Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende videregående KVU- og MVU-uddannelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende videregående KVU- og MVU-uddannelser."

Transkript

1 STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende videregående KVU- og MVU-uddannelser. Dette afsnit beskriver udførelsen af myndigheds- og driftsopgaver i relation til de korte og mellemlange videregående uddannelser under Undervisningsministeriet med henblik på at vurdere, om de lige så eller mere hensigtsmæssigt kunne udføres. Model 1 I en national forvaltningsstruktur med to led, kommuner og stat Model 2. I en national forvaltningsstruktur som den eksisterende med tre forvaltningsniveauer, men således at det midterste forvaltningsniveau består af en samling af amterne i større regioner. 1. Beskrivelse af uddannelsesområderne Der optages hvert år ca studerende på KVU-uddannelserne og ca studerende på MVU-uddannelserne. For en oversigt over uddannelserne, hvor de udbydes og institutionerne bag uddannelserne henvises til vedlagte bilag, jf. bilagsliste bagerst i afsnittet MVU-uddannelsesområdet Beskrivelse af de mellemlange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser findes inden for de fagområder, der fremgår af skemaet nedenfor:

2 - 2 - Figur 1. Oversigt over mellemlange videregående uddannelser Uddannelsesomr./ Beskæftigelsesomr Pædagogiske uddannelser Sundhedsfaglige uddannelser Rettet mod det offentlige arbejdsmarked 1. Lærerudd 2. Pædagogudd 3. Afspændingspædagogudd 4. Håndarbejdslærerudd 1. Sygeplejerskeudd 1 2. Radiografudd. 3. Ergoterepeutudd Fysioterapeutudd. 5. Bioanalytikerudd. 6. Jordemoderudd. Socialfaglige uddannelser 1. Socialrådg.udd. Rettet mod det offentlige arbejdsmarked Rettet mod det private arbejdsmarked Uddannelsesomr./ Beskæftigelsesomr Ernæringsuddannelser 1. PB 3 i ernæring og sundhed Tekniske uddannelser Merkantile uddannelser Øvrige uddannelser 1. Journalistudd. 2. Fotojournalistudd. 3. Grafisk kommunikation. PB. 4. Medieproduktion og ledelse. PB 5. Tegnsprogs- og MHS-tolk 6. Skov- og Landskabsing.udd. 7. Karakteranimator udd. Rettet mod det private arbejdsmarked 1. PB i ernæring og sundhed 1. Ingeniøruddannelsen (m. flere forskellige ingeniørudd.profil er) 2. Bygningskon struktør 1. HA sprog 2. HA økonomi 1. Journalistudd. 2. Fotojournalistudd. 3. Grafisk kommunikation. PB. 4. Medieproduktion og ledelse. PB 5. Tegnsprogs- og MHS-tolk 6. Skov- og Landskabsing.udd. 7. Karakteranimator udd. De mellemlange videregående uddannelser er blandt andet karakteriseret ved samspil mellem teori og praktik. Praktikken foregår i private virksomheder, amter og kommuner, afhængig af hvilken uddannelse der er tale om. For de mellemlange 1 I den udstrækning sygehusdriften foregår i privat regi vil samtlige MVU-sundhedsuddannelser også være rettet mod det private (sygehus-)arbejdsmarked. 2 De sundhedsfaglige MVU-uddannelser afsluttes alle med en autorisation, således at uddannelserne også kan danne grundlag for udøvelse af professionen som selvstændig. I den udstrækning retter navnlig ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelserne sig allerede i dag også mod det private sundhedsfaglige arbejdsmarked. 3 PB betyder professionsbachelor. MVU-uddannelser er i dag generelt professionsbacheloruddannelser.

3 - 3 - videregående sundhedsuddannelser foregår en væsentlig del af praktikken i amtskommunale institutioner Beskrivelse af institutionsstrukturen på det mellemlange videregående uddannelsesområde De mellemlange videregående uddannelser udbydes i dag på ca. 40 statslige og 20 amtslige uddannelsesinstitutioner, der er fordelt over hele landet. Institutionsstrukturen på det mellemlange videregående uddannelsesområde bestod indtil år 2000 af ca. 100 enkeltstående monofaglige uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet (både statsinstitutioner og selvejende institutioner) og ca. 25 sygeplejer- og radiografskoler under amterne. Efter vedtagelse sommer 2000 af lov om Centre for Videregående Uddannelser, CVU er indgik de statslige MVU-institutionerne i dialog om frivillige sammenlægninger, der samlede mindre lokale institutioner med udbud af en enkelt mellemlang videregående uddannelse til større regionale centre, der dannede en samlet organisatorisk ramme om de lokale udbudssteder. Pr består MVU-institutionsstrukturen således af flg. typer institutioner: 23 CVU er. Alle CVU er er selvejende institutioner i henhold til Undervisningsministeriets selvejelov. ca. 15 enkeltstående institutioner, dvs. institutioner med udbud af én MVU-uddannelse. Også disse institutioner er i almindelighed selvejende institutioner i henhold til Undervisningsministeriets selvejelov, dog har én institution valgt at fortsætte som statsinstitution, nemlig Danmarks Journalisthøjskole 20 sygeplejeskoler, heraf 3, der er kombinerede sygepleje- og radiografskoler Institutioner, oprettet og finansieret i amtsligt regi og med amtsligt ansvar for institutionsdrift, kapacitet og dimensionering. De 20 sygeplejeskoler er fordelt i hele landet med i hvert fald en sygeplejeskole i hvert amt, og i nogle amter med flere sygeplejeskoler. De 23 CVU er og ca. 15 enkeltstående institutioner er, jf. bilag 1 med oversigt over institutionsstrukturen på MVU-området pr , ligeledes fordelt i hele landet, men fordelingen bryder her med amtsgrænserne: Dels fordi et CVU kan rumme lokale udbudssteder placeret i forskellige amter (eksempelvis CVU Midt Vest, der har stiftende institutioner/lokale udbudssteder placeret i 3 forskellige amter (Viborg, Ringkøbing og Århus amter). Dels fordi amterne ikke er ens dækket for så vidt angår CVU er. Nogle amter har f.eks. kun pædagogiske CVU er (f.eks. Sønderjyllands Amt), mens andre har både pædagogiske og teknisk/merkantile CVU er (f.eks. Vejle Amt med CVU Jelling og CVU Vitus Bering i Horsens, og andre igen har et kombineret pædagogisk/sundhedsfagligt CVU og et teknisk/merkantilt CVU (f.eks. Ringkøbing amt med CVU Vita omkring Holstebro og CVU HIH i Herning).

