Kost og motions betydning for livskvaliteten.

Transkript

1 Indhold Indledning Problemformulering Metodeafsnit Patogenese og salutogenese Sundhedsbegrebet Oplevelse af sammenhæng Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed Relationen mellem delkomponenterne Betydningen for sundhedsopfattelsen Sundhedsfremme Forebyggelse Perspektivering af Sundhedsbegrebet, sundhedsfremme og forebyggelse Livskvalitet Fra åndssvaghed til funktionsnedsættelser Forskellige syn på livskvalitet Den brede og rummelige forklaring af begrebet Livskvalitet er lig et godt liv Livskvalitet og min profession Analyse og sammenfatning af livskvalitet Kost som sundhedsfremmende tiltag Hvad er sund mad De almene kostråd og deres betydning Kostrådene og deres historik Frugt og grønt Side 1

2 Fisk og fiskepålæg Kartofler, ris og pasta hver dag Spar på sukkeret Spar på fedtet Spis varieret Sundhedsfremmende tiltag på aflastningen Analyse af kost som sundhedsfremmende tiltag Motion og mennesker med nedsat funktionsevne Svømning som motionsform Analyse og sammenfatning af motions betydning for livskvalitet Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag Case Case Case Side 2

3 Indledning. I min specialiseringspraktik på Aflastningen Virkelyst, som er et tilbud for voksne mennesker med nedsat funktionsevne, oplevede jeg en meget stor variation i funktionsnedsættelser. Det var alt fra velfungerende mennesker, der havde Downs syndrom, til multihandicappede der både havde store hjerneskader og deraf følgesygdomme som epilepsi, eller bare deciderede kramper. Så jeg fandt hurtigt ud af, at man, få at opnå en god kontakt til alle brugerne, er nødt til at gøre dette på meget individuelle måder, samt at der er meget brug af både TTT 1 og piktogrammer. Dette sker, så man på den måde kan have en samtale med de brugere, der ikke har noget sprog. Dette gør også, at man har mulighed for at finde ud af om de fx har lyst til at komme med ned i svømmehallen, eller hvad der nu bliver tilbudt af motion den pågældende dag. På denne institution er der endvidere meget fokus på sund mad, men på den måde at hver personale har mulighed for at præge med deres holdninger, så det var tydeligt, at der var forskellige holdninger til, hvad sund mad er. Derudover går institutionen meget op i, hvorledes man kan leve op til Servicelovens krav om at forbedre denne brugergruppes udfoldelsesmuligheder og livsudfoldelser og dermed livskvalitet. Man går meget op i, at denne brugergruppe kan leve så lig alle andre mennesker, som det nu er forsvarligt. Det er også tydeligt, at der på dette sted er et holistisk menneskesyn, samt at man hele tiden forsøger at være anerkendende så meget som muligt, så man derved kan få brugerne til at være så meget med som muligt. Denne tilgang til disse brugere, samt at man går meget ind for god mad og motion, gør, at man nogle gange kan se, at disse brugere opnår mere mobilitet. Endvidere blev brugen af visse medicin former reduceret grundet den naturlige træthed fra motionen. Problemformulering. Hvilken betydning har sundhedsfremmende tiltag som kost og motion for at øge livskvaliteten for mennesker med nedsat funktionsevne? Metodeafsnit. Jeg tager udgangspunkt i den teori, der ligger til grund for de tanker om sundhedsfremme, der er i fokus i dag. Derfor begynder jeg med Antonovskys teori om sundhed, og jeg kommer kort ind på, 1 Fra tegn til tale. Side 3

4 hvad det er for en videnskabsvinkel, der ligger til grund for både den patogenetiske og salutogenetiske tankegang og gennemgår disse 2 begreber. Dernæst kommer jeg ind på sundhedsfremme, og hvilken betydning den bliver tillagt i dag. Både fra samfundets side, fra institutionerne og til sidst hvilken betydning det har for et menneske med nedsat funktionsevne. Herunder kommer jeg også ind på forebyggelse og på hvordan, det ser ud i dagens samfund, og dermed sætter aftryk på institutioner for mennesker med nedsat funktionsevne. Med udgangspunkt i det ovenstående vil jeg se på hvorledes, det kan være med til at øge livskvaliteten for mennesker med nedsat funktionsevne. Hertil vil jeg bruge forskellige teoretikere indenfor dette område, som ex, er det Siri Næss, og Bjarne Lenau Henriksen. Jeg har valgt disse 3, på grund af at de har hvert deres syn på hvad livskvalitet er. Kost og motion er vigtige tiltag i sundhedsfremme og forebyggelse, så derfor vil jeg se på, hvad der er sund mad, samt hvorledes det er muligt at få implementeret sund mad i bo tilbuddene for mennesker med funktionsnedsættelser. Dertil vil jeg gennem cases beskrive, hvorledes tiltag som kost og motion kan være sundhedsfremmende for en bruger, der er bundet til en kørestol og ikke kan ret meget selv. Den case viser, at der gennem motion kan ske både en øget mobilitet og ikke mindst sundhedsfremmende ting som mindre medicin indtag. Gennem cases og interviews kommer jeg ind på, hvorledes Aflastningen Virkelyst anser kost og motion som sundhedsfremmende, samt hvordan det kommer til udtryk i hverdagen på dette sted. Det er tydeligt, at holdningen er, at det skal være sund mad, men at der var meget individuelle holdninger til hvor sundt det skulle være, da man skal tage hensyn til den enkelte bruger og de behov, de har. Når det kommer til motionen, er det tydeligt, det er der, hvor der ikke sker så meget. Det er dog ikke mangel på vilje, men mennesker med nedsat funktionsevne er meget ressourcekrævende at dyrke motion med. Dermed er det ikke et tilbud, der sker ofte, da der skal være personale til det. Slutteligt vil jeg konkludere og sammenfatte, hvad jeg har erfaret gennem hele forløbet. Patogenese og salutogenese. Patogenese, den naturvidenskabelige lære om, hvorledes sygdomme opstår. Hvilke årsager der til at sygdomme rammer mennesker. Hvordan opstår de, og hvordan de bliver ved med at være til stede. Dette er ensbetydende med, at man kun fokuserer på sygdomme og dermed hvordan man opnår at Side 4

