Projektinitieringsdokument Den fælles plan, step 2. - videreudvikling af Fælles sprog II, version 2

Transkript

1 Projektinitieringsdokument Den fælles plan, step 2 - videreudvikling af Fælles sprog II, version 2

2 / Indhold 1. Baggrund Formål Projektets fokusområder Afgrænsning Projektleverancer Mål og succeskriterier Undersøgelsesdesign Målgruppen Kvalitetskontrol Faseplan Økonomi Informationsstrategi Organisering Perspektivering

3 1. Baggrund Projekt Den fælles plan, step 2 afvikles i forlængelse af step 1, hvor der er udviklet forslag til Fælles sprog II, version 2 (fremover forkortet FSIIv2). Der henvises til projektinitieringsdokument for nærmere beskrivelse af step 1. Projekt Den fælles plan, step 2 varer fra den 1. september 2008 til den 31. december Projektet er forankret i KL i kontoret for Social- og Sundhedspolitik og styres jf. principperne i projektstyringsmetoden PRINCE2. Step 2 skal ses i tæt sammenhæng med et forventeligt fremtidigt implementeringsprojekt (step 3), hvor resultaterne fra step 2 implementeres it-mæssigt i EOJ-løsningerne 1 og organisatorisk i et mindre antal kommuner. Der er endnu ikke opnået finansiering af implementeringsprojektet. 2. Formål Projektets overordnede formål er at forberede og understøtte udbredelsen og implementeringen af FSIIv2 på det kommunale sundheds- og ældreområde. Projektet skaber fundamentet for et efterfølgende implementeringsprojekt. FSIIv2 har overordnet til formål at bidrage til at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen over for voksne (+18 år) på tværs af organisatoriske opdelinger i den enkelte kommune, på tværs af kommuner og mellem kommune, sygehus og praktiserende læger. Endeligt tænkes der på sammenhæng og helhed på tværs af indsats bevilliget efter henholdsvis serviceloven og sundhedsloven. Helt overordnet giver FSIIv2 bedre sammenhæng og helhed i indsatsen. Konkret forventes FSIIv2 at bidrage med følgende effekter/gevinster: Bedre indsats på sundhedsområdet ved tidlig opsporing og optimering af akutindsatsen. For det første forventes det, at man kan undgå uhensigtsmæssige indlæggelser. For det andet opnår kommunerne et nyt og efterspurgt grundlag for at kunne styre og prioritere indsatsen i relation til forebyggelse og sundhed. Bedre dokumentationspraksis, der opnås ved, at dokumentationen gøres emnebaseret, hvorfor data fleksibelt og relevant kan genfindes og genbruges. Struktureringsgraden øges, redundante data undgås og datakvaliteten højnes. Med FSIIv2 skaber kommunerne datagrundlag for at måle effekten af indsatsen. Data opdateres frem for at ændringer tilføjes allerede dokumenterede data. Det bevirker, at man til hver en tid hurtigt kan gennem- 1 EOJ (Elektroniske Omsorgsjournal) er en fælles betegnelse for de It-løsninger, der er udviklet til det kommunale ældre- og sundhedsområde. 3

4 skue, hvad der aktuelt gælder hos den enkelte borger, hvad der aktuelt er iværksat og hvem der aktuelt er involveret i opgaveløsningen. Den øgede strukturering bevirker, at man mere fleksibelt kan sammenstille og præsentere dokumenterede data, så IT-løsningen også hjælper medarbejderen med at sortere i og fokusere på de oplysninger, der netop er relevante for den konkrete opgaveløsning. Effektivisering af kommunikationen. Når man let, hurtigt og med stor sikkerhed kan søge og finde allerede dokumenterede data, kan kommunikationen ved brug af adviser effektiviseres og måske i nogle tilfælde overflødiggøres. Kommunikationen målrettes og fokuseres. Medarbejderne behøver ikke at holde sig orienteret om alle borgere, men kan let og hurtigt få et billede af borgerens aktuelle tilstand, hvis de akut sendes ud til en borger, de normalt ikke hjælper. Effektivisering af arbejdsgange opnås ved, at indsatsen fokuseres og målrettes. Med FSIIv2 gøres indsatsen koordineret, fokuseret og målrettet. Der fokuseres på borgeren frem for på professioner og organisatoriske opdelinger. Der opstilles klare delmål for den specifikke indsats samtidig med, at medarbejderen kan se denne i sammenhæng med de indsatser, som andre leverer til borgeren. Det bliver tydeligt, om opgaver er gensidigt afhængige, så eventuelle behov for koordinering på tværs synliggøres. Herunder sikres det, at resultater, opnået eksempelvis i træningen, nyttiggøres i leveringen af personlig eller praktisk hjælp. Mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse muliggøres ved målrettet og fokuseret kompetenceudvikling i tilknytning til løsningen af dagligdagens arbejdsopgaver. Det bliver lettere at delegere og supervisere på tværs af faglige og organisatoriske opdelinger. Brugen af diverse klassifikationer bidrager endvidere til refleksion og læring i relation til egen praksis. For at opnå ovenstående forudsættes for det første, at FSIIv2 er testet og kvalificeret på baggrund af erfaringer, der opnås i testen, så projektet kan dokumentere, at FSIIv2 virker i praksis. For det andet, at der udarbejdes en business case, der konkretiserer hvad det koster at indføre FSIIv2 og hvad kommunerne opnår af effekter/gevinster, når FSIIv2 er indført. For det tredje, at der udarbejdes en kravspecifikation, der sikrer en hensigtsmæssig itunderstøttelse af FSIIv2, så kommunerne opnår de effekter/gevinster, der er stillet i udsigt. 3. Projektets fokusområder Projektet antager, at udbredelsen og implementeringen af FSIIv2 på det kommunale sundheds- og ældreområde forberedes og understøttes, når nedenstående punkter er opfyldt og dækket: 4

5 1. FSIIv2 adresserer aktuelle problemstillinger, som optager kommunerne. Herudover skal kommunerne opleve, at FSIIv2 er den rigtige løsning på de opstillede problemstillinger. 2. FSIIv2 vurderes at være et meningsfuldt og nyttigt arbejdsredskab, der kvalificerer den daglige opgaveløsning. FSIIv2 skal gøre en positiv forskel for de medarbejdere, der skal anvende FSIIv2. Det skal i sidste ende betyde, at borgeren får en bedre indsats. 3. Kommunale beslutningstagere m.fl. får grundlag til at tage stilling til, hvad det koster at implementere FSIIv2 samt hvilke effekter/gevinster kommunen opnår, når FSIIv2 er indført. Grundlaget skal være så konkret, at kommunerne kan afsætte de nødvendige ressourcer til implementeringen af FSIIv2. 4. FSIIv2 forudsætter it-understøttelse. Det er afgørende, at der stilles krav til, hvordan FSIIv2 it-understøttes. Skal FSIIv2 blive et nyttigt og relevant arbejdsredskab, skal mulighederne for at genfinde og genanvende dokumenterede data, som brugen af it giver, udnyttes optimalt. Itunderstøttelsen af FSIIv2 skal bidrage til, at kommunen ændrer i arbejdsgange og derved høster gevinsterne ved at indføre og anvende FSIIv2. Det betyder, at it-understøttelsen skal være normativt procesunderstøttende og herved hjælpe medarbejderne til at forbedre praksis. I det følgende redegøres nærmere for relevansen af og baggrunden for proje k- tets fokusområder. I kommunernes nuværende EOJ-løsninger, er struktureringen af dokumentationen minimal. Dokumentationen er knyttet op på datoer. Ved udarbejdelse af planer, er disse opdelt på funktioner/fagligheder: Sygeplejeplaner, træningsplaner, plejeplaner og sociale handleplaner. EOJ-løsningerne er overordnet udviklet med fokus på at tilgodese og dække behov affødt af serviceloven mens sundhedsloven, og de krav denne lovgivning stiller til dokumentation, ikke er tilgodeset. Det betyder bl.a., at væsentlige sundhedsdata ikke er struktureret, og derfor udelukkende dokumenteres i fritekst. Konsekvensen er, at hverken den enkelte medarbejder, lederen eller politikeren kan få det nødvendige overblik over væsentlige sundhedsdata. Det er et stort og erkendt problem, når kommunen skal udvikle, kvalitetstjekke, styre og prioritere indsatsen i relation til forebyggelses- og sundhedsområdet. Der er behov for at strukturere dokumentationen og udvikle rammer, der fokuserer på leverandørernes dokumentations-, informations- og kommunikationsbehov. Dette behov var allerede erkendt og beskrevet ved udviklingen af det eksisterende Fælles sprog II (nu kaldet version 1). Der er behov for, at sundhedsloven og sundhedsområdet integreres i Fælles sprog og dermed også i EOJ-løsningerne, så kommunerne ikke skal gøre krumspring for at leve op sundhedslovens krav til dokumentation mm. 5

6 En anden væsentlig problemstilling er, at kommunerne grundlæggende ikke kan dokumentere, hvilken indsats, der virker og hvilken indsats, der er mindre virkningsfuld. Der mangler grundlag for at kunne måle effekten af indsatsen, så ressourcerne prioriteres der, hvor kommunerne får mest for pengene. Når sundhedsområdet integreres i FSIIv2/EOJ-løsningerne, stiger mængden af data. Skal FSIIv2 blive et anvendeligt og nyttigt arbejdsredskab, er det altafgørende, at it-understøttelsen er optimal og de muligheder, som øget strukturering skaber, udnyttes optimalt. En hensigtsmæssig it-understøttelse forudsætter at der stilles klare og entydige krav til, hvordan FSIIv2 skal it-understøttes, så data fleksibelt kan søges og gøres tilgængelige for den enkelte medarbejder. Herudover skal it-understøttelsen bidrage positivt til, at medarbejderne får opstillet mål og fulgt op på opnåede resultater. Det forudsætter, at itunderstøttelsen er normativt procesunderstøttende, for netop opfølgningen udføres ikke systematisk for nuværende. 4. Afgrænsning Projektet er afgrænset til at dække det kommunale sundheds- og ældreområde. Det vil sige, at til trods for at målgruppen for FSIIv2 er voksne (+18 år), så afgrænses projektet til at dække det traditionelle sundheds- og ældreområde. Fælles for sundheds- og ældreområdet er, at det typisk er faggrupper med sundhedsprofessionel baggrund, der varetager opgaveløsningen. Denne a f- grænsning er naturlig grundet særlig fokus på sundhedsdelen i FSIIv2 2. Det er hensigten, at FSIIv2 på sigt skal bidrage til sammenhæng på tværs af funktioner. Det er derfor også væsentligt at sikre, at FSIIv2 kan bruges i denne sammenhæng også selv om det endnu ikke er muligt at udveksle data med sygehuse, speciallæger og praktiserende læger. 5. Projektleverancer Projektet omfatter levering af følgende projektleverancer: 2 Det skal bemærkes, at afgrænsningen til kun at inddrage social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt i relation til systematikken for opstilling af mål og opfølgning på opnåede resultater, eftersom denne optimalt skal anvendes af alle, der er involveret i opgaveløsningen i relation til borgeren, uanset om der er tale om andre opgaver end dem, der typisk er dækket af det kommunale sundheds- og ældreområde, eksempelvis beskæftigelsesområdet, handicapområdet m.fl. 6

7 1. En prototype, der understøtter FSIIv2 (testversionen) til brug i testen af FSIIv2 i Lolland og Solrød kommuner. 2. Testdeltagerne er uddannet i brugen af FSIIv2 og prototypen, der itunderstøtter testen af FSIIv2. 3. Katalog over ændringer/justeringer til FSIIv2 (en opsamling på erfaringer fra testen af FSIIv2 i Lolland og Solrød kommuner). 4. FSIIv2 foreligger i en testet og på denne baggrund kvalificeret version. Der skal udarbejdes rapport, hvor den endelige version af FSIIv2 præsenteres. FSIIv2 vurderes af væsentlige interessenter at bidrage til opstillede effekter/gevinster. 5. Business case for implementeringen og brugen af FSIIv2, der skal bruges til ansøgning om midler til implementeringsprojekt samt i formidlingen af FSIIv2 til kommunerne. 6. En kravspecifikation til en fuld it-understøttelse af FSIIv2, der præciserer, hvilken it-understøttelse FSIIv2 kræver og forudsætter. 7. Informationsmateriale mm. om FSIIv2, der demonstrerer, hvad FSIIv2 kan og giver. 6. Mål og succeskriterier Der er opstillet mål i relation til projektleverancerne i projektet det vil sige, at der primært fokuseres på det, der kan opnås inden for rammerne af projekt Den fælles plan, step 2 og derfor realiseres inden 31. december Mål og succeskriterier afspejler ikke, hvad FSIIv2 giver kommunerne, når det i et senere demonstrationsprojekt er it-understøttet og implementeret i kommunerne. Her fokuseres på mål og succeskriterier, der primært kan opnås inden for rammerne af projekt Den fælles plan, step 2. 1.) Mål og succeskriterier for kravspecifikationen Mål Succeskriterier At sikre en hensigtsmæssig itunderstøttelse af FSIIv2, så kommunerne kan høste de forventede gevinster for brugen af FSIIv At før-/eftermålinger, der foretages i demonstrationsprojektet, dokumenterer, at de deltagende kommuner opnår de effekter, der er konkretiseret i businesscasen for FSIIv2. Herunder at effekterne opnås i et omfang, der svarer til de succeskriterier, som den enkelte kommune har opstillet for brugen af FSIIv2 i forbindelse med opstarten af demonstrationsprojektet. 1.2 At krav/forventninger kommunikeres klart til it-leverandørerne At kravene er så entydige, at det kan valideres/evalueres, om kravene er opfyldt i den færdige it-løsning. 3 Det er først muligt at afgøre om mål/succeskriterier er opfyldt i forbindelse med et efterfølgende implementeringsprojekt. 7

8 1.) Mål og succeskriterier for kravspecifikationen Mål Succeskriterier At kravspecifikationen kan bruges som aftalegrundlag mellem de kommuner og itleverandører, der deltager i projektet. 1.3 At understøtte flerleverandørstrategigang til kravspecifikationen og andet materiale af At alle involverede it-leverandører har lige ad- relevans for it-understøttelsen af FSIIv At alle involverede it-leverandører har lige adgang til at deltage i udarbejdelsen/kvalificeringen af kravspecifikationen At det af kravspecifikationen fremgår, hvordan de færdige løsninger testes og kravene valideres/evalueres. 2.) Mål og succeskriterier for business casen Mål Succeskriterier 2.1 At business casen konkretiserer At business casen sandsynliggør, at investeringen hvad kommunerne opnår ved at i implementeringen i FSIIv2 tjenes ind ved de implementere og anvende FSIIv2. effekter (effektiviseringer/besparelser), der opnås, når FSIIv2 er implementeret og anvendes At business casen synliggør de kvalitetsmæssige forbedringer, som FSIIv2 giver. 2.2 At business casen skaber grundlag for at iværksætte implementeringsprojekt At business casen synliggør betydelige effekter/gevinster, så kommunerne oplever implementeringen af FSIIv2 som attraktiv At business casen bidrager positivt til at rejse midler og rekruttere projektkommuner til implementeringsprojekt. 3.) Mål og succeskriterier for FSIIv2 Mål 3.1 At kommunens sundhedsprofessionelle fleksibelt og relevant får overblik over borgerens aktuelle tilstand, opstillede mål, igangværende indsats og opnåede resultater. Succeskriterier At respondenterne, i 50 % af de besvarede skemaer, vurderer at de med FSIIv2 hurtigere og mere sikkert kan finde forskellige specifikke data At respondenterne, i 50 % af de besvarede skemaer, vurderer at FSIIv2 gør det muligt at gennemskue, hvad der er aktuelt gældende og hvad der vedrører historikken At respondenterne, i 50 % af de besvarede skemaer, vurderer at FSIIv2 bidrager positivt til at sandsynliggøre de effekter, som projektet forventer at brugen af FSIIv2 skal give kommunerne At respondenterne, i min. 50 % af de besvarede 8

9 3.) Mål og succeskriterier for FSIIv2 Mål 3.2 At FSIIv2 (specifikt systematikken til opstilling af mål og opfølgning på opnåede resultater) bidrager til, at der kommer sammenhæng mellem formål, mål og delmål for indsatsen. Herved skabes der grundlag for at indsatsen bliver koordineret, fokuseret og målrettet. 3.3 At FSIIv2 bidrager til faglig udvikling, letter delegering af opgaver samt 3.4 At datakvaliteten højnes, så de sundhedsprofessionelle oplever, at de i højere grad end tidligere kan anvende allerede dokumenterede data. 3.5 At sundhedsloven og sundhedsområdet integreres i Fælles sprog. 3.6 At væsentlige interessenter vurderer, at FSIIv2 giver væsentlige forbedringer og vil bidrage til sammenhæng i indsatsen på tværs i kommunen og på tværs af sektorer. Succeskriterier skemaer, tilkendegiver at FSIIv2 bidrager med store forbedringer af dokumentationen At respondenterne, i 50 % af de besvarede skemaer, vurderer at FSIIv2 bidrager positivt til at skabe sammenhæng i indsatsen At respondenterne, i 50 % af de besvarede skemaer, vurderer at indsatsen bliver mere fokuseret og målrettet med FSIIv At testdeltagerne, i min. 50 % af besvarende skemaer, vurderer at FSIIv2 bidrager positivt til, at de oplever faglig udvikling i deres daglige arbejde At testdeltagerne, i min. 50 % af de besvarede skemaer, oplever at dokumentationen i FSIIv2 er meningsfuld At testdeltagerne i min. 50 % af de besvarede skemaer, tilkendegiver at FSIIv2 forbedrer deres dokumentation væsentligt At testdeltagerne, i min 50 % af de besvarede skemaer, tilkendegiver at brugen af FSIIv2 giver anledning til faglige debatter/drøftelser At respondenterne, i min. 50 % af de besvarede skemaer, vurderer at FSIIv2 bidrager positivt til at højne datakvaliteten i dokumentation af diagnoser, symptomer og andre data At FSIIv2 (ved kvalitetstjek) vurderes at honorere krav til dokumentation, jf. sundhedsloven konkretiseret i vejledning til optegnelser til sygeplejefaglige optegnelser, terapeutfaglige optegnelser og tilsyn af plejeboliger At der foretages kvalitetstjek ved afvikling af diverse arbejdsdage med praktiserende læger, sygehusregi og andre netværk tilknyttet projektet. 4. ) Mål og succeskriterier for information om FSIIv2 Mål Succeskriterier 9

10 4. ) Mål og succeskriterier for information om FSIIv2 Mål Succeskriterier 4.1 At skabe kendskab til, hvad FSIIv At respondenterne, i min. 50 % af de besvarede er og kan gøre for kommunerne. skemaer, er bekendt med, at KL og et mindre antal kommuner er ved at udvikle/færdiggøre FSIIv At respondenterne, i min. 50 % af de besvarede skemaer, er bekendt med, at FSIIv2 supplerer det eksisterende FSIIv At respondenterne, i min. 50 % af de besvarede skemaer, er bekendt med, hvilke problemer/udfordringer FSIIv2 adresserer At respondenterne, i min. 25 % af de besvarede skemaer, ønsker yderligere information om FSIIv2 7. Undersøgelsesdesign I dette afsnit redegøres helt overordnet for, hvordan der følges op på mål/succeskriterier opstillet i projekt Den fælles plan, step 2. Redegørelsen er opdelt svarende til opdelingen på mål/succeskriterier nummer 1, 2, 3 og 4. I forhold til mål/succeskriterier for kravspecifikationen (jf. mål 1) foretages review ved ekstern konsulent. Hvorvidt reviewet er relevant eller ej, afhænger i nogen udstrækning af, om projektet umiddelbart følges op af implementeringsprojekt. Er det tilfældet, bliver reviewet mindre relevant. Opfølgningen på mål/succeskriterier (jf. mål 2) sker ved styregruppens vurdering af business casen og dels ved, at man kan konstatere at det lykkes at rekruttere det nødvendige antal kommuner til implementeringsprojektet. Mål og succeskriterier for FSIIv2 (jf. mål 3) følges op ved den evaluering, der foretages ved afslutningen af testen i Lolland og Solrød kommuner. Der udleveres spørgeskema til alle testdeltagere. På baggrund af de besvarede skemaer udarbejdes interviewguide til fokusgruppeinterview, hvor besvarelserne i spørgeskemaet uddybes og begrundes yderligere. Input herfra bearbejdes på seminar i august og september i samarbejde med ressourcepersoner fra projektgruppen fra step 1 samt med testdeltagerne fra Lolland og Solrød kommuner. Fokusgruppeinterviewene optages og gennemlyttes. Evalueringen af testen afrapporteres i selvstændig rapport, der er et input til færdiggørelsen af FSIIv2. Endeligt foretages kvalitetstjek og høring af det første samlede forslag til FSIIv2. 10

11 I forhold til mål og succeskriterier for information om FSIIv2 (jf. mål 4) følges op i besvarelse af evalueringsskemaer, der udleveres på KL s ældrekonference (september 2009) og sundhedskonference (januar 2010). Her føjes spørgsmål og kendskabet til FSIIv2 til evalueringen. Det forudsættes her, at deltagerne på ældre- og sundhedskonferencen er centrale aktører på det kommunale ældreog sundhedsområde. 8. Målgruppen Målgruppen for FSIIv2/projekt Den fælles plan, step 2 er de sundhedsprofessionelle, der arbejder på det kommunale sundheds- og ældreområde. Det vil sige, at de fremtidige brugere af FSIIv2 er den væsentligste målgruppe. Projektet antager, at lykkes det medarbejderne at koordinere og målrette indsatsen, vil det være til gavn for borgerne. Sagt på en anden måde, borgeren er en væsentligt målgruppe, men i sammenhæng med projektet en sekundær målgruppe. Ledelsen og politikerne på det kommunale sundheds- og ældreområde er, i deres rolle som beslutningstagere, en væsentlig målgruppe for projektet. Hvis ikke de vurderer, at FSIIv2 er svaret på vigtige udfordringer, vil de heller ikke afsætte budget til at implementere og anvende FSIIv2. Da FSIIv2 forudsættes at være it-understøttet, er EOJ-leverandørerne, der i dag leverer løsninger til det kommunale sundheds- og ældreområde, en væsentlig målgruppe. Denne målgruppe er i særdeleshed primær i forhold til udarbejdelsen af kravspecifikationen. 9. Kvalitetskontrol Kvalitetskontrollen i projektet er fokuseret på tjek af FSIIv2. Der er tidligere i step 1 formuleret krav til FSIIv2 specifikt til, hvilke effekter FSIIv2 skal give for henholdsvis medarbejdere og borgere i de kommuner, der indfører og anvender FSIIv2. Inden FSIIv2 ligger klar til brug, skal der være udført kvalitetstjek i relation til følgende forhold: Krav til dokumentation, jf. sundhedsloven, inkl. vejledning for sygeplejefaglige optegnelser, og vejledning til terapeutfaglige optegnelser opfyldes i FSIIv2. Punkter og krav, formuleret i relation til embedslægetilsyn, opfyldes og understøttes i FSIIv2. 11

12 Integration til Fælles sprog II, version 1 og de eksisterende EOJ-løsninger, herunder integration til resultaterne af projekt God sagsbehandling. IKAS og NIP (herunder udvikling i relation til utilsigtede hændelser) GOP (elektronisk genoptræningsplan). Der foretages kvalitetstjek i relation til brugen af ICD-10/Diagnoser, ICPC/symptomer ICF/FSIIv2. Dette sker i relation til ICPC ved Erik Falkø, der er praktiserende læge og konsulent i DAK-E. I relation til ICF foretages kvalitetstjek ved kontakt til Marselisborgcentret og Sundhedsstyrelsen. FSIIv2 kvalitetstjekkes af forskernetværket, og brugen af ICF og anbefalinger hertil udarbejdes og kvalitetstjekkes i samarbejde med faglige netværk. Forskernetværk og faglige netværk ser og kommenterer FSIIv2 (testversionen) i løbet af efteråret 2009, så kommentarer mm. indarbejdes i det færdige FSIIv2. Når det endelige første samlede forslag til FSIIv2 ligger klar, sendes det i åben høring på KL s hjemmeside. Dette sker i løbet af oktober-november Faseplan Projektet opdeles i fem faser: Fase 1: Start og projektinitiering Fase 2: Planlægning og igangsætning af test af FSIIv2 Fase 3: Test af FSIIv2 Fase 4: Justering og kvalificering af FSIIv2 Fase 5: Projektafslutning Konkretisering af de enkelte faser findes i selvstændigt dokument, da fasepl a- nen godkendes af styregruppen fase for fase. 11. Økonomi Projekt Den fælles plan, step 2 har et samlet budget på 5,6 mio. kroner, der finansieres af Digitaliseringspuljen og Momsfondet. Herudover bidrager de de l- tagende kommuner til projektet. 12. Informationsstrategi Undervejs i projektforløbet formidles information på Herudover skal der tages stilling til, om der skal gøres aktiv indsats for at sikre formidling 12

13 om FSIIv2 i diverse fagtidsskrifter (Ergoterapeuten, Sygeplejersken, Fysioterapeuten, FOA-Bladet og Lederforum). FSIIv2 er omfattende og umiddelbart vanskeligt at formidle på papir. Der lægges derfor op til, at der udarbejdes materiale, der demonstrerer, hvad FSIIv2 er og kan bruges til. 13. Organisering Projektet er forankret i KL i Kontoret for Social- og Sundhedspolitik. Styregruppeformand er kontorchef Peter Kjærsgaard Pedersen/KL. Styregruppen omfatter herudover sektorchef Grete Breinhild/Lolland Kommune, visitatorschef Bente Johansen/Solrød Kommune, chefkonsulent Tina Jørgensen/KL og projektleder Mette Vinther Poulsen/KL. Den daglige projektstyring varetages af projektleder Mette Vinther Poulsen. Projektet er endvidere tilknyttet projektmedarbejder Morten Hellsten. Proje k- tet tilknyttes efter behov eksterne konsulenter. Herudover samarbejder projektet med KL s Center for It-arkitektur og Arbejdsgange. Erik Falkø DAK-E inddrages i forhold til kvalitetstjek af brugen af ICPC. Der er rekrutteret to testkommuner: Lolland og Solrød kommuner. Herudover rekrutteres i maj-september 2009 yderligere 8-10 projektkommuner. Projektkommunerne skal sikre bredden, så det færdige FSIIv2 kan anvendes i alle landets kommuner og til forskellige funktioner/områder på det kommunale ældre- og sundhedsområde. Der trækkes her på de kommuner, der var involveret i udviklingen af FSIIv2 samt eventuelle nye kommuner, der har udvist intere s- se for at deltage i implementeringsprojektet. Hver af test- og projektkommunerne udpeger 1-2 ressourcepersoner, der samles i en tværkommunal projektgruppe. Det er projektgruppen, der har beslutningskompetence i forhold til at justere og kvalificere FSIIv2. Justeringer/ændringer sker på baggrund af udkast uda r- bejdet i tæt samarbejde med testkommunerne og vil i et vist omfang være drøftet i projektets styregruppe. Endeligt forestår den tværkommunale projektgruppe udarbejdelsen af kravspecifikationen, der bliver bestemmende for, hvordan FSIIv2 skal it-understøttes. Igen vil erfaringerne med udviklingen og brugen af prototypen spille en væsentlig rolle. Projektet er endvidere tilknyttet en række reference- og arbejdsgrupper. Grupperne er listet nedenfor. Reference- og arbejdsgrupperne har ikke ansvar for resultaterne, men bidrager med kommentarer mm., der så vidt muligt indarbe j- des i FSIIv2. 13

14 Referencegruppe med repræsentation fra Sundhedsstyrelsen og Servicestyrelsen Netværk af EOJ-leverandører: Lyngsøe Industri, CSC Scandihealth, RambøllInformatik, Avaleo (tidligere ZealandCare). Forskernetværk: Kirsten Schultz-Larsen/KU, Åse Brandt/HMI, Carsten Hendriksen/KU, Ole Gregersen/SFI, Jakob Kjellberg/DSI, Sidsel Vinge/DSI, Beng Sjölund/SDU (m.fl.). Referencegruppe med repræsentation fra de faglige organisationer: Etf, DF, DSR og FOA. Endeligt deltager Marselisborgcentret, hvis der er fokus på ICF. 14. Perspektivering Projekt Den fælles plan, step 2 kan blive en teoretisk øvelse, hvis der ikke følges op af et implementeringsprojekt, hvor FSIIv2/kravspecifikationen itunderstøttes. KL arbejder på at rejse midler til et sådan projekt (step 3). Det er for nuværende uklart, hvor mange ressourcer denne opgave kræver. Det skal blot bemærkes, at det at tilvejebringe midler til step 3, kan påvirke prioriteringen i step 2. 14