KROPPENSSYRE-/BASEBALANCE

Transkript

1 KROPPENSSYRE-/BASEBALANCE TEORI Syre- basebalancen er nødvendig for vores krop, hvis vi skal forblive i en helbredsmæssig optimal tilstand og undgå livsstilssygdomme. Sundhedstilstanden hos mennesker er bedre, hvis kroppens ph er neutral eller let basisk. Er ph lavere, har vi en større risiko for at udvikle knogleskørhed (osteoporose), svage muskler, hjertesygdom, diabetes, dårlig nyrer og mange andre problemer med sundheden, inklusiv kræft. Almindelige symptomer kan være sur mave, sure opstød, træthed, indre uro, hovedpine, muskelspændinger, ømme muskler og led, dårlig søvn m.m. Alle organer i vores krop har en ph-værdi med en vis "bufferzone". F.eks. skal vores levers ph-værdi ligge mellem 5 og 6, og vores mavesæks mellem 2 og 5. Vores blod derimod skal altid ligge på ph-værdien 7.4, så hvis kroppen bliver for sur, "ofrer" organerne og knoglerne sig og afgiver nogle af sine basiske mineraler til blodet. Vores liv og helbred afhænger af kroppens evne til at opretholde en optimal ph-værdi. Dette kaldes "homeostase". Men hvad sker der, hvis homeostasen opretholdes på bekostning af knogler, nervesystem og organer? Osteoporose opstår på grund af manglende muskelopbyggende træning og oversyring i kroppen. Og ved et for surt indre miljø begynder kroppen desuden at trække basemineraler ud af nervecellerne - ligeledes i et forsøg på at vedligeholde blodets ph-værdi. Vores nervesystem begynder nu at lide, og vi mærker en forringelse af vores mentale klarhed. Vores hjerne begynder at arbejde langsommere, vi kan ikke længere koncentrere os, og vores energiniveau bliver lavt. Ovenstående er altså alle typiske symptomer hos mennesker med for meget syre i kroppen, og de giver et billede af, hvorfor den basedannende, iltholdige kost bestående af frugt og grønt er så vigtig sammen med rigelig væske. Kosten er en af de mest indflydelsesrige faktorer i forhold til syre-basebalancen. Videnskabelige undersøgelser viser, at en optimal kostfordeling består af 80 procent basedannende føde og 20 procent syredannende, hvilket er en udmærket hovedregel, så længe vi samtidig er opmærksom på, at vi alle har forskellige behov og kropslige reaktioner. Det er madens indhold af mineraler, der er bestemmende for syre-basebalance-værdierne i den. Meget svovl og fosfor i fx æggehvidestofferne kød, fisk, æg og ost giver syreværdier, mens kalk, kalium, natrium, magnesium, mangan, som især findes i frugter og grønsager, giver baseværdier. Specielt mørkegrønne bladgrøntsager som spinat, broccoli, grønkål og tang er meget basiske. Mælk, koldpresset planteolie, mandler, tygget korn, hirse og boghvede giver et neutralt ph (6-7). Om noget smager surt eller ej, betyder ikke noget for ph. Citrusfrugter, tomater og eddike er sure, men virke basiske, når de kommer til nyrerne. Bidragende til øget syredannelse er det, hvis man spiser for hurtigt og for meget. Andre ting, der kan medføre oversyring, er miljøgifte, lægemidler, elektrosmog, stress og negative følelser (ærgelser, raseri, misundelse, stridigheder). Sygdomme kan også medføre øget syring. Mangel på motion og søvnmangel kan hæmme kroppens udskillelse af syre. Når vi har spist noget, melder det sig i nyrerne med besked om, at det enten er syredannende eller basedannende. Nyrerne er ansvarlige for vores væskebalance og for at vedligeholde en relativt neutral ph-værdi i kroppen.

2 Ved stort indtag af syredannende fødemidler og ved stress, travlhed og manglende motion kan kroppen blive oversyret. Nyrerne reagerer med at forsøge at gøre kroppen mere basisk, blandt andet ved at der frigøres calcium (kalk) og magnesium fra knoglerne, og musklerne nedbrydes med henblik på dannelse af ammoniak, der er meget stærkt alkalisk (basedannende). Symptomerne er træthed, manglende lyst til at bestille noget, uligevægtighed og stivhed i kroppen. I det lange løb medfører det tyndere knogler og en formindsket muskelmasse. Dette forværres, hvis man ikke er legemligt aktiv på en måde, hvor knoglerne belastes, og ved den normale aldring. Der kan opstå mangel på calcium og magnesium, som begge spiller en rolle for blandt andet knogledannelse og hjertefunktionen. Mangel på magnesium fører typisk også til kramper i musklerne, fx i benene, rytmeforstyrrelser i hjertet og angst. I fordøjelsen er spyttet neutralt, mavesyren er stærkt sur med lav ph, så især kød og andre proteinstoffer kan blive nedbrudt. Ved svag mavesyre kniber det med at fordøje proteinerne, fx hvis der kommer for meget basisk mad ned sammen med kødet. Klor er også syredannende og fås mest i form af natriumklorid (køkkensalt) som vi normalt indtager 10 gange for meget af gennem færdiglavede produkter og bordsalt. Klor trækker pulsårerne sammen, hvilket kan medføre for højt blodtryk. Det må derfor anbefales at undgå almindeligt bordsalt (natriumklorid) og at bruge havsalt/seasalt i stedet, der indeholder meget kalium og magnesium foruden en masse andre vigtige mineraler. Med tiltagende syrebelastning ændrer bindevævet sig og bliver skadet. Hos kvinder kan det vise sig som appelsinhud (cellulit). Det bliver svækket og får problemer med at klare sine transportopgaver og bliver sejt og skørt. Affaldsstofferne binde væske med hævelser og vægtøgning til følge. Når det er fyldt med syre, vil syrerne aflejres sig andre steder i kroppen, for eksempel som syrekrystaller i leddene med gigtsymptomer til følge, og i musklerne medførende stivhed, smerter og spændinger med muskelknuder (myoser). Man kan hjælpe noget ved at tage tilskud af calcium og magnesium, men det er først og fremmest gennem kosten, at man kan regulere sit ph. Man må i øvrigt aldrig indtage calcium uden magnesium, da der så er risiko for forkalkning af pulsårer, led m.m. OPSUMERING Spis frugter og grøntsager gerne de mørkegrønne og grønbladede af slagsen Undgå større mængder af de hårde syredannende madvarer fx ost og kød Hårde syredannende madvarer fx kød skal ikke indtages med for hårde basiske produkter Drik masser af vand. Frisk juice eller frugt-/grøntsagssmoothie er også godt Spis økologisk Undgå for mange raffinerede produkter som mel og sukker Undgå salt Undgå fastfood, som typisk indeholder rigeligt af ovenstående Tag gerne magnesiumtilskud som er basedannende (gerne % af anbefalet) Spis flere mindre måltider Spis kun til du er 80 % mæt Spis langsomt Undgå stress og stræb efter følelsesmæssig balance Motioner hver dag og sørg for at få frisk luft

3 KOSTOVERSIGT BASEDANNENDE MAD GRØNTSAGER Hvidløg Asparges Fermenterede grøntsager Brøndkarse Rødbeder Broccoli Blomkål Kål Gulerødder Rosenkål Selleri Bitter salat Chlorella Agurk Aubergine Grønkål Kålrabi Salat Svampe Løg Ærter Peber Græskar Havtang Spirulina Squash Spirer Natskyggegrøntsager Krydderurter Rodfrugter Persillerod Spiselige blomster Mælkebøtte Kartofler FRUGT Æbler Abrikoser Avocado Banan Cantaloupe melon Kirsebær Blåbær Solbær Dadler og figner

4 Vindruer Grapefrugt Lime Citron Honningmelon Clemmentiner Appelsiner Pærer Ananas Alle bær Tomat Vandmelon Tropiske frugter Nektarin PROTEIN Valleprotein Yoghurt Kyllingebryst Hytteost Mandler Kastanier Tofu Græskarkerner Hørfrø Solsikkefrø Nødder Spirrede frø Hirse ANDET Æbleeddike Bipollen Lecithin granulat Probeotika Grønne juicer Grøntsagsjuicer Friskpresset frugtjuice Upasteuriseret mælk Mineralvand Grøn te Alkaline vand/ioniseret vand Urtete Mælkebøttete Ginsing te

5 KRYDDERIER Kanel Karry Ingefær Sennep Chilli peber Havsalt Miso Tamari Alle urter/krydderier ORIENTALSKE GRØNTSAGER Wakame Nori Shitake Maitake Kinaradisse Reishi svamp Umeboshi Mælkebøtterod SYREDANNENDE MAD FEDT OG OLIER Avocadoolie Majsolie Olivenolie Sesamolie Solsikkeolie Rapsolie Hampfrøolie Hørfrøolie Saflorolie Svinefedt FRUGT Tranebær KORN Riskager Hvedekager Boghvede Majs Quinua Ris alle typer Rug Byg

6 Spelt Kamut Hvede Hampfrømel Amaranth MÆLKEPRODUKTER Ost, ko Ost, ged Ost, får Mælk Smør Æg NØDDER OG SMØR Cashewnødder Brazilnødder Peanuts Peanutsmør Pecannødder Valnødder Tahin ANIMALSK PROTEIN Oksekød Karpe Muslinger Fisk Lam Hummer Hjertemuslinger Østers Kammuslinger Rejer Laks Tun Kalkun Svinekød Vildtkød PASTA (hvid) Nudler Spaghetti Macaroni Og alle andre hvide pastaformer

7 ANDET Vineddike Hvedekim MEDICIN og KEMI Apartame og alle kunstige sødemidler Al medicin Pesticider Herebicider ALKOHOL Øl Vin Hedvin Hård spiritus Cider BØNNER OG BÆLGFRUGTER Sorte bønner Kikærter Grønne bønner Kidneybønner Linser Røde bønner Sojabønner Sojamælk Hvide bønner Rismælk Mandelmælk Pintobønner Limabønner Der er lidt usikkerhed om de egentlige syre-/baseværdierne på de respektive fødevarer. Her et par links til nogle tabeller:

8 MINEGENKOST Som inspiration en oversigt over min egen kost i øjeblikket. Morgenmad Smoothie bestående af: g frosne jordbær - 1 gulerod - 1 stang bladselleri - 1 klump ingefær - 1 håndfuld spinatblade eller bredbladet persille - 1 scoop proteinpulver (fra bodylab.dk med jordbærsmag) - 1 drys vaniliesukker Magnesium tilskud (100% af anbefalet) og fiskeolie Mellemmad Hjemmebagt grovboller med hjemmelavet hummus, oliventapanade og bønnepostej + rigelig med agurk og tomat som pynt Æbler og evt. banan, hvis der skal lidt ekstra kulhdyrater på inden intervallerne Frokost Hjemmebagt grovbolle eller rugbrød med fed fisk + rød perberfrugt samt en stor humpel agurk og et par gulerødder Efter middagstræning 2 scoop energipulver i 800 ml vand (weightgainer fra bodylab med choko smag) Aftensmad En medium portion af hvad familien nu spiser med fokus på grøntsager og minimal stivelse Magnesium tilskud (100% af anbefalet) og multivitaminpille med ekstra B12 Aftensnack Æbler. Evt. en ½ bolle med hummus/oliventapanade og grønt, hvis jeg er rigtig sulten 30 mg jern og 500 mg c-vitamin før sengetid