Transkript

1 Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf , Årsplan 5. klasse Hvad skal der ske? Hvornår? Hvordan? Med hvilket formål? Opstart + Gul intro Uge 33 Emneuge Kloge Åge Uge 34 Se infobrev Se infobrev Fokus på Geografi 1 Uge Eleverne skal i mindre grupper arbejde med et land. De skal lave en kort præsentation af deres land med fokus på det kreative. Altså ikke en traditionel fremlæggelse udelukkende bestående af PowerPoint/planche. Fokus på læsning Uge 38 Eleverne skal blandt andet med bringe frilæsningsbøger. Endvidere skal de arbejde med hastighedslæsning/skimmelæsning som arbejdsredskab. Eleverne skal tilegne sig viden om den komplekse verden de lever i. En måde at gøre dette på er ved at stifte bekendtskab med fremmede kulturer. Desuden skal det arbejde der gøres i disse uger bruges i ugerne når vi skal i gang med Projekt Verdenskort For at forbedre læseevnerne og læsehastigheden. Gul Lejr 2 Uge 39 Fællesemneuge på skolen + skolens fødselsdag 3 Uge Mere herom senere Efterårsferie 42 Vi skal arbejde med at skrive stil. Uge Eleverne skal i fællesskab med mig skrive en stil. Vi arbejder med tredelingen indledning, hoveddel For at gøre eleverne bevidste om hvordan man som udgangspunkt 1 Forældremøde onsdag d. 2/9 2 Turen går til Venø i Limfjorden fra tirsdag d. 22 til fredag d Åbne samtaler tirsdag d. 6/9

2 2 samt afslutning/konklusion. kan bygge en god stil/fortælling op. Gul Musical + Nordlys for 5. klasse Uge For at lære eleverne at turde stå frem foran et publikum. For at videreudvikle eller evt. opdage nye talenter ved sig selv samt meget mere som I forhåbentligt vil opdage når I ser musicalen Nordlys for 5. klasse Uge Vi vil arbejde med en række noveller på vidt forskellig måde. Nogle vil blive analyseret grundigt, andre vil blot være en forhåbentligt god læseoplevelse. Og så vil der blive en del højtlæsning. Formålet er primært at give eleverne en række danskfaglige analysemetoder samt at videreudvikle de metoder de allerede har stiftet bekendtskab til. Individuelt frit emne Uge Eleverne skal arbejde individuelt med et selvvalgt emne. Formålet er at den enkelte elev lærer at fordybe sig i et for ham/hende interessant emne over længere tid. Samt tilegner sig nogle arbejdsvaner/metoder som passer til den enkelte. Endvidere skal eleven fremlægge sit arbejde foran hele klassen. Nøgleordene er altså fordybelse, struktur og fremlæggelse. Juleferie Uge 52-53

3 3 Arbejde med Bjarne Reuters forfatterskab 4 Uge 1-4 Eleverne skal i mindre grupper læse og arbejde med en af Bjarne Reuters romaner. Eleverne skal stifte bekendtskab med en af landets mest produktive forfattere, og arbejde med at formidle de centrale aspekter i en bog videre til jævnaldrende. I disse uger er jeg sandsynligvis på barsel. Så vil ikke sætte et emne på da jeg ønsker at snakke med en eventuel udefrakommende vikar først. Uge 5-7 Vinterferie Uge 8 Elevvalgt emne Uge 9-11 I lighed med sidste år får eleverne muligheden for selv at snakke sig til rette om et emne som de ønsker at arbejde med på klassen. Medindflydelse på egen skolegang. Bytteemneuge i Gul Uge 12 Mere information herom senere Påskeferie Uge 13 Projekt Verdenskort Uge Vi skal lave et kæmpe verdenskort som skal hænge i klassen eller et sted i gul. Når dette arbejde er gjort skal eleverne bl.a. arbejde med børns vilkår rundt omkring i verden, se hvor deres tøj og mobiltelefon er produceret, snakke om styreformer, I- og U-lande, og meget meget mere. For at åbne øjnene endnu mere op for at vi lever i en foranderlig og spændende verden. Emneuge i Gul Uge 20 Mere information herom senere Emne om verdens største religioner Uge Et lærerstyret emne om verdens store religioner. Hvor elever også vil opleve at de skal fordybe sig i enkelte Eleverne skal stifte bekendtskab med verdens store religioner. Alt sammen for at give 4 Skolehjemsamtaler tirsdag d. 26/1

4 4 religioner individuelt og i grupper. eleverne et indblik i en verden og kultur uden for deres egen. Faste punkter i hverdagen: Fredagsmøde/klassenstime: Hver fredag i den sidste time vil vi, udover at spise kage, afholde fredagsmøde. Det er eleverne, der bestemmer dagsordenen for disse fredagsmøder. Ting som de går og tumler med i hverdagen kan de således tage op hver fredag. Akutte ting behandles naturligvis øjeblikkeligt. Boganmeldelse: I første halvår af dette skoleår skal eleverne aflevere boganmeldelse til mig som de har været vante til. Efter jul kommer det til at foregå lidt anderledes, mere information herom senere. Afleveringsdatoer: Fredag d. 11/9 Fredag d. 2/10 Fredag d. 6/11 Fredag d. 4/12 Aktiv rundt i Danmark Klassen er igen i år tilmeldt kampagnen Aktiv rundt i Danmark, for øvrigt samen med hele Aalborg Friskole i år. Se mere information på Ændringer kan forekomme:

5 5 Det er i sagens natur svært at planlægge et helt skole år, og der vil ganske givet komme korrektioner undervejs. Jeg vil naturligvis informere jer om eventuelle ændringer i så god tid som muligt. Venligst René

6 6 Årsplan for engelsk i 5. klasse Året igennem vil vi fortsat have fokus på læsning, indholdsforståelse, ordforråd og generel udbygning af det engelsk vi har tilegnet os. I år vil vi også lægge mere vægt på det skrevne og det grammatiske korrekte. Mange af vores torsdagstimer vil blive organiseret som værksteder hvor eleverne selv vælge to af flere aktiviteter. det kan være et læseværksted, et skriveværksted, at arbejde med grammatik, oversættelser o. lign. Hvornår (uge)? Hvad skal der ske (emne)? Hvordan (metode)? Med hvilket formål? 34 Kloge Åse og Åge Leg med engelsk. Repetition. 39 Gul lejr 40 Skolens fællesemne 41 Opsamling af repetitionen + lytteøvelse 42 Efterårsferie Vi spiller vendespil, bodybingo hopper grammatik ind og tager læsning og engelsk som talt sprog op igen. Repetition, genkendelse og hvor-er-jeg-nu-imit-engelskforståelse Læse tekster Vi læser forskellige tekster på engelsk. Alene og sammen. Oversætter mundtligt og læser højt. At træne læsehastighed på engelsk, at forstå indhold og kunne genfortælle. At blive bedre til at udtale Gul musical Time Vi træner klokken på engelsk. Jeg tager det som At kunne navigere i tiden.

7 7 en selvfølge at alle kan den på dansk. Ved at se på uret, tale om og lave små aftaler om at mødes på bestemte tidspunkter. Hvad hedder de forskellige ur typer på engelsk? Christmas Vi ser film og snakker om livet i engelsktalende lande ved juletid Med det formål at få indblik i de kulturelle forskelle Jul i Danmark 1-7 Tresure Island Ud fra bogsystemet Easy Street arbejder vi med emnet. Der vil blive forskellige workshops. Formålet er at eleverne får trænet både det skriftlige og det mundtlige med afsæt i et emne. Det er også nyt for dem at skulle arbejde i et bogsystem. 8 Vinterferie 9 11 Torsdag i uge 11: Plandag Grammatikværksted og ordbogsøvelser Så skal der terpes igennem. Vi arbejder med grammatikkens mysterier gennem gruppearbejde, selvstændige skriftlige opgaver og klasseundervisning og leg. Træning i brug af ordbøger. Vi skal have pudset noget mere grammatik af Gul emneuge og påske Skriveværksted Vi skriver historier og måske små skuespil, med vores nye grammatikforståelse i baghånden. For at få mere fokus på det skriftlige arbejde og for at anvende det grammatik vi lige har fået ind

8 8 under huden Skuespil Vi øver, laver og udfører små skuespil på engelsk. Vi arbejder med udtryksformer. For at komme ud over scenekanten og for nogle elevers vedkommende bare ud over læbekanten 20 Gul emneuge Læse og lytteværksted Opsamling på året og afrunding Vi tager igen en intensiv tid med fokus på læsningen For at få endnu mere på plads infenfor udtale, indholdsforståelse osv.

9 9 Årsplan for matematik 5. Klasse. I undervisningen arbejder vi med en grundbog, spil, lege og en del kopisider, samt et hæfte til den daglige matematik. Jeg forsøger at vekselvirke indholdet i undervisningen, så de ikke laver det samme i en dobbelt time, men nogle gange er der timer hvor det kun er træningsopgaver de laver. Jeg forsøger desuden, hvor det er muligt, at inddrage deres og mine erfaringer fra hverdagen til at forstå matematikken. Tabellerne og de fire regningsarter skulle gerne være indlært efter 5.klasse, men det vil altid være forskelligt hvor meget den enkelte kan, da der er forskellige niveauer i en klasse. I den daglige undervisning, vil jeg forsøge at tilgodese de forskellige niveauer. Klassen skal desuden få en forståelse af, hvorfor det er godt at arbejde sammen med en på samme niveau, og opleve den gode energi det kan give. De vælger selv om de vil arbejde sammen med andre eller de vil være alene, men til tider kommer der opgaver, hvor de enten skal være i grupper eller de skal være alene. I 5.klasse skal de desuden lære at holde styr på deres opsætning af opgaver i deres hæfte, og det vil vi bruge en del tid på. I matematik skal eleverne have: Vinkelmåler Lineal(helst 20 cm) Passer Lommeregner Farveblyanter Blyanter, viskelæder og blyantspidser Venligst Michael Pedersen Hvornår? Hvad skal der ske? Hvordan? Med hvilket formål? Uge 33 Uge 34 Kloge Åge

10 10 Uge Gennemsnit, afrunding, plus, minus og gange Vi opfrisker regningsarter fra starten ved at træne med regnestykker af forskellige sværhedsgrad. Træning af tabeller ved spil og leg samt opgaver. Eleverne støder ofte på hovedregning med plus, minus og gange i opgaverne til dagligt, og derfor er det vigtigt at disse tre regningsarter er indlært tidligt i forløbet. Det er en forudsætning at man kan tabellerne, inden man tager fat på division, og derfor indlæres disse også hurtigt i forløbet. Uge 38 Geometri - opstart Vi skal tegne en cykel med passer og vinkelmåler samt snakke om geometriske figurer i cyklen og omkring os Eleverne skal lære at bruge tegneredskaber og kende forskel på de forskellige geometriske former i matematikken, samt vide hvad der kendetegner dem. Uge 39 Uge 40 Gul Rejse Emneuge skolen Uge 41 Geometri Vi tegner(konstruerer) trekanter, cirkler og firkanter med passer vinkelmåler og lineal, samt måler vinkler og beregner omkreds og areal De skal lære om cirklens radius, diameter samt hvilken forbindelse der er mellem disse og areal samt omkreds af cirklen. Det er nyt for dem i 5.klasse. Uge 42 Ferie Uge Geometri Rumlige figurer vi bygger med centicubes og ser på pyramider. Beregning af rumfang af forskellige figurer Eleverne skal få en fornemmelse af, hvad det vil sige at noget fylder. Det kan være svært at forstå sammenhængen mellem areal og rumfang, og derfor bruger vi kendte rumlige figurer (mælkekarton, kasser osv.) Uge Gul Musical Uge 47 Geometri Rumlige figurer Uge Købmandsregning, procent og brøk Vi skal på shopping, hvor vi bruger procent i forhold til stigning og fald på priser, samt se på madopskrifter i Eleverne skal få en fornemmelse af sammenhængen mellem brøk og procent. De skal desuden forstå hvad begrebet procent betyder, da det ofte optræder i deres

11 11 forhold til brøker hverdag. Uge 51 Bage kager Vi bager julekager efter de opskrifter vi har set på i uge 50 Uge Ferie Uge 1-4 Funktioner, diagrammer og negative tal For at forstå koordinatsystemets opbygning spiller vi sænkeslagskib. Vi skal desuden arbejde med Island som udgangspunkt for at forstå de negative tal, samt lære om forskellige diagram typer. Koordinatsystemet bliver brugt meget i matematik, og de skal i første omgang blive fortrolige med at sætte punkter ind i 1. Kvadrant. Vi arbejder desuden med de negative tal, da de ofte bliver brugt i koordinatsystemet, og fordi børn kan have svært ved at forstå, at et tal kan være negativt. Termometeret fra hverdagen bliver brugt til at få forståelsen. Uge 5-7 Klassen skal lære de forskellige måleenheder at kende og hvordan de omregnes. Vi skal måle og veje ting, samt se på begrebet hvor meget noget fylder. Vi bruger dagligdags ting i undervisningen så som flasker, madvarer og andet. I matematik er der mange måleenheder at holde styr på, og målet er at de skal kende de mest brugte længdemål og rummål, samt vide hvordan man omregner fra f.eks. m til cm osv. Uge 8 Ferie Uge 9-11 Sandsynlighedsre gning, kombinatorik og statistik Vi skal spille samt lave eksperimenter med terningekast for at kunne forstå begrebet sandsynlighed. Vi skal lave spørgeskema undersøgelser, som skal bruges til at forstå statistik. De skal lære noget om simple sandsynligheder og sammenhæng mellem brøk og decimaltal. En simpel sandsynlighed er et terningekast med en terning, hvor sandsynligheden for en sekser er 1/6. De skal desuden lære at vise tal i et diagram (pindediagram, søjlediagram, og cirkeldiagram) Uge 12 Emneuge Gul Uge 13 Ferie Uge Sandsynlighedsre gning kombinatorik og De skal lære noget om simpel kombinatorik, så som at kombinere to trøjer og tre bukser.

12 12 statistik Der tages her udgangspunkt i deres hverdag, da det er et svært begreb at forstå selv for større elever. Uge Kortlære, afstande og vinkler Vi skal lære noget om målstoksforhold, kompasretninger og afstande på kort. Klassen skal lave orienteringsruter på et kort over golfparken, samt bruge atlas til at lave ruter og beregne afstande. De skal kunne omregne målte cm på kort til cm i virkeligheden, og omregne det til m og km. De skal blive fortrolige med forskellige målestoksforhold i et atlas, og bruge det i praksis. Uge 20 Emneuge Gul Uge Vi skal have genopfrisket en del af de emner vi har været igennem og det bliver specielt noget om brøker, areal, omkreds, vinkler, procent og de fire regningsarter Uge Planlægning af en tur, hvor de skal bruge en del af det matematik de kender. Forhåbentlig kan de få en oplevelse af, at de kan en masse matematik, og at den kan bruges til noget fornuftigt

13 13 Årsplan for værksted (biologi) i 4. klasse 2009/2010 Året igennem vil vi tage udgangspunkt i den natur vi har lige udenfor døren. Ved at studere danske dyr, skoven, søen, kroppen, flora og fauna vil vi få kendskab til den natur som vi er en vigtig del af. Undervisningen vil lægge vægt på forståelse af sammenhænge, indhold for fagudtryk og det at kunne begå sig i vores nære natur. Vi kan komme til at bryde årsplanen hvis der opstår spændende fænomener vi gerne vil studere nærmere, f.eks. iskrystaller. En stor del af timerne vil foregå udendørs, så udendørs påklædning til alt slags vejr er en nødvendighed. Jeg håber på et spændende år med masser af frisk luft og biologi til langt ind under huden. Ret til ændringer forbeholdes. Liv Lolholm Hvornår uge Hvad skal der ske (emne) Hvordan (metoder) Med hvilket formål Intro. Vi tager på tur i vores nære natur og griber det dagen og naturen bringer. Vi ser på planter og i fuglekasser.. 39 Gul lejr til den fantastiske natur på Venø. Jeg glæder mig til natursafari Skolens fælles emneuge 41 Begrebskort og planter På tur i nærområdet iklædt nysgerrighed og gummistøvler. Begrebskort introduceres. Eleverne skal ind i faget som er nyt for dem. Målet er at de bliver dus med naturen omkring skolen, såvel geografisk som biologisk.

14 14 opsamling 42 Efterårsferie Hvad er et dansk rovdyr. Opstart. Vi skal udvælge dyr og måske samarbejdspartner for vores emne fem til jul Gul musical Danske rovdyr Gennem observationer, produktion og indsamling af data. Målet er at få en bredere forståelse af dyrenes udseende, levevilkår mm Jul 1 7 Vinterens store emne bliver kroppen. Begrebskort 8 Vinterferie og skitur? 9-11 Menneske, dyr og natur er der et samspil? 12 Gul emneuge 13 Påske Vi vil tegne kroppe, fremstille organer, muskler og lign. for at placere dem i de tegnede kroppene. Vi vil undersøge hvilke funktioner organer har i kroppen Vi ser filmen Pingvinmarchen, snakker om survival of the fittest og får mere forståelse for natur, menneske og dyrs samspil. Målet er at eleverne får en bred grundlæggende forståelse for hvad deres krop indeholder og består af. Med det formål at blive bevidst om hvordan vi fungerer og hvorfor vi har organer. Et af målene i undervisningen er at forstå sammenhænge. Vi arbejder i dybden med filmen Pingvinmarchen og bruger den som afsæt Spiringsprojekter Hvad kan vi få til at gro og i hvad. Vi studerer livets spæde start i bl.a. urtepotter. For at få indhold for ordet fotosyntese... Begreber som vækstbetingelser, fotosyntese, næring og kimblade skal eleverne

15 15 lære indhold for. 20 Gul emneuge Søen som biotop Vi går til søen og fisker og studerer planteliv. Er der haletusser? For at arbejde med forskellen mellem livet på land og i det ferske vand. 25 Afslutning og naturen netop nu Vi går ud og ser på naturen netop nu. Vi afrunder året med det eleverne gerne vil fordybe sig i. Vand kunne nemt komme på skemaet. Målet er at få opsamlet og forstået. Måske ender vi med at studere skyer.

16 16 Årsplan 5. klasse, Musik 2009/2010 Torsdag i 1. og 2. Lektion De to musiktimer om ugen, har jeg valgt at dele op i moduler, således at der, hver gang vi har musik, vil være en vis afveksling. Samtidig er det tanken, at en sådan skabelon for hvordan vi arbejder, vil gøre musikundervisningen mere overskueligt. Hvor meget de forskellige moduler fylder i undervisningen vil variere fra gang til gang. 1. Modul: Fælles opvarmning/leg/dans eller fællessang 2. Modul: Aktiviteter i forhold til det overordnede emne 3. Modul: Fælles leg/dans/afslapning til musik Nedenstående er udtryk for de emner, jeg har valgt at arbejde med i de forskellige perioder, hvilket især har indflydelse på modul 2. Hvad skal der ske Ugenr Hvordan Med hvilket formål Velkommen tilbage (Flexdag fredag) 33 Vi siger hej til hinanden og snakker om hvad vi skal arbejde med i løbet af dette skoleår (i grove træk). At få en god start på året. Vi synger, danser og leger og hygger med musikken. Kloge Åge emneuge - for hele Gul Gruppe 34 Denne emneuge vil sætte fokus på hvordan man kan lære på mange forskellige måder i form af at eleverne skal prøve At hjælpe eleverne og vi lærere til bedre at se hvordan de arbejder bedst og

17 17 kræfter i forskellige værkesteder ugen igennem. lærer bedst, så vi kan arbejde videre ud fra bl.a. dette i de efterfølgende Kloge Åge -timer. Noderne hvordan er det nu med dem Vi samler tråden op fra sidste år og arbejder på forskellige måder med nodelære. Hvor vi tidligere har haft fokus på puls og rytme vil vi nu udbygge med det melodiske. Vi leger lege med noder, bruger spil på computer mm. Bevidstgøre eleverne om den mere skriftlige del af musik og hvordan det hænger sammen med praksis - hvordan det kan bruges. Gul Lejr 39 Husk mandag er skoledag. Tirsdag går turen til Venø. Socialt samvær og gode oplevelser med Gul Gruppe. Fælles emneuge for hele skolen (Skolens fødselsdag lørdag ) 40 Hele skolen bruger ugen på at arbejde sammen på kryds og tværs under overskriften Heal the World At opleve socialt samvær på kryds og tværs af skolens klasser samt arbejde med og få indsigt i hvordan mennesker kan gøre en forskel i verdenen. Introduktion til sammenspil 41 Vi repeterer kort de generelle ting forbundet med brugen af lokalet, instrumenterne osv. og går i gang med sammenspil. At eleverne bliver fortrolige med at bruge instrumenterne og med at spille sammen. Efterårsferie 42

18 18 Sammenspil Vi spiller musik sammen. At eleverne bliver fortrolige med at bruge instrumenterne og med at spille sammen. Gul musical (Rikke, praktikant er også med her) Der laves læseprøver, sangprøver, rekvisitter, sceneopsætning, musikprøver og meget mere. For blive bedre til at turde stå frem foran et publikum, videreudvikle eller opdage nye ting om sig selv samt samarbejde med de øvrige elever om et fælles projekt Musikhistorie Herunder om julemusikken Vi arbejder med musik gennem tiden bl.a. ved at eleverne arbejder med hver deres periode i grupper om fremlægger for resten af klassen. Give eleverne mulighed for at fordybe sig i en bestemt periode. Kendskab til de mange forskellige perioder, der har præget musik gennem tiden. Juleferie 52 Sammenspil - rotation 1-5 Vi spiller musik sammen og eleverne roterer løbende så de får prøvet kræfter med flere forskellige instrumenter. At eleverne bliver fortrolige med at bruge instrumenterne og med at spille sammen. At eleverne får prøvet flere forskellige instrumenter frem for måske at gøre det samme som det

19 19 plejer At lave musik 6-7 Hvor eleverne sidste år lavede deres egne rap-numre, skal de i år prøve at lave musik vha. computerprogrammer at sætte sekvenser sammen samt evt. lave tilhørende musikvideo At lade eleverne få en fornemmelse af at skabe musik selv. Give plads til at eksperimentere med lyd og billeder. Vinterferie 8 At lave musik 9-11 Hvor eleverne sidste år lavede deres egne rap-numre, skal de i år prøve at lave musik vha. computerprogrammer at sætte sekvenser sammen samt evt. lave tilhørende musikvideo At lade eleverne få en fornemmelse af at skabe musik selv. Give plads til at eksperimentere med lyd og billeder. Bytteemneuge i Gul Gruppe 12 Klasserne bytter lærere og der arbejdes med et emne ugen ud. At skabe et anderledes undervisningsmiljø en det vi er vant til ved at skifte lærerne. Dykke ned i noget helt andet i fællesskab og bruge en hel uge på emneorienteret arbejde. Påskeferie 13 Sangen Vi træner vores stemmer og dét at turde synge for hinanden. At turde synge for og med hinanden. Vi skal arbejde med forskellige

20 20 former for sang samt hvor stemmen egentlig kommer fra Viden om sang. Herunder vil vi arbejde med at synge 2-stemmigt. Vi forbereder os til forårskoncerten øver sang og samspil Vi vælger et nummer, som vi vil fremføre til forårskoncerten. Eleverne inddeles i grupper, så vi får en gruppe der spiller på instrumenter, en der synger og evt. en der danser. Grupperne arbejder sammen og hver for sig og til vi sætter de tre elementer sammen. Derefter forbereder vi os til forårskoncerten ved at øve og øve og øve At turde udtrykke musik med kroppen sammen med og for andre. At eleverne vænner sig til at bruge instrumenterne, sang og krop. Arbejde med at få en fornemmelse af at musik ikke kun skal høres med ørene. At eleverne bliver fortrolige med at bruge instrumenterne og med at spille sammen. Emneuge i Gul 20 Aktiv uge med diverse aktivtieter. At bruge kroppen. Socialt samvær i gruppen inden 6. klasse rykker i Grøn. Vi lytter til musikken Her skal vi arbejde med dét at lytte for oplevelsen, lytte efter specifikke instrumenter, lytte efter genrekarakteristika mm. Herunder arbejder vi med musikkens mange genrer. Øve os i at være stille og lytte. Øve os i at bevæge os og lytte. Øve os i at lytte og

21 21 opleve. Udvide kendskabet til de mange forskellige former for musik, der findes. Afrundingsuge 25 Sidste gang inden sommerferien. Få afsluttet skoleåret på en god måde Vi hygger med musikken. Ret til ændringer forbeholdes - Lotte

22 22 Årsplan for idræt i 5. klasse 2009/2010 Skoleåret igennem vil eleverne møde idrætsformer som er anderledes end de færdige spil som de ofte møder i idrætsklubberne. Det grundlæggende i hele idrætsundervisningen er lysten til at bevæge sig, at turde bruge sin krop og mærke pulsen stige. At kunne engagere sig og mærke hvad idrættens værdier (kampen, fordybelsen, dansen og legen) gør ved én. Legen vil fortsat være gennemgående inspirator til at nå disse mål. Det er et mål i sig selv at flytte grænser, udvide kendskab til nye muligheder indenfor faget og bevæge sig legende gennem undervisningen med smil på læben. Det er et mål i sig selv at blive rørt og få sig rørt. Målet er at alle er i bevægelse, på deres eget faglige niveau. Engang i vinterhalvåret har jeg ønske om at ALLE igen skal løbe en yo-yo-test.

23 23 Hvornår (uge) Hvad Hvorfor Hvordan Opstart med mixidræt Gul lejr og fælles emneuge For at komme igang med faget igen, få rystet ferien ud af kropppen og fundet ud af hvor vi bevægelsesmæssigt er henne nu. Gennem forskellige idrætslege, småspil, løb og meget andet. 41 Fodbold Fordi eleverne har medbestemmelse i undervisningen. Gennem småspil, driblen og leg, får vi set nærmere på fodbolden og dens verden. 42 Efterårsferie O løb - udendørs For at arbejde videre med at orientere sig og finde den rigtige vej. Vi løber, går, studerer, orienterer og forfølger alt sammen udendørs. Husk løbesko og tøj efter vejret Gul emneuge og musical Boldspil Målet er at arbejde med bolden i det indendørs rum og få forståelse af rum, regler og egen rolle og formåen ifht. spil, medspillere, rum, bold osv. Vi spiller småspil med boldene. Bl.a. ballebold som giver smil på læben og sved på panden Juleferie 1 3 Rytmisk bevægelsesforløb For at styrke rytmen i kroppen som vi uden at lægge mærke til det, bruger i langt de fleste Gennem rytmen og kendskab til egen krops bevægelser til musik vil vi

24 Gymnastiske grundøvelser med diverse redskaber 8 Skitur idrætter. For at styrke forskellige måder at udtrykke sig med kroppen på. Vi vil arbejde med at kunne begå os sikkert på redskaberne når vi får fart og afsæt på vores (første) spring. danne et bredere fundament til at kunne sætte mere fart og højde på. Vi vil gennem rotation træne flere dele af grovmotorikken og vi skal lege med redskaberne, på gulvet og på måtterne. Rotation og afsæt vil være i centrum Airtracken De foregående syv ugers arbejde med kropsforståelse, kropskontrol og ahaoplevelser med egen krop skal danne basis for de nye oplevelser vi skal afprøve på airtracken. For at få mere højde og fart og afsæt og alle de fantastiske oplevelser dette redskab giver... Gennem lege, rytme, spring, rotation, afsæt og løft får vi nye muligheder med kroppen. Det bliver spændende at se hvor langt hver enkelt elev kommer i egen personlige udvikling inden for denne del af idrætsfaget Gul emneuge og påskeferie Udendørs igen Løb For at bryde nye grænser, mærke pulsen, mælkesyren og intensiteten. For at træne hjerte, vilje, styrke og kondition. Som noget nyt vil jeg i år lave timer hvor løb er den bærende aktivi-tet. Vi vil se på løbets mulig-heder. Husk løbe-sko og udetøj On the street Vi skal arbejde os nærmere ind i en forståelse af gadeidræt. Måske bliver Vi eksperimenterer...

25 25 det streetbasket, rulleskøjtekørsel eller parkour, afhængig af hvad eleverne er parate til. Hvad kan vi i udøve af idræt i byens rum, uden mål, baner og diverse regelsæt. 20 Gul emneuge Cricket Vi vil arbejde videre med dette gode socialkompetencedannende spil. That s not cricket er et ordsprog som eleverne skal have mere indholdsforståelse for og det vil de få i dette forløb. Vi arbejder med gentlemanship og fairplay. Teamspirit og ansvar. Vi spiller nonstopog somestopcricket. træner hårde slag og fair bolde. Hvidt tøj og en kasket vil være god iscenesættelse Eleverne bestemmer Medansvar Medindflydelse Jeg forbeholder mig retten til ændringer. Med lyst til og iver efter flere dejlige idrætsoplevelser sammen med 5. klasse. Liv Lolholm

26 26 Årsplan for værksted i 5. Klasse Jeg har valgt at klassen skal arbejde med at lave film i forskellige genre, og desuden skal vi se nogle film og klip fra film for at blive inspireret og for at lære om nogle væsentlige begreber og teknikker. Næsten alle ser film, eller levende billeder i en eller anden form, og de har derfor en god erfaring som udgangspunkt. I starten får de frit slag når de skal lave deres første lille produktion, da det er disse spontane erfaringer med de op og nedture det nu giver, der er gode at bygge videre på. Efter den første produktion evaluerer vi på forløbet, og de finder nu ud af hvad der er godt at tage med til den næste produktion. Vi skal se nogle film som inspiration, og de skal lære noget om forskellige genre, inden de vælger hvilken slags produktion de skal i gang med. Jeg regner med, at der bliver lavet et arrangement på skolen, hvor de viser de film de har lavet i løbet af året. I en klasse er der nogle som er vilde med at stå på den side af linsen som kræver skuespil, og nogle vil hellere filme, eller stå for det praktiske. Der skal være plads til alle, og plads til at de kan bytte arbejdsopgaver. Jeg vælger i starten nogle grupper, men i det andet forløb og frem, vælger de af interesse og derved vælger de selv grupper. De skal også lære at redigere en produktion på pc, og det er desuden et medie som de har gode forkundskaber til. I grøn gruppe bliver filmproduktion ofte brugt i forbindelse med større projekter, og det er derved et godt redskab at kunne håndtere. Venligst Michael Pedersen Hvornår? Hvad skal der ske? Hvordan? Med hvilket formål? Uge 33 Uge 34 Kloge Åge Uge Første film produktion Jeg har valgt grupperne og de får frit slag med deres historie. De redigerer efterfølgende eller løbende på pc. De skal lære at bruge et kamera uden at være hæmmet af bestemte regler for hvordan man gør (kommer senere). Historien er vigtig, men de skal også lære at improvisere på en location = alt behøves ikke at være tilrettelagt i mindste detalje. De skal lære at redigere deres produktion på pc,

27 27 og blive fortrolige med programmets kommandoer. I forløbet er det desuden her de finder ud af hvad de bedst kan, og hvad de helst vil til den anden produktion. De lærer af deres erfaringer, både gode og dårlige. Uge 40 Emneuge skolen Uge 41 Første film produktion Uge 42 Ferie Uge Første film produktion Uge Gul Musical Uge 47 Introduktion til forskellige genre og begreber i filmsproget. Valg af grupper til anden produktion Jeg viser eksempler på forskellige genre og begreber på storskærm I den anden produktion, skulle de nu gerne være klædt på til at gå lidt mere i dybden med detaljer, og være lidt mere selvkritiske med det de laver. De skulle desuden nu være klar over vigtigheden af en god historie, samt se hvorfor det er godt at bruge virkemidler på forskellige måder, og hvordan det påvirker dem der ser deres produktion. Uge Anden produktion Uge 51 Anden produktion Uge Ferie Uge 1-4 Anden produktion Uge 5-7 Anden produktion Uge 8 Ferie Uge 9-11 Færdiggørelse og forberedelse til en gallaaften De skal planlægge en aften, hvor deres film skal vises for forældre samt en prisuddeling Det er vigtigt at få vist en produktion som de forhåbentlig er stolte af, da respons giver mod og lyst til mere. Denne deadline skulle desuden virke motiverende

28 28 i hele forløbet. Uge 12 Uge 13 Uge Uge Uge 20 Uge Uge Emneuge Gul Ferie Tredje produktion Tredje produktion Emneuge Gul Tredje produktion Tredje produktion afslut med fremvisning for Gul Gruppe og Rød Gruppe De har nu muligheden for at prøve en ny genre og måske lave en produktion der er lidt længere