Religion STUDIEORDNING 2005 ODENSE ÅRIGT SIDEFAG EFTER GAMMEL HUMANISTBEKENDTGØRELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Religion STUDIEORDNING 2005 ODENSE ÅRIGT SIDEFAG EFTER GAMMEL HUMANISTBEKENDTGØRELSE"

Transkript

1 STUDIEORDNING 2005 Religion 1.5-ÅRIGT SIDEFAG EFTER GAMMEL HUMANISTBEKENDTGØRELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR RELIGIONSSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

2 Religion Fagets emne er fænomenet religion i fortid og nutid, tværkulturelle religiøse og religionslignende fænomener, religions- og kulturmøder og religion og identitets-dannelse i nutidens globaliserings- og integrationsprocesser, samt religionsrelateret filosofi, herunder etik, religionsfilosofi og politisk filosofi relateret til nutidens multi-religiøse samfund. Faget er bygget op om tre hovedområder: Sammenlignende religionshistorie, kristendom og religionsrelateret filosofi, og det er fagets opgave at belyse emnerne inden for disse områder med anvendelse af de relevante videnskabelige teorier og metoder. Faget tematiserer sig selv som et videnskabeligt og kritisk fag i form af studier i religionsforskningens videnskabshistorie og videnskabsteori. I faget indgår desuden refleksioner over fagets repræsentation og formidling af religion samt dets placering og rolle i den videnskabelige, religionsog kulturhistoriske kontekst.

3 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for 1.5.-årigt sidefag i Religion, samt for 1-årigt sidefag i Religion efter den gamle humanistsbekendtgørelse A. Mål og forudsætninger Sidefag,... 3 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel... 5 Eksamensoversigt... 6 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget... 7 II. Beskrivelse af discipliner A. Beskrivelse af disciplinerne i det 1.5-årige sidefag Sammenlignende religionshistorie Gammeltestamentlig religion med jødedom Kristendom Religionsrelateret filosofi Originalsprogsbaseret emne Religionsrelateret didaktik, pædagogik og kommunikation 19 B. Særbestemmelser for sidefagsuddannelse i Religion uden Gymnasiekompetence Frit studeret emne C. Beskrivelse af discipliner i det 1-årige sidefag III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Almen del IV. Fællesbestemmelser

4 Faglig del I. Bestemmelser for 1.5-årigt sidefag i Religion, samt 1-årigt sidefag i Religion I henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne af 15. marts 1995 og Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet af 18. august 1998 udbydes 1.5-årigt og 1-årigt sidefag i Religion. A. Mål og forudsætninger 1 Den 1.5-årige sidefagsuddannelse i Religion er et fuldtidsstudium, der udgør 90 ECTS. Sammen med en relevant kandidatuddannelse giver sidefagsuddannelsen på 90 ECTS (inkl prøve i propædeutisk sprogtilegnelse samt eksamen i original-sprogsbaseret emne i et af studienævnet godkendt sprog) undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren. 2 Ved afstigning, når der er opnået 60 ECTS på sidefagsuddannelsen (1-årige sidefag), opnås ikke undervisningskompetence til gymnasiesektoren, men en grundlæggende faglig kompetence i dele af fagets kernefaglighed. 3 For den fuldt udbyggede 1.5-årige sidefagsuddannelse i Religion på 90 ECTS er formålet at bibringe den studerende en grundlæggende indsigt i udvalgte religioner og livsanskuelser og forudsætninger for videre arbejde med tilsvarende emner. Faget tilsigter at give den studerende en bred orientering og indføring i forskellige religioner og religionsvidenskabelige og 3

5 religionsfilosofiske emner af såvel europæisk som ikke-europæisk oprindelse og opøve den studerendes evne til at fortolke og forstå fagets emner og behandle dem metodisk tilfredsstillende. Studiet skal således sætte den studerende i stand til: a) at undervise i faget religion i gymnasiet, HF og tilsvarende uddannelser. b) i forbindelse med anden faglig beskæftigelse at arbejde med religionsvidenskabelige og religionsfilosofiske problemer i tilknytning til dette fag. c) at varetage andre elementære religionsvidenskabelige formidlings- og samarbejdsopgaver uden for den gymnasiale sektor, bl.a. inden for ungdoms-, voksen- og udlændingeundervisning, højskoler, massemedier, forvaltninger og kulturformidling 4 For det 1-årige sidefag i Religion på 60 ECTS gælder, at det er et 1-årigt fuldtidsstudium. Formålet med dette er at bibringe den studerende en indsigt i udvalgte religioner og livsanskuelser og forudsætninger for videre arbejde med tilsvarende emner. Faget tilsigter at give den studerende en bred orientering og indføring i forskellige religioner og religionsvidenskabelige og religionsfilosofiske emner og opøve den studerendes evne til at fortolke og forstå fagets emner og behandle dem metodisk tilfredsstillende. Studiet skal således sætte den studerende i stand til, i kombination med andet, centralt fag: a) at arbejde med religionsvidenskabelige og etiske problemer i tilknytning til dette fag, og b) at varetage andre elementære formidlings- og samarbejdsopgaver, hvor viden om religion og etik i nutid og fortid er en fordel. 4

6 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt FORLØBSMODEL 5. Forløbsoversigt 1.5 årigt sidefag ( 90 ECTS) Undervisningsfag Disciplinansvarligt institut Undervisningens placering Eksamens placering ECTSvægt Titel på undervisningsfag Beskr. i 1. semester 2. semester 3. semester 4. semster Efter periode Sammenlignende religionshistorie Gammeltestamentlig religion med jødedom 13 IFPR IFPR Kristendom 15 IFPR Religionsrelateret filosofi 16 IFPR Originalsprogsbaseret emne eller frit studeret emne Religionsrelateret pædagogik, didaktik og kommunikation 17 IFPR IFPR ECTS point i alt 90 5

7 Eksamensoversigt 6. Sidefag, (90 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTSvægt Sammenlignende Religion 1(a) V/deltagelse B/IB 5 13 Sammenlignende Religion 1(b) Mundtlig Ekstern 13-skala 20 Gammeltestamentlig religion med jødedom Mundtlig bunden Intern 30 min 13-skala 5 14 Kristendom a Bunden skriftlig Intern 1 uge B/IB 5 15 hjemmeopgave Kristendom b Undervisningsdeltagelse Ingen 15 min. eller B/IB sider Kristendom c Mundtlig Ekstern 45 min. 13-skala m/synopsis Religionsrelateret filosofi a) Bunden skriftlig Intern 1 uge B/IB hjemmeopgave Religionsrelateret filosofi b) Mundtlig bunden Ekstern 30 min 13-skala Originalsprogsbaseret emne a) Fri skriftlig Ekstern hjemmeopgave eller Mundtlig bunden 30 min Religionsrelateret didaktik, Fri skriftlig 13-skala pædagogik og Kommunikation hjemmeopgave eller Mundtlig Ekstern 40 min m/synopsis C. 90 Beskr. i 6

8 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for Religion Der findes definitioner i fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jf. studieordningens afsnit IV af: ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om: Gruppeprøver og individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Web-henvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver ( 18) Ved Center for Religionsstudier er der følgende særlige bestemmelser og definitioner, som falder indenfor de generelle fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser, jf. studieordningens afsnit IV: 7 Eksamensfordringer Ved eksamen skal den studerende demonstrere, at han/hun kan anvende og diskutere fagets teorier og metoder og ud fra primærtekster og problemer af overvejende kendt type kan perspektivere de behandlede emner, har de fordrede kundskaber og kan anvende fagets håndbøger. Med henblik på bestemmelserne for de enkelte områder og emner kan følgende termer defineres nærmere: 8 Definitioner Ved en bunden opgave forstås en opgave, der stilles af eksaminator, evt. i samråd med censor. Ved en fri opgave forstås en opgave, der vælges af eksaminanden efter samråd med eksaminator. Ved synopsis forstås disposition for og sammenfatning af værk/problemstilling 7

9 Ved mundtlige prøver med forberedelse med alle hjælpemidler må alt, dvs. alle slags bøger, tekster og noter, medtages til forberedelsen, mens man til selve eksaminationen kun må medbringe relevante tekster samt noter udarbejdet under forberedelsen. Ved mundtlige prøver med bunden sagsfremstilling forstås mundtlige prøver, hvor eksaminanden med udgangspunkt i det givne spørgsmål forventes at give en mundtlig sagsfremstilling, der følges af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Heri ligger også et krav til eksaminanden om at disponere sin sagsfremstilling. Ved skriftlige prøver på universitetet under opsyn må alle hjælpemidler, dvs. alle slags bøger, tekster og noter, medtages. For skriftlige prøver, der aflægges som gruppeprøver gælder følgende: Ved prøver med to resp. tre deltagere forøges sidetal for opgaven og tilhørende pensum med hhv. 1,5 og 2,0. Se i øvrigt 10 i fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser ved SDU. For mundtlige prøver, der aflægges som gruppeprøver gælder følgende: Ved prøver med to eller tre deltagere forøges eksaminationstiden med hhv. 1,5 og 2,0. Se i øvrigt 10 i fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser ved SDU. Ved såvel skriftlige prøver som mundtlige prøver med synopsis, der aflægges som gruppeprøver med individuel bedømmelse, skal det fremgå tydeligt af opgavebesvarelsen/synopsis, hvem der er ansvarlig for hvilke dele. Se i øvrigt 10 i fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser ved SDU. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at den studerende i løbet af undervisningen afholder et mundtligt oplæg af ca. 15 minutters varighed eller afleverer et skriftligt oplæg på 3-5 sider. De mundtlige og skriftlige oplæg kan præsenteres i grupper med max. 3 deltagere. Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvilken form for oplæg, der skal afholdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80% af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at oplæggene bedømmes til bestået. 8

10 I tilfælde af at længerevarende sygdom eller lignende, samt reeksamination i tilfælde af at prøven ikke bestås, kan den studerende med studienævnets godkendelse indstille sig til en alternativ prøve i form af en skriftlig, bunden hjemmeopgave på max 10 sider, hvortil der gives 3 dage. 9 Litteraturlister, petita mv. Henvisning til web-sider: Ved skriftlige prøver, hvor eksaminanden anvender web-sider som primær- eller sekundærtekster, skal kopi af webside vedlægges på diskette/cd samt i papirversion og nøjagtig kildeadresse angives. Se i øvrigt 18 i fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser ved SDU. Ved indstilling til prøver med tekstopgivelser gælder for såvel tekstopgivelser (primærtekster) som baggrunds- eller oversigtslitteratur (sekundærtekster), at en side forstås som en normalside. En normalside beregnes til 2100 typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum). For tekst/kildeopgivelser gælder dog, at beregningen skal reguleres efter kildernes art. Omfang af billeder, der indgår i pensum, beregnes ved faglærers skøn. Se i øvrigt i 27 og 28 i fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser ved SDU angående normalsider og typeenheder. Pensumopgivelser afleveres som regel 1. november hhv. 1. maj kl eller første hverdag herefter, men studienævnet kan fastsætte andre terminer for aflevering. Er prøven en fri eller bunden skriftlig hjemmeopgave, der afvikles i forbindelse med de ordinære eksamensterminer, afleveres pensumopgivelser som ovenfor bestemt og litteraturlisten skal være godkendt af faglærer inden prøven påbegyndes. Er prøven en fri eller bunden, skriftlig hjemmeopgave, med eller uden tidsfrist, der afvikles uden for de ordinære eksamensterminer, skal pensum og litteraturliste være godkendt af vejleder en måned forud for påbegyndelsen af eksamen og aflevering af opgaven. Ved fri eller bundne, skriftlige hjemmeopgaver på overbygningsuddannelsen, der afvikles uden tidsfrist men i forbindelse med en øvelse, skal pensum og litteraturliste være godkendt af vejleder samme semester, som øvelsen udbydes, dvs. inden hhv. 30. juni og 31. januar. Resultater af prøver: Ved mundtlige prøver meddeles resultatet straks efter eksaminationens afslutning. Ved skriftlige prøver på universitetet og ved hjemmeopgaver meddeles resultatet ved opslag på centrets opslagstavler efter et nærmere angivet tidspunkt. Som regel 4 uger efter eksamensbesvarelsens indlevering til bedømmelse. 9

11 10 Skriftlige opgaver Ved skriftlige hjemmeopgaver regnes med en sidestørrelse på 2100 typeenheder, dvs. antal bogstaver, tegn og mellemrum pr. linje ganget med antallet af linjer = Linjeafstanden skal være 1.5. De angivne sidetal gælder råteksten samt kommenterede noter, mens forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt noter, der fungerer som henvisning til litteraturlisten, ikke tælles med. Eventuelt billedstof, som indgår i besvarelsen, kan, ligesom primærtekster, vedlægges som bilag efter aftale med vejleder. Se i øvrigt i 27 og 28 i fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser ved SDU angående normalsider og typeenheder. Ved hjemmeopgaver skal det samlede omfang målt i enheder angives. Skriftlige hjemmeopgaver skal afleveres i 3 eksemplarer forsynet med en fortrykt forside (der udleveres på sekretariatet) med klar angivelse af disciplin, prøve, opgavetitel eller -formulering, eksaminandens navn og nummer samt af vejleders/undervisers navn, telefonnummer og adresse. Opgaver, der overskrider de angivne sidetal, vil ikke blive bedømt. Stave- og formuleringsevne (skriftlig og mundtlig fremstillingsform): I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet skal den studerendes stave- og formuleringsevne indgå i bedømmelsen af store prøver og der henvises til 9 i Fællesbestemmelsernes afsnit B desangående. Dette gælder i Religion for alle skriftlige prøver, med undtagelse af prøver af en længde på under 5 sider. Herudover henledes opmærksomheden på, at Studieordningen for Religion flere steder rummer krav om/mulighed for prøveformer og opgaver, der skal opøve den studerendes evne til at kombinere faglig og videnskabelig indsigt og metode med den kompetente og pædagogiske skriftlige eller mundtlige kommunikation og formidling, der er påkrævet for at bestride diverse erhverv efter studiets afslutning. Brug af computer: For skriftlige eksaminer, der afholdes på computer gælder: Det humanistiske Fakultets regelsæt for de skriftlige eksaminer med anvendelse af de studerendes egne computere: 10

12 11. Propædeutisk sprogtilegnelse og originalsprogsbaseret emne Propædeutisk sprogtilegnelse og originalsprogsbaseret emne. Eksamen i eller andet bevis for propædeutisk sprogtilegnelse samt eksamen i originalsprogsbaseret emne er obligatorisk i de udbudte kandidatuddannelser samt i det 1,5-årige sidefag i Religion, og det er samtidig en betingelse for at opnå kompetence til undervisning i faget religion i de gymnasiale uddannelser. Propædeutisk sprogundervisning i sprogene græsk, latin og standardarabisk udbydes regelmæssigt af diverse centre på SDU. Afhængigt af udbud, efterspørgsel og bevilling udbydes desuden ikke sjældent propædeutisk sprogundervisning i oldnordisk. Af andre sprog (erhvervet andetsteds), der kan bruges som originalsprog, kan nævnes fx hebraisk, sanskrit og pali. Herudover vil studerende, der kan begrunde det med henvisning til ønske om feltarbejde og/eller studier i bestemte religioners eller retningers tekster også kunne få godkendt andre sprog, fx diverse afrikanske sprog, samt, i den udstrækning det måtte være relevant, portugisisk, spansk m.v. Det valgte sprog skal godkendes af studienævnet, der løbende underretter de studerende om mulige sprog, muligheder for propædeutisk sprogtilegnelse ved SDU samt om studienævnets muligheder for at udbyde undervisning og/eller vejledning i originalsprogbaseret emne i diverse sprog. Der gøres eksplicit opmærksom på, at den propædeutiske undervisning og eksamen i propædeutisk sprogtilegnelse skal placeres på studiets bachelor-del og altså være afklaret før påbegyndelse af kandidatstudiet. Afhængigt af valgt sprog tillægges sidefagsstudiet i Religion derfor x-antal ECTS, dog max. 30 ECTS. 11

13 II. Beskrivelse af discipliner 12 Den 1.5-årige sidefagsuddannelse i Religion består af følgende emner: 1. Sammenlignende religionshistorie 8 2. Gammeltestamentlig religion med jødedom 9 3. Kristendom Religionsrelateret filosofi Originalsprogsbaseret emne Religionsrelateret didaktik, pædagogik og kommunikation 13 A. Beskrivelse af disciplinerne i det 1.5-årige sidefag 13 Sammenlignende religionshistorie (Comparative Religion ) A. Undervisningens omfang: 4 konfrontationstimer i 1.semester og 6 i 2.semester Vægtning: ECTS, i alt 25 ECTS B. Undervisningens mål og indhold: At bibringe den studerende indsigt i historiske og komparative studier i a) et udvalg af religioner og religiøse fænomener i deres historiske og aktuelle sammenhænge, i et globalt såvel som europæisk og dansk perspektiv, og b) et udvalg af centrale religionsvidenskabelige positioner, teorier og metoder, bl.a. religionsfænomenologiske, -sociologiske, -antropologiske og -psykologiske. Undervisningen i 1. semester omfatter: Oprindelige folks religioner (5 ECTS), religionsfænomenologiske øvelser 1 (5 ECTS). Undervisningen i 2. semester omfatter: Islam 1 (5 ECTS), Islam 2 (5 ECTS) og hinduisme eller buddhisme (5 ECTS). 13

14 C. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger og øvelser. D. Eksamensfordringer: Ved prøverne skal den studerende godtgøre indsigt i det under undervisningens mål nævnte samt evne til metodisk analyse og perspektivering af opgivne primærtekster i oversættelse. Pensum: Samlet max ca sider, min. ca sider, heraf ca. 950 sider sekundærtekster og ca sider primærtekster, nogenlunde ligeligt fordelt på de læste religioner og emner. E. Eksamensbestemmelser: Eksamen falder i to dele, benævnt a og b a) Prøven i de oprindelige folks religioner afvikles ved undervisningsdeltagelse, jfr. 3 om definitioner. Prøveform: Undervisningsdeltagelse inkl. et mundtligt eller skriftligt oplæg Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået Vægtning: 5 ECTS b) Pensum i religionsfænomenologiske øvelser 1, islam 1 og 2, samt hinduisme/buddhisme afvikles samlet i eksamenstermin efter 2. Semester. Prøveform: Bunden mundtlig prøve Varighed: 30 min. Forberedelse: 30 min. Hjælpemidler: Alle Gruppeprøve: Ej tilladt Censur: Ekstern Bedømmelse: 13-skala Vægtning: 20 ECTS 14 Gammeltestamentlig religion med jødedom (Old Testament religion and Judaism) A. Undervisningens omfang: 2 konfrontationstimer om ugen i 1. semester. Vægtning : 5 ECTS 14

15 B. Undervisningens mål og indhold: At bibringe den studerende indsigt i det religionsvidenskabelige studium af det gamle testamente og dets religiøse forestillinger og praksisser, samt i udvalgte forestillinger, ritualer og fester i jødedom. Perspektivering til islam og kristendom samt et udvalg af antikke nærorientalske religioner og tekster kan indgå. C. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser. D. Eksamensfordringer: Ved prøven skal den studerende godtgøre indsigt i det under undervisningens mål nævnte samt evne til metodisk analyse og perspektivering af de opgivne primærtekster i oversættelse. Pensum: Ca. 400 sider, heraf ca. 50 sider primærtekster. E. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Bunden mundtlig prøve Varighed: 30 min. Forberedelse: 30 min. Hjælpemidler: Alle Gruppeprøve: Ej tilladt Censur: Intern Bedømmelse: 13-skala Vægtning: 5 ECTS 15 Kristendom (Christianity) A. Undervisningens omfang: 2 semesterkonfrontationstimer i 1. semester, 2 i 2. semester, 3 i 3. semester. Vægtning: ECTS, i alt 20 ECTS B. Undervisningens mål og indhold: At bibringe den studerende indsigt i religionsvidenskabelige samt teologiske studier i a) kristendommens oprindelse og historie frem til nutidens globale udbredelse, b) kristendommens forskellige udtryk (bl.a. kultiske, teologiske og ikonografiske) og varianter, herunder ikke-europæiske kristendomsformer samt c) den kristne religions samfunds- 15

16 mæssige, kulturelle og idéhistoriske betydning globalt, herunder i en europæisk og dansk kontekst. Undervisningen falder i 3 dele: 1) kristendommens oprindelse og tidlige historie (5 ECTS), 2) kristendom i middelalderen og reformationstiden, og 3) kristendom og kultur i nyere tid, globalt, herunder i Europa og Danmark. C. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser. D. Eksamensfordringer: Ved prøverne skal den studerende godtgøre indsigt i det under undervisningens mål nævnte samt evne til metodisk analyse og perspektivering af opgivne primærtekster i oversættelse. Pensum: Samlet max ca sider, min. ca sider, heraf ca. 800 sider sekundærtekster og ca sider primærtekster. Pensum ad 1) ca. 400 sider, heraf min. ca sider primærtekster, pensum ad 2) ca. 300 sider, heraf min. ca sider primærtekster, og pensum ad 3) ca. 350 sider, heraf min. ca sider primærtekster. E. Eksamensbestemmelser: Eksamen falder i tre dele, benævnt a, b og c: a) Pensum ad 1): Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave på sider Varighed: 1 uge Hjælpemidler: Alle Censur: Intern Gruppeprøve: Ej tilladt. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS b) Pensum ad 2) afvikles ved undervisningsdeltagelse, jfr. 3. Prøveform: Undervisningsdeltagelse inkl. et mundtligt eller skriftligt oplæg Varighed: 15 min. eller 3-5 sider Forberedelse: Forberedes hjemme eller i forbindelse med undervisning Hjælpemidler: Alle Gruppeprøve: Tilladt. Max 3 deltagere. Individuel bedømmelse. Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 16

17 c) Pensum ad 3) afvikles gennem mundtlig eksamen med synopsis i frit valgt emne inden for pensum. Prøveform: Mundtligt oplæg på basis af synopsis på max 10 sider Varighed: 45 min. inkl. censur Forberedelse: Ingen Hjælpemidler: Synopsis Gruppeprøve: Ej tilladt Censur: Ekstern Bedømmelse: 13-skala Vægtning: 10 ECTS 16 Religionsrelateret filosofi (Related Philosophy) A. Undervisningens omfang: 3 semesterkonfrontationstimer i 2. semester og 3 i 3. semester. Vægtning ECTS, i alt 20 ECTS B. Undervisningens mål og indhold: Det samlede sigte er at bibringe den studerende indsigt i og evne til på baggrund af analyse af læste primær- og sekundær-tekster at diskutere og perspektivere filosofiske emner af betydning for religionsstudiet. Religionsrelateret filosofi falder i to dele: 1) Etik og politisk filosofi og 3) Religionsfilosofi og Videnskabsteori. Undervisningen i 1) skal introducere den studerende til de grundlæggende etiske teorier og udvalgte temaer fra anvendt etik og politisk filosofi med særlig relevans for religionsstudiet. Undervisningen i 2) skal give en introduktion til centrale emner i religionsfilosofien med særlig vægt på europæiske diskussioner om religion fra 1700-tallet til i dag. Opfattelser fra ikke-vestlige traditioner skal inddrages og metafysiske temaer af betydning for opfattelsen af menneske og verden kan inddrages. Desuden skal undervisningen give den studerende indsigt i nyere videnskabsfilosofiske teorier af betydning for religionsvidenskaben. C. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser D. Eksamensfordringer: Ved prøverne skal den studerende med udgangspunkt i de opgivne primær- og sekundærtekster kunne demonstrere indsigt i og evne til at analysere og perspektivere det under undervisningens mål nævnte. 17

18 Pensum: Samlet ca sider, min. ca sider, heraf ca. 800 sider sekundærtekster og ca sider primærtekster. Pensum ad 1) ca. 500 sider, heraf min. ca sider primærtekster, og pensum ad 2) ca. 500 sider, heraf min. ca sider primærtekster. E. Eksamensbestemmelser: Eksamen falder i 2 dele, benævnt a og b: a) Pensum i etik og politisk filosofi afvikles umiddelbart i forlængelse af undervisningens afslutning. Prøveform: bunden skriftlig hjemmeopgave Varighed: 1 uge Hjælpemidler: Alle Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/Ikke-bestået Vægtning: 10 ECTS b) Pensum i religionsfilosofi og videnskabsteori afvikles samlet: Prøveform: bunden mundtlig prøve Varighed: 30 min Forberedelse: Ingen Hjælpemidler: Ikke tilladt Censur: Ekstern Bedømmelse: 13-skala Vægtning: 10 ECTS 17 Originalsprogsbaseret emne (Original Language Based Subject ) A. Undervisningens omfang: 3 konfrontationstimer om ugen i ét semester. Vægtning: 10 ECTS B. Undervisningens mål og indhold: At studere religionshistoriske primærtekster på originalsproget med henblik på at bibringe den studerende en sprogligt funderet indsigt i kildestudier og i betydningsfulde aspekter af den valgte religion. Det valgte sprog skal godkendes af studienævnet. C. Undervisningens form: Forelæsninger og øvelser. 18

19 D. Eksamensfordringer: Ved prøven skal den studerende godtgøre evne til at arbejde metodisk med religiøse tekster på originalsproget. Pensum: 30 siders originalsprogstekst og ca. 300 sider sekundærtekster. E. Eksamensbestemmelser: Der kan vælges mellem følgende to eksamensformer benævnt 1 og 2: 1) Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave på sider Varighed: Ingen. Opgaven afleveres senest 7. januar/7. august hvis den skal bedømmes i samme eksamenstrermin Hjælpemidler: Alle Computer: Tilladt Censur: Ekstern Bedømmelse: 13-skala Vægtning: 10 ECTS 2) Prøveform: Bunden mundtlig prøve Varighed: 30 min. inkl. censur Forberedelse: 30 min. Hjælpemidler: Alle Gruppeprøve: Nej Censur: Ekstern Bedømmelse: 13-skala Vægtning: 10 ECTS 18 Religionsrelateret didaktik, pædagogik og kommunikation A. Undervisningens omfang: 2 konfrontationstimer om ugen i et semester. Vægtning: 10 ECTS B. Undervisningens mål og indhold: Disciplinen skal indføre den studerende i relevante fagdidaktiske og pædagogiske problemer og diskussioner herunder i teoretisk og metodologisk kvalificerede analyser af religionsforskningens og -formidlingens (inkl. fx massemediers) værdigrundlag og formidlingsmetoder med særligt henblik på den aktuelle og flerreligiøse kultursituation. Analyser af og refleksioner over religionsfagenes og undervisnin- 19

20 gens faglige og ideologiske forudsætninger og mål, som disse kommer til udtryk i bl.a. studieordninger, bekendtgørelser og læseplaner for religionsundervisning på forskellige niveauer, kan vælges som hovedeller delemne. Fagdidaktiske og pædagogiske problemer forbundet med det centrale fag kan i et omfang aftalt med vejleder indgå i pensum. C. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, øvelser, individuel opgavevejledning og selvstudium. D. Eksamensfordringer: Ved prøven skal den studerende godtgøre faglig kvalificeret indsigt og kompetence i det under indhold og formål angivne, herunder evne til metodisk analyse og perspektivering af opgivne primærtekster. Desuden skal den studerende kunne demonstrere færdigheder i at kommunikere på en for det valgte emne relevant måde. Pensum: ca. 500 sider E. Eksamensbestemmelser: Der kan vælges mellem følgende to eksamensformer benævnt 1 og 2: 1) Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave på sider Varighed: Ingen. Hjælpemidler: Alle Computer: Tilladt Censur: Ekstern Bedømmelse: 13-skala Vægtning: 10 ECTS 2) Prøveform: Ekstern, mundtlig prøve med udgangspunkt i et oplæg i form af enten en synopsis på max. 10 sider, en feltarbejdsrapport på max. 15 sider, en radio-, TV- eller videoproduktion af max. 15 minutters varighed eller internetproduktion af et med vejleder nærmere aftalt omfang. Oplægget færdiggøres og afleveres senest 3 uger før eksamen. Varighed: 40 min. inkl. censur Forberedelse: Ingen Hjælpemidler: Oplæg Gruppeprøve: Max 2 deltagere, individuel bedømmelse Censur: Ekstern Bedømmelse: 13-skala Vægtning: 10 ECTS 20

21 II.B. Særbestemmelser for sidefagsuddannelse i Religion uden gymnasiekompetence For studerende, der ikke ønsker en 1.5 -årig sidefagsuddannelse, men udelukkende den 1-årige, kan disciplinen originalsprogsbaseret emne (for bestemmelser vedr. originalsprogsbaseret emne se afsnit D) erstattes af følgende prøve: 19 Frit studeret emne (Free Subject) Emnet kan vælges i tilslutning til eller uafhængigt af undervisningen. Der gives ingen specifik undervisning, men den studerende får individuel vejledning. Vægtning: 6 ECTS A) Undervisningens mål: At give den studerende mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt emne, der tager udgangspunkt i en eller flere af fagets discipliner. Emnet kan vælges i tilslutning til hovedfag og speciale eller anden faglig baggrund. B) Undervisningens form: Der vil blive givet vejledning efter aftale med studienævnet. C) Eksamensfordringer: Ved prøven skal den studerende med inddragelse af et udvalg af primærtekster godtgøre indsigt i og evne til at diskutere og perspektivere det valgte emnes særlige problemstilling. Pensum: Ca. 300 sider, heraf et vist antal sider primærtekster efter nærmere aftale med vejleder. D) Eksamensbestemmelser: Fri skriftlig hjemmeopgave på sider. Prøven er intern. Den bedømmes med bestået/ikke-bestået. 21

22 II C. Beskrivelse af disciplinerne i det 1-årige sidefag 20 Den studerende sammensætter selv uddannelsens discipliner af den 1,5-årige sidefagsuddannelses discipliner. De valgte discipliner skal tilsammen udgøre 60 ECTS og godkendes af studienævnet ved studiets påbegyndelse. Obligatorisk er min. 20 ECTS i sammenlignende religionshistorie, 10 ECTS i kristendom og 10 ECTS i religionsrelateret filosofi. Mindst 30 ECTS skal afvikles gennem prøver med ekstern censur. Emnerne kan vælges i tilslutning til eller uafhængigt af undervisningen. Der gives ingen specifik undervisning, men den studerende får individuel vejledning. A) Undervisningens mål: At give den studerende mulighed for at fordybe sig i selvvalgte emner, der tager udgangspunkt i en eller flere af fagets discipliner. B) Undervisningens mål: Der vil blive giver individuel vejledning efter aftale med studienævnet. Emnerne kan vælges i tilslutning til hovedfag og speciale eller anden faglig baggrund. C) Eksamensfordringer: Ved prøven skal den studerende med inddragelse af et udvalgt af primærtekster godtgøre indsigt i og evne at diskutere og perspektivere de valgte emners særlige problemstilling. Pensum: Ca. 500 sider, heraf et vist antal sider primærtekster efter nærmere aftale med vejleder. D) Eksamensbestemmelser: Frie skriftlige hjemmeopgaver på sider. Prøverne er interne. De bedømmes med bestået eller ikke-bestået. 22

23 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Nærværende studieordninger er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne af 15. marts 1995 og Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet af 18. august 1998 og har virkning for studerende der påbegynder den 1 årige eller 1,5-årige sidefagsuddannelse 1. september 2005 og for den 1-årige sidefagsuddannelses vedkommende tillige 1. september Godkendt af studienævn for Religionsstudier 13. juni, Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 23. juni

24 IV Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet (gældende for studieordninger, der træder i kraft 1. september 2005) Findes på Fakultetssekretariatets hjemmeside, Hovedmenu/Dokumenter/Regler på følgende web-adresse: En trykt version kan fås ved henvendelse til sekretær for Undervisnings- og Uddannelsesudvalget: Else Jensen, tlf.nr.: , else@humsek.sdu.dk Revideret af Undervisnings og Uddannelsesudvalget den 8. marts

Faget tematiserer sig selv som et videnskabeligt og kritisk fag i form af studier i religionsforskningens videnskabshistorie og videnskabsteori.

Faget tematiserer sig selv som et videnskabeligt og kritisk fag i form af studier i religionsforskningens videnskabshistorie og videnskabsteori. Studieordning for åben uddannelse i religion Religion er et humanistisk kulturfag. Fagets emne er fænomenet religion, historiske og nutidige religioner, tværkulturelle religiøse fænomener, religions- og

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle

Læs mere

Faget tematiserer sig selv som et videnskabeligt og kritisk fag i form af studier i religionsforskningens videnskabshistorie og videnskabsteori.

Faget tematiserer sig selv som et videnskabeligt og kritisk fag i form af studier i religionsforskningens videnskabshistorie og videnskabsteori. Religion Uddannelsens emne er fænomenet religion i fortid og nutid, tværkulturelle religiøse og religionslignende fænomener, religions- og kulturmøder og religion og identitetsdannelse i nutidens globaliserings-

Læs mere

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE  BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG STUDIEORDNING 2009 Religion BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR RELIGIONSSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Religion Uddannelsens

Læs mere

Studieordning. Religion 2001

Studieordning. Religion 2001 Studieordning Religion 2001 Religion er et humanistisk kulturfag Fagets emne er fænomenet religion, historiske og nutidige religioner, tværkulturelle religiøse fænomener, religions- og kulturmøder, religiøs

Læs mere

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Religionsstudier BACHELORUDDANNELSEN - CENTRALT FAG OG SIDEFAG

Religionsstudier BACHELORUDDANNELSEN - CENTRALT FAG OG SIDEFAG STUDIEORDNING 2013 Religionsstudier BACHELORUDDANNELSEN - CENTRALT FAG OG SIDEFAG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR RELIGIONSSTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Religionsstudier

Læs mere

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE  ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR fremmedsprog, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING STUDIEORDNING 2009 Religion TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR RELIGIONSSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tillæg til studieordning

Læs mere

TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE

TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE Tillægget for Propædeutisk sprogundervisning for religionsstuderende indeholder studieordninger for de propædeutiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag i Religion, samt bacheloruddannelsen med tilvalg i

Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag i Religion, samt bacheloruddannelsen med tilvalg i Religion Religionsfaget er både en humanvidenskab og et samfundsvidenskabeligt fag. Dvs. en videnskab, der som sit undersøgelsesfelt har mennesket og dets kultur og samfund. Religion spiller en afgørende

Læs mere

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse) Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE  INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 Kandidatuddannelsen INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DE ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag

Læs mere

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret

Læs mere

I. Bestemmelser for gymnasierelateret faglig supplering i Latin med oversigtsnøgle

I. Bestemmelser for gymnasierelateret faglig supplering i Latin med oversigtsnøgle Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for gymnasierelateret faglig supplering i Latin med oversigtsnøgle A. Mål og forudsætninger... 1 B. 1. Forløbsmodeller... 2 B. 2. Oversigtsnøgle... 3 C. Definitioner

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Religionsstudier. Syddansk Universitet Odense

Studieordning for kandidatuddannelsen i Religionsstudier. Syddansk Universitet Odense Studieordning for kandidatuddannelsen i Religionsstudier Syddansk Universitet Odense Gældende fra 1. september 2013 1 Religionsstudier - Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen udgør sidste led i den fuldt

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Religion - Kandidatuddannelsen

Religion - Kandidatuddannelsen Religion - Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen udgør sidste led i den fuldt udbyggede uddannelse i Religion. På uddannelsens kandidatdel er det muligt at tone uddannelsen ved at vælge den ene af to

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Foreløbig version Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Formulering af studieelement til indsættelse i de respektive KA-studieordninger

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE  SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K September 2004 Senest revideret september 2004 1-årig suppleringsuddannelse i Retorik ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger

Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Viden og beslutninger A. Mål og forudsætninger... 2 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel...

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk

Læs mere

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R September 2003 Senest revideret juli 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE  TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØST-STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Sidefagssupplering i medievidenskab Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 Sidefagsuddannelsen i Historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R September 2001 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Europastudier

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Curriculum for the elective studies in Practical and Theoretical

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 og senere Rettelserne er markeret med understregning. B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2010 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2010 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 20 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014 Rettelserne er markeret med understregning. 14. Historisk formidling f. ksamen ændres

Læs mere

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012.

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med to fremmedsprog samt bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med et fremmedsprog,

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i klassisk græsk, latin, oldtidskundskab og middelalderkundskab

Fagstudieordning Bachelortilvalg i klassisk græsk, latin, oldtidskundskab og middelalderkundskab Fagstudieordning Bachelortilvalg i klassisk græsk, latin, oldtidskundskab og middelalderkundskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1.

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2017 Revideret 2018 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel,

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret januar 2005 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i

Læs mere

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset Rettelsesblad til Studieordning 2010 Engelsk Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Studieordning 2010, revideret 2013 Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Gælder fra efterårssemestret 2014

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Religionsstudier BACHELORUDDANNELSEN - CENTRALT FAG OG SIDEFAG

Religionsstudier BACHELORUDDANNELSEN - CENTRALT FAG OG SIDEFAG SYDDANSK UNIVERSITET Religionsstudier BACHELORUDDANNELSEN - CENTRALT FAG OG SIDEFAG Studieordning 2016 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR RELIGIONSSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET 1 Religionsstudier

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning for tilvalg i litteraturvidenskab Gælder for studerende indskrevet 1. september 2013 og senere.

Rettelsesblad til studieordning for tilvalg i litteraturvidenskab Gælder for studerende indskrevet 1. september 2013 og senere. Rettelsesblad til studieordning for tilvalg i litteraturvidenskab 2010 Gælder for studerende indskrevet 1. september 2013 og senere. 17 Litterær analyse korte episke tekster a. Undervisningens omfang Desuden

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk 20 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere 5. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen: Se i slutningen

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for det ½-årige sidefagsstudium i Oldtidskundskab ordningen

Studieordning for det ½-årige sidefagsstudium i Oldtidskundskab ordningen Studieordning for det ½-årige sidefagsstudium i Oldtidskundskab 1998-ordningen under 1995-bekendtgørelsen Inkl. katalog over studieelementer Justeret 2008 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314.

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Studieelement nr. 302: Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Oversættelse fra Vestgrønlandsk til Dansk (ESK 301) 1/4 årsværk.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere