7 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 7 / maj 2011

Transkript

1 7 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 7 / maj 2011 ALLE ER VELKOMNE TIL DANSK ERHVERVS ÅRSDAG 2011 TURISTER SØGES RÅDGIVNING PÅ TVÆRS AF LANDE- GRÆNSER ER ET MUST > SIDE > Side > side Hjemmearbejde styrker effektiviteten Det er en myte, at medarbejdere, der arbejder hjemmefra, går rundt i morgenkåbe og ikke laver dagens gode gerning. Tværtimod viser en ny undersøgelse, at de er mere produktive. Af Pernille Thorborg Jasper Der er ingen forstyrrende kollegaer, og man undgår transporttiden til og fra arbejde. Derfor er medarbejderne mere produktive, når de tager en hjemmearbejdsdag, viser en ny undersøgelse, som Dansk Erhverv har gennemført i samarbejde med Microsoft og Telenor. Ifølge befolkningsundersøgelsen vurderer 34 procent, at de er mere produktive, når de sidder derhjemme, end når de er på arbejdspladsen. Undersøgelsen dokumenterer, at vi som arbejdsgivere skal være glade, når vores medarbejdere vælger at ar- hedens behov for tilstedeværelse på en hensigtsmæssig måde. Ifølge undersøgelsen er det især manglen på forstyrrende kollegaer, der øger effektiviteten, når man arbejder hjemmefra. 91 procent svarer således, at de er mere produktive, fordi de ikke forstyrres af kollegaer. 74 procent føler, at de har bedre kontrol med deres tid og prioriteringer. 53 procent hæfter sig ved, at de undgår transporttiden til og fra arbejde. Hjemmearbejde er også en god idé, fordi det giver medarbejderen mere fleksibilitet på hjemmefronten. To ud af tre danskere oplever for eksempel, at distancearbejde hjælper dem bejde hjemme. De fleste arbejder mere fokuseret og koncentreret, og de giver den en ekstra skalle på hjemmearbejdspladsen, fordi chefen ikke skal tro, de bare sidder og drikker kaffe eller kører i Brugsen, siger Birgitte Meisner, fagchef for HR og ledelse, Dansk Erhverv, og fortsætter: Men der skal selvfølgelig være opsat klare regler for, hvad der forventes af medarbejdere, der arbejder hjemme, så ingen er i tvivl om rammerne. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren er bevidst om sine rettigheder og pligter, når medarbejderen arbejder hjemme. Ligesom det er vigtigt at afstemme medarbejdernes, kundernes og virksomtil at få familieliv og arbejdsliv til at hænge bedre sammen. Cirka hver anden svarer, at hjemmearbejde er mindre stressende. Så der er mange fordele ved at lade medarbejderne arbejde hjemmefra engang imellem, konkluderer Birgitte Meisner. Undersøgelsen viser samtidig, at distancearbejde bliver mere og mere udbredt. Hele 43 procent svarer, at de arbejder hjemmefra i deres nuværende job. Det er mere, end tidligere undersøgelser har vist. Læs mere om distancearbejde og undersøgelsens resultater på: Hvorfor er du mere produktiv, når du arbejder via distancearbejde i stedet for på arbejdspladsen? Komplet HD videokonferenceløsning til fantastisk pris Komplet 4-vejs MCU videokonferenceløsning med mulighed for både video- og datadeling (2 skærme) samt fri opgradering af software. 1 stk. AVerComm H300 videokonferencesystem 2 stk. 42 Panasonic Full HD monitor med TV-tuner og højttaler, model TH-42LRG20 2 stk. DS Pro vægbeslag og 1 stk. kamerahylde PAKKE LØSNING KR ,- MARKEDSRPIS EKSKL. INSTALLATION Kontakt DS-DISPLAY for nærmere information om forhandlere DS-DISPLAY A/S SKELMARKSVEJ BRØNDBY TELEFON

2 DANSK ERHVERV leder maj 2011 S 2 UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Vi vil have væksten tilbage Vi skal have væksten i samfundet tilbage. Det er både politikere og erhvervsliv enige om. Men der er ikke enighed om, hvordan det skal ske. Det bliver der næppe heller på Dansk Erhvervs årsdag tirsdag den 17. maj i Bella Center. Men jeg kan garantere, at der kommer nogle kvalificerede bud fra både statsminister Lars Løkke Rasmussen, Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt og fra repræsentanter for erhvervslivet. I år har vi også inviteret Lisbeth Knudsen - administrerende direktør for Berlingske Media, Jens Bjørn Andersen - administrerende direktør for DSV, Jørgen Bardenfleth - administrerende direktør for Microsoft, og Niels Mikkelsen - CEO for IC Companys. De har hver især og på forskellig vis evnet at komme gennem krisen med skindet på næsen og vil med det udgangspunkt komme med deres bud på, hvordan væksten skal skabes i erhvervslivet - og dermed i samfundet - de kommende år. Til at give årsdagen et internationalt perspektiv har vi hentet professor Gareth Jones - en af Europas mest efterspurgte talere inden for ledelse og organisationsudvikling. Han er blandt The Thinkers top 50 på verdensranglisten over managementtænkere. Gareth Jones vil blandt andet med udgangspunkt i sin bog "Why Should Anybody Be Led by You? og et praktisk afsæt give os lidt at tænke over i forhold til den måde, vi arbejder på. Jeg ser frem til en inspirerende dag og håber, at du vil bruge den sammen med Dansk Erhverv og de mange andre deltagere fra erhvervslivet og det politiske miljø. Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager design: 1508 layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2011 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Revisorerne reviderer deres branchestruktur Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Dansk Revisorforening planlægger at fusionere, og den endelige beslutning træffes her i maj. Af Kristian Kongensgaard Landets revisorer tager nu sig selv op til revision. De to hidtidige brancheforeninger, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Dansk Revisorforening, vil gå sammen om at skabe en ny fremtrædende og toneangivende brancheforening og erhvervsorganisation inden for revision, regnskab, skat og virksomhedsøkonomi. Begge foreningers bestyrelser har indstillet til deres respektive generalforsamlinger, at de to foreninger fusioneres. Formålet med sammenlægningen er at sikre branchen øget politisk gennemslagskraft og optimale rammebetingelser i fremtiden. Den nye revisorforening får som sin fornemste opgave at varetage revisionsfirmaernes faglige og politiske interesser, både nationalt og internationalt. Fusionen afspejler, hvad der sker i vores omverden. Andre nordiske revisorforeninger har allerede valgt at fusionere. Samtidig ser vi andre erhvervsorganisationer, virksomheder og institutioner blive lagt sammen. Det sker for at vokse og styrke sin position på markedet," siger formanden for Dansk Revisorforening, Per Krogh, og formanden for de statsautoriserede revisorer, Kurt Gimsing, supplerer: Vi vil være den fagligt førende og toneangivende erhvervsorganisation på vores område. Sammen får vi én klar og troværdig stemme i samfundsdebatten og i samarbejdet med politikere og myndigheder. Vi vil stå meget stærkt som forhandlingspartner ikke bare herhjemme, men også i EU sammenhænge." Én uddannelse, én branche, én forening Foreningernes bestyrelser er samtidig blevet enige om at anbefale Revisorkommissionen en fælles revisoruddannelse for statsautoriserede og registrerede revisorer. Den nye revisoruddannelse skal sikre tilstrækkeligt med kvalificerede revisorer i branchen. "Én uddannelse, én branche, én forening. Det giver god mening. I den brede offentlighed har det været svært at kende forskel på en registreret og en statsautoriseret revisor. Det ændrer vi nu på. Målet er, at beståelsesprocenten skal op, og gennemsnitsalderen for en færdiguddannet revisor skal ned," lyder det fra Per Krogh. "Det er væsentligt for begge foreninger, at fremtidens revisor matcher virksomhedernes krav - små såvel som store - og lever op til rollen som offentlighedens tillidsrepræsentant. Derfor skal fremtidens revisor fortsat have et højt fagligt niveau," påpeger Kurt Gimsing. Dansk Revisorforening har på en ekstraordinær generalforsamling tilsluttet sig fusionsplanerne, og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vil træffe beslutning om en sammenlægning på en ekstraordinær generalforsamling mandag den 9. maj Torsdag den 19. maj skal begge foreninger tage endelig stilling på yderligere ekstraordinære generalforsamlinger, og samme dag ventes de at holde stiftende generalforsamling for den nye forening. Kurt Gimsing, formand for Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Den nye revisorforening En ny revisorforening for alle godkendte revisorer i Danmark vil bestå af 800 medlemsvirksomheder. Der vil være flere end revisorer som medlemmer. Den vil blive Nordens største revisorforening. Det er en branche, som omsætter for godt 15 milliarder kr. årligt. Per Krogh, formand for Dansk Revisorforening. Foto: Heidi Maxmiling.

3 DANSK ERHVERV POLITIK maj 2011 S 3 konference Det offentlige bør møde virksomhederne med åbne arme Dansk Erhvervs og Danske Regioners konference kommer også til at dreje sig om initiativer, der skal understøtte innovation og erhvervssamarbejde i forbindelse med sygehusbyggerierne. Få overblikket over de nye sygehusbyggerier Dansk Erhverv inviterer i samarbejde med Danske Regioner potentielle leverandører af produkter og services til en konference om de kommende sygehusbyggerier for over 40 milliarder kr. Tirsdag den 31. maj Kl Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Som led i en ny sygehusstruktur skal regionerne de kommende år bygge sygehuse for over 40 milliarder kr. Rammerne ligger fast, men: Hvilke byggerier tegner sig? Hvor langt er de enkelte regioner i forberedelserne? Byggerierne omfatter både nye hospitaler samt ombygning af eksisterende. Opgaven er omfattende og skal løftes i samarbejde mellem en lang række offentlige og private aktører. På Dansk Erhvervs og Danske Regioners konference om de nye sygehusbyggerier vil repræsentanter for regionerne orientere om fremdriften i byggerierne, prioriterede fokusområder, kravene hertil samt forventninger og udfordringer. På konferencen vil der samtidig være rig lejlighed for dialog med de enkelte regioner, når det gælder initiativer, der skal understøtte innovation og erhvervssamarbejde i forbindelse med sygehusbyggerierne. Uddrag af programmet Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier. Indholdet i de nye sygehusbyggerier - perspektiver og udfordringer. Status for regionernes arbejde med de nye sygehusbyggerier. Brancheperspektiver på de nye byggerier: Fremtidens sygehus skal bygges på teknologi. Tænk det gode indeklima og energiforbruget ind fra start. Virksomhedernes indgang til sygehusbyggerierne. Debat/spørgsmål. Blandt konferencens talere kan nævnes: Per Okkels, administrerende direktør, Dansk Regioner. Gitte Bengtsson, regionalpolitisk direktør, Danske Regioner. Morten Rand Jensen, koncerndirektør, Region Hovedstaden. Jens Andersen, administrerende direktør, Region Sjælland. Lars Jørgen Andersen, specialkonsulent, Region Syddanmark. Ole Thomsen, direktør, Region Midtjylland. Jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv. Laurits Rønn, direktør, Dansk Erhverv. Det endelige program findes på Dansk Erhvervs hjemmeside: under Arrangementer. Her kan deltagerne også tilmelde sig. Det er gratis at deltage i konferencen, men tilmelding er nødvendigt. Administrative byrder: Dansk Erhverv og Dansk Byggeri har gennemført en fælles medlemsundersøgelse om, hvor der skal sættes ind i kampen mod administrative byrder. For 88 procent vil det være en stor hjælp, hvis de kun skal indberette data én gang til offentlige myndigheder. 84 procent mener, at der kun bør være ét sted, de skal henvende sig hos offentlige myndigheder. 64 procent ønsker, at erhvervsregulering kun kan træde i kraft på to faste årlige datoer. Virksomhederne vil jo gerne følge lovgivningen. Men de kan have svært ved at danne sig et overblik over, hvornår ny erhvervsregulering træder i kraft. Derfor kan man med fordel lade det træde i kraft to gange årligt, hvor det selvfølgelig ikke åbner op for smuthuller i lovgivningen. Det kan eksempelvis offentliggøres på Virk.dk, som virksomhederne alligevel anvender, siger erhvervspolitisk konsulent Anne Gram, Dansk Erhverv. Organisationen peger også på det offentliges imødekommenhed: Det er i høj grad mødet med de offentlige myndigheder, som virksomhederne finder tungt og bøvlet. For det er ikke sjældent, at en virksomhed henvender sig til en offentlig instans for vejledning, men i stedet bliver truet med bøder, hvis de ikke gør det rigtigt. Derfor kan man med stor fordel også se på det offentliges imødekommenhed, serviceniveau og information til virksomhederne, slutter Anne Gram. Dansk Erhvervs og Dansk Byggeris medlemmer ser gerne, at de offentlige myndigheder er mere imødekommende. Støtte fra Fornyelsesfonden til innovative grønne løsninger Det er nu muligt at søge støtte fra Fornyelsesfonden til udvikling af innovative grønne løsninger. Fornyelsesfonden ønsker ansøgninger fra virksomheder, der vil udvikle kommercielle produkter og serviceydelser til gavn for miljøet. Virksomheder kan også søge om støtte til at udvikle innovative grønne systemløsninger, hvor flere serviceydelser og produkter bliver samlet i hele pakker. Læs mere om systemløsninger på Læs mere om ansøgningsrunden på Erhvervs- og Byggestyrelsen er sekretariat for Fornyelsesfonden. Der er ansøgningsfrist d. 1. juni 2011 kl

4 DANSK ERHVERV ansættelsesret maj 2011 S 4 Økonomisk krise og domstole presser rummelige virksomheder Den økonomiske recession præger fortsat de sager og spørgsmål, som 35 advokater og jurister i Dansk Erhverv løbende håndterer for medlemmerne. Herudover fylder sager om ligebehandling og forskelsbehandling i alle afskygninger meget. For eksempel giver fleksjob anledning til mange spørgsmål, og Dansk Erhverv frygter, at nogle virksomheder efterhånden mister motivationen for at ansætte medarbejdere i fleksjob. Af Kristian Kongensgaard Som følge af den økonomiske krise har der fortsat været en række afskedigelsesrunder, fordi mange virksomheder har været nødt til at trimme driften. En række virksomheder, der allerede har skåret ind til benet på medarbejdersiden, har haft fokus på andre typer omkostningsbesparelser, for eksempel reduktion af løngoder, ingen lønstigninger og outsourcing. Vi har også set en række virksomhedsoverdragelser som følge af recessionen. Antallet af masseafskedigelser blandt Dansk Erhvervs medlemmer synes dog at være dalende, siger underdirektør og ansættelsesretschef Charlotte Vester, Dansk Erhverv. Mange sager om forskelsbehandling Hun kan også fortælle, at det vrimler med medarbejdere, der føler sig ulovligt forskelsbehandlet på grund af køn, graviditet/barsel, handicap, alder, religion og så videre. En del af sagerne kan skyldes, at nogle afskedigelser er sket under anden eller tredje afskedigelsesrunde i virksomheden. Under en afskedigelsesrunde - særligt hvis det er anden eller tredje runde, virksomheden er igennem - kan det være nødvendigt at afskedige nogle af de særligt beskyttede medarbejdere, hvis driften skal kunne videreføres på fornuftig vis. Men der er en tendens til, at sagerne alligevel bliver rejst. For går den, så går den, fortæller Charlotte Vester. At der rejses ligebehandlingssager er imidlertid ikke ensbetydende med, at virksomheden har gjort noget forkert. Ikke desto mindre kommer det da ind imellem bag på virksomhederne, hvor store bestræbelser de skal gøre sig for at omplacere de beskyttede medarbejdere, for eksempel når man lukker en afdeling. Trods alt vejer hensynet til virksomhedens drift fortsat tungt. Beskyttede ansættelsesret Charlotte Vester, underdirektør og ansættelsesretschef, Dansk Erhverv. medarbejdergrupper kan godt afskediges, hvis begrundelsen ikke bunder i forskelsbehandling. Men problemet er bevisbyrden. Der er for eksempel omvendt bevisbyrde, når man afskediger en gravid eller en medarbejder på barsel. Det kan være meget vanskeligt at bevise, at det ikke var muligt at afskedige en anden end den gravide eller medarbejderen på barsel. Arbejdsgiverne skal typisk kunne dokumentere, at de forud for afskedigelse har overvejet mulighederne for at omplacere medarbejderen, og at der ikke var mulighed for det, påpeger Charlotte Vester og tilføjer: I forhold til alder har domstolene heldigvis fastslået, at der skal mere til end en fødselsattest for at sandsynliggøre, at en opsagt ældre medarbejder har været udsat for ulovlig forskelsbehandling. Mange principielle sager på vej Mange principielle sager synes at være på vej i kølvandet på en række afgørelser fra EU-domstolen og Højesteret. Begge instanser har ifølge Charlotte Vester været hårde ved arbejdsgiversiden, og der er rejst en række spørgsmål og sager i kølvandet på disse domme. Det gælder for eksempel EU-domstolens dom om 2a-godtgørelse. Retten fandt, at det var indirekte forskelsbehandling på grund af alder, hvis man ikke udbetaler fratrædelsesgodtgørelse til en medarbejder, der kan - men ikke vælger - at få sin arbejdsgiverbetalte alderspension udbetalt. Denne afgørelse hænger fortsat i luften, fordi der mangler en principiel dansk dom. Højesteret har fastslået, at fleksjobbere, der er ansat på virksomheder uden overenskomst, alligevel skal have overenskomstmæssige vilkår. Landsretterne var ellers kommet frem til, at medarbejderen og arbejdsgiveren kunne aftale sig ud af at skulle følge overenskomstmæssige vilkår. Højesterets afgørelse vil give problemer både fremadrettet og bag- Dansk Erhvervs Hotline, nyhedsbrev og kurser Foruden den dybdegående rådgivning og bistand ved retssager fra Dansk Erhvervs 35 advokater og jurister, er organisationens Hotline bemandet hver dag fra kl med 8 juridiske medarbejdere. Hotline modtager årligt cirka telefonopkald fra medlemsvirksomheder, der ønsker en kontant oplysning eller rådgivning i en ansættelsesretlig sag. Du kan følge med i ny lovgivning og retspraksis gennem vores nyhedsbrev Kort Nyt, der udkommer hver uge pr. mail. Du kan som medlem tilmelde dig via: medlemsservice@danskerhverv.d k eller nedenstående hjemmeside. Vi gennemfører også kurser og gå-hjem-møder om ansættelsesretlige emner. Se Dansk Erhvervs hjemmeside: under Arrangementer og kurser. udrettet. Vi risikerer, at det vil animere færre arbejdsgivere til at ansætte medarbejdere i fleksjob, fordi det giver en del administrativt bøvl at skulle følge en overenskomst over for en enkelt medarbejder. Desuden kan det være svært at forklare de andre medarbejdere, hvorfor én medarbejder har vilkår, som de ikke har, siger Charlotte Vester. Usikkerhed i årevis Det sker også, at en virksomhed er nødt til at opsige en fleksjobber. Her oplever vi, at fagbevægelsen pr. automatik hævder, at fleksjobberen er handicappet, og at opsigelsen sker på grund af handicap, som er en ulovlig begrundelse, forklarer Charlotte Vester og fortsætter: Vi afventer derfor svar på en række spørgsmål fra EU-domstolen. For eksempel om man kan være handicappet og dermed særligt afskedigelsesbeskyttet, blot fordi man har en lidelse, der giver behov for at arbejde på nedsat tid? Det er netop situationen for mange fleksjobbere. I bekræftende fald risikerer vi, at stort set alle fleksjobbere vil være handicappede. Eller må vi medregne handicapfravær, når vi opsiger efter 120-dages reglen? Desværre kan svarene tage år. I den tid kan vi kun opfordre arbejdsgiverne til at være ekstra påpasselige omkring afskedigelse af fleksjobbere og søge rådgivning hos os. Hvornår er man handicappet og dermed særligt beskyttet mod at blive afskediget? Er man for eksempel pr. definition handicappet, blot fordi man har et fleksjob? Det savner Dansk Erhverv svar på.

5 DANSK ERHVERV maj 2011 S 5 Gør vi forskel på erhvervskunder? Ja, selvfølgelig gør vi det. Kundernes behov er forskellige. Det gælder naturligvis også dig og din virksomhed med de særlige behov, udfordringer og muligheder, som det fører med sig. Vi byder på målrettet og professionel rådgivning, der giver handlekraft. Erhvervsrådgiveren er omdrejningspunktet og trækker specialister på banen, når det er nødvendigt. Bestil et møde på jyskebank.dk/erhvervskunde så laver vi et uforpligtende oplæg.

6 DANSK ERHVERV årsdag maj 2011 S 6 Krisen tvang os til at være innovative Den økonomiske krise tvang modevirksomheden IC Companys A/S til at sadle om og sætte fokus på kerneforretningen - og resultatet er positivt. Det fortæller administrerende direktør Niels Mikkelsen, der deltager i erhvervslederpanelet på Dansk Erhvervs Årsdag tirsdag den 17. maj, i dette interview. årsdag Nye samarbejdsformer med kunderne Hvad er afgørende for vækst i IC Companys A/S? Først og fremmest er det afgørende, at vi får en mere stabil global økonomi, så vi kan få optimismen hos forbrugerne tilbage. Men den del kan jeg ikke gøre så meget ved. Vi kan til gengæld fokusere på hele tiden at udvikle os i forhold til markedet. For eksempel ser vi et potentiale i at ændre vores samarbejdsformer med vores kunder således, at vi sammen reducerer omkostninger og tid i værdikæden og dermed skaber mulighed for indtjening hos begge parter. Vi ser også store muligheder i partnerskaber på markeder, der ligger langt fra vores hjemmemarked. Af Dorthe Pihl Hvordan bidrager IC Companys A/S til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark? Ud over, at IC Companys har hovedsæde i København, og at vi har både detailbutikker og franchisetagere i landet, så har vi lukket vores lagre i Holland og Tyskland for kun at have lager i Danmark. Vores marked er stadig primært Nordeuropa, og derfor er Danmark centralt placeret. Vi kunne godt spare penge på lønninger, hvis vi havde lagre længere nede i Europa, men så ville transportomkostningerne omvendt være højere. Vores erfaring er også, at der er langt mindre fleksibilitet i forhold til at hyre og fyre i for eksempel Tyskland og Holland, end vi har herhjemme. Det gør det mindre attraktivt at have afdelinger de steder. Tænker ud af boxen Hvilke komparative fordele har Danmark i den globale konkurrence? Foruden et fleksibelt arbejdsmarked så er vi rigtig gode til design og innovation. Vi er meget open minded og kan tænke ud af boxen. I Kina for eksempel er de sindssygt dygtige til at udføre de ting, der ligger inden for boksen. Men vi er i stand til at tænke mere holistisk, og vi tør træde uden for processer og strukturer, som gør, at vi er foran på eksempelvis design. Men de asiatiske lande kommer stærkt. Sværere at være mindre Hvilke fordele har IC Companys A/S? Det er vores erfaring, at det er blevet sværere at være en mindre spiller i modebranchen. Hvis du skal slå igennem internationalt som brand, er det en fordel at være en del af en større organisation. Vores brands har glæde af, at IC Companys fungerer som back-office. Vi kan standar- disere vores viden og arbejde med for eksempel markedsføring og bogholderi, så det enkelte brand kan koncentrere sig om design og kreativitet. Vi ser et potentiale i at ændre vores samarbejdsformer med vores kunder således, at vi sammen reducerer omkostninger og tid i værdikæden. Niels Mikkelsen, administrerende direktør, IC Companys A/S Vækst og omsætning har aldrig været større Hvilke forventninger har I til jeres vækst de næste fem år? Da jeg blev ansat i 2008, var det for at forandre og udvikle virksomheden. Men jeg havde ikke været i stolen ret længe, før den økonomiske krise var med til at fremskynde processen. Før var vi meget traditionelle i vores tilgang til tingene, men krisen tvang os til at være innovative og blive langt skarpere på, hvad der er vores kerneforretning. Vi har omorganiseret, sat fokus på omkostninger og prioriteret de områder, hvor der Pas godt på talenterne Professor i ledelse Gareth Jones giver her sine tre vigtigste råd til virksomhederne i forhold til at skabe ideelle rammer for vækst. Af Dorthe Pihl årsdag Professor Gareth Jones, som du kan møde på Dansk Erhvervs Årsdag tirsdag den 17. maj i Bella Center i København, er en af Europas mest efterspurgte talere inden for ledelse og organisationsudvikling. Han er på verdensranglisten over managementtænkere The Thinkers 50 og er medforfatter til bøgerne Clever: IC Companys A/S Niels Mikkelsen: Det er blevet sværere at være en mindre spiller i modebranchen. er størst mulighed for afkast. Forventningen er at levere den største vækst i firmaets historie i indeværende regnskabsår - fra juli 2010 til juni og den højeste omsætning. IC Companys A/S driver og udvikler 11 selvstændige danske og internationale mærker. Med en forventet omsætning i nærheden af 4 milliarder kr. om året og flere end ansatte er IC Companys blandt de største tøjvirksomheder i Nordeuropa. De 11 brands sælges i 500 detail- og franchisebutikker i Danmark, via e-handel og hos forhandlere i 40 lande. Gareth Jones: Virksomheden skal fortælle folk sandheden, før andre gør det. Leading Your Smartest, Most Creative People og Why Should Anyone Be Led by You?. Han er ikke i tvivl om, hvad virksomhederne bør have fokus på, hvis de skal klare sig i fremtiden: For det første skal virksomhederne fokusere på at udvikle deres intellektuelle kapacitet. Europas økonomiske fremtid ligger i de videnintensive virksomheder, hvor der er udsigt til en høj værditilvækst. For det andet skal virksomhederne værne om deres talenter. Innovation og vækst kræver enkeltpersoner og team, der er i stand til at præstere ud over det sædvanlige. Derfor skal virksomhederne gøre organisationen attraktiv for de mest talentfulde, og investere i at udvikle medarbejderne. Endelig er det vigtigt at skabe en organisationskultur, der fremmer ildhu og begejstring omkring produkter og kunder, vilje til samarbejde og ærlig kommunikation. I en moderne verden skal virksomheden fortælle folk sandheden, før andre gør det.

7 DANSK ERHVERV årsdag maj 2011 S 7 Dansk Erhvervs Årsdag 2011 Invitation Cambia hoy - Crece mañana Forandring i dag vækst i morgen CHANGE TODAY GROWTH TOMORROW Veränderung heute Wachstum morgen Tilmeld dig på

8 DANSK ERHVERV transport maj 2011 S 8 Tvis Vognmandsforretning A/S har foreløbig to modulvogntog, og to mere er på vej. Modulvogntog er en stensikker succes Ove Nordskov, der driver transportvirksomheden Tvis Vognmandsforretning A/S, kører foreløbig med to modulvogntog, og to mere er på vej. Af Kristian Kongensgaard Det er knap et år siden, at Ove Nordskov, Tvis Vognmandsforretning Modulvogntog transport A/S, fik Vejdirektoratets tilladelse til at deltage i forsøgsordningen med modulvogntog. Han synes, at vogntogene fuldt ud lever op til de fordele, han forventede. Derfor er han stensikker på, at de lange vogntog vil blive permanent tilladt, når forsøgsperioden udløber i Men Ove Nordskov synes også, at det har været unødigt dyrt, besværligt og tidskrævende at nå så langt som til at køre med modulvogntogene: Det tog et halvt år med en masse papirarbejde og kostede godt kr. til ingenting. Vi skulle bruge en Et modulvogntog består af en lastvogn samt et eller to påhængskøretøjer på op til 25,25 meters samlet længde og en samlet vægt på 60 ton. Vogntog må ellers kun være cirka 18 meter lange og veje 48 tons. Danmark har haft en forsøgsordning med modulvogntog siden november Forsøget løber til Modulvogntog må kun køre på udvalgte vejstrækninger. Vejene er blevet klargjort til forsøget af enten staten eller af enkeltvirksomheder i samarbejde med de lokale kommuner. masse krudt på at dokumentere og undersøge alting. Slutresultatet blev, at det eneste, der skulle ændres, var at flytte en 15 meter lang hvid stribe 30 centimeter på hovedvejen mellem Herning og Holstebro, tæt på vores garageanlæg i Aulum. Vi skulle betale kr. for at få flyttet striben, og derudover har vi brugt cirka kr. på papirarbejdet, fortæller han. Der er alt for få transportvirksomheder, der har taget udfordringen med modulvogntog op. I stedet for at ligge på den lade side burde de gå en håndfuld sammen. Ove Nordskov, Tvis Vognmandsforretning A/S Hvorfor skal jeg betale for andre? Forsøgsordningen er nemlig skruet sådan sammen, at det ikke er den enkelte transportvirksomhed, der får udstedt tilladelse til at køre med modulvogntog. Det er de enkelte vejstrækninger, der skal godkendes til disse vogntog. Derefter må alle andre køre på strækningen med modulvogntog uden at skulle betale noget - heller ikke til den eller de transportvirksomheder, der har betalt for at få godkendt strækningerne. Hvis noget skal ændres, for eksempel striber som i dette tilfælde, eller et sving i en rundkørsel, skal den første transportvirksomhed, der ønsker at køre med modulvogntog på strækningen, betale: Det er rimeligt, at jeg skal betale, hvis der skal ændres noget på min egen vej hen til virksomhedens domicil. Men hvorfor skal jeg betale for andre, som åbenbart bare ligger og lurepasser. Der er alt for få transportvirksomheder, der har taget udfordringen med modulvogntog op. I stedet for at ligge på den lade side burde de gå en håndfuld sammen, understreger Ove Nordskov. -

9 DANSK ERHVERV transport maj 2011 S 9 De usynlige modulvogntog transport De fleste almindelige trafikanter har ikke opdaget, at der kører forsøg med modulvogntog i Danmark. Af Martin Aabak Markedsdirektør for Transport Dansk Erhverv Værditilvæksten i vognmandserhvervet er 25 procent højere end i resten af erhvervslivet. I speditionserhvervet er værditilvæksten pr. medarbejder pr. år kr. højere, men er det nok? Som resten af erhvervslivet skal transporterhvervet blive endnu mere effektivt. En af løsningerne er modulvogntog. En normal lastbil er 18,50 meter lang og vejer op til 54 tons fuldt læsset. Et modulvogntog er 25,25 meter langt og må veje 60 tons. 2 modulvogntog erstatter 3 almindelige vogntog. Det er godt for produktiviteten og miljøet. Samtidig er modulvogntog fleksible. De er opbygget af eksisterende teknologi og kan splittes op i to mindre vogntog - deraf navnet. Modulvogntog har længe været tilladt i Sverige og Finland, men grænsen i stort set resten af EU er stadig 40 tons. Samtidig er modulvogntog også en del af løsningen i et fremtidigt arbejdsmarked, hvor virksomhederne kommer til at kigge langt efter ansøgere til nye job. For at modulvogntogene kan realisere deres fulde potentiale, skal to yderligere forhold være på plads: De skal kunne komme frem så mange steder som muligt og skal køre med så fuldt læs som muligt. Ikke i byerne Adgangen til vejnettet er en balance mellem hensynet til resten af trafikanterne og erhvervslivets effektivitet. Modulvogntog skal køre mellem byerne og ikke i byerne. Der kræves kun begrænsede ombygninger af det eksisterende vejnet for at give adgang. Men det har stor betydning, at nybygninger af vejene i fremtiden indrettes til modulvogntogene. Det giver sig selv, at en fyldt lastbil producerer mere end en halvtom, men det kræver eksperter at realisere målet om en optimal logistik. Her er det op til erhvervet selv at levere stadig mere effektive logistikløsninger, og modulvogntog er et vigtigt redskab til at få større fleksibilitet i logistikplanlægningen. Spørgsmålet er så, om ikke disse kæmper er for store og vil give kaos på landevejene? Svaret er, at det har de ikke endnu. De har nu i 2 1/2 år kørt som forsøg på danske motorveje og store forbindelsesveje. De fleste almindelige trafikanter har ikke engang opdaget, at de eksisterer. I transporterhvervet betragtes denne usynlighed som en af de helt store sejre i kampen for bedre produktivitet. 53 m og 200 tons I Australien kan de såkaldte Road Trains være over 53 meter lange og veje op til 200 tons. Vi kan derfor sagtens komme længere op. Dansk Erhverv opfordrer derfor til fortsat politisk fokus på området. Næste skridt er at få totalvægten for almindelige lastbiler op på 50 ton på 6- akslede vogntog og 56 ton på 7-akslede vogntog. Samtidig er det nødvendigt at få resten af EU til at se lyset og introducere disse nyskabelser. Danmark kan med rette være stolt af vores innovation her, men en styrkelse af EU's globale konkurrenceevne er til langt større fordel for Danmark end et isoleret nordisk projekt. Han så allerhelst, at myndighederne krævede, at chaufførerne skulle gennemføre et kursus, frem for at transportvirksomhederne skal betale for eventuelle ændringer på vejstrækningerne: Det ville være meget mere rimeligt, både økonomisk og sikkerhedsmæssigt, end det nuværende pjatværk og skrivebordsarbejde, hvor det er bagateller, der styrer forsøgsordningen. Snart 4 modulvogntog Tvis Vognmandsforretning A/S har foreløbig to modulvogntog, og to mere er på vej. De kører med meget Ove Nordskov: Både chauffører og kunder er glade for modulvogntogene. forskelligt gods, primært artikler til byggebranchen - glas, alufacader, stål, altaner - samt kørende maskiner til entreprenører. Virksomheden har i alt 21 vogntog og 38 medarbejdere. Alt andet lige er modulvogntogene mere effektive, men det er ikke gået ud over medarbejderstaben: Nej, for med en vækststrategi oven på krisen, hvor der er forsvundet mange kolleger og konkurrenter i branchen, har vi ikke behov for at skille os af med medarbejdere, tværtimod. Både chauffører og kunder er glade for modulvogntogene, og vi har ikke haft uheld af nogen art, påpeger Ove Nordskov. Holder omkostningerne nede Smitter modulvogntog også af på fragtraterne? Ja, men det er klart, at der er forskel på, om man får transporteret hele læs hos os, eller det er en mindre mængde. Modulvogntog medvirker til at holde omkostningerne og dermed fragtpriserne nede på et fornuftigt niveau. Et modulvogntog er et fantastisk stabilt køretøj, der sparer CO2 og er med til at mindske trafiktætheden. Derfor er jeg stensikker på, at ordningen bliver permanent. Ove Nordskov kan kun se en eneste ulempe ved modulvogntog: De sparer dieselolie, og så kommer staten til at mangle penge i brændstofafgifter. Der er mange, der godt kan lide trygheden i at have sin pension på en gennemsnitsrente. Problemet er bare, at det giver mindre i den sidste ende. Når vi så anbefaler pension med markedsrente, er der mange, der gerne vil kende lidt til sikkerheden i den løsning. Modellen er sådan set meget enkel. Jo tættere du kommer på din pensionsalder, des mere sikkert investerer vi dine penge. Så ja, pension baseret på markedsrente siger vi klart ja til. Spørg Danmarks største pensionsselskab om lige dét, du vil, på facebook.com/pfapension

10 DANSK ERHVERV politik maj 2011 S 10 Vi skal blive bedre til at tiltrække udenlandske turister Foto: Kaj Bonne. Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Det er et af tidens store spørgsmål. Vi satser på grøn energi, medicin, fødevarer og meget andet. Imens har Danmarks 4. største eksporterhverv, turismen, tabt pusten. Ifølge økonomiog erhvervsminister Brian Mikkelsen og direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, skal vi blive bedre til at tiltrække udenlandske turister. Af Christian Sestoft Analyser fra VisitDenmark viser, at Danmark er blandt de lande i Europa, der har tabt flest udenlandske overnatninger over de seneste 10 år. Hvad er der galt? Først må vi huske på, at faldet i udenlandske overnatninger kommer fra et meget højt niveau. Danmark har længe haft relativt mange udenlandske turister målt i forhold til landets størrelse. Dansk turisme mærker nu, at verden er blevet mindre. Det er billigere og lettere at rejse til fjerne destinationer. Gennem de senere år er Danmark også blevet dyrere i forhold til de andre europæiske lande, som for eksempel Tyskland. Men vi hverken kan eller bør konkurrere på pris alene. En vigtig opgave er derfor at udvikle nye spændende oplevelser og attraktioner for turisterne, siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. Den vurdering er direktør Christian turisme T. Ingemann, Dansk Erhverv, helt enig i. Men han mener samtidig, at væksten i danskere, der holder ferie i Danmark, har mindsket fokus på at tiltrække de udenlandske turister: Problemet med de færre udenlandske gæster har fået lov til at vokse sig stort. Blandt andet fordi danskerne i samme periode har holdt mere ferie i Danmark og dermed fyldt de tomme senge. Det har fjernet fokus fra, at vi skal blive bedre til at tiltrække de udenlandske turister, som krisen har tydeliggjort, at vi har brug for. FN spår, at den globale turisme vil vokse 4 procent årligt frem mod Danmark skal have del i den vækst. Et højt prisniveau kan være ok, hvis kvaliteten også er i top. Det er den bestemt mange steder. Men det er alligevel ikke altid nok. Dansk Erhvervs egne undersøgelser viser, at pris har stor betydning for, om for eksempel en international kongres bliver placeret i Danmark, siger han. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, er helt enige om, at vi skal blive bedre til at tiltrække udenlandske turister. Markedsføringen er vigtig Et af de elementer, som kan tiltrække flere turister, er den globale markedsføring. Men bruger vi nok på markedsføring af Danmark? Brian Mikkelsen: Det samlede markedsføringsbudget er selvfølgelig vigtigt, men det gælder også om at bruge pengene bedst muligt. Førhen var der for eksempel uhensigtsmæssige opgaveoverlap, hvor regionale og kommunale aktører på samme tid kørte kampagner for blandt andet at tiltrække flere tyske turister til landet. Derfor har vi ved lov ændret VisitDenmark, så den nu er blevet mere forretningsorienteret og fremover kun skal koncentrere sig om international markedsføring af Danmark som turistdestination. I Handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark har vi sat som mål at tiltrække yderligere turister til Danmark. Visit- Denmark har fået ansvaret for at tilrettelægge markedsføringen. Vi hverken kan eller bør konkurrere på pris alene. Brian Mikkelsen, økonomi- og erhvervsminister Christian T. Ingemann hilser Visit- Denmarks mere fokuserede tilgang velkommen. Men han mener godt, der kan argumenteres for at bruge flere penge på markedsføring, hvis vi skal stå stærkere i konkurrencen med andre lande: Øget markedsføring er meget vigtig. Det er godt, at regeringen vil måle på effekten af markedsføringsindsatsen, så vi får en større viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Når vi ved dét, er det også lettere at argumentere for, om der er områder, vi skal bruge flere penge på end i dag. Tallene viser, at landene omkring os satser mere og mere på turisme som væksterhverv. Det gør de jo, fordi de kan se, at det er en god investering for samfundet, påpeger han. Skattetrykket giver ulige konkurrencevilkår En af de største udfordringer for vækst i den danske turisme er det danske skattetryk. Forholdene er blevet forbedret, men er der ikke stadig et stykke vej til at få lige så gode vilkår som en række af de lande, vi er i direkte konkurrence med? Danmark har valgt at have én momssats på 25 procent, og det bakker et stort flertal i Folketinget op om. Andre lande har valgt at prioritere anderledes. Det samme gælder energiafgifterne. Men der er også undtagelser. Med Finansloven for 2011 hævede vi fradraget for overnatninger i erhvervsmæssigt øjemed fra procent. Det, synes jeg, er et godt resultat, som vil være med til at styrke dansk erhvervsturisme. Samtidig var vi også enige om med tiden at se på muligheden for at indføre fuldt momsfradrag for overnatninger i erhvervsmæssigt øjemed, siger Brian Mikkelsen. Hos Dansk Erhverv ser man gerne, at de kommende forbedringer kommer på området for bespisning under møder, hvor fradragsretten i dag kun er 25 procent, hvilket står i vejen for at tiltrække flere konference- og mødearrangementer. Høje afgifter er med til at give høje priser. I de fleste lande er momsen på for eksempel hotel- og restaurantydelser meget lavere end i Danmark. I Sverige vil regeringen sænke restaurantmomsen yderligere, og i Tyskland sænkede man sidste år momsen på hoteller til kun 7 procent. Det er dét, som vi er oppe imod. Dansk Erhverv er meget tilfreds med, at Folketinget har taget hul på at give virksomheder samme mulighed for at fratrække moms på hotelovernatning, som virksomhederne har, når de køber alle mulige andre ydelser. Ændringen har gjort det lidt billigere at lægge møder i Danmark. Men det er stadig kun 50 procent af hotelmomsen, de kan få retur, hvor det er 100 procent i alle de lande, vi konkurrerer med. Næste skridt bør være at indføre samme fradragsregler på bespisningen under møder, så det er samme momsregler, der gælder for hele mødepakken, mener Christian T. Ingemann. Turismen er i fokus hos ministeren Brian Mikkelsen er fuldt opmærksom på, at der kan gøres mere for at styrke turismen. Han forventer inden længe at kunne fremlægge en

11 DANSK ERHVERV handel maj 2011 S 11 Detailhandlen fanger krisen med nettet handel Dansk Erhverv mener, at problemet med de færre udenlandske gæster har fået lov til at vokse sig stort. Blandt andet fordi danskerne i samme periode har holdt mere ferie i Danmark. række initiativer, som kan skabe en positiv udvikling: Jeg har for nylig gennemført en række dialogmøder om turisme. Først med aktørerne i storby- og erhvervsturismen, derefter med organisationerne og de offentlige spillere, og endelig med aktørerne i kystturismen. Jeg fik en masse spændende bud på, hvordan erhvervet og staten - både hver for sig og i samarbejde - kan skabe bedre vilkår for turismen. På denne baggrund forventer jeg i nær fremtid at komme med en række initiativer, der skal bidrage til at skabe vækst i dansk turisme. Turister kommer ikke af sig selv. Det er hårdt arbejde at få dem til landet. Christian T. Ingemann, direktør, Dansk Erhverv Det ser man frem til hos Dansk Erhverv. Ministerens initiativ ses som et klart bevis på, at turismens værdi for samfundet er blevet tydelig og derfor er kommet højere op på den politiske dagsorden: Politikerne har fået øjnene op for, hvor vigtig turismen er som eksporterhverv og som jobmotor - ikke mindst i landets yderområder. Vi forventer, at det afspejler sig i ny lovgivning og i nye vækstpakker. Turister kommer ikke af sig selv. Det er hårdt arbejde at få dem til landet. Derfor ønsker Dansk Erhverv, at turisme fremover bliver tænkt mere offensivt ind i eksportfremmesystemet, så turisme bliver en fast del af eksportfremstød i udlandet. Vi har store forhåbninger til den aftale, der er på vej mellem VisitDenmark og Udenrigsministeriet om at styrke samarbejdet om turisme og eksport til gavn for hele samfundet, slutter Christian T. Ingemann. Fremtidens vindere i detailhandlen bliver dem, som formår at kombinere de fysiske butikker med en aktiv netbutik, så de to salgskanaler kan supplere hinanden. Af Henrik Hyltoft Markedsdirektør Handel Dansk Erhverv Under krisen fra 2008 til 2010 faldt den samlede omsætning i detailhandlen med cirka 10 procent, men detailomsætningen har nu stabiliseret sig. Dansk Erhverv forventer endda en lille stigning på 1,7 procent her i Nogle detailbrancher har imidlertid haft fremgang gennem krisen. Det gælder blandt andet discountforretninger, fiskehandlere og måske mere overraskende også dyrehandlere. Derudover har en ny salgskanal for alvor vundet frem under krisen, nemlig e-handel. Danskernes e-handel med Dankort er nemlig vokset under krisen. I 2010 var den samlede e-handel med Dankort ifølge Nets på 27,3 milliard kr., hvilket er en stigning på 30 procent fra Fra 2008 til 2009 var der en stigning på 13 procent. Danskerne benytter også andre betalingsformer end Dankort på nettet, for eksempel andre betalingskort og direkte overførsler. FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel anslår, at den samlede e-handel i 2010 var på over 40 milliarder kr besøgende hver måned Silvan-kædens e-shop har haft en markant omsætningsfremgang siden starten for tre år siden. Af Kristian Kongensgaard En af de detailforretninger, der høster frugterne af at kombinere de fysiske salgssteder med en aktiv netbutik er byggemarkedskæden Silvan. I foråret 2008, kort tid før finanskrisen brød ud, etablerede virksomheden sin e-shop. Omsætningen på nettet er siden vokset markant hvert år, men det er ikke en udvikling, der har overrasket administrerende direktør Freddy Lauridsen: På trods af krisen har det været en meget positiv udvikling. I øjeblikket har vi langt over en halv million besøgende på hjemmesiden hver måned. Formålet med e-shoppen er at være tilgængelig 24 timer 7 dage om ugen, men samtidig også at være tilgængelig for kunderne over hele landet, også selv om de ikke bor lige om hjørnet ved en Silvan, siger han. Når man som Silvan ikke kun sælger enkeltstående produkter men også hele løsninger med individuel vejledning og gør-det-selv tips, fungerer nettet som et supplement til dialogen mellem medarbejdere og kunder. Vi har eksempelvis lagt gør-detselv-film ud på nettet, og lidt a la Facebook kan alle netbrugere melde sig ind i Silvan Forum og følge med i de spørgsmål og svar, som vores dialog med kunderne på nettet afføder. Kunderne giver os også værdifuld respons på både produkter, den behandling de har fået som kunder og ikke mindst deres succes med projekterne. Nettet giver os desuden mulighed for at indsamle data og statistik til at videreudvikle forretningen, fortæller Freddy Lauridsen. På spørgsmålet om, hvorvidt det er e-shoppen, der får kunderne til at gå i Silvan, eller det er et besøg i byggemarkedet, der bagefter får dem til at gå på nettet, svarer han: Fremtidens vindere Der er altså tale om, at e-handlen er vokset kraftigt i en periode, hvor den generelle detailomsætning er faldet. Det har fået flere og flere etablerede butikker til at supplere deres fysiske forretninger med en netbutik. Knap halvdelen af de store butikskæder har i dag en netbutik - og antallet stiger hurtigt. Fremtidens vindere i detailhandlen bliver dem, som formår at kombinere de fysiske butikker med en aktiv netbutik, så de to salgskanaler kan supplere hinanden. Der er store forskelle på, hvor udbredt e-handlen er mellem brancher. Mens 10 procent af forbrugerne har prøvet at købe dagligvarer på nettet inden for det seneste år, så er det næsten hver anden dansker, 46 procent, som har købt tøj, sports- eller fritidsudstyr på nettet. Freddy Lauridsen: Formålet med e-shoppen er at være tilgængelig 24 timer 7 dage om ugen. Det går begge veje. Nogle kommer i forretningerne efter at have kigget på nettet, og andre kommer for at se og føle produkterne - få rådgivning og handler senere på nettet. Med besøgende om måneden på nettet er der naturligvis også mange, der shopper rundt efter det bedste tilbud. Det er blot med til at holde os skarpe i konkurrencen. handel

12 DANSK ERHVERV rådgivning maj 2011 S 12 Virksomhederne går hurtigere ud på eksportmarkedet Serviceeksport er til forskel fra vareeksport i højere grad eksponeret mod lande uden for EU. Af Lene Court-Payen Markedsdirektør for Rådgivning & Videnservice Dansk Erhverv Internationaliseringen har gjort sit indtog i dansk erhvervsliv. Den økonomiske krise har for mange virksomheder været benyttet som afsæt til at søge nye veje for at øge omsætningen, og her er de udenlandske markeder en oplagt mulighed. Med globaliseringens indtog er de internationale markeder ikke længere så fremmede for mange danske virksomheder. Flere og flere af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder har internationale aktiviteter. Det vurderes, at evnen til at operere i forskellige kulturer og på andre sprog fremover vil være af afgørende betydning for virksomhedernes omsætning og udviklingsmuligheder. Eksempelvis er det blandt Dansk Erhvervs medlemmer omtrent hver femte virksomhed, der eksporterer. Men meget tyder på, at det vil stige fremover. Der er flere grunde til, at virksomhederne vælger at fokusere på de internationale markeder, herunder det høje danske omkostningsniveau samt et ønske om at komme tættere på nye markeder og kunder. Både store, små og nystartede Den foretrukne fremgangsmåde har indtil videre været at ekspandere gradvist på hjemmemarkedet i en årrække, for derefter at tage det store skridt og etablere sig internationalt. Men nu går trenden i retning af, at virksomheder hurtigere prøver kræfter med de udenlandske markeder. Det er ikke kun store virksomheder, men også mindre virksomheder - og endda også forholdsvis nystartede, der outsourcer og i højere grad giver sig i kast med eksportmarkederne. Overordnet set har det seneste år budt på fremgang i eksporten. Ser vi udelukkende på serviceeksporten, så viser de seneste nøgletal, at den fortsat vokser, og at der er fremgang i forhold til kriseåret Stigningen i serviceeksporten er en vigtig udvikling og viser, at der fortsat er aktivitet på de internationale markeder. Serviceeksport er til forskel fra vareeksport i højere grad eksponeret mod lande uden for EU, hvor væksten har været stærkest. videnservice 22 milliarder kr. venter Dansk Erhverv arbejder for at skabe et solidt fundament for erhvervslivet på de internationale markeder. Lønpresset og ikke mindst den svage produktivitetsudvikling er vigtige indsatsområder, hvis ikke både eksporten og velstanden skal falde i fremtiden. Det vurderes, at der er et stort uforløst potentiale for dansk serviceeksport på omtrent 22 milliarder kr. På EU-plan er udrulningen af det Indre Marked fortsat i gang. Her er det særligt problematisk og konkurrenceforvridende, at de tiltag i Servicedirektivet, som skal gøre det lettere for virksomhederne at eksportere deres services og ydelser, ikke gennemføres ensartet i EU-landene. Dansk Erhverv har derfor taget kontakt til Europa-Kommissionen for at gøre opmærksom på i særdeleshed Points of Single Contacts - PSC som en forudsætning for et velfungerende Indre Marked, da de fungerer som en adgang til de andre landes markeder. Kommissionen har understreget i et brev til Dansk Erhverv, at hvis det bliver nødvendigt, vil Kommissionen tage alle midler i brug for at sikre implementeringen, herunder påbegynde den retslige proces. Rådgivning på tværs af landegrænser er 9 ud af 10 kunder hos revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC efterspørger rådgivning ud af Danmark, og som forretningsområde vil rådgivning på tværs af landegrænser vokse betragteligt de kommende år, forventer PwC s administrerende direktør Carsten Gerner. videnservice Af Kristian Kongensgaard Dansk eksport er andet end pølser og pumper. Det bliver i højere grad også tjenesteydelser og på et stadigt højere niveau. En af virksomhederne i dette forretningsområde er revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC. PwC fungerer som et internationalt virksomhedsnetværk med cirka medarbejdere og heraf cirka i Danmark. Ifølge PwC s administrerende direktør i Danmark, Carsten Gerner, er revision fortsat virksomhedens største ydelse, men i de kommende år vil især virksomhedens konsulentydelser vokse. Han forventer, at medarbejderstaben vil være vokset til over i 2016: Vi forventer en vækst på 6-7 procent om året, og vækstområdet vil blandt andet være rådgivning omkring kundernes behov for outsourcing, eksempelvis IT, produktion og interne services. Men også HR-consulting med at tiltrække og udvikle højtkvalificerede medarbejdere til kundevirksomhederne vil vokse. En tredje væsentlig vækstmulighed er CSR - Corporate Social Responsibility, hvor Danmark i forvejen er langt fremme. Rådgivning på tværs af landegrænser er ikke noget, vi frit kan vælge til eller fra. Det er et must. Opgaverne følger kompetencen og kapaciteten Carsten Gerner kan ikke sætte procentdele på hvor meget rådgivning, Carsten Gerner: Vi tænker ikke over, hvor rådgivningen reelt ydes fra. der for PwC s vedkommende går ind og ud af Danmark: PwC som netværk fungerer på den måde, at opgaverne flyder derhen, hvor kompetencen og kapaciteten nu engang befinder sig. Vi tænker ikke over, hvor rådgivningen reelt ydes fra. 9 ud af 10 af vores større selskabskunder i Danmark har behov for rådgivning ud af Danmark. Det er svært at forestille sig, at det ikke vil vokse, idet væksten for især fremstillingsvirksomheder fremover vil finde sted i udlandet.

13 DANSK ERHVERV fakta maj 2011 S 13 konference Har du en butikschef i verdensklasse? Tuborgfondets Retail Award: Hvis du synes, du har en dygtig butikschef, har du nu muligheden for at få hædret vedkommende. Du kan indstille din butiks- eller varehuschef til prisen Tuborgfondets Retail Award, der gives til de seks mest entusiastiske og forandringsskabende butiks- og varehuschefer. For at bringe den bedste og nyeste viden inden for international detailhandel til Danmark har Tuborgfondet i samarbejde med ZBC DetailGruppen stiftet prisen Tuborgfondets Retail Award. Dansk Erhverv deltager i priskomiteen og er således med til at udvælge de bedste kandidater til prisen. For at komme i betragtning skal deltagerne have passion for detail og have vist ekstraordinære og synlige resultater inden for nytænkning i butikken - eksempelvis inden for CSR, miljø, uddannelse, trends eller teknologi. Prismodtagerne får en studietur med alt betalt til Dubai fra den september 2011 for at opleve detailhandel i verdensklasse - guidet og supporteret af detaileksperter fra ZBC DetailGruppen. Som en del af prisen får deltagerne også en ipad 2, som blandt andet skal bruges på turen. Det er virksomheden, der skal indstille deltageren. Ansøgningsfristen er den 15. maj Indstilling og yderligere information kan findes her: Yderligere information: Kontakt chefkonsulent Gorm Johansen, Dansk Erhverv, på: Telefon: gjo@danskerhverv.dk Trusler, røverier, vold og hærværk er nogle af de udfordringer, som detailhandlen står overfor, når man driver forretning i et bandekvarter. Butikker og bandekriminalitet I samarbejde med PROTECT A/S, Dansk Krisekorps ApS og Telesikring A/S inviterer Dansk Erhverv til konference om bandekriminalitet og butikker i hot spots. Af Torben E. Hoffmann Rosenstock Onsdag den 1. juni 2011, kl Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Problemerne omkring bandekriminalitet er mere end handel med våben og interne kampe om narkotikamarkeder. I detailhandlen skaber bandernes kriminalitet også store problemer for de butikker, der ligger i de særlige hot spot-områder. Trusler, røverier, vold og hærværk er nogle af de udfordringer, som detailhandlen står overfor, når man driver forretning i et bandekvarter. Det sætter Dansk Erhverv og Crimestat-samarbejdet omkring detailhandlens røveriindberetningsportal nu fokus på ved en konference. Her vil detailhandlen og en række eksperter give deres bud på problemets omfang og på, hvordan vi kommer det til livs. et must Med hensyn til PwC s egen medarbejderstab er der ikke ifølge Carsten Gerner nævneværdige barrierer for at udvikle rådgivningsydelser internationalt: På grund af netværket har vi kun ganske få udlændinge ansat i Danmark, men har til gengæld en del ind- og udstationering. En sjælden gang kan der være problemer med at opnå arbejdstilladelse. De nordiske lande oplever vi derimod mere og mere som ét marked for vore serviceydelser, ikke mindst fordi man kan arbejde sammen på sit eget sprog, og det fremmer mobiliteten. Siger jævnligt nej tak Man skulle umiddelbart tro, at revision på tværs af landegrænser ville være en særdeles kompliceret sag: Selve revisionen kan være kompliceret, men ikke specielt på grund af landegrænser. Danske virksomheder og deres datterselskaber i udlandet revideres efter de samme danske regler, som jo både er bundet op på de fælles EU-regler og internationale revisionsstandarder. Men der er naturligvis kulturforskelle at tage hensyn til, påpeger Carsten Gerner. Selve revisionen kan være kompliceret, men ikke specielt på grund af landegrænser. Carsten Gerner, administrerende direktør, PwC PwC kan godt løbe ind i opgaver, som virksomheden siger nej tak til. Enten fordi PwC ikke besidder den relevante kompetence eller er i strid med PwC s etiske regelsæt: Det sker jævnligt. Der er noget, vi ikke vil, og der er noget, vi ikke må. Men det er ikke altid noget, der er styret af landegrænser. Eksempelvis vil opgaver, der indbefatter facility pay - eller bestikkelse som vi kalder det - blive afvist. Da de fleste efterhånden kender PwC s konsekvente holdning til bestikkelse, er der ikke så mange, der forsøger. Program Bande- og rockerkriminalitetens mange sider. v/kim Kliver, politiinspektør og chef for NEC - Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter. Rocker- og bandegrupperinger i Kriminalforsorgens institutioner. v/michael Fønss Gjørup, sikkerhedschef, Kriminalforsorgen. Drengene fra Vollsmose. v/anders Riis-Hansen, dokumentarredaktør, DR. Bandernes mentalitet. v/dominique Bouchet, professor, Syddansk Universitet. Hvordan sikrer butikkerne sig? v/john Ravn, sikkerhedsekspert, Guarding. Cases v/jacob Stahl Otte, energipolitisk chef, EOF - Energi- og olieforum. v/lisbeth Dalgaard, købmand, formand for De Samvirkende Købmænd. Paneldebat: Hvordan vender vi udviklingen? v/manu Sareen, Radikale Venstre. v/lars Alexander Borke, procesdirektør, Dansk Erhverv. v/dominique Bouchet. v/peter Skaarup, Dansk Folkeparti. v/per Larsen, særlig rådgiver, Københavns Kommune. Ordstyrer: Divya Das. Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, åbner og slutter konferencen. Tilmelding Det er gratis at deltage i konferencen, men tilmelding er nødvendig på Dansk Erhvervs hjemmeside: Tilmeldingsfristen er mandag den 23. maj 2011.

14 DANSK ERHVERV generalforsamlinger maj 2011 S 14 Valg af bestyrelser i Dansk Erhverv I henhold til Dansk Erhvervs vedtægter og valgregulativ har bestyrelsen opstillet en liste med kandidater til bestyrelserne for Dansk Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Valg af bestyrelsesmedlemmer sker i forbindelse med generalforsamlingerne i Bella Center, København S, tirsdag den 17. maj Af Jesper Brønnum Basis og Full Servicemedlemmer (8) Arbejdsgivermedlemmer (24) Ghita Astrup Nycomed Danmark ApS Jørgen Bardenfleth Microsoft Danmark ApS Stig Due KPMG Niels Chr. Larsen DHL Freight A/S Torben Qvist Honeywell A/S Peter From Andreas Jennow A/S Martin Storm 3M A/S Per Søndergaard Inba ApS Dansk Erhverv Genvalg Genvalg Genvalg Genvalg Genvalg Ikke på valg Ikke på valg Ikke på valg Jan Bonde Genvalg Ja Nomeco A/S Lisbeth Dalgaard Genvalg Ja SuperBest Leif N. Dircksen PMC Hydropower A/S Genvalg Lars Monrad-Gylling Genvalg Ja KMD A/S Jørgen Egeskov Jensen Genvalg Ja Vamdrup Specialtransport ApS Leo Jensen Vognmandsforretningen Leo Jensen Frederikssund A/S Genvalg Freddy Lauridsen Genvalg Ja Silvan-Kæden Torben Sneve Genvalg Ja Adecco A/S Claus Winberg Genvalg Ja Synoptik A/S Dansk Erhverv Arbejdsgiver Carsten Andersen Nyvalg Nyvalg Lyngby Turistfart A/S Michael Christiansen Nyvalg Nyvalg IDdesign A/S Jan Haapanen Novasol A/S Ernst Lykke Nielsen Bording Data A/S Nyvalg Nyvalg Udtræder af bestyrelsen Bestyrelsen konstituerer sig efter valget på general- forsamlingen med en formand og en 1. samt 2. næstformand. Formand og 2 næstformænd Martin Rahbek Konica Minolta A/S Dansk Erhverv Nyvalg Henrik Gundelach Ikke på valg Ja Dagrofa A/S Mona Juul Envision Ikke på valg Henrik Kirketerp Ikke på valg Ja Dansk Supermarked A/S Michael Kjær Ikke på valg Ja F Group A/S Jørgen Rubæk Krebs Ikke på valg Ja Zjoos Jesper Lien Ikke på valg Ja Fakta A/S Terje List Ikke på valg Ja MHolding A/S Steffen Lüders Mannov A/S Birthe Madsen Star Tour A/S Ikke på valg Ikke på valg Nic Thielsen Ikke på valg Ja CSC Danmark A/S Dansk Erhverv Arbejdsgiver Jack Nielsen, Radisson SAS H.C. Andersen Hotel Allan Agerholm, Crowne Plaze Copenhagen Towers Jens Zimmer Christensen, Hotel Maritime ApS Morten Hammerich, Fazer Amica Danmark Jan Olsen, Fast Forward ApS Carl Lauritzen, Nordjysk Forretnings- og Industrirenovation Generalforsamlingerne i Dansk Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver holdes samme dag og samme sted som Dansk Erhvervs Årsdag i Bella Center, København. (Foto: Kaj Bonne).

15 DANSK ERHVERV medlemsrabatter maj 2011 S 15 Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet tegnet følgende rabataftaler til fordel for sine medlemsvirksomheder. Dansk Erhverv Forsikring Dansk Erhverv Forsikring er et forsikringskoncept, der er baseret på et tæt samarbejde mellem mæglerfirmaet Willis I/S og Dansk Erhverv. Med en kombination af lave forsikringspræmier, brede dækninger og optimering af de administrative processer er konceptet velegnet til 90 procent af alle erhvervsvirksomheder i Danmark. Dansk Erhverv Forsikring tilbyder derudover: Enkel administration. Enkel tilbudsgivning og beslutningsoplæg. Professionel skadehåndtering på alle fagområder. Du er velkommen til at læse mere om samarbejdet og de forsikringsmuligheder, du kan gøre brug af, på Dansk Erhverv Forsikrings hjemmeside: Dansk Erhverv Pension Dansk Erhverv Pension er et pensionskoncept med moderne investeringsmuligheder, billige forsikringer og enkle portalløsninger. Konceptet, der bygger på et tæt samarbejde mellem PFA Pension og Dansk Erhverv, kan tilpasses netop din virksomheds behov. Med Dansk Erhverv Pension får du blandt andet: Lave omkostninger. Stor fleksibilitet. Gode forsikringer. Hvis du vil vide mere om Dansk Erhverv Pension, bedes du kontakte PFA på: Telefon: Du kan eventuelt aftale et møde, hvor du kan få vejledning og hjælp til at sammensætte en pensionsordning, som passer til netop din virksomhed og dine medarbejdere. Statoil Detail rabatter - inkl. moms Benzin kontokort 0,30 + 0,02 kr. i bonus pr. liter Diesel kontokort 0,90 + 0,10 kr. i bonus pr. liter Diesel Routex/Truckkort 1,00 + 0,15 kr. i bonus pr. liter Engros rabatter - ekskl. moms Diesel kr. i bonus pr. m3 Fyringsolie kr. i bonus pr. m3 Private rabatter - inkl. moms Benzin 0,25 kr. pr. liter Diesel 0,65 kr. pr. liter Bilvask 25 % i rabat Dansk Erhverv-bonussen udbetales årligt, hvis denne samlet set overstiger 500 kr. ekskl. moms. For yderligere information om alle vores brændstofrabatter er du velkommen til at kontakte os på: Telefon: medlemsrabatter@danskerhverv.dk TDC Fastnet Indlandssamtaler % i rabat Udlandssamtaler % i rabat Opkald til mobiltelefon 6-7 % i rabat Mobil Abonnement, indlands- og udlandssamtaler % i rabat Ekstra rabat Opkald fra eget TDC fastnet til TDC mobilnet 2-14,5 % i rabat Bredbånd TDC Bredbånd Professione 12 % i rabat Mobilt Bredbånd % i rabat Du kan høre mere om vores TDC-rabatter ved at kontakte os på: Telefon: medlemsrabatter@danskerhverv.dk Telenor MobilDeal Mobil Abonnement 12,5-17,5 % i rabat Udlandstelefoni 20 % i rabat Fastnet Abonnement og indlandssamtaler 12,5-17,5 % i rabat Udlandstelefoni 20 % i rabat Bredbånd Når du gør brug af en MobilDeal-aftale, får du rabat på din almindelige bredbåndsløsning, eksempelvis tilbydes du op til 20M/2M hastighed til 204 kr. pr. måned ved en 3-årig bindingsperiode. Ved bestilling af mobilt bredbånd får du de 3 første måneder for 0 kr., hvorefter du kun skal betale halv pris for dit abonnement. Hvis du ønsker mere information om vores rabatter, er du velkommen til at kontakte os på: Telefon: medlemsrabatter@danskerhverv.dk Comet Consular Service Fordelsaftalen med Comet Consular Service medfører, at din virksomhed kan få hjælp til legaliseringsprocessen. Comet har gode relationer til blandt andet ambassader, konsulater, ministerier og andre instanser, der gør dem til en effektiv og pålidelig partner. Fordelsaftalen giver dig en fast pris på 280,- kr. pr. instans, ekskl. legaliserings- og visiteringsomkostninger på ydelser i Norden. Comet kan for eksempel hjælpe dig med: Kurérservice. Certificering & legalisering. Instruktioner & ansøgningsformularer. Ved ønske om mere information bedes du kontakte Comet Consular Service på: Telefon: info@cometconsular.dk Du er også velkommen til at besøge: Læs mere om Dansk Erhvervs medlemsrabatter i disse virksomheder i de kommende udgaver af Dansk Erhvervsavis.

16 DANSK ERHVERV politik maj 2011 Rusland har potentiale Magasinpost MMP ID-nr Ovenpå Putins besøg i Danmark konkluderer Dansk Erhverv, at Rusland er et attraktivt og tætliggende vækstmarked, som mange flere danske virksomheder kan få del i. Af Kristoffer Klebak international handel porten til Rusland, som er på cirka 11 milliarder kr. Når eksporten til Rusland ikke er større, skyldes det blandt andet, at mange virksomheder har problemer med bureaukrati, korruption og diskrimination. Dertil kommer sproglige og kulturelle udfordringer. "Der er generelt set et kæmpe potentiale i Rusland og de øvrige CISlande. Men vanskelighederne ved det omfattende bureaukrati og ofte ikke helt klare regler opvejes i de fleste tilfælde af markedets egen udvikling, som i mange sektorer er på en to-cifret procentstørrelse år efter år." Det siger Jens Peen fra JPbureau Group, som siden 1992 har assisteret virksomheder med at starte op i Rusland. "Den lave indkomstskat medvirker til en stærkt stigende middelklasse, som har både købelyst og -kraft. Rusland - og de øvrige CIS-lande, som man ikke skal overse på sigt - er helt klart et attraktivt og tætliggende vækstmarked, som mange flere danske virksomheder kan få del i," fortsætter han. Dansk Erhverv arbejder for at fjerne de handelshindringer, som kan fjernes. Mødet med Putin var startskuddet for bedre handelsbetingelser, og det helt store gennembrud kan ligge lige om hjørnet, når Rusland som det sidste store land bliver medlem af Verdenshandelsorganisationen WTO. Det, håber vi, vil ske allerede inden udgangen af i år, slutter Jens Klarskov. Dansk Erhverv finder det positivt, at Putin med sit besøg har øget opmærksomheden omkring samhandelsmulighederne mellem Rusland og Danmark. (Foto: Khan Tariq Mikkel/POLFOTO). Fornyelse til servicevirksomheder Fornyelsesfonden ønsker flere ansøgninger inden for service og helhedsløsninger. Formålet med Ruslands premierminister Vladimir Putins besøg i København forleden var blandt andet at forbedre handelsrelationerne til Danmark. Dansk Erhvervs administrerende direktør Jens Klarskov mødte Putin under den officielle middag sammen med repræsentanter for andre erhvervsorganisationer. Putin har ikke tidligere været på officielt besøg i Danmark. Derfor er det rigtig positivt, at han kommer nu, så vi kan øge opmærksomheden omkring samhandelsmulighederne, siger Jens Klarskov. Rusland er Danmarks fjerdevigtigste eksportmarked uden for EU s indre marked, men eksporten kunne være langt større, end den er i dag. Danmarks samlede eksport til vores vigtigste handelspartner Tyskland er for eksempel 10 gange større end eksinnovation Af Kristian Kongensgaard Fornyelse og innovation er i dag blevet til luftige buzzwords. Det er faktisk en skam, mener Dansk Erhverv, for det dækker over reelle nye forretningsmuligheder. Udviklingen af nye services og produkter er en markant faktor for virksomhedernes vækst. Regeringen har en lang række tiltag for at stimulere fornyelse og innovation i virksomhederne. Én af dem er Fornyelsesfonden, der med 760 millioner kr. skal uddele penge til virksomheder inden for velfærd og det grønne område. Fonden blev etableret i 2010 og skal virke indtil Fornyelsesfonden har desværre endnu ikke haft den store positive effekt over for servicevirksomheder, som vi havde håbet på. Det skyldes både fondens primære fokus på produkter i opstarten men også servicevirksomheder selv, siger chefkonsulent Christian Ohm, Dansk Erhverv. Alt for få ansøgninger Det har nu fået sin konsekvens. Som medlem af bestyrelsen i Fornyelsesfonden og i Dansk Erhverv, forklarer administrerende direktør Lars Monrad-Gylling situationen således: Indtil videre har jeg og resten af bestyrelsen i Fornyelsesfonden desværre måttet konstatere, at der har været alt for få gode ansøgninger inden for serviceløsninger. Derfor er Fonden i de næste ansøgningsrunder også mere eksplicitte med, at vi ønsker flere ansøgninger inden for service og helhedsløsninger. Jeg håber derfor på flere ansøgninger fra servicefagene i de kommende runder. Fornyelsesfonden har åbnet for nye ansøgninger inden for innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne område frem til den 1. juni Inden for markedsmodning af velfærdsløsninger vil der ultimo maj 2011 blive åbnet for den næste ansøgningsrunde. Mit fremadrettede råd til ansøgerne er, at de bliver bedre til at beskrive forretningsmodellen og nyhedsværdien, når det drejer sig om serviceinnovation. Så skal vi nok se den positive effekt af Fornyelsesfonden, siger Christian Ohm. DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.

17 DANSK ERHVERV BLIV MEDLEM maj 2011 S 16 Brancher i Dansk Erhverv Dansk Erhverv har domicil på Børsen i København og i nabobygningen Tietgens Hus. Få nye kolleger Flere end virksomheder har indtil nu valgt at blive en del af Dansk Erhverv. Der kommer hele tiden nye til fællesskabet, der udgør landets mest omfattende netværk ved at repræsentere flere end 100 brancher. Af Jesper Juul-Jensen For at komme tættest muligt på din og de øvrige virksomheders hverdag, har vi valgt en unik organisationsform med fire forskellige markeder: Handel. Oplevelse og velfærd. Transport. Rådgivning og videnservice. Hvert marked består af specialister inden for ansættelsesret, overenskomst, arbejdsmiljø, HR, uddannelse, ledelse, globalisering, iværksætteri, eksport, erhvervsjura, erhvervspolitik, klima- og miljøpolitik, som tilsammen udgør det team på mere end 200 medarbejdere, der servicerer virksomhederne i de enkelte brancher. Dette set-up sikrer, at du altid kommer til at tale med den medarbejder, der kender din branche, og dermed får du optimal service og rådgivning. Vi kan naturligvis også blive din sparringspartner, når du har brug for råd og vejledning til din virksomheds drift. Så gør som de andre: Bliv medlem af Dansk Erhverv. Vi har som den eneste erhvervsorganisation 3 forskellige medlemsformer: Dansk Erhverv Basis. Dansk Erhverv Full-Service. Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Det er muligt at være medlem enten via en brancheforening eller som enkeltvirksomhed. Der findes således også en tilknytning, der passer din virksomhed. Hvis du ønsker mere information om, hvad en tilknytning til Dansk Erhverv kan betyde for den strategiske udvikling af din virksomhed, kan du kontakte salgschef Jesper Juul-Jensen: Vi tales ved! Agenturnetværk Brancheforening for Personligt Arbejdsmiljø Brancheforening for Sundhed og Forebyggelse Brancheforeningen for Bygningsautomation Brancheforeningen for Gear & Gearmotorer Brancheforeningen for Hydraulik og Pneumatik Brancheforeningen for Industriel Automation Brancheforeningen for kontor og papir i Danmark Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Brancheforeningen for Reklameartikler Brancheforeningen for Sæbe-, Parfume- og Teknisk/ kemiske artikler Brancheforeningen for Teambuilding og Ledertræning Brancheforeningen for ventureog kapitalfonde, og for business angels Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner Brancheforeningsnetværk for Fødevarer til Medicinske Formål Branchefællesskabet Dansk Erhverv - Teknik Danish Design Association Danmarks Fiskehandlere Danmarks Fotohandler Forening Danmarks Handelsstandsforeninger Danmarks Optikerforening Danmarks Rejsebureauforening Danmarks Restauranter og Caféer Danmarks Skohandlerforening Danmarks Sportshandler Forening Danmarks Tapet- og Farvehandlerforening Dansk Automatbrancheforening Dansk Detail Dansk Diagnostika- og Laboratorieforening Dansk Ejendomsmæglerforening Dansk Erhvervssammenslutning Dansk Firmaidrætsforbund Dansk Fitness og Helseorganisation Dansk Franchise Forening Dansk Håndbold Forbund Dansk Iværksætter Forening Dansk Kennelklub Dansk Revisorforening Dansk Transport og Logistik Dansk Travsports Centralforbund Dansk Vandrelaug Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening Danske Avis-, Post og Reklamedistributører Danske Blomsterhandlere Danske Cykelhandlere Danske Designere Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening Danske Guldsmede og Urmagere Danske Havecentre Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation Danske Møbelhandlere Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening Danske Speditører De Grafiske Fags Leverandørforening af 1927 Dentalbrancheforeningen De Samvirkende Købmænd Den Danske Boghandlerforening Den danske Fondsmæglerforening Feriehusudlejernes Brancheforening Foreningen af Danske Importører i Chokolade- og Konfekture-Branchen Foreningen Af Små Teatre Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Foreningen af Sygeplejevikarbureauer i Danmark Foreningen af Vikarbureauer i Danmark Foreningen for Distance- og Internethandel Forlæggerforeningen Forsikringsmæglerforeningen Fotobranchens Leverandørforening Fødevarebranchen Fødevareleverandørforeningen GenvindingsIndustrien Guldsmedebranchens Leverandørforening HORESTA - Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation International Chamber of Commerce IT-Branchen Jobrådgivernes Brancheforening Kemikaliebranchen Kæder i Danmark Landsforeningen for opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Legetøjsbranchens Fællesråd Leverandørforeningen for Transportabelt Elværktøj og Havebrugsmaskiner Lægemiddelindustriforeningen Materialistforeningen Menighedernes Daginstitutioner Medicobranchen Optikbranchens Leverandørforening ProAgro Professionel Elektronik Public Relations Branchen Rytmisk Musik København Sammenslutningen af Danske Oversættelsesvirksomheder Textil & Tøj - Brancheforeningen for Im- og Eksportører Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening Vikarbureauer Certificerede i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark.