblik på at imødekomme nye samfundsmæssige behov Udbyde uddannelser, der tiltrækker de bedste studerende fra ind- og udland Instituttet ønsker, at dets uddannelser udgør et attraktivt førstevalg for de bedste studerende fra ind- og udland. Derfor er det ambitionen at blive kendt som et sted, hvor de største talenter bliver særligt udfordret. Eftersom et engelsksproget udbud af attraktive kurser, uddannelsesmoduler og hele uddannelser er en væsentlig forudsætning for international uddannelsesudveksling, vil instituttet have 5
6 hovedfokus på dette område. I særdeleshed gælder det om at skabe hele bachelorog kandidatuddannelser på engelsk, herunder uddannelser udviklet som joint og double degrees sammen med stærke internationale partnere. Endelig ønsker instituttet at skabe et studiemiljø, hvor international udveksling indgår som en naturlig del af et normalt studieforløb. give de mest talentfulde studerende særlige muligheder, fx for at deltage i forskningsaktiviteter i regi af instituttets forskningsprogrammer udvikle nye engelsksprogede bachelor- og kandidatuddannelser og omlægge særligt egnede uddannelser og uddannelseselementer til engelsk udvikle samarbejde med stærke internationale partnere om skabelsen af joint og double degrees sikre gode rammer for udlandsophold for danske studerende og udbyde attraktive kurser for udenlandske studerende anvende internationale netværk som platform for rekruttering af udenlandske studerende gennemgå instituttets vifte af udvekslings- og samarbejdsaftaler med henblik på at styrke den ind- og udgående mobilitet aktivt inddrage gæsteforskere i undervisningen og udnytte relevante ordninger for undervisermobilitet Talentudvikling En løbende tilgang af talenter er en nødvendig forudsætning for udviklingen af instituttets forskning. Samtidig skal talentudvikling tilgodese samfundets voksende behov for højtuddannet arbejdskraft i såvel erhvervsliv som den offentlige sektor. Af disse grunde udgør talentudvikling en vigtig dimension i instituttets strategi, og målsætningen er, at instituttet med et aktivt bidrag til Graduate School of Arts skal være med til at skabe talentudvikling på det højeste internationale niveau samt at rekruttere fremragende forskertalenter fra ind- og udland og tage vare på deres forskeruddannelse ved at integrere dem i instituttets forskningsprogrammer. Udgangspunkt Med etableringen af Graduate School of Arts er der skabt et godt udgangspunkt for et fremadrettet arbejde med fakultetets forskeruddannelse. Institut for Æstetik og Kommunikation kan bidrage med at integrere forskeruddannelsen og de forskerstuderende bedre på institutniveau, at kvalitetssikre kursusudbuddet, at anvende de mange internationale netværk med henblik på at optimere rekrutteringen af talenter og at gøre en forskningskarriere til et muligt sigtepunkt for de studerende ved at fokusere tidligt på talentudvikling. Strategiske målsætninger Tilbyde talentudvikling på højeste internationale niveau 6
7 Instituttet ønsker at bidrage til kvalitetsudviklingen af fakultetets forskeruddannelse ved at integrere forskeruddannelsen bedre på instituttet, at indgå i strategiske internationale partnerskaber om udviklingen af ph.d.-kurser, at tilskynde ph.d.-studerende til udlandsophold og at arbejde målrettet med vejledningskvaliteten. integrere udvikling, afholdelse og kvalitetssikring af relevante ph.d.- kurser som en naturlig del af instituttets samlede uddannelsesaktivitet bidrage til at etablere den bedst mulige organisatoriske platform for forskeruddannelsesaktiviteterne udvikle ph.d.-kurser i samarbejde med instituttets internationale partnere udvikle en internationaliseringskultur blandt de ph.d.-studerende med henblik på at gøre et længerevarende udlandsophold til en naturlig del af forskeruddannelsen udnytte alle fondsmuligheder for at søge støtte til udlandsophold for ph.d.-studerende sikre, at instituttets ph.d.-vejledere er i besiddelse af den fornødne vejledningskompetence Rekruttere, udvikle og fastholde fremragende forskertalenter Instituttet ønsker at rekruttere de bedste forskningstalenter. Derfor er det ambitionen at forbedre såvel den ind- som udenlandske tiltrækning af ph.d.- studerende. Denne ambition skal indløses ved at give tidlig vejledning af potentielle ansøgere, anvende internationale netværk som platform for tiltrækning af ansøgere, at vejlede ph.d.-studerende om muligheder for at søge postdocstipendier, at arbejde målrettet med integrationen af unge forskere samt at skabe lige muligheder for alle ansøgere. øge indsatsen for at rekruttere unge forskningstalenter såvel internt blandt instituttets studerende som nationalt og internationalt via forskningsnetværk medtænke muligheden for internationale ph.d.-studerende ved forskningsansøgninger forbedre vejledningsindsatsen af potentielle ansøgere, ikke mindst udenlandske ansøgere uden kendskab til det danske system være særligt opmærksom på at vejlede talentfulde kvinder, der tøver med at gå forskningsvejen sikre integration af de ph.d.-studerende i instituttets øvrige forsknings- og uddannelsesaktiviteter tage vare på karrierevejledning af de ph.d.-studerende ved udløb af stipendieperioden, i særdelshed med henblik på muligheder for at søge postdoc-stipendier 7
8 Tilbyde talentudvikling på bachelorniveauet Med henblik på at skabe så stor en talentmasse som muligt på ph.d.-niveau er det vigtigt at påbegynde talentarbejdet tidligt. Instituttet ønsker derfor at have særlig opmærksomhed rettet mod talentfulde studerende fra bachelorniveauet og fremefter. afprøve forskellige muligheder for tidlig talentudvikling, bl.a. med udgangspunkt i gymnasieskolens erfaringer på området invitere særligt kvalificerede studerende til at deltage i kollokvier, seminarer og konferencer arrangeret af instituttets forskningsprogrammer og -enheder Videnudveksling Universitetets viden udgør en stor samfundsmæssig ressource, som bør komme såvel civilsamfund som erhvervsliv og den offentlige sektor til gode. Det er af afgørende betydning, at den store mængde viden, som instituttets forskere er i besiddelse af, ikke blot sendes ud i samfundet via de kandidater, der uddannes, men også viderebringes direkte i form af diverse aktiviteter på videnudvekslingsområdet. Det er derfor instituttets målsætning at intensivere disse aktiviteter ved at opsøge muligheder for at indgå i samarbejder med erhvervsliv og myndigheder om forsknings-og udviklingsprojekter, udvikle og målrette indsatsen på efter- og videreuddannelsesområdet samt bidrage til en positiv samfundsudvikling ved at interagere direkte med civilsamfundet og levere engageret forskningsformidling. Udgangspunkt Instituttets fagmiljøer har en lang tradition for videndeling. Foredrag, deltagelse i den offentlige debat samt efter- og videreuddannelse har indgået i opgaveporteføljen for langt de fleste af instituttets forskere. Med etableringen af de to centre på Aarhus Universitet, Det nationale Center for Kultur og Læring (DCL) og Center for entreprenørskab og innovation (CEI) er der skabt en organisatorisk platform, der gør det muligt at professionalisere indsatsen på videnudvekslingsområdet. Instituttet har i særdeleshed gode muligheder for til gensidig gavn at udvikle de gode relationer med gymnasieskolen, professionshøjskolerne, kultursektoren samt de dele af erhvervslivet, der beskæftiger sig med innovation, IT og medier. Strategiske målsætninger Intensivere samarbejdet med erhvervslivet og den offentlige sektor Instituttet ønsker at styrke samarbejdet med virksomheder og offentlige institutioner ved at afsøge mulighederne for at skabe forskningsprojekter til gavn for begge parter, at deltage i udviklingen af forretningsmodeller, der sikrer 8
9 aktiviteternes rentabilitet, og at intensivere afsøgningen af muligheder for at skabe fælles ph.d.-projekter. udvide samarbejdet med DCL om at skabe nye forsknings- og udviklingsprojekter med konkret udgangspunkt i erhvervsliv og den offentlige sektor deltage i udviklingen af rentable forretningsmodeller, bl.a. i samarbejde med DCL deltage aktivt i udviklingen af innovationsprojekter sammen med CEI intensivere bestræbelsen på at skabe samarbejder om erhvervs-ph.d.- projekter øge indsatsen for at tiltrække erhvervs-ph.d.'er til instituttet Konsolidere og udvide universitetets uafhængige myndighedsbetjening Institut for æstetik og Kommunikation har kun i mindre omfang bedrevet myndighedsbetjening, men dets forskere er i besiddelse af en række kompetencer, som ville kunne gøre stor nytte for myndigheder. Det drejer sig især om områder som anvendelse af IT, uddannelsessektoren og kultursektoren. Instituttet ønsker at realisere disse uindløste potentialer for myndighedsbetjening ved at sætte fokus på mulighederne og at lade myndighedsbetjening indgå som en naturlig del af de videnskabelige medarbejderes portefølje. arbejde proaktivt for at synliggøre instituttets kompetencer for relevante myndigheder og sektorer, bl.a. ved at anvende instituttets aftagerpanel mere aktivt vurdere myndighedsbetjening som en aktivitet på niveau med forskning og undervisning Styrke udbuddet af efter- og videreuddannelser Instituttet ønsker at bidrage til indløsning af idealet om livslang læring. Derfor skal instituttet til enhver tid have en fornuftig portepølje af efter- og videreuddannelsesudbud, der lever op til samfundets behov for kompetenceudvikling. løbende vurdere det samlede EVU-udbud ud fra en afvejning af samfundsbehov, udviklingspotentialer og rentabilitet udvikle nye masteruddannelser baseret på behovsanalyser skabe målrettede kurser for bestemte målgrupper anvende mulighederne for at tage en fleksibel master til at gøre det muligt for kursister at anvende enkeltstående kurser og moduler optimalt 9
10 indlede samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner om fællesudbud Styrke bidraget til civilsamfundets udvikling Instituttet ønsker at bidrage aktivt til en positiv samfundsudvikling ved fortsat at bringe dets forskning inden for instituttets mange genstandsområder i spil i den offentlige debat og at levere engagerende og inspirerende forskningsformidling af høj kvalitet til organisationer, foreninger og institutioner. understøtte mulighederne for instituttets forskere for at deltage i den offentlige debat reagere positivt på henvendelser om foredrag og mindre skriftlige bidrag af formidlingsmæssig karakter samarbejde aktivt med organisationer og civilsamfundsinstitutioner om relevant forskning Forudsætninger En afgørende forudsætning for indløsningen af instituttets strategi er, at rammerne for udviklingsarbejdet er optimale. Etableringen af sådanne rammer må derfor indgå som en vigtig del af strategiarbejdet. Instituttets målsætning på dette område er, at rammerne understøtter hovedaktiviteterne optimalt, og at de opleves som en naturlig og sammenhængende basis for en inspirerende arbejdsplads. Instituttet ønsker at indløse denne målsætning ved at skabe et godt arbejdsmiljø for både medarbejdere og studerende baseret på gensidig tillid og anerkendelse, at udvikle en bæredygtig organisering af instituttet, at sikre gode arbejdsforhold, at videreudvikle de gode relationer til de studerende, at bidrage til nyindretningen af den administrative support og at sikre det økonomiske fundament for instituttets kerneaktiviter. Udgangspunkt Instituttet er endnu i færd med at finde sine ben efter de meget store organisatoriske omlægninger på Aarhus Universitet. Der skal stadig arbejdes på at forbedre de organisatoriske rammer, de administrative procedurer og forretningsgange, ligesom vilkårene for den akademiske offentlighed bør udvikles med sigte på gode kommunikative feedbackstrukturer. På grund af de hastige forandringer i vilkårene for universitetets aktiviteter er det endvidere afgørende at sikre muligheder for kompetenceudvikling af instituttets medarbejdere og at sikre det økonomiske fundament under kerneaktiviteterne. På baggrund af dette udgangspunkt må ambitionen være at sikre gode rammer for et inspirerende arbejdsmiljø 10
11 udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø med fokus på deltagelse i beslutningsprocesserne, nedbringelse af det nuværende stressniveau samt gode tillids- og anerkendelsesbaserede samarbejdsrelationer udvikle en bæredygtig institutorganisation med særligt henblik på faglighedernes synlighed og handlerum, klar personaleledelse og en akademisk offentlighed baseret på gode kommunikative feedbacksløjfer tydeliggøre arbejdsfunktioner og opgaveporteføljer sikre gode muligheder for kompetenceudvikling for alle instituttets medarbejder arbejde for at muliggøre langtidsplanlægning med henblik på at sikre sammenhængende tid til forskning og en retfærdig fordeling af arbejdsopgaver bidrage til tydeliggørelsen af karriereveje og arbejde for at skabe en bedre kønsfordeling blandt instituttets medarbejdere udvikle traditionen for god dialog med de studerende i forbindelse med afgørende beslutninger på uddannelsesområdet og implementering af disse bidrage til udviklingen af en sammenhængende administration med klare indgange for instituttets medarbejdere arbejde for at skabe et godt økonomisk fundament for kerneaktiviteterne ved at fokusere på rentabilitet og potentielle forøgelser af indtægtskilderne 11
Facult Aarhu STRATEGI
0 Facult Aarhu STRATEGI 2013-2020 1 MISSION Arts bidrager gennem højeste kvalitet inden for uddannelse, forskning, talentudvikling og videnudveksling til forståelse af mennesket og dets kulturelle, sociale
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereAarhus Universitet. Strategi 2013-2020
Aarhus Universitet Aarhus Universitet stræber efter at være et toneangivende globalt orienteret universitet med et stærkt samfundsengagement, der understøtter udvikling, vækst og velfærd. 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereStrategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017
Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november 2014 - november 2017 IKV s strategi forholder sig til SDU s overordnede ambitioner i universitetets Strategi- og ledelsesgrundlag. Den indeholder fem
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereAarhus Universitets Strategi
Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 Lauritz B. Holm-Nielsen 2 Mission, Vision og Værdier Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at
Læs mereStrategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen, University College Lillebælt.
Seneste udkast 14. januar 2013 Strategi for Internationalisering ved, University College Lillebælt. Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et strategisk satsområde
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereIndsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU
Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU AU s mål er at: - Medvirke til at sætte - Udvikle fælles - Tilbyde en ph.d.- - Udarbejde kvalitetssikringspolitik med den internationale kvalitetsstandarder
Læs mereStrategi 2020 Syddansk Universitet
Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal
Læs merekøbenhavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet
københavns universitet det teologiske fakultet Målplan 2018-2023 Det Teologiske Fakultet Indledning Det Teologiske Fakultet har som mål at befinde sig i toppen blandt teologiske fagmiljøer og institutioner
Læs mereStrategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt
Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereUddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs merestrategi Tekstversion. Billeder og modeller er ikke inkluderet.
2 0 1 3 strategi 2 0 2 0 Tekstversion. Billeder og modeller er ikke inkluderet. 1 Forord...2 Udgangspunkt...3 Mission og værdigrundlag...4 Vision...5 Forskning...6 Udgangspunkt... 6 Strategiske målsætninger...
Læs mereDet overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereStrategi for Institut for Æstetik og Kommunikation 2013-2020
Strategi for Institut for Æstetik og Kommunikation 2013-2020 Mission Institut for Æstetik og Kommunikation har til opgave at levere forskning, forskningsbaseret uddannelse, talentudvikling og videndeling
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs mere1. PROFESSORATSPOLITIK... 2
NOTAT Professoratspolitik på Arts Indhold 1. PROFESSORATSPOLITIK... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Professorater ift. øvrige hovedområder og universiteter... 2 1.3 Strategiske målsætninger fra 2013... 3 1.4 Anvendelse
Læs mereJuridisk Institut Strategi
1 3 Vision, formål, værdier og kultur VISION vil præge udviklingen af den nationale retsvidenskab og vil have international gennemslagskraft gennem forskning på højt fagligt niveau. vil yde et væsentligt
Læs merewhole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre
Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo
Læs mereFremtidens Humaniora Strategi og vision for Humaniora i perioden 2010-2015
Fremtidens Humaniora Strategi og vision for Humaniora i perioden 2010-2015 Fremtidens Humaniora Strategi og vision for Humaniora i perioden 2010-2015 Strategien og visionen for det Humanistiske Fakultet
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereUdviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje
Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje September 2012-september 2015 1. Tværgående mål for uddannelsesområdet (school) Rådet har til formål at støtte, koordinere og supplere studienævnets,
Læs mereSTRATEGI Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet
STRATEGI 2016-2021 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet Indledning Strategien for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet sætter de overordnede rammer og udstikker retningen for fakultetets
Læs mereCenter for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019
Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2
Læs mereFoto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed
Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereSTRATEGI FOR INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSER PÅ ARTS
STRATEGI FOR INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSER PÅ 2014-2020 Indledning Denne strategi skal betragtes som del af en samlet uddannelsesstrategi. I en samlet uddannelsesstrategi indgår naturligvis en hel
Læs mereStrategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet BAGGRUNDEN Universitetssektoren undergår i disse år gennemgribende forandringer. Den internationale konkurrence er og bliver væsentligt hårdere. Vi kæmper
Læs merekøbenhavns universitet Talent og samarbejde STRATEGI 2023 (udkast) Københavns Universitet Strategi
københavns universitet Talent og samarbejde STRATEGI 2023 (udkast) Københavns Universitet Strategi 2023 1 FORORD Et årti er gået, siden Københavns Universitet (KU) fik sin første samlede strategi. Universitetet
Læs mereIUP STRATEGI
1. UDKAST 27.1.2014 IUP STRATEGI 2013-2020 Dette nye 1. udkast til strategi udgør et oplæg til drøftelse. Oplægget t består af formulering af en mission og vision efterfulgt af seks afsnit: 1. Forskning
Læs mereFSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH
FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH OPLÆG AF DEKAN ALLAN FLYVBJERG OPLÆG AF INSTITUTLEDER THOMAS G. JENSEN AU AARHUS HEALTH HVORDAN ER STRATEGI 2013-2017 BLEVET TIL? Involverende bottom-up-proces
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereMEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E
MEDARBEJDERMØDE DECEMBER 2015 R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E O RIENTERING OM Finanslov 2016 Forslag til AAU s budget for 2016 Præsentation
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereMEDARBEJDERMØDE R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E
MEDARBEJDERMØDE DECEMBER 2015 R E K T O R P E R M I C H A E L J O H A N S E N O G P R O R E K T O R I N G E R A S K E H AV E O RIENTERING OM Finanslov 2016 AAU s budget for 2016 Præsentation af AAU s strategi
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereKøbenhavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 52, 21. - 22. marts 2011 Pkt. 7. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 11. MARTS 2011 Vedr.: Statusnotat vedr. Strategi 2016 Sagsbehandler: Rektorsekretariatet
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereHærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.
Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles
Læs mereKORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING
INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereStrategi og ledelsesgrundlag - på vej mod
Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling
Læs mereDET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereAARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING. Vedtaget
AARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING 2010 2014 Vedtaget 22.2.2010 INDHOLD 1. Mission Hvad skal studie- og erhvervsvejledningen bidrage med på Aarhus Universitet? 2. Vision Hvad
Læs merebedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi
bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at
Læs mereDet overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN
Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereAarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET
10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereMod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter
Mod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter Pædagogisk strategi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Læs mereStrategi og handleplaner for Institut for Klinisk Medicin
Strategi og handleplaner for Institut for Klinisk Medicin 2019 2022 Indledning Institut for Klinisk Medicin (IKM) er det største institut ved Health og har i kraft af sin størrelse en meget markant position
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereInternational strategi
International strategi International strategi September 2016, revideret og godkendt af prorektorgruppen den 10. september 2018 Som led i UC SYDs strategi 2021 skal den internationale strategi bidrage til
Læs mereUddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet
Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs merePalle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf
Foto og layout: Kommunikation, Aarhus Universitetshospital Best.nr. HØ0115HN Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 5566 www.auh.dk Forsknings- og udviklingsstrategi Fysioterapi- og
Læs mereSTRATEGI. Professionshøjskolen Absalon
STRATEGI Professionshøjskolen Absalon 2017-2022 UDDANNELSER TIL FREMTIDEN Vi vil skabe endnu bedre uddannelser. Uddannelser der kan bruges, lokalt og regionalt. Uddannelser der kan bygges videre på. Og
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereHvad er strategisk forskning?
Hvad er strategisk forskning? præsentation af Det Strategiske Forskningsråd www.fivu.dk/dsf Hvad er strategisk forskning? Strategisk forskning bidrager gennem tværfaglighed til løsning af væsentlige og
Læs mereVISION. Aarhus Universitet arbejder for at være et toneangivende, globalt orienteret universitet med et stærkt engagement i samfundsudviklingen.
2 0 1 3 2 0 2 0 STRATEGI 2013-2020 3 VISION Aarhus Universitet arbejder for at være et toneangivende, globalt orienteret universitet med et stærkt engagement i samfundsudviklingen. fokus -, - [ fo: ] (lat.
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mere1 Videnpolitik
1 Videnpolitik 2019-2022 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige Visionen konkretiseres gennem Planog Udviklingsstrategien og politikkerne. Herved sikres, at der er en rød tråd fra
Læs mereSamarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet
September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs merePrincipper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
Læs mereAalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.
Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale
Læs mereTEK2017. Et ingeniørfakultet regionalt, nationalt og globalt. Strategi for Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet 1
TEK2017 Et ingeniørfakultet regionalt, nationalt og globalt Strategi for Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Strategi for Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet 1 Indhold Det Tekniske
Læs mereStrategi københavns universitet. Bestyrelsesmøde nr. 91, d. 24. okt Pkt. 3. Bilag 2. Efter høring på Københavns Universitet efterår 2017
københavns universitet Bestyrelsesmøde nr. 91, d. 24. okt. 2017 Pkt. 3. Bilag 2 Strategi 2023 Efter høring på Københavns Universitet efterår 2017 Københavns Universitet Strategi 2023 1 FORORD Et årti er
Læs mereDekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor
KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Kvalitetssikring af internationale partnerskaber
Kvalitetssikring af internationale partnerskaber Verdens førende universiteter samarbejder med og rekrutterer fra hele verden i en tid, hvor de internationale rammevilkår er under forandring. Gennem internationale
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs mereStærke forskningsmiljøer er en forudsætning for et sundhedsvæsen i udvikling
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning Journal nr.: 10-14203 Dato: 25. maj 2011 Udarbejdet af: Bo Mikkelsen E-mail: Bo.B.Mikkelsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631337
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mere