Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser

Transkript

1 Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V

2 Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser Der findes i dag knap 200 videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. I forhold til landets størrelse er det langt flere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Positivt med ny institutionsstruktur DA er derfor tilfreds med undervisningsministerens initiativer til en institutionsreform. I dette oplæg vil DA kommentere CVUloven samt beskrive en model for de erhvervsrettede uddannelsers institutionsstruktur, som i højere grad tilgodeser erhvervslivets synspunkter. Der tages udgangspunkt i et forslag om en erhvervsrettet søjle. DA ser også positivt på de mange lokale initiativer, som allerede er i gang, til at udvikle nye institutionstyper. Det er bl.a. fusioner mellem tekniske skoler og mellem tekniske skoler og AMU samt mellem tekniske skoler og handelsskoler. Der er endvidere mange nye former for strategiske samarbejder mellem bl.a. erhvervsskolerne regionalt. En ny institutionsreform kan støtte intentionerne med EUDreformen og KVU-reformen samt medvirke til at skabe større kvalitet og sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne (vertikalt). En strukturreform vil skabe stærkere faglige miljøer og dermed bedre udviklingsmuligheder og samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner nationalt og internationalt. Endelig vil en ny institutionsstruktur medvirke til en mere effektiv ressourceudnyttelse. 1

3 Forudgående initiativer Undervisningsministeriet har udsendt 2 redegørelser om institutionsstruktur for de videregående uddannelser, som har været behandlet i Folketinget. Rapporterne om institutionsstruktur skal i øvrigt ses i sammenhæng med: Uddannelsesredegørelsen for 1999, der har fokus på de vid e- regående uddannelser, herunder også institutionsstruktur Ny lov om erhvervsuddannelser Erhvervsakademiloven Forslag om et videreuddannelsessystem for voksne De nye indholdsreformer inden for erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser har allerede foranlediget erhvervsskolerne til at indgå fusioner, strategiske alliancer eller nye samarbejdsformer. EUD-reformen betyder f.eks., at de nuværende 90 erhvervsuddannelser samles i 7 hovedindgange. Og de nuværende 75 korte videregående uddannelser samles i 15 nye uddannelser, hvorfor mange erhvervsskoler har indgået eller arbejder for fusion eller evt. nye samarbejdsformer. De nye lovforslag om CVU skal altså ses i sammenhæng med en række andre initiativer, som Undervisningsministeriet og skolerne har taget de seneste år. 2

4 Centre for videregående uddannelser CVU CVU-loven er fremsat i februar 2000 samtidig med lovforslag om mellemlange videregående uddannelser (MVU) og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Hensigten er at skabe en sammenhængende uddannelsespolitisk indsats på det videregående uddannelsesområde. CVU ere skal være selvejende institutioner, og lovforslaget betyder en ændring af lov om selvejende institutioner. CVU er en institutionsform, der skal styrke de professionsrettede videregående uddannelser, særligt MVU. Den overordnede ledelse af et CVU skal ifølge lovforslaget varetages af en bestyrelse og den daglige ledelse af rektor. For partnerinstitutionerne nedsættes studiebestyrelser, og der ansættes en eller flere studierektor(er). Der kan nedsættes et CVU-repræsentantskab, der fører tilsyn med CVU ets bestyrelse og daglige ledelse. CVU er skal være selvejende institutioner med fælles ledelse og med personalefællesskab, men den enkelte institution skal kunne videreføres som uddannelsessted på egen lokalitet og med egen identitet under den fælles ledelse. Dannelse af CVU er frivilligt for institutionerne. CVU-loven fremsættes samtidig med forslag til Lov om mellemlange videregående uddannelser. Det betyder, at der er skabt en fin sammenhæng mellem institutionsreform og en kommende indholdsreform, der samler de me llemlange videregående ud- 3

5 dannelser. CVU-loven giver mulighed for, at erhvervsskoler kan fusionere, samt at KVU-uddannelser kan indgå i et CVU, men loven er primært rettet mod det pædagogiske område og uddannelser, der sigter mod en ansættelse på det offentlige arbejdsmarked. Fælles terminologi for nye institutionssamarbejder Som nævnt indledningsvis er DA positiv over for CVU-lovens intentioner. DA mener samtidig, at der snarest er behov for en institutionsreform, som tilgodeser de skoler, der udbyder uddannelser, som primært er rettet mod det private erhvervsliv. Undervisningsministeriet har endnu ikke udarbejdet en redegørelse om institutionsstruktur for erhvervsskolerne. Den forventes at udkomme i løbet af foråret år 2000 m.h.p. fremsættelse i næste folketingssamling. Uddannelsesredegørelsen for 1999 nævner, at KVU-uddannelser skal indgå i erhvervsakademicentre. DA udsendte i efteråret 1998 et debatoplæg om erhvervsakademicentre. DA er fortsat positiv over for udvikling af institutionssamarbejder inden for de erhvervsrettede uddannelser, men er kritisk over for den hierarkisering af fusioner/institutionssamarbejde, som Undervisningsministeriets hidtidige initiativer kan medføre. DA vil derfor foreslå, at CVU fremover anvendes som fælles betegnelse for institutionssamarbejder inden for såvel de pædagogiske og sociale uddannelser primært rettet mod det offentlige arbejdsmarked som de erhvervsrettede uddannelser, der primært er rettet mod det private arbejdsmarked. 4

6 Synspunkter på CVU-loven DA havde gerne set, at forslag til lovgivning om CVU og Redegørelse om Institutionsstruktur for erhvervsskolerne var fremkommet samtidig. I forhold til CVU-loven har DA følgende synspunkter: Der gives mulighed for spaltning samt forskellig studiebestyrelse for EUD- og KVU-uddannelsen. Det betyder, at KVU udskilles fra erhvervsskolen. Herved mister erhvervsskolen muligvis prestige, og KVU løsrives fra erhvervsuddannelserne, der jo er en naturlig fødekæde for KVU. DA er derfor generelt imod forslaget om spaltning, men anerkender, at der kan være regionale hensyn, som i enkelte tilfælde begrunder denne mulighed. Der er historisk utakt mellem indholdsreformerne for KVU og EUD og en senere institutionsredegørelse for erhvervsskolerne samtidig med, at de 2 indholdsreformer tvinger skolerne til nye fusioner. KVU nævnes i lovforslaget om CVU, men kun perifert, hvilket understreger, at CVU-loven er tænkt og skrevet primært m.h.p. de mellemlange videregående uddannelser. DA frygter, at den historiske utakt, som nævnt ovenfor, kan medvirke til at skabe et hierarki mellem CVU-institutioner og institutionssamarbejder inden for erhvervsskolesektoren og dermed på sigt svække bl.a. de erhvervsrettede KVU-uddannelser. 5

7 DA s model bygger på 3 søjler DA foreslår, at fremtidens institutionsstruktur under universitetsniveau bygger på Centre for videregående uddannelser CVU er (vertikal model). I den vertikale model arbejdes med CVU er inden for følgende 3 søjler: 1. En erhvervsrettet søjle 2. En pædagogisk søjle 3. En social- og sundhedssøjle I modsætning til tidligere foreslås, at CVU anvendes som fæ l- lesbetegnelse for de nye institutionssamarbejder inden for alle 3 søjler. Det betyder, at der bliver: CVU er for de erhvervsrettede uddannelser CVU er for social- og sundhedsuddannelser CVU er for det pædagogiske område Erhvervssøjlen omfatter alle de erhvervsrettede uddannelser fra ungdomsuddannelser og grunduddannelser til videregående niveau herunder også efter- og videreuddannelse for voksne. I erhvervssøjlen bør indgå: AMU, EUD, de erhvervsgymnasiale uddannelser samt de erhvervsrettede KVU- og MVU-uddannelser inden for Undervisnings-, Erhvervs-, Kultur- og Arbejdsministeriets område. 6

8 DA mener, at de erhvervsrettede CVU er bør have uddannelser til og med MVU-niveauet og kunne godkendes til at tilbyde uddannelser, der giver en professionsbachelortitel samt diplomuddannelser. Den akademiske bachelor tages på universiteterne eller evt. på andre institutioner, men da under tilsyn fra en forskningsbaseret institution. De erhvervsrettede CVU er skal give de erhvervsrettede uddannelser en tydelig erhvervsrettet profil med gode samarbejdsrelationer til erhvervslivet. Det er hensigten, at de enkelte uddannelsesinstitutioner skal have mulighed for en faglig specialisering alle institutioner skal ikke udbyde alt men på sigt kan der opnås en vis rationalisering gennem et mere systematisk samarbejde mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner. Det er væsentligt, at der skabes en faglig sammenhæng og muligheder for merit mellem de enkelte uddannelser. Mulighed for flere søjler inden for et erhvervsrettet CVU Det vil sandsynligvis være mest hensigtsmæssigt med flere faglige søjler inden for et erhvervsrettet CVU. Der foreslås ikke en enkelt model herfor, idet det må afhænge af virksomhedernes behov regionalt. En model for fremtidig institutionsstruktur skal give mulighed for stor fleksibilitet og tilgodese branchernes behov. Der er derfor heller ikke taget stilling til, hvorvidt en evt. underopdeling bør være funktions- eller brancherettet. 7

9 Styring Der skal fastlægges en fælles ramme for styring af de nye CVU er. DA mener, det er vigtigt, at der er betydelig aftagerindflydelse. De nuværende centrale råd (bl.a. Uddannelsesrådet, Erhvervsuddannelsesrådet og Erhvervsakademirådet) skal fortsat være rådgivende omkring uddannelsernes indhold. Der er derudover behov for at fastlægge regler for såvel den politiske som administrative styring på: Regionalt niveau Lokalt niveau Skole/institutionsniveau Styring på regionalt niveau Det er et krav, at der er aftagerrepræsentation i CVUbestyrelserne. Der bør være repræsentanter fra skole r- nes/institutionernes bestyrelse med i den fælles centerbestyrelse skoleledere kan evt. deltage som tilforordnede. I bestyrelserne for de erhvervsrettede CVU er er det afgørende, at der er overvægt af repræsentanter fra det private arbejdsma r- ked. DA mener, at bestyrelsen for det erhvervsrettede CVU, som det også er nævnt i det nuværende lovforslag for CVU, skal have ansvar for at ansætte direktør for CVU samt koordinere uddannelsesudbud og stille forslag om sammenlægning og lukning af institutioner. Der skal være en forudgående høring af den enkel- 8

10 te uddannelsesinstitution. Endelig godkendelse sker i Undervisningsministeriet. Bestyrelsen har også til opgave at udvikle en fælles strategiplan samt analysere og medvirke til udvikling af fælles aktiviteter. Det kan f.eks. være: Økonomistyring Indkøb Markedsføring af uddannelser Edb-afdeling Projektorganisering Internationale aktiviteter Kvalifikationsanalyser Erhvervslivskontakt Læreruddannelse m.v. Bestyrelsen skal sikre høj uddannelseskvalitet og løbende evaluering samt samarbejde med universitære uddannelsesinstitutioner og øvrige CVU er. Endelig skal bestyrelsen etablere erhvervslivskontakt nationalt og internationalt. Der kan evt. nedsættes et repræsentantskab, der fører overordnet tilsyn til CVU-bestyrelse og daglige leder. Det lokale skolesamarbejde Det lokale skolesamarbejde har ansvar for, at der lokalt etableres et samarbejde mellem VUC-centre, AMU-centre og erhvervsskoler. Skolerne er forpligtet i henhold til gældende lovgivning, men samarbejdet fungerer meget forskelligt. 9

11 Med en ændring i institutionsstrukturen bliver dette led overflødigt. Institutionsbestyrelser Uddannelsesinstitutionerne har i dag en bestyrelse samt lokale uddannelsesudvalg. Det er et krav, at erhvervsskolernes bestyrelse fortsat er paritetisk sammensat, samt at skolernes bestyrelse bevarer deres nuværende kompetence og sammensætning. Princippet om lokale bestyrelser og lokale uddannelsesudvalg bør fastholdes og udbredes inden for alle uddannelsesområder i det erhvervsrettede CVU. DA anbefaler, at bestyrelsen har ansvar for alle skolens uddannelser, herunder også KVU-uddannelserne. CVU-lov model for erhvervsskolernes institutionsstruktur DA foreslår, at Undervisningsministeriet snarest muligt udarbejder en redegørelse om erhvervsskolernes institutionsstruktur m.h.p. fremsættelse af lovforslag om erhvervsrettede CVU er. DA foreslår, at den nuværende CVU-lov danner model for lovgivning om de erhvervsrettede CVU er. Der udarbejdes en samlet rammelov, men reformen gennemføres ved frivillige fusioner/samarbejdsformer. 10

12 Krav til institutionsreformen En forudsætning for en vellykket implementering er, at: der skabes ligeværdighed mellem CVU er inden for det pædagogiske område og CVU er inden for de erhvervsrettede uddannelser. Det gælder i forhold til ressourcer, udviklingsmuligheder og slutniveau for uddannelserne (bachelorniveau). der via lovgivning skabes incitament til etablering af stærke uddannelsesmiljøer inden for vertikale søjler. For de erhvervsrettede uddannelser skal der være en vertikal sammenhæng fra AMU og EUD til og med MVU og diplomuddannelser. Væsentlige incitamenter kan være: Udviklingstilskud til samarbejde eller fusion, øget tilskud til institutioner med et vist volumen m.v. de fysiske uddannelsesinstitutioner bevares i det omfang, der er lokale behov, men indgår i et større fagligt miljø. Det faglige selvstyre opretholdes på institutionsniveau. der afsættes betydelige udviklingsmidler i de nye institut i- onssamarbejder. der gives incitamenter til etablering af samarbejde i forhold til relevante forskningsmiljøer. der gives mulighed for etablering af gode meritmuligheder bl.a. gennem regler for standardmerit. den landsdækkende kompetence fastholdes. der sikres et tæt samarbejde til erhvervslivet samt øvrige uddannelsesinstitutioner nationalt og internationalt. 11