Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende videregående KVU- og MVU-uddannelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende videregående KVU- og MVU-uddannelser."

Transkript

1 STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende videregående KVU- og MVU-uddannelser. Dette afsnit beskriver udførelsen af myndigheds- og driftsopgaver i relation til de korte og mellemlange videregående uddannelser under Undervisningsministeriet med henblik på at vurdere, om de lige så eller mere hensigtsmæssigt kunne udføres. Model 1 I en national forvaltningsstruktur med to led, kommuner og stat Model 2. I en national forvaltningsstruktur som den eksisterende med tre forvaltningsniveauer, men således at det midterste forvaltningsniveau består af en samling af amterne i større regioner. 1. Beskrivelse af uddannelsesområderne Der optages hvert år ca studerende på KVU-uddannelserne og ca studerende på MVU-uddannelserne. For en oversigt over uddannelserne, hvor de udbydes og institutionerne bag uddannelserne henvises til vedlagte bilag, jf. bilagsliste bagerst i afsnittet MVU-uddannelsesområdet Beskrivelse af de mellemlange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser findes inden for de fagområder, der fremgår af skemaet nedenfor:

2 - 2 - Figur 1. Oversigt over mellemlange videregående uddannelser Uddannelsesomr./ Beskæftigelsesomr Pædagogiske uddannelser Sundhedsfaglige uddannelser Rettet mod det offentlige arbejdsmarked 1. Lærerudd 2. Pædagogudd 3. Afspændingspædagogudd 4. Håndarbejdslærerudd 1. Sygeplejerskeudd 1 2. Radiografudd. 3. Ergoterepeutudd Fysioterapeutudd. 5. Bioanalytikerudd. 6. Jordemoderudd. Socialfaglige uddannelser 1. Socialrådg.udd. Rettet mod det offentlige arbejdsmarked Rettet mod det private arbejdsmarked Uddannelsesomr./ Beskæftigelsesomr Ernæringsuddannelser 1. PB 3 i ernæring og sundhed Tekniske uddannelser Merkantile uddannelser Øvrige uddannelser 1. Journalistudd. 2. Fotojournalistudd. 3. Grafisk kommunikation. PB. 4. Medieproduktion og ledelse. PB 5. Tegnsprogs- og MHS-tolk 6. Skov- og Landskabsing.udd. 7. Karakteranimator udd. Rettet mod det private arbejdsmarked 1. PB i ernæring og sundhed 1. Ingeniøruddannelsen (m. flere forskellige ingeniørudd.profil er) 2. Bygningskon struktør 1. HA sprog 2. HA økonomi 1. Journalistudd. 2. Fotojournalistudd. 3. Grafisk kommunikation. PB. 4. Medieproduktion og ledelse. PB 5. Tegnsprogs- og MHS-tolk 6. Skov- og Landskabsing.udd. 7. Karakteranimator udd. De mellemlange videregående uddannelser er blandt andet karakteriseret ved samspil mellem teori og praktik. Praktikken foregår i private virksomheder, amter og kommuner, afhængig af hvilken uddannelse der er tale om. For de mellemlange 1 I den udstrækning sygehusdriften foregår i privat regi vil samtlige MVU-sundhedsuddannelser også være rettet mod det private (sygehus-)arbejdsmarked. 2 De sundhedsfaglige MVU-uddannelser afsluttes alle med en autorisation, således at uddannelserne også kan danne grundlag for udøvelse af professionen som selvstændig. I den udstrækning retter navnlig ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelserne sig allerede i dag også mod det private sundhedsfaglige arbejdsmarked. 3 PB betyder professionsbachelor. MVU-uddannelser er i dag generelt professionsbacheloruddannelser.

3 - 3 - videregående sundhedsuddannelser foregår en væsentlig del af praktikken i amtskommunale institutioner Beskrivelse af institutionsstrukturen på det mellemlange videregående uddannelsesområde De mellemlange videregående uddannelser udbydes i dag på ca. 40 statslige og 20 amtslige uddannelsesinstitutioner, der er fordelt over hele landet. Institutionsstrukturen på det mellemlange videregående uddannelsesområde bestod indtil år 2000 af ca. 100 enkeltstående monofaglige uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet (både statsinstitutioner og selvejende institutioner) og ca. 25 sygeplejer- og radiografskoler under amterne. Efter vedtagelse sommer 2000 af lov om Centre for Videregående Uddannelser, CVU er indgik de statslige MVU-institutionerne i dialog om frivillige sammenlægninger, der samlede mindre lokale institutioner med udbud af en enkelt mellemlang videregående uddannelse til større regionale centre, der dannede en samlet organisatorisk ramme om de lokale udbudssteder. Pr består MVU-institutionsstrukturen således af flg. typer institutioner: 23 CVU er. Alle CVU er er selvejende institutioner i henhold til Undervisningsministeriets selvejelov. ca. 15 enkeltstående institutioner, dvs. institutioner med udbud af én MVU-uddannelse. Også disse institutioner er i almindelighed selvejende institutioner i henhold til Undervisningsministeriets selvejelov, dog har én institution valgt at fortsætte som statsinstitution, nemlig Danmarks Journalisthøjskole 20 sygeplejeskoler, heraf 3, der er kombinerede sygepleje- og radiografskoler Institutioner, oprettet og finansieret i amtsligt regi og med amtsligt ansvar for institutionsdrift, kapacitet og dimensionering. De 20 sygeplejeskoler er fordelt i hele landet med i hvert fald en sygeplejeskole i hvert amt, og i nogle amter med flere sygeplejeskoler. De 23 CVU er og ca. 15 enkeltstående institutioner er, jf. bilag 1 med oversigt over institutionsstrukturen på MVU-området pr , ligeledes fordelt i hele landet, men fordelingen bryder her med amtsgrænserne: Dels fordi et CVU kan rumme lokale udbudssteder placeret i forskellige amter (eksempelvis CVU Midt Vest, der har stiftende institutioner/lokale udbudssteder placeret i 3 forskellige amter (Viborg, Ringkøbing og Århus amter). Dels fordi amterne ikke er ens dækket for så vidt angår CVU er. Nogle amter har f.eks. kun pædagogiske CVU er (f.eks. Sønderjyllands Amt), mens andre har både pædagogiske og teknisk/merkantile CVU er (f.eks. Vejle Amt med CVU Jelling og CVU Vitus Bering i Horsens, og andre igen har et kombineret pædagogisk/sundhedsfagligt CVU og et teknisk/merkantilt CVU (f.eks. Ringkøbing amt med CVU Vita omkring Holstebro og CVU HIH i Herning).