5 mennesker bliver raske, ikke på hvordan de for bliver raske. Den videnskabelige tankegang er stadig til stede i dagens samfund i sundhedssystemet da man fokuser på Syg rask termenologien, men der er sket et skred på grund af den salutogenetiske tankegang 2. Salutogenese, er ideen om sundhed og hvordan den opstår og udvikler sig. Samt hvilke mekanismer der ligger til grund for sundhedsudviklingen. Denne tankegang tager sit udgangspunkt i den humanvidenskabelige tankegang. På grund af dette skred, er det ensbetydende med at man til tider i samfundet i dag godt kan opstå nogle konflikter da disse to teorier ikke altid er kompatible 3. Begge synspunkter er lige vigtige i sundhedsarbejdet, da salutogense, kan supplere den så kendte patogenetiske tankegang. Dette skal ses ud fra, at disse 2 begreber, er to forskellige perspektiver i sundhedsarbejdet, som sammen giver et helhedsindtryk i nutidens sundhedsbegreb. Med begge perspektiver i spil, har man liv, sundhed, krop og sygdom i spil, og det hænger godt sammen. Dermed er man inde og se på alle de aspekter der gør hvordan det er muligt for et menneske at leve det gode, hvad angår både helbred og sundhed. Sundhedsbegrebet. Sundhedsbegrebet og den salutogenetiske tankegang blev grundlagt af professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky. Den salutogenetiske tanke er, at det liv, man lever, har indvirkning på sundhedstilstanden. Det vil sige, at Antonovsky fokuserede på, hvordan sundheden opstod. Denne tankegang gjorde, at man begyndte at se tingene fra en humanvidenskabelig vinkel. Før denne ændring i synet på sygdom og sundhed, havde man den mere naturvidenskabelige patogenetistiske tankegang, hvor man fokuserede på, hvordan sygdomme opstod og udviklede sig. Det revolutionerende ved den salutogenetiske tankegang var, at Antonovsky ikke fokuserede på, hvordan sygdomme opstår, men hvordan sundheden opstår og udvikler sig, samt hvilke mekanismer og faktorer der ligger bag. Det gjorde ham opmærksom på, at der var udefrakommende faktorer der var i spil, når man skulle vurdere en sundhedstilstand og livsindstilling. Hans holdning var, at man ikke kan undgå de faktorer, som kan give en oplevelse af utilfredshed med livet. Det er Antonovskys mening, at man derimod har mulighed for at udvise en mestring 4, der giver mulighed for at kunne navigere i disse faktorer, så man dermed kan opnå den optimale følelse af livskvalitet. Han understreger også, at 2 Peter Thybo, artikel i kogningtion og pædagogik, 2003, side 1. 3 Peter Thybo, artikel i kogningtion og pædagogik, 2003, side 2. 4 Aaron Antonovsky, Helbredets Mysterium, side Side 5

6 stressfaktorer kan være sundhedsfremmende, dog kommer det an på, hvilke faktorer der er tale om. Dertil kommer, at man skal have mulighed for at få afløb for de indvirkninger, disse faktorer har på det enkelte individ, på bedst mulige måde, for at kunne se det som værende sundt. 5 Denne form for mestring sker ifølge Antonovsky, når man har en stærk oplevelse af sammenhæng (OAS). Oplevelse af sammenhæng. Er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende men også dynamisk følelse af tillid til, at 1. de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige. 2. Der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller, og 3. Disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i. 6 Denne definition på oplevelse af sammenhæng, giver også 3 del elementer som Antonovsky kalder begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse del-elementer skal være til stede, hvis et individ skal kunne sige at have en stærk oplevelse af sammenhæng. Begribelighed. Dette delelement henviser til i hvor stor udstrækning man opfatter de stimuli, man konfronteres med både i det indre og ydre miljø. Antonovsky mener, at det her er vigtigt, at man kan se disse stimuli som kognitive forståelige og sammenhængende. Når man har en stærk begribelighed, så anser man kommende stimuli som forudsigelige og dermed kan man navigere i stimuli og vælge dem fra, som man ikke kan bruge til noget. Dog skal der skelnes mellem, om disse stimuli er ønskelige eller ej, fordi der vil ske ting, som individet ikke ønsker at opleve, men har man en stærk begribelighed, er individet i stand til at sætte disse stimuli ind i en sammenhæng, der dermed gør dem forståelige. Stimuli, der ikke er ønskelige er krig, død og fiasko, men som mange mennesker kommer i kontakt med, hvad enten de ønsker det eller ej. 5 Aaron Antonovsky Helbredets mysterium, side Citat fra Helbredets Mysterium, side 37. definition for oplevelse af sammenhæng. Side 6

7 Disse ydre stimuli er jo noget udefra kommende, som man ikke har mulighed for at undgå, men det er heller ikke alle de indre stimuli, som Antonovsky siger, at man selv er herre over. Dette siger Antonovsky selv, gennem en henvisning til Freud og hans psykoanalyse, hvor der bliver sagt, at et menneske har forskellige livsbetingelser og dermed også forskellige udgangspunkt for muligheden for at opnår en stærk begribelighed 7. Når man har en særk begribelighed, har man også en tiltro til, at man har en kognitiv forståelse af, at man har mulighederne for at opnå det gode og sunde liv. De individer der ikke har en stærk begribelighed, oplever de ikke denne tiltro til egne evner til at sortere de stimuli fra, der ikke er hensigtsmæssige. Dermed oplever de ikke muligheden for at opnå det gode og sunde liv 8. Så når man tager mennesker med nedsat funktionsevne ind i denne definition, vil min tolkning være, at man skal huske på at denne bruger gruppe mange gange har en psykologisk udvikling, der vil gøre at de til tider har svært ved at navigere i de overnævnte stimuli. Det gælder både de indre og de ydre. Håndterbarhed. Her er det, at det enkelte individ skal have følelsen af, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed for at kunne klare de problematikker, man bliver stillet overfor, grundet de stimuli som man bliver konfronteret med, og der er her tale om både de indre og ydre stimuli 9. Med til rådighed menes både de muligheder man selv har til rådighed, eller også de ressourcer en anden person som man har ultimativ tillid til, stiller til rådighed. Dermed har man alle muligheder for at opnå en stærk håndterbarhed og det enkelte individ har også de største muligheder for, at kunne håndtere omstændigheder i ens liv, så man kan komme videre på en konstruktiv måde, når der opstår uhensigtsmæssige episoder i ens liv. En stærk håndterbarhed giver muligheden for at man dermed kan bearbejde disse episoder og komme videre, uden fortsat at være mærket resten af livet 10. For at føre dette over til mennesker med nedsat funktionsevne, skal jeg som kommende pædagog og medmenneske, gøre det klart overfor mine brugere, hvilke muligheder og ressourcer de har. Dette kan dog først ske, når de har fuld tillid til mig. 7 Helbredets mysterium, side 35, Antonovskys egen fodnote til Freud og hans psykoanalyse. 8 Aaron Antonovsky, Helbredets mysterium, side 35, nederst. 9 Aaron Antonovsky, Helbredets mysterium, side Aaron Antonovsky, Helbredets mysterium, side 36. Side 7

8 Meningsfuldhed. Her er det vigtigt, at det enkelte individ har indset vigtigheden af at være involveret i eget liv, så man derved kan være deltager i de processer, der former individets liv. Det gør, at man har muligheden for at være opmærksom på, at der er ting, der er med til at forme ens liv og det gælder både udefrakommende ting, samt daglige erfaringer, som gør, at man oplever, at man personligt har indflydelse på ens eget liv. Det er også vigtigt, at hver enkelt person har noget eller nogen, der virkelig har betydning for dem. Det gør, at livet har værdi, selvom det ikke hele tiden er helt nemt at have med at gøre. Det vil sige, at ting, der her er af betydning, har både en følelsesmæssig og kognitiv mening, som dermed gør individerne klar til at stå fast, når der sker forandringer. Dermed er det også her, at man finder motivationsmomentet i at være engageret i eget liv, og de muligheder man har for at opnå den størst mulige sundhed. Dermed har man også de bedste muligheder for at kunne stå fast, når der sker kriser, som ellers kan være svære at håndtere. Eller man kan sige, det er vigtigt, at man her kan se, at udfordringen i disse kriser er værd at engagere sig i 11. Relationen mellem delkomponenterne. Antonovsky siger, at alle 3 delkomponenter er vigtige, hvis man skal have oplevelsen af sammenhæng. De er dog ikke lige vigtige, da han selv mener, at det, at være nået frem til at meningsfuldhed, er centralt for at man kan opleve, at der er sammenhæng i ens liv 12. Det spørgeskema, som Antonovsky selv var med til at sende rundt til mange forskellige mennesker, viste, at man godt kunne have en stærk oplevelse af sammenhæng, mens man var svag i enten begribelighed eller håndterbarhed. Det så dog straks anderledes ud, hvis man havde en svag oplevelse af meningsfuldhed. Det viste sig ofte, at når man havde en svag oplevelse af meningsfuldhed, blev det efterfulgt af en svag oplevelse af sammenhæng, selvom man var stærk i de 2 øvrige delelementer. Derfor nåede Antonovsky frem til, at meningsfuldhed ikke er mere vigtigt end de 2 andre elementer, men dog mere centralt for en stærk oplevelse af sammenhæng Aaron Antonovsky, Helbredets mysterium, side Aaron Antonovsky, Helbredets mysterium, side Aaron Antonovsky, Helbredets mysterium, side 37-40, samt tabel side 38. Side 8

9 Betydningen for sundhedsopfattelsen. Antonovskys betydning blev at man, som tiden gik, begyndte at se salutogenetisk på sundhed og ikke længere kun fokuserede patogenetisk. I dag er man endda nået frem til, at sundhedsfremme og forebyggelse er 2 forskellige ting. Forebyggelse gælder hovedsageligt om at undgå sygdomme og dermed sikre, at man forbliver rask og dermed opnå et godt helbred. Sundhed og sundhedsfremme handler om, at kunne mestre dagligdagens mange udfordringer, på bedst mulige måde, så man får det gode og dermed sunde liv. Dette vil jeg komme nærmere ind på i de kommende afsnit, da det viser, hvorledes Antonovsky i dag opleves som værende en af de væsentlige teoretikere indenfor sundhed, grundet hans syn på hele mennesket og ikke patogenetisk. Sundhedsfremme. Ifølge WHO 1998 siger man, at sundhedsfremme er en proces, der sætter mennesker i stand til at øge kontrollen over at forbedre deres sundhed. Det er tydeligt, at denne tankegang bygger på Antonovsky og hans teori om sundhed, samt at hans sundhedsbegreb er blevet det, der er centralt i det sundhedsfremmende arbejde i dag. I sundhedsfremmende arbejde, vendes opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på hvad der holder folk raske, i stedet for på, hvad der gør dem syge. Man fokuserer på ressourcer og handlemuligheder i stedet for på risici. Man sigter efter at mobiliserer det overskud, der gør folk robuste overfor dagligdagens og livets stressorer. 14 Det vil sige, at jeg som kommende pædagog, skal overveje, hvorledes mennesker med nedsat funktionsevne har en stærk oplevelse af sammenhæng. Det gør jeg ved at overveje, hvorledes mine brugere oplever et liv, der er præget af forudsigelige, afbalancerede udfordringer og deltagelse. Jeg skal sørge for, at mine brugere oplever, at de vokser, når de møder forskellige begivenheder i deres liv, så de dermed hele tiden har den stærke oplevelse af sammenhæng. Så når jeg skal være sundhedsfremmende i mit arbejde med denne brugergruppe, er jeg nødt til at analysere på, hvorledes jeg kan være med til at styrke oplevelsen af sammenhæng ved at planlægge ting, så disse brugere kan føle at de oplever livsmod, livsglæde og flere handlekompetencer. Ved at arbejde på denne måde støtter man både, at de får en ny viden, at de øger deres handlekompetencer og at de bliver beviste om, hvad de føler, når de oplever succes 15. Disse ting er det, man skal arbejde efter, ikke kun som sundhedsfremmende, men også når man vil overholde de 14 Jensen og Johnsen, Sundhedsfremme i teori og praksis, citat side Sundhedsfremme i teori og praksis, side 7 Side 9

10 love, der omhandler mennesker med nedsat funktionsevne. Derfor må, og skal det være, en naturlig del af ens arbejde. Det gælder både den nye kommunallov, samt serviceloven, hvor der står at man skal støtte disse mennesker i at få de bedst mulige livsbetingelser 16. Dertil skal det dog siges, at når man arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne, er det ikke altid lige let. På aflastningen Virkelyst, som er et aflastningstilbud, kan det vise sig at være udfordrerne at arbejde sundhedsfremmende, da brugerne jo har værdier og vaner med sig hjemmefra, som kan være svære at forene med det sundhedsfremmende arbejde. Det skal forstås på den måde, at når en af vores brugere er vant til at have en stærk oplevelse af sammenhæng hjemme, vil brugeren tage det med på aflastningen. Det er ikke altid optimalt, når man kan se, at det ikke er godt for brugeren med den måde, hvorpå vedkommende lever sit liv. For mig er det også sundhedsfremmende, hvis man gør en bruger opmærksom på, at der er andre måder, hvorpå man kan leve sit liv, samt vedholde følelsen af en stærk oplevelse af sammenhæng. Endvidere mener jeg, at man i det sundhedsfremmende arbejde, også kan være nødt til at forebygge, da man, når man arbejder med min brugergruppe, er forpligtet til at overholde serviceloven, hvor der står, at man skal sikre at deres problemer ikke forringes 17. For man kan godt, mens man arbejder sundhedsfremmende, gennem de værdier der ligger i dette, være med til samtidig at forebygge, en forværring af nogle tilstande 18. Dette er gældende for alle, der ikke har opnået den sundhed, der ligger til grund for sundhedsbegrebet. Men det er klart, at arbejde sundhedsfremmende samt forebyggende, er med til, at man er inde og arbejde med folks livskvalitet. Forebyggelse. Når man taler om sundhedsfremme, skal man også ind på forebyggelse, da det er 2 begreber, der hænger sammen, selvom det ikke er det samme 19. Når man arbejder forebyggende, er det ensbetydende med, at man har fokus på, hvorledes man kan sørge for at holde folk raske, samt at sørge for at diverse sygdomme måske helt forsvinder 20. Man deler gerne forebyggelse op i primær og sekundær forebyggelse, det har forskelligt indhold: 16 Serviceloven, 81, og den nye komunallov af Serviceloven, 81 og Sundhedsfremme i teori og praksis, side Jensen og Johnsen, Sundhedsfremme i teori og praksis side Jensen og Johnsen, Sundhedsfremme i teori og praksis, side 7 og 8. Side 10

