For at fastholde fokus på visionen, har Lejre Børnekulturpakker tre læringsmål, som alle kulturforløb skal opfylde.

Transkript

1 Skoleåret 19/20

2 Kreativitet Dette materiale introducerer til danseforløbet: Bevægelse, koreografi og Kreativitet, som er et af de kunst- og kulturforløb, der gennemføres i Lejre Børnekulturelle indsats - Drontenr. Den bagvedliggende vision for alle kulturforløb i Dronten er at: Børn og unge gennem involverende møder med kunst og kultur skal have mulighed for at være kreative og udfolde deres kreativitet på en måde, som skaber værdi nu og her og senere i live. Kreativiteten er det gennemgående læringstema i alle kulturforløb og er som beskrevet i vejledningen til det tværgående tema innovation og entreprenørskab i folkeskolen en dimension, der går på tværs af alle fag. Læs mere her: I kulturforløbene forstås kreativitet som evnen til både at se og skabe ideer og muligheder. Evnen til at kombinere viden, erfaringer og personlige ressourcer fra forskellige områder på nye måder. Kreativitet er også evnen til at skabe og revidere personlige forestillinger, eksperimentere og improvisere for at løse problemer og udfordringer. For at fastholde fokus på visionen, har Lejre Børnekulturpakker tre læringsmål, som alle kulturforløb skal opfylde. Hvert kulturforløb i Dronten skal: stimulere elevernes kreativitet i mødet med kunst og kultur. give eleverne erfaringer med og metoder til at være kreative skabende. vise eleverne, hvordan kreativitet kan bruges til at skabe nye sammenhænge og nye muligheder.

3 Introduktion til danseforløbet Danseforløbet er udviklet til idrætsfaget i 9.klasse af Aaben Dans i Roskilde med opmærksomhed på afgangsprøven i idræt. Forløbet er allerede gennemført i mange 9. klasser. Danseforløbet består af 5 modulers danseundervisning med professionel danser, Thomas Nørskov, som underviser eleverne og gør dem klar til prøveemnet: DANS OG UDTRYK. Se for mere information om Aaben Dans og deres projekter. Hvert modul har følgende læringsmål: 1. Modul Eleven bevidstgøres om krop og kropskontrol og kan beherske bevægelsesmønstre i relation til kammeraterne. Eleven arbejder med elementerne fokus, vægt og tyngde. 2. Modul Eleven bliver tryg ved deltagelse i danselektionen og opnår forståelse for forholdet mellem tillid og ansvar. Eleven arbejder med elementerne tid, rum og relationer. 3. Modul Eleven kan kropsliggøre en social situation og indsætte forskellige tidligere nævnte elementer Eleven udvikler sine samarbejdsevner og hjælper sig selv og andre med positiv feed back 4. Modul Eleven kan anvende tekniske færdigheder ved forskellige bevægelser og dynamikker. Eleven udvikler bevægelseshukommelse og kan anvende tekniske udtryksfærdigheder til at kommunikere meningen i dansen. Eleven opnår forståelse for dansens æstetik. Eleven kan samarbejde om at skabe og huske en længere koreografi. 5. Modul Eleven er i stand til at observere, beskrive, analysere og evaluere dans. Eleven kan reflektere over egen og andres praksis. Eleven får kendskab til andre dansegenrer. Læringsmålene er afledt af færdigheds- og vidensmål efter 9. klasse for faget idræt se side 6.

4 Indhold og vejledning De fem moduler af to lektioners varighed afvikles i perioden 1. september 1. maj. Thomas sender et udspil til placering. Til hvert dansemodul skal der stå en opvarmet gymnastiksal til rådighed med et godt musikanlæg og med jackstik til telefon/ipod. Det er idrætslærerne, der sørger for at booke egnet lokale, sørge for et brugbart musikanlæg og være tilstede mens undervisningen foregår. Thomas er som danser ansvarlig for gennemførelsen af danseundervisningen og de kreative processer. Læreren er ansvarlig for at etablere et konstruktivt læringsrum, hvor eleverne er trygge ved at udfolde sig kreativt. Forberedende Lærerworkshop Det skal være nemt at gennemføre kunst- og kulturforløbene i Børnekulturpakkerne. Derfor afholdes der torsdag den 8. august kl en lærerworkshop, hvor forløbets moduler gennemgås. Lærerne afprøver selv dele af modulerne og er aktive i workshoppen. Alle kulturforløb i Dronten er obligatoriske også lærerworkshoppen. Vi er opmærksomme på, at mange af jer idrætslærere tidligere har deltaget i workshoppen, derfor ændres programmet hvert år med et andet fokus, så øvelserne aldrig bliver de samme. Thomas Nørskov leder workshoppen og demonstrerer, hvordan eleverne kommer til at arbejde med dans og udtryk og begrunder, hvorfor dans og æstetik er en vigtig læringsdimension, og hvordan de kreative processer kan kobles med andre fag skolen. Til sidst i workshoppen er der mulighed for sparring og forberedelse af prøveoplæg inden for emnet: dans og udtryk. Husk træningstøj! Generelt om dansemodulerne Alle moduler indledes med opvarmning, hvor der er fokus på led, styrke og smidighed, og hvordan dansen går i relation med musikken. Gennem forskellige kreative øvelser anspores eleverne til at være spontane og åbne. I hvert modul facilliteres kreative øvelser, der lægges til grund for skabelse af koreografi. Der lægges i undervisningen vægt på at etablere en legende og åben stemning. Eleverne arbejder også omkring fast koreografi, som Thomas forbereder i forvejen. Dette for at skabe tryghed og faste rammer i mødet med en for mange elever ny disciplin i idrætsfaget. Undervejs i forløbet bliver eleverne bedt om at reflektere over følgende spørgsmål: Hvad er meningen med dansen? Hvordan kan de nye kompetencer bruges? Hvordan gør du dine medspillere bedre? Undervisningen afsluttes (hvis der er tid) med udstrækning.

5 Kort beskrivelse af modulerne Nedenfor er en kort beskrivelse af, hvordan de fem moduler er planlagt, og hvad de indeholder. Der må selvfølgelig tages forbehold for ændringer undervejs, da Thomas ikke kender eleverne og deres forudsætninger. Modul 1/ Dans og bevægelsessprog Introduktion til danseforløbet med udgangspunkt i Labans bevægelseslære. For at gøre eleverne trygge - starter vi med bevidstgørelse om, hvordan vi bevæger os mellem hinanden på gulvet. Vi arbejder med fokus, kropsled, og hvad balance betyder i denne sammenhæng. Bagefter går vi så småt i gang med opgaver, der indeholder kreative og skabende momenter. Tekst om Labans bevægelseslære udleveres til lærerworkshoppen. Modul 2/ Kreativitet og komposition Eleverne introduceres for danseopvarmning, styrke og smidighed. Vi husker på sidste uges arbejde med fokus og balance og går videre med elementerne vægt, tyngde og niveauer. For at tillære os den skabende proces, bruger vi leg og improvisation til at komme nærmere, hvad det vil sige at koreografere. Vi starter desuden på at forstå dansen ift. tid, rum og retninger. Modul 3/ Identiet og samarbejde Modulet starter nu hver gang med grundopvarmning med styrke og smidighed. Vi taler evt. om udfordringer med elementerne fra sidst. Hver gang vi laver nye øvelser og opgaver udvides abstraktionsniveauet, og vi fortsætter med at bygge ovenpå elementerne, der gennemgås i de forrige moduler. Vi arbejder fx med begreberne identitet, fællesskab og at være nære ved hinanden. Vi skaber nu længere koreografiske sammenhænge, og eleverne giver konstruktiv og anerkendende feedback. Modul 4/ Performance og æstetik Opvarmning og spørgsmål fra sidst. Hvad vil det sige at arbejde kunstnerisk med dans, og hvorfor gør vi det. Hvorfor bruger vi de elementer, der bliver gennemgået i de forrige moduler? Hvor bringer det os hen? Dette og flere spørgsmål kan åbne for diskussioner om, hvordan mennesker iscenesætter sig selv og hinanden på de sociale medier. Derefter kropsliggøres relevante situationer og forskellige bevægelseskvaliteter inkorporeres. Duetter skabes og sammenflettes til længere små forestillinger. Feedback og tanker om videre udvikling grupperne overfor hinanden. Modul 5/ Danseanalyse, refleksion og evaluering Eleverne kan nu observere, beskrive, analysere og evaluere relevante videoklip med dansekoreografier og deres egne koreografier. De koreografiske elementer, som eleverne har arbejdet på gennem hele forløbet, sættes i ramme og perspektiveres. Hvis vi kan nå det eller efter ønske, kan vi se på andre dansegenrer og også afprøve nogle af dem. Modulet afsluttes i plenum med en kort evaluering af det samlede forløb.

6 Tjekliste Idrætslæreren sørger for: at der er en opvarmet og ren gymnastiksal til rådighed med et godt musikanlæg med jackstik til telefon eller ipod. at der er ro i salen, derfor er det ikke hensigtsmæssigt, hvis salen bruges til gennemgang. at være tilstede og deltagende helst fysisk men som minimum at støtte og observere undervisningen. At eleverne møder i idrætstøj med lange træningsbukser og langt hår opsat. Vi danser uden sko. Aaben Dans har erfaring med, at den bedste vej til læring af dans opnås i en kreativ proces, hvor eleverne er medskabende, og hvor fokus ikke er koncentreret om resultatet. Dansen og indlæringen af koreografierne er i danseforløbet et fælles projekt, hvor alle deltager og bidrager med engagement og aktiv tilstedeværelse.

7 Kompetenceområder og læringsmål Idræt Færdigheds- og vidensmål efter 9. klassetrin. Kompetenceområde alsidig idrætsudøvelse: Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis. Færdigheds- og vidensmål: Dans og udtryk Eleven kan beherske komplekse bevægelsesmønstre i koreografier. Eleven har viden om samspillet mellem bevægelse og musiks tempo, form og karakter samt bevægelsesanalyse i dans. Efter danseforløbet er det oplagt at komme omkring Kompetenceområdet: Krop, træning og trivsel Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv Færdigheds- og vidensmål: Krop og identitet Eleven kan analysere fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med kroppens udvikling. Eleven har viden om kroppens betydning for psyke og identitet Prøveemner som danseforløbet lægger op til: Krop og identitet Dans og køn Identitet og fælleskab Krop og performance Evaluering Efter danseforløbet modtager alle lærere en survey med evaluerende spørgsmål, som skal udfyldes af både deltagende lærer og elever. Evalueringen er lavet, så den er nem at gå til for både lærer og elever og kan besvares på både Ipad og telefon.

8 Praktisk indformation I Dronten er der etableret en netværksgruppe, som er bindeleddet mellem det koordinerende team og alle skolerne. Det betyder, at hver skole har en lærerrepræsentant i netværksgruppen. Det er en af skolens PLC-lærere, der er med i netværksgruppen. Hvis der er spørgsmål eller tvivl i forbindelse med forløbet, kan skolens netværksrepræsentant kontaktes. Skoler Allerslev Skole Bramsnæsvig Skolen Osted Skole Hvalsø Skole Kr. Hyllinge Skole Trællerupskolen Kr. Såby skole Firkløver Skolen Netværksrepræsentant Karen Gylling Malene Baunsgaard Schreiber Ida Sivertsen Janne Bjerring Larsen Johanna Sardal Else Marie Frederiksen Josefine Skovgaard Frithiof Vicky Gjærsbøl Larsson Det er også muligt at kontakte følgende personer om forløbet: Ansvarlig Koordinator Sonja Mie Eliassen Souschef Lejre Musikskole soel@lejre.dk Koordinator Charlotte Vigsnæs Børnekulturkonsulent chtv@lejre.dk Skolekonsulent Dorte Meesenburg PLC koordinator og Lærer Allerslev Skole dome@lejre.dk