4 - 4 - CVU erne er således regionalt placeret videregående uddannelsesinstitutioner, men CVU-regionerne er ikke identisk med amterne, og CVU-regionerne varierer alt efter hvilket uddannelsesområde, der er tale om. F.eks. findes der 5 teknisk eller teknisk merkantile CVU er i Danmark, og man opererer derfor f.eks. i udbudsplaceringssager med en opdeling af landet i 5 regioner. På det pædagogiske uddannelsesområde findes imidlertid 13 pædagogiske CVU er i alt. Derfor opereres der i udbudsplaceringssager med en opdeling af landet i mellem 3-5 regioner men med mere end ét CVU pr. region. På det sundhedsfaglige område er fordelingen igen en anden, jf. bilag 1. De ca. 15 enkeltstående MVU-institutioner, dvs. institutioner der har valgt at fortsætte som selvstændige institutioner uden for CVU-regi med udbud af en enkelt MVU-uddannelse, findes i to forskellige versioner: Enkeltstående institutioner med udbud af en MVU-uddannelse, der kun udbydes ét sted i landet dvs. institutionen har en landsdækkende uddannelsesforpligtelse. Det gælder f.eks. Danmarks Journalisthøjskole Den Grafiske Højskole Enkeltstående institutioner med udbud af en MVU-uddannelse, der udbydes flere steder i landet, dvs. institutioner der primært har en lokal eller regional uddannelsesforpligtelse (men derfor selvfølgelig godt kan levere dimittender til arbejdspladser i hele landet). Inden for denne kategori findes der to yderpoler: Sociale Højskoler, der er placeret 5 steder i landet og dermed dækker relativt store regionale områder. Pædagogseminariet, der er placeret i alt 32 steder i landet, og dermed dækker relativt små regionale/lokale områder Beskrivelse af udbudsstrukturen på det mellemlange videregående uddannelsesområde De mellemlange videregående uddannelser udbydes på 23 CVU er etableret i henhold til gældende lovgivning om CVU og ca. 15. enkeltstående institutioner oprettet i henhold til lovgivning for de enkelte institutioner. Institutionsstrukturen følger ikke amtsgrænserne og skaber heller ikke i sig selv en landsdækning gennem en ligelig fordeling af uddannelser i alle egne af landet (f.eks. udbydes diplomingeniøruddannelsen på 5 CVU ingeniørhøjskoler, men 3 af de 5 ligger i Midtjylland). Til forskel herfra udbydes sygeplejerskeuddannelsen på 20 amtslige sygeplejeskoler (dog drives sygeplejeskolerne i København af Hovedstadens Sygehusvæsen, HS bortset fra Herlev sygeplejeskole, der drives af Københavns Amt), hvis fordeling er afstemt efter amtsgrænserne. Radiografuddannelsen udbydes på 3 af de amtslige sygeplejeskoler. Der henvises til vedlagte bilag over udbudsstrukturen Beskrivelse af styringsmodellen på det mellemlange videregående udannelsesområde A. Styring af de mellemlange videregående uddannelser Undervisningsministerens styring af de mellemlange videregående uddannelser relaterer sig til tre niveauer i uddannelsesudbuddet: Kvaliteten i det samlede udbud

5 - 5 - Kvaliteten i den enkelte uddannelse Kvaliteten i institutionernes udbud af en uddannelse Folketinget udstikker de overordnede rammer for udformning af et landsdækkende udbud af videregående korte og mellemlange uddannelser, der imødekommer brugere og aftageres kompetencebehov. Udmøntning af Folketingets beslutninger i love, bekendtgørelser og andre bestemmelser, der har retsvirkning for alle udbydere og brugere i hele landet, foregår på centralt niveau i ministerium med ministeren som den overordnede ansvarlige, og sikrer en national ens standard for uddannelsernes indhold, niveau og tilrettelæggelse uanset hvor i landet, den pågældende uddannelse udbydes. Evalueringer af bl.a. de to store pædagogiske MVU-uddannelser, læreruddannelsen og pædagoguddannelsen har vist, at de 32 pædagogseminarier og de 18 lærerseminarier udnytter deres frihed inden for mål og rammestyringen til at sætte et lokalt præg på den uddannelse, de har til formål at udbyde. Mål og rammestyring har erstattet den tidligere detailstyring. Ministeren har det overordnede ansvar for kvaliteten i det samlede udbud, dvs. for at sammensætningen af enkeltuddannelser til et samlet udbud af mellemlange videregående uddannelser matcher uddannelsesbehov og ønsker hos brugere og aftagere aktuelt og på det sigt, der uddannelsesmæssigt lader sig gøre at planlægge indenfor. Ministeren varetager denne opgave gennem kompetencen til at godkende nye uddannelser, og dertil hørende kompetence til at afvikle eller omlægge eksisterende. (Til dato er egentlig afvikling kun sket i meget begrænset omfang, f.eks. sommer 2002 med beslutning om afvikling af eksisterende håndarbejdslæreruddannelse). Til brug for denne opgave nedsætter Undervisningsministeren et eller flere rådgivende udvalg, der skal formidle brancher og regioners uddannelsesbehov, så de kan omsættes til konkrete uddannelsesinitiativer. Aktuelt rådgives Undervisningsministeren på MVU-området af MVU-rådet. I CVU-loven er CVU erne desuden pålagt en udviklingsforpligtelse i relation til uddannelsesudbuddet. Det påhviler således CVU erne at foreslå konkrete fornyelser af uddannelsesudbuddet gennem ansøgninger om godkendelse af nye uddannelser, som ministeren træffer beslutning om. Kvaliteten i den enkelte uddannelse sikres gennem Undervisningsministerens kompetence til at udstede bekendtgørelser om uddannelser, der fastlægger uddannelsernes indhold, tilrettelæggelse, adgangsforudsætninger, eksamenskrav m.m. Desuden skal institutionerne udarbejde studieordninger med mere detaljerede bestemmelser. Studieordningerne skal være tilgængelige på institutionernes hjemmeside. Kvaliteten i institutionernes udbud af en given uddannelse sikres ad to veje: Udbudsplacering Fagligt tilsyn Ministeren varetager ansvaret for kvaliteten i institutionernes udbud af en given uddannelse gennem kompetencen til at godkende institutioner til udbud af uddannelser (udbudsplacering). I udbudsplaceringen af en given uddannelse træffer Undervisningsministeriet afgørelse af, om en institution har eller formodes at kunne tilvejebringe det nødvendige faglige grundlag for udbud af uddannelsen.

6 - 6 - Efter uddannelsens udbudsplacering fører Undervisningsministeriet fagligt tilsyn med uddannelsens gennemførelse. Undervisningsministeriet fører som myndighed tilsyn med, at uddannelsesbekendtgørelsernes bestemmelser om den enkelte uddannelse overholdes og er i klageinstans i evt. konkrete sager. Herudover fører Undervisningsministeriet et generelt tilsyn med uddannelsernes faglige kvalitet gennem: Turnusevalueringer, dvs. regelmæssige evalueringer, der gennemføres af Evalueringsinstituttet efter en fast evalueringsmodel, der både evaluerer uddannelsen som sådan og uddannelsens konkrete gennemførelse på de institutioner, der er godkendt til udbud af uddannelsen. Årlige censorrapporter, hvor censorerne på de enkelte uddannelser har mulighed for at påpege forhold vedrørende uddannelsen som sådan og vedrørende uddannelsens konkrete gennemførelse. Undervisningsministeriet er tilsynsførende myndighed, og amterne udøver som driftsmyndighed for sygepleje- og radiografuddannelserne også kontrol med disse og for de praktikforløb, der afvikles i amtsligt regi. Efter vedtagelse af "Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v." påhviler det de enkelte uddannelsesinstitutioner at fremlægge institutionens resultater, så brugere og aftagere kan få indblik heri og et grundlag for at foretage et frit uddannelsesvalg på baggrund af klare informationer. Loven om gennemsigtighed og åbenhed tilsigter, at den større åbenhed om uddannelsesinstitutionernes resultater giver brugerne mulighed for også at inddrage det som grundlag for valg af uddannelsessted. B. Styring af institutioner med udbud af mellemlange videregående uddannelser De institutioner, der udbyder mellemlange videregående uddannelser, kan opdeles i to hovedkategorier: Statslige institutioner under Undervisningsministeriet. De 23 CVU er + de ca. 15 enkeltstående institutioner. Amtslige institutioner. De 20 sygeplejeskoler, herunder de 3 integrerede sygepleje- og radiografskoler. Parallelt til Undervisningsministerens faglige styring af de mellemlange videregående uddannelser styres de institutioner, der forestår udbuddet. I styringen af institutionerne har Undervisningsministeriet og amterne som institutionsejere /myndighed de samme kompetencer i forhold til at udforme hver deres institutionsområde. De kan: Fastsætte rammer for en hensigtsmæssig institutionsstruktur Fastsætte rammer for en hensigtsmæssig institutionsform Godkende oprettelse, ændring og nedlæggelse af institutioner Fastsætte økonomiske rammer for institutionernes drift

7 - 7 - Fastsætte dimensionering af uddannelserne = institutionernes studentergrundlag Fastsætte vilkår for personalets ansættelse og afskedigelse Fælles for begge myndigheder er ansvaret for at vælge den institutionsstruktur, institutionsform, økonomistyring m.m., der er bedst egnet til at fremme de kvalitative mål, der er sat for uddannelsesaktiviteten. Styringen af institutionerne vil for begge myndigheder skulle understøtte og supplere den faglige styring af uddannelserne. Det centrale er at finde hensigtsmæssige styringsformer, der fremmer kvalitet. Aktuel udformning af institutionsstruktur Sygeplejeskolerne fungerer som selvstændige uddannelsesinstitutioner, der afvikler den kliniske del af uddannelsen på en række praktiksteder i regionen, herunder både på sygehuse, i psykiatrien og i den primærkommunale sektor. Institutionsstruktur er udformet med mindst én sygeplejeskole pr. amt. Radiografuddannelse udbydes derimod kun tre steder i landet, således at disse skoler varetager en tværgående amtslig uddannelsesopgave. Som det ligeledes fremgår af indledningen og af de vedlagte bilag over institutions- og udbudsstruktur følger institutionsstrukturen ikke amtsgrænserne. Læreruddannelse udbydes 18 steder i landet, pædagoguddannelse 32 steder, diplomingeniøruddannelse udbydes på MVU-institutioner 5 steder i landet og socialrådgiveruddannelse udbydes 4 steder. Institutionsstrukturen afspejler, at hensynet til to ligeværdige principper i institutionsstrukturen: Princippet om, at antallet af institutioner skal afpasses søgningsgrundlaget, således at hver institution får en bæredygtigt grundlag. Princippet om, at placeringen af uddannelsesinstitutioner skal afpasses hensynet til en bæredygtig regional udvikling, hvor der er adgang til videregående uddannelse i alle egne af landet. Den eksisterende institutionsstruktur er vokset frem historisk ved knopskydning og løsninger truffet i takt med, at uddannelsesproblemer er dukket på lokalt, regionalt eller på landsplan. Reformen af institutionsstrukturen på KVU- og MVUområdet har i henhold til gældende lovgivning taget udgangspunkt i en omdannelse af den eksisterende institutionsstruktur, således at lokale udbudssteder bevares, men videreføres i ny organisatoriske sammenhænge, der understøtter en regional uddannelsestænkning.. Etablering og godkendelse af de 23 CVU er har også berørt den måde, sygeplejerske- og radiografuddannelsen tilrettelægges på. Hovedparten af amterne har valgt at udnytte CVU-lovens mulighed for at henlægge det driftsmæssige ansvar for sygepleje- og radiografuddannelserne ved driftsoverenskomst til et CVU. Henlæggelsesaftalerne bryder således ikke med den overordnede ansvarsplacering. Amterne henlægger blot den konkrete udførelse af institutionsdriften til CVU er efter de vilkår og betingelser, der fremgår af henlæggelsesaftale. De første CVU er blev godkendt år 2000 og langt de fleste ultimo, så det er endnu meget begrænset, hvilke resultater der er opnået. I etableringsfasen har CVU erne være koncentreret om at etablere de rammer, der skal skabe grundlaget for sektorens uddannelsespolitiske indsats i de kommende år.

8 - 8 - Aktuel udformning af institutionsform På det amtskommunale institutionsområde opretter og nedlægger amtsrådene institutioner, og sikrer den nødvendige kapacitet og træffer beslutning om den enkelte skoles økonomiske ramme. Det overordnede ansvar for institutionsdriften er samlet centralt i amtsrådet, der har bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Amtsrådene har ansvar for bl.a. anlægsansvaret institutionernes personalemæssige forhold, driftsansvar, lokaleforsyning træffer beslutning om det samlede årlig antal timer til undervisning ved den enkelte skole. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele heraf den til en given uddannelsesinstitution. Amterne har decentraliseret en række beslutninger til institutionerne. Amterne opererer med rammestyring, hvilket kan give institutionerne mulighed for langsigtet planlægning. Derudover giver den regionale forankring kombineret med den amtslige økonomiske styringsmodel mulighed for, at der i det enkelte amt kan udvises fleksibilitet og mulighed for at sætte ekstra ind ved konstaterede konkrete behov på en uddannelsesinstitution De statslige institutioner under Undervisningsministeriet er (undtaget Danmarks Journalisthøjskole) selvejende institutioner i henhold til Undervisningsministeriets selvejelov. Undervisningsministeriets styring af de selvejende institutioner bygger på to grundlæggende elementer: Selvejeformen, der lovfæster institutionernes selveje og selvstyre med en ansvarlig bestyrelse som øverste ledelse. Taxameterfinansiering, hvor tilskud i form af bloktilskud bestemmes ud fra objektive aktivitetsmål (antal studenterårsværk (STÅ) og en politisk fastsat takst pr. aktivitetsenhed (ÅE/STÅ) Undervisningsministeriet giver efter principperne i taxametersystemet bevillinger på baggrund af institutionernes indberetning af aktivitetsgrundlaget til tilskud. De selvejende institutioners bestyrelser har ansvar både for institutionens administration og økonomiske drift og for de undervisnings- og uddannelsesaktiviteter, som institutionen ifølge sit formål varetager. Bestyrelsen skal varetage institutionens interesser, sikre optimale vilkår for at institutionens aktiviteter afvikles bedst muligt, og bestyrelsen er ansvarlig for, at virksomheden udøves i overensstemmelse med gældende lov- og regelgrundlag. Institutionerne har dispositionsfrihed inden for bevillingens rammer til at fastsætte niveauet for og sammensætningen af institutionens løbende driftsudgifter, herunder lærerløn og øvrige direkte udgifter

9 - 9 - til undervisningen, administration, rengøring, vedligeholdelse osv.. Institutionerne kan vælge mellem eje og leje og optage realkreditfinansiering af bygningsinvesteringer. Institutionernes årsregnskaber følger i vid udstrækning Årsregnskabsloven med resultatopgørelse opgjort inkl. afskrivninger og hertil svarende årlig balance. Institutionsrevisorer ansat af bestyrelserne sikrer bestyrelserne et eksternt, uafhængig grundlag for varetagelsen af det overordnede ansvar. Aktuel dimensionering af MVU-uddannelserne På KVU-området har alle uddannelser frit optag, undertagen den nye KVUuddannelse i e-navigation, der er under udvikling. På MVU-området er en række uddannelser dimensionerede. Det drejer sig om: Afspændingspædagoguddannelsen Ergo- og fysioterapeutuddannelsen Jordemoderuddannelsen Grafisk kommunikation Grafisk teknologi og ledelse Håndarbejdslærer/professionsbachelor i tekstile fag og formidling Journalistuddannelsen Læreruddannelsen Pædagoguddannelsen Professionsbacheloruddannelsen i karakteranimation Professionsbachelor i ernæring og sundhed 4 Tegnsprogs- og MHS-tolk Dimensioneringen tager primært udgangspunkt i hensynet til praktikpladser, specialiseringen i uddannelsen og arbejdsmarkedsforhold. Nye uddannelser dimensioneres som udgangspunkt ud fra et forsigtighedsprincip, da men endnu ikke kender hverken praktikpladssituationen eller arbejdsmarkedet for de færdiguddannede. Læreruddannelsen er dimensioneret af regionale uddannelsespolitiske hensyn. Lærerseminariernes Rektorforsamling indstiller til en fordeling af studiepladser på seminarierne. Amterne spiller en rolle i dimensioneringen af sygeplejerske- og radiografuddannelserne, hvor Undervisningsministeriet fastsætter en dimensionering efter indstilling fra amterne. Desuden fastsættes dimensioneringen på pædagoguddannelsen 4 Af regionale uddannelsespolitiske årsager har Ankerhus Seminarium i Sorø frit optag, mens optaget på Suhrs Seminarium og ved Jysk CVU er dimensioneret.

10 efter indstilling fra Amternes Praktikpladsudvalg, der vurderer dels det fremtidige behov for færdiguddannede pædagoger dels mulighederne for at oprette praktikpladser til de studerende. Hertil kommer, at Undervisningsministeriet hvert år underretter amterne og H:S om den fastlagte dimensionering på ergo og fysioterapeutuddannelserne samt jordemoderuddannelsen på de enkelte uddannelsesinstitutioner mhp. oprettelse af praktikpladser i sundhedssektoren. Bortset fra, at UVM for et par år tilbage tillod 25 pladser ekstra på pædagoguddannelsen begrundet i forsøg med praktik i udlandet, har indstillingerne fra praktikpladsudvalgene været fulgt i en lang årrække." Aktuel fastsættelse af vilkår for personalet ansættelse og afskedigelse Amtsrådene fastsætter vilkår og betingelser for personalet ved de amtslige uddannelsesinstitutioner., mens statens fastsætter vilkår og betingelser for ansatte ved de statsligt selvejende institutioner KVU-uddannelsesområdet Beskrivelse af de korte videregående uddannelser Ved korte videregående uddannelser forstås uddannelser, som er eller vil blive godkendt i henhold til lov om korte videregående uddannelser. Disse uddannelser er primært målrettet mod det private erhvervsliv. Der er i dag godkendt i alt 12 uddannelser og to nye KVU-uddannelser er under udvikling, jf. skema (øvrige uddannelser). Herudover er den nuværende Datamatiker og Transportlogistiker under revision. En revision, som bl.a. indebærer, at uddannelsen til datamatiker vil blive omfattet af KVU-loven. En KVU i Administration og Forvaltning er under udvikling. Uddannelsen til Bygningskonstruktør var oprindelig en KVUuddannelse, men har i dag ændret status til at være en MVU-uddannelse. De korte videregående uddannelser er flg.: Uddannelsesomr./ Beskæftigelsesomr Rettet mod det offentlige arbejdsmarked. rettet mod det private arbejdsmarked Tekniske uddannelser Produktionsteknolog Jordbrugsteknolog Designteknolog Procesteknolog Laborant IT og elektronikteknolog Installationsteknolog Merkantile uddannelser Markedsføringsøkonom Handelsøkonom Serviceøkonom Transportlogistiker (under revision) Finansøkonom Informationsteknologiske uddannelser Multimediedesigner Datamatiker (under revision) Øvrige uddannelser KVU i Administration og Forvaltning (under udvikling) e-navigator (under udvikling) Figur 2. Oversigt over korte videregående uddannelser Beskrivelse af institutionsstrukturen på det korte videregående uddannelsesområde Korte videregående uddannelser udbydes på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der har udbud af ungdomsuddannelse som sin kerne-ydelse. Derved adskiller institutionsstrukturen bag KVU-udbuddet sig afgørende fra institutionsstrukturen på MVU-området, der har MVU-udbud som sin kerne-ydelse. En regionalisering af institutionerne og deres drift ville derfor ikke have samme konsekvenser på de to områder. Tilsammen er der godkendt udbud af erhvervsakademiuddannelser på 53 institutioner i 29 byer. Dette forholdsvise store antal udbydere primært handelsskoler og

11 tekniske skoler skyldes bl.a., at skolerne har meget forskelligartede profiler. De to skoleformer koncentrerer sig i dag henholdsvis om merkantile og tekniske erhvervsakademiuddannelser, mens de informationsteknologiske uddannelser (datamatiker og multimediedesigner) er mere tværgående og udbydes af begge skoleformer. Datamatikeruddannelsen er dog fortsat kun placeret ved handelsskoler og kombinationsskoler. De 53 handelsskoler og tekniske skoler, som er godkendt til KVU, er med en enkelt undtagelse (TEKO-Center Danmark) alle organiseret i regionale erhvervsakademi samarbejder. Den regionale udstrækning af samarbejdet er baseret på, at der inden for hvert samarbejde udbydes tekniske, merkantile og informationsteknologiske korte videregående uddannelser. Erhvervsakademisamarbejdet har til formål at sikre kvalitet, udbudsdækning, voksenuddannelse i overensstemmelse med erhvervslivets behov og etablering af en videncenter funktion til fælles gavn for institutionerne og erhvervslivet i regionen. Institutionsstrukturen på det korte videregående uddannelsesområde består pr. 1. januar 2003 af flg. typer institutioner: 53 handelsskoler og tekniske skoler, som er selvejende, statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner. Handelsskolerne og de tekniske skoler er samme med landbrugsskoler og AMU-centre i dag omfattet af fællesbetegnelsen institutioner for erhvervsrettet uddannelse. 53 af de i alt 108 institutioner for erhvervsrettet uddannelse er godkendt til at udbyde korte videregående uddannelser. CVU Vitus Bering, som er en selvejende, statsligt finansieret uddannelsesinstitution. Denne institution er en fusion baseret på en teknisk skole og en ingeniørhøjskole. Hellerup Tekstilseminarium, som er en selvejende, statsligt finansieret uddannelsesinstitution. Denne institution er ved at fusionere med en handelsskole mhp. på at blive en institution for erhvervsrettet uddannelse. Maskinmesterskolen, som er en uddannelsesinstitution under Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskrivelse af udbudsstrukturen på det korte videregående uddannelsesområde En oversigt over udbudsplaceringen af KVU fremgår af bilag 2. Yderligere 9 byer har udbud af erhvervsakademiuddannelser via udlagt undervisning. Ved udlagt undervisning gennemfører en godkendt institution undervisning på en anden institution (værtsinstitution) ved anvendelse af egne eller værtsinstitutionens lærerkræfter. Udlagt undervisning er aktuelt i områder, hvor der kan være et uddannelsesbehov, men institutionerne i området ikke har forudsætning for gennemføre uddannelsen. Styringen på KVU-området med centralt fastsatte landsdækkende uddannelser og en centralt styret udbudsplacering skal det bl.a. ses i lyset af, at der indtil 1999 eksisterede ca. 75 ofte lokalt udviklede korte videregående uddannelser, som blev udbudt af et tilsvarende antal institutioner. Resultatet heraf, var at de studerende gennemførte uddannelser med uafklaret studie- og/eller arbejdsmarkedskompetence, og ikke bæredygtige studiemiljøer.

12 Beskrivelse af styringen af det korte videregående uddannelsesområde A. Styring af de korte videregående uddannelser Der er i vid udstrækning tale om et ens styringskoncept for de to uddannelsesområder. De adskiller sig imidlertid fra hinanden ved, at det overordnede rådgivende organ med hensyn til KVU-uddannelserne er Erhvervsakademirådet, som er sammensat af medlemmer, der har tilknytning til uddannelserne og arbejdsmarkedet. Erhvervsakademirådet rådgiver ministeren uddannelsesdækning og behov, uddannelsernes overordnede formål m.m., adgangskrav og sammenhæng til andre uddannelser. Herudover kan arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætte et antal rådgivende udvalg vedr. de enkelte uddannelser. Disse udvalg kaldes også 7 udvalg. Disse udvalg rådgiver om de enkelte uddannelser mht. behov, regler, adgangsbetingelser, uddannelsespraktik, lærerkvalifikationer, kvalitet godkendelse og tilbagekaldelse af udbud samt dimensionering. Ifølge KVU-loven er ministeriet ikke forpligtet til at inddrage Erhvervsakademirådet i spørgsmålet om de konkrete udbudsplaceringer. På KVU-området er der også en kvalitetsbekendtgørelse, som opstiller en række krav til, hvad kvalitetssikringssystemet på den enkelte institution, som udbyder KVU, skal kunne dokumentere. Herudover stiller den krav om årlige selveevalueringer. B. Styring af institutioner med udbud af korte videregående uddannelser Også de korte videregående uddannelser er landsdækkende uddannelser. Der er grundlæggende tale om samme styringskoncept for KVU-området som for de statslige selvejende institutioner på MVU-området, da KVU udbydes af de selvejende handelsskoler og tekniske skoler, som er godkendt til udbud. Fsv. ang. KVU-området kan det supplerende tilføjes: Der er ikke hidtil i modsætning til MVU- området sket en dimensionering af optaget. De regionale erhvervsakademier, som handelsskolerne og de tekniske skoler er organiseret i for at sikre uddannelseskvaliteten på KVU, udbudsdækningen på KVU, voksenuddannelse i overensstemmelse med erhvervslivets behov og etablering af en videncenter funktion, er ikke baseret på amtskommunale grænser. 2. Perspektiver i en omlægning af opgavevaretagelsen i relation til de korte og mellemlange videregående uddannelser I lyset af strukturkommissionens opgave vil en omlægning af den nuværende tilrettelæggelse af KVU- og MVU-uddannelsesopgaven skulle tænkes inden for en af flg. to modeller omlægning: Model 1. I en forvaltningsstruktur med to forvaltningsniveauer et statsligt niveau og et kommunalt niveau. Model 2. I en forvaltningsstruktur, hvor der som nu er tre forvaltningsniveauer, men hvor det mellemste forvaltningsniveau, de nuværende 14 amter samles i et mindre antal, men geografisk større regioner.

13 Model 1. To forvaltningsniveauer kommunal og statslig forvaltning Kommunalisering af forvaltningen af de videregående uddannelser er alene en teoretisk mulighed, og model 1 ville derfor indebærer en fuldstændig statsliggørelse af forvaltningen af de videregående uddannelser. Indførelse af en statslig forvaltnings- og institutionsmodel af de praksisnære, erhvervsrettede korte videregående uddannelser ville ikke ændre på uddannelsesområdet, der allerede er tilrettelagt efter denne model. På MVU-området vil modellen imidlertid indebære en ændring af den eksisterende forvaltning af sygeplejerske- og radiografuddannelsen. De nuværende 20 amtslige sygepleje- og radiografskoler ville i givet fald skulle omdannes til eller inddrages i eksisterende statslige selvejende institutioner og omfattes af Undervisningsministeriets styringsmodel for disse institutioner. Konkret ville inddragelsen de fleste steder kunne ske som en ændring af den henlæggelsesmodel, mange amter har indgået med det regionale CVU om henlæggelse. Hvis staten overtog finansieringsopgaven fsva. sygepleje- og radiografskolerne ville amterne bevilling hertil skulle tilbageføres fra amterne til staten. En sådan omlægning af forvaltningen måtte følges op af etableringen af koordineringsformer, der kunne sikre et fortsat tæt samspil mellem den amtslige sygehusdrift og uddannelsesopgaven. Der vil også skulle sikres en koordinering til det psykiatriske og det primærkommunale område Model 2. Tre forvaltningsniveauer (kommunal, regional og statslig) I en forvaltningsmodel med tre forvaltningsniveauer kunne den nuværende forvaltningsform af de korte og mellemlange videregående uddannelsesområder fortsætte uændret. Det er også muligt inden for model 2 at forestille sig, at den amtslige styring af sygeplejerske- og radiografuddannelserne overføres til statsligt niveau som ovenfor under model 1, evt. sammen med sygehusdriften. Modellen indebærer en omdannelse af de nuværende statslige selvejende uddannelsesinstitutioner til amtslige eller regionale institutioner. En regionalisering ville have to forskellige sæt af konsekvenser for det korte og det mellemlange videregående uddannelsesområde. De korte videregående uddannelser udbydes på institutioner, der har et andet og større uddannelsesudbud som kerne-aktivitet. Regionaliseres de korte videregående uddannelser vil de enten først skulle frigøres fra deres nuværende institutionsregi, dvs. fra deres tætte sammenhæng til erhvervsuddannelserne, for derefter at blive placeret i et andet institutionsregi alene eller i en anden uddannelsessammenhæng. Eller også vil de skulle regionaliseres i deres nuværende sammenhæng, dvs. sammen med erhvervsuddannelserne. En regionalisering af erhvervsuddannelserne vil være en uforholdsmæssigt meget større regionaliseringsopgave end opgaven at regionalisere de korte videregående uddannelser. En regionalisering af de korte videregående uddannelser ville berøre 53 erhvervsskoler og kun en del af deres udbudsgrundlag. En regionalisering af erhvervsskolerne ville berøre alle 108 institutioner og deres samlede udbud. Hvis de korte videregående uddannelser i en regionaliseringssammenhæng skulle frigøres fra deres nuværende sammenhæng med erhvervsuddannelser kunne de indtænkes i institutionelle sammenhænge, der rummede både de korte og mellemlange videregående uddannelser. Dermed ville de opnå tæt sammenhæng til de øvrige erhvervsrettede videregående uddannelsesniveau, til gengæld ville de miste sammenhængen til det erhvervsuddannelsesmiljø, som er uddannelsernes fødekæde, og som de udgør et videreuddannelsesperspektiv for. Blev de korte videregå-

14 ende uddannelser integreret i institutioner med udbud af mellemlange videregående uddannelser ville konsekvenserne ved en regionalisering herefter være ens for de to uddannelsesområder. En regionalisering på det mellemlange videregående uddannelsesområde ville i praksis kunne gennemføres ved at overflytte det samlede uddannelsesområde til regional forvaltning i regionale institutionsregi, da de institutioner, de udbydes på, i almindelighed kun udbyder MVU-uddannelser 5. Dermed ville MVUuddannelserne blive underlagt de vilkår, der i dag alene gælder for sygepleje- og radiografuddannelserne. Modellen ændrer ikke på den centrale beslutningskompetence for så vidt angår uddannelsernes niveau, indhold og rammer. Den faglige styring er som nu, uanset om udbuddet af uddannelserne foregår på amtslige eller statslige uddannelsesinstitutioner, forankret i Undervisningsministeriet, hvor det gælder både for statslige selvejende og for amtslige institutioner, at de skal overholde de bestemmelser og retningslinier, der er angivet for uddannelserne. Med en central styring på uddannelsessiden er det principielt muligt at udbyde uddannelserne i et hvilket som helst institutionelt regi statslige, amtsligt, kommunalt (eller privat, hvis en privatisering af udførelsen af uddannelsesopgaven var på tale), det beror blot på, hvor stramt og detailleret styringen på uddannelsessiden udformes. Institutionen kan gøres til en ramme om udførelsen af en videregående grunduddannelsesopgave, der er så stramt defineret, så den enkelte institution kan løse denne opgave flot eller mindre flot, men kun i yderst begrænset omfang selv definere eller profilere den. Set i den relation er det centrale ikke, hvor uddannelsesopgaven løses (den løses jo allerede i regionale institutioner, de er blot statsligt styrede), eller i hvilken institutionsform den løses (amtslig eller statslig, selvejende/stats- el. amtsinstitution). Om staten, regionen eller amtet står som fondsmyndighed bag institutionen siger ikke noget om institutionens evne til at løse sin opgaver, f.eks. til at indgå i dialog med regionens/amtets uddannelsesinteressenter om uddannelsesopgaven, eller til at tilrettelægge uddannelsesopgaven, så den matcher kompetencebehovene hos den pågældende regions brugere og aftagere. Dette forhold afgøres af institutionens formål, som er det grundlag, institutionen løser sine opgaver efter, og også det grundlag, som institutionens opgaveløsning bliver vurderet efter. Undervisningsministeriet har for de områder, der er statsligt styret af Undervisningsministeriet, set den statslige selveje-institutionsform som en hensigtsmæssig ramme for opfyldelse af de centrale mål for den offentlige videregående uddannelsesopgave. Undervisningsministeriet har vurderet, at den statslige selvejeform er bedre egnet som institutionsform end den statsinstitutionsform, der kendetegnede området tidligere, og hvis fundamentale træk genkendes i den amtslige institutionsform, der er grundlaget under sygeplejerske- og radiografuddannelsen. Hvis dette synspunkt er rigtigt, skal det imidlertid bemærkes, at den aktuelle forskel mellem den grad af selvforvaltning, der er lagt i henholdsvis den statslige selvejende institutionsform og den amtslige institutionsform, ikke siger noget om, hvilke grader af selvforvaltning, det er muligt at tillægge institutioner i de to forvaltningsmæssige regi, men kun noget om, hvilken selvforvaltning der aktuelt er lagt i de to institutionsformer. Teoretisk set er det muligt både at indskrænke de statslige institutioner og at udvide de amtslige institutioners selvstyre og dermed at øge eller begrænse de angivne sammenhænge. De evt. kvaliteter, som en selvejende institutionsform måtte rumme, vil således kunne videreføres, hvis der i en regionalisering af institutionerne blev satset på regionale, selvejende institutioner. 5 Enkelte CVU er udbyder desuden KVU og enkelte andre CVU er udbyder Hf-uddannelse

15 Set i relation til at sikre kvaliteten i det samlede udbud af korte henholdsvis mellemlange videregående uddannelser spiller det imidlertid en afgørende rolle, om styringskompetencen (kompetencen til at oprette og nedlægge institutioner) ligger på regionalt eller på statsligt niveau. En regionalisering af institutionerne og institutionsforvaltningen vil give regionerne direkte styringsinstrumenter på uddannelsesområde. En region eller et amt vil have større indflydelse på en institution, som er oprettet af og kan nedlægges af regionen/amtet selv. Det giver regionen/amtet mulighed for frit at flytte på institutionsstrukturen og lave institutionel samtænkning inden for regionens/amtets grænser og skabe synergieffekt og samdriftsmuligheder på den måde. Regionen/amtet tilføres selvforvaltning på området, og det er modellens centrale fordel set med regionen/amtets øjne, og det er dermed samtidig dét styringsmæssige redskab, som staten ville udlægge ved en regionalisering. KVU- og MVU-institutionsstrukturen er udtryk for en historisk udvikling. Når f.eks. 3 af 5 udbydere af diplomingeniøruddannelsen er placeret i Midtjylland, så vil der være behov initiativer, der sikrer landsdækkende imødekommelse af teknisk uddannelsesbehov. Sådanne initiativer kan indbygges som formål i institutionsformen eller som krav i relation til institutionsstrukturen. Det afgørende er, at den, der har kompetencen til at oprette og nedlægge institutioner også har et landsdækkende perspektiv herfor. De regionalpolitiske hensyn har skærpet behovet for indbyrdes samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne etableres og fremmes gennem centrale krav og incitamenter. Det er nødvendigt, at institutionerne indgår i indbyrdes dialog om, hvordan et samlet uddannelsesudbud i en region sikres bedst muligt i forhold til de uddannelsessøgendes og det regionale erhvervslivs behov. Dette formål vil en regional forvaltning af regionale institutioner kunne imødekomme. Erhvervslivet etablerer sig imidlertid typisk i klynger, der ofte går på tværs af kommunale og amtskommunale grænser. Den eksisterende institutionsstruktur på KVU- og MVU-området har bortset fra de amtslige sygepleje- og radiografskoler, ikke i udgangspunktet fastlagte lokale/regionale afgrænsninger. Derfor er det muligt gennem centrale krav og incitamenter at fremme løsninger, hvor institutionerne i dialog skaber fleksibelt velegnede uddannelsesregioner og tilpasser løsninger til de forskellige uddannelsesopgaver. Statslig forvaltning af statslige institutioner gør det muligt at skabes en institutionsstruktur, der omfatter hele landet og det samlede udbud af korte og/eller mellemlange videregående uddannelse. Regional forvaltning af regionale institutioner kan skabe regional institutionsstruktur om den pågældende regions udbud. Sådanne regionale løsninger vil kunne understøtte, men også blokere for hensigtsmæssige landsdækkende løsninger, og tværregionale løsninger vil kræve, at der udvikles særlige organer, der tillægges kompetence til at udføre sådanne. Radiografuddannelsen, der udbydes 3 steder i landet, er eksempel på fælles amtsligt samarbejde om en landsdækkende udbudsstruktur. I vurderingen af på hvilket forvaltningsniveau styringskompetencen på institutionsområdet kan varetages bedst eller mest hensigtsmæssigt må der også inddrages uddannelses-eksterne parametre så som effektivitet og fleksibilitet i opgaveløsning, robusthed, omstillingsevne, hensigtsmæssig regional dækning, demokratisk indflydelse m.m. Den regionale forvaltnings- og institutionsmodel på sygepleje- og radiografuddannelsesområderne gør det nemt at sammentænke uddannelsernes dimensionering med amternes behov for færdiguddannede på sygehusområdet, ligesom tilrettelæggelsen af uddannelsesopgaven nemt kan indtænkes i den sammenhæng, som de færdiguddannede skal indgå i (integrationen af sygepleje- og radiografskoler i

16 hospitalsstrukturen), så der kan skabes synergi mellem de studerendes praktikbehov og aftagernes arbejdskraftbehov. En spredning af det økonomiske ansvar for opgaven fra ét niveau til flere regionale niveauer giver mulighed for forskellige vilkår i forskellige regioner. Det er en fordel, hvis forskelle på området anses for en styrke, f.eks. i relation til at fremme positiv konkurrence og/eller best practise. Omvendt er det en ulempe, hvis forskelle ikke kan accepteres, f.eks. af hensyn til, at borgerne skal stilles lige eller af hensyn til de studerendes fri bevægelighed inden for samme uddannelse (forskelle kan hindre merit og fleksibilitet i uddannelsessystemet). En supplering af modellen med mekanismer, der sikrer, at ensartede krav til uddannelseskvaliteten opretholdes, vil kunne iværksættes og dermed reducere eller fjerne sådanne forskelle. En regionalisering må formodes at berøre mulighederne for stordriftsfordele og effektivitet på forvaltningssiden. Det må antages, at én central forvaltning af ca. 100 MVU-institutioner der er samlet i de 23 CVU er og af de ca. 100 erhvervsskoler muliggør stordriftsfordele og en anden effektivitet i opgaveløsningen enden spredning af forvaltningsopgaven på mellem 6-14 forvaltningsenheder. Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over MVU/CVU-institutionsstruktur pr Bilag 2: Oversigt over institutioner med KVU-udbud Bilag 3: Oversigt over sygeplejeskoler Bilag 4: Oversigt over byer med KVU og teknisk-merkantilt MVU Bilag 5: Oversigt over Centre for Videregående Uddannelse Bilag 6: Aktivitetsopgørelse. KVU og MVU

17 Bilag 1. Oversigt over institutionsstrukturen på MVU-området pr Storkøbenhavn CVU-dannelse Godkendelsesdato CVU-form Antal studerende 1. CVU København og Nordsjælland 1) N. Zahles Seminarium 2) Dannerseminariet 3) Hillerød Pædagogseminarium 4) Hovedstadens Pædagogseminarium 5) Københavns Pædagogseminarium 6) Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium 7) Gentofte Socialpædagogiske Seminarium Godkendt d. 28. december ker- Betinget ne-cvu 1) ) 461 3) 572 4) 581 5) ) 403 7) 487 Forventet inddragelse af 1) Dansk Sløjdlærerskole 2) Skodsborg Fysioterapiskole Forventet henlæggelse af 1) Hillerød Sygeplejeskole 2. CVU Storkøbenhavn Godkendt d. 27. december 1) Blaagaard Seminarium 2) Københavns Dag- og Aftenseminarium, KDAS 3) Gladsaxeseminariet 3. CVU Øst Godkendt d. 19. november 1)Haslev Seminarium 2) Ballerup-Seminariet 3) Højvangseminariet 4) Københavns Socialpædagogiske Seminarium 5) Roskilde Pædagogseminarium 4. CVU ØreSund Godkendt d. 17 1) Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i december 2002 København 1) - 2) 110 1) 653 Betinget kerne-cvu 1) ) ) 671 kerne-cvu 1) 651 2) 766 3) 912 4) ) 797 CVU 1) 351 2) 349 3) 146 2) Hospitalslaborantskolen i Københan 3) Jordemoderskolen, afd. i København Erklæring om henlæggelse af 1) H:S Sygeplejerskeuddannelsen Under inddragelse: 1) Danmarks Sygeplejerskehøjskoles afdeling i København 1) ) -

18 CVU-dannelse Godkendelsesdato CVU-form Antal studerende 5. CVU Ingeniørhøjskolen i København 1) Ingeniørhøjskolen i København Godkendt d. 27. december CVU 1) Enkeltstående selvejende instituioner 1. Frederiksberg Seminarium 2. Frøbelseminariet, Frederiksberg 3. Suhrs Seminarium (se ovenfor) 4. Den Grafiske Højskole 5. Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation 6. Suhrs Seminarium 7. Den Sociale Højskole i København 1) 905 2) 725 3) 357 4) 144 5) 171 6) 357 Håndarbejdsinstitutioner under afvikling 1. Hellerup Tekstil Seminarium forventer sammenlæging med erhvervsskole 2. Håndarbejdets Fremmes Seminarium foventes inddraget i CVU København og Nordsjælland 7) 685 1) 204 2) 274 Sjælland 6. CVU Syd 1. Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Næstved 2. Seminariet for Formgivning 3. Storstrømsseminariet 4. Vordingborg Statsseminarium Henlæggelse af 1. Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt 7. CVU Sjælland 1. Ankerhus Seminarium 2. Holbæk Seminarium 3. Hindholms Socialpædagogiske seminarium 4. Slagelse Seminarium Forventet henlæggelse af 1) Vestjællands Amts sygeplejeskole Godkendt d. 20. juni pr Godkendt d. 20. april pr kerne-cvu 1) 345 2) 290 3) 635 4) 621 1) 205 Betinget kerne-cvu 1) 287 2) 732 3) 660 4) 688 1) 397

19 CVU-dannelse Godkendelsesdato CVU-form Antal studerende 8. Handelshøjskolecentret, Godkendt d. 27. december CVU CVU 1) Vestsjællands Handelshøjskolecenter 1) ) Storstrøms Handelshøjskolecenter 2) 168 institutio- Enkeltstående ner Ingen Fyn 9. CVU Fyn. Pæd. 1) Fyns Pædagogseminarium Godkendt d. 2. september 2002 Kerne-CVU 1) 939 2) ) Odense Seminarium 10. Sundhedsuddannelsernes CVU, Fyn 1) Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Odense Godkendt d. 13. september 2002 CVU 1) 614 1) 528 2) 235 Henlæggelse af 1) Sygepleje- og Radiografskolen i Odense 2) Sygeplejeskolen i Svendborg 11. CVU Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum 1) Ingeniørhøjskolen i Odense Enkeltstående selvejende institutioner 1. Skårup Seminarium 2. Odense Socialpædagogiske Seminarium 3) Den Sociale Højskole i Odense Håndarbejdsseminarier under afvikling 1. Odense Håndarbejdsseminarium forsætter som afdeling i Odense Fagskole uden selvstændigt MVU-udbud 2. Seminariet for Kunst og Håndværk i Kerteminde fremtidig institutionel status under afklaring Godkendt d. 27. december CVU 1) ) 533 2) 756 1) 542 1) 160 2) 213

20 Jylland CVU-dannelse Godkendelsesdato CVU-form Antal studerende 13. CVU Vest Godkendt 21. december (Inddraget Sløjdhøjskolen 2000 pr i Esbjerg kerne-cvu 1) Ribe Seminarium 2) Seminariet i Esbjerg 14. CVU Midt-Vest 1) Silkeborg seminarium 2) Skive Seminarium 3) Nr. Nissum Seminarium og HF 4) Ikast-Seminariet 5) Viborg-Seminariet 6) Skals Fagseminarium 15.Jysk Center for videregående Uddannelser 1) Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Århus 2) Hospitalslaborantskolen i Århus 3) Jydsk Pædagog- Seminarium 4) Peter Sabroe Seminariet 5) Århus Dag- og Aftenseminarium, ÅDAS Under inddragelse: 1) Specialkursus i husholdning v. Århus Universitet (videreuddannelsesinstitution for diætistuddannelsen) 2) Danmarks Sygeplejerskehøjskoles afdeling i Århus 16. CVU Nordjylland 1) Aalborg Seminarium 2) Hjørring Seminarium 3) Ranum Statsseminarium 4) Skipper Clement seminariet 5) Aalborg Socialpædagogiske Seminarium 17. CVU Sønderjylland 1) Haderslev Seminarium 2) Designseminariet i Højer Godkendt d. 28. december Godkendt d. 21. december Godkendt d. 28. december Godkendt d. 27. december Betinget kerne-cvu 1) 715 2) 624 3) 700 ker- Betinget ne-cvu 4) 498 5) ) 91 1) 515 2) 321 3) ) 963 5) ) 26 2) 295 Betinget kerne-cvu 1) ) 589 3) 383 4) 658 5) 662 kerne-cvu 1) 432 2) 220 Henlæggelse af 1) Den Sønderjyske Sygeplejeskole 18. CVU Jelling 1) Jelling Seminarium Godkendt d. 24. september 1) 340 CVU 1) 759

Institutionernes struktur, antal og styring samt regional dækning 1

Institutionernes struktur, antal og styring samt regional dækning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 16 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Institutionernes struktur, antal og styring samt

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Kilde (Alle) Sum af Elevuger ÅR INST_NR inst_navn opr_navn 2000 2001 2002 2003 2004 2005 621.407 AMU SYD AMU-Trekant JUR 24.003 26.139 25.392 22.492

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Kort 1: Kort over Professionshøjskoler og Ingeniørhøjskolen i Københavns udbudssteder for grunduddannelser 2011

Kort 1: Kort over Professionshøjskoler og Ingeniørhøjskolen i Københavns udbudssteder for grunduddannelser 2011 1/11 Kort 1: Kort over Professionshøjskoler og Ingeniørhøjskolen i Københavns udbudssteder for grund 2011 Storkøbenhavn Bornholm UC Syd 2/11 Oversigt over udviklingen i antallet af optagne fordelt på institutioner

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2007

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2007 Københavns Universitet Lægevidenskab 523 48 2733 1780 9,9 9,7 Folkesundhedsvidenskab 68 6 221 82 8,8 8,6 Farmaceut 241 9 450 224 6,2 alle optaget Tandlæge 108 9 705 347 9,0 8,9 Veterinærmedicin 191 15

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Baggrund for notatet Formandskabet ønsker i forbindelse med drøftelser af det vigende antal praktikpladser på PGUen en oversigt

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Orientering om fordeling af midler til strategisk kompetenceløft og tilskud til praktikpladsopsøgende indsats Strategisk kompetenceløft Regeringen

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Notat om de lovgivningsmæssige rammer for regional uddannelsesdækning

Notat om de lovgivningsmæssige rammer for regional uddannelsesdækning Rådet for uddannelser og Professionsbacheloruddannelser Sekretariatet BILAG 18/10 Rådsmøde 5/10 Tirsdag den 12. oktober 2010 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser mv., herunder åben uddannelse

Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser mv., herunder åben uddannelse Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser mv., herunder åben uddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail

Læs mere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København

Læs mere

Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser

Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 14 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse. 17. december 2009 Sags nr.: 126.923.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse. 17. december 2009 Sags nr.: 126.923. Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Stk. 3. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelser i Region Midtjylland.

Stk. 3. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelser i Region Midtjylland. Vedtægt for Professionshøjskolen VIA University College Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Professionshøjskolen VIA University College er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning

Læs mere

Tabelbilag til De videregående uddannelser i tal

Tabelbilag til De videregående uddannelser i tal Tabelbilag til De videregående uddannelser i tal Oktober 2000 Bilagsoversigt Bilag til kapitel 1: Introduktion - Tabel 1.1 Ansøgere, optagne og afviste via koordinerede tilmelding i perioden 1991-1999

Læs mere

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd.

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd. Bilag 1: Korrigerede institutionsfordelte kvoter til skolepraktik i 2015 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Beregningsgrundlag absolutte tal AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013 Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og Danske Erhvervsskoler - Lederne Afdeling for

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Uddannelse i Region Midtjylland

Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelse i Midtjylland al Udvikling UNI C Statistik & Analyse 2007 UNI C Statistik & Analyse, 19. marts 2007 Side 2 af 116 Uddannelse i Midtjylland UNI C Statistik & Analyse, 19. marts 2007 Side 3 af

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

Notat om afviste ansøgere til UC-sektoren. 3. august 2012

Notat om afviste ansøgere til UC-sektoren. 3. august 2012 Notat om afviste ansøgere til UC-sektoren. 3. august 2012 I 2012 var der atter stigning i antallet af tilbudte studiepladser inden for UC-sektoren, dvs. de syv professionshøjskoler, Danmarks Medie- og

Læs mere

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af UC Syddanmarks ansøgning om godkendelse af nyt udbud,

Læs mere

Antal med under 7. Antal med over 7

Antal med under 7. Antal med over 7 Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser 1 Udpegning Erhvervsskolerne, dvs. AMU-centre, tek niske skoler og handelsskoler ned sæt ter hver et

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Region Nordjylland 5 forløb

Region Nordjylland 5 forløb Region Nordjylland 5 forløb Forløb 1 Yderligere 01-12-2015 30-11-2016 Aalborg Universitetshospital, psykiatrien 1. halvår i Psykosesøjle, 2. halvår i Akutsøjle 01-12-2016 30-11-2017 Aalborg Universitetshospital,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Månedsstatistik januar 2012

Månedsstatistik januar 2012 Månedsstatistik januar 2012 EL Statistikken er baseret på de seneste tal fra UNI-C, offentliggjort medio januar og dækkende aktivitet til og med november. Næste statistik offentliggøres medio februar.

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

- Godschauffør - Renovationschauffør - Flyttechauffør - Lager og transport - Lager og logistik - Kranfører

- Godschauffør - Renovationschauffør - Flyttechauffør - Lager og transport - Lager og logistik - Kranfører Udbud af RKV i forhold til erhvervsuddannelserne på transportområdet. TUR har anmodet skolerne om at udfylde nedenstående skema. Skemaet giver et landsdækkende overblik over hvor og hvordan virksomheder

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange videregående uddannelser Lægevidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole?

Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole? Hvordan øger man medarbejdertilfredsheden på en erhvervsskole?. Hvem er vi? En teknisk erhvervsskole EUD, htx, AMU, (akademiuddannelser). En fusionsskole med adresser i Tønder, Haderslev, Sønderborg og

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2005 Side 4

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2005 Side 4 Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2005 Side 4 Københavns Universitet Lægevidenskab 526 44 2478 1627 9,7 9,6 Folkesundhedsvidenskab 64 8 230 103 9,3 9,2 Tandlæge 107 12 745 341 9,3 9,2 Tandplejer 68

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

Konference: Skriftlighed i afsætning

Konference: Skriftlighed i afsætning Konference: Skriftlighed i afsætning Jesper Bienkowski, læringskonsulent Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Program for i dag Tid Emne Oplægsholder 10.00 Velkommen, skriftlighed

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Resultaterne er baseret på besvarelser fra i alt 34.1 elever Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen,

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

(KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

(KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole (KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Skoleår Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Sygeplejerske,prof.bach. 7,13 7,94 6,88 7,35 Bornholms Sundheds-

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Professionshøjskolen UCC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Professionshøjskolen UCC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Københavns Kommune

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i International

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Statusrapport 2013-14 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat

Statusrapport 2013-14 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat Statusrapport 2013-14 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat v/sekretariatsleder Peter Thode Loft Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev Tlf.: 7266 5160 pc@ucsyd.dk Indledning I det forløbne år har opgaverne

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere