Faget tematiserer sig selv som et videnskabeligt og kritisk fag i form af studier i religionsforskningens videnskabshistorie og videnskabsteori.

Transkript

1 Studieordning for åben uddannelse i religion Religion er et humanistisk kulturfag. Fagets emne er fænomenet religion, historiske og nutidige religioner, tværkulturelle religiøse fænomener, religions- og kulturmøder, religiøs og ikke-religiøs etik samt tilværelsestolkninger, som søger at give et centralt perspektiv for forståelsen af menneske, samfund og natur. Centralt i faget står studiet af nutidsreligioner i globaliserings- og kulturmødeprocesser og deres identitetsskabende betydning. Faget er bygget op om tre hovedområder: ikke-kristne religioner, kristendom og religionsfilosofi, og det er fagets opgave at belyse emnerne inden for disse områder med anvendelse af de relevante videnskabelige teorier og metoder. Faget tematiserer sig selv som et videnskabeligt og kritisk fag i form af studier i religionsforskningens videnskabshistorie og videnskabsteori. I faget indgår desuden refleksioner over fagets repræsentation og formidling af religion samt dets placering og rolle i den videnskabelige, religions- og kulturhistoriske kontekst. Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for faget religion A. Mål og forudsætninger Center for Religionsstudier tilbyder følgende uddannelser i henhold til bekendtgørelse af 15. marts 1995 om humantiske uddannelser på universiteter og universitetscentre: 1. 2-årig åben uddannelse i religion Den særligt tilrettelagte 2-årige åbne uddannelse i religion svarer til et eet-årigt sidefag til et BA-hovedfag og er et afsluttet studieforløb af et omfang på eet årsværk. Sidefaget udgør sammen med et BA-hovedfag et fuldt BA-studium. Formålet med studiet er at bibringe den studerende en grundlæggende indsigt i udvalgte religioner og livsanskuelser og forudsætninger for videre arbejde med tilsvarende emner. Faget tilsigter at give den studerende en bred orientering og indføring i forskellige emner af såvel europæisk som ikke-europæisk oprindelse og opøve den studerendes evne til at analysere og fortolke fagets emner på metodisk tilfredsstillende vis. Den særligt tilrettelagte 2-årige åbne uddannelse giver ikke faglig kompetence til at undervise i gymnasiet og på HF. Den studerende må være i stand til at læse almindelige faglige tekster på engelsk og tysk. 1

2 B.1 Forløbsmodel Disciplin Undervisningens omfang (timer pr. uge) Eksamens Pensum placering 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. Efter sem. Afholdt ved studienævn for religion Sammenlignende rel Sammenlignende rel Israelitisk-jødisk religion Kristendom Religionsfilosofi Didaktik og religionspædagogik

3 Disciplin Oversigtsnøgle Åben uddannelse Prøve, årsværk, henvisning m.v. Prøve- Prøvens ECTS- 1 år 2 år form Censur varighed/ Vurdering Årsværk vægt sidetal Beskrivelse i Sammenlign. rel. hist. 1 x Mundtlig Intern 30 min. 13-skala 0, Sammenlign. rel. hist. 2 x x Mundtlig Ekstern 40 min. 13-skala 0, Israelitisk-jødisk religion x Mundtlig Intern 30 min. 13-skala 0,1 6 Kristendom x Fri hj. opg. Intern Max.15 sider 13-skala Mundtlig Ekstern 30 min. 13-skala 0, Religionsfilosofi x Mundtlig Ekstern 30 min. 13-skala 0, Didaktik og x Mundtlig m. Intern 30 min. 13-skala 0,1 6 6 religionspædagogik synopsis

4 D. Eksamensbestemmelser, definitioner og terminologi For eksamen i de forskellige discipliner og emneområder gælder følgende overordnede eksamensfordringer: Ved eksamen skal den studerende demonstrere, at han/hun kan anvende og diskutere fagets teorier og metoder på primærtekster og problemer af overvejende kendt type, kan perspektivere de behandlede emner, har de fordrede kundskaber og kan anvende fagets håndbøger. Med henblik på bestemmelserne for de enkelte områder og emner kan følgende termer defineres nærmere: Ved mundtlige prøver med bunden sagsfremstilling forstås mundtlige prøver, hvor eksaminanden med udgangspunkt i det givne spørgsmål forventes at give en mundtlig sagsfremstilling, der følges af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Heri ligger også et krav til eksaminanden om at disponere sin sagsfremstilling. Ved en bunden opgave forstås en opgave, der stilles af eksaminator, evt. i samråd med censor. Ved en fri opgave forstås en opgave, der vælges af eksaminanden efter samråd med eksaminator. Ved synopsis forstås disposition for og sammenfatning af værk/problemstilling Ved indstilling til prøver med tekstopgivelser gælder for såvel tekstopgivelser (primærtekster) som baggrunds- eller oversigtslitteratur (sekundærtekster), at en normalside beregnes til 2100 typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum). For tekst/kildeopgivelser gælder dog, at beregningen skal reguleres efter kildernes art. Billedopgivelsers omfang beregnes ved faglærers skøn. Ved skriftlige hjemmeopgaver regnes med en sidestørrelse på 2100 anslag, dvs. antal tegn og mellemrum pr. linje ganget med antallet af linjer = Linjeafstanden skal være 1.5. Opgaver, der overskrider de angivne sidetal vil ikke blive bedømt. De angivne sidetal er ekskl. forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste, men inkl. noter. Eventuelt billedstof, som indgår i besvarelsen, kan, ligesom primærtekster, vedlægges som bilag efter aftale med vejleder. Ved hjemmeopgaver skal det samlede omfang målt i enheder angives. Ved skriftlige prøver, der aflægges som gruppeprøver med individuel bedømmelse, skal det fremgå tydeligt af opgavebesvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af besvarelsen. Ved mundtlige prøver med forberedelse med alle hjælpemidler må alt, dvs. alle slags bøger, tekster og noter, medtages til forberedelsen, mens man til selve eksaminationen kun må medbringe relevante tekster samt noter udarbejdet under forberedelsen. Ved skriftlige prøver på universitetet under opsyn må alle hjælpemidler, dvs. alle slags bøger, tekster og noter, medtages. 3

5 Ved skriftlige prøver, hvor eksaminanden anvender Web-sider som primær- eller sekundærtekster, skal kopi af webside vedlægges på diskette/cd samt i papirversion og nøjagtig kildeadresse angives. Stave- og formuleringsevne (skriftlig og mundtlig fremstillingsform): I henhold til Undervisningsministeriets bekendgørelse nr. 615 af 18.august 1998 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet 2, stk 2 og 3 skal den studerendes stave- og formuleringsevne indgå i bedømmelsen af skriftlige prøver (herunder BA-projekt og Særligt studeret emne). Ved bedømmelsen af skriftlige og mundtlige prøver på dansk indgår den studerendes stave og formuleringsevne, dvs. fremstillingsformen. Hvis sprogbehandlingen, defineret som skriftlig/mundtlig fremstillingsform ikke kan vurderes til bestået, er prøven i sin helhed ikke bestået. Hvis sprogbehandlingen i de skriftlige og mundtlige prøver er dårlig, kan det påvirke den samlede karakter i nedadgående retning. På samme måde kan en god sprogbehandling påvirke karakteren i opadgående retning. Ved mundtlige prøver meddeles resultatet straks efter eksaminationens afslutning. Ved skriftlige prøver på universitetet og ved hjemmeopgaver meddeles resultatet ved opslag på centrets opslagstavler efter et nærmere angivet tidspunkt. Som regel ca. 4-5 uger efter eksamensbesvarelsens indlevering til bedømmelse. Pensumopgivelser afleveres som regel 15. november hhv. 15. april eller første hverdag herefter, men studienævnet kan fastsætte andre terminer for aflevering. Er prøven en fri eller bunden skriftlig hjemmeopgave skal pensumopgivelser/anvendt litteratur være godkendt af faglærer inden prøven påbegyndes. Pensumopgivelser skal ved aflevering på sekretariatet være godkendt af eksaminationsberettiget lærer, forsynet med en fortrykt forside (der udleveres på centret) med klar angivelse af disciplin, prøve, eksaminandens navn og nummer samt af vejleders/undervisers navn. II. Fagets discipliner og emneområder A. Beskrivelse af fagets discipliner og emneområder Den særligt tilrettelagte 2-årige åbne uddannelse består af følgende discipliner og emneområder: 1. Sammenlignende religionshistorie 1: Indføring i forskningshistorie, teori og metode, herunder studiet af skriftløse folk og religionsfænomenologi. 2. Sammenlignende religionshistorie 2: Islam, hinduisme samt nye religioner/new Age. 3. Israelitisk-jødisk religion 4. Kristendom 5. Religionsfilosofi 4

6 6. Religionsdidaktik og - pædagogik 1. Sammenlignende religionshistorie 1: Indføring i forskningshistorie, teori og metode, herunder studiet af skriftløse folk og religionsfænomenologi (Comparative Religion 1) A) Undervisningens omfang: 3 konfrontationstimer om ugen i eet semester (Vægtning 0,15 årsværk, svarende til 9 ECTS) B) Undervisningens mål: At bibringe den studerende indsigt i a) centrale religionsvidenskabelige, herunder religionssociologiske, - antropologiske,.- psykologiske og - fænomenologiske teorier og metoder b) udvalgte religiøse fænomener samt c) tekster til belysning af skriftløse folks religioner og studiet af dem. C) Undervisningens form: Forelæsninger og øvelser D) Eksamensfordringer. Ved prøven skal den studerende godtgøre indsigt i det under undervisningens mål nævnte samt evne til metodisk analyse og perspektivering af opgivne primærtekster i oversættelse. Pensum: 500 sider. Heraf ca siders primærtekster nogenlunde ligeligt fordelt mellem de valgte fænomener og tekster til belysning af skriftløse folks religioner. Denne disciplin bedømmes efter 13-skalaen: 1) intern, mundtlig prøve med forberedelse og alle hjælpemidler og 30 minutters forberedelse. Varighed: 30 min. incl. censur. 2 Sammenlignende religionshistorie 2 : Islam, hinduisme/buddhisme samt nye religioner/new Age. A) Undervisningens omfang: 3 konfrontationstimer om ugen i ét semester og 2 konfrontationstimer om ugen i følgende semester (Vægtning 0,25 årsværk, svarende til 15 ECTS) B) Undervisningens mål: At bibringe den studerende indsigt i historiske og komparative studier i det nævnte udvalg af religioner. C) Undervisningens form: Forelæsninger og øvelser D) Eksamensfordringer. Ved prøven skal den studerende godtgøre indsigt i det under undervisningens mål nævnte samt evne til metodisk analyse og perspektivering af opgivne primærtekster i oversættelse. Pensum: 650 sider. Heraf ca siders primærtekster nogenlunde ligeligt fordelt mellem de forskellige religioner. Denne disciplin bedømmes efter 13-skalaen: 5

7 1) ekstern, mundtlig prøve med forberedelse og alle hjælpemidler og 30 minutters forberedelse. Varighed: 30 min. incl. censur. 3 Israelitisk-jødisk religion (Israelitic-Judaic Religion) A) Undervisningens omfang: 2 konfrontationstimer om ugen i ét semester. Vægtning 0,1 årsværk, svarende til 6 ECTS. B) Undervisningens mål: At bibringe den studerende indsigt i a) det religionsvidenskabelige studium af det gamle testamente og israelitisk-jødisk religion, bl. a. med henblik på studier i kristendom og islam samt i almene religiøse fænomener, samt i b) udvalgte forestillinger, ritualer og fester i jødedommen. C) Undervisningens form: Forelæsninger og øvelser. D) Eksamensfordringer: Ved prøven skal den studerende godtgøre indsigt i det under undervisningens mål nævnte samt evne til metodisk analyse og perspektivering af de opgivne primærtekster i oversættelse. Pensum: 350 sider, heraf ca. 1/4 primærtekster. Der kan vælges mellem to eksamensformer: 1) Intern mundtlig prøve med forberedelse og alle hjælpemidler og 30 minutters forberedelsestid. Varighed 30 minutter inkl. censur. Der gives karakter efter 13- skalaen. 2) Fri intern skriftlig hjemmeopgave på max. 15 sider. Emnet skal være centralt inden for området, ikke for snævert og i opgaven skal den studerende demonstrere evne til analyse og inddragelse af et udvalg af de opgivne primærtekster. Der gives karakter efter 13-skalaen. Opgaven skal afleveres senest 15. januar/15. juni for at blive bedømt i samme eksamenstermin. Der gives karakter efter 13-skalen. 4 Kristendom (Christianity) A) Undervisningens omfang: 3 konfrontationstimer i ét semester og 2 konfrontationstimer om ugen i følgende semester. Vægtning 0,25 årsværk, svarende til 15 ECTS. B) Undervisningens mål: At bibringe den studerende indsigt i religionsvidenskabelige samt teologiske studier i a) centrale aspekter af kristendommens oprindelse i hellenistisk tid og af dens historie frem til nutidens globale udbredelse, b) et udvalg af kristendommens forskellige udtryk (bl.a. kultiske, teologiske og ikonografiske) og varianter, samt c) aspekter af den kristne religions samfundsmæssige, kulturelle og idéhistoriske betydning. C) Undervisningens form: Forelæsninger og øvelser. 6

8 D) Eksamensfordringer: Ved prøven skal den studerende godtgøre indsigt i det under undervisningens mål nævnte samt evne til metodisk analyse og perspektivering af opgivne primærtekster i oversættelse. Pensum: 650 sider, heraf ca sider primærtekster. Denne disciplin bedømmes efter 13-skalaen: 1) ekstern, mundtlig prøve med forberedelse og alle hjælpemidler og 30 minutters forberedelsestid. Varighed: 30 minutter incl. censur. 5 Religionsfilosofi (Philosophy of Religion) A) Undervisningens omfang: 3 konfrontationstimer om ugen i ét semester. Vægtning 0,15 årsværk, svarende til 9 ECTS. B) Undervisningens mål: At bibringe den studerende indsigt i og evne til på baggrund af analyser af læste primærtekster og sekundærtekster at diskutere og perspektivere filosofiske emner af betydning for religionsstudiet. Den studerende skal erhverve sig indsigt i etik og religionsfilosofi med særlig vægt på nutiden samt i fagrelateret videnskabsteori. C) Undervisningens form: Forelæsninger og øvelser. D) Eksamensfordringer: Med udgangspunkt i de opgivne primær- og sekundærtekster skal den studerende godtgøre indsigt i og evne til at analysere, diskutere og perspektivere filosofiske emner af betydning for religionsstudiet. Pensum: 500 sider, heraf ca. 150 sider primærtekster. Der opgives ca. 250 sider etik og ca. 250 sider religionsfilosofi og videnskabsteori. Denne disciplin bedømmes efter 13-skalaen. 1) Ekstern, mundtlig prøve med forberedelse og alle hjælpemidler og 30 minutters forberedelse. Varighed: 30 min. incl. censur. 6 Didaktik og religionspædagogik (Didactics) A) Undervisningens omfang: 2 konfrontationstimer om ugen i ét semester. Vægtning: 0,1 årsværk, svarende til 6 ECTS. B) Undervisningens mål: At bibringe den studerende indsigt i centrale didaktiske og religionspædagogiske, herunder kultur- og dannelsesteoretiske problemstillinger med særligt henblik på diskussion af religionsforskningens og - formidlingens forudsætninger, værdier, mål og kommunikationsproblematik i vor tids kulturelle situation. C) Undervisningens form: Forelæsninger og øvelser. 7

9 D) Eksamensfordringer: Ved prøven skal den studerende godtgøre, at han/hun er i stand til at gennemføre religionsdidaktiske og pædagogiske analyser og perspektiveringer af religiøse og livsanskuelsesmæssige emner og diskussioner, som disse optræder i bl.a. faglitteratur, almindelig kulturdebat, undervisningsforløb, og bestemmelser for religionsfagene på forskellige niveauer. Pensum: 300 sider. Denne disciplin bedømmes efter 13-skalaen: 1) Intern mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt oplæg (synopsis) på ikke over 5 sider. Emnet for dette vælges frit. Synopsisprøven kan erlægges som gruppeprøve med max. 2 deltagere, fælles bedømmelse og en synopsis på max 10 sider. Varighed: 30 minutter incl. censur. I tilfælde af to deltagere forlænges eksamen med 15 min. 8

10 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne af 15. marts 1995 og Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet af 18. august 1998 har virkning for studerende immatrikuleret 1. september 1995 eller senere. Studerende, der har påbegyndt studiet efter studieordningen af 1998 studieordninger og som ønsker at overgå til nærværende ordning, sender ansøgning til studienævnet herom. Der afholdes sidste gang eksaminer efter studieordning af 1998 i juni Når en studerende er overgået til ny studieordning, er det ikke muligt efterfølgende at vende tilbage til en tidligere ordning. Vedtaget af studienævn for religion den 15.august Godkendt af Det humanistiske fakultetsråd den 15. september