Støtte til udarbejdelse af udviklingsplaner for de såkaldt hårdeste ghettoområder. Ansøgningsskema Skovvejen / Skovparken og Munkebo (Kolding)

Transkript

1 Støtte til udarbejdelse af udviklingsplaner for de såkaldt hårdeste ghettoområder Ansøgningsskema Skovvejen / Skovparken og Munkebo (Kolding) Side 1 8 Den samlede ansøgning må højst fylde 8 sider (A4), dertil kan evt. vedlægges bilag. Under hvert enkelt punkt er det forventede indhold beskrevet. Ansøgning skal fremsendes inkl. bilag senest 10. december 2018 kl. 16 på dmj@urland.dk. Vi opfordrer til, at der ansøges hurtigst muligt, da ansøgninger vurderes løbende. 1. Generelle oplysninger ANSØGER Hvem er ansøger? Følgende ansøger puljen i fællesskab: Kolding Kommune, AAB Kolding (BOVIA), Boligselskabet Kolding (Boligkontoret Danmark) og Alfabo (tidligere Lejerbo Kolding). (Hvilken kommune og hvilke boligselskaber ansøger om støtte? Vær opmærksom på, at det er et ufravigeligt krav fra Realdania, at ansøgning om støtte sker i et samarbejde mellem kommune og alle berørte boligselskaber indenfor det udpegede område for udviklingsplanen). OMRÅDE Hvilke boligafdelinger berører udviklingsplansarbejdet, og hvilken omkringliggende kontekst ønskes inddraget i det strategiske arbejde? Jf. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets liste over ghettoområder den 1. december 2018 er to områder indeholdende boligafdelinger - optaget på listen: Munkebo - Alfabo afd Skovvejen / Skovparken AAB afd. 21 og Boligselskabet Kolding afd. 2 Med denne ansøgning søges om samlet støtte til udarbejdelse af en udviklingsplan for hvert boligområde, belyst og vurderet ift. sammenhænge med øvrige by og afledte konsekvenser. I udgangspunktet udgør hele byen - og i en hvis udstrækning hele kommunen - kontekst for de to boligområder, set ift. kommunens samlede boligudbud, flyttemønstre og set ift. velfærdsforsyning bredt set. Indenfor områderne og umiddelbart tilstødende ligger forskellige byfunktioner som fx butikker, dagtilbud, erhvervsområder, uddannelser, rekreative arealer og et sygehus, der samlet set og hver især giver anledning til at se boligområderne og deres udviklingspotentiale i et større perspektiv. De to boligområder er desuden beliggende på hver sin side af én af Koldings hovedindfaldsveje, Vejlevej.

2 Side 2 8 Ift. børnefamilier og skolegang indgår de to boligområder i hhv. Bramdrup og Munkevænget skoledistrikter. Erfaringsvist udveksles dog også elever med skoler i andre af Koldings bydele. I udgangspunktet udgør alle byens almene boligområder kontekst til de to aktuelle boligområder, ligesom det ift. flyttemønstre også er oplagt at vurdere ift. private udlejningsboliger og ejerboliger. Af kommunens samlede almene familieboliger rummer Skovparken / Skovvejen 943 almene familieboliger og Munkebo 610 almene familieboliger. Det betyder at de to boligområder samlet set rummer 20 pct. af de almene familieboliger i kommunen. (Berørte boligafdelinger og byområde anføres, valg af oplandsområde -by, kommune, region anføres) PROJEKTLEDER Hvem er projektleder? Klavs B. Thomsen, Strategisk planlægger (sociolog), Planafdelingen, By- og Udviklingsforvaltningen, Kolding Kommune. (Projektlederen er ansvarlig for gennemførelsen af projektet. Projektlederen vil være kontaktperson for Realdania i forbindelse med gennemførelsen af projektet). RÅDGIVER Er der tilknyttet ekstern rådgiver til projektet, og er der en yderligere konkret rådgiver der ønskes tilknyttet? Der vil blive tilknyttet eksterne konsulenter til projektet. Ved hjælp af ansøgt støtte fra Realdania vil der tilknyttes rådgivere med følgende kompetencer: Procesfacilitering Investor- og markedsanalyse Bystrukturelle og socioøkonomiske / demografiske analyser Bystrategiske kompetencer Ovenstående kompetencer vil forventeligt blive tilknyttet med én rådgiver, som den koordinerende, og som sikrer at øvrige kompetencer dækkes ved sammensætning af et konsulentteam. Èn konkret kompetence forventes tilknyttet selvstændigt ift. ovenstående, men så vurderinger kan omsættes i det videre arbejde, og skabe afklaring ift. krav til reduktion af andel af almene familieboliger: Ejendomsvurderinger salg af boliger / ejendomme under særlige betingelser. (Hvem er der evt. tale om, hvis de er valgt, og hvilke kompetencer bidrager de med? Hvis der ønskes tilknyttet yderligere rådgivning på baggrund af til- sagn om støtte fra Realdania, hvilken rådgiver eller rådgiverkompetence er der da tale om?)

3 Side Problemstilling og projektbeskrivelse PÅBEGYNDT AR- BEJDE MED UD- VIKLNGSPLANERNE Beskriv eventuelle påbegyndte aktiviteter og forarbejder til udarbejdelsen af den krævede udviklingsplan. Der er nedsat et politisk samarbejdsudvalg, jf. kommunalstyrelsesloven 17, stk. 4. Samarbejdsudvalget Udvalget for Udfordrede Boligområder (efterfølgende benævnt UUB ) er sammensat af politiske repræsentanter fra byrådet og de tre boligorganisationer, der ansøger. UUB har været på studiebesøg i Aarhus og Gellerup / Toveshøj, og der planlægges besøg i lokale boligområder i Kolding. På baggrund af ansøgning har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet givet tilsagn om, at området Skovvejen / Skovparken er reduceret med én afdeling - AAB afd. 22. Der er igangsat forarbejde vedr. etablering af boligsocial monitorering. I første fase indebærer det monitorering af udviklingen i kommunens boligområder med afsæt i ghettokriterierne. I næste fase vil monitoreringen udvides til at monitorere flyttemønstre mere generelt på basis af underopdeling af hele kommunen i et data-grid. Fastsættelse af kriterier ift. obligatorisk fleksibel udlejning forventes godkendt i januar Generelt arbejdes der i fællesskab på en model for implementering og praktisk håndtering af de nye styringsværktøjer for, hvem der kan flytte ind i de udsatte boligområder. Der er taget initiativ til en styrket koordinering og samarbejde mellem forvaltninger og øvrige aktører ift. indsatser i de almene boligafdelinger. Der er ved at blive udarbejdet kommunikationsplan samt strategi for samarbejdets program for udfordrede boligområder som helhed. (Påbegyndt arbejde kan både være etablering af organisation, udarbejdelse af foranalyser, kommunikation til parter om den forestående proces etc.). PROBLEMSTILLING Hvilke konkrete udfordringer har I med at udarbejde udviklingsplanen, som støttemidler fra Realdania vil kunne bidrage til at løse? Status - kort Kolding Kommune har over en længere periode arbejdet med boligsocial helhedsplan, fælles for ikke alene de berørte boligområder (nu såkaldte hårde ghetto-områder), men også med indsatser i andre almene boligafdelinger i byen (Byliv Kolding). Dertil kommer at der gennem årene er gennemført fysiske renoveringer (facader, indendørsfaciliteter, tilgængelighed og udearealer) i flere store almene afdelinger i byen, som i større eller mindre grad har adresseret udfordringer ift. beboersammensætning. Det gælder Skovparken AAB afd. 21 (1997 og ), Munkebo Alfabo afd ( ) og en tredje af byens største almene

4 Side 4 8 boligområder, Fjordparken / Kløvervej Alfabo afd ( ). Hvor den boligsociale indsats har været koordineret og set i en større sammenhæng, har der hidtil manglet en overordnet boligpolitik eller sammenhængende bystrategisk tilgang, som de fysiske tiltag i boligområder og nærområder kan have ophæng i. Dette søges udviklet gennem foreliggende projekt, som Realdania ansøges om støtte til. For at udviklingsplanerne kan udgøre ambitiøse og stabile køreplaner for perioden frem til 2030, forudsætter det nødvendigvis konsensus om og ejerskab til de problematikker, udviklingsplanen skal håndtere. Derfor er parterne optaget af, hvordan der gennemføres en proces, der oparbejder den nødvendige viden, forståelse og ejerskab til opgaven, så der kan træffes beslutninger på et tilstrækkeligt oplyst og transparent grundlag. Boligudbud, flyttemønstre og omdømme De to aktuelle boligområder indeholder boliger, der i antal og boligstørrelser indgår som en vigtig del af byens samlede boligudbud. Fx rummer Skovvejen / Skovparken 5-værelses lejligheder, som kun findes i lille omfang andre steder i byen. Lejeudgifterne ligger på et for Kolding prisbilligt niveau, og alle boligerne er forholdsvis nyrenoverede. Derfor fungerer boligområderne som et varigt hjemsted for mange, men også som hjem i en kortere eller længerevarende overgangsperiode for personer og familier. Den almene boligsektor kan for nogle fungere som et trin på boligkarrieren, forstået således at folk fraflytter almene boliger til parcelhuse / ejerboliger når det økonomiske overskud er til det. Bevæggrundene kan handle om realisering af boligdrømme, bosætningspræferencer og ønske om at boligudgifter samtidig udgør en økonomisk investering. Hvis det til stadighed betragtes som lavstatus at bo alment, bliver denne bevægelse ikke mindre. Det omdømme, som den almene boligsektor forsøger at forny bl.a. gennem investeringer i eksisterende boligmasse men også i nye og spændende byggerier, der appellerer til forskellige målgrupper, kan sættes over styr ved at særlige boligområder og dets beboere generelt bliver stigmatiseret. På den måde kan det være svært at bryde et bosætningsmønster i et stigmatiseret område, hvor såkaldte ressourcesvage over tid udskiftes med andre ressourcesvage borgere (jf. særligt ghettokriterierne: tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau samt gennemsnitlig indkomst). Identifikation af målsætninger I forlængelse af ovenstående kan der være en reel bekymring for, hvordan de fire fysiske virkemidler i den nye lovgivningen - fortætning, salg, ommærkning og nedrivning af almene familieboliger er reelle og gunstige tiltag, set ift. både de konkrete boligområder, og set ift. det samlede boligmarked i byen. Det vil derfor være nødvendigt at vurdere en række forskellige tiltag set ift. de konkrete områders omdømme og rolle ift. det øvrige boligmarked, samt afdække risici ved at andre boligområder udvikler sig til kategorisering som udsat boligområde eller måske endda

5 ghettoområde. Side 5 8 Det er derfor parternes ønske at arbejde med scenarier for områdets udvikling. Dette arbejde kan indeholde en del analyser og beskrivelser, hvilket kan være omfattende og krævende for sikre den nødvendige troværdighed. Overordnet set skal analyser og scenarier bidrage til at belyse det samfundsøkonomiske perspektiv i lovgivningens og udviklingsplaners forskellige virkemidler. Det er politisk signaleret fra parterne, at der ønskes anvendt de foreliggende dispensationsmuligheder. Ift. lovgivningens krav om reduktion af almene familieboliger til 40 pct. vil den generelle dispensationsmulighed søges anvendt, og for Munkebo vil den særlige dispensationsmulighed gældende for boligområder med færre end beboere samt lav kriminalitet, ligeledes søges anvendt. På den baggrund vil der parallelt med udarbejdelsen af udviklingsplaner, ansøges om dispensation fra de lovgivningsmæssige reduktionskrav. For at kunne håndtere de mulige forskellige udfald, er det derfor nødvendigt at arbejde med forskellige målsætninger for reduktion af andelen af almene familieboliger. (Giv en beskrivelse af de udfordringer I konkret har i forhold til udarbejdelsen af en helhedsorienteret udviklingsplan) LØSNING Hvilket bidrag til udviklingsplanen skal støtten finansiere? Sammenfattende kan midler fra Realdania bidrage til at: Tilknytte de nødvendige kompetencer og ressourcer for at løse en kompleks opgave. Proces og facilitering af dialog mellem parterne frem til to udviklingsplaner, der er realistiske, er afstemt og vurderet ift. deres gensidige og fælles påvirkninger på øvrige by, samt lever op til lovens krav. Der foretages relevante analyser for at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag Sikre at mulige tiltag baserer sig på best practice på området. Sikre at udviklingsplanernes mulige tiltag bliver belyst og vurderet ift. en forventet påvirkning konkret i det lokale boligområder, men også sammenhænge med og indflydelse på Kolding bys øvrige boligmarked (almene boliger såvel som andre bolig- og ejerformer). Tegne forskellige fremtidsscenarier Projektets analyser forventes foreløbigt at belyse følgende: De seneste års udvikling i de to hårde ghettoområder ift. socioøkonomiske / demografiske forhold, og sammenlignet med udvikling i samme periode i øvrige almene boligområder i byen Identificere overordnede flyttemønstre mellem de konkrete boligområder og den øvrige del af byens forskellige kvarterer og boligområder. Forventet påvirkning på øvrige boligområder ved justeringer af boligbyggeriet i de aktuelle hårde ghettoområder (flytteanalyser og risici for koncentrationer af problemstillinger i andre boligområder) Scenarier i forhold til fysiske tiltag og bystrategiske greb i

6 Side 6 8 områderne herunder undersøge muligheder ved tilførelse af nye byfunktioner i området og nye sammenhænge i forhold til nærområde. Investor- og markedsanalyse i forhold til at belyse chancerne for og konsekvenserne ved anvendelse af lovgivningens fire forskellige virkemidler ift. boligbyggeriet ommærkning, salg, fortætning og nedrivning. I forlængelse af ovenstående, vurderer genhusningsudfordring (erstatningsbolig) ift. de konkrete boligområder og den øvrige by. Herunder belyses de akkumulerede konsekvenser af indsatser i hårde ghettoområder, og sammenstillet med den øvrige forventede boligudbygning og bosætning i byen. (Hvordan kan midler fra Realdania gøre en forskel for værdien og kvaliteten af den udviklingsplan der udarbejdes. Beskriv, hvordan Realdanias midler er med til at løse førnævnte udfordring(er) hvilke konkrete aktiviteter iværksættes) 3. Gennemførelse proces og organisering TIDSPLAN FOR POLI- TISK BEHANDLING Hvad er den forventede proces for politisk behandling af udviklingsplanen? Samarbejdsudvalg UUB udgør et forberedende politisk udvalg. Udvalget vil blive orienteret og involveret undervejs, og vil i sidste ende indstille til politisk godkendelse af henholdsvis udviklingsplan for Skovvejen/Skovparken og udviklingsplan for Munkebo. På den baggrund forventes følgende overordnede tidsplan for politisk behandling: Januar-april 2019: orientering og involvering af UUB ift. strategiske beslutninger Maj 2019: politisk behandling af udviklingsplaner i tre boligselskaber og Kolding Kommune (Angiv en procesplan for den politiske behandling af planen i boligselskaber og kommune) ORGANISERING Hvordan er udarbejdelsen af udviklingsplanen organiseret kommunen og boligselskaberne i mellem arbejdsgruppe, styregruppe osv.? Hvilke roller og kompetencer har de forskellige grupper og parter i projektet? Jf. vedlagte organisationsdiagram er der etableret en organisation, med afsæt i det nedsatte samarbejdsudvalg UUB. Arbejdet med udviklingsplaner inkl. de beskrevet supplerende analyser, ansøgt medfinansieret ved Realdania udgør et selvstændigt projekt under programmet. Samarbejdsudvalget UUB udgør den politiske styregruppe. Udvalget indstiller til politisk behandling af udviklingsplaner. Programstyregruppen udgør den administrative styregruppe og foretager de strategiske beslutninger ift. projektets fremdrift mv. Projektejer på udviklingsplaner for de to hårde ghettoområder har overordnet, administrativ ansvar for fremdrift i projektet samt

7 Side 7 8 beslutninger vedrørende de overordnede rammer for projektets opgavevaretagelse herunder ift. programstyregruppens løbende involvering og aktivering ift. strategiske beslutninger i projektets fremdrift. Projektleder varetager projektledelse og koordinering, herunder med ansvar for fremdrift på mål og milepæle. Projektleder bistås af ekstern konsulent og projektgruppe ift. ansvarsområde. Projektgruppen består af en kerne af medarbejdere, og tilknyttes ad hoc nødvendige kompetencer og ressourcepersoner. (Beskriv den eksisterende/planlagte organisering af projektet, primært i for- hold til samarbejdet mellem kommune og boligorganisationer, men også in- tern organisering i hhv. kommune og boligorganisation. Der kan eventuelt medsendes et oversigtsdiagram som bilag) 4. Budget STØTTEBELØB Hvor stort er det beløb der søges om? kr. inkl. moms (Angiv det beløb inkl. moms, som du ønsker at søge i støtte fra Realdania. Der kan søges op til 0,5 mio. kr. inkl. moms) SAMLET UDGIFTSBUDGET Angiv det samlede budget for udviklingsplanen fordelt på aktiviteter Aktiviteter Gruppe 1: Hovedaktiviteter jf. procesplan Procesfacilitering eksterne konsulenter samlet projekt Investor- og markedsanalyse fælles del og separat del for hhv. Skovvejen / Skovparken og Munkebo Bystrukturelle og Socioøkonomiske / demografiske analyser Scenarie-workshop udvikling og bearbejdning Bystrategiske hovedgreb Skovvejen / Skovparken Bystrategiske hovedgreb Munkebo Sammenfattende strategisk udviklingsplan (vision, bystrukturel rygrad, indsatser, etape- og tidsplan) bilag til udviklingsplan for hhv. Skovvejen / Skovparken og Munkebo Gruppe 2: Hovedaktiviteter ift. reduktionskrav og opfølgning på konsekvenser Monitorering af udvikling i boligområder indkøb af data og etablering af system* Ejendomsvurdering af boliger / bygninger Skovvejen / Skovparken (bidrag til dispensationsansøgning) Ejendomsvurdering af boliger / bygninger Munkebo (bidrag til dispensationsansøgning) Samlede udgifter Beløb i kr. (excl. moms) ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. * ) Der ansøges alene om støtte til dataindkøb og etablering, mens de efterfølgende driftsomkostninger finansieres af parterne. Driftsomkostninger anslås til at være kr. årligt efterfølgende. (Opstil et samlet budget for udviklingsplanen. Budgettet opstilles i hovedaktiviteter eller faser. Der kan eventuelt uploades et detaljeret budget som bilag)

8 Side 8 8 FINANSIERING Angiv, hvordan I planlægger at finansiere arbejdet med udviklingsplanen. Skriv, hvilke bidragydere I har tilsagn fra eller har ansøgt/planlægger at ansøge, og hvilket beløb der er tale om for hver bidragyder. Gruppe 1: Hovedaktiviteter jf. procesplan Bidragyder Beløb i kr. Tilsagn / ansøges Kolding Kommune: ,00 kr. Tilsagn AAB / BOVIA ,00 kr. Tilsagn Alfabo ,00 kr. Tilsagn Boligselskabet Kolding ,00 kr. Tilsagn I alt bevilget I alt ansøgt hos Realdania ,00 kr ,00 kr. Ansøgt Gruppe 2: Hovedaktiviteter ift. reduktionskrav og opfølgning på konsekvenser Bidragyder Beløb i kr. Tilsagn / ansøges Kolding Kommune: ,00 kr. Tilsagn I alt bevilget I alt ansøgt hos Realdania ,00 kr ,00 kr. Ansøgt (Angiv hvor finansieringen kommer fra. Medtag bidrag fra Realdania og egenfinansiering. NB: Realdanias bidrag udgør som udgangspunkt maksimalt halvdelen af det samlede projektets finansiering) MOMS- OG AFGIFTS- FORHOLD Hvilke udgiftsposter er omfattet af moms, og hvilke er ikke? Beløbene i udgiftsbudgettet er excl. moms. Af det eventuelt bevilligede tilskud fra Realdania skal der afregnes 17 ½ % i moms til den kommunale momsudligningsordning, under Økonomi og Indenrigsministeriet. Hvis der bevilliges kr. skal der afregnes kr. og hvis der bevilliges yderligere kr. skal der afregnes kr. til Økonomi- og Indenrigsministeriet. (Hvis der både er interne og eksterne udgifter i projektet, skal man være opmærksom på eventuelle forskelle, hvad angår moms. I både udgiftsbudgettet, finansieringsbeskrivelsen og det ansøgte støttebeløb fra Realdania skal momsudgifter medtages, hvis udgifterne ikke refunderes). 5. Eventuelle bilag Her kan vedhæftes alle relevante bilag i form af centralt baggrundsmateriale mv., som kan bidrage til forståelsen af udviklingsplansprocessen. Følgende bilag er vedlagt: Organisationsdiagram politisk og administrativ organisering Overordnet procesmodel (konsulenter)