11 Primær forebyggelse: indsats for at mindske risikoen for, at sygdom optræder eller muligheden for at forbedre livskvalitet, at ændre sociale institutioner og at hjælpe samfundet til at accepterer større tilpasningsvariationer. Sekundær forebyggelse: Indsats for at finde symptomer og sygdomme i så tidlige stadier som muligt. For at forbedre diagnoser, eller afkorte sygdomsforløb. Det er også her, at indsatsen for at forhindre, at man får funktionsnedsættelser grundet sygdom er til stede. Det vil sige, at når der er tale om forebyggelse, er der både tale om den naturvidenskabelige tanke, men også den humanvidenskabelige, alt efter om man har fokus på primær eller sekundær forebyggelse. Der, hvor man i dagens samfund, hører meget om forebyggelse, er når man taler om at forebygge diverse folkesygdomme, som fedme og deraf en usund levevis 21. Derfor er der nu den tendens i det danske samfund, men også på verdensplan, at arbejde forebyggende er blevet eksperter og andre fagfolk der dikterer, hvad det er der skal ske for resten af befolkningen og dermed kan det miste virkningen. Hvorimod at når man under det forebyggende arbejde også arbejder sundhedsfremmende, tager man interesse i folks liv og følelser og ikke mindst den enkeltes livskvalitet 22. Det var, hvad jeg oplevede på aflastningen, at når man arbejder sundhedsfremmende, mens man også arbejder forebyggende for at ændre en adfærd, der kan være direkte skadelig for helbredet og deraf en brugers livskvalitet. Perspektivering af Sundhedsbegrebet, sundhedsfremme og forebyggelse. For at sætte sundhedsbegrebet, sundhedsforebyggelse i et pædagogisk perspektiv, må man gå ind og se på hvorledes disse begreber bruges i det daglige arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne. Som jeg ser det, er det vigtigt at man hele tiden forholder sig til ens professionsidentitet, og dermed hvilken måde jeg arbejder på grundet egne holdninger og menneskesyn. 21 Jensen og Johnsen, Sundhedsfremme i teori og praksis, side Jensen og Johnsen, Sundhedsfremme i teori og praksis, side 10. Side 11

12 Arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse, ved denne brugergruppe, sker naturligvis i et samarbejde, men som ikke altid er muligt, når man er på en aflastning, på grund af de tillærte vaner brugerne har fået i egne hjem. Når man vil arbejde med sundere mad og motionsvaner, er det vigtigt at man ser det som en mulighed for at lave en livstilsændring, så det sker på en måde hvorpå brugeren, rent faktisk har en mulighed for at kunne få noget godt ud af disse ændringer. Dog skal man huske på at det er ændringer, som brugerne selv skal ville være med til, og ikke os som personale der skal påtvinge dem. Gør man det, så efterlever man ikke serviceloven. Samt at man igen pålægger denne brugergruppe restriktioner, som ingen andre brugergruppe ville opleve. Til sidst vil jeg lige sige, at jo mere den anerkendende pædagogik og det holistiske menneskesyn vinder indpas i disse institutioner, og i arbejdet med denne brugergruppe, jo mere naturligt bliver det at arbejde med at være guidende og støttende overfor den enkelte bruger og vedkommendes behov, og dermed er der både grobund, for større medbestemmelse og indflydelse på egne livsbetingelser. Livskvalitet. For at komme ind på livskvalitet for mennesker med nedsat funktionsevne, er man nødt til kort at kigge på deres livsbetingelser gennem historien. Dette har jeg valgt at gøre, da det er tydeligt, at der er nogle af brugerne på aflastningen, der er mærket af, at de ikke har oplevet andet end diverse institutioner gennem hele deres liv. Dermed er det jo en livsbetingelse, der er med til at præge deres oplevelse af sammenhæng, og dermed også deres fortsatte livskvalitet. Fra åndssvaghed til funktionsnedsættelser Da man i midten at 1800-tallet byggede anstalter til folk, der havde betegnelsen åndssvage, var det grundet en filantropisk tanke om at hjælpe de stakler, der ikke kunne klare sig selv. Der var også en anden hovedårsag til dette, nemlig at man ved at bygge disse institutioner kunne få gemt disse borgere væk fra det øvrige samfund. Dette blev gennemført, så man opfattede det som værende næstekærligt, at man tog sig af de svage og syge i samfundet på denne måde. Samt at det jo sikkert var bedst for nogen at være på en institution, end at forsøge at klare sig selv 23. Samtidigt med disse byggerier sker der flere og større restriktioner overfor de fattige og svage i samfundet. De helt fundamentale rettigheder blev frataget dem, når man ikke kunne klare sig selv. Man mistede sine 23 Birte Kirkebæk, Uduelig og ubrugelig, side 9. Side 12

13 børn, man mistede valgretten, samt at der var tvangsarbejde lige meget om man var i stand til at arbejde eller ej. Så var man fattig, svagelig eller syg, var det lig med umyndiggørelse og dermed var man klassificeret som værende uværdig for samfundet 24. I slutningen af 1800-tallet blev de åndssvage opfattet som værende farlige for samfundet, og man havde bygget nogle få, men meget store anstalter rundt om i landet, hvor disse mennesker blev placeret uden skelen til, hvad de havde af problemer 25. Sådan fortsatte det indtil 1950 erne, hvor der igen skete et stort skred i opfattelsen af, hvorledes denne bruger gruppe skulle opfattes. I 1959, så statens åndssvageforsorg dagens lys. Samt at opfattelsen af denne brugergruppe var ofre for at være født med forskellige defekter, som man ikke kunne gøre det store ved 26. Der skete dog det, at man begyndte at individualisere behandlingerne og se på, hvad der muligvis gavnede den enkelte mest muligt. Denne indstilling kom rigtig frem i 1980 erne og frem til i dag, hvor diagnoser, og individuelle handleplaner og diagnoser er en del af hverdagen for mennesker med nedsat funktionsevne. I dagens samfund har mennesker med nedsat funktionsevner de samme rettigheder og muligheder som alle andre, og der er taget hensyn til, at denne brugergruppe, grundet deres funktions nedsættelser, naturligvis har brug for hjælp, til at de får de bedst mulige livsbetingelser 27. Når man i dag arbejder med denne brugergruppe, er man langt hen af vejen sundhedsfremmende i sine tiltag for at give disse brugere de bedst mulige livsbetingelser, grundet at man hele tiden tager udgangspunkt i deres behov, værdier og livsbetingelser 28. Dermed ender man igen ved nutidens sundhedsfremmende tankegang, og hvordan dette bruges til at øge eller forbedre livskvaliteten hos mennesker med nedsat funktionsevne. Forskellige syn på livskvalitet. Livskvalitet er et udtryk for, at livet er værd at leve i for hvem som helst, når som helst og hvor som helst 29. Dette citat begynder Bjarne Lenau Henriksen sin bog Livskvalitet, en udfordring med. Det beskriver godt den overordnede tanke om, hvad livskvalitet er. Derudover viser citatet, at det ikke er muligt at sætte alment gældende regler op for, hvad livskvalitet er. Det, man dog kan 24 Birte Kirkebæk, Uduelig og ubrugelig, side Birte Kirkebæk, Uduelig og ubrugelig, side Birte Kirkebæk, Uduelig og ubrugelig, side Birte Kirkebæk, Uduelig og ubrugelig side Per Lorentzen, Fra tilskuer til deltager, side 259, nederst. 29 Bjarne Lenau Henriksen, Livskvalitet, en udfordring, side 16. Side 13

14 konkluderer, at livskvalitet ikke kun er individuelt, men også handler om fællesskab, set ud fra det samfund man er en del af. Det handler om de følelser, holdninger og handlinger, der er til stede i mennesker og mellem mennesker. Så dermed er livskvalitet ikke det samme i moderne samfund, som i de mere primitive samfund der findes verden over 30. Dog er det gældende for alle, at man skal føle, at livet er værd at leve, uanset hvor man lever og under hvilke vilkår. Når man siger, at livet skal være værd at leve, er det vigtigste for hvert enkelte menneske, er det også vigtigt for den rolle, som jeg kommer til at påtage mig som pædagog. Ligegyldigt, hvor mærkeligt det virker på mig, skal jeg ikke se skævt til den måde, hvorpå mine brugere finder deres livskvalitet. Det kan fx være ved at puste balloner op, det kan være ved at lave kaffe hele tiden o.s.v. Lige meget hvad det er, så er det vigtigt for dem, dermed også vigtigt for mig, i min måde at omgås dem på 31. Siden begrebet livskvalitet kom ind i sproget for omkring 40 år siden, er det blevet brugt til mangt og meget, og man kan opleve begrebet i brug i mange sammenhænge i samfundet. Det er bare vigtigt, at man forholder sig til, at det er meget mere end bare et begreb, som alle aspekter af samfundet bruger efter lyst for at nå så mange mennesker som muligt 32. Jeg anser det for væsentligt, at man husker på, at dette begreb begyndte som en modstand i 1960 erne overfor de folk, som kun havde øje for velstand, at tjene flere penge, og at økonomien fortsat skulle vokse. Så for at forholde sig til mere end selve begrebet, vil jeg mene, underbygget af Bjarne Lenau Henriksen, at man er nødt til at se på, hvad det er der gør livet værd at leve for det enkelte menneske, men stadig med øjne for, at det er præget af det samfund vi lever i. Når man så ser på livskvalitet og brugergruppen mennesker med nedsat funktionsevne, samt min kommende rolle som pædagog, er jeg nødt til at forholde mig til, om jeg støtter deres livskvalitet, eller om jeg mener, at jeg gennem mit arbejde, giver dem livskvalitet, da jeg er med til at hjælpe dem med opgaver, de ikke kan klare grundet deres funktionsnedsættelser. Det er essentielt, at jeg som fagperson husker på, at det ikke er mit arbejde, der er livskvaliteten for brugerne, men samværet med dem, der kan være med til at give dem et større indhold i livet, som dermed medfører forøget livskvalitet. Dog skal det hele tiden ske på brugerne præmisser, for ellers går jeg ind og pålægger dem et begreb, som de måske ikke har det godt med. De har hver deres opfattelse af, hvad et godt liv er, og det er uanset hvilken funktionsnedsættelse, der er tale om. Jeg kan være med til at sætte nogle betingelser op for, at mine kommende brugere har mulighed for at få øget deres 30 Bjarne Lenau Henriksen, Livskvalitet, en udfordring, side Bjarne Lenau Henriksen, Livskvalitet, en udfordring, casen om Per, side Bjarne Lenau Henriksen, Livskvalitet, en udfordring, side 17, nederst. Side 14

15 opfattelse af et godt liv. Dog er det familie, venner, fritid, arbejde med mere, der er de forudsætninger, der gør at det enkelte menneske føler, at livet har den kvalitet, der skal til 33. Det betyder altså at jeg, gennem mit arbejde, skal være varsom med ikke at påtvinge mine brugere min opfattelse af, hvad livskvalitet er, da det ikke er ensbetydende med, at den er lig deres. Der er intet ved dette begreb, der er rigtigt eller forkert, det er differentieret så har alle ret. Den brede og rummelige forklaring af begrebet. Madis Kajandis mener, at livskvalitet, består af 3 hovedelementer: De ydre livs vilkår, som er bolig, arbejde og økonomi. Mellemmenneskelige forhold, som er partner, venner, forældre og egne børn. Den indre psykologiske tilstand, som er engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, følelsesoplevelser og glæde 34. De ydre livsvilkår: For alle mennesker gælder: at have penge, så man har et sted og bo, tøj på kroppen, samt mulighed for at kunne gøre ting i sin fritid. Madis Kjandis mener, at disse levevilkår hænger sammen med materialisme, for at det er muligt at opnå følelsen af livskvalitet. Ikke dermed ment, at man skal være rig for at være lykkelig, men det gør nogle ting nemmere, når man kan gøre det, man har lyst til 35. De mellemmenneskelige forhold: Det siger måske sig selv, hvad Madis Kajandi finder essentielt her. Det er de relationer, der er vigtige for det enkelte menneske. Det kan nemt være andre end dem, der er nævnt tidligere i hovedområderne. Det vigtige her er, at man oplever at være sammen med andre, så man oplever hvad det vil sige, at være en del af et fællesskab, hvilket er nødvendigt for at udvikle sin livskvalitet. Dog siger hun, at det er de mennesker, der er tættest på en, der har den vigtigste betydning for, hvorledes man oplever verden og dens normer og værdier. Den indre psykologiske tilstand: Her ser Madis Kajandi den individuelle anskuelse af livskvalitet. Det er her individets baggrund, selvforståelse og kommende ønsker for livet kommer til udtryk i vedkommendes måde at anskue verden på. Når man ser på dette punkt med min brugergruppes øjne, vil det sige, at mange af mine kommende brugere mange gange vil se verden i et meget mere enkelt, naivt og til tider barnligt perspektiv, 33 Bjarne Lenau Henriksen, Livskvalitet en udfordring, side Bjarne Lenau Henriksen, Livskvalitet en udfordring, modellen fra side Bjarne Lenau Henriksen, Livskvalitet en udfordring, side 25. Side 15