4 - 4 - CVU erne er således regionalt placeret videregående uddannelsesinstitutioner, men CVU-regionerne er ikke identisk med amterne, og CVU-regionerne varierer alt efter hvilket uddannelsesområde, der er tale om. F.eks. findes der 5 teknisk eller teknisk merkantile CVU er i Danmark, og man opererer derfor f.eks. i udbudsplaceringssager med en opdeling af landet i 5 regioner. På det pædagogiske uddannelsesområde findes imidlertid 13 pædagogiske CVU er i alt. Derfor opereres der i udbudsplaceringssager med en opdeling af landet i mellem 3-5 regioner men med mere end ét CVU pr. region. På det sundhedsfaglige område er fordelingen igen en anden, jf. bilag 1. De ca. 15 enkeltstående MVU-institutioner, dvs. institutioner der har valgt at fortsætte som selvstændige institutioner uden for CVU-regi med udbud af en enkelt MVU-uddannelse, findes i to forskellige versioner: Enkeltstående institutioner med udbud af en MVU-uddannelse, der kun udbydes ét sted i landet dvs. institutionen har en landsdækkende uddannelsesforpligtelse. Det gælder f.eks. Danmarks Journalisthøjskole Den Grafiske Højskole Enkeltstående institutioner med udbud af en MVU-uddannelse, der udbydes flere steder i landet, dvs. institutioner der primært har en lokal eller regional uddannelsesforpligtelse (men derfor selvfølgelig godt kan levere dimittender til arbejdspladser i hele landet). Inden for denne kategori findes der to yderpoler: Sociale Højskoler, der er placeret 5 steder i landet og dermed dækker relativt store regionale områder. Pædagogseminariet, der er placeret i alt 32 steder i landet, og dermed dækker relativt små regionale/lokale områder Beskrivelse af udbudsstrukturen på det mellemlange videregående uddannelsesområde De mellemlange videregående uddannelser udbydes på 23 CVU er etableret i henhold til gældende lovgivning om CVU og ca. 15. enkeltstående institutioner oprettet i henhold til lovgivning for de enkelte institutioner. Institutionsstrukturen følger ikke amtsgrænserne og skaber heller ikke i sig selv en landsdækning gennem en ligelig fordeling af uddannelser i alle egne af landet (f.eks. udbydes diplomingeniøruddannelsen på 5 CVU ingeniørhøjskoler, men 3 af de 5 ligger i Midtjylland). Til forskel herfra udbydes sygeplejerskeuddannelsen på 20 amtslige sygeplejeskoler (dog drives sygeplejeskolerne i København af Hovedstadens Sygehusvæsen, HS bortset fra Herlev sygeplejeskole, der drives af Københavns Amt), hvis fordeling er afstemt efter amtsgrænserne. Radiografuddannelsen udbydes på 3 af de amtslige sygeplejeskoler. Der henvises til vedlagte bilag over udbudsstrukturen Beskrivelse af styringsmodellen på det mellemlange videregående udannelsesområde A. Styring af de mellemlange videregående uddannelser Undervisningsministerens styring af de mellemlange videregående uddannelser relaterer sig til tre niveauer i uddannelsesudbuddet: Kvaliteten i det samlede udbud

5 - 5 - Kvaliteten i den enkelte uddannelse Kvaliteten i institutionernes udbud af en uddannelse Folketinget udstikker de overordnede rammer for udformning af et landsdækkende udbud af videregående korte og mellemlange uddannelser, der imødekommer brugere og aftageres kompetencebehov. Udmøntning af Folketingets beslutninger i love, bekendtgørelser og andre bestemmelser, der har retsvirkning for alle udbydere og brugere i hele landet, foregår på centralt niveau i ministerium med ministeren som den overordnede ansvarlige, og sikrer en national ens standard for uddannelsernes indhold, niveau og tilrettelæggelse uanset hvor i landet, den pågældende uddannelse udbydes. Evalueringer af bl.a. de to store pædagogiske MVU-uddannelser, læreruddannelsen og pædagoguddannelsen har vist, at de 32 pædagogseminarier og de 18 lærerseminarier udnytter deres frihed inden for mål og rammestyringen til at sætte et lokalt præg på den uddannelse, de har til formål at udbyde. Mål og rammestyring har erstattet den tidligere detailstyring. Ministeren har det overordnede ansvar for kvaliteten i det samlede udbud, dvs. for at sammensætningen af enkeltuddannelser til et samlet udbud af mellemlange videregående uddannelser matcher uddannelsesbehov og ønsker hos brugere og aftagere aktuelt og på det sigt, der uddannelsesmæssigt lader sig gøre at planlægge indenfor. Ministeren varetager denne opgave gennem kompetencen til at godkende nye uddannelser, og dertil hørende kompetence til at afvikle eller omlægge eksisterende. (Til dato er egentlig afvikling kun sket i meget begrænset omfang, f.eks. sommer 2002 med beslutning om afvikling af eksisterende håndarbejdslæreruddannelse). Til brug for denne opgave nedsætter Undervisningsministeren et eller flere rådgivende udvalg, der skal formidle brancher og regioners uddannelsesbehov, så de kan omsættes til konkrete uddannelsesinitiativer. Aktuelt rådgives Undervisningsministeren på MVU-området af MVU-rådet. I CVU-loven er CVU erne desuden pålagt en udviklingsforpligtelse i relation til uddannelsesudbuddet. Det påhviler således CVU erne at foreslå konkrete fornyelser af uddannelsesudbuddet gennem ansøgninger om godkendelse af nye uddannelser, som ministeren træffer beslutning om. Kvaliteten i den enkelte uddannelse sikres gennem Undervisningsministerens kompetence til at udstede bekendtgørelser om uddannelser, der fastlægger uddannelsernes indhold, tilrettelæggelse, adgangsforudsætninger, eksamenskrav m.m. Desuden skal institutionerne udarbejde studieordninger med mere detaljerede bestemmelser. Studieordningerne skal være tilgængelige på institutionernes hjemmeside. Kvaliteten i institutionernes udbud af en given uddannelse sikres ad to veje: Udbudsplacering Fagligt tilsyn Ministeren varetager ansvaret for kvaliteten i institutionernes udbud af en given uddannelse gennem kompetencen til at godkende institutioner til udbud af uddannelser (udbudsplacering). I udbudsplaceringen af en given uddannelse træffer Undervisningsministeriet afgørelse af, om en institution har eller formodes at kunne tilvejebringe det nødvendige faglige grundlag for udbud af uddannelsen.

6 - 6 - Efter uddannelsens udbudsplacering fører Undervisningsministeriet fagligt tilsyn med uddannelsens gennemførelse. Undervisningsministeriet fører som myndighed tilsyn med, at uddannelsesbekendtgørelsernes bestemmelser om den enkelte uddannelse overholdes og er i klageinstans i evt. konkrete sager. Herudover fører Undervisningsministeriet et generelt tilsyn med uddannelsernes faglige kvalitet gennem: Turnusevalueringer, dvs. regelmæssige evalueringer, der gennemføres af Evalueringsinstituttet efter en fast evalueringsmodel, der både evaluerer uddannelsen som sådan og uddannelsens konkrete gennemførelse på de institutioner, der er godkendt til udbud af uddannelsen. Årlige censorrapporter, hvor censorerne på de enkelte uddannelser har mulighed for at påpege forhold vedrørende uddannelsen som sådan og vedrørende uddannelsens konkrete gennemførelse. Undervisningsministeriet er tilsynsførende myndighed, og amterne udøver som driftsmyndighed for sygepleje- og radiografuddannelserne også kontrol med disse og for de praktikforløb, der afvikles i amtsligt regi. Efter vedtagelse af "Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v." påhviler det de enkelte uddannelsesinstitutioner at fremlægge institutionens resultater, så brugere og aftagere kan få indblik heri og et grundlag for at foretage et frit uddannelsesvalg på baggrund af klare informationer. Loven om gennemsigtighed og åbenhed tilsigter, at den større åbenhed om uddannelsesinstitutionernes resultater giver brugerne mulighed for også at inddrage det som grundlag for valg af uddannelsessted. B. Styring af institutioner med udbud af mellemlange videregående uddannelser De institutioner, der udbyder mellemlange videregående uddannelser, kan opdeles i to hovedkategorier: Statslige institutioner under Undervisningsministeriet. De 23 CVU er + de ca. 15 enkeltstående institutioner. Amtslige institutioner. De 20 sygeplejeskoler, herunder de 3 integrerede sygepleje- og radiografskoler. Parallelt til Undervisningsministerens faglige styring af de mellemlange videregående uddannelser styres de institutioner, der forestår udbuddet. I styringen af institutionerne har Undervisningsministeriet og amterne som institutionsejere /myndighed de samme kompetencer i forhold til at udforme hver deres institutionsområde. De kan: Fastsætte rammer for en hensigtsmæssig institutionsstruktur Fastsætte rammer for en hensigtsmæssig institutionsform Godkende oprettelse, ændring og nedlæggelse af institutioner Fastsætte økonomiske rammer for institutionernes drift

