Transkript

1

2 Kreativitet Dette materiale introducerer til Billedkunstforløbet Musik i fællesskab, som er et af de kunst- og kulturforløb, der gennemføres i Børnekulturpakkerne i Lejre Kommune. Den bagvedliggende vision for Børnekulturpakkerne er at: Børn og unge gennem involverende møder med kunst og kultur skal have mulighed for at være kreative og udfolde deres kreativitet på en måde, som skaber værdi nu og her og senere i live. Kreativiteten er det gennemgående læringstema i alle børnekulturpakker og er som beskrevet i fælles mål en særlig dimension i det tværgående tema innovation og entreprenørskab, der går på tværs af fagene. I Børnekulturpakkerne forstås kreativitet som evnen til at se og skabe nye ideer og muligheder. Evnen til at bruge al ens viden, erfaringer og personlige ressourcer på nye og anderledes måder. Kreativitet er en evne der kan stimuleres og trænes, når man får mulighed for trygt at eksperimentere, improvisere, fejle og afprøve de vildeste ideer. En evne, der er med til at forme, udvikle og få barnet til at se med nye øjne på ens personlige forestillinger om verden og sig selv. For at fastholde fokus på visionen, har Lejre Børnekulturpakker tre læringsmål, som alle kulturforløb skal opfylde. Hvert kulturforløb i Børnekulturpakkerne skal: stimulere elevernes kreativitet i mødet med kunst og kultur. give eleverne erfaringer med at være kreative skabende. vise eleverne, hvordan arbejdet med kunst og kultur kan bruges til at skabe nye sammenhænge og nye muligheder.

3 Introduktion til kompagnon i 0. klasserne Kompagnonundervisning i 0. klasserne har eksisteret selvstændigt siden skoleåret 14/15 og har hvert år givet alle nye skolebørn i Lejre Kommune samme musikalske fundament. Fremover er kompagnonundervisningen i 0.kl. en del af Børnekulturpakkerne, hvor strukturen og timeantallet er det samme som oprindeligt; 90 min pr. uge i 34 uger. Erfaringerne fra de allerede gennemførte kompagnonforløb har været god inspiration for de andre forløb i Børnekulturprogrammet, hvorfor forløbet passer så godt ind i den kreative og musikalske progression, som Børnekulturprogrammet arbejder hen imod at skabe i Lejre børnenes liv. I dette materiale introduceres kompagnonforløbets forskellige dele i forhold til indhold og læringsmål. Forløbet er af rytmiklærerne udviklet sådan at børnehaveklassen hen over et år bliver fortrolig med følgende musiske områder: stemme, krop og dramatik puls samt forskellen på puls og ordrytme fjerdedel, ottendedele, fjerdedelspause, benævnes:da di-di schyh improvisation solmisation med do - re - mi dynamik, dirigere med hænderne, fra pp til ff sange: Marken er mejet, Vintervejr, Det er i dag et vejr, Midsommervisen, en stryger + fløjte begynderrelevant melodi: Oles nye autobil Musiske områder der giver et godt fundament for børnenes videre musiske udvikling. Alt det musiske arbejde i kompagnonundervisningen er fokuseret på processerne fremfor resultatet. Kompagnonundervisningen er på denne måde kendetegnet ved, at der er rig mulighed for at afprøve en masse områder indenfor musikken og sammen begå en masse fejl for at blive mere tryg ved at udtrykke sig musisk.

4 Indhold og vejledning Kompagnonforløbet foregår over 34 uger af skoleåret, hvor en rytmiklærer fra Musikskolen kommer 2 lektioner om ugen i hver børnehaveklasse og underviser klassen i rytmik. For læringsmæssigt at få mest muligt ud af kompagnonundervisningen, er det børnehaveklasselæreren, der skal deltage i undervisningen sammen med rytmiklæreren. Det har henover årene vist sig, at kompagnonundervisningen opleves mest succesfuldt for alle parter - elever, lærere og rytmikundervisere - når klassen deltager samlet og ikke deles i to grupper. Det, at rytmiklæreren er ansvarlig for de musiske aktiviteter, og børnehaveklasselæreren deltager og sørger for at få etableret et godt læringsrum, giver god koncentration til de musiske aktiviteter. Børnehaveklasselæreren får med denne struktur også rig mulighed for at observere eleverne og opleve elevernes samspil med hinanden. Strukturen gør det også muligt for børnehaveklasselæreren at arbejde videre med de forskellige aktiviteter og koble sangene og rytmikøvelserne på andre undervisningsaktiviteter og emner, så eleverne oplever kompagnonundervisningen som en samlet del af undervisningen i børnehaveklassen. Der er afsat tid i lærerworkshoppen, hvor rytmiklærer og børnehaveklasselærer i fællesskab kan tilrettelægge kompagnonundervisningen ud fra klassens årsplan og på denne måde få integreret musikken og øvelserne i den almene undervisning. Lærerworkshop Som del af Børnekulturprogrammet samles børnehaveklasselærerne og rytmiklærerne til en tre timers lærerworkshop. Rytmiklærerne vil på lærerworkshoppen præsentere forskellige musikaktiviteter og fortælle om deres didaktiske tanker med indholdet i kompagnonundervisningen. Hvert år er der fokus på et bestemt område af musikundervisningen, så lærerworkshoppen varierer fra år til år. Dette års fokus er på stemmen, og hvordan man kan bruge sin sangstemme bedst muligt, hvis man ikke er den fødte sanger. Der er på lærerworkshoppen også afsat tid til, at rytmiklærer og børnehaveklasselærere sammen laver en årsplan med læringsmål, så kompagnonforløbet ikke bliver et særskilt forløb, men et integreret forløb i børnehaveklassens årsplan.

5 Kompetenceområder og læringsmål I forhold til fællesmålene for børnehaveklassen understøtter kompagnonforløbet mange af færdigheds- og vidensmålene og er et godt supplement til at nå omkring læringsmålene i børnehaveklassen. Det at beskæftige sig med musik fremmer ikke bare barnets musikalitet, men også de sociale, kognitive, sproglige og motoriske kompetencer. Kompagnonforløbet vil derfor kunne understøtte følgende kompetencemål: Kompetencemål sprog Eleven er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på. Kompetencemål kreativitet og musiske udtryk Eleven kan udtrykke sig i billeder, musik og drama. Kompetencemål Krop og bevægelse Eleven kan foretage valg, der styrker og udvikler kroppen. Kompetencemål Engagement og fællesskab Eleven kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre. For at tilpasse kompagnonforløbet til den enkelte børnehaveklasses årsplan, er der med lærerworkshoppen i år skabt mulighed for, at rytmiklærer og børnehaveklasselærer sammen kan udpege de specifikke færdigheds- og vidensmål, som deres kompagnonforløb skal indeholde. Se alle færdigheds- og vidensmål for børnehaveklassen næste side.

6 Kompagnon og kompetenceområderne Kompetenceområder Kreativitet og musiske udtryk Kompagnon Sang og musik er følelsernes sprog, og vi bliver klogere på os selv og hinanden, når vi arbejder med musik. Gennem musikøvelserne får børnene erfaring med at opleve og udtrykke sig om musikkens sprog. Rytmikundervisningen skaber rammer for en kreativ og eksperimenterende tilgang til musikken, hvor børnenes fantasi dyrkes, og hvor valg og fravalg trænes. Engagement og fællesskab Musik kalder på samarbejde og fælles indsats. Igennem musikken lærer børnene at give plads til hinanden, understøtte hinanden man kan ikke komme først i musik! Når der arbejdes med musik bringes kompetencer i spil, der måske ikke så ofte ses i andre læringsrum. Dette kan skabe nye sociale balancer og forståelser i grupperne og dermed skabe en sund social struktur. Sprog I leg med sang, rim og remser udvikles den sproglige artikulation og forståelse. Musikken træner barnets evne til at lytte og være en del af dialogen. Krop og bevægelse Musiklegene tager udgangspunkt i krop og stemme og udvikler den motoriske og følelsesmæssige kropsforståelse.

7 Oversigt undervisningsuger Kompagnonundervisningen begynder i uge 34 Derefter er der undervisning følgende uger: Uge Uge Uge 51 (kun mandag) Uge 2-3 Uge 4 (minus tirsdag) Uge 5-6 Uge (minus de dage, hvor der er helligdage) Uge Hvorfor æstetik? I de senere år er der yderligere dukket markante forskningsresultater op, som viser, at de æstetiske fag også støtter børns læring i andre skolefag og i andre livssammenhænge. Den indhøstede viden giver rigeligt belæg for en opprioritering af de æstetiske fagligheder og læreprocesser i både daginstitutioner og skoler. Bennyé D. Austring, University College Sjællands afdeling for Forskning og Innovation

8 Praktisk information I forbindelse med udviklingen af Børnekulturprogrammet er der etableret en netværksgruppe, som er bindeleddet mellem koordinatorerne af Børnekulturprogrammet og alle skolerne. Det betyder, at hver skole har en lærerrepræsentant i netværksgruppen. Det er en af skolens PLC-lærere, der er med i netværksgruppen. Hvis der er spørgsmål eller tvivl i forbindelse med forløbet, kan skolens netværksrepræsentant kontaktes. Skoler Netværksrepræsentanter Allerslev Bramsnæsvig Osted Hvalsø Kr. Hyllinge Trællerup Kr. Såby Firkløver Karen Gylling Malene Baunsgaard Schreiber Ida Sivertsen Janne Bjerring Larsen Johanna Sardel Else Marie Frederiksen Michelle Ida Balling Polander Tina Louise Løndal Det er også muligt at kontakte følgende personer: Koordinator Børnekulturprogrammet Sonja Mie Eliassen Souschef Lejre Musikskole soel@lejre.dk Kultur og Fritid Charlotte Vigsnæs Kulturkonsulent chtv@lejre.dk