Er der mismatch-problemer på det danske arbejdsmarked?

Transkript

1 Er der mismatch-problemer på det danske arbejdsmarked? Analyseret med brug af et nyt datasæt Formålet med denne artikel er at analysere sammenhængen mellem konjunktursvingninger i hhv. ledigheden og antallet af ledige stillinger i Danmark. Denne sammenligning kan give et indtryk af, om der eksisterer mismatch-problemer på det danske arbejdsmarked. Der anvendes i analysen en ny data-serie, der består af antallet af ledige stillinger som opgjort i Berlingske Tidendes søndagsudgave. Konklusionerne er for det første, at der synes ikke at være tegn på mismatch-problemer på det danske arbejdsmarked og for det andet, at gøgeunge-effekten (at højere uddannede skubber lavere uddannede ud af arbejdsmarkedet) er et strukturelt problem der ikke kan ses i disse data og for det tredje, at data fra Berlingske Tidende er en god indikator for konjunkturudviklingen. Torsten Sløk 1, Ph.d.-studerende, cand.polit., Economic Policy Research Unit og Københavns Universitet Introduktion Ved at sammenligne ledigheden for forskellige grupper med antal ledige stillinger annonceret i Berlingske Tidendes søndagsudgave og på landets arbejdsformidlinger (AF), kan man få et indtryk af forskellige forhold på arbejdsmarkedet. For det første giver antal ledige stillinger en indikation af, om der er ændringer på vej i konjunkturerne. For det andet kan sammenligning af antal ledige stillinger med ledigheden indicere, om der eksisterer mismatch på arbejdsmarkedet for bestemte grupper. Det kan f.eks. være, at bestemte grupper på arbejdsmarkedet oplever, at en stigning i antal ledige stillinger ikke fører til lavere ledighed for den samme gruppe. I afsnit 2 beskrives data fra Berlingske Tidende og afsnit 3 beskæftiger sig med sammenhængen mellem ledighed og antallet af ledige stillinger dels totalt set dels for nogle udvalgte grupper på arbejdsmarkedet. Der konkluderes i afsnit 4, og det diskuteres om serierne for ledige stillinger kan anvendes som indikatorer for konjunkturudviklingen. Data Data for ledige stillinger fra Berlingske Tidende består af serier for antallet af ledige stillinger i forskellige kategorier opslået ugentligt i søndagsudgaven i perioden fra uge 1 i januar 1989 til uge 15 i I Berlingske Tidende opdeles ledige stillinger i 4 forskellige stillingskategorier:»topledelse«, 2»Særskilte stillinger«,»stat, amt og kommune«og»job tilbydes«. Data fra Berlingske Tidende er valgt ud fra en idé om, at variationen i antallet af ledige stillinger i 13

2 Berlingske Tidende kan give et godt billede af den samlede variation i antallet af ledige stillinger i samtlige aviser i Danmark. Det behøver dog ikke at være tilfældet, at antallet af ledige stillinger i aviser i Danmark varierer præcis som antallet af ledige stillinger i Berlingske Tidende Søndag, men det er en formodning, at den fejl man begår ved kun at anvende Berlingske Tidende har en middelværdi på nul. Figur 1. Ledige stillinger opgjort af AF og Berlingske Tidende Figur 1 viser sammenhængen mellem antal ledige stillinger fra AF 3 og antallet af ledige stillinger annonceret i Berlingske Tidende. De originale serier er på hhv. årlig og ugentlig frekvens. Den ugentlige serie er konverteret som en sum til månedlige observationer og er sæsonkorrigeret, og det er trendserierne fra disse sæsonkorrektioner, der er vist i figur 1. Som det kan ses, er der ikke en klar sammenhæng mellem de to serier. Antal ledige stillinger fra Berlingske Tidende er mere volatil (selv på lavere frekvenser) og mere konjunktur-følsom end serien for ledige stillinger opgjort af landets arbejdsformidlinger, der endvidere synes at reagere tidligt i forbindelse med konjunkturvendingen i I den her analyserede periode har det været mere udbredt, at de lokale AF regioner selv opsøgte nye markeder og begyndte selv at opsøge flere ledige stillinger. Dermed bliver der skabt en øget brug af og tradition for brug af AF. Dette gør det vanskeligt at adskille hvilken del af variationen i tidsserien nyanmeldte pladser, der stammer fra konjunktursvingninger, og hvilken del, der stammer fra ændringer i AF s virkemåde. I modsætning hertil står data fra Berlingske Tidende, hvor det koster penge at annoncere, og samtidig er stillinger, der generelt er af længere varighed end stillinger slået op i AF regi, igen fordi omkostningerne ved at slå en stilling op i en avis er større end ved at slå en stilling op i den lokale arbejdsformidling, hvor det er gratis. Og det må forventes, at en virksomhed kun er parat til at påtage sig denne ekstra omkostning og forpligte sig til en ny medarbejder, hvis konjunkturerne og forventningerne til fremtiden er gode. I modsætning hertil står kortere ansættelser, der kan foretages gennem AF, hvis man er mere usikker på konjunkturerne og fremtiden. Data for ledigheden er Danmarks Statistiks opgørelse over den månedlige ledighed dels totalt og dels opgjort for forskellige A-kasser. Stillingskategorierne i AF og Berlingske Tidende svarer desværre ikke præcist til opdelingen på A-kasser. I AF opgøres ledige stillinger (som defineret ovenfor) på regioner samt brancher. Der er dermed ikke en direkte og konsistent sammenhæng til A-kassernes opdelinger. Det samme gælder i mindre omfang kategoriseringen i Berlingske Tidende, hvor det er annoncøren, der bestemmer i hvilken kategori, at stillingen skal slås op. Der er dog det mønster, at stillinger i kategorien»særskilte stillinger«primært er overordnede funktionær-job (IT-medarbejdere, konsulenter, controllere og forskellige lignende stillinger med ledelsesansvar), mens kategorien»job tilbydes«indeholder flest stillinger der hører under HK s fagområde.»job tilbydes«er underopdelt i grupper, hvor de største er Kontor, Forretning, Hotel/Restaurant og Sælgere. Der er med andre ord ikke en perfekt overensstemmelse mellem AF s og Berlingske Tidendes kategorisering og A-kasseopdelingen. Men Berlingske Tidendes kategorisering er nok den, som ligner mest og sammenligningen af»særskilte stillinger«med funktionærområdet og»job tilbydes«med HK s område synes rimelig. Konjunktur, ledighed og ledige stillinger Den ovenfor beskrevne serie fra Berlingske Tidende kan sammenlignes med ledigheden for forskellige grupper, hvormed man kan danne sig et indtryk af, for det første hvor højt ledigheden og antallet af ledige stillinger korrelerer og for det andet, om der er nogen grupper der først mærker en stigning i antallet af ledige stillinger ved et omsving til bedre kon- 14

3 junkturer. Endelig kan man for det tredje også analysere, om en bestemt gruppes andel af det samlede antal ledige stillinger svinger over konjunkturerne. I det følgende er tegnet en række figurer, der siger noget om disse forhold på det danske arbejdsmarked. Tabel 3. Ledige stillinger i Berlingske Tidende og beskæftigelse Figur 2. Ledighed og antal ledige stillinger i Berlingske Tidende Figur 4. Ledighed og ledige stillinger divideret med beskæftigelsen (beveridge kurve) Figur 2 viser sammenhængen mellem total ledighed og det totale antal ledige stillinger opslået i Berlingske Tidende Søndag (begge serier månedlige). Antallet af ledige stillinger fra Berlingske Tidende er summeret til månedsdata til et totalt månedstal for antallet af ledige stillinger. Denne serie er sammen med serien for ledigheden sæsonkorrigeret, og det er trend-serierne fra disse sæsonkorrektioner der er vist i figur 2 og i de følgende figurer. Det ses tydeligt, at der er en sammenhæng mellem de to serier, idet antallet af ledige stillinger er en indikator for vendingen i ledigheden ca måneder senere. Det synes med andre ord muligt at forudsige ledigheden og dermed også konjunkturerne med brug af denne let tilgængelige serie for ledige stillinger i Berlingske Tidende s søndagsudgave. Sammenhængen mellem den samlede beskæftigelse (privat, offentlig og selvstændige) og det totale antal ledige stillinger i Berlingske Tidende konverteret til årsniveau ses i figur 3. Vendingen i antal ledige stillinger finder sted et lille års tid før vendingen i beskæftigelsen sætter ind, svarende til det mønster der kunne ses i figur 2. Det senere gennemslag i ledighed og beskæftigelse skyldes bl.a., at ansøgningsfristen og selve ansættelsesproceduren er tidskrævende faktorer. I figur 4 er tegnet den såkaldte Beveridge-kurve 4 med ledigheden og antal ledige stillinger annonceret i Berlingske Tidende, begge sat i forhold til beskæftigelsen. Kurven har et cirkelformet udseende og der ses en lille tendens til, at den på det seneste er begyndt at bevæge sig ind mod origo, der kunne ses som en indikation af forbedrede strukturer på arbejdsmarkedet. Denne bevægelse skal dog ikke overfortolkes, idet det også kan ses som en naturlig del af en cirkelbevægelse, at man på et tidspunkt også skal bevæge sig tilbage til startpunktet igen. Men ihvertfald synes figuren ikke at tyde på, at strukturerne på arbejdsmarkedet er blevet forværrede, for i den situation ville figuren forblive på et højt niveau uden at gå ind mod origo. 15

4 Figur 5. Antal ledige HK ere og ledige stillinger i kategorien Job tilbydes I figur 6 ses sammenhængen mellem antal ledige stillinger i kategorien»job tilbydes«og antal ledige kortuddannede, målt som summen af ledige fra følgende områder: SID, HK, byggeerhvervene, metalindustrien, fremstillingserhverv og kvindelige arbejdere. Der ses også her en samvariation i de to serier igen med vendinger i serien for ledige stillinger ca måneder før vendingen i serien for ledigheden. Det samme gør sig gældende for ledighedsserien for medlemmer af SID. Figur 7. Udviklingen i ledige stillinger i forskellige stillingskategorier I figur 5 er trendserierne for stillingskategorien»job tilbydes«sammenholdt med ledigheden for medlemmer af HK s A-kasse. Her ses en sammenhæng og igen viser det sig, at antallet af ledige stillinger stiger et lille års tid før ledigheden begynder at falde. Figur 6. Antal ledige kortuddannede og ledige stillinger i kategorien Job tilbydes Endvidere viser figur 7, at antallet af ledige stillinger i de tre kategorier vender stort set samtidig og dermed, at der set over arbejdskrafttyper er en relativt konstant arbejdskraftefterspørgsel, dog med en lille tendens til, at konjunkturvendinger først kan observeres i ledige stillinger for HK ere (»Job tilbydes«). Det generelle billede, at der set over arbejdskrafttyper ikke synes at være forskel på hvornår konjunkturerne vender, kunne være en indikation af, at alle typer af arbejdskraft og også brancher i økonomien er komplementære i den forstand, at det ikke er til at se, at forbedrede konjunkturer først kan ses f.eks. for HK ere eller andre grupper, men blot synes at falde sammen med en generel stigning i arbejdskraftefterspørgselen for alle grupper. Til at belyse hvilke grupper der oplever en stigning i antal ledige stillinger relativt til de øvrige grupper er i figur 8 tegnet udviklingen i antal ledige stillinger i udvalgte stillingskategoriers andel af det samlede antal ledige stillinger. Desuden er også tegnet ledigheden for kortuddannede (som defineret ovenfor) relativt til den samlede ledighed. Her ses det, at der var relativt flere ledige stillinger (ca. 20 pct.) for HK s område i 1993 end for funktionærer, men senere over højkonjunkturen udviste kategorien»særskilte stillinger«relativt til det samlede antal ledige stillinger en stigende tendens, for til sidst at have en stigende andel af de ledige stillinger. 16

5 Figur 8. Udvalgte stillingskategoriers andel af det samlede antal ledige stillinger og de kortuddannedes ledighed somandel af samlet ledighed Merledigheden for kortuddannede målt som de kortuddannedes ledighedsprocent over den samlede ledighedsprocent har stort set ligget konstant på 1,3 siden 1980, men målt som andel af samlede antal ledige stillinger tyder figur 8 på, at i et opsving er der relativt flere ledige stillinger for de kortuddannede og målt som andel af den samlede ledighed er de kortuddannedes andel faldet fra 1993 og frem. Det er imidlertid klart, at de kortuddannede absolut set har været dårligere stillet end andre grupper, men relativt til øvrige grupper på arbejdsmarkedet har de faktisk oplevet en relativt mere fordelagtig udvikling i form af en mindre andel af den samlede ledighed samt en større andel af de ledige stillinger i starten af et opsving. hvilken type arbejdskraft (funktionær, arbejder eller offentlig sektor) der blev fyret eller hyret først forstået således, at der var ikke nogen af de her beskrevne grupper der f.eks. vedblev med at have en høj ledighed ved en stigning i antallet af ledige stillinger. Eller sagt på en anden måde, kunne dette tyde på, at gøgeunge-effekten ikke er noget, der er til at se fra den ene konjunktur til den anden, men snarere er et strukturelt fænomen, som finder sted langsomt over lange tidsperioder, f.eks. i forbindelse med ændringer i produktionsteknologien. Endelig viste udviklingen i ledige stillinger for HK s fagområde relativt til det samlede antal ledige stillinger, at de under opsving har en relativ stigning i andelen af de ledige stillinger, men over tid i en højkonjunktur steg overordnede funktionærers andel af det samlede antal ledige stillinger. Ovennævnte konklusioner skal ses i lyset af, at tidsserierne er relativt korte og derfor ikke nødvendigvis er repræsentative for perioden før 1989 (og der eksisterer ikke let tilgængelig statistik for antallet af ledige stillinger i Berlingske Tidende før 1989). Men et formål med denne artikel har været at undersøge, om der med brug af disse data kunne siges at eksistere mismatch-problemer på det danske arbejdsmarked, og det synes ikke umiddelbart at være tilfældet. En stigning i antallet af ledige stillinger for alle analyserede grupper, indebar et fald i ledigheden 9-12 måneder senere og endvidere var der tegn på, at der var stort set samme konjunkturcyklus i arbejdskraftefterspørgselen efter arbejdere og funktionærer. Konklusion Data for ledige stillinger fra AF korrelerer ikke særlig højt med data fra Berlingske Tidende. Data fra Berlingske Tidende giver en god beskrivelse af konjunkturudviklingen og er en let tilgængelig indikator. Vendingen i antallet af ledige stillinger annonceret i Berlingske Tidende indtraf ca måneder før vendingen i ledigheden indtraf. Dette kunne tyde på, at antallet af ledige stillinger i Berlingske Tidende er en god indikator, og i princippet kan man søndag formiddag indtaste antallet af ledige stillinger i sin computer og sæsonkorrigere serien og dermed straks se hvordan det går med konjunkturerne. Data viste også tegn på, at over konjunkturerne kunne der ikke ses nogen systematisk forskel på 17 Noter 1. Tak til Økonom Peter Christoffersen (IMF), samt seminardeltagere ved Institut for Nationaløkonomi, HHK for kommentarer. EPRU s aktiviteter er finansieret af en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond. 2. Kategorien Topledelse blev først introduceret i slutningen af Også kaldet nyanmeldte pladser. 4. Layard, Nickell og Jackman (1991) p har tegnet sådanne Beveridge-kurver for 16 forskellige lande. Litteratur Layard. R., Nickell. S, and Jackman, R. (1991):»Unemployment«, Oxford University Press