7 - 7 - Fastsætte dimensionering af uddannelserne = institutionernes studentergrundlag Fastsætte vilkår for personalets ansættelse og afskedigelse Fælles for begge myndigheder er ansvaret for at vælge den institutionsstruktur, institutionsform, økonomistyring m.m., der er bedst egnet til at fremme de kvalitative mål, der er sat for uddannelsesaktiviteten. Styringen af institutionerne vil for begge myndigheder skulle understøtte og supplere den faglige styring af uddannelserne. Det centrale er at finde hensigtsmæssige styringsformer, der fremmer kvalitet. Aktuel udformning af institutionsstruktur Sygeplejeskolerne fungerer som selvstændige uddannelsesinstitutioner, der afvikler den kliniske del af uddannelsen på en række praktiksteder i regionen, herunder både på sygehuse, i psykiatrien og i den primærkommunale sektor. Institutionsstruktur er udformet med mindst én sygeplejeskole pr. amt. Radiografuddannelse udbydes derimod kun tre steder i landet, således at disse skoler varetager en tværgående amtslig uddannelsesopgave. Som det ligeledes fremgår af indledningen og af de vedlagte bilag over institutions- og udbudsstruktur følger institutionsstrukturen ikke amtsgrænserne. Læreruddannelse udbydes 18 steder i landet, pædagoguddannelse 32 steder, diplomingeniøruddannelse udbydes på MVU-institutioner 5 steder i landet og socialrådgiveruddannelse udbydes 4 steder. Institutionsstrukturen afspejler, at hensynet til to ligeværdige principper i institutionsstrukturen: Princippet om, at antallet af institutioner skal afpasses søgningsgrundlaget, således at hver institution får en bæredygtigt grundlag. Princippet om, at placeringen af uddannelsesinstitutioner skal afpasses hensynet til en bæredygtig regional udvikling, hvor der er adgang til videregående uddannelse i alle egne af landet. Den eksisterende institutionsstruktur er vokset frem historisk ved knopskydning og løsninger truffet i takt med, at uddannelsesproblemer er dukket på lokalt, regionalt eller på landsplan. Reformen af institutionsstrukturen på KVU- og MVUområdet har i henhold til gældende lovgivning taget udgangspunkt i en omdannelse af den eksisterende institutionsstruktur, således at lokale udbudssteder bevares, men videreføres i ny organisatoriske sammenhænge, der understøtter en regional uddannelsestænkning.. Etablering og godkendelse af de 23 CVU er har også berørt den måde, sygeplejerske- og radiografuddannelsen tilrettelægges på. Hovedparten af amterne har valgt at udnytte CVU-lovens mulighed for at henlægge det driftsmæssige ansvar for sygepleje- og radiografuddannelserne ved driftsoverenskomst til et CVU. Henlæggelsesaftalerne bryder således ikke med den overordnede ansvarsplacering. Amterne henlægger blot den konkrete udførelse af institutionsdriften til CVU er efter de vilkår og betingelser, der fremgår af henlæggelsesaftale. De første CVU er blev godkendt år 2000 og langt de fleste ultimo, så det er endnu meget begrænset, hvilke resultater der er opnået. I etableringsfasen har CVU erne være koncentreret om at etablere de rammer, der skal skabe grundlaget for sektorens uddannelsespolitiske indsats i de kommende år.

8 - 8 - Aktuel udformning af institutionsform På det amtskommunale institutionsområde opretter og nedlægger amtsrådene institutioner, og sikrer den nødvendige kapacitet og træffer beslutning om den enkelte skoles økonomiske ramme. Det overordnede ansvar for institutionsdriften er samlet centralt i amtsrådet, der har bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Amtsrådene har ansvar for bl.a. anlægsansvaret institutionernes personalemæssige forhold, driftsansvar, lokaleforsyning træffer beslutning om det samlede årlig antal timer til undervisning ved den enkelte skole. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele heraf den til en given uddannelsesinstitution. Amterne har decentraliseret en række beslutninger til institutionerne. Amterne opererer med rammestyring, hvilket kan give institutionerne mulighed for langsigtet planlægning. Derudover giver den regionale forankring kombineret med den amtslige økonomiske styringsmodel mulighed for, at der i det enkelte amt kan udvises fleksibilitet og mulighed for at sætte ekstra ind ved konstaterede konkrete behov på en uddannelsesinstitution De statslige institutioner under Undervisningsministeriet er (undtaget Danmarks Journalisthøjskole) selvejende institutioner i henhold til Undervisningsministeriets selvejelov. Undervisningsministeriets styring af de selvejende institutioner bygger på to grundlæggende elementer: Selvejeformen, der lovfæster institutionernes selveje og selvstyre med en ansvarlig bestyrelse som øverste ledelse. Taxameterfinansiering, hvor tilskud i form af bloktilskud bestemmes ud fra objektive aktivitetsmål (antal studenterårsværk (STÅ) og en politisk fastsat takst pr. aktivitetsenhed (ÅE/STÅ) Undervisningsministeriet giver efter principperne i taxametersystemet bevillinger på baggrund af institutionernes indberetning af aktivitetsgrundlaget til tilskud. De selvejende institutioners bestyrelser har ansvar både for institutionens administration og økonomiske drift og for de undervisnings- og uddannelsesaktiviteter, som institutionen ifølge sit formål varetager. Bestyrelsen skal varetage institutionens interesser, sikre optimale vilkår for at institutionens aktiviteter afvikles bedst muligt, og bestyrelsen er ansvarlig for, at virksomheden udøves i overensstemmelse med gældende lov- og regelgrundlag. Institutionerne har dispositionsfrihed inden for bevillingens rammer til at fastsætte niveauet for og sammensætningen af institutionens løbende driftsudgifter, herunder lærerløn og øvrige direkte udgifter

9 - 9 - til undervisningen, administration, rengøring, vedligeholdelse osv.. Institutionerne kan vælge mellem eje og leje og optage realkreditfinansiering af bygningsinvesteringer. Institutionernes årsregnskaber følger i vid udstrækning Årsregnskabsloven med resultatopgørelse opgjort inkl. afskrivninger og hertil svarende årlig balance. Institutionsrevisorer ansat af bestyrelserne sikrer bestyrelserne et eksternt, uafhængig grundlag for varetagelsen af det overordnede ansvar. Aktuel dimensionering af MVU-uddannelserne På KVU-området har alle uddannelser frit optag, undertagen den nye KVUuddannelse i e-navigation, der er under udvikling. På MVU-området er en række uddannelser dimensionerede. Det drejer sig om: Afspændingspædagoguddannelsen Ergo- og fysioterapeutuddannelsen Jordemoderuddannelsen Grafisk kommunikation Grafisk teknologi og ledelse Håndarbejdslærer/professionsbachelor i tekstile fag og formidling Journalistuddannelsen Læreruddannelsen Pædagoguddannelsen Professionsbacheloruddannelsen i karakteranimation Professionsbachelor i ernæring og sundhed 4 Tegnsprogs- og MHS-tolk Dimensioneringen tager primært udgangspunkt i hensynet til praktikpladser, specialiseringen i uddannelsen og arbejdsmarkedsforhold. Nye uddannelser dimensioneres som udgangspunkt ud fra et forsigtighedsprincip, da men endnu ikke kender hverken praktikpladssituationen eller arbejdsmarkedet for de færdiguddannede. Læreruddannelsen er dimensioneret af regionale uddannelsespolitiske hensyn. Lærerseminariernes Rektorforsamling indstiller til en fordeling af studiepladser på seminarierne. Amterne spiller en rolle i dimensioneringen af sygeplejerske- og radiografuddannelserne, hvor Undervisningsministeriet fastsætter en dimensionering efter indstilling fra amterne. Desuden fastsættes dimensioneringen på pædagoguddannelsen 4 Af regionale uddannelsespolitiske årsager har Ankerhus Seminarium i Sorø frit optag, mens optaget på Suhrs Seminarium og ved Jysk CVU er dimensioneret.

10 efter indstilling fra Amternes Praktikpladsudvalg, der vurderer dels det fremtidige behov for færdiguddannede pædagoger dels mulighederne for at oprette praktikpladser til de studerende. Hertil kommer, at Undervisningsministeriet hvert år underretter amterne og H:S om den fastlagte dimensionering på ergo og fysioterapeutuddannelserne samt jordemoderuddannelsen på de enkelte uddannelsesinstitutioner mhp. oprettelse af praktikpladser i sundhedssektoren. Bortset fra, at UVM for et par år tilbage tillod 25 pladser ekstra på pædagoguddannelsen begrundet i forsøg med praktik i udlandet, har indstillingerne fra praktikpladsudvalgene været fulgt i en lang årrække." Aktuel fastsættelse af vilkår for personalet ansættelse og afskedigelse Amtsrådene fastsætter vilkår og betingelser for personalet ved de amtslige uddannelsesinstitutioner., mens statens fastsætter vilkår og betingelser for ansatte ved de statsligt selvejende institutioner KVU-uddannelsesområdet Beskrivelse af de korte videregående uddannelser Ved korte videregående uddannelser forstås uddannelser, som er eller vil blive godkendt i henhold til lov om korte videregående uddannelser. Disse uddannelser er primært målrettet mod det private erhvervsliv. Der er i dag godkendt i alt 12 uddannelser og to nye KVU-uddannelser er under udvikling, jf. skema (øvrige uddannelser). Herudover er den nuværende Datamatiker og Transportlogistiker under revision. En revision, som bl.a. indebærer, at uddannelsen til datamatiker vil blive omfattet af KVU-loven. En KVU i Administration og Forvaltning er under udvikling. Uddannelsen til Bygningskonstruktør var oprindelig en KVUuddannelse, men har i dag ændret status til at være en MVU-uddannelse. De korte videregående uddannelser er flg.: Uddannelsesomr./ Beskæftigelsesomr Rettet mod det offentlige arbejdsmarked. rettet mod det private arbejdsmarked Tekniske uddannelser Produktionsteknolog Jordbrugsteknolog Designteknolog Procesteknolog Laborant IT og elektronikteknolog Installationsteknolog Merkantile uddannelser Markedsføringsøkonom Handelsøkonom Serviceøkonom Transportlogistiker (under revision) Finansøkonom Informationsteknologiske uddannelser Multimediedesigner Datamatiker (under revision) Øvrige uddannelser KVU i Administration og Forvaltning (under udvikling) e-navigator (under udvikling) Figur 2. Oversigt over korte videregående uddannelser Beskrivelse af institutionsstrukturen på det korte videregående uddannelsesområde Korte videregående uddannelser udbydes på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der har udbud af ungdomsuddannelse som sin kerne-ydelse. Derved adskiller institutionsstrukturen bag KVU-udbuddet sig afgørende fra institutionsstrukturen på MVU-området, der har MVU-udbud som sin kerne-ydelse. En regionalisering af institutionerne og deres drift ville derfor ikke have samme konsekvenser på de to områder. Tilsammen er der godkendt udbud af erhvervsakademiuddannelser på 53 institutioner i 29 byer. Dette forholdsvise store antal udbydere primært handelsskoler og

11 tekniske skoler skyldes bl.a., at skolerne har meget forskelligartede profiler. De to skoleformer koncentrerer sig i dag henholdsvis om merkantile og tekniske erhvervsakademiuddannelser, mens de informationsteknologiske uddannelser (datamatiker og multimediedesigner) er mere tværgående og udbydes af begge skoleformer. Datamatikeruddannelsen er dog fortsat kun placeret ved handelsskoler og kombinationsskoler. De 53 handelsskoler og tekniske skoler, som er godkendt til KVU, er med en enkelt undtagelse (TEKO-Center Danmark) alle organiseret i regionale erhvervsakademi samarbejder. Den regionale udstrækning af samarbejdet er baseret på, at der inden for hvert samarbejde udbydes tekniske, merkantile og informationsteknologiske korte videregående uddannelser. Erhvervsakademisamarbejdet har til formål at sikre kvalitet, udbudsdækning, voksenuddannelse i overensstemmelse med erhvervslivets behov og etablering af en videncenter funktion til fælles gavn for institutionerne og erhvervslivet i regionen. Institutionsstrukturen på det korte videregående uddannelsesområde består pr. 1. januar 2003 af flg. typer institutioner: 53 handelsskoler og tekniske skoler, som er selvejende, statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner. Handelsskolerne og de tekniske skoler er samme med landbrugsskoler og AMU-centre i dag omfattet af fællesbetegnelsen institutioner for erhvervsrettet uddannelse. 53 af de i alt 108 institutioner for erhvervsrettet uddannelse er godkendt til at udbyde korte videregående uddannelser. CVU Vitus Bering, som er en selvejende, statsligt finansieret uddannelsesinstitution. Denne institution er en fusion baseret på en teknisk skole og en ingeniørhøjskole. Hellerup Tekstilseminarium, som er en selvejende, statsligt finansieret uddannelsesinstitution. Denne institution er ved at fusionere med en handelsskole mhp. på at blive en institution for erhvervsrettet uddannelse. Maskinmesterskolen, som er en uddannelsesinstitution under Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskrivelse af udbudsstrukturen på det korte videregående uddannelsesområde En oversigt over udbudsplaceringen af KVU fremgår af bilag 2. Yderligere 9 byer har udbud af erhvervsakademiuddannelser via udlagt undervisning. Ved udlagt undervisning gennemfører en godkendt institution undervisning på en anden institution (værtsinstitution) ved anvendelse af egne eller værtsinstitutionens lærerkræfter. Udlagt undervisning er aktuelt i områder, hvor der kan være et uddannelsesbehov, men institutionerne i området ikke har forudsætning for gennemføre uddannelsen. Styringen på KVU-området med centralt fastsatte landsdækkende uddannelser og en centralt styret udbudsplacering skal det bl.a. ses i lyset af, at der indtil 1999 eksisterede ca. 75 ofte lokalt udviklede korte videregående uddannelser, som blev udbudt af et tilsvarende antal institutioner. Resultatet heraf, var at de studerende gennemførte uddannelser med uafklaret studie- og/eller arbejdsmarkedskompetence, og ikke bæredygtige studiemiljøer.

12 Beskrivelse af styringen af det korte videregående uddannelsesområde A. Styring af de korte videregående uddannelser Der er i vid udstrækning tale om et ens styringskoncept for de to uddannelsesområder. De adskiller sig imidlertid fra hinanden ved, at det overordnede rådgivende organ med hensyn til KVU-uddannelserne er Erhvervsakademirådet, som er sammensat af medlemmer, der har tilknytning til uddannelserne og arbejdsmarkedet. Erhvervsakademirådet rådgiver ministeren uddannelsesdækning og behov, uddannelsernes overordnede formål m.m., adgangskrav og sammenhæng til andre uddannelser. Herudover kan arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætte et antal rådgivende udvalg vedr. de enkelte uddannelser. Disse udvalg kaldes også 7 udvalg. Disse udvalg rådgiver om de enkelte uddannelser mht. behov, regler, adgangsbetingelser, uddannelsespraktik, lærerkvalifikationer, kvalitet godkendelse og tilbagekaldelse af udbud samt dimensionering. Ifølge KVU-loven er ministeriet ikke forpligtet til at inddrage Erhvervsakademirådet i spørgsmålet om de konkrete udbudsplaceringer. På KVU-området er der også en kvalitetsbekendtgørelse, som opstiller en række krav til, hvad kvalitetssikringssystemet på den enkelte institution, som udbyder KVU, skal kunne dokumentere. Herudover stiller den krav om årlige selveevalueringer. B. Styring af institutioner med udbud af korte videregående uddannelser Også de korte videregående uddannelser er landsdækkende uddannelser. Der er grundlæggende tale om samme styringskoncept for KVU-området som for de statslige selvejende institutioner på MVU-området, da KVU udbydes af de selvejende handelsskoler og tekniske skoler, som er godkendt til udbud. Fsv. ang. KVU-området kan det supplerende tilføjes: Der er ikke hidtil i modsætning til MVU- området sket en dimensionering af optaget. De regionale erhvervsakademier, som handelsskolerne og de tekniske skoler er organiseret i for at sikre uddannelseskvaliteten på KVU, udbudsdækningen på KVU, voksenuddannelse i overensstemmelse med erhvervslivets behov og etablering af en videncenter funktion, er ikke baseret på amtskommunale grænser. 2. Perspektiver i en omlægning af opgavevaretagelsen i relation til de korte og mellemlange videregående uddannelser I lyset af strukturkommissionens opgave vil en omlægning af den nuværende tilrettelæggelse af KVU- og MVU-uddannelsesopgaven skulle tænkes inden for en af flg. to modeller omlægning: Model 1. I en forvaltningsstruktur med to forvaltningsniveauer et statsligt niveau og et kommunalt niveau. Model 2. I en forvaltningsstruktur, hvor der som nu er tre forvaltningsniveauer, men hvor det mellemste forvaltningsniveau, de nuværende 14 amter samles i et mindre antal, men geografisk større regioner.

13 Model 1. To forvaltningsniveauer kommunal og statslig forvaltning Kommunalisering af forvaltningen af de videregående uddannelser er alene en teoretisk mulighed, og model 1 ville derfor indebærer en fuldstændig statsliggørelse af forvaltningen af de videregående uddannelser. Indførelse af en statslig forvaltnings- og institutionsmodel af de praksisnære, erhvervsrettede korte videregående uddannelser ville ikke ændre på uddannelsesområdet, der allerede er tilrettelagt efter denne model. På MVU-området vil modellen imidlertid indebære en ændring af den eksisterende forvaltning af sygeplejerske- og radiografuddannelsen. De nuværende 20 amtslige sygepleje- og radiografskoler ville i givet fald skulle omdannes til eller inddrages i eksisterende statslige selvejende institutioner og omfattes af Undervisningsministeriets styringsmodel for disse institutioner. Konkret ville inddragelsen de fleste steder kunne ske som en ændring af den henlæggelsesmodel, mange amter har indgået med det regionale CVU om henlæggelse. Hvis staten overtog finansieringsopgaven fsva. sygepleje- og radiografskolerne ville amterne bevilling hertil skulle tilbageføres fra amterne til staten. En sådan omlægning af forvaltningen måtte følges op af etableringen af koordineringsformer, der kunne sikre et fortsat tæt samspil mellem den amtslige sygehusdrift og uddannelsesopgaven. Der vil også skulle sikres en koordinering til det psykiatriske og det primærkommunale område Model 2. Tre forvaltningsniveauer (kommunal, regional og statslig) I en forvaltningsmodel med tre forvaltningsniveauer kunne den nuværende forvaltningsform af de korte og mellemlange videregående uddannelsesområder fortsætte uændret. Det er også muligt inden for model 2 at forestille sig, at den amtslige styring af sygeplejerske- og radiografuddannelserne overføres til statsligt niveau som ovenfor under model 1, evt. sammen med sygehusdriften. Modellen indebærer en omdannelse af de nuværende statslige selvejende uddannelsesinstitutioner til amtslige eller regionale institutioner. En regionalisering ville have to forskellige sæt af konsekvenser for det korte og det mellemlange videregående uddannelsesområde. De korte videregående uddannelser udbydes på institutioner, der har et andet og større uddannelsesudbud som kerne-aktivitet. Regionaliseres de korte videregående uddannelser vil de enten først skulle frigøres fra deres nuværende institutionsregi, dvs. fra deres tætte sammenhæng til erhvervsuddannelserne, for derefter at blive placeret i et andet institutionsregi alene eller i en anden uddannelsessammenhæng. Eller også vil de skulle regionaliseres i deres nuværende sammenhæng, dvs. sammen med erhvervsuddannelserne. En regionalisering af erhvervsuddannelserne vil være en uforholdsmæssigt meget større regionaliseringsopgave end opgaven at regionalisere de korte videregående uddannelser. En regionalisering af de korte videregående uddannelser ville berøre 53 erhvervsskoler og kun en del af deres udbudsgrundlag. En regionalisering af erhvervsskolerne ville berøre alle 108 institutioner og deres samlede udbud. Hvis de korte videregående uddannelser i en regionaliseringssammenhæng skulle frigøres fra deres nuværende sammenhæng med erhvervsuddannelser kunne de indtænkes i institutionelle sammenhænge, der rummede både de korte og mellemlange videregående uddannelser. Dermed ville de opnå tæt sammenhæng til de øvrige erhvervsrettede videregående uddannelsesniveau, til gengæld ville de miste sammenhængen til det erhvervsuddannelsesmiljø, som er uddannelsernes fødekæde, og som de udgør et videreuddannelsesperspektiv for. Blev de korte videregå-

14 ende uddannelser integreret i institutioner med udbud af mellemlange videregående uddannelser ville konsekvenserne ved en regionalisering herefter være ens for de to uddannelsesområder. En regionalisering på det mellemlange videregående uddannelsesområde ville i praksis kunne gennemføres ved at overflytte det samlede uddannelsesområde til regional forvaltning i regionale institutionsregi, da de institutioner, de udbydes på, i almindelighed kun udbyder MVU-uddannelser 5. Dermed ville MVUuddannelserne blive underlagt de vilkår, der i dag alene gælder for sygepleje- og radiografuddannelserne. Modellen ændrer ikke på den centrale beslutningskompetence for så vidt angår uddannelsernes niveau, indhold og rammer. Den faglige styring er som nu, uanset om udbuddet af uddannelserne foregår på amtslige eller statslige uddannelsesinstitutioner, forankret i Undervisningsministeriet, hvor det gælder både for statslige selvejende og for amtslige institutioner, at de skal overholde de bestemmelser og retningslinier, der er angivet for uddannelserne. Med en central styring på uddannelsessiden er det principielt muligt at udbyde uddannelserne i et hvilket som helst institutionelt regi statslige, amtsligt, kommunalt (eller privat, hvis en privatisering af udførelsen af uddannelsesopgaven var på tale), det beror blot på, hvor stramt og detailleret styringen på uddannelsessiden udformes. Institutionen kan gøres til en ramme om udførelsen af en videregående grunduddannelsesopgave, der er så stramt defineret, så den enkelte institution kan løse denne opgave flot eller mindre flot, men kun i yderst begrænset omfang selv definere eller profilere den. Set i den relation er det centrale ikke, hvor uddannelsesopgaven løses (den løses jo allerede i regionale institutioner, de er blot statsligt styrede), eller i hvilken institutionsform den løses (amtslig eller statslig, selvejende/stats- el. amtsinstitution). Om staten, regionen eller amtet står som fondsmyndighed bag institutionen siger ikke noget om institutionens evne til at løse sin opgaver, f.eks. til at indgå i dialog med regionens/amtets uddannelsesinteressenter om uddannelsesopgaven, eller til at tilrettelægge uddannelsesopgaven, så den matcher kompetencebehovene hos den pågældende regions brugere og aftagere. Dette forhold afgøres af institutionens formål, som er det grundlag, institutionen løser sine opgaver efter, og også det grundlag, som institutionens opgaveløsning bliver vurderet efter. Undervisningsministeriet har for de områder, der er statsligt styret af Undervisningsministeriet, set den statslige selveje-institutionsform som en hensigtsmæssig ramme for opfyldelse af de centrale mål for den offentlige videregående uddannelsesopgave. Undervisningsministeriet har vurderet, at den statslige selvejeform er bedre egnet som institutionsform end den statsinstitutionsform, der kendetegnede området tidligere, og hvis fundamentale træk genkendes i den amtslige institutionsform, der er grundlaget under sygeplejerske- og radiografuddannelsen. Hvis dette synspunkt er rigtigt, skal det imidlertid bemærkes, at den aktuelle forskel mellem den grad af selvforvaltning, der er lagt i henholdsvis den statslige selvejende institutionsform og den amtslige institutionsform, ikke siger noget om, hvilke grader af selvforvaltning, det er muligt at tillægge institutioner i de to forvaltningsmæssige regi, men kun noget om, hvilken selvforvaltning der aktuelt er lagt i de to institutionsformer. Teoretisk set er det muligt både at indskrænke de statslige institutioner og at udvide de amtslige institutioners selvstyre og dermed at øge eller begrænse de angivne sammenhænge. De evt. kvaliteter, som en selvejende institutionsform måtte rumme, vil således kunne videreføres, hvis der i en regionalisering af institutionerne blev satset på regionale, selvejende institutioner. 5 Enkelte CVU er udbyder desuden KVU og enkelte andre CVU er udbyder Hf-uddannelse

15 Set i relation til at sikre kvaliteten i det samlede udbud af korte henholdsvis mellemlange videregående uddannelser spiller det imidlertid en afgørende rolle, om styringskompetencen (kompetencen til at oprette og nedlægge institutioner) ligger på regionalt eller på statsligt niveau. En regionalisering af institutionerne og institutionsforvaltningen vil give regionerne direkte styringsinstrumenter på uddannelsesområde. En region eller et amt vil have større indflydelse på en institution, som er oprettet af og kan nedlægges af regionen/amtet selv. Det giver regionen/amtet mulighed for frit at flytte på institutionsstrukturen og lave institutionel samtænkning inden for regionens/amtets grænser og skabe synergieffekt og samdriftsmuligheder på den måde. Regionen/amtet tilføres selvforvaltning på området, og det er modellens centrale fordel set med regionen/amtets øjne, og det er dermed samtidig dét styringsmæssige redskab, som staten ville udlægge ved en regionalisering. KVU- og MVU-institutionsstrukturen er udtryk for en historisk udvikling. Når f.eks. 3 af 5 udbydere af diplomingeniøruddannelsen er placeret i Midtjylland, så vil der være behov initiativer, der sikrer landsdækkende imødekommelse af teknisk uddannelsesbehov. Sådanne initiativer kan indbygges som formål i institutionsformen eller som krav i relation til institutionsstrukturen. Det afgørende er, at den, der har kompetencen til at oprette og nedlægge institutioner også har et landsdækkende perspektiv herfor. De regionalpolitiske hensyn har skærpet behovet for indbyrdes samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne etableres og fremmes gennem centrale krav og incitamenter. Det er nødvendigt, at institutionerne indgår i indbyrdes dialog om, hvordan et samlet uddannelsesudbud i en region sikres bedst muligt i forhold til de uddannelsessøgendes og det regionale erhvervslivs behov. Dette formål vil en regional forvaltning af regionale institutioner kunne imødekomme. Erhvervslivet etablerer sig imidlertid typisk i klynger, der ofte går på tværs af kommunale og amtskommunale grænser. Den eksisterende institutionsstruktur på KVU- og MVU-området har bortset fra de amtslige sygepleje- og radiografskoler, ikke i udgangspunktet fastlagte lokale/regionale afgrænsninger. Derfor er det muligt gennem centrale krav og incitamenter at fremme løsninger, hvor institutionerne i dialog skaber fleksibelt velegnede uddannelsesregioner og tilpasser løsninger til de forskellige uddannelsesopgaver. Statslig forvaltning af statslige institutioner gør det muligt at skabes en institutionsstruktur, der omfatter hele landet og det samlede udbud af korte og/eller mellemlange videregående uddannelse. Regional forvaltning af regionale institutioner kan skabe regional institutionsstruktur om den pågældende regions udbud. Sådanne regionale løsninger vil kunne understøtte, men også blokere for hensigtsmæssige landsdækkende løsninger, og tværregionale løsninger vil kræve, at der udvikles særlige organer, der tillægges kompetence til at udføre sådanne. Radiografuddannelsen, der udbydes 3 steder i landet, er eksempel på fælles amtsligt samarbejde om en landsdækkende udbudsstruktur. I vurderingen af på hvilket forvaltningsniveau styringskompetencen på institutionsområdet kan varetages bedst eller mest hensigtsmæssigt må der også inddrages uddannelses-eksterne parametre så som effektivitet og fleksibilitet i opgaveløsning, robusthed, omstillingsevne, hensigtsmæssig regional dækning, demokratisk indflydelse m.m. Den regionale forvaltnings- og institutionsmodel på sygepleje- og radiografuddannelsesområderne gør det nemt at sammentænke uddannelsernes dimensionering med amternes behov for færdiguddannede på sygehusområdet, ligesom tilrettelæggelsen af uddannelsesopgaven nemt kan indtænkes i den sammenhæng, som de færdiguddannede skal indgå i (integrationen af sygepleje- og radiografskoler i

16 hospitalsstrukturen), så der kan skabes synergi mellem de studerendes praktikbehov og aftagernes arbejdskraftbehov. En spredning af det økonomiske ansvar for opgaven fra ét niveau til flere regionale niveauer giver mulighed for forskellige vilkår i forskellige regioner. Det er en fordel, hvis forskelle på området anses for en styrke, f.eks. i relation til at fremme positiv konkurrence og/eller best practise. Omvendt er det en ulempe, hvis forskelle ikke kan accepteres, f.eks. af hensyn til, at borgerne skal stilles lige eller af hensyn til de studerendes fri bevægelighed inden for samme uddannelse (forskelle kan hindre merit og fleksibilitet i uddannelsessystemet). En supplering af modellen med mekanismer, der sikrer, at ensartede krav til uddannelseskvaliteten opretholdes, vil kunne iværksættes og dermed reducere eller fjerne sådanne forskelle. En regionalisering må formodes at berøre mulighederne for stordriftsfordele og effektivitet på forvaltningssiden. Det må antages, at én central forvaltning af ca. 100 MVU-institutioner der er samlet i de 23 CVU er og af de ca. 100 erhvervsskoler muliggør stordriftsfordele og en anden effektivitet i opgaveløsningen enden spredning af forvaltningsopgaven på mellem 6-14 forvaltningsenheder. Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over MVU/CVU-institutionsstruktur pr Bilag 2: Oversigt over institutioner med KVU-udbud Bilag 3: Oversigt over sygeplejeskoler Bilag 4: Oversigt over byer med KVU og teknisk-merkantilt MVU Bilag 5: Oversigt over Centre for Videregående Uddannelse Bilag 6: Aktivitetsopgørelse. KVU og MVU

17 Bilag 1. Oversigt over institutionsstrukturen på MVU-området pr Storkøbenhavn CVU-dannelse Godkendelsesdato CVU-form Antal studerende 1. CVU København og Nordsjælland 1) N. Zahles Seminarium 2) Dannerseminariet 3) Hillerød Pædagogseminarium 4) Hovedstadens Pædagogseminarium 5) Københavns Pædagogseminarium 6) Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium 7) Gentofte Socialpædagogiske Seminarium Godkendt d. 28. december ker- Betinget ne-cvu 1) ) 461 3) 572 4) 581 5) ) 403 7) 487 Forventet inddragelse af 1) Dansk Sløjdlærerskole 2) Skodsborg Fysioterapiskole Forventet henlæggelse af 1) Hillerød Sygeplejeskole 2. CVU Storkøbenhavn Godkendt d. 27. december 1) Blaagaard Seminarium 2) Københavns Dag- og Aftenseminarium, KDAS 3) Gladsaxeseminariet 3. CVU Øst Godkendt d. 19. november 1)Haslev Seminarium 2) Ballerup-Seminariet 3) Højvangseminariet 4) Københavns Socialpædagogiske Seminarium 5) Roskilde Pædagogseminarium 4. CVU ØreSund Godkendt d. 17 1) Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i december 2002 København 1) - 2) 110 1) 653 Betinget kerne-cvu 1) ) ) 671 kerne-cvu 1) 651 2) 766 3) 912 4) ) 797 CVU 1) 351 2) 349 3) 146 2) Hospitalslaborantskolen i Københan 3) Jordemoderskolen, afd. i København Erklæring om henlæggelse af 1) H:S Sygeplejerskeuddannelsen Under inddragelse: 1) Danmarks Sygeplejerskehøjskoles afdeling i København 1) ) -

18 CVU-dannelse Godkendelsesdato CVU-form Antal studerende 5. CVU Ingeniørhøjskolen i København 1) Ingeniørhøjskolen i København Godkendt d. 27. december CVU 1) Enkeltstående selvejende instituioner 1. Frederiksberg Seminarium 2. Frøbelseminariet, Frederiksberg 3. Suhrs Seminarium (se ovenfor) 4. Den Grafiske Højskole 5. Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation 6. Suhrs Seminarium 7. Den Sociale Højskole i København 1) 905 2) 725 3) 357 4) 144 5) 171 6) 357 Håndarbejdsinstitutioner under afvikling 1. Hellerup Tekstil Seminarium forventer sammenlæging med erhvervsskole 2. Håndarbejdets Fremmes Seminarium foventes inddraget i CVU København og Nordsjælland 7) 685 1) 204 2) 274 Sjælland 6. CVU Syd 1. Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Næstved 2. Seminariet for Formgivning 3. Storstrømsseminariet 4. Vordingborg Statsseminarium Henlæggelse af 1. Sygeplejeskolen i Storstrøms Amt 7. CVU Sjælland 1. Ankerhus Seminarium 2. Holbæk Seminarium 3. Hindholms Socialpædagogiske seminarium 4. Slagelse Seminarium Forventet henlæggelse af 1) Vestjællands Amts sygeplejeskole Godkendt d. 20. juni pr Godkendt d. 20. april pr kerne-cvu 1) 345 2) 290 3) 635 4) 621 1) 205 Betinget kerne-cvu 1) 287 2) 732 3) 660 4) 688 1) 397

19 CVU-dannelse Godkendelsesdato CVU-form Antal studerende 8. Handelshøjskolecentret, Godkendt d. 27. december CVU CVU 1) Vestsjællands Handelshøjskolecenter 1) ) Storstrøms Handelshøjskolecenter 2) 168 institutio- Enkeltstående ner Ingen Fyn 9. CVU Fyn. Pæd. 1) Fyns Pædagogseminarium Godkendt d. 2. september 2002 Kerne-CVU 1) 939 2) ) Odense Seminarium 10. Sundhedsuddannelsernes CVU, Fyn 1) Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Odense Godkendt d. 13. september 2002 CVU 1) 614 1) 528 2) 235 Henlæggelse af 1) Sygepleje- og Radiografskolen i Odense 2) Sygeplejeskolen i Svendborg 11. CVU Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum 1) Ingeniørhøjskolen i Odense Enkeltstående selvejende institutioner 1. Skårup Seminarium 2. Odense Socialpædagogiske Seminarium 3) Den Sociale Højskole i Odense Håndarbejdsseminarier under afvikling 1. Odense Håndarbejdsseminarium forsætter som afdeling i Odense Fagskole uden selvstændigt MVU-udbud 2. Seminariet for Kunst og Håndværk i Kerteminde fremtidig institutionel status under afklaring Godkendt d. 27. december CVU 1) ) 533 2) 756 1) 542 1) 160 2) 213

20 Jylland CVU-dannelse Godkendelsesdato CVU-form Antal studerende 13. CVU Vest Godkendt 21. december (Inddraget Sløjdhøjskolen 2000 pr i Esbjerg kerne-cvu 1) Ribe Seminarium 2) Seminariet i Esbjerg 14. CVU Midt-Vest 1) Silkeborg seminarium 2) Skive Seminarium 3) Nr. Nissum Seminarium og HF 4) Ikast-Seminariet 5) Viborg-Seminariet 6) Skals Fagseminarium 15.Jysk Center for videregående Uddannelser 1) Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Århus 2) Hospitalslaborantskolen i Århus 3) Jydsk Pædagog- Seminarium 4) Peter Sabroe Seminariet 5) Århus Dag- og Aftenseminarium, ÅDAS Under inddragelse: 1) Specialkursus i husholdning v. Århus Universitet (videreuddannelsesinstitution for diætistuddannelsen) 2) Danmarks Sygeplejerskehøjskoles afdeling i Århus 16. CVU Nordjylland 1) Aalborg Seminarium 2) Hjørring Seminarium 3) Ranum Statsseminarium 4) Skipper Clement seminariet 5) Aalborg Socialpædagogiske Seminarium 17. CVU Sønderjylland 1) Haderslev Seminarium 2) Designseminariet i Højer Godkendt d. 28. december Godkendt d. 21. december Godkendt d. 28. december Godkendt d. 27. december Betinget kerne-cvu 1) 715 2) 624 3) 700 ker- Betinget ne-cvu 4) 498 5) ) 91 1) 515 2) 321 3) ) 963 5) ) 26 2) 295 Betinget kerne-cvu 1) ) 589 3) 383 4) 658 5) 662 kerne-cvu 1) 432 2) 220 Henlæggelse af 1) Den Sønderjyske Sygeplejeskole 18. CVU Jelling 1) Jelling Seminarium Godkendt d. 24. september 1) 340 CVU 1) 759

Institutionernes struktur, antal og styring samt regional dækning 1

Institutionernes struktur, antal og styring samt regional dækning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 16 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Institutionernes struktur, antal og styring samt

Læs mere

Svar på spørgsmål 65 (Alm. del - bilag >): I brev af 11. januar 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 65 (Alm. del - bilag >): I brev af 11. januar 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Svar på Spørgsmål 65 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af indstilling om dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelsen i 207/2008 i Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af indstilling om dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelsen i 207/2008 i Region Midtjylland Region Midtjylland Godkendelse af indstilling om dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelsen i 207/2008 i Region Midtjylland Bilag til Forretningsudvalgets møde den 20. februar 2007 Punkt

Læs mere

Svar på spørgsmål 41 (Alm. del): I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 41 (Alm. del): I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Offentlig Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk 17. januar 2005 Svar på

Læs mere

Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler

Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 250 Offentligt Undervisningsministeriet Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Kilde (Alle) Sum af Elevuger ÅR INST_NR inst_navn opr_navn 2000 2001 2002 2003 2004 2005 621.407 AMU SYD AMU-Trekant JUR 24.003 26.139 25.392 22.492

Læs mere

Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Offentlig Folketingets Uddannelsesudvalg Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål

Læs mere

DE TEKNISKE KVU-/MVU- UDDANNNELSER BESKÆFTIGELSESSTATISTIK 2006 HOVEDRAPPORT

DE TEKNISKE KVU-/MVU- UDDANNNELSER BESKÆFTIGELSESSTATISTIK 2006 HOVEDRAPPORT DE TEKNISKE KVU-/MVU- UDDANNNELSER BESKÆFTIGELSESSTATISTIK 2006 HOVEDRAPPORT Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler Konsulent William Markussen November 2006 153_Hovedrapport_Besk_statistik_2006.doc

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Region Midtjylland. Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet

Region Midtjylland. Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet Region Midtjylland Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet Bilag til Regionsrådets møde den 10. januar 2007 Punkt nr. 5 REGION MIDTJYLLAND

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

DE TEKNISKE KVU-/MVU-UDDANNNELSER STUDIESTATISTIK 2006 HOVEDRAPPORT

DE TEKNISKE KVU-/MVU-UDDANNNELSER STUDIESTATISTIK 2006 HOVEDRAPPORT DE TEKNISKE KVU-/MVU-UDDANNNELSER STUDIESTATISTIK 2006 HOVEDRAPPORT Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler Konsulent William Markussen November 2006 1 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens grundlag...

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Kort 1: Kort over Professionshøjskoler og Ingeniørhøjskolen i Københavns udbudssteder for grunduddannelser 2011

Kort 1: Kort over Professionshøjskoler og Ingeniørhøjskolen i Københavns udbudssteder for grunduddannelser 2011 1/11 Kort 1: Kort over Professionshøjskoler og Ingeniørhøjskolen i Københavns udbudssteder for grund 2011 Storkøbenhavn Bornholm UC Syd 2/11 Oversigt over udviklingen i antallet af optagne fordelt på institutioner

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Orientering om rettelser til bilag 1 til orienteringsbrev af 17. april 2008 om Finanslov for finansåret 2008

Orientering om rettelser til bilag 1 til orienteringsbrev af 17. april 2008 om Finanslov for finansåret 2008 Professionshøjskolerne Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2007

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2007 Københavns Universitet Lægevidenskab 523 48 2733 1780 9,9 9,7 Folkesundhedsvidenskab 68 6 221 82 8,8 8,6 Farmaceut 241 9 450 224 6,2 alle optaget Tandlæge 108 9 705 347 9,0 8,9 Veterinærmedicin 191 15

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Se yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn 1305 2 0,2 % 207 18,9 %

Se yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn 1305 2 0,2 % 207 18,9 % Den 20. maj 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUPDUWVIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på praktikpladstal for marts måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Antal. LO-Storkøbenhavn 1352 53 4,1 % 307 29,4 % BEC Business Education College 33-2 -5,7 % -32-49,2 % Niels Brock 8-10 -55,6 % -1-11,1 %

Antal. LO-Storkøbenhavn 1352 53 4,1 % 307 29,4 % BEC Business Education College 33-2 -5,7 % -32-49,2 % Niels Brock 8-10 -55,6 % -1-11,1 % Den 22. juni 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUDSULOIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på tal for perioden april måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne

Læs mere

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB) Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og

Læs mere

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Baggrund for notatet Formandskabet ønsker i forbindelse med drøftelser af det vigende antal praktikpladser på PGUen en oversigt

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-488/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Orientering om fordeling af midler til strategisk kompetenceløft og tilskud til praktikpladsopsøgende indsats Strategisk kompetenceløft Regeringen

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Notat om de lovgivningsmæssige rammer for regional uddannelsesdækning

Notat om de lovgivningsmæssige rammer for regional uddannelsesdækning Rådet for uddannelser og Professionsbacheloruddannelser Sekretariatet BILAG 18/10 Rådsmøde 5/10 Tirsdag den 12. oktober 2010 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser I denne sektoranalyse

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2013 og 2014. Bilaget indeholder 15 tabeller. Tabel

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsminister Bertel Haarder. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsminister Bertel Haarder. Forslag. til Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 465 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsminister Bertel Haarder Forslag til Lov om ændring af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Læs mere

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen

Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen 100% professionsbachelorvilkår ja tak, og gerne hurtigt Med loven om professionshøjskoler (2007) er rammerne skabt for de praksisnære videregående uddannelser. Et særligt

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

Bilag. Efter- og videreuddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Bilag. Efter- og videreuddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Bilag Efter- og videreuddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Danmarks Evalueringsinstitut Bilag Efter- og videreuddannelse af undervisere

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 99 side 5

Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 99 side 5 Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 99 side 5 Københavns Universitet Lægevidenskab 491 48 1826 1167 9,4 9,2 Folkesundhedsvidenskab 62 6 318 172 9,2 8,9 Tandlæge 95 6 478 225 8,9 8,8 Tandplejer 65 10 170

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal

Læs mere

KOT HOVEDTAL 2007. Den Koordinerede Tilmelding. 1. udgave. Tilmeldingssekretariatet

KOT HOVEDTAL 2007. Den Koordinerede Tilmelding. 1. udgave. Tilmeldingssekretariatet KOT HOVEDTAL 2007 Den Koordinerede Tilmelding 1. udgave Tilmeldingssekretariatet 2007 Side 1 INDHOLD Side 2 Universiteter Arkitekt Biblioteks- og informationsvidenskab Designer Kunsthåndværker Afspændingspædagog

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Orientering om udmøntning af midler til Projekt Frivillig

Orientering om udmøntning af midler til Projekt Frivillig Orientering om udmøntning af midler til Projekt Frivillig Regeringen har som led i Kvalitetsreformen besluttet, at alle, der tager en ungdomsuddannelse, fra februar 2010 vil få mulighed for at deltage

Læs mere

Uddannelserne er opdelt i to grupper ud fra følgende principper for rækkefølgen af turnusakkrediteringerne:

Uddannelserne er opdelt i to grupper ud fra følgende principper for rækkefølgen af turnusakkrediteringerne: Turnusakkrediteringsplan for videregående uddannelser Uddannelsesudbuddene er opdelt i to grupper med et vist tidsmæssigt overlap for at give muligheder for fleksibilitet i opgavevaretagelsen under hensyn

Læs mere

Optaget på de videregående uddannelser 2011

Optaget på de videregående uddannelser 2011 11-0731 Jørgen Pater - 10.08.2011 Kontakt: jopa@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Optaget på de videregående uddannelser 2011 Optaget på de videregående uddannelser i 2011 viser en rekordstor stigning. Gennemsnitlig

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere

Redegørelse om erhvervsakademier som led i udvikling af erhvervsskoler

Redegørelse om erhvervsakademier som led i udvikling af erhvervsskoler Redegørelse om erhvervsakademier som led i udvikling af erhvervsskoler Afgivet af undervisningsministeren og erhvervsministeren til Folketinget marts 2001 1 Redegørelse om erhvervsakademier som led i udvikling

Læs mere

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur SOSU Sjællands forventninger til placering af hovedudbudssteder i år 215 SOSU Sjælland 1 blev etableret som en ny selvejende erhvervsskole 1. januar 21.

Læs mere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser mv., herunder åben uddannelse

Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser mv., herunder åben uddannelse Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser mv., herunder åben uddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser

Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser Der

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af UC Syddanmarks ansøgning om godkendelse af nyt udbud,

Læs mere

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse

ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkrapport for EUD ekskl. SOSU Svarprocent: % (30088/40281) Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen, datagrundlag og sammenfatning af undersøgelsens

Læs mere

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland

UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ ønsker at styrke udviklingen i Region Sjælland. Derfor har bestyrelsen besluttet en ny struktur for udbuddet af uddannelser i regionen, der skal

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014

Vejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014 Vejledning om udarbejdelse af Målrappering 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Erhvervsrettede uddannelser (med undtagelse af Social- og Sundhedsskoler) Kvalitets-

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Iværksætterate Sorø den 3. januar Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område

Iværksætterate Sorø den 3. januar Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område Iværksætterate 2011 Sorø den 3. januar 2011 Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for 2011 Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område Kolonne 2: Det samlede antal CVR numre der er, inden for

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

Institutionsprofil for Center for Døve

Institutionsprofil for Center for Døve Institutionsprofil for Center for Døve September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Center for Døve...4 2. Kapacitet og belægning...7 3. Personale og økonomi...9 4. Venteliste...10

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008

Bilag. Region Midtjylland. Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008 Region Midtjylland Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 14. november 2007 Punkt nr. 32

Læs mere

Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af klassestørrelser i de gymnasiale uddannelser Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 1 2. Undersøgelse af klassestørrelsen... 2 3. Bilag... 5 Bilag 1 Stx offentlige udbydere... 5 Bilag

Læs mere

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd.

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd. Bilag 1: Korrigerede institutionsfordelte kvoter til skolepraktik i 2015 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Beregningsgrundlag absolutte tal AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07

Læs mere

Tabelbilag til De videregående uddannelser i tal

Tabelbilag til De videregående uddannelser i tal Tabelbilag til De videregående uddannelser i tal Oktober 2000 Bilagsoversigt Bilag til kapitel 1: Introduktion - Tabel 1.1 Ansøgere, optagne og afviste via koordinerede tilmelding i perioden 1991-1999

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Velkommen til uddannelse i virkeligheden

Velkommen til uddannelse i virkeligheden Nyhedsbrev for UCN Professionshøjskolen University College Nordjylland Særnummer Februar 2009 Velkommen til uddannelse i virkeligheden Af: Niels Horsted, rektor Kære nye studerende > Nyhedsbrev for UCN

Læs mere

Indstilling. Dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelserne. KKR Midtjylland samt regionsrådet. Den 5. januar 2011.

Indstilling. Dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelserne. KKR Midtjylland samt regionsrådet. Den 5. januar 2011. Indstilling Emne Til Dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelserne 2011/2012 i Region Midtjylland KKR Midtjylland samt regionsrådet Den 5. januar 2011 Århus Kommune Resume Undervisningsministeriet

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013 Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og Danske Erhvervsskoler - Lederne Afdeling for

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse. 17. december 2009 Sags nr.: 126.923.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse. 17. december 2009 Sags nr.: 126.923. Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt Svar på spørgsmål 172. Bilag 3. Andel og antal elever, som ikke opfylder adgangskrav på mindst 6 i bundne prøvefag

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

Tabel 15 - hele Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL

Tabel 15 - hele Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL FKB Administration AMU-Djursland 15 0,0 BEC Business Education College (Ballerup EUC) 1.180 1,8 2.099 3,9 2.677 2,8 Bornholms Erhvervsskole 5 0,0 Business College Horsens 704 1,1 975 1,8 2.238 2,3 1.965

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser

Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 14 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede

Læs mere

Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, herunder åben uddannelse

Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, herunder åben uddannelse Institutioner, der udbyder professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, herunder åben uddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail

Læs mere

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015)

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser

Læs mere