16 grundet deres psykologiske udvikling som til tider er tilbagestående på grund af deres funktionsnedsættelser 36. Livskvalitet er lig et godt liv. Dette er, hvad Siri Næss mener, og hun argumenter for det i 4 hovedpunkter, som hun mener, har lige stor betydning, hvis man skal opnå det, hun kalder livskvalitet. Hun mener, at når et menneske har det godt eller besidder livskvalitet, er det ensbetydende med: 1) Er aktivt. 2) Har samhørighed. 3) Har selvfølelse. 4) Og har en grundstemning af glæde. Jo mere, man har af disse 4 punkter, jo mere livskvalitet mener Siri Næss, at man besidder, og dermed har man større muligheder for at opnå det gode liv. 1) Når et menneske er aktivt og oplever noget som meningsfuldt, begynder man automatisk at udvikle og bruge egne evner og muligheder, og dermed er man i stand til at stå fast, når man oplever diverse input, der ikke er til gavn for at opnå bedst mulige livsbetingelser. 2) For at opnå en god samhørighed, mener Næss, lige som Madis Kajandi, at man har brug for at være del af et fællesskab, så man derved har mulighed for at lære og lære fra sig, om hvad det gode liv er og dermed være i en fortsat udvikling. 3) Selvfølelse betyder her det samme som selvsikkerhed på sig selv som et menneske med holdninger og meninger, der er af lige så stor betydning som alle andres. Man skal dermed hvile i sig selv, samt kende egne og andres grænser. 4) For mig at se er det her, Siri Næss mener, man grundlæggende skal være glad for at være menneske og være åben overfor andre mennesker og oplevelser, der dermed kan være berigende for en som menneske, og dermed kan man lære mere, hvilket vil være med til at øge ens opfattelse af livskvalitet 37. Når man læser dette, er det, for mig personligt, tydeligt at se, hun er psykolog, og det er vigtigt for hende at se på det individuelle menneske og dets muligheder for at opnå det gode liv. Det er på den ene side godt, da hun har formået at individualisere et flyvsk begreb, men på den anden side kan det 36 Bjarne Lenau Henriksen, Livskvalitet, en udfordring, side Bjarne Lenau Henriksen, Livskvalitet en udfordring, side Side 16

17 også være farligt at se det så individuelt, grundet at der er ting, hvor individet må indordne sig under andres holdninger 38. Dog kan jeg godt se tingene fra hendes synspunkt, når jeg igen henviser til min kommende brugergruppe, da det netop her er vigtigt at se tingene individuelt. Mennesker med nedsat funktionsevne er på ingen måder ens, og mange gange er det centralt, at man kan se individuelt på deres muligheder for at opnå et godt liv, da deres behov er vidt forskellige. Det er jo ikke anderledes end alle andre mennesker, men det er en brugergruppe, som mange gange skal have hjælp for at kunne opfylde dette. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at man bruger Siri Næss og hendes definition, når man arbejder med denne brugergruppe, da man ikke vil opleve 2 brugere, der på nogen måder er ens. For kort at konkludere på mine 3 teoretikere under begrebet livskvalitet, har jeg fundet ud af, at det er individuelt, men også universelt og samfundsrelateret. Så alt efter hvilket menneskesyn man har, opfatter man dette begreb forskelligt da alle danskeres holdning til dette begreb er farvet af vores samfund og vores grundlæggende menneskesyn. Livskvalitet og min profession. I mit kommende arbejde som pædagog med mennesker med nedsat funktionsevne, skal jeg være opmærksom på, hvorledes jeg er behjælpelig overfor dem. Det er vigtigt, at vi har en ligeværdig relation, selvom jeg er fagperson og de brugere. På Aflastningen Virkelyst, hvor jeg var i min specialisering, gik personalet meget efter at yde hjælp til selvhjælp overfor de brugere, hvor det var muligt. Det er tidskrævende, af den der skal være hjælperen, da det kræver, at man hele tiden skal være på forkant med brugerens udvikling, og man skal dermed hele tiden være i stand til at ændre vaner og rutiner. Ligeledes skal man være klar til at give slip, når behovet for hjælp bliver mindre og mindre. Det er dog min opfattelse, at dette ikke sker alle steder. Både fordi det er ressourcekrævende, men også fordi det er svært ikke at skabe en subjekt objekt relation, hvor jeg, som hjælper for en bruger, har magten og dermed gør min bruger afhængig af mig og min hjælp 39. Omvendt er det dog også efter min mening med til, at jeg fratager min bruger muligheden for at opleve en øget livskvalitet, hvis jeg ikke giver personen muligheden for at gøre tingene selv, som vedkommende nu har det bedst med, at de bliver gjort. Hvis man ikke giver brugerne plads til at 38 Bjarne Lenau Henriksen, Livskvalitet en udfordring, side Bjarne Lenau Henriksen, Livskvalitet, en udfordring, side 36. Side 17

18 være sig selv uanset deres funktionsnedsættelse, er man umyndiggørende og kan dermed være med til, at en bruger opgiver at være selvstændig og dermed ikke længere kan se livet som værende værd at leve. Dermed mindsker man deres livskvalitet, i stedet for at øge den. Det er både min holdning som kommende pædagog, men jeg kan også se, at Bjarne Lenau Henriksen understøtter min påstand 40. Dertil skal det dog siges, at der kan være vaner og livsanskuelser hos denne brugergruppe, der kræver, at man forsøger at ændre dem. Her tænker jeg på kost og motion. Mennesker med nedsat funktionsevne har til tider en tendens til ikke at have de mest sunde leve- og motionsvaner. Naturligvis kan det være grundet manglende førlighed og evne til at føle sig mæt bare for at nævne nogen. I disse situationer er jeg, som fag person nødt til at gå ind og se, om jeg kan ændre disse vaner, så de med en bedre kost og mere motion, kan øge livskvaliteten. Analyse og sammenfatning af livskvalitet. Som kommende pædagog vil mit syn på livskvalitet være afspejlet af hvilket menneskesyn jeg har med mig i mit kommende arbejde. Dermed ikke sagt, at der ikke er almene ting omkring livskvalitet, som falder sammen uanset, hvilken vinkel, man anskuer det fra. Livskvalitet er, at man som fagperson forholder sig til hver enkelt bruger, man kommer i kontakt med, samt at man også ser på hvad det er i livet, hos den enkelte, vedkommende anser som værende vigtigt for ham/hende. Når man taler om mennesker med nedsat funktionsevne, er det ofte små ting, som betyder alt for dem. Det er små ting, der er blevet en del af deres faste vaner og dermed en del af deres livsbetingelse. Det kan være en bestemt CD, der skal spilles, når en bruger bliver kørt på arbejde. Det kan være, at der skal kaffefløde i kaffen og ikke mælk. Det kan være, at man skal rundt og hilse på alle de omsorgspersoner, der omgiver en, inden man kan pakke ud. Det er bare nogle eksempler på, hvorledes små ting giver stor livskvalitet for denne brugergruppe, og det kan vælte alt, hvis man forsøger at ændre på det. 40 Bjarne Lenau Henriksen, Livskvalitet, en udfordring, side Side 18

19 Det er muligt at ændre vaner, der ikke er hensigtsmæssige, men det er ikke let. Det er vigtigt at se på, om disse vaner og livsanskuelser rent faktisk ikke kun kunne gøre livet mere nuanceret og ikke kompliceret. Det er nogle gange ikke brugerne, der skal ændre opfattelse og reaktionsmønstre, det kan såvel også være pædagogen, der skal kikke på, om det er her, der skal laves en ny fokusering, som dermed kan ændre alt til det bedre for alle parter. Denne tankegang mener jeg, at man kunne godt implementere noget mere i den daglige pædagogiske praksis. Det er jo vigtigt at skelne mellem, hvad der er irriterende for mig, grundet at jeg ikke har samme interesse som brugeren, og hvad der er godt at ændre på grund af øget livskvalitet og livsbetingelser for brugeren. Dette skal man tage med i sit arbejde med denne brugergruppe, hvis man vil vise dem den respekt, man selv som menneske forventer at få. Kost som sundhedsfremmende tiltag. Man har i mange år set på, hvorledes sund mad kan blive en større del af alle menneskers liv. Den mad, vi spiser, er meget vigtig for, hvilken livskvalitet man opnår, ved at man ikke lider af overvægt eller andre følgesygdomme grundet dårlige madvaner. Dertil er det dog vigtigt at forholde sig til, at der er grupper af mennesker, der skal vejledes i, hvad sund mad er, da de slet ikke selv har nogen opfattelse af dette. De spiser bare det, de har lyst til. Her tænker jeg naturligvis på brugergruppen mennesker med nedsat funktionsevne både generelt, men også specifikt den gruppe, der lider af Downs Syndrom. Jeg skal naturligvis ikke komme med alle mulige påstande, da jeg ikke er forsker, men mennesker med Downs syndrom har ofte en tendens til at være overvægtige og få følgesygdomme deraf. Dette sker ofte, fordi denne gruppe elsker alt det usunde mad, og de kan være svære at få til at spise andet. At være sundhedsfremmende på aflastningen, når det kommer til mad, kan til tider være en udfordring. Det er ganske udmærket, at maden er sund og god, og der ikke er adgang til junk- food og lignende, når brugeren er på aflastningen, men det har ikke nogen effekt, når der i hjemmet ikke er de samme retningslinjer angående mad. Det er den problematik, aflastningen ofte har befundet sig i, da man gerne vil afhjælpe en overvægt og andre sygdomme, men ikke kan opnå dette, da det ikke har været muligt at få et samarbejde op at stå med familien til en bruger. Side 19

20 Hvad er sund mad. Madpyramiden kender langt de fleste danskere, men det er langt fra alle, der efterlever kostrådene om sund mad 41. Mange ved, at man skal spise mest fra bunden, mindre fra midten og mindst fra toppen. Det efterleves dog mange gange ikke, og mange tror, at frugt er grøntsager, hvilket ikke er korrekt. Dette er grunden til, at der er lavet lidt om på den gamle madpyramide, og i den version, der er udgivet i 2011, er grøntsager kommet ned i bunden til det, der skal spises mest af. Ris og pasta har også ændret plads fra bunden af pyramiden, så det nu er i midten, og alle kornprodukter er nu af fuldkorn, hvilket de var ikke tidligere. FDB, som udgav den første madpyramide i 1976, har ændret den gamle med disse tiltag, da de mener, det kan være sundhedsfremmende og det kan være med til at flere danskere begynder at spise mere grønt og frugt 42. Pyramiden er lavet på baggrund af de officielle anbefalinger, der er kommet, og den er nem og overskuelig. Den viser også, at det, at lave sund mad, begynder med indkøbet, og at man skal huske på, det er vigtigt, at man får meget grønt, frugt og godt brød. Kødet skal man ikke have så meget af, da det ikke altid er sundt. Den nye kost pyramide er udviklet i et stort samarbejde med mange partnere, så dermed anses pyramiden også for at være den, der er bedst fundamenteret, da de ikke kun har oplysningerne fra et sted 43. Pyramiden viser dog ikke, hvorfor så mange danskere ikke efterlever den, selvom den er så velkendt, og man ved, hvad der er godt at spise. Dette kan der være forskellige grunde til som for eksempel en stram økonomi, hvor det faktisk viser sig, at mennesker med en stram økonomi køber billige madvarer, og da grøntsager og fuldkornsprodukter ikke altid hører til de billigste produkter, bliver disse fravalgt. Om det er en tendens, der kan ændres, kan jeg ikke svare på, da jeg ikke er fagmand indenfor dette område, men jeg erkender, at jeg selv til tider vælger det billige alternativ i stedet for de sunde, og dermed er jeg ikke selv en, der overholder madpyramiden og dermed spiser sundt. I 2005 kom en stor rapport om kostrådene, der naturligvis underbygger madpyramiden, men jeg vil alligevel lige gennemgå dem kort, for også dermed at påpege, at når man følger disse råd, er man naturligt sundhedsfremmende samt forebyggende på diverse sygdomme dk. Side 20

21 De almene kostråd og deres betydning. De Nordiske Næringsstofsanbefalinger (NNR) har retningslinjer angående kost, som alle kan drage nytte af. De har anbefalinger for, hvad der kan indtages af energi, fedt, protein, kulhydrat, kostfiber, vitaminer og mineraler. Disse anbefalinger er omformet til de 8 kostråd, som Ernæringsrådet og Danmarks fødevareforskning har lavet en rapport om i Hvis man forholder sig til kostrådene fra denne rapport og lever efter dem, så er man sundhedsfremmende i sin levevis, og dermed har man mulighed for en bedre livskvalitet, og at sygdomme bliver reduceret. Selvom mange mennesker verden over ganske udmærket ved, hvad det vil sige at leve sundt, og hvad sund mad er, så lever man langt fra efter dem. WHO mener, at 10 til % af de leveår, der går tabt alene i Europa, er grundet forkert og usund ernæring 44. Ikke nok med en forlænget levetid, har en sund kost også virkning på diverse sygdomme, som kunne mindskes. Det kan være hjerte kar sygdomme, samt visse kræftformer. Dertil kommer også en stigende overvægt grundet kosten, og det har også følgesygdomme, som er ressourcekrævende for samfundet at rette op på. Dette kunne også mindskes ved at ændre kosten. Jeg vil ikke nævne dem alle her, da det er for omfattende, men forholder mig til overvægt, da det ofte er noget jeg støder på gennem mit arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne 45. Kostrådene og deres historik. Statens husholdnings råd kom med de første kostråd i 1970 erne og der var 5 af dem. Spis magert Spar på sukkeret Spist groft Spis varieret Spis ikke for meget Disse 5 råd blev der ikke ændret på meget længe, men man fandt da ud af, at der var en nødvendighed med en opdatering, og den kom i Det var stadig statens husholdningsråd, men i samarbejde med forskningsinstituttet for human ernæring, der lavede en revideret udgave, hvor der nu var 7 kostråd. Spis meget brød og gryn 44 Kostrådene, rapport 2005, side Kost rådene, rapport, side 15 til 20. Der er også flere eksempler på hvilke sygdomme der kan mindste af disse råd. Side 21

22 Spis frugt og mange grøntsager Spis kartofler, ris eller pasta hver dag Spis ofte fisk og fiskepålæg vælg forskellige slags Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold 46 Brug kun lidt smør, margarine og olie og spar på sukker og salt Ifølge rapporten kan man sige, at det at spare på sukker og salt er et kost råd i sig selv, så man kan sige, der er 8 kostråd og ikke 7. Det er dog ikke alle kostråd, jeg kommer ind lige meget ind på i det efterfølgende, da jeg beskæftiger mig med resten i afsnittet om motion. Frugt og grønt. Her er anbefalingen 600 gram frugt om dagen, og det kan enten være rent frugt, eller mest optimalt ville være at tage både frugt og grønt, så det bliver 3 stykker frugt og ca. 300 gram grøntsager. Frugt og grønt sager indeholder vitaminer, mineraler, kostfibre samt andre stoffer, der har en forebyggende virkning overfor mange forskellige sygdomme. Der er ikke mange danskere, der spiser denne kvote, eller også glemmer de grøntsagerne, da de mener, at frugt gør det ud for det samme. Rapporten forholder sig ligefrem til, at hvis alle danskere spiser korrekt, ville man redde mange fra at få en blodprop i hjertet, som ofte er dødelig. Det skal dog lige tilføjes, at danskerne er blevet bedre til at indtage frugt og grønt, og det forbliver stødt stigende 47. Fisk og fiskepålæg. At spise fisk og fiskepålæg op til 2 gange om ugen er sundt, da fisk indeholder næringsstoffer, der kan reducere diverse sygdomme. Det anbefales at spise gram fisk om ugen. Fed fisk har et højt indhold af fiskeolier, som har dokumenteret forebyggende effekt på nogle sygdomme Fisk indeholder vitaminer og mineraler, som ellers kan være svære at få dækket i den øvrige kost. Der kan være tale om D vitamin og selen. 46 Rapport om kostrådene 2005, side Rapport om kostrådene 2005, side Side 22

23 Selvom nogle fisk er fede i deres indhold på fiskeolier, er det trods alt stadig magert, og ved at spise forskelligt fiskepålæg, kan man nemt mindste fedtforbruget, da fiskeprodukterne som tommelfingerregel er mere fedtfattige end kød og kødpålæg. Kartofler, ris og pasta hver dag. Brød, ris, kartofler og gryn med et højt indhold af kulhydrater, skal man indtage omkring 500 gram af om dagen, og det er med til at mindske fedtindtaget i den daglige kost. Dog er det vigtigt, at forholde sig til, at det helst skal være fuldkornsprodukterne, man går efter, da de er de bedste. Fuldkornsprodukter er sundhedsfremmende, og det er endda dokumenteret, men det er ikke holdt op imod, om det er sundere end det hvide brød. Grunden til, at fuldkornsprodukter forebygger overvægt er, at fuldkorns produkter giver en større fornemmelse af mæthed. Så en kost der består af mange fuldkornsprodukter og fedtfattige produkter er meget godt for at mindske overvægt og deraf følgesygdomme. Indenfor er denne fødevaregruppe der sket en halvering i forbruget i de sidste 50 år. Det fald er kommet, fordi flere og flere mennesker er begyndt på det hvide brød, og fordi kartofler ikke længere er så populære, som de var engang 48. Spar på sukkeret. Sukker i kosten giver energi, men det er også medvirkende til, at kroppen ikke optimalt kan optage de vigtige næringsstoffer. Dertil kommer, at for meget sukker i fast og flydende form har en stor indvirkning på overvægt og andre livsstilssygdomme. Derfor er det essentielt, at sukker udgør en meget lille del af den daglige kost og det skal meget gerne under 10 %, for at man kan optage de andre næringsstoffer fra kosten optimalt. De ting, der ligger under dette kostråd, er kager, slik, sodavand og andre former for lækkerier, og har ikke noget at gøre med om kosten, der indtages, er sund. Det er heller ikke medvirkende til, om kosten bliver mere eller mindre varieret. Dog skal man ikke være bange for at bruge sukker som krydderi i maden, bare det sker fornuftigt, og at man mest muligt holder sig fra de produkter, som er fulde af sukker hvad enten der er slik, kager eller sodavand. Så det er okay at nyde alle disse lækkerier, selv når man vil leve sundt, men det skal reduceres og være under den daglige anbefalede mængde på 10 % af den daglige kost Rapport om kostråd, 2005, Ernæringsrådet, side Rapport om kostråd, 2005, Ernæringsrådet, side